Dagsordens punkt 10-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, onsdag den 10. oktober.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Justitsministeriet har fremsat udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af paragraf i lov om ændring af retsafgiftsloven og pasloven til udtalelse hos Grønlands Hjemmestyre.
Anordningen regulerer betalingen for udstedelse af pas. Anordningen indebærer en general forhøjelse af betalingen for udstedelse af pas til voksne. Justitsministeriet har foranledning af Landsstyrets Sekretariat indarbejdet den i Grønland gældende pensionsalder på 63 år.
I de gældende regler for udstedelse af pas er anvendt den danske pensionsalder på 67 år. Dette betyder, at alle pensionister i Grønland fremover betaler det samme beløb for udstedelse af pas. De foreslåede forhøjelser af betaling for udstedelse af pas er beskrevet i bilaget til dette forelæggelsesnotat, hvor man har nævnt de forskellige aldersgrupper.
Med disse bemærkninger overlader jeg sagen til Landstingets velvillige behandling.
Og vi går videre til partiernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, (S):
Forslag til Landstingets udtalelse vedrørende anordning om ikrafttræden for Grønland om lov om ændring af retsafgiftsloven og pasloven som Landsstyreformanden hermed har fremlagt, og da vi er enige i Landsstyreformandens nærværende forelæggelse, vil vi uden yderligere bemærkninger fra Siumut godkende den, og indstille at det i dets form sendes videre til 2. behandling.
Og så er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, (A):
Tak. Vedrørende forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyrets udtalelse til ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af retsafgiftsloven og pasloven, som Landsstyreformanden lige nu har fremsat, der har vi så følgende bemærkninger.
Levealderen er stigende i Grønland, og det er takket være tegn på bedre sundhed hos mennesket. Vi er også bekendt med, at de ældre har det godt i sjæl og krop, hvis de altså også har besøgt deres familie her i landet og i Danmark. Derfor vil Atassut tilslutter sig udkastet om de samme takstbetalingen for udstedelse af pas som er gældende for alle pensionister her i landet.
Vi i Atassut lægger vægt på, at alle mennesker i Rigsfællesskabet ikke skal føle sig diskrimineret, og det skal også gælde indenfor lovhjemlens rammer. Med disse bemærkninger tilslutter Atassut sig til udkastet herom.
Så er det Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Paninnguaq
Olsen, (IA):
Kort sagt går Inuit Ataqatigiit ind for ændringsforslaget, og mener ikke at der er noget til hindring for dette. Vi skal med glæde bemærke, at pensionister over 63 år har fået om endt en lille reduktion i prisen ved anskaffelse af pas.
Og med disse bemærkninger skal vi henstille, at lovforslaget går videre til Lovudvalget inden 2. behandlingen her i salen.
Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist,
(K):
Tak. Til forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyrets udtalelse til ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af retsafgiftsloven og pasloven, så har Kandidatforbundet følgende korte bemærkning.
Kandidatforbundet skal hermed efter at have gennemgået Landsstyreformandens fremlæggelse udtale, at vi går ind for ændringsforslaget.
Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger:
Jeg mener, at når vi tænker på det der er sket de seneste dage, så er det vigtigt, at man har et pas med når man rejser også når man rejser mellem Grønland og Danmark, det vil sige, at det er nødvendigt at have et pas med.
Men jeg er enig med hele forelæggelsen, og have undersøgt priserne, så vil jeg gå ind for forslaget, men vil henstille overfor Landsstyreformanden, at når Landsstyreformanden vender tilbage til sit kontor, at lige bruge lidt tid på, at se på den grønlandske måde at skrive pas på, da det nogle gange kan læses, så det kan få en anden betydning.
Ole Lynge, Landstingsformand:
Der er ikke flere der har bedt om, at få ordet. Og som før nævnt, så vil punktet gå videre til 2. behandling sin nærværende form, og dermed er vi færdige med 1. behandlingen af punkt 10.