|
Dagsordens punkt 01-2-2 |
|||
| 1. behandling | 2. behandling | 2-2. behandling | 3. behandling |
2. mødedag mandag d. 24. september 2001
Mikael Petersen, Siumut.
Siumut er tilfreds med Landsstyreformandens indholdsrige åbningstale, som såvel også indeholder retningsgivende som politiske mål for det videre arbejde i Grønland.
Som det fremgår i Landsstyreformandens åbningstale, arbejdes der i dag på forskellige politiske reformarbejder, omfattende ordninger og forhandlinger på det udenrigspolitiske område, ikke mindst for så vidt angår vores kommende samarbejdsrelationer med EU, den økonomiske situation, herunder Grønlands Hjemmestyres og kommunernes økonomi, uddannelsesmæssige tiltag, tiltag i bygderne, privatisering, råstofudvinding, anlæg og renovering, energi og vand, kultur og fritid, kirke- og sundhedsområdet, børn- og ungeområdet, pensionister, arbejdsmarked, information og andre væsentlige områder.
Vi vil allerede nu fra Siumuts side sige, at de mange nævnte områder, som er blevet nævnt i åbningstalen, i stort omfang, kommer nærmere ind på under behandlingen af finanslovsforslaget, da vi gennem finansiering vil prøve at indfri disse i forståelse og samarbejde med alle Landstingets medlemmer.
Vi skal også præcisere, at vi er enig i Landsstyrets stramme økonomiske styring, ligesom vi også er enig i, at prioriteringerne i drifts- og anlægsområdet skal ske med udgangspunkt i tilbageholdenhed.
I Hjemmestyrets hidtidige 22-årige historie, har vi opnået resultater, som vi alle kan være stolte af. Hvis vi ser på samfundet under ét, så har vi gennemgået alvorlige problemer, som vi kun kan overkomme igennem en samlet indsats. Her det meget vigtigt, at vi er åbne overfor hinanden, at vi tror på hinanden og, at vi respekterer hinanden, ikke mindst hvis de store sociale problemer skal løses på en god måde i forståelse med hinanden.
Vi skal fra Siumut klart melde ud, at vi har store problemer indenfor vores livsnerve erhvervslivet, fiskeriet, fiskeindustrien og de trafikale forhold. Hvis vi vil opnå en snarest løsning på disse problemer, skal vi arbejde politisk uden at gentage og debattere problemer til hudløshed, men vi må arbejde på at finde varige løsninger. De uacceptable fiskeri- og indhandlingsmæssige problemer i Nordvest- og Midtgrønland, som man for tiden prøver på at løse. Hvis ikke disse snarest bliver løst, så vil vores økonomi stå i en endnu værre situation, hvorfor vi kraftigt vil anmode Landsstyret om, at de fremkommer med konkrete løsningstiltag, herunder vurderer og finder en løsning for Royal Greenland’s forpligtelser og ledelse.
I Siumut er vi ikke i det mindste i tvivl om, at en stor del af Royal Greenland’s aktiviteter sagtens kan overtages af private, ligesom en del af dem kan overtages af NuKa A/S. Vi kræver fra Siumut overfor Landsstyret, at der i problemområderne i fiskeriet; Uummannaq Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Maniitsoq og i Paamiut snarest og i samarbejde med pågældende kommuner finder løsningsmodeller, ligeledes at der også i de Midtgrønlandske jollefiskeri, at der også findes løsninger på disses problemer og manglende muligheder for indhandling.
Erhvervstøtteordningen skal underkastes en ny revision og i forbindelse med overgangen til nye og mere rentable fiskeriformer, skal det offentliges tilskud gøres mere hensigtsmæssigt. En reform af erhvervsstøtteordningen skal ikke bunde i forskelsbehandling af landets regioner, alle skal have lige muligheder og således skal de nuværende restriktioner for nyanskaffelser i Uummannaq og Ilulissat regioner ved først kommende lejlighed bringes til ophør. Hvorfor skal vi ligge hindringer for en udvikling i fiskeriområderne?
Fra Siumuts side vil vi dog ikke undgå at nævne, at kapicitetstilpasningen på fiskeriet i 90'erne har vist, at fiskeriet kan køres og tilpasses således, at produkterne kan konkurrere på eksportmarkedet til gavn for fiskeriet og sikkerhed for vores lands økonomi. Der skal være reformer, således at de mange penge, der gives til erhvervslivet, kan udnyttes med et bedre resultat med vægt på etablering af landbaserede produktionsvirksomheder.
I forbindelse med denne udvikling over etablering af nye virksomheder skal det offentligt støttede virksomheder udvikles til private, der ønsker at etablere sig, således at de bliver en formålsrettet, tillidsfuld og sund støtteordning. Der skal til fangerfamilierne, der alene ernærer sig som fangere tages initiativer, der gør, at de kan blive selvbærende. Fangererhvervet skal udvikles, så de kan forsørge familien, ikke alene gennem forbedring af sælskindspriserne, men også gennem en gennemtænkt produktudvikling af sælkød og spæk til eksport og hjemmemarked.
Det hører absolut til Siumuts mål, at vort land bliver selvforsynende af kød. Vi kan ikke til stadighed acceptere, at vores import af kød er op til 80 % af vores behov, hvorfor vi i Siumut fuldt ud støtter Landsstyrets mål om, at man i samarbejde med fårholdere, producenter og handlende nu arbejder for at gøre lammekødet billigere. Det betragter vi som et første skridt, for at øge vores selvforsyningsgrad af kød og regner med, at der i den kommende tid også kan gøres gældende for andet grønlandsk proviant, gennem sådan et tiltag, således at de også kan gøres billigere, og vi skal understrege, at vi vil og skal deltage i realiseringen af dette.
Det er Siumuts klare målsætning, at udnyttelsen af de fornylige ressourcer, råstofferne, skal ske på et bæredygtig grundlag på baggrund af en bæredygtig udvikling.
Årsagen til det er, at der ved nye projekter og nye politiske tiltag tager væsentlige miljøhensyn, hvortil hører en god og sober forskning, som bør realiseres gennem udnyttelse af traditionel viden. Endvidere skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til den bedst mulige udnyttelse af fisk, og med hensyn til en bedst mulig udnyttelse af andre levende ressourcer snarest udarbejdes en lovpakke, da den nuværende manglende udnyttelse af forskellige fiskearter ikke kan accepteres.
Såfremt miljømæssige forhold med en god virkning og balance og mod det bedre skal ændres, er det bedste politiske princip, viden og forståelse. Derfor skal oplysning og en grundig betjening opprioriteres, hvilket skal ske gennem samarbejde med det offentlige organisationer, biologer og andre forskere.
Vi skal i Siumut erkende, at vi i Grønland har omfattende trafikale problemer. Det nuværende trafiksystem med skib og fly hænger overhovedet ikke sammen, ligesom trafikken er alt for dyr. Vi skal fra Siumut klart melde ud, at det er vores opfattelse, at vi i hele vort langstrakte land med offentlig deltagelse skal have et flypassagertrafiksystem, som alle mennesker har råd til at anvende. Til etablering af denne vigtige hovedvej, som alle mennesker skal kunne benytte, vil vi i Siumut give vores indsats.
Landsstyreformanden kom også, i sin åbningstale klart ind på de områder, der er omkring erhvervslivets strukturmæssige reformer og andre reformer indenfor erhvervslivet. I Siumut er vi af den opfattelse, at vi i år er nået frem til, at alle vore problemers udgangspunkt er, at de nuværende strukturelle ordninger ikke længere er tidssvarende, hvorfor vi i denne fremlæggelse vil lægge vægt på forhold omkring strukturmæssige reformer og reformer indenfor erhvervslivet. Vi skal udarbejde en ny erhvervspolitik, der tager ansvarsfuld hensyn til miljøet og de grundlæggende ressourcer, for at skabe et økonomisk selvbærende Grønland. Formålet skal være en flerstrenget international konkurrence, dygtigt fiskeri, produktion og industri i Grønland. De øverste folkevalgte skal overfor erhvervslivet fremsætte klare og opnåelige rammer, som skal opfyldes af erhvervslivets forskellige sektorer.
Under udviklingen af vort land skal man fortsat arbejde på, at alle borgerne i deres hverdag har gode vilkår og at de til stadighed har mulighed for at udvikle sig. Målet er, at alle skal have et arbejde og at alle skal kunne arbejde trygt og dette kan kun opnås, gennem en sikker og selvbærende udvikling af erhvervslivet i samarbejde og forståelse mellem arbejdsgivere og arbejdere og gennem et økonomisk reformarbejde.
De Hjemmestyreejede selskaber er i dag for meget dominerende i Grønlands erhvervsliv, derfor vil vi arbejde for at de gamle hindringer for de Hjemmestyreejede selskaber, der er hæmsko for en udvikling af disse, bliver fjernet. Såfremt erhvervslivet og beskæftigelsen skal kunne opretholdes og konkurrencen forbedres så må de offentlige finde sammen og indgå samarbejde, her tænkes der på indsamling af viden og produktudvikling med benyttelse af nye og rene hurtigere teknologier, ligesom der skal være samarbejde omkring handelsparternere og ved etablering af nye produktionsselskaber, nye financieringsformer som kan have daglig indflydelse for vort land og dermed også for hele samfundet.
Vi er nødt til at styrke os i samarbejdet mellem virksomhederne, samarbejdet med virksomhederne skal styrkes, samarbejdet mellem ledere og medarbejdere i de enkelte virksomheder skal styrkes, samarbejdet mellem virksomhedslederne og arbejdstager organisationerne skal styrkes, ligesom samarbejdet mellem Hjemmestyret og kommunerne skal styrkes. Vi skal på den måde sikre og bane vej for at grønlandske ledere og medarbejdere i virksomhederne i højere grad prioriteres, i Hjemmestyret, i kommunerne, i det offentlige servicevirksomheder, i det offentlige selskaber ved at man etablerer en ny ansættelsesprocedure og etablerer kurser, der er hensigtsmæssige og i harmoni med samfundets øvrige udvikling.
Det er nødvendigt at sikre at lønmodtagerne får indflydelse og kan blive medejere på virksomhederne og deres arbejdsplads, hvilket kan være til gavn for samarbejdet internt i virksomheden til opnåelse af et bedre resultat og deraf bedre økonomi. Samfundet skal udvikle viljen og egenskaberne til at drive et erhverv. I erhvervslivet har vi behov for kreative personer, der kan tænke nye tanker ligesom man i virksomhederne og i det offentlige har behov for personer med styrke på alle områder, der kan skabe noget bedre. Vi skal skabe en produktion, industri og handel der er åben for alle, der gennem vedvarende tilpasning til omverdenen og loyalt kan konkurrere med omverdenen.
Der venter os i Grønland i de kommende år store anstrengelser. Globaliseringen ydes og verdens økonomien baseres hurtigt mere og mere på handel, men en mere markedsorienteret økonomi alene, kan ikke rette op på vores problemer indenfor beskæftigelsen og det sociale område og er derfor ikke den eneste vej frem. Hvis vi accepterer en økonomi på forretningsmæssige principper så kræver dette forskellige politiske reformer.
Selvstyrekommissionen, nedsat af Landsstyret er i fuld gang med at opfylde deres kommissorium. Herunder er de i gang med undersøgelse af det basale samfundsstruktur i Grønland og hindringer for, at samfundet kan udvikle sig i den rigtige retning og blive mere selvbåren økonomisk. Fra Siumuts side, er det absolut vores håb at når Selvstyrekommisionen færdiggør sit arbejde, så kan den henvise det grønlandske samfund til de rette og egnede spor, så man i fremtiden vil kunne køre videre derud af.
For ikke at Selvstyrekommissionen og befolkningen ikke skal være i tvivl om Siumuts holdning så ønsker jeg at fremkomme med følgende:
Det er Siumuts mål at arbejde for at Grønland bliver selvstændig, at arbejde for at vi får retten til undergrunden, at skabe et samfund, der giver alle gode vilkår og lige muligheder og at man skaber et ligestillet samfund i Grønland uanset fødested om man er mand eller kvinde og uanset trosretning. Vi er ikke i tvivl om at dette kan opnås igennem samarbejde indenfor rigsfællesskabet.
I henhold til Loven om Hjemmestyre i Grønland har det grønlandske folk indenfor rigsfællesskabet opnået omfattende politiske rettigheder. Siden etableringen af Siumut så vil vi også fortsætte den politik om at rense sporene efter kolonitiden. Siumut arbejder for et selvstændigt Grønland, således vi selv får ansvar på forhold, der vedrører os selv. Det er Siumuts ønske at den grønlandske befolkningen selv og uden restriktioner kan indgå aftaler med andre lande på interesseområder, som vi er fælles om, uden en suveræn opsyn.
Siumut lægger vægt på at Grønland, i det nærmeste fremtid og snarest overtager retssystemet nemlig kriminalforsorgen, herunder også politiet. Siumut ønsker at være i åben rigsfællesskab med Danmark, i samarbejde, med respekt og fællesskab som grundlag. Rigsfællesskabet kan i nær fremtid blive ændret, det er Siumuts opfattelse, at man må respektere et folks ønske om at tage beslutninger om egne forhold og at befolkningen og folkevalgte selv må kunne beslutte hvilken styreform, der ønskes benyttet, ligesom de slev også skal kunne beslutte om rigsfællesskabets fremtid.
Med rettigheder følger uafhængighed, væk fra undertryggelse og frygt, men rettighederne kræver også at der tages ansvar. Et moderne velfærd samfund, som alle har ret til og befinder sig trygt i, kan alene udvikles hvor alle og enhver for ens eget liv, for ens familie og venner, for naboer og kollegaer og for dårligere stillede mennesker føler og tager et medansvar.
For et lands udvikling skal det være mest grundlæggende at have en klar identitet, at have vilje og styrke til ens selvopretholdelse. Såfremt man politisk skal være selvstændig så kræver dette, at man har vilje og styrke til også at påtage sig ansvar for egne forhold. Hvis man politisk skal være selvstændig kræver det en økonomisk vækst, en sikker udvikling og at man ikke er afhængig af andre eller andre forhold. Landsstyrets sådanne budskaber har udgangspunkt i Siumuts mål og formål, som vi alle i vores arbejde i fællesskab burde være vores fælles mål.
Vi kan i vores daglige liv ikke undvære vore kommuner, deres eksistens gør vores daglige liv lettere og bedre og gør det daglige vilkår bedre og billigere. Derfor er det nødvendigt, at der gives de kommunale forvaltninger mulighed for at blive smidigere, at de kan blive moderniseret og forbedret, til gavn for befolkningen i dette store land.
I 1994 anbefalede kommunalreformkommissionen at kommunerne så vidt muligt efter egen vilje, og som ikke binder den anden part, at man kunne indgå aftaler om daglige opgaver og om udviklingsopgaver, herunder hvordan disse skulle løses. Derfor må vi for fremtiden fremsætte klare mål for regionale politiske moderniseringsprogrammer, og dermed skabe fremadrettede formål med et klart formål omkring samarbejde mellem nærliggende kommuner i regioner og få dem i politisk samarbejde, ligesom Siumut tidligere har fremsat.
Under Siumuts netop afsluttede generalforsamling behandlede vi igen vores regionalpolitik, som er et velegnet emne at drøfte videre i samfundet hvorfor vi tager det med ved denne lejlighed, da de vores opfattelse at dette er svært at komme uden om i arbejdet omkring moderniseringen af det samfundsstrukteren og strukturerne i det nuværende Grønland. Det er Siumuts erklærede mål at en regional udvikling i Grønland med overskriften: "Udvikling i hele Grønland, velfærd for alle" kan opnås gennem et arbejde. Vi vil sikre at alle regioner skal være selvforsørgende, så skal princippet for udviklingen være regionernes særlige kendetegn, med udgangspunkt i dets værdier og dets styrke. Hjemmestyret, kommunerne, virksomhederne, organisationerne og andre skal i samarbejde skabe en vækst og en udvikling, med vægt på at alle mennesker har gode vilkår på lands basis og i regionerne. Såfremt vi fortsat skal bevare fællesskabet og sammenhængen i regionernes økonomi, levevilkår og kultur er dette meget væsentligt.
Derfor er det nødvendigt at vi har klare målsætninger i vores regionalpolitik og det er Siumuts vision at alle regionerne skal være attraktive at flytte til, og at de også er attraktive at udvikle og at finansiere i. Vi har i Siumut vurderet det således at en inddeling i regioner medvirker til at man for det første ændring af samfundets organisering, for det andet at skabe grundlag for erhvervslivets levedygtige udvikling og for det tredje set under et at befolkningens regionale vilkår har en balanceret udvikling, ved fortsat bevarelse af at alle tager del i byrden. Det er meget væsentligt at kunne starte alvorlige tiltag gennem en klarere dannelse af en regionalpolitik samt gennem en ny prioritering af regionalpolitikken. Således kan regionerne sættes i beredskab for den fremtidige udvikling.
Flere tiltag kan mere eller mindre påvirke udviklingen i regionerne og befolkningens levevilkår, og vi ønsker at nævne følgende. For det første er der en ny udvikling i Grønland henimod, at vi er ved at overgå fra et produktionssamfund til et informations samfund, der på forskellige områder påvirker regionernes økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling. Eksempelvis så betyder informationsteknologien mere og mere for befolkningen og erhvervslivet på udviklingen og viden og vil i større omfang have påvirkning på offentliges bedre servicering af befolkningen.
For det andet vil en øget globalisering indenfor handel og finansiering medføre større og større ændringer på metoder på erhvervsliv og samarbejde, uden hindringer fra kommunegrænser og andre landes grænser og dette forpligter også i sig selv til større samarbejde. Krav om konkurrence i regionerne ændrer sig og tager til i styrke, således vil f. eks. konkurrencen om finansiering og kvalifikationer mellem forskellige byer tage til, og ikke længere blot være mellem hovedstæderne Nuuk og København.
For det tredje vil befolknings antallet, i de forskellige regioner udvikle sig forskelligt. Der vil
i fremtiden på landsbasis blive flere og flere i den ikke erhvervsmæssige alder, mens det i nogen regioner vil være sådan, at stigningen af antallet af ældre, der ikke er i arbejdsstyrken, så vil dette antal stige mere end i andre regioner. Dette vil påvirke det pågældende regions erhvervsliv og beskæftigelsesforhold, ligesom det offentlige service vil blive mere anstrengende, eksempelvis sundheden og ældreforsorgen.
For det fjerde så vil der være behov for tilpasning af de strukturelle forhold ligesom det offentliges opgave bør justeres i takt med udviklingen på samfundets kvalifikationer. I forbindelse med reform af det offentliges service og struktur så skal den administrative service tilpasses samfundets behov og ved serviceringen af samfundet, så skal det grønlandske sprog fuldt ud blive centralt, herunder smidiggørelse og billiggørelse, som bliver kørt trofast og klar i hele samfundet, da dette ikke kan undgås i etableringen af et fysisk og psykisk stærkt samfund.
For det femte vil adskillige politiske mål enten direkte eller indirekte påvirke levevilkårene og udviklingsprincipperne i det enkelte regioner. Politiske forhold, der vil kunne påvirke væsentlige sektorer i regionerne er f.eks. kultur-, uddannelses- og fritidspolitikken, erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken, trafikpolitikken, sundheds- og socialpolitikken, og ikke mindst miljø-, bolig-, anlægs- og planlægningspolitikken.
For så vidt angår forbedring af samarbejdet omkring regionernes udvikling, og ansvarsfordelingen, har vi følgende bemærkninger. Det skal sikres, at der så vidt muligt er en ligestillet udvikling på landsplan, og at dette er Grønlands Hjemmestyres ansvar. Det er ligeledes Grønlands Hjemmestyres ansvar at mere omfattende opgaver i Grønland og i andre lande kommer til gavn for udviklingen i det enkelte regioner. I takt med dette skal Grønlands Hjemmestyres politiske mål koordineres bedre gennem Landsstyrets etablering af regionale politiske koordineringsgruppe, til denne koordineringsgruppe bør alle relevante landsstyreområder, KANUKOKA, SIK, KNAPK, APK og Arbejdsgivernes organisation deltage, og dette skal naturligvis ske i tæt samarbejde med det af KANUKOKA og Landsstyret nedsatte udvalg.
Kommunerne har ansvaret for fordelingen af udviklingen internt i regionerne dette medfører at kommunerne skal arbejde på at sikre at levevilkårene udvikles ensartet i regionen, samt at kommunale samarbejder, og virksomheder imellem, i samarbejde med organisationerne udvikles. Hjemmestyret må arbejde for at opnå en dybere vurdering og koordinering af regionale påvirkninger udarbejde en ny ordning, herunder vurdere om de forskellige centrale politiske opgaver har hensigtmæssige regionale virkninger. Grænseoverskridende nye samarbejder med andre lande må understøttes og udbygges, i denne forbindelse er det vigtigt at undersøge om hindringer og muligheder for den videre udvikling af regionale styrker sammenlignet med omverdenen.
For så vidt angår erhvervsudvikling i landets forskellige regioner, så har vi følgende bemærk-ninger om vores tanker om erhvervsudvikling. I dette ligger vi til grund, at vi har en bedre udnyttelse af regionens levende ressourcer og af råstoffer samt at vi udnytter de menneskelige ressourcer bedre. De forskellige virksomheder må blive dygtigere til at udnytte viden og den nye teknologi, og beskæftigelse af uddannet arbejdsstyrke. Disse er meget væsentlige i moderniseringen og i udviklingen, således virksomhederne kan udvikle sig og formår at konkurrere på verdensplan.
Siumut skal anbefale at Grønlands Hejmmestyre gør alvor af etableringen af en samlet erhvervsliv i landets regioner, for at kunne udvikle regionernes udvikling og beskæftigelse, så skal Siumut anbefale at der etableres regionale udviklingsselskaber, der kan finansiere erhvervsudviklingen i det enkelte regioner. Udviklingsselskaberne skal finansieres af Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og af de private.
For så vidt angår uddannelse og forskning i landets regioner, så skal vi i den løbende uddannelsesordning og uddannelsessystem sikre at der med udgangspunkt i regionerne på landsbasis at der er uddannelsestilbud samt der i regionerne skabes og udvikles kraftfulde uddannelsescentre der indsamler viden. Det skal vurderes med hensyn til uddannelsessteder i yderdistrikterne om der særskilte skal være projekter hertil, eksempelvis om der økonomisk skal stilles bedre vilkår hertil, eller om der ved brug af den nye teknologi kan etableres bedre uddannelser. Vi ønsker også at man udvikler Ilisimatusarfiks samarbejde med andre universiteter på tværs af landegrænser. Vi må i større grad udnytte udviklingscentre for forskning og viden, således at vi udnytter vores ressourcer fuldt ud.
IT-en skal ud til alle kroge i vort land. Efter vores mening har Internettet meget stor betydning for Grønlands fremtidige udvikling. I fremtiden skal vi kunne, uanset hvor vi befinder os skulle kunne uddanne via internettet og have mulighed for at videreuddanne os, fra vores arbejdsplads eller hjemmefra. Det er vores mål at computere og mulighederne for internet, at disse gives mulighed gennem en lav pris, således at alle husstande kan komme på nettet fremover. Vi skal anbefale at Grønlands Hjemmestyre i samarbejde med kommunerne, virksomhederne og alle andre udarbejder for en koordineret målsætning for en IT-politik, da dette er absolut nødvendig i den fortsatte udvikling.
For så vidt angår de Hjemmestyreejede selskaber, har vi følgende bemærkninger. Siumut støtter at de Hjemmestyreejede selskaber så vidt muligt regionaliseres. Endvidere bør det undersøges om Hjemmestyres centrale forvaltninger kan decentraliseres og at der etablere regionale afdelinger, der kan servicere på landsbasis. I forbindelse med placeringen af de Hjemmestyreejede selskaber ud til regionerne, så skal man holde nøje øje med, at serviceringen af befolkningen ikke forringes, men at man sikrer at servicen forbedres. Endelig skal vi fra fra Siumut anmode om, at man er vågen over for at man i tilfælde af regionaliseringer sikres altid at der er personaleboliger til stede, og hvis det påkræves at der byggges nye boliger med virksomhedernes økonomiske deltagelse.
For så vidt angår yderdistrikter og bygder, så må der udtænkes en samlet metode til udvikling i yderdisktrikter med omfattende problemer, herunder tage udgangspunkt i samarbejde og i enighed med de berørte områder. For at kunne udvikle muligheder og beskæftigelsen i yderdisktrikterne skal Siumut anbefale at der etableres et aktivt udviklingsselskab for yderdistrikterne, der kan finansiere i disse områder. Et sådant udviklingsselskabet for bygder og yderdistrikter, skal finansieres af Grønlands Hjemmestyre i samarbejde med kommunerne.
Det er derfor nødvendigt at Grønlands Hjemmestyre tager et særskilt tiltag med en det formål at igangsætte udviklingen i yderdistrikterne. Siumut vil arbejde for, at der ved realiseringen af udviklingsprojekterne i yderdistrikter holdes et godt øje og kontrol med disse. Siumut vil have en udvikling hvor bygderne gode beskæftigelsesmuligheder, ligesom de har forskelligartede kulturelle fritidstilbud. Bygderne skal være et sted som befolkningen finder attraktive at flytte ud til. Derfor skal mulighederne for erhvervsudvikling i bygderne støttes gennem velorganiserede tiltag.
Der skal udvikles et registreringssystem for erhvervsudviklingsmulighederne i bygderne, der har principielle hensigtsmæssige krav, under principielle krav skal der lægges vægt på beskyttelse af børn og unges rettigheder. Til sidst vil vi gerne fra Siumut rette en tak til Landsstyret og tidligere landsstyremedlemmer, og ikke mindst til Landsstyreformanden for deres omfattende og anstrengende arbejde, som de efter bedste evne og muligheder har udført.
I har med jeres kræfter, identitet og stolthed arbejdet for at vort land bliver mere synlig i omverdenen, til gavn for fremtiden og befolkningen i Grønland. Men vi skal heller ikke glemme at vi indenfor Grønland har alvorlige strukturelle problemer, som vi samlet må overkomme i samarbejde, uden hensyn til enkeltes partifarve, hudfarve og trosretning, men med vægt at vi alle har et medansvar for det grønlandske befolkning, hvorfor vi alle må deltage i arbejdet for at løse problemerne.
Med disse bemærkninger godkender vi og tager Landsstyreformandens åbningstale til efterretning.
1. næstformand Anders Andreassen (S):
Den næste der får ordet er Daniel Skifte, Atassut.
Daniel Skifte (A):
Tak. I anledning af efterårssamlingen 2001 og inden åbningsdebattens start vil jeg på vegne af Atassut byde medlemmer Landstinget, Landsstyret, medarbejdere og ikke mindst alle borgerne på kysten velkommen til denne åbningsdebat.
Det er af stor betydning for mig at tilkendegive vores meninger, til befolkningen fra mødets start og derfor vil jeg først kommentere Landsstyreformandens åbningstale i slutningen af min tale. Det er ikke noget nyt her i landet at der er en stigende politisk uro, og derfor er det nærliggende at tænke at der bør udskrives valg, det kan vi kun stå undskyldende overfor. Det er en meget beklagelig situation vi er i, da dette vil skade en ellers positiv udvikling af vort land årsagen til denne skæve udvikling har flere grunde. Bl. a. har man beskyldt Atassut for at være i for stærk opposition, men Atassut kan ikke beskyldes for dette. landsstyrekoalitionen Siumut og Inuit Ataqatigiit kan måske beskyldes for at de har haft en alt for stærk konkurrence og har haft magtkamp, i stedet for at prøve at opnå en indbyrdes tryghed, måske har landsstyrekoalitionen fungeret godt nok. Men man må på den anden side konstatere, at afstanden mellem Landstinget, som er en basis for Landsstyret er blevet for stor og har skabt en kløft imellem sig, som har skabt denne uro.
Jeg skal kun komme med 2 eksempler på, der forklarer, hvorfor jeg siger sådan. Men hensyn til KNI´s privatisering vendte Inuit Ataqatigiits formand og Landstingets medlemmer hinanden ryggen, og den danske regering og den nye præsident for USA, er blevet angrebet hårdt af vicelandsstyreformanden, hvad der ikke er betryggende for vort land.
Vi ved at et land, der styres af en regering, hvis holdninger er negative overfor andre stater, ikke kan forvente at blive set velvilligt på. Og at et land der ikke regeres på en betryggende måde, ikke har det let ved at få økonomiske investeringer, når der skal skabes nye arbejdspladser. Atassut mener at man hurtigst muligt skal rette op på disse forhold uanset, om det vil resultere i et valg.
Et andet bevis for den politiske uro, der er her i landet er at det kom som en stor overraskelse for mange her i landet er, at Landsstyreformanden forleden blev væltet som formand for Siumut, hr. Jonathan Motzfeldt er stadig formand for Landsstyret, så er det en hel anden person som vi nu skal henvende os til. Jeg er af den mening, at som situationen er for Jonathan Motzfeldt er lige nu, at Atassut bør rette en stor tak for hans mangeårige politiske arbejde. Ikke mindst vil jeg sige at Atassut flere gange har haft et godt samarbejde med ham, vi håber at vi i fremtiden fortsat kan have et godt samarbejde.
Og Atassut vil i den nærmeste fremtid arbejde med følgende presserende politiske mål: For det første fiskeriet: Fiskernes levevilkår i de kystnære fiskeri bør løses hurtigst muligt, bl. a. ved indførelse ved mindsteprisordning. Denne ordning skal højest vare et halvt år, og derefter vil ordningen følge verdensmarkedspriserne. Og i den forbindelse skal man politisk vurdere udgifterne til olie i fiskeriflåden og på fabrikkerne, og desuden skal udgifterne på vand og el på fabrikkerne også genvurderes. Det er jo disse forhold, der er bestemmende for indhandlingspriserne. I forbindelse med undersøgelsen, skal det også afdækkes, hvor meget KNI tjener ved sit salg af olie. Man skal finde en politisk løsning i forbindelse med udskiftning af forældede fiskefartøjer og udskiftning af disse, og man skal endda have en ordning baseret på medejerskab fiskerne imellem med sigte på at fremme en større eksport. Den nye ordning på fiskeriområdet med krav om den optimale kvalitetssikring skal føres ud i livet i løbet af to til tre år. Atassut er parat til at arbejde for at det udenskærs fiskeri udvikles så godt som muligt og til gavn for landet. Derfor vil vi opfordre Landsstyret, at det som ejere af Royal Greenland medvirker til at løse arbejdspladsens problemer og om nødvendigt at være åbne for privatisering af nogle af fabrikkerne i nogle af byerne. Den vedvarende trussel om at lukke fabrikker og den snæversynede måde at se tingene på må overvindes. Vi kan ikke acceptere, at man flytter fra problemerne og kan ikke acceptere at man blot uden at løse problemerne og udskyde lukninger af fabrikkerne, da dette ikke kan være bestryggende for de mange, der arbejder på fabrikkerne og for andre arbejdspladser i de truede byer. Vi skal heller ikke glemme her i den nye ordning, bygdernes eneste leveveje, nemlig at de har indhandlingssteder, som synes at have været glemt i mange år. Og med hensyn til eksport, hvis vi skal forbedre landets økonomi, så må vi gøre noget tiltag for at gøre vores eksport mere smidig. Dette må være et af de første ting vi politisk skal arbejde for. Dette har en forbindelse til de ting, der er blevet nævnt før, f.eks. i forbindelse med fiskeriformen, f.eks. kvalitetsbevidsthed af fiskeriprodukter, toldfri handel med andre lande med meget mere.
Det er ikke kun fisk, vi skal satse på, når vi snakker eksport. Vi må finde andre og bedre måder at eksportere sælskind og andre skind, som vi ellers bare smider ud. Som en anden mulighed må vi lære at kunne importere og eksportere skindprodukter. Vi bør etablere minkfarme i Sydgrønland. Disse tanker bør føres ud i livet i løbet af tre til fire år. Det er også lige vigtigt, at vi får en større udnyttelsesgrad af vore fangster af sælkød, sælspæk, fiskeaffald, rejeskal og andre, som vi kun smider ud og ikke producerer. Når vi snakker om disse ting, er det ikke til at komme uden om, at man snakker om de store mængder hundefoder vi importerer. Vi skal tænke i større baner, når vi snakker om disse ting. Vi må etablere fabrikker i Grønland, der producerer dyrefoder med henblik på eksport til andre lande, dog uden at glemme at vi skal handle disse ting også her i landet, uden at glemme at der er fri konkurrence her i landet.
På baggrund af disse og for at nå målet, må man politisk tage en politisk beslutning vedrørende finansiering. Vi kan også i startfasen lave oplysningskampagner, der er finansieret af det offentlige, således at befolkningen får belyst, hvorledes man kan starte og hvilke muligheder og kontrakter, der er for at kunne starte på privatbasis. Det er politikernes pligt, at landet har en sund økonomi og give befolkningen oplysninger om hvilke muligheder, der findes her i landet, og dette arbejde skal være færdigt i løbet af en til to år, og muligheden for at etablere fabrikkernes skal realiseres i løbet af fire til fem år.
Med hensyn til sundhedsvæsenet: Og der er stadigvæk problemer indenfor sundhedsvæsenet, og disse problemer skal løses. Under Landsstingsmødet her i foråret, gav vi sundhedsvæsenet tillægsbevilling, og Atassut sagde bl.a. at tillægsbevillinger til sundhedsvæsenet, som er bevilget igennem flere år, nu må ophøre. Derfor er det vores ønske, at Landsstyret er lydhør overfor os, når det udarbejder finansloven for 2002. Vi er glade og taknemmelig for, at dette er sket og det er det, som er blevet nævnt under landsstyreformandens tale. Men antallet af aborter er steget markant i de seneste år. Så markant, at disse indgreb udgør næsten tre gange af antallet af børn, der bliver født. Atassut kan ikke acceptere dette antal af aborter, derfor opfordrer vi Landsstyret om at arbejde for at løse dette problem. Atassut er stemt for, at en oplysningskampagne om problemet føres ud i livet og er af den opfattelse, at dette bør foregå udfra vigtigheden af forsterets liv og set i lyset af, hvor værdifuld livet er og at kampagnen føres åbent i befolkningen.
Atassut er også af den mening for at komme abortindgrebenes naturliggørelse og store udbredelse til livs, så er det nødvendigt, at læger, familier, interesseorganisationer og ikke mindst politikerne tager sagen op til debat. Vi foreslår, at mulighederne for at købe fortrydelsespiller bliver mere liberal, således at de så kan bruges. Hvis der kan findes en nem løsning vedrørende dette, bør arbejdet være løst i løbet af en til to år.
Afbrydelser af studier på de gymnasiale uddannelser: Det fremgik af medierne her for kort tid siden, at næsten af halvdelen af de studerende i de gymnasiale uddannelser holder op. Det er svært at acceptere at man forlader en uddannelse uden en egentlig årsag, og der bør snarest gøres noget ved problemet. Det er ikke nok, at man undskylder sig med, at man ikke er dygtig nok, har svært med fremmedsprog eller at de fleste lærere ikke er grønlandske. Man skal kunne andre sprog end ens eget, hvis man vil begå sig som student, uanset hvor i verden end er. Dette krav må vi ikke slække på her i Grønland. Og vi må være åbne for at vore studerende efter endt studentereksamen skal kunne tage ud i andre dele af verden, man befinder sig for at opnå endnu en højere uddannelse.
Problemet om hvorfor så mange af vore studerende holder op, må hurtigst og tilbundsgående undersøges. Atassut mener, at man ikke kun kan give de studerende skylden. Folkeskolen har af flere årsager haltet og har ikke gennemgået den nødvendige udvikling. Udfra de forhold i folkeskolen, må man sætte en undersøgelse igang, for at finde ud af, hvilke mangler, der er i folkeskolen, og det gælder så, hvad der angår lærebøger, sprogundervisningen, lærermangel, skolernes fysiske rammer og omgivelser. Fremtidens skole blev en realitet i 1994, efter man havde drøftet den i samfundet. Nu snakker vi ikke andet om end den Atuarfitsialak - den gode skole. Landsstyret har endnu ikke givet tilsagn om tilstrækkelige penge eller sikret, hvornår den bliver en realitet. En gang imellem tænker man om, når man ser på børneskolen og ungdomsuddannelserne, mangelen på uddannede lærere i folkeskolen, manglende lærebøger, skolebygningernes dårlige standard m.v. Det er ting, der ikke bliver rettet op på, tværtimod er der flere og flere unge, der holder op, og i stort antal. Og det kan vi ikke acceptere. Hvad agter Landsstyret at foretage sig hvad angår det fysiske rammer og på det bevillingsmæssige side af sagen for det næste år, Atassut kræver en forklaring.
Sikkerhedspolitikken i Grønland: Vi kan ikke lukke øjnene for, at der er stadig mere og mere utryghed her i vores omgivende verden. Landsstyret og befolkningen bør tilkendegive deres mening herom. At problemet er der, har vi kunnet mærke de sidste fjorten dage, hvor hele verden har fulgt med i begivenhederne i USA. Derfor har Atassut en grund til at stille dette spørgsmål: Hvilke planer har Grønland, såfremt der udbryder en verdenskrig? Efter hvad vi ved, er man ikke forberedt på, hvordan vi skal forholde os til det og har heller ikke grundlæggende instrukser om, hvad vi skal gøre. Instrukser herom findes ikke. Derfor vil fra Atassuts hovedbestyrelse og landstingsgruppe i dette forum forlange, at Landsstyrets hurtigst muligt laver forholdsregler for hvilke ting, befolkningen skal huske på i tilfælde af krig. Vi ved at arbejdet vil koste penge, og dette skal sikres. Der er mange spørgsmål, der skal afklares. F.eks. landets olieforsyning, vareforsyning, elforsyningen skal sikres, sikre hospitalers medicinbeholdning. Hvilke foranstaltninger skal man foretage såfremt radio og fjernsyn bliver afbrudt m.m? Selvfølgelig må vi ikke glemme kommunernes egne beredskabsplaner. Udfra disse forhold, skal Atassut anmode Landsstyret, at der nedsættes et hurtigt arbejdende udvalg til løsning af ovennævnte problemer.
Som langsigtede visioner har Atassut følgende i tankerne: Selvstyre: Atassut vil til stadighed være med i arbejdet til at realisere selvstyre indenfor rigsfællesskabet, som blev skabt af Landsstyrekoalitionen Siumut og Inuit Ataqatigiit i 1999. Arbejdet her vil blive udført udfra de opgaver, som Landsstyret pålægger os. Jeg skal fra starten af pointere, at Atassut for så vidt skal undgå at meningsdannelser, som udspringer fra de almene følelser, og som i spørgsmålet om at have en større magt. Det vigtigste er, at samfundet i Grønland, både grønlændere og danskere udfører dette arbejde med respekt for hinanden og med fælles ansvar. Inden man tager en politisk beslutning om selvstyre, skal befolkningen selvfølgelig til folkeafstemning herom. Vi må erkende, at Grønland ikke kan blive selvstændig så længe bloktilskuddet udgør 60 procent af landets indtjening. Vi må lære af hvad danskerne har lavet, Færingerne har følt i de sidste år, men vi skal huske på at vi ikke praktiserer det Færøske model men har grebet sagen an på en helt anden måde. Når selvstyret skal indføres i fremtiden, så må vi have tre gange så stor indtægt for landet, hvis vores levestandard ikke skal forringes. Dette er ikke ønskeligt, og såfremt dette skal ske, vil Atassut stemme imod.
Hvis vi skal forbedre landets økonomi, kan vi ikke blive ved med at have de store omkostninger til administration, som nu er blevet landets erhverv. Selvfølgelig er fiskeriet det vigtigste erhverv, og som landet får sin allerstørste indtjening fra. Det er jo forbløffende at se i det offentliges regnskaber for 2000, at kommunerne har brugt 2 mia. kroner til administration og service og hjemmestyret har brugt 1 mia. kr. Atassut vurderer, at vi ikke kan tillade os at bruge 3 mia. kroner til adminstration og service, når vi kun er 56.000 mennesker. Ordningen må forandres og arbejdet med at forandre dette må påbegyndes målrettet allerede nu. Hvis vi skal tage udviklingen af de forskellig erhverv, må der inden selvstyrets indførelse ske stramninger på undervisningsområdet for børn og unge. Arbejdsstyrken bestående af mænd og kvinder skal løbende omskoles og deltage i kurser, så de kan indtræde i et andet arbejde. Grundet til at jeg siger det, er vi i dag hvor fiskeriet er stor, er mandskabet flyttet på land, med det resultat at fiskeriet mangler arbejdskraft. Derfor skal myndigheder ikke være tilbageholdende med hensyn til at give de tidligere fiskere og medarbejdere i de lukningstruede fabrikker til dygtiggørelse indenfor andet arbejde efter eget valg.
Kommentarer til Landsstyreformandens åbningstale: Vi har det det op i tre afsnit og vil komme med en kort bemærkning og henviser til Atassuts medlemmers ret til at kommentere denne senere.
For det første: Det er klart at landsstyreformandens tale ved dette efterårssamling ikke bringer noget nyt. Vi forstår at han indrømmer, at der mangler medarbejdere i flere af hjemmestyrets afdelinger. Han indrømmer også, at landskassens indtægter er faldende og at der må spares. Det er vi enige i. Da han talte om fiskeriet, sagde han bl.a. Jeg citerer: At den øjeblikkelige situation at det kystnære fiskeri skal gøre mere tidsvarende. Det er nærliggende at spørge: Igennem flere år har man snakket om fiskeriets problemer, som endte med havneblokade og endte med falske løfter. Er det først nu, at man er ved at indse disse forhold? Disse ting er ikke noget nyt for Atassut. Jeg har allerede kommet med forslag om forbedringer til fiskeriproblematikken og kan kun henvise til disse. Men jeg vil også påpege, at vi må efterlyse det hurtigt arbejdende udvalgs forslag, som Landsstyret nedsatte i april, og hvor langt er det kommet i dets arbejde. Der blev lovet, at det hurtigt arbejdende udvalg vil komme med et færdigt udspil allerede efter to måneder, men her fem måneder efter ved vi ikke engang, hvor langt udvalget er kommet i sit arbejde.
For det andet: Åbningstalen indeholdt tidligere tiders resultater og begivenheder uden fremtidsvisioner. Huslejestigninger, ændring af skibsfragtspriserne, udnyttelse af mineralske råstoffer, turisme og forbrændingsanlæg i bygder og byer, som blev drøftet allerede i midten af halvfemserne og andre ting, der er med i talen, er ikke længere nyheder for os. Og endvidere kan EU-aftalen også nævnes.
For det tredje: Derfor må man betragte åbningstalen skuffende, som en tynd kop the. Men det er ikke kun landsstyreformanden, der bærer ansvaret herfor. Det er tydeligt, at han ikke har haft den fornødne hjælp fra sine medarbejdere og fra sit parti og sine koalitionspartnere. Det er beklageligt, men vi har forståelse for ham. Atassut mener, at talen bør have indeholdt mere om fremtidsvisioner. Nogle af de ting, der ikke blev taget med er f.eks. den store boligmangel, hvor godt vort land er forberedt i tilfælde af krig, selvstyretankerne og fremtrylleløsningsforslag til disse problemer, vi har her i landet. Og det er derfor vi er skuffede over åbningstalen.
Malînánguak’ Markussen Mølgaard (IA):
Tak. For det først vil vi har Inuit Ataqatigiit gerne udtrykke vores tak for den velkomst vi har fået til efterårssamlingen, og jeg heller ikke undlade at rette en tak til Landsstyreformanden og vore landsmænd for den velkomst vi har fået efter vores ankomst fra Washington.
Vi er nu gået i gang med et nyt landstingsår og vi skal til at tage fat på store og spændende opgaver. De seneste dages begivenheder med forstørrelse af verdensfreden har forstærket vore tanker. Terrorismen har vidst sit forfærdelige ansigt ved deres brutale angrib på uskyldige mennesker og vi skal til at regne med at vi også skal til at forny vores syn på for så vidt angår forsvar og sikkerhed også i Grønland. Men vi skal fra Inuit Ataqatigiits side endnu engang klart tilkendegive at den amerikanske tilstedeværelse i Grønland har stor betydning for forsvaret af verden og det er på det udgangspunkt vil tage fornyet stillingtagen til, hvor vi skal finde en udvej for hele verdensfreden. Nu har vi set at det ikke er nok at holde verdensfreden intakt at USA har brugt mange penge de senere år til udviklingen af deres planer om et missilforsvarssystem NMD, der nu er blevet til MD. Det er allerede blevet klart meldt ud at mange af de penge bliver brugt forgæves og at dette vil resultere i et ukontrolleret våbenkapløb. Vi skal fra Inuit Ataqatigiits side understrege at vi fortsat fuldt ud støtter landsstyrekoalitionens budskab om NMD, fra november 1999.
I dag er det 50 år siden at USA og Danmark uden vores deltagelse indgik forsvarsaftalen i 51 og er nu blvet mere end forældet. Vi skal ved denne forsamling fremlægge et beslutningsforslag som skal realiseres snarest muligt. Hvis vi skal forsvare demokratiet, skal vi også væk fra kolonitidens tilstande, da medbestemmelse fra et lands borgere er et demokrati, som Danmarks og USA’s regeringer til stadighed siger at være tilhængere af. Hvis den danske regering er så ens for så vidt angår forsvarsanliggender er det også på tide at man inddrager os i beslutningsprocesserne omkring forsvaret i Grønland.
Man må forstå at det tragiske begivenheder der sket den 11. september i New York og Wasington ikke skete ved brug af missiler men med knive, lommeknive og hobbyknive. Den store ødelæggelsestrang sker ikke kun ved brug af farlige våben men er også i menneskets farlige terror handling. I må regne med at der skal arbejdes hårdt og der bør bruges hårde metoder, hvis der skal opnås fred i verden i fremtiden.
Man kan foranlediges til at tro at selvom vi befinder os langt væk fra begivenhedernes centrum så har vi nu fået bevis for, at terrorister ikke har nogen hindringer til at udføre deres handlinger og det skal vi også være forberedt på. Begivenhederne i verden nu, hvor USA og NATO forbereder gengældelsesangrebet uden tvivl resulterer i tab af mange menneskeliv, og det er vi alle bekymret for. I den forbindelse skal vi fra Inuit Ataqatigiit gennem Sikkerheds- og forsvarsudvalg gerne have klar besked om, hvorledes Avanersuaq, Grønlands kommando i Grønnedal og Kangerlussuaq er placeret i denne forbindelse, og vi vil have at befolkningen får klar besked.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit understrege at vi ikke bare vil være passive tilskuere i den forbindelse men vil holdes orienteret på nært hold med hensyn til forsvar og forsvarsalliancer.
Vi har alle pligt til at bekæmpe den tiltagende terror i verden som vi ikke engang kan forestille os i vores fantasi. Vi skal bruge alle midler for at finde midler til at gøre det. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit understrege at Grønland til enhver tid vil arbejde at de forskellig vilkår for befolkningerne i de enkelte lande skal være mere lige for eksempel gennem verdenssamhandelsorganisationen WTO og De Forenede Nationers Forum for Oprindelig olk, den såkaldte Permanent Forum.
Inuit Atatigiit mener at hvis vi skal rette op på terroren, så skal der arbejdes for at de store forskelle mellem rig og fattig i verden skal udjævnes, men vi mener at man i forbindelse med bekæmpelsen af terroren ikke skal tage udgangspunkt i etniske eller religiøse stridigheder.
Uanset hvor uforståeligt terror end er, så står vi ved at disse ikke skal være grundene til at starte en krig mellem folkeslag eller lande imellem. Ekstremismens forfærdelige ansigt skal vi bekæmpe med alle vores gode sider og styrker som almindelige mennesker.
Som alle har bemærket så har USA med hensyn til nogle af sine internationale forpligtelser i samarbejde og aftale desværre endnu mere udtalt svigtet på følgende områder. Det vil stadigvæk ikke betale deres gæld til De Forenede Nationers Centrale administration og diverse organisationer under FN. De vil ikke underskrive Kyuto protokollen der har til formål at bekæmpe forurening på jorden, ligesom USA fornylig ikke er længere medlem af Menneskerettighedskommissionen fordi de har ignoreret aftalerne. Det er sådanne forhold der er med til at øge utroværdigheden med hensyn til i at leve i fordragelighed landene og folkeslagene imellem. Det vil vi selvfølgelig vende tilbage til når vi skal til at drøfte den udenrigspolitiske redegørelse.
At vore lands økonomi er sårbar overfor forhold i andre lande er vi fra Inuit Ataqatigiits side fuldt ud klar over. Derfor er vi fuldt ud enig i Landsstyreformandens udmelding om at det er nødvendigt at vi prioriterer.
Vi har fra vores side tilkendegivet vores støtte til at tiltag med de formål, at vi bliver mere selvplukkende, hvor Landsstyret fremlagde den strukturpolitiske handlingsplan, men har understreget at fordi der vil komme store ændringer, så er det vigtigt, at man nøje undersøger konsekvenserne meget nøje. Og iden forbindelse har vi af hensyn til vores nuværende økonomiske situation fra vores side ønsket, at for at komme videre med planen, at man revurderer denne handlingsplan. De tiltag der allerede er igangsat og realiseret med hensyn til fornyelse af samfundsstrukturen og de næste ting der skal til, så anser vi fra vores side disse som nødvendige.
Det er nødvendigt at de politiske mål skal være at Grønland skal blive økonomisk mere selvbærende. Hvis det kan realiseres ved at man tager hensyn til befolkningens vilkår. Men når dette er sagt skal man også huske på, at når man skal ændre de grundlæggende samfundsstrukturer, så er det ikke noget man gør fra den ene dag til den anden, men er en proces der skal arbejdes med de kommende mange år, og hvor det er nødvendigt at man skal stoppe op og vurderer de tiltag der allerede er realiseret og igangsat og undersøger og vurderer det næste skridt. Det er dog yderst vigtigt at de målsætninger man har med disse ændringer, at de prioriteres med omhu.
Næste år i år 2002 fremlægger Selvstyrekommissionen sin betænkning og i 2003 skal der forhandles med staten om dennes bloktilskud. Og endelig skal der valg til Landstinget senest i år 2003.
Med disse fakta mener Inuit Ataqatigiit at det er naturligt at man bruger Landstingets efterårssamling 2002 til at komme med vurderinger i forbindelse med den struktur politiske handlingsplan. Denne må nemlig ikke resultere i, at samfundet og de mindre bemidlede samfun belastes. Vi har alle vore gode visioner, men de har alle store økonomiske konsekvenser. Det kan vi ikke komme udenom, at man skal vurdere disse seriøst og indgående.
Hvis vi skal rette op på vort lands økonomi, er noget af de vigtigste at der sker erhvervsfremstød og erhvervsudvikling. Vi skal i løbet af denne samling. Vi skal i løbet af denne samling flere gange drøfte forhold indenfor fiskeriet og vi har blandt andet i forbindelse med forårssamlingen og i forbindelse med vores bestræbelser på at rette op på problemer i det kystnære fiskeri taget udgangspunkt i de hurtigt arbejdende udvalgs henstillinger og blandt andet drøftet på baggrund af problemerne indenfor Royal Greenland A/S.
Da vi senere skal drøfte de problemer der er opstået i de kystnære fiskeri skal vi for nærværende ikke komme nærmere ind på det, men vil ikke undlade at nævne, at vi mener, at vi har behov for en ny og bedre fiskeripolitik, hvorfor vi ser frem til at være med i de forsatte samarbejde herom. Idet fiskeri og fangst er et vigtigt indsatsområder og fra i dag af har fået deres eget landsstyreområde, så ser vi optimistisk på det og vi håber at den fremtidige organisation og struktur i fiskeriet på længer sigt vil blive optimalt og bringes i orden i tæt samarbejde med fiskeriets organisationer og producenter.
Inuit Ataqatigiit vil i den kommende tid samarbejde om følgende arbejde for at få bragt orden på det kystnære fiskeri og som vi mener er vigtige:
Varige beskæftigelse på de landbaserede produktionsanlæg med forhandling af råvarer,
og når der indsættes indhandlingsskibe at man prioriterer samfundets samlede interesser,
at man øger produktion af hidtil ikke udnyttede fiskearter end rejer, hellefisk og krabber
at man for fremtiden sikrer at der sker en større forædling af råvarerne inden de eksporteres til udlandet
at man begynder at transportere råvarer mere end hidtil
at fiskere og arbejdere i produktionsanlæggene for mere indflydelse på Royal Greenland A/S’s drift
Hvis det kystnære rejsefiskeri i fremtiden skal effektiviseres til alles bedste er det absolut nødvendigt med modernisering af kutterflåden.
Inuit Ataqatigiit mener at en reformeret erhvervsstøtte til erhvervslivet i den forbindelse er en decentral ting, og at man kan løfte i flok ved hjælp potentiale medinvestorer.
HJEMMEARBEJDE STARTER
Med hensyn til rejefiskeriet generelt mener Inuit Ataqatigiit også, at rejer fortsat skal vurderes som samfundets samlede ejendom. Derfor skal rejefiskeriet reorganiseres til gavn for så mange som muligt, ikke mindst for fremtidens unge fiskere, og at man skal have det mål, at rejerne give en bredere økonomisk fordel for samfundet. Vi ser frem til en mere uddybende debat ved denne samling.
Vi kan animere folk til at være mere selvhjulpne, til at blive mere selvstændige uden, at de blot venter på initiativer fra andre eller fra myndighederne. Det er dog på tide, at man bruger alle kræfter til at planlægge optimalt på disse tiltag. I den forbindelse skal der arbejdes tæt sammen med Hjemmestyret, kommunerne, bygdebestyrelserne, private erhvervsdrivende og andre, der driver selskaber. Dette skal realiseres og ikke være tom snak. For at realisere dette er det vores pligt at finde udveje og drøfte forholdene.
Det er også i den forbindelse meget vigtigt, at der med hensyn til kødforsyningen arbejdes seriøst med henblik på en bedre udnyttelesgrad. Der er meget kød og havpattedyr, der ikke bliver udnyttet optimalt, mens vi på den anden side importerer masser af kød. Derfor skal vi, for at udnytte grønlandsk mad bedre, samarbejde med interessegrupper, for at realisere markedsudvalgets arbejde for at rette op på en målrettet udnyttelse, og det vil vi på det kraftigste anbefale.
Udnyttelse af vort lands ressourcer skal ikke bare være en kliché, og det er på tide at vi for alvor gør noget ud af det. Først derved kan vi reducere alt den import fra udlandet der er meget dyr for samfundet og ligesom pengene kan yngle i landet i stedet for at blive ført ud af landet.
En udvikling af vort lands produktion kan ikke ske af sig selv hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit her i efteråret har foreslået at der skal oprettes en central organ, der skal finde nye veje til produktudvikling. Dertil kan bruges en videnbaseret videncenter til skabelse af nye virksomheder og produkter ligesom igangsættere kan henvende sig til dette organ, som kan vurdere og arbejde for at realisere disse.
Man kan også opnå større samarbejde og planlægning nabokommuner imellem istedet for at man intern konkurrerer med hinanden. Solidaritet og styrkelse og fremskridt kan vi opnå ved hjælp og samarbejde os imellem. I den forbindelse finder vi det som absolut nødvendigt, at befolkningen deltager i forbindelse med handels -og erhvervsudviklingen, for det er meget vigtigt at igangsættere at de blive dygtiggjort og bliver mere bevidste om handel og markedsforhold, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiits side ønsker, at man anmoder kommuner og lærecentre til at de samarbejder med for at dygtiggøre igangsættere.
Det glæder os i Inuit Ataqatigiit at erfare at Landsstyret har fremsat det budskab, at en bæredygtig udnyttelse af vores levende ressourcer skal ske på et bæredygtigt grundlag. Dette princip skal vi også blive ved med at udnytte, ligesom også vores nabolande også gør det.
Med hensyn til miljøet er det også vores pligt som medlemmer af verdenssamfundet, og vi bemærker at Landsstyret også gør noget ved det politisk, og det glæder os at man under nærværende samling blandt andet i denne sal skal tage stilling til Koyotoprotokollen som Landsstyret skal fremlægge. Og vi ser frem til at diskutere emnet.
Vi glæder os ligeledes over, at vort land sammen med Danmark skal være med til vurdering af tiåret for Verdenstopmødet, for at komme med vurderinger af aftalen i Rio de Janeiro i 92, og vi skal fra vores side opfordre til at bringe forbindelse med forberedelserne skaber forståelse for og at man i samarbejde med Danmark arbejder for at Grønland bliver mere synlig i dette arbejde.
Man har f. eks. fået videnskabelige beviser for at der blandt isbjørne har fået svært opløselige stoffer tungmetaller i kroppen. Og det er bevist at disse kommer fra andre landes forureninger og vi skal fra Inuit Ataqatigiits side opfordre Landsstyret til at de tager initiativ til at bekæmpe disse forhold.
I den forbindelse er det vigtigt, at man internationalt skaber gensidig forståelse og medansvar og at man gør noget ved problemet
Vi vil fra Inuit Ataqatigiit kræve at der kræves en seriøs vurdering i forbindelse med privatisering af de Hjemmestyreejede selskaber. Hvad skal vi bruge privatisering til og hviket formål skal de have? Hvad er bedst for det brede flertal i samfundet? Hvilke fordele er der og hvilke ulemper er der? Det er nødvendigt at vi blot ikke privateiserer, de er nødvendigt med at vi er godt forberedte.
Med hensyn til privatiseringen af KNI Pisiffik, skal vi udtaqle, at vi kræver, at aktiemajoriteten forbliver i grønlandske hænder. Hvad hjælper det hvis vi overlader aktiemajoriteten til udefra kommende, idet et eventuelt overskud i så fald vil blive ført ud af landet. Hvis vi skal opnå selvstyre skal vi forhindre at pengene bare strømmer ud af landet.
Mineralefterforskning og udnyttelse og initiativerne til udnyttelse er på sit højeste og interessen for Grønland er ikke blevet mindre. Der er stor optimisme med hensyn til guldudvindingen i Nalunaq og det er vigtigt for os i Inuit Ataqatigiit at understrege at retten til vores undergrund ikke misforstås. Vi må for fremtiden arbejde seriøst på, at størstedelen af overskud i forbindelse med eventuel mineraludvinding tilfalder Grønland. I denne forbindelse skal man tænke at en eventuel forurening vil blive vores problem og det vil være naturligt at det meste af omsætningen tilfalder Grønland.
Og for så vidt angår trafikforholdene, så mener vi at der skal gøres noget ved de alt for dyre billetpriser i den interne lufttrafiksystem og i den forbindelse skal vi opfordre til at disse alt for dyre billetpriser skal kulegraves ved at man nedsætter et udvalg med repræsentanter for trafikken og den søbaserede trafik, Landstinget og Landsstyret. Det er på tide, at man undersøger vilkårene for det samlede trafikstruktur og om hvordan det kan reguleres, da behovet for transport er forskellig fra by til by. Passagergrundlaget er forskellig fra by by, mens trafikregularitetsbehovet er ens uanset hvor man bor. Det er ikke klogt at de dyre lufthavne vi har anlagt blot bliver befløjet måske kun en enkelt gang på ugebasis. Det vil være mere naturligt at beflyvningen sker efter passagergrundlaget og at man benytter mindre fly med mere regularitet, således at priserne også derigennem kan falde.
Grønlandsfly har fremsat ønske om indkøb af nye Dash 8-fly. Disse fly kan tage flere passagerer end de nuværende Dash 7-fly og kræver længere landingsbaner end de nuværende. Vi finder ikke at sådanne tiltag ikke er på sin plads, og vi har behov og har ikke noget at gøre med en gennemgribende vurdering af behovene.
Vi må erkende at de store anlægsbyggeri i bestemte byer og efterslæbet fordyrer kvadratmeterprisen inden for byggeriet. Derfor må vi genvurdere det store byggeri i bestemte byer. Det er nødvendigt med bred udvikling, idet nogle byer næsten ikke har anlægsopgaver igang og man kan ikke komme udenom, at man foretager en regulering. Og selvom byggepriserne er tårnhøje, ser man til stadighed, at der er byggesjusk, der skyldes det store efterslæb i byggeriet. Nu har man oprettet et tilsyn til byggeriet, og de vil gerne have en forklaring tilbage og hvordan dette tilsyn virker.
Vi må søge at opnå, at vi udnytter energien bedst muligt på alle områder. Inden for det spændende arbejdsopgaver i fremtiden, er udnyttelsen af solenergi foruden vandkraft. I henhold til sidste informationer, så har Center for Arktisk Teknologi fundet ud af, at der store potentialer for at udnytte solenergi og vi skal fra vores side opfordre til, at man følger udviklingen her nøje.
Det er nn glæde for Inuit Ataqatigiit, at mindrebemidlede nu får nedsat et husleje i forbindelse med den foreslåede huslejereform og at de bedre stillede skal til at betale lidt mere i husleje. Det er temmelig centralt mål for os, at de bedre stillede, at de brede skuldre bærer mere af byrden i samfundet, sådan som vi har understreget det gang på gang.
I forbindelse med huslejereformen er det vigtigt for os, at man for vidt dette tiltag informerer ude i befolkningen herom, så der ikke sker misforståelser. Reformen er omfattende, og visk understrege overfor borgerne, at de med de mindste indkomster og folk med mellemindkomster, at de ikke bliver ramt yderligere. Dem der har nok, og dem der må vende hver en øre, så har man allerede lavet en undersøgelse herom i midten af 90-erne i forbindelse med den levevilkårsundersøgelsen, der mange, der få med mange midler, og mange der har svært ved at klare til dagen og vejen.
Derfor er det nødvendigt med en regulering og solidaritet i disse år mere end nogensinde og det skal man opnå, vore nabolande og de lande vi normalt sammenligner os med har allerede været igennem dette, for eksempel Danmark og Island og andre nordiske lande. Disse lande har for eksempel en progressiv beskatning som de har klaret igennem, og i den fobindelse skal vi gøre opmærksom på, at igangsættere ikke bliver ramt uhensigtsmæssigt.
Vi skal opfordre til, at man i forbindelse med skattereformen til Landstingets forårssamling tager disse med i betragtning og realiserer disse.
I forbindelse med arbejdet omkring fremme af turismen bør dette udføres mere brug af hjemmehørende arbejdskraft, en målrettet uddannelse, oplæring skal ske i samarbejde med kommuner og herværende uddannelsesinstitutioner. Vi er alle godt klare over, at de der bedst kan vise Grønland ud af til og fortælle bedst om landet, er landets egen befolkning og vi skal derfor endnu engang fra vore side sætte spørgsmålstegn ved, at Greenland Tourism køres som et aktieselskab, da vi ikke mener at dette er passende.
For så vidt angår strukturændringen i sundhedsvæsenet med støtte fra det samlede Landsting, så er det også en glæde, at Landsstyret har fortsat arbejdet, hvilket er meget glædeligt for os, og hvilket vi også støtter. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit henstille til Landsstyret om at man tænker over hvorvidt befolkningen kan tages mere med på råd i forbindelse med en omstrukturering af sundhedsvæsenet.
Vi i Inuit Ataqatigiit mener, at hele samfundet har et medansvar for et sundt liv, hvilket vi anser som naturligt, at de mange ansattes hårde arbejdsopgaver, at samfundet bør deltage mere i dette.
Selvstyrekommissionen har netop afholdt et midtvejskonference vedrørende status i deres arbejde. Jeg ser frem til og optimistisk på deres arbejde og vi forventer, at kommissionen fremkommer med klare anvisninger til øget selvstyre. Der er brug for mere vidtgående skridt og forandringer til hvis vi skal væk fra afhængigheden af andre.
Regulering af befolkningens rettigheder skal virkeliggøres i stedet for tomme ord, og vi har og der er brug for alle i samfundet. Alle kan ikke blive studenter, men der er brug for alle. Vi skal væk fra den der ordning med tilkaldt. Og det er nødvendigt med at opkvalificerebefolkningen uanset om de har en uddannelse eller ej, og der er jo mange der er stabile i deres arbejdspladser og dygtige til deres arbejde, selvom de måske ikke har en uddannelse til det. Der skal en være en nøje planlægning til for at de løbende kan erstatte den tilkaldte arbejdskraft. Vi kan ikke opnå noget, hvis vi ikke fortsat stiller krav til os selv som vi ikke kan opfylde.
Med hensyn til Hjemmestyrets Informationsafdeling Tusagfassiivik, så er det meget vigtigt at Landstinget, Landsstyret og befolkningen opnår en gensidig forståelse. Derfor skal man planlægge, at de fleste på kysten også kan følge med i Landstingets og Landsstyrets arbejde ved hjælp af Informationsteknologien. Det er også derfor at der på kysten er kommet flere muligheder på internetområdet, også på bygderne, men skal dog i den forbindelse til enhver tid huske på, at en kontakt ansigt til ansigt ikke kan erstattes af en skærm. Og vi skal heller ikke glemme, at der er mange der uden videre ikke har mulighed for at benytte de PC-ere, og af hensyn til dem skal vi stadigvæk benytte et bredt informationssystem også ved brug af andre medier, såsom radioavis og TV og i den forbindelse så har medierne en frihed som løbende skal styrkes.
Grønland skal være et godt sted at vokse op i for alle børn. Ethvert barn skal føle sig velkommen, ethvert barn skal plejes og gives omsorg af de voksne. Alle voksne har et medansvar herfor. Vi har som Landstingsmedlemmer store forpligtelser for at børn, der i deres opvækst fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt som medmennesker skal danne grundlag for at opfylde deres behov og tarv på bedste vis.
Selvom der er mange børn der bliver passet godt på og tages omsorg for, så kan vi ikke komme udenom, at der er mange omsorgssvigtede børn, ligesom der også er mange børn der bliver pålagt et stort ansvar, der ikke passer til deres alder. Derfor må vi arbejde mere for, at vi realiserer vores målsætninger. Vi har som aldrig før pligt til at forsvare børnenes rettigheder og interesser. Det er, et barn har rettigheder at kunne sove hele natten uden af bliver forstyrret til at kunne sove og skal kunne vågne op udhvilet om morgenen og kan komme i skole efter et sundt morgenmåltid.
Vi vurderer, at vi i denne sal i denne Ting, har vilje til at arbejde for forbedringer under denne valgperiode, hvor vi har drøftet børns vilkår. Med denne vurdering, status har blandt andet sit udgangspunkt i flere af de oplæg vi skal drøfte under nærværende samling.
Som det vigtigste vil jeg lige nævne de forslag der er fremlagt til forordninger om folkeskolen, forslag til Landstingsforordning om daginstitutioner samt at vi skal drøfte, debat om unge som Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender vil fremlægge som redegørelse. Vi glæder os frem til at debattere samarbejde om disse emner.
I forbindelse med emnet børn og unge, så savner vi et emne i Landsstyreformandens åbningstale, det er nemlig meldinger om børn der har psykiske problemer. Som bekendt er der børn med store handicap, børn der lider af autisme, hvor Landsstyreområet for Sociale anliggender har måttet erkende, at man har fundet, at det ikke kan forsvares. Det er for så vidt angår Majoriaq, hvor dem med autisme ikke kan behandles efter deres behov, og hvor man er nået frem til den konklusion, at man er ved at finde muligheder for at deres videre behandling kan ske i Danmark. Det finder vi meget beklageligt fra vores side. Vi skal pointere, at vi stadigvæk arbejder for at finde muligheder for at behold folk med vidtgående handicap her i landet. Vi kan ikke vende det blinde øje til at dette må medføre ansvar, der også medfører at disse også må behandles godt.
Servicering af folk med vidtgående handicap skal udvikles endnu bedre, og i den forbindelse er der to områder, der skal bane vej for dette, og det er veluddannet personale og passende aflønning for at påtage sig sådanne opgaver og andre forbedringer med hensyn til arbejdsvilkår. Det har vi Inuit Ataqatigiit påpeget flere gange, og nu er vi nået dertil, at de er blevet mere presserende det er med at finde løsninger på problemerne. Det er tvingende nødvendigt med nøje planlagt tiltag for at opkvalificere de hjemmehørende, der skal arbejde indenfor området. Vi kan jo ikke bare sige, at vi opgiver at gøre noget, fordi vi mangler uddannet personale. Det er nødvendigt, at vi oplærer folk, tilpasser landets behov og de kvalifikationer der er.
Et andet spørgsmål vi skal kommentere er et tabuemne, nemlig selvmord. Vi er alle vidende om, at der også denne sommer meget beklageligt igen er antallet af selvmord er steget blandt de unge. I tilfælde af selvmord, kommer spørgsmålet tilbage: Hvorfor? Og selvom vi ikke kan finde svar i alle enkelte tilfælde, så mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at det er på tide at man i forbindelse med forebyggelse tager spørgsmålet op generelt og prøver på at finde et svar.
Som samfundsborgere skal vi sætte fokus på livsværdien og respekt for livet og vi skal gennem samtaler finde måder at få vores børn og unge på rette spor, og vi har på kysten dygtige erfarne medarbejdere på det sociale område og sundhedsvæsen, der kan påtage sig denne opgave, og det første skridt må være, at disse udvikler erfaringer gennem seminarer, hvilket vi mener bør ske snarest.
Erfaringer fra Grønland og personalets kvalifikationer skal være udgangspunkt til det videre forløb og vi skal venligst anmode Landsstyremanden for sundhed om at tage anvar for at dette sker.
For så vidt angår uddannelse, har vi altid lagt vægt på at vi har mulighed for at give gode uddannelsesmudligheder, ligesom det er nødvendigt, at vi sikrer at der er uddannelsesmuligheder for dem der vil uddanne sig. Der bør også åbnes mulighed for at man kan blive uddannet der hvor man er, der hvor man arbejder, og opkvalificerende kurser må også resultere i at man får et bevis for gennemført uddannelse.
Der er et stadigt stigende behov for deltagelse i forskellige forskningsvirksomhed i Grønland bland de uddannelsessøgende og der er kedeligt, og vi mener at denne mulighed bør udnyttes yderligere i fremtiden. Vi følger nøje med i udviklingen af folkeskolen, ligesom vi også vil deltage i det fortsatte arbejde, spledes at folkeskolen til stadighed bliver udvikles.
Vi finder det meget vigtigt, at vi i forbindelse med samfundsudviklingen, at udviklingen sker i sammenhæng for en af de ting der skal tages med er at den gode daginstitution også indgår i det fortsatte arbejde, således at der er sammenhæng mellem daginstitutionerne og folkeskolen skal vi ikke undgå i fremtiden. Ligeledes skal vi ikke undlade at bemærke, at der i ti kommuner allerede er igangsat ud fra principperne i folkeskolereformen og vi ønsker dem alt mulig held og lykke.
Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at målet må være, at vi spreder det kulturelle arbejde mere fra centralt hold til mere regionalt hold. Vi mener, at vi til stadighed må styrke og give mere støtte til kulturen. Kultur skal ikke være et ord, vi må gøre noget ud af kulturen, og gøre mere ud af vores kulturelle arbejde.
Vores kunstnere bliver brugt eller udnyttet for lidt i dag. Et sådant ressource må vi udnytte langt bedre. Lad os blot se på forholdene i andre lande, hvor der bliver givet betydelig mere tilskud til kulturelt arbejde. Der er ikke kan herske tvivl om, der er store muligheder her, altså kunstudøvelse, så er det nødvendigt, at så finder vi det nødvendigt at giver øgede midler til kulturelt arbejde via finansloven. Kulturelt arbejde afstedkommer har et positivt effekt på det øvrige samfund og et godt middel i det forebyggende arbejde hvorfor det ikke er et område hvor vi mener vi bør spare midler.
Vores stade som folk og verdenssamfundets stade er i en svær situation. Det er ikke første gang forholdene er som det er. Men vi kan altid finde udvej til at komme videre i udviklingen. Vi skal ikke overgive os til hindringerne. Vi er blevet valgt af befolkningen til at overkomme til at komme forhindringerne til livs. Selvom vi er i en økonomisk svær situation, så må vi finde udveje herfor i samarbejde med befolkningen, og det må vi fortsat have for øje, således at vi tager beslutninger der er i harmoni med beslutningerne ønsker og vi vil tage som udgangspunkt i vores arbejde her i den kommende tid.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kanditatsforbundet:
Vi har i Kanditatforbundet gennemdrøftet den ærede Landsstyreformands åbningstale og skal komme med følgende bemærkninger til dette:
Fra Kanditatforbundet bakker vi fuldt ud Landsstyreformandens medfølende ord i forbindelse med terrorhandlingen i Amerika.
Fra Kanditatforbundet er vi også fuldt enige med Landsstyreformanden i det han udtaler, at især løsningen i de økonomiske fiskerimæssige samt de uddannelsesmæssige problemer bør have en vigtig førsteprioritet. I Kanditatforbundet har vi det håb, at Landsstyreformanden holder fast ved sin udtalelse af følgende grunde:
I dag og i den nærmeste fremtid er vore kystnære fiskere er dens udsat for store problemer, ikke mindst dem der fisker efter hellefisk og rejer i det kystnære fiskeri, der på flere områder er udsat for ganske utilfredsstillende indhandlingsproblemer, for her går det store mængder af fisk til spilde, med store tab til følge for fiskerne og dermed samfundet, og endvidere er der til dels ved indhandlingen meget utilfredsstillende værdiansættelser.
Nedgangen i mængden af de indhandlede hellefisk blev nævnt, ligesom det klart blev omtalt i finanslovsforslaget for år 2002. Vi skal nok kort nævne en del af de forhold der spiller med ind her. For det første er garnfiskeriet efter hellefisk fra det sidste årsskifte blevet forbudt og blandt følgerne af dette er, at en del af fiskeindustrivirksomhederne som følge af råvaremangel bliver nødt til at holde lukket en stor del af fiskesæssonen, med stort milliontab for Royal Greenland, kommunerne og samfundet.
Som eksempel må man tage Ilulissat kommune, der som bekendt er et stort hellefiskeområde, fordi det fra i år fra januar til midten af marts måned har fabrikken i Ilulissat måttet lukke for fiskerne og arbejderne på grund af mangel på råvarer. Og når man inkluderer mulige indtægter for kommunen, er der mistet henimod 30 mio. kr., de arbejdsløse netop i samme periode til lidt over det dobbelte end normalt, hvortil kommer kommunen isamme periode måtte anvende næsten 1 mio. kr. mere end normalt i social understøttelse. Derfor må det være muligt at beregne de for samfundet mistede beløb for alle de kommuner, der har hellefisk, når man tænker på helefiskefiskeriet alene, må man kunne beregne hvilke uheldigt økonomisk følge for landet dette politisk uheldige tiltag har haft.
Ud over disse forhold må vi fra Kanditatforbundet overfor Landsstyret stille det krav vedrørende indhandlingsskibene, der ganske vist er til stor nytte for fiskerne, at disse politisk søges sikret mod forurening af havbunden og omgivelserne. Et sådant krav er ikke grebet ud af luften, Indhandling af mange hellefisk har til følge at deres hoveder og andet tonsvis af affald bare bliver smidt ud i havet i nærheden af fiskepladserne, med forurening til følge.
Fiskerne er opmærksomme på, at dette allerede har fået uheldige følger for disse fiskepladser. Derfor kræver vi fra Kanditatforbundet at Landsstyret udarbejder klare retningslinier for dette usædvanlige forhold.
Man kan regne med at tilbagegangen i hellefiskefiskeriet også er medskyldig i tilbagegangen for Royal Greenland. Det har enhver der har forstand på tal regnet ud. Som bekendt bliver der i år en større mængder af rejer til fangst i det kystnære fiskeri, men på den anden side er det velbekendt, at Royal Greenland også skaber store indhandlingsvanskeligheder for de kystnære fiskere. At så store vanskeligheder for de kystnære fiskere har uheldige økonomiske fælger for arbejderne og for vort land skal kunne regnes ud. Derfor mener vi i Kanditatforbundet at det er på, at Landsstyret erkender, at der er store mangler i driften af koncernen Royal Greenland, og at disse må rettes op.
Når man ser alene på koncernens gældsforhold, der i løbet af bare et par år siges at være steget med 700 mio. kr., så må man påregne, at ledelsen af koncernen må være meget ringe. I Kanditatforbundet mener vi, at Landsstyret mere indgående bør arbejde mere intenst på at komme vanskelighederne indenfor koncernen Royal Greenland til livs på vegne af ejerne, nemlig samfundet.
Har det grønlandske folk virkelig råd til at skabe beskæftigelse til hundredevis af mennesker i andre land, og på den anden side tager beskæftigelse fra vore medborgere her i landet?
Hvilke planer har man, når aftalen mellem koncernen Royal Greenland og Hjemmestyret der er 269 mio. kr. værd for Landskassen, og som blandt andet sikrer beskæftigelse, udløber til næste år?
Hvad skal der ske, og hvilke planer har Landsstyret?
Fra Kanditatforbundet skal vi igen indtrængende anmode Landsstyret om, at der ikke bliver besparet vort lands vigtigste erhverv, ikke mindst da man i forbindelse med afdragsbetalinger til fartøjer til det kystnære fiskeri stadig har behov for ESU, og dette skal ikke søges skjult.
I Kanditatforbundet finder det helt upassende at virksomheder, drevet af det offentlige, forsøget at kvæle det private initiativ. Her kan vi ikke undlade at bemærke, at Royal Greenland i løbet af sommeren, med henblik på at fiske hellefisk, selv i Diskobugten har søgt Landsstyret om fire fiskefartøjer. Såfremt man giver et offentligt ejet virksomhed fartøjer, efter at have lukket for låntagning for jollefiskerne, er det en stor skævhed, og det kan simpelt hen ikke accepteres.
I forbindelse uddelingen til kommunerne af kvoterne til ren- og moskusoksekvoterne, finder vi i Kanditatforbundet på rette plads, men på baggrund af renjægernes tilbagemeldninger på grundlag af hidtidige erfaringer og ikke mindst på grund af de mange selvdøde rener ude i naturen, på grund af ansøgningerne til administrationen, nummerudtrækninger af personer med videre, når udgifterne til disse i erindring, skal vi fra Kanditatforbundet anbefale, at man i samarbejde med fisker- og fangerorganisationen samt i samarbejde med jægerforeningerne, at Landsstyret giver arbejdet for at renjagten bliver organiseret til større tilfredshed for alle.
Det Landsstyreformanden siger om byggeri ved aftale mellem KANUKOKA på vegne af kommunerne, der dels drejer sig om smidigere planlægning, er ikke nyheder, men realiseringen af disse er en af vigtiste mangler i dette, da der som bekendt bliver mange af planerne ved planen, og for at kunne få realiseret disse og får færdiggjort de forsinkede byggeopgaver, er vi fra Kanditatforbundet villige til at deltage i arbejdet.
Derfor skal vi fra Kanditatforbundet anbefale til Landsstyret, at udliceteringen af anlægsarbejder samt tilsyn med disse bliver overflyttet kommunerne fra A/S INI og at Landsstyret arbejder med forenkling af disse, ikke mindst også for at undgå misforståelser, derved også for at undgå en dobbeltadministration. Man må ved planlægningen søge at opnå, at byggearbejderne bliver planlagt på denne måde, at disse arbejder kan blive varetaget og udført hvad enten det er sommer eller vinter.
I Kanditatforbundet mener vi, at man bør komme ud over, at der i forbindelse med sådanne arbejder kommer man til at undgå Hjemmestyret og kommunerne venter på hinanden, at komme ud over de mange små hindringer og usmidigheder i planlægningen kan man ved god forståelse mellem Hjemmestyret og kommunerne opnå, og dette vil vi fra Kanditatforbundet arbejde for og med i.
Vedrørende anlægsarbejderne samt Ilimmarfik vil vi fra Kandidatforbundet have oplyst, hvorledes en ude fra kommende financiering af anlægsarbejderne ser ud og hvilke fonde hidtil er interesserede i at medvirke ved financieringen af disse? Og her er det Ilimmarfik jeg tænker på.
Selvom man til dels kan være tilfreds med bygdeudviklingen, men når man ser på skoleforholdene, er vilkårene for skolebørnene helt utilfredsstillende og bør rettes op på.
I fortsættelse af dette vil vi stille Landsstyret det spørgsmål og hvilke resultater man har opnået i de ting som kommunerne gerne vil være med til at financiere? Fordi alle kommuner har jo givet tilskud til renovering af skolerne.
Privatisering og konkurrenceforholdene det er noget vi principielt fra Kandidatforbundet side gå ind for men vi sikre os at de bliver drevet med for det bedste for hele Grønland og grønlændere og uden at bruge kammerateri i så området.
En af de ting som vi prøver på at opnå i Kandidatforbundet er at flest mulige folk i Grønland kommer til at eje deres egen bolig. Og vi vil arbejde for, at man også kan sælge boligerne til lejerne, og det er også at vi derfor har været med til at gå ind for boligbørnetilskud, Men det er som om at forholdene ikke altid passer til forholdene og de ser ud til at vi kommer til komme ind på nogle meget svære spørgsmål. Skal man så også BSU-husene, de kan ikke længere få boligbørnetilskud med mere I Kandidatforbundet mener vi, at dem der har BSU-huse, der skal man bibeholde boligbørnetilskuddene
Med hensyn til søfragtpriserne så har man allerede i lang tid snakket om, at man skal gå væk fra ensprissystemet og Landsstyreformanden har endnu engang været inde på det igen og i den forbindelse vil vi gerne fra Kandidatforbundets side spørge, at såfremt det bliver en realiseret, hvad det så vil så betyde for bygderne og yderdistrikterne og om man har har undersøgt hvilke konsekvenser det måtte få for disse områder.
Med hensyn til nedsættelse af selskabsskatten fra 35 % til 30% er helt på sin plads, men at vi i hurtigere kan begynde at eksportere vand således at det kan gøre en økonomisk nytte, hvorfor vi gerne vil opfordre Landsstyret til at de igangsætter arbejdet der.
Med hensyn til energiforsyningen der er vi fuldstændig i Kandidatforbundet enige i, at vi skal være mindre afhængige af olie og derfor vil vi så også i de forbindelse opfordre til eller kræve at man i større udstrækning bruger vandkraft, vindkraft og solenergi. Og allerede i 1990'erne har man også snakket om et anlæg i Paakitsoq og der blev foretaget undersøgelser allerede dengang, men hvorfor er det så blevet nedprioriteret i den grad nu, hvorfor vi gerne vil høre om hvilke årsager det har.
Med hensyn til Amutsiviit der vil vi at nogen af dem kører dårligt mens andre kører godt og derfor må vi også fortsætte med at bruge ESU-midlerne til anskaffelse af både eller fiskefartøjer også i hellefiskeområderne, ligesom Landsstyreformanden også siger at fiskeriområdet har en stor prioritet.
I Kandidatforbundet undrer vi os over, at Landsstyret ikke nævner trafikforholdene. Hvornår vil man nedsætte billetpriserne? Forholdene er ikke de bedste lige nu. Vi har hørt at de flyvere vi bruger nu, nemlig Dash 7 ikke længere bliver produceret. Hvad er det for nogen flytyper vi skal bruge i fremtiden? Kan vi forvente at vi blive nødt til t forlænge de eksisterende flyvepladser eller hvad.
Og hvilke planer har man med flyforbindelserne mellem Island og Grønland og det samme med beflyvningen mellem Canada og Grønland.
Vi ved at formålet er at hjemtage de handicappede fra Danmark men på den anden side så ved vi at nogen af de handicappede, nemlig autisterne skulle flytte fra Grønland til Danmark. Hvilke planer har Landsstyret hvad angår kortere og længere sigt. Skal vi begynde at sende de handicappede til Danmark?
En anden som vi også har savnet i Landsstyreformandens tale og at der ikke blev sagt noget om vi grønlænderes åndelige oprustning, fordi vi gerne vil høre hvilke tanker Landsstyret har.
Og med disse korte bemærkningerne tager åbningstalen til efterretning.
Otto Steenholdt, løsgænger:
I forbindelse med vores årlige debat om finanslovsforslagene og vores godkendelser heraf, hvis vi kigger lidt tilbage på de fejl der har været, så kan man altid finde emner hvor der har været fejl eller lignende.
Jeg har i forbindelse med vores nuværende Landsstyre for økonomis funktionsperiode op til givet støtte til hans bemærkninger da det er mere og mere tydeligt at vores økonomi bliver mere og mere anstrengt.
Uanset hvilken emne der er tale om, om det er anlæg, erhverv, de ældre eller uddannelser så er der altid noget positivt at hente. Men af og til så har vi tit tendens til at glemme hvad dette vil koste samfundet. Vi der har været længe medlemmer af Landstinget må vi erindre vores ærede medlemmer om, at vores forfædre at de altid har passet på ikke at overbeskatte for eksempel ressourcerne, at altid havde forråd til vinteren og at vi også må have disse i tankerne i vores fortsatte arbejde.
I den forbindelse mener jeg det er helt på sin plads at Landstyreformanden i sin åbningstale blandt andet kom ind på, at det grønlandske samfund lægger vægt på, at det af os der ernærer sig ved fangst og fiskeri, at de får øgede indtjeningsmuligheder og at vi på den anden side ikke kan acceptere at den øgede indtjening sker ved overbeskatning af vores fornybare ressourcer.
Under vores sidste samling, så har jeg påpeget vores måde at drive fuglejagt på, hvor jeg har påpeget at det er uheldigt at vi bruger hurtigere og hurtigere fartøjer i forbindelse med fuglejagt. Vi må der forholde til at vi må erkende at et land hvor vi end ikke har opdrætsanlæg at vi må udnytte naturen meget varsomt. Og jeg har altid været glad for de meldinger jeg har fået fra denne sal og fra kysten med opmuntring om, og melding om at de er enige med mig.
Een af de ting som jeg har fået for øje er også i meget overenstemmelse med hvad jeg tidligere har sagt om, at vi må være varsomme med vores ressourceudnyttelse.
Kære Landsting. Vi skal snart til at holde møde uden penge. Nogen gange så er et enkelt folkefærd, når vi drøfter store planer uden at have råd til det. Det må vurderes om deres sidste møde således, hvad sker der nu? Det var hvad jeg fik fortalt. Det er jeg tildels enig i. De møderækker vi nu har indledt vil også være svære at komme uden om. Vi har en hel del at snakke om for eksempel det alt alt for høje priser på vores trafikstruktursystem. Hvis vi kigger os lidt tilbage da vi godkendte vores sidste finanslov, så enkelte heri at vi sløjfede 51. mio. kr. fra tilskuddene til Mittarfeqarfiit. Det er også blandt en af årsager til at billetpriserne er steget. Det er hvad vi har gjort, men nu taler vi som om at vi ikke selv har besluttet at tilskuddet til Mittarfeqarfiit/Lufthavnsvæsenet skulle nedsættes med 51 mio. kr. Og vi siger nu på den side at at billetpriserne er for dyre.
På denne baggrund så vil jeg overfor Landstinget inden vi siger til os selv i Landstinget at man overvejer beslutning herom igen, fordi den har afstedkommet at den almindelige borger i Grønland ikke længere kan rejse via luftvejen.
Hvis en faner fra Qaanaaq ønsker at rejse sydover, alene ruten til Kangerlusseaq koster kr. 7.000,00 og dertil så skal der lægges yderligere udgifter oveni. Vi må alle kigge os i øjnene og sige: Det kan da ikke passe! Jamen, lad os yderligere kigge tilbage selv om Landstinget tit og ofte påpeger, at vi alt alt for ofte ikke kigger fremad men kun tilbage.
Da vi begyndte at planlægge anlæggelse af to lufthavne med EF-midler, der har jeg dengang indstillet at lufthavnene havde en længere længde end det har nu. Men det vil man ikke høre dengang, hvor man stillede sig tilfredse med, at man anlagde en lufthavn med den længde som den har nu. Der var i forbindelse med i sidste uge en katastrofeøvelse ved lufthavnen i Ilulissat og hvor det viste at mine bemærkninger fra dengang var rigtige, hvor man har lavet vejen så smal, at to biler ikke kan køre forbi hinanden. Lige siden dengang så har vi anlagt vores lufthavne i samme længde selvom det har været bekendt, at lufthavnene allerede var for små til de flyvemaskiner som man havde i tankerne der skulle bruge i fremtiden.
Jeg vil overfor Landstinget indtrængende indstille at vi må stoppe med at anlæggelse af lufthaven med denne længde. Lad os lukke de lufthavne som ikke kan hvile i selv ren driftmæssigt og lad os forlænge de lufthavne, hvor der er basis herfor og først da at vi tager beslutning om hvilke lufthavne der skal forlænges. Jeg mener at vi har alt mulig grund til at påpege forholdene for trafiksystemet og jeg undrer mig meget over, at Landstyreformanden i forbindelse med sin åbningstale ikke har nævnt disse forhold mere indgående i sin åbningstale.
Da der har været alt for stort mængde rensdyr, så har man givet næsten alle ansøgere lov til at skyde et par rensdyr og det mener jeg også er betænkeligt. Jeg finder det ikke på sin plads, at man i forbindelse med en så stor kvote, at man ikke har tænkt videre på erhversfangernes rettigheder, ikke mindst for deres muligheder for at få en indkomst gennem salg af rensdyrkød. Fangerne kan ikke komme af med deres kød, da alle dem der er potentielle købere også selv har kød. At de alle har fået kvoter. Hvornår løser vi sådanne problemer?
Og hvad angår erhversstøtte så sagde jeg herfra denne sal, at vi være vågne heroverfor og at vi ikke må stoppe det nødvendige støtte. Og dette vedrører også fåreholderne i Sydgrønland, da jeg mener at vi må bane vej for at de får deres muligheder for at afsætte deres lammekød bliver bedre. Det sagde jeg da jeg har bemærket, at det fårekød fra andre lande som vi også kan købe i forretningerne er langt langt billigere end hvad prisen er på vores lokale lammekød på grund af at det fårekød udefra som vi får stort tilskud fra oprindelseslandene. Vi må beskytte vores produkter mere.
Og så hvad angår den evindelige kritiske indblanding af driften af Royal Greenland så finder jeg ikke at det længer er på sin plads at man gør det. Virksomheden må drives af sig selv uden indblanding udefra og at den ikke skal fungere som et socialkontor. Lad virksomheden selv vurdere sin drift således at den ikke bliver en belastning for samfundet. Lad den holde op med at drive de dele af den virksomhed som ikke kan betale sig og lad private overtage en del af disse områder. Måske er der også mulighed for at andelsforeninger kan overtage dele af Royal Greenlands virksomhed.
At vi har så mange kommuner der vil udvikles ligeligt er en belastning for Grønland som helhed hvorfor det er nødvendigt at vi fast arbejder på at begrænse eller nedbringer antallet af kommuner. Vi må stoppe arbejdet omkring selvstyrekommission, det er spild af tid, det er urealistiskt og det er spild af penge og at bruge penge på selvstyrekommissionsarbejdet. Jeg siger det fordi jeg ved, at realistisk set at ikke mindst så vidt angår vores lands økonomiske situation, så mener jeg ikke at vi set i henhold til vores lands nuværende økonomiske situation har råd til at arbejde henimod en øget selvstændighed. Jeg mener således at selvstyrekommissionens arbejde hidtil er penge ud af vinduet.
Vi har grund til at være glade for vores frie liv i Grønland. Men et frit liv under et demokrati, hvis den skal kunne kaldes ...... så skal den have tre kendetegn og har vi disse kendetegn? Det parlamentariske demokrati betyder også at vi har også har et opposition der har en klar og stærk profil ligesom for det tredje skal have en uafhængig og fri presse.
I adskillige år så har vi status nu, for så vidt angår vores Landsstyre. Det er ikke kun blandt befolkningen der er udtrykt betænkeligheder ved Landsstyrets erhvervspolitik, men forholdene har også været gældende internt i regeringspartierne. Oppositionens ledelse har meget svært ved at følge med i Landsstyrets fejltagelser. Det er for tavse således at man kan komme med den tanke, at alt kører som det skal. Og da oppositionen ikke har kunnet klaret, har partierne selv internt kunnet løset dette problem ved internt kritik internet i partiet. Og for der det tredje, hvis vi skal have et sundt demokrati så skal vi også have frie ord og ingen presse. Hvordan er forholdene der? Vi har alt alt for lidt uddybende journalistisk arbejde omkring de politiske forhold i Grønland. Politiske fejltagelser. Så er der alt alt for lidt af skandaler der bliver gravet frem i pressen og det er også til fare for demokratiet.
Dertil vil jeg nævne at jeg forventer at, for så vidt angår fax og internet, at der har været en hel del, at der er behov for at der er hel del informationer via fax og internet der ikke kommer frem til den grønlandske presse.
I fredags at have deltaget i Landstingets åbning så sad jeg hjemme og læste i computeren,en meddelelse i Jyllandsposten hvoraf det fremgik at 2 Landsstyremedlemmer skulle erstattes af 2 andre, hvor man allerede kendte navnene. I slutningen af ugen har jeg selvfølgelig været interesant for befolkningen hvorfor en dansk internetavis først med denne nyhed? Det er ikke en kritik af pressen men er blot en behov eller en kendsgerning eller en påvisning af en kendsgerning. Men jeg har også erfaret at vi alle er blevet forbavset over, at vores KNR i forbindelse med deres dækning af tragidien udtrykte dette således, at det var som om at det tredje verdenskrig var brudt ud og det har jeg kraftigt påpeget overfor radiofonichefen via et brev.
Jeg har ikke gjort så meget af indholdet af Landsstyreformandens åbningstale ved dette indlæg da der ikke er så mange nyheder i den udover hans melding om at vores økonomi er på vej nedad.
Og så vidt angår Landstyreformandens bemærkning om bygderne, så er dette totalt i modstrid med hvad Siumut partiets nuværende formand Hans Enoksen sagde under sit kandidatur til formandsposten i Siumut.
Jeg siger velkommen til at privatiseringen ikke stopper og denne fortsætter og jeg er også meget glad for, at man i forbindelse med en huslejereform animerer til at de brede sludre betaler mere, ved at de selv får deres egne boliger og jeg finder det også helt på sin plads at selskabsskatten også nedsættes fra 35% til 30% for så vidt angår råstof efter vores udnyttelse af is og vand.
Jeg har ikke nogen bemærkninger til råstof og olieområdet, hvor jeg er træt af at vi i adskillige årtier har hørt at nu er man ved at finde dit og dat, men jeg finder dog et basis for at give udtryk for min tillid til, at der nu er at komme noget igang i forbindelse med guldefterforskning i Nanarotalik.
Tursimine skal i Grønland drives af herværende og således at også serviceringen af turisterne sker af herværende personer.
Og så vidt angår energiområdet så har jeg også allerede tidligere givet udtryk for, at man udover udnyttelsen af solenergi som allerede bruges, at man også gør mere ud af vindmøllerne, da udnyttelse af vindmøllerne kan være billigere end at hente energi over lange afstande fra vandkraftværker.
Og så vidt angår pensioner så vil jeg godt gentage hvad jeg også har ønsket og fremsat forslag om at man ikke længer beskatter pensioner og alderspensioner.
Vedrørende arbejdsmarkedsområdet vil jeg også gentage hvad jeg har udtrykt før, nemlig stop med at give arbejde til de som ikke vil ansætte lokal arbejdskraft.
Og så vidt angår vores kontakter udadtil og i den forbindelse så er det nødvendit at vi har de rette folk i Folketinget. Og nogen gange så er jeg lidt i tvivl om, vi i det hele taget har medlemmer i Folketinget. Man høre dem jo aldrig. Måske har de fået tape for deres mund.
En ganske god sag som pågældende folketingsmedlem kunne tage er vedrørende forholdende vores lands kommunefogeder, som er i en alvorlig situation.
Og så vidt angår udenrigspolitikken så mener jeg at vi også holde op med at sige tak til EU for dit og dat nu. Vi er ikke længere medlemmer af EU, men får nu via fiskeriaftalen en del midler. Vi kan ikke komme udenom til at drøfte eventuel EU-medlemskab, det kan vi ikke komme uden om og det må vi vurdere nøjere fremover.
For et par uger siden fik den sydlige Fyn 60 mio. kr. som et udviklingsområde. Det er også bekendt at det nordlige Jylland også har fået EU-midler til egnsudvikling. Det er noget med at blot fordi at der stadigvæk er muligheder indenfor EU til også at hente midler til udvikling.
Afslutningsvis så må jeg sige at jeg i forbindelse med Landsstyreformandens åbningstale har søgt noget opmuntrende tale, men har ikke kunnet finde noget. Vores økonomiske situation er så anstrengende at vi også må forvente at der ikke er nogen vej udenom, at vi må sætte skatten op, men hvor længe vil den grønlandske samfund være med til dette?
Per Berthelsen. løsgænger:
Jeg har følgende kommentarer til Landsstyreformandens åbningstale og jeg skal indledningsvis allerede bemærke at jeg vurderer denne som værende meget tynd og indholdsløs. Til tider virker den som ridset plade som kører i den samme rille.
Åbningstalen er fuldstændig tom for visioner og derfor uanvendeligt til konstruktive tiltag. Jeg mener at åbningstalen klart viser at landets pt. ledende parti er gået fuldstændig i stå uden format til at kunne fremstille nytænkning.
Med hensyn til økonomien så understreges det endnu engang, at der skal ske en stram styring af økonomien. Dette kan man kun tage alvorligt, hvis denne er anvendt af bitter erfaring fra de tidligere år, hvor den stramme styring kun blev brugt i det talte. Jeg føler som om jeg kan høre at man har taget ved lære fra brølerne fra tidligere. For i mange åndedrag fremkommer Landsstyreformanden med udtalelser som mådehold er kodeordet og at vi skal lære at spare førend det er for sent. Sådanne udtalelser er betryggende for en som mig, der gennem det sidste par møjsommeligt har prøvet at efterleve Landsstyrets udmelding omend stram økonomisk styring.
Udmeldingerne fra Landsstyreformanden på byggeri og anlægsområdet giver forhåbninger om, at Landsstyreformanden også har taget noget ved lære fra undertegnedes formaninger. Fordi udtrykket at der skal ske en mere smidig planlægning af byggeri og anlæg og jeg vil i den forbindelse gerne have flettet ind, at man også arbejder på for at få en ordentlig koordination igang mellem Hjemmestyret og kommunernes aktiviteter på bygge og anlægsområdet, for hvis dette ikke sker så vil vi hele tiden animere til prisstigninger på områderne i det byer, hvor der sker mest aktiviteter.
For fiskeriområdet glæder det mig at det nu udtrykkes hvor vigtigt det er at få udarbejdet grundlaget for langsigtede helhedsløsninger.
Omkring privatiseringen er jeg personlig godt tilfreds med udmeldingen om at hovedfordringen på området skal være at skabe vækst og beskæftigelse i den private sektor og at det er en absolut nødvendighed, at en stadig større del af samfundets indkomster skabes udenfor de offentliges rammer. Hvor havde det dog været godt, hvor den linie var blevet stadfæstet noget tidligere.
Jeg ser tillige med tilfredshed at man vil tilstræbe at sænke selskabsskatten fra 35% til 30% for det vil afgjort animere til privat initiativ.
Omkring anlæg og renoveringsfonden der blev oprettet sidste år vil jeg allerede på nuværende tidspunkt indstille at der udformes lovgivningsforslag til at man ikke kan hæve fra fonden til andre områder indtil anlæg og renovering, for i foråret fik man beklageligvis trukket en masse millioner fra fonden til sundhedsområdet og det er absolut ikke betryggende og endnu mindre fordi pengene gik til at udvide driftsudgifter som vi ved er poster der er sværest at tøjle på lang sigt.
Landsstyreformanden udtaler at der nu sker er kollegiebyggeri i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat for 163 mio. kr. Det er godt nok, men jeg håber at der også snart sker noget på skolehjemsområdet blandt andet i Nanortalik hvor dette er yderst tiltrængt. Og før jeg går væk fra kollegieområdet, vil jeg opfordre til at Hjemmestyret overvejer at gøre noget ved de boligmæssige problemer, der er for vore unge der er under højere uddannelser i Danmark, for det er beklageligt at se mange af de grupper tvinges hjem igen, fordi det simpelthen ikke er muligt for dem at finde tag over hovedet i Danmark og det kan vi ikke vende et blindt øje til. Det er på tide at kigge på hvad der kan gøre den situation holdbar.
Mange af de områder der ellers skal røres i åbningstalen indeholder intet nyt, så jeg vil undlade at kommentere disse, men som det næst sidste punkt vil komme ind på udtalelser om udenrigspolitikken, idet jeg der savner linier om det nordiske og det Vestnordiske samarbejde.
Det vil være rart at høre om Grønland fortsat agter at indgå i de samarbejder, for man ved aldrig da det slet ikke med de problemer jeg endnu engang udsættes for, da jeg prøvede at tage afsted sidst til Nordisk Råds møde hvor formandskabet nægtede min sekretærs deltagelse, hvorfor jeg opgav rejsen.
Afslutningsvis skal jeg udtrykke min glæde over Landsstyreformandens afsluttende udtalelser om økonomi og prioritering, fordi disse harmonerer så fint med de formaninger jeg ofte for døve øren ellers har gentaget igen og igen. Udtalelsen som jeg gerne vil citere med formandskabets godkendelse føler mig med så stor glæde, så jeg kunne have lyst til at læse den højt igen og igen. Den lyder som følger, citat starter: "Men vi har kun de samme midler og må igen fremhæve, at det er nødvendigt med en meget stram prioritering af vores indsats så vi ikke skaber større vanskeligheder for udviklingen på langt sigt, for at tilfredsstille de mange ønsker på kort sigt," citat slut. Jeg beder alle bide mærke i disse bemærkninger og ikke mindst fra koalitionens side og Siumut i særdeleshed. Lad disse ord klinge i jeres øren under hele efterårssamlingen, så vi kan slippe for de forrige sæsoners mange hovsaløsningsforslag, der var lige op til finanslovens vedtagelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Jeg siger tak til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes bemærkninger og jeg skal nævne at i min fremlæggelse i min tale, der har man nogen gange uddybet disse, og der er nogen støtte udtrykt, der også er blevet kommet til udtryk, og det betyder så, uanset om det er erhverv, om det er trafik, om det er socialområdet eller uddannelse så kan jeg forstå at partierne er indstillet på at tage en større og at de har forberedt sig på det.
Jeg er også enig i Siumuts ordfører Mikael Petersen enig i, og det vil så også betyde at det er nok noget vi kommer til at vende tilbage til i forbindelse med finanslovsforslaget. Mikael Petersen var også inde på, at Landsstyrets stramme økonomiske politik og det er en af de ting jeg har bidt mærke i fra Siumuts ordfører.
Og med hensyn til erhvervsudvikilingen, det er jo også noget af de vigtigste i min åbningstale. Der blev der klart sagt fra Siumuts side, ligesom de andre partier og Kanditatforbundet og løsgængerne kom også ind på det, og det jeg har bidt mærke i er, at erhvervsudviklingen, hvor vi så har en 5 årsplan og at man følger med i udviklingen i Royal Greenland og at vi nok måske skal tage en anden retning før de 5 år er gået, og der er det så sikret, at Landsstyret så også vil fremkomme med forslag om det.
Og det betyder så at den hidtidige princip om at man sammen løfter i flok, og der er det jo også beskæftigelse Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Paamiut og at man så også sender råvaren til disse områder også for at med beskæftigelse for øje, og jeg forstår godt partiernes meldinger om det.
Og med hensyn til det man kan videregive det til de privat, det kom Siumut ind på, og det fremkommer også fra de andre partiers. Det kan godt være at vi kommer til at vurdere vores landanlæg og skal det være indhandlingsskibe der sejler frem og tilbage og dermed ændrer vore arbejdsmarkedspolitik på land. Skal vi bruge sommermånederne således at der man nærmest i døgndrift arbejder og fisker fisken op og mere lukker af på de landbaserede arbejdspladser, er det den retning vi skal gå i fremtiden. Det bliver spændende at se hvordan konklusionen bliver, og det er jo det der er kommet til udtryk for.
Det Mikael Petersen kom også ind på, nemlig de tiltag man ønsker og de tiltag man har givet til udtryk på under Siumuts Landsmøde og at vi så skal have et godt åbent samarbejde med Danmark uanset man arbejder for landet bedste og det er jo nogen mål der stemmer overens med Siumuts mål. Og een ting som Mikael Petersen også brugte flere gange kom ind på, nemlig regioner i Grønland, hvor man også skal, hvor kommunernes skal samarbejde på tværs af kommunegrænserne og vi ved at andre partier også er enige i dette synspunkt og det sejl som vi nu har sat os med henblik på samarbejde med kommunerne imellem, det er noget vi skal tage godt imod.
Med hensyn til udviklingen i regionerne i Grønland, det er jo ikke kun sådan, at det er de enkelte byer vi skal satse på, men det primære må være, at det er hele kommunen, inklusive kommunens bygder vi skal planlægge udviklingen for, således at vi også skal tage nabokommunerne med i betragtning. Det er jo også en melding som Siumut blandt andet. kom ind på, det er, der må jeg sige, at det er en meget klar melding man er kommet med.
Jeg er også glad for, at såfremt man skal tænke på samarbejde, så er det jo også det vi skal se på og vi har lagt op til at KANUKUKA skal vi have et samarbejde med. I den korte periode Hans Enoksen var formand for KANUKOKA blev der lagt op til, taget et initiativ til at danne sådant et samarbejdsudvalg. Og derfor, der ting som Siumut ordfører var inde på, em er jeg glade for at høre og også med hensyn til brugen af IT i forbindelse med oplysning, og det er jo også sådanne ting vi skal gøre os brug af i det videre arbejde.
Og en anden ting som Mia vist nok glemte, hvor jeg bemærker at såfremt erhvervslivet og beskæftigelse skal opretholdes og konkurrencen forbedres, så må det offentlige og erhvervslivet finde sammen og indgå i et samarbejde og her er det så fisker og arbejdsstyrken man også skal tænke på i den forbindelse og jeg er også overbevist om det ting jeg har efterlyst i min åbningstale, nemlig om uddannelse, hvor han også kom ind på at vi skal styrke uddannelserne og det er også noget som Siumut også støtter, og det er jeg glad for at kunne konstatere.
Med hensyn til Atassuts bemærkninger, så er der kun en side man har kommenteret fra min, hvor der kun er en side der er blevet brugt til mine bemærninger under åbningstalen, og Atassut kommer ind på masse ting, som jeg ikke kom ind på, blandt andet bedre sikkerhedspolitikken såfremt der skulle udbryde krig og hvordan Grønland så vil forholde sig og det er jo også en tind, såfremt der skulle udbryde krig, hvor Atassut foreslår at man nedsætter et hurtigt arbejdende udvalg for løsning af de problemer som Atassut har omtalt.
Især de seneste par år har man i Grønland også arbejdet meget intens på de sikkerhedsmæssige område, så det også såfremt der sker en katastrofe eller noget i den retning, hvor man også har set på hvordan man skal sikre sig.
Sikkerhedspolitikken i Grønland og der er det ikke kun udbrud af krig, men det skal også ses såfremt der sker et black out ved de forskellige infrastrukturelle området, og en af de seneste dage har vi så også hørt, at Statsministeren også har travlt med netop disse punkter, og der er Grønland også inkluderet om hvor man også har set yderligere på der sikkerhedsmæssige ting og jeg skal blot nævne at de som Atassut efterlyser, det er et arbejde som allerede er blevet igangsat, også taget de seneste dages begivenheder.
Og jeg skal også nævne, at Atassut også siger at de gerne vil samarbejde med os. Det hilser jeg meget positivt, og jeg glæder mig også selvfølgelig til at samarbejde med Atassut. Og til Atassut skal jeg også nævne, at man også kan lukke industrianlæggene, det er jo også en ting man kan komme ud for, og bl.a. er det Maniitsoq, som også er en af dem, der er i farezonen, forbi den ikke er blevet tilpasset de ændrede forhold, og også fordi der er noben problemer med forsyningen af fisk til fabrikken der.
Og jeg skal også lige nævnte, at med hensyn til eksport til EU, og der er et problem som bliver nævnt i den forbindelse. Det er EU afgiftsbelægning af de fisk der bliver solgt, og det er der hvor et problem ligger, og de problemer der er her, er de fisk der bliver købt fra andre steder og videresolgt til EU, det er der afgifterne ligger.
Men vi kan jo komme ind på alle disse ting i forbindelse med nogen konkrete punkter i vores dagsorden, og Atassut siger også nogen konkrete ting, hvor man også siger, at der er alt for mange aborter her i Grønland, og det ønske som Atassut giver udtryk for, at der bør være mere samfundsdebat omkring denne problematik og nogen spørgsmål, om at der er alt for mange der afbryder deres igangsatte uddannelse, og det er altså også noget som Landsstyremedlemmet for Uddannelse også kan give udbybende svar til Atasssut.
Og jeg skal også lige nævne, at kommunernes eller de mange udgifter kommunerne har ved servicering af deres borgere og der har vi så også igangsat et arbejde, rationaliseringsarbejde i samarbejde med KANUKOKA.
Og der er mange ting der siger, at der ikke er nogen nyheder og at det er en ridset plade vi har.
Og til Malînánguak´. Har kommenteret hele min åbningstale og taget det hele kronologisk og derfor undrer det mig heller ikke, at det Malînánguak´ selv har oplevet under sit ophold i USA med terrorangrebet og med udgangspunkt i det, så kommer hun også ind på det sikkerhedspolitiske område. Jeg er også glad for at det blev berørt fra Malînánguak´s side og jeg er overbevist om, at når Udenrigsministeren kommer her, så vil disse spørgsmål også blive taget op, som Malînánguak´ også har påpeget og der vil vi så taget en drøftelse med Udenrigsministeren.
Og jeg er også glad for at Malînánguak´ på vegne af Inuit Ataqatigiit nævner, at den økonomiske stramning der giver udtryk for at hun er enig med Landsstyrets tiltag på det område, og at man hele tiden skal have beskæftigelsesmuligheder og når vi så kommer ind på fiskepolitisk redegørelse, så vil vi så også komme dybere ind på det, hvor man blandt andet vil se på råvaretilførslen.
Men en ting som Malînánguak´ også kom ind på, der er det på sin plads at komme ind på det, nemlig fordi vi vil også komme ind på det når de mere uddybende redegørelser vil komme og det drejer sig om de hjemmestyreejede Royal Greenland, KNI. Vi er jo allerede gået ind i nogle forhandlinger med henblik på en privatisering af det og stiler efter at størstedelen af dem bliver ejet af private og ikke af hjemmestyret. Vi håber det er noget der kan blive opfyldt. Men selvfølgelig så er det også i forbindelse med forhandlingerne, så må vi også se på, at det kommer til at være økonomisk stabilt og de penge man ville kunne få ind ved salg af det, så er der jo allerede indarbejdet beløb ind i finanslovsforslaget. Det er jo også noget vi kommer til at vende tilbage til.
Og Malînánguak´ var også inde på vedrørende guldefterforskning, selv om andre også var inde på det, og det er helt sikkert at i løbet af efteråret og i løbet af året, så vil vi også komme ind på det, fordi det er jo noget vi også skal tage endelig stilling til netop dette spørgsmål i fællesrådet og det er også et vigtigt punkt og det glæder vi os til at tage en beslutning om.
Med hensyn til energi og vand, solenergi og vindenergi. Det er jo også noget som vi ikke må glemme i forbindelse med engergispørgsmål. Med hensyn til turisme og sundhedsområdet og selvstyrekommissionen og der er jeg glad for at, med undtagelse fra Otto, så påpeger man at det er et arbejde som de skal have færdiggjort. Og vi regner med at selvstyrekommissionen vil fremkomme med sin betænkning, som vi så skal tage stilling til i løbet af næste år. Og det samme skete med kommunalreformkommissionens arbejde, så fremkommer man jo også med en delbetænkning og jeg regner med, at såfremt man kan fremkomme med noget til foråret, for eksempel vedrørende udenrigspolitikken, så vil der heller ikke være noget til hinder for det.
Malînánguak´ havde holdt en længere tale og kom ind på nogle forskellige problemstillinger og jeg synes at det har været nogle interessante ting som er blevet taget op, og også vedrørende handikapområdet, det er jo også noget som vi kommer til at vende tilbage til.
Med hensyn til Anthon Frederiksen indlæg, så kommer han ind på Royal Greenland og Kandidat forbundet siger at det går ikke godt med Royal Greenland, men jeg har allerede været inde på hvilken at vi eventuelt kommer til at have en ændret kurs med hensyn til Royal Greenland og der er jeg overbevist om at Kandidat forbundet også vil fremkomme med deres synspunkter på dette område når vi kommer ind på det.
Og med hensyn til rensdyrkvoterne som Otto også var inde på, dem kommer jeg senere ind på hvorfor jeg ikke vil kommentere dem lige nu.
Men Kandidat forbundet var inde på udlicitering og tilsyn, at den bør overtages af kommunerne og A/S INI og der er jeg enig i dette synspunkt og synes at det er på sin plads, at man har påpeget problemet der og jeg er overbevist om at vi i samarbejde med hinanden kan finde en løsning på problematikken på det område.
Kandidat forbundet var også inde på boligbørnetilskud til dem der har et BSU-hus. Den er med i vores dagsorden og vi vil så se hvilket resultat vi kommer til at opnå når vi behandler netop dette punkt, og jeg er overbevist om at vi finder den bedst mulige løsning på området.
Med hensyn de spørgsmål der er dukket op vedrørende trafik, og der er jeg også overbevist om at vi kommer til at behandle dem, når vi kommer til det relevante punkt.
Og en ting som vi også er enige i, hvor du kommer ind på at, hvad man har tænkt sig med grønlændernes ordentlige oprustning, og det er jo også et punkt som jeg er fuldstændig enig i, og det gælder jo også for os alle sammen. Selvom det så ikke er blevet nævnt at kirken så er jeg glad for at man ikke har glemt dette punkt, hvorfor jeg gerne vil takke Kandidat forbundet for det.
Og Otto Steenholdt skinner klart igennem med de bemærkninger han er kommet med og jeg vil også gerne takke for de bemærkninger han er kommet med. Og Otto er jo også en politiker som bestræber sig på at sige tingene på en klar måde. Og der udover så er der også nogle rigtige ting du også har taget med.
Med hensyn til trafik, jeg ved godt at man savner nogle ting. Det er ikke sådan at det er blevet glemt, men her i de seneste år, så har vi brugt mange penge på trafikområdet. Vi har haft ca. 1 milliard kroner og vi har indviet de lufthavne vi har planlagt at skulle anlægge, men vi skal jo prøve på at få pengene ind. Og vedrørende Avanersuaq, Qaanaaq skal jeg sige, at de nu har fået sin lufthavn uanset hvor uenig man er om det, men den er der nu og vi må gøre også brug af den, indenfor de ønkonomiske rammer vi har. Og kan vi nedsætte priserne indenfor vores økonomiske rammer, det er selvfølgelig noget vi skal se på, de bor jo meget afsides og det samme er tilfældet med Ittoqqortoormiit, og vi må udnytte de lufthavne vi har fået etableret og fået anlagt.
Og det næste vi så, når trafikredegørelse kommer på om det er mindre lufthavne eller om det er lange lufthavne og om de skal gøres længere. Men det er korrekt at Grønlandsfly også tænker på en kommende udskiftning af Dash 7 flyene og der kommer vi ikke til at have mindre udgifter. Med hensyn til eksisterende anlæg, skibe og flyvemaskiner, der kan vi ved en god koordination udnytte dem og derfor synes jeg at vi i stedet for at skændes om dem, da de jo allerede eksisterer, så må vi finde den bedst mulige udnyttelsesgrad indenfor vores økonomiske rammer. Og jeg vil heller ikke undlade at nævne inden jeg kommer helt fra trafikområdet, så når man siger EU og at der er nogle der får sure miner når man snakker om EU, men jeg skal nævne jeg vil komme ind på det igen under udenrigspolitisk redegørelse, men vi fik ikke engang så mange penge dengang vi var medlemmer og derfor er den aftale vi har fået indgået med EU et godt resultat og gennem OLT-ordningen og samarbejdet så er man så også selvfølgelig åben overfor anlæggelse af lufthavne og anlæg af veje. Og selv om man ikke er medlem, så kan man forhandle sig frem til nogle aftaler, som EU også har lovet, at der er mulighed for. Og derfor når udenrigsministermødet bliver afholdt her til næste år i juli og når alle disse ting er sket, så vil der være forhandlinger i 2003, således at vi på en bedre måde kan opnå nogle bedre resultater, hvorfor jeg så håber vi kan få disse muligheder. Det er ikke et spørgsmål om vi er medlem eller ikke medlem af EU, vi må tage udgangspunkt i at vi ikke er medlemmer nu, og det er netop dette udgangspunkt vi skal have i vores kommende forhandlinger, men vi skal nok opnå vores resultater.
Med hensyn til Per Berthelsen og en grammofonplade med en rille, det er jo også nogle ting man kan bruge det billede med en ridse, når man ikke har en større fantasi til at sige tingene på en anden måde og med hensyn til anlæggelse af kollegier for 163 mill. og selvfølgelig vil vi også gerne sige boligerne i Danmark, men vi skal også sørge for en bedre servicering af den Grønlandske menighed i Danmark, men at det man tager på uddannelse i Danmark, så kan vi selvfølgelig prøve på at finde på nogle muligheder indenfor vores økonomiske rammer. Men med hensyn til der er ca. 10.000 grønlændere i Danmark og de skal jo også serviceres indenfor det kirkelige arbejde.
Og med hensyn til samarbejde med de nordiske lande. Vores Samarbejde med de nordiske lande, og ikke mindst vestnordisk samarbejde, det er et godt samarbejde vi har igang og vores parlamentariske samarbejde med både Færøerne og Island, det pågår upåklageligt og jeg har erfaret, at det er trafikken man vil samarbejde primært om og det er jo et forum som selv har taget dette punkt op og jeg er glad for at man har taget det op, og også fordi mellem de tre lande der har vi et godt samarbejde og det er af stor vigtighed, også fordi det ligesom forbedrer kontakten til de nordiske lande. Og det har jeg også nævnt i min tale til vestnorden, og således at man letter muligheden for at rejse internt mellem disse tre lande, det vil sige Island, Færøerne og Grønland.
Jeg er også enig med Per Berthelsens bemærkninger om økonomien, det er ikke blot veltalenhed, men det må være efter den økonomiske formåen og der er det så en, såfremt vi skulle tage nogle ændringer, så er det eventuelt en ændret prioritering vi så måtte tage.
Men jeg føler at de bemærkninger der er blevet taget op fra Landstinget og som Landsstyret også har taget opfra Landstinget og som Landsstyret også har taget op, der synes jeg til at have en god debat om erhvervene. Jeg er overbevist om at vi i Landstinget har drøftet erhvervsforholdene alt for lidt i de forgående år. Vi har brugt en masse energi på trafikforholdene og andre ting, men som også er positive for Grønland, men nu har vi taget hul på erhvervslivet, det er positivt efter at have hørt de reaktioner der er kommet fra Landstingsmedlemmernes side. Nu kommer vi her til at bruge en masse tid på at snakke om erhvervene, ikke bare indenfor fiskeri og fangst, men også fårehold, mineralefterudvinding eller andre ting som man gerne vil sætte igang og jeg er også glad for at man har nævnt erhvervsstøtten. Men man må også kunne sætte sin lid til, at der penge som mulige investeringshavere. Og ser vi på udenskærsfiskerne og at man så også udskifter flåden løbende, således at den ikke bliver forældet. Og jeg er glad for at Landstinget har lagt op til at vi kommer til at have en åben debat og jeg er glad for at man har lyttet til min tale og dermed også har reageret over den.
Landstingsformand Ole Lynge, (IA)
Den næste der har bedt om ordet er Godmand Rasmussen (A) udover Atussuts ordfører, du har 5 min. Godmand Rasmussen (A), derefter er det Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt (IA), men først Godmand Rasmussen (A)
Godmand
Rasmussen (A)
Jeg har en ganske kort tilføjelse til vores partiindlæg vedrørende åbningstalen. Først så vil jeg gerne udtrykke min glæde over at Landsstyreformanden i sin åbningstale side 2 udtrykte at Landsstyreformanden fremhævede tre forhold, nemlig økonomi, fiskeri og uddannelsesområdet, da problemerne indenfor disse områder bør løses og ligesom må finde skabe nye muligheder, jeg mener at disse problemer viser at man har set hvor problemerne ligger, det har vi jo råbt om i adskellige år og jeg er glad for at man nu sætter reaktion bag de flotte ord.
Landsstyreformanden kommer også ind på sin åbningstale at selv om der er alt alt for høje admnistrationsomkostninger, så har vi nogle afdelinger hvor vi stadigvæk mangler medarbejdere. Det sætter nogle tanker i gang, at vi må gøre alt for at udnytte hjemmehørende medarbejder til at besætte disse stillinger. Har vi ikke været dygtige nok, eller skal vi til stadighed være afhængige af udefra tilkaldt arbejdskraft.
Vedrørende landskassens skatteindgifter og de faldende skatteindtægter, så har vi allerede vidst det, vi har allerede haft advarselsflaget oppe flere gange og hvis vi til stadighed skal lukke virksomheder så har vi jo snart ikke flere indtægtsmuligheder der kan skabe midler i landskassen, men det er ikke en nyhed, men jeg er enig i Landsstyret at vi ikke skal øge vores udgifter, men gerne skulle kunne øge vores indtægtsmuligheder.
Vedrørende bemærkninger vedrørende bygder, så er jeg helt enig i dette, men i ved som bekendt at der i visse bygder er produktionsanlæg som er lukkede, som bare er til pynt, som ellers ved lettere renovering også kunne blive taget i brug igen. Hvis vi skal løse vores økonomi, så må vi udnytte de muligheder vi har indenfor produktion og kun her igennem så kan vi de nødvendige skatteindtægter som vi kan bruge til videreudvikling. Fabrikken i Sermiligaaq er et godt eksempel, den har ventet længe på at gå i gang med produktionen, der er ikke blevet indhandlet et kg. fisk og det er også et godt billede på situationen hvor fabrikken blot er til pynt. Vi havde i sommers en hel del torsk i Sisimiut-området, men der var stor mangel på salt, hvorfor fiskerne ikke havde mulighed for at indhandle de torsk som de kunne. Og hvis sådanne forhold fortsat skal gøre sig gældende, så kan vi ikke vende vort lands økonomi i en positiv retning. Sådan er forholdene også ligeledes i Kanngaatsiaq-området hvor vi har adskellige anlæg, som ved lettere ombygning kan igangsættes til produktion. Det gælder således forholdene i Attu. En lettere ombygning af fabrikken kan resultere i at man får langt langt flere indtægter ud af sin investering.
Fiskeriindustri er mange byers hjerte og det vil være alt alt for dyrt at lukke fabrikkerne der. Åbningsdebatten langt mere pessimistisk end hidtidig åbningstaler, hvor der sidste år blev udtryk for at fiskeriindustrien var godt i gang og var inde i en positiv udvikling, men som det siges i åbningstalen, så er vi inde i en globalisering, gad vide hvad forholdene havde været, hvis vi havde forblevet medlemmer i EU. Tak.
Landstingsformand Ole Lynge (IA)
Så er det Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt (IA), derefter er det Siverth K. Heilmann (A), men først er det Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt (IA)
Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt (IA)
Når vi går igang med et nyt landstingsår, så plejer Landsstyreformanden normalt at komme med en åbningstale. Der kan selvfølgelig fremkomme nogle forskellige bemærkninger herom, men vi har fra Landsstyrets side fundet det på sin plads, at man i forbindelse med åbningen af landstingets efterårssamling fremkommer med en redegørelse til Landstingets om hvilket stade der er for såvidt angår de tidligere beslutninger der er blevet truffet her i tinget. Det er sådan åbningstalen skal bruges, og det er ikke et programerklæringssted, hvor vi udbasunerer vores visioner, men ånbingstalen er konkret en status over hvordan arbejdet er vedrørende de opgaver som landstingets har pålagt landsstyret, således at landstingets vurderer det arbejde som landsstyret har udført i den foregående tid og den kommende tid. Men der er ikke noget nyt i det, sådan vil debatten også foregå nu og i fremtiden.
For så vidt angår, jeg finder det ikke på sin plads at vurdere her fra denne talerstol at kommentere, hvilke forhold der gælder indenfor de forskellige partier, det er ikke det vi skal bruge denne talerstol til, det må partierne bruge internt, hvorfor jeg ikke mener det er betids at spilde tid på det her fra denne talerstol.
For så vidt angår Atassut’s ordfører vedrørende hans bemærkninger om olie og energipriser og lavere priser heraf til fiskeindustrien og til dem der driver fiskerivirksomhed, så man her erindre at forholdene var sådan, at de frem til 1999 har været sådan at vi har afskaffet KNI’s avance på deres oliesalg og i stedet for så har Landskassen givet et tilskud, således at man kunne fastholde priserne på et lavere niveau end hvad verdensbankens prisen har været og det har hele Landstinget gået med til. Daniel Skifte var også med hertil som Atussut’s formand, det erindrer jeg.
Vedrørende Atuarfitsialak, så har Landsstyret ikke meldt at der ikke er afsat midler hertil. Det er for meget at sige. Jeg tror at man bevidst har undgået at bemærke det, Landsstyret har allerede afsat de nødvendige midler hertil i forbindelse med deres finanslovsarbejdet, men forslaget bliver først førstebehandlet i år og Atuarfitsialak går først rigtig igang pr. 1. august næste år. Men Landstinget må ikke glemme, at man i 10 kommuner allerede er gået igang med planlægningen til indførelse af Atuarfitsialak, hvor de driver deres skole fra de principper som oprindeligt danner grundlag for udarbejdelse af den nye folkeskoleforordning. Jeg mener at kommunerne må have ros har for.
På Atassut’s ordførers indlæg på vegne af sit parti og hans bemærkninger om kommunerne og hjemmestyret for så vidt angår administration og deres servicering af borgerne på over 3 milliarder til administration.
Vi må klart adskille de forhold der er at midler vi bruger til administration og de penge vi bruger til betjening og servicering er på vegne af kommunerne har brugt 438 mill. til administration og i henhold til vores regnskab, så har hjemmestyret brugt 415 mill. til administration, og deri indgår midler til driftreserven, ligesom deri indgår forskellige midler der er til forskellige puljer, der er etableret indenfor finansloven. Kommunerne har brugt 1,8 mill. kroner til administration, til servicering af borgerne, til folkeskolen, til socialforsorg, til brandvæsen m.m.. Jeg ved ikke om Atassut’s formand mener at disse ikke længere skal drives, hvis man kan bruge den talerstol til at udtale på 800 mill. kroner alt i alt, det kan man selvfølgelig sige er for højt, men at sige at man bruger 3 milliarder kroner, det er et stort fejlskud.
Vedrørende fiskeriet og at Landsstyret har manglet initiativer, så kan Landsstyret ikke selv tage selvstændige initiativer uden om Landstingets. Under forårssamlingen besluttede Landstinget at der skulle nedsættes et hurtigtarbejdende gruppe, der skulle kigge på problemerne i fiskerierhvervet og denne har færdiggjort sit arbejdet og afleveret sit oplæg vedrørende fiskeriproblemet. Arbejdsgruppen har været sammensat af forskellige sider, KNAPK har haft formandskabet, men sekretariatsbetjeningen har erhvervdirektoratet sørget for. APK og flere har deltaget i arbejdsgruppen og det er et omfattende arbejde der har været udført og vi må respektere som den gruppen har arbejdet og deres indstillinger skal vi drøfte her under nærværende samling, og det må vi vente på før vi udbasunerer hvad vi bør gøre eller ikke bør gøre.
Landstingsformand Ole Lynge, (IA)
Så er det Siverth K. Heilmann (A) partiordførerrækken.
Siverth K. Heilmann (A)
Tak. Da det nok er sidste gang jeg tager ordet her i denne sal, så skal jeg vedrørende Landsstyreformandens udtalelser omkring privatisering af produktionsvirksomhederne, så kom han også ind på fabrikken i Maniitsoq, så skyldes tanken om lukning af fabrikken at fødevaredirektoratet har givet autorisation til fabrikken til den 1. oktober i år, hvorfor kommunen overfor Landsstyret og Royal Greenland har rettet henvendelse herom, således at fabrikken kan overtages af private. Det er et ønske som vi har fra kommunen, at man undersøger disse muligheder, men vi mener at Royal Greenland ikke kan flygte fra sit ansvar om forholdene har været sådan, at så har man afsat 30 mill. kroner til fabrikken i Maniitsoq. Jeg har adskillige gange forespurgt hvad der bliver af disse midler og det er meget interessant at vide at man i forbindelse med de tanker der er om fabrikslukninger, da man også taler om, at der er forskellige forsyningsmæssige forhold om fiskerikapacitet og fiskerimuligheder, så er der mange forhold der spiller ind. Og også vores fiskere har måttet indhandle andre steder på grund af de forskellige priser der er til de forskellige anlæg. Overfor ærede Landstings og ærede Landsstyre så vil jeg blot til allersidst ønske, at i for så vidt angår fabrikken i Maniitsoq baner vej for at man giver mulighed for en privat drift af fabrikken i Maniitsoq, at i tager vel i mod dette, og at i vurderer dette meget grundigt og giver hurtigt besked, da det er meget vigtigt for samfundet og borgerne i Maniitsoq, at fabrikken fortsat kan drives uden at blive lukket.
Jeg vil ligeledes benytte nærværende anledning til at takke for den tid jeg har siddet her og for det gode samarbejde vi har haft under mit medlemskab af landstinget, jeg vil savne jer meget, men der skal ikke herske tvivl om at vi nok ses igen. Tak er kun et fattigt ord, og det gælder jer alle. Jeg ønsker jer alt vel i jeres fortsatte arbejde og jeg skal nok følge med i jeres arbejde.
Landstingsformand Ole Lynge (IA)
Fra formandskabets side så sider vi også tak fra formandskabets side og du ønsker dig også alt muligt held i dit fremtidige arbejde som borgmester.
Næste taler er Mikael Petersen (S) ordfører og derefter er det Anthon Frederiksen (K), men først Mikael Petersen (S)
Mikael Petersen (S)
Landsstyreformandens åbningstale var meget indholdsrig og som Siumuts ordfører, der mener jeg at Atassut, Inuit Ataqatigiit, Kandidat forbundet og løsgængerne på mange forskellige områder er meget enige, især med hensyn til de ting som vi skal give midler til. Og det er jo også noget vi kommer til at tale om når vi kommer til at behandle finanslovsforslaget.