|
Dagsordens punkt 15-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, onsdag den 10. oktober.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi
Den gældende ferielov fra 1990 har vist sig at være utidssvarende på en række punkter og nogle af bestemmelserne i loven er udformet på en uklar måde, hvilket har resulteret i nogle konkrete fortolkningstvivl. De ændringer, der ønskes i forhold til 1990-loven er temmelig omfattende. Lovforslaget indeholder overordnet set de samme rettigheder som 1990-loven, men der er foretaget konkrete indholdsmæssige ændringer. Derfor har Landsstyret valgt at udarbejde et forslag til en ny lov, idet det findes mest hensigtsmæssigt og brugervenligt med et samlet lovgrundlag. Den ændring, der umiddelbart falder mest i øjnene er, at ferieoptjening og ferieafholdelse nu beregnes i timer, således at der for hver normaltimes arbejdstid optjenes ret til afholdelse af ferie i 0,096 arbejdstimer i det efterfølgende ferieår, svarende til ret til afholdelse af ferie i 200 arbejdstimer, altså 5 uger i et ferieår, efter fuld beskæftigelse i hele det foregående optjeningsår.
Formålet med ændringen er at gøre det nemmere for arbejdsgiver og lønmodtager at beregne ferie. Det vil utvivlsomt straks blive nemmere at beregne afholdt ferie, mens beregning af optjent ferie vil kræve en smule tilvænning i administrationen. Arbejdsgivers varsel overfor lønmodtageren om placering af den 3 ugers sammenhængende ferie, som kaldes hovedferien, foreslås udvidet fra 2 måneder til 3 måneder før afholdelsen. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke sig, at varslingsfristen er i forhold til feriens afholdelse, ikke i forhold til ferieårets start. Ændringen berører ikke arbejdsgivers ret til at flytte allerede planlagt, hvis det er tvingende nødvendigt af virksomhedens drift. Bestemmelserne om udbetaling af feriegodtgørelse foreslås ændret, så der kun udbetales feriegodtgørelse for det antal ferietimer, der afholdes, i modsætning til den hidtil gældende regel om, at der kan udbetales feriegodtgørelse for et helt optjeningsår ved afholdelse af 3 ugers ferie. Samtidig er der ændret i reglerne om udbetaling af feriegodtgørelse og modsvarende tilbageholdelse af løn for månedslønnede, der har valgt at afholde ferie med feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn. I 1990-loven er bestemmelserne på dette område uklare, og delvist modstridende, hvilket har givet anledning til fortolkningstvivl. Landsstyret har i lovforslaget lagt vægt på hensynet til arbejdstagerne, der på trods af arbejdsgivers forhold har krav på afholdelse af ferie. Det kan populært siges, at lønmodtagerne både har ret til og pligt til at holde ferie. Det foreslås derfor, at ferietimer, der p.g.a. arbejdsgivers forhold ikke har kunnet afholdes, idet efter optjeningsåret følgende ferieår skal overføres til det efterfølgende ferieår. I henhold til 1990-loven kan der udbetales kontant godtgørelse for sådan en ferie. Derimod er der i lovforslaget hjemmel til udbetaling af feriegodtgørelse, når lønmodtageren af det i loven nærmere beskrevne årsager har været forhindret i at afholde ferien. Sådan ferie kan dog i stedet aftales overført til næstfølgende ferieår. Bestemmelsen om udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets begyndelse uden afholdelse af ferie, er tilpasset udviklingen siden vedtagelsen af 1990-loven. Således foreslås minimumsbeløbsgrænsen hævet fra 1.000 kr. til 2.000 kr., ligesom aldersgrænsen er tilpasset bestemmelserne om ret til social alderspension. D.v.s., at aldersgrænsen reelt er ændret til 63 år, hvor den i 1990-loven er fastsat til 60 år. Retten til udbetaling af feriegodtgørelse for ikke afholdt ferie forældes 5 år efter det ferieår, hvori den skulle have været afholdt. Landsstyret besluttede i 1994, at der ikke er grundlag for at fremsætte forslag til vedtægter for den i 1990-loven omtalte generelle feriefond, da det økonomiske grundlag for en sådan fond, må antages for at være meget spinkelt. Derfor foreslås det, at det ikke udbetalte feriegodtgørelse uden for SIK-området, kan udbetales til lønmodtageren ved forældelesesudløb uden påkrav fra lønmodtageren. Hvis lønmodtageren ikke kan findes, og feriegodtgørelsen derfor ikke kan udbetales til pågældende, tilfalder denne arbejdsgiveren som en ekstraordinær indtægt. På SIK’s overenskomstområde er der ved aftale oprettet en feriefond, hvortil der overføres ikke udbetalt feriegodtgørelse 3 måneder efter at det ferieår, hvor ferien skulle have være afholdt er udløbet. SIK’s feriefond overtager herefter forpligtelsen til at udbetale feriegodtgørelsen, efter påkrav fra lønmodtageren inden for den 5 årige forældelsesfrist. Med disse bemærkninger overlader jeg hermed forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Peter Grønvold Samuelsen, Siumuts ordfører
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landsstyrets nye lovforslag til erstatning for den gældende ferielov af 1990. Af Landsstyrets forelæggelse samt af lovforslagets bemærkninger fremstår, at den gældende ferielov er blevet utidssvarende på en række punkter. Og er udformet uklart med det resultat, at der har været konkrete fortolkningstvivl. Da det derfor med det nye lovforslag er formålet at forenkle feriens beregning for arbejdsgiverne og lønmodtagerne, vil vi uden lange bemærkninger nævne, at Siumut er enig i forslaget.
I henhold til det, der er meddelt os, så har lønmodtagernes organisationer ikke meddelt, at de principielt er imod, hvordan ferien skal beregnes. Det finder væsentligt, for det er Siumuts opfattelse, at lønmodtagernes rettigheder for så vidt angår deres vilkår på arbejdspladsen lovmæssigt altid skal beskyttes, også med hensyn til ferieafholdelse.
Med disse korte bemærkninger godkender vi og går ind for, at forslaget sendes videre til 2. behandling.
Daniel Skifte, Atassuts ordfører
Ferieloven af 1990, som Landsstyret finder ikke længere tidssvarende, er nu blevet fremlagt af Landsstyret i en samlet og moderniseret udgave. Ferielovens tilpasning til vor tid og lovens tydeliggørelse, bl.a. for at undgå misfortolkninger og tvivlsspørgsmål, så er vi i Atassut godt tilfredse med resultatet. Og det giver derfor ikke grundlag for, at vi her og nu holder en længere ordførertale. Atassut er glade for, at vi også er tilfredse med de høringsrunder, der har været, hvor man har hørt de til ferieloven relaterede interesseorganisationer. Og vi skal blot kræve, at Landsstyret ved det videre arbejde sikrer, at loven er korrekt på begge sprog, uden fejl. Og det vil heller ikke være for meget forlangt, at der efterfølgende gøres en bedre indsats for at oplyse om nærværende, end hvad vores praksis hidtil har været.
Med disse bemærkninger meddeler vi vores fulde tilslutning til Landsstyrets forslag til Landstingslov om ferie, herunder også lovens ikrafttrædelsesdato. Atassut er åben for sagens eventuelle viderebehandling, hvis der er behov herfor, at denne behandles i Landstingets lovudvalg.
Asii Chemnitz Narup, IA´s ordfører
Landsstyret har fremlagt et forslag til en ny ferielov. Udover de redaktionelle ændringer i forhold til gældende lov, som vi har taget til efterretning, har vi i Inuit Ataqatigiit særligt hæftet os ved bare ændringsforslagene. For det første, at kravet til arbejdsgiveren om at varsle lønmodtagernes sammenhængende ferie, er skærpet til 3 måneder, før feriens afholdelse, hvor det førhen har været på 2 måneder. Det vedrører § 9, stk. 1. Og for det andet så bliver det fremover en hovedregel, at ikke afholdt ferie overføres til afholdelse i det efterfølgende ferieår, frem for at disse bliver udbetalt som en godtgørelse. Således sikres lønmodtagerens ret til at hvile og samle nye kræfter, hvilket jo også er det egentlige formål med ferieafholdelse. Inuit Ataqatigiit tilslutter sig disse og øvrige ændringsforslag. Vi konstaterer, at der ikke med den nye ferielov lægges op til udvidelse af lønmodtagernes ferie. Det er en kendsgerning, at adskillige lønmodtagerorganisationer har taget spørgsmålet op omkring forlænget ferie med til forhandlingsbordet i f.m. de seneste overenskomstforhandlinger. Er det spørgsmål blevet afvist under henvisning til, at spørgsmål om ferie angår alle lønmodtagere, og ikke bestemte lønmodtagergrupper. Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at en del af vanskelighederne ved at fastholde og rekruttere personale, kan løses gennem en forlængelse af ferien. Vi vil derfor spørge Landsstyret, om hvilke visioner de har for så vidt angår spørgsmålet om lønmodtagerens ferie. Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi gøre opmærksom på, at der er uoverensstemmelser mellem den danske og grønlandske tekst, for så vidt angår § 7, stk. 2, § 7, stk. 3, § 11, stk. 4 og § 15, stk. 1, nr. 2, hvor der både er tale om modsatte meninger og udeladelser. Og vi vil bede om disse fejl bliver rettet inden 2. behandlingen. Da det ikke er første gang, vi ser at der er forskelle i den grønlandske og danske lovtekst, og det kan vi ikke fortsat acceptere. Og vi skal derfor anmode om, at der tages hånd om dette forhold fremover. Vi skal derfor foreslå, at Landstingets lovtekniske funktion og Landsstyrets lovkontor, at det også inkluderer en sproglig minutiøs gennemgang af den grønlandske og den danske lovtekst under deres arbejde.
Med disse ord overbringer vi det videre arbejde inden 2. behandlingen til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, idet vi beder udvalget om at være opmærksom på høringsrunden.
Mogens Kleist, ordfører for Kandidatforbundet
Til forslaget til Landstingslov om ferie, som nu er fremlagt af Landsstyremedlemmet for Økonomi har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Kandidatforbundet går ind for, at tiden er inde til en tilspasning af den eksisterende ferielov, da en del af lovgivningen ikke er klart nok formuleret, og da Landstinget nu har sat sig for en klar tilpasning. Vi kan godt se fordelene for arbejdsgiveren, og reglerne vedrørende de enkelte ansatte vil ligeledes blive mere klare. Ikke mindst vil arbejdsgiverne få bedre muligheder, når 2 måneders reglen forøges til 3 måneder. Men det vil samtidig blive muligt at tilpasse på baggrund af opstået behov eller de muligheder, der nu engang er tilrådighed. Da forslaget til ændring er omkostningsfrit, går Kandidatforbundet fuldt ud ind for forslaget.
Otto Steenholdt, løsgænger
Hvis vi kigger på den gældende lov fra 1990, så må man sige, at det er på tide, at loven justeres. I det forelagte ændres der ikke på de rettigheder, der har været gældende siden 1990. Og for så vidt angår optjening af ferie, som nu skal beregnes i timer. Det er lidt svært at regne ud i hovedet. Men det er blevet lettere at forstå det på den måde, at man opnår ret til 5 ugers ferie, når man i det foregående optjeningsår har arbejdet alle dage. Jeg håber ikke, jeg har misforstået noget, da jeg har lavet mit ordførerindlæg på baggrund af det første indlæg, uden at have set rettelsesbladet. Forslaget siges at resultere i, at det bliver lettere at beregne ferien, for såvel arbejdsgiver som arbejdstager.For så vidt angår den foreslåede varsling af ferie sammenhængende del, så finder jeg dette helt på sin plads, da jeg finder at dette vil give arbejdsgiverne bedre mulighed for at tilrettelægge arbejdet.
Det må også være såvel arbejdstagerens som arbejdsgiverens interesse, at arbejdet på virksomheden foregår på den mest gnidningsløse måde, hvis virksomheden skal fungere optimalt. Derfor er det absolut nødvendigt, selvom vi måske bør beskytte medarbejderne bedre, at planlægning af ferie bør tage udgangspunkt i forståelse mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Og afslutningsvis går jeg ind for de bemærkninger der er vedrørende, hvad der skal ske med uafhentede feriepenge.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt med besvarelse af ordførerindlæggene.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Da der er tale om ferie er der stor enighed. jeg siger mange tak for de faldne bemærkninger. Jeg er glad for, at man er enig om, at der har været et behov for denne præcisering. Siumut går fuldt ud ind for forslaget, Atassut og Inuit Ataqatigiit har påpeget flere forhold omkring de problemer der er ved brugen af 2 sprog, da de mener, at disse skal rettes op før 2. behandlingen, det vil jeg drage omsorg for.
Og til Inuit Ataqatigiits ordførers spørgsmål om hvilke visioner Landsstyret har for så vidt angår ferie omkring forlængelse af ferie, for så vidt angår spørgsmålet om forlænget ferie har det ønske også været fremført fra Grønlands Arbejdstagers sider, vi har fra Landsstyrets side under forhandlingerne sidste år overfor de enkelte forhandlingsparter fremsat, men på den måde, at hvis vi udvider ferien med 3 dage, så skal disse tages ud af de rammer der er afsat til lønforbedringer. Men arbejdstagerorganisationen har primært været interesseret i, at få mere i løn end at udvide ferien i stedet for.
Hvad for så vidt angår SIK, så oppebærer SIK’s medlemmer over 1 mia. kr. i indtægt, og hvis vi udvider ferien, så vil det også have stor indflydelse på vores samlede samfundsøkonomi. Før der sker en udvidelse af ferien, selv om arbejdsløsheden er falder, så har vi stadigvæk mange arbejdsløse, så er det en politisk målsætning, at der etableres flere arbejdspladser. For så vidt angår en udvidelse af offentlig betalt ferie, så mener jeg ikke, at vi har drøftet dette som en mulighed.
Jeg siger tak til Kandidatforbundets støtte til forslaget. Til Otto Steenholdt skal jeg sige, at den nye beregningsmetode synes at være mere korrekt end den hidtige beregningsmåde, hvorfor den beregningsmetode der foreslås er mere korrekt end den hidtige beregningsmetode, hvor man kan beregne på en klare måde, således at ferieoptjeningen fremstår klare både for arbejdsgiver og arbejdstager. Tak.
Daniel Skifte (A):
Jeg vil sige, at der er stor enighed om forslaget, hvorfor vi ikke ønsker at sagen behandles videre i udvalget, og da Landsstyremedlemmet har lovet at rette de fejl der har været til 2. behandlingen, så mener jeg ikke, at det er nødvendigt, at vi først behandler det i et udvalg, da der er fuld enighed om det foreslåede.
Ole Lynge, Landstingsformand:
Der er ikke flere der har bedt om ordet, således er vi færdige med behandlingen af punkt 15, 1. behandling. Jeg mener, at kunne konkludere således, at der skal foretages småjusteringer, teknisk tilretning i oversættelsen, hvorfor man ikke mener, at det er nødvendigt, at sagen bliver sendt til udvalg først forinden 2. behandlingen. Det er der ikke uenighed om, således er vi færdige med 1. behandlingen af punkt 15.