Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordens punkt 20-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

16. mødedag, mandag den 22. oktober 2001 kl. 13.27

 

 

 

Punkt 20

 

 

 

 

Forslag til landstingslov om erhvervsfremme indenfor turismeerhvervet og landbaserede erhverv.

(2. behandling)

 

Der er også afgivet en betænkning af Landstingets Erhvervsudvalg, og den er så også afgivet i fuld enighed, og man har heller ikke ønsket, at fremsætte betænkning, og jeg skal spørge om der er nogle bemærkninger til den.

 

Det er der, og det er Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut:

På Landsstyrets vegne vil jeg gerne hermed takke for betænkningen fra Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Landsstyrets forslag til erhvervsfremme indenfor turismeerhvervet og landbaseret erhverv.

 

Udvalget opfordrer Landsstyret til at samarbejde med SULISA A/S om administration af lovforslagets forskellige finansieringsordninger. Grønlands Hjemmestyre har allerede en kontrakt med SULISA A/S om administration af dele af loven. Ligeledes har Hjemmestyret en kontrakt med Greenland Tourism, Grønlands Turistråd om administration af dele af loven. Mulige fremtidige strukturer for administrationen af loven vil endvidere blive belyst i Handels- og Erhvervsfremmeredegørelsen som præsenteret på forårssamlingen 2002.

 

Endvidere opfordrer udvalget Landsstyret til, at overveje det hensigtsmæssige i at udpege en repræsentant fra SULISA A/S til bestyrelsen for Unisa. fonden. Landsstyret vil naturligvis inddrage dette forslag i sine overvejelser i forbindelse med fremtidige udpegninger af bestyrelser for Unisa fonden.

 

Endvidere vil jeg kommentere forslaget om såvel at undersøge muligheden for at afgiftspålægge krydstogtskibe samt indførelsen af lodspligt for disse. Landsstyret er enig i det formålstjenstlige i en undersøgelse af disse forhold. Landsstyret har derfor allerede taget initiativ til at få belyst, hvordan vi får mest muligt ud af den stigende krydstogtturisme, herunder om der er behov for eventuelle afgiftsmæssige tiltag eller lignende.

 

I forbindelse med dette arbejde vil tiltag om eventuelle indførelse af lodspligt tillige blive belyst.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets videre behandling. Tak.

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit:

Der er ikke andre der har bedt om at få ordet. Og Landstingets Erhvervsudvalg har også afgivet en betænkning, hvorefter man også har videregivet den til 2. behandling i fuld enighed, og de der går ind for, at forslaget overgår til 3. behandlingen i sin foreliggende form bedes rejse sig. 30. Det er så samtlige tilstedeværende, hvorefter vi nu er færdige med behandlingen af punkt 20.