|
Dagsordenspunkt 49-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 9. oktober 2000
Olga Poulsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Som bekendt har jeg fremsat dette forslag på et tidligere tidspunkt, men desværre kunne Landsstyremedlemmet for Boliger ikke tilslutte sig forslaget. Som begrundelse blev det bl.a. anført, at det personale, der får tildelt tjenestebolig, efter en kortere ansættelsesperiode skifter arbejde, hvilket man er bekymret for.
Jeg mener, at denne begrundelse ikke passer til vore dages forhold, idet antallet af boligsøgende er så stort, at de der søger om tjenestebolig i forbindelse med deres ansættelse endda skal vente på at få anvist bolig op til et år eller mere.
En anden begrundelse er, at den ansatte, efter at have erhvervet boligen selv, kan søge andre ansættelsessteder, eller søge ansættelse hos det private erhvervsliv. Denne betragtning kan have sin berettigelse, men en arbejder eller ansat har ret til at skaffe sig andet arbejde til hver sin tid.
Forholdene er i dag følgende: Selvom man ikke er glad for sit arbejdssted, eller ønsker at videreuddanne sig, kan man ikke gå videre. Dette er hverken godt for de ansatte eller arbejdsgiverne, og bør forlades aldeles og endeligt.
Såfremt de ansatte kunne forberede sig til endeligt at overtage deres bolig i fremtiden vil de være mere parate til at bebo en bolig med sigte på en bedre vedligeholdelse, hvilket det offentlige kan spare ved.
Fornyligt hørte vi gennem pressen, hvor vigtigt det var at have en bolig, og hvor stor indflydelse boligen havde på vort lands økonomiske og arbejdskraftsmæssige udvikling. Folk søger ikke at forlade deres tjenestebolig, og derved mister deres mulighed for at videreudvikle sig. Dette forhold passer slet ikke til vore bestræbelser på at udvikle os, og det bør der rettes op på.
Det kan være, at Landsstyremedlemmets begrundelser i sit svarnotat til mit oprindelige forslag (jr. EM 1999/70), var i tråd med de herskende forhold i 1980'erne, hvor der skete en kraftig stigning af antallet af tilkaldt arbejdskraft. Det passer imidlertid ikke mere til vore dages forhold, idet vi har en målsætning om, at hjemmehørende bliver placeret mest muligt i stillingerne. Vi må sikre, at der er tilbud på bolig og personlig udvikling til stadighed, og ikke blot fastslåse sig til ét ansættelsessted.
På den baggrund foreslås det, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremsætte et forslag om, at tjenesteboliger, der bliver tildelt i forbindelse med ansættelse i Grønlands Hjemmestyre eller kommunerne, som man har beboet i minimum fem år, bliver tildelt den pågældende tjenestebolig som en almindelig bolig. Tak.
Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
Landstingsmedlem Olga Poulsen fremsatte et tilsvarende forslag til Landstingets Efterårssamling i 1999. Dengang var begrundelsen bl.a., at forslaget ville sikre, at lejere med personaleboliger ville blive ligestillet med almindelige lejere i tilfælde af dødsfald. En efterladt ægtefælle eller samlever ville derved få mulighed for at blive i boligen. Landsstyret henviste på Efterårssamlingen 1999 til, at det beskrevne problem ville blive vurderet i forbindelse med revisionen af lejeforordningen.
Vor samfund kan i det store hele opdeles i to grupper af borgere. En gruppe, der ikke har adgang til personaleboliger, typisk fabriksarbejdere, og en gruppe, der har adgang til personalebolig, typisk funktionærer. Gruppen uden adgang til personalebolig er henvist til at skrive sig på boligventelisten, og afhængigt af hvor man bor, er der ventetider på indtil mange år.
Det er Landsstyrets opfattelse, at også gruppen af borgere med adgang til personalebolig i højere grad selv bør påtage sig ansvaret for at skaffe sig bolig, og ikke hele livet igennem overlade ansvaret herfor til arbejdsgiver.
Det er fortsat Landsstyrets generelle holdning, at det vil være at favorisere en bestemt gruppe af borgere, såfremt Landstingsmedlem Olga Poulsens forslag fremmes. Det vil være en markant tilsidesættelse af borgere, der skriver sig på boligventelisten og bekræfter år efter år for at få en bolig.
Landsstyret kan derfor ikke anbefale, at Landstingsmedlem Olga Poulsens forslag nyder fremme.
Tommy Marø, ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem Olga Poulsen fremsætter forslag om, at ansatte i de offentlige virksomheder og ansatte i kommunerne, der bliver tildelt bolig i forbindelse med ansættelse, bliver tildelt som en almindelig bolig efter fem års ansættelse, forstået således at de fortsat bebor boligen uanset de forlader deres stilling.
Efter en grundig drøftelse af forslaget, skal vi fra Siumut sige, at vi ikke støtter forslaget med følgende begrundelser:
Vi ved godt at boligmanglen i Grønland i dag har omfattende virkning i samfundet. Det mærkes mest her i Nuuk, hvor der kan være boligventeliste helt op til 13 år.
Vi skal vide, at der her i Nuuk er flere offentligt-ejede virksomheder med mange ansatte. I forhold til en almindelig borgers ventetid på op til 13 år, kan de meget lettere få anvist tjenestebolig.
Derfor betragter Siumut Landstingsmedlems Olga Poulsens forslag som ikke værende hensigtsmæssigt, hvis folk skal behandles ens.
Vi har også et andet punkt i forslagsstillerens argumentation, som vi ikke forstår.
Vi kan ikke rigtigt forstå formuleringen, at folk ikke søger at forlade deres tjenestebolig og dermed mister deres mulighed for at videreudvikle sig.
I Siumut er vi af den opfattelse, at folks deltagelser i kurser i forbindelse med stillingen eller på arbejdspladsen ikke skal skabe hindringer boligmæssigt, når vedkommende selv vil deltage i kurset på arbejdspladsen.
Selvfølgelig er det muligt, at forlade sin stilling og få arbejde på en privat virksomhed eller andet, men i Siumut er vi af den opfattelse, at den nye arbejdsgiver også har et ansvar at stille bolig til rådighed.
Virksomhederne har stor indflydelse på den nuværende langsomme takt af reducering af den almindelige boligsøgendes omfang.
Derfor støtter vi I Siumut og finder det på sin plads Landsstyrets opfordring til virksomheder under Grønlands Hjemmestyre selv at bygge boliger inden for få år, og vi mener i Siumut at man ligeledes skal være åben og støtte byggeri af andelsboliger og selvbyggerhuse.
Tilsidst skal vi sige, at vi stiller os tilfredse med Landsstyremedlemmet for Boligers svarnotat til forslagsstilleren.
Hvis forslaget nyder fremme, vil der være en markant tilsidesættelse af borgere, der i flere år har stået i boligventelisten, og vi vil i Siumut ikke deltage i sådant et tiltag.
I princippet forstår vi Olga Poulsens forslag, således at det nu er på tide at finde en løsning på problemet, så folk kan få eget bolig.
Vi i Siumut er enig i dette og i forbindelse med renoveringen af boliger, er man allerede påbegyndt på dette. Tak.
Anders Nielsson, ordfører, Atassut.
Til Olga Poulsens forslag har vi følgende kommentarer:
Udover at det vil være stærkt asocialt vil sådan en ordning med ret til tjenestebolig efter fem års ansættelse, omdanne offentlige ansættelser til en ekspres-boligventeliste med en ventetid på kun fem år.
Når de fem år er gået og man har fået tildelt boligen som sin egen kan man fra sin nyerhvervede bolig søge en privat ansættelse til en højere løn. Så har man virkelig scoret kassen og det offentlige står tilbage som taberen af en medarbejder og problemet med at skaffe en ny tjenestebolig til den næste ansatte.
Vi kan således fra Atassut ikke støtte dette forslag fra Olga Poulsen. Og det er helt ud fra den samme grund som Landsstyremedlemmet angiver i sit svarnotat.
Den store boligmangel skal løses ved en omfattende boligbyggeri for alle og ikke fortrinsvis få efterspurgte med de gode uddannelser.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Boligmanglen i vort land er enormt og Olga Poulsens forslag kan medvirke til, at folk kan få tildelt egen bolig.
Boligmanglen i de større byer er i dag så alvorlig, at selv arbejdspladser har vanskeligt ved at stille en bolig til rådighed for deres arbejdskraft.
Der er endda folk, som ellers har et ønskejob i sigte, som på grund af boligmanglen ikke kan få disse, og boligerne, som stilles til rådighed af arbejdsgivere affolkes ikke på grund af at disse ikke kan undværes.
Inuit Ataqatigiit anser det for vigtigt, at folk i fremtiden kan få anskaffet egen bolig og derfor forstår vi forslaget udmærket og betragter Olga Poulsens forslag om at tjenesteboliger, der bliver tildelt i forbindelse med ansættelse i Grønlands Hjemmestyre eller i kommunerne og som man har beboet i minimum fem år bliver tildelt som almindelig bolig som en mulighed.
Inuit Ataqatigiit mener, at Landstinget i forståelse med kommunerne alvorligt bør gøre et tiltag for at komme ud af problemet.
Vi må have en eksakt afklaring på de boligsøgendes situation. Til at tage videre skridt må vi med hensyn til de forskellige byer have afklaring på følgende punkter:
Hvor mange af de boligsøgende i ventelisterne i dag er akutte?
Hvor mange af de boligsøgende i ventelisterne har bolig i forbindelse med deres arbejde?
Hvor mange af de, der allerede har bolig i dag vil flytte til større eller mindre boliger?
Hvor mange er uddannelsessøgende og som for at sikre deres fremtid er tilskrevet i ventelisterne?
Hvordan er situationen byvis - i hvilke byer er der boligmangel og i hvilke byer er der ubenyttede boliger?
Inuit Ataqatigiit mener, at der på den måde kan komme afklaring på, hvor mange der reelt har behov og at problemet med henblik på løsningen på den måde lettere være at tale om.
Vi mener hermed at de akut trængende bør prioriteres.
Vi er desuden vidende om, at der tidligere er udarbejdet rapporter. På grundlag af disse samt med udgangspunkt af situationen p.t., mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at vi kan få et tiltrængt vurderingsgrundlag til videre skridt.
For at komme ud af boligproblemet, behøver vi tiltag samt grundig afdækning og til vurdering af dette problem anser Inuit Ataqatigiit, at Olga Poulsens forslag bør komme i betragtning.
Ved siden af dette vil Inuit Ataqatigiit indtrængende anmode Landsstyret om seriøst at arbejde med problemet f.eks. ved at gøre noget ved befolkningskoncentrationen i Nuuk.
Hvis man ikke gør noget for at komme ud af dette problem vil den store boligmangel ikke blive mindre uanset hvor mange boliger man bygger.
Derfor vil vi indtrængende bede Landsstyret at fordele hjemmestyre-ejede virksomheder langs kysten.
Med disse bemærkninger vil vi henvise Olga Poulsens forslag til Landstingets Boligudvalg.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Til Olga Poulsens forslag har vi følgende bemærkninger fra Kandidatforbundets side:
Når man gennemgår forslaget, ser man, at forslagsstilleren har stillet et lignende forslag til det medlemmet stillede sidste år, da hun dengang stillede et forslag om at man gennem et ansættelsesforhold skal kunne overtage en bolig.
Samtidig stillede hun også forslag om at boligen kan overtages af den efterladte, såfremt ægtefællen bortgår ved døden.
Nærværende forslag lignede til forveksling det forslag, medlemmet stillede tidligere, hvortil forslagsstilleren nu blot ved at tilføje ved bortgang ved døden, skal have beboet boligen i minimum fem år for at kunne overtage den som egen bolig.
Fra Kandidatforbundet skal vi anføre, at vi mener, at de forskellige offentligt-ejede virksomheder ved nyansættelser får endnu større problemer end de har i dag, da fremgangsmåden er gældende, at virksomhederne på forhånd binder sig til et antal boliger som deres normeringer af ansatte krav på.
Såfremt man begynder at administrere boliger som foreslået, kan man forestille sig hvilken problematik, det vil medføre for Hjemmestyret såfremt én der i minimum fem år har været ansat som direktør i Hjemmestyret og derefter kan han overtage sin hidtidige bolig som direktør eller anden ansat i en høj stilling.
Problemet vil ikke kunne skabes af disse alene, men også andre med højtnormerede stillinger i andre arbejdspladser.
Derfor vil vi fra Kandidatforbundet ikke gå ind for Olga Poulsens forslag, da forslaget ikke er nøje gennemtænkt med hensyn til konsekvenserne og på sigt hvad angår andre eventuelle følger. Tak.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg henviser til mine tidligere bemærkninger til det forige punkt, og det samme vil jeg også gerne have lov til at udtrykke mig med hensyn til Landstingsmedlem Fru Olga Poulsens forslag.
Jeg er overbevist om, at det ikke beskytter den liberalistiske tænkemåde. Når man så har været ansat i fem år, så kommer man til at springe over andre, som har været på venteliste i mange år.
Det vil være en billig måde at få en bolig på og det vil ikke være retfærdigt over for dem, som har været på venteliste i mange år.
Såfremt det offentlige og andre virksomhedsejere hvert femte år skal stille nye boliger til rådighed og såfremt de bliver nødt til at sælge til dem, som hele tiden ønsker at få en ny bolig - det er jo uacceptabelt.
Landsstyremedlemmet for Boliger m.m. har enslydende bevarelser, hvorfor jeg støtter Landsstyremedlemmets besvarelse og ønsker at Landstinget gør det samme.
Jeg skal sige, at jeg i forbindelse med 2. og 3. behandling til stadighed vil stemme nej for nærværende forslag.
Jeg skal lige minde om, at det er et beslutningsforslag, som kun skal behandles to gange og ikke tre gange.
Olga Poulsen, Forslagstiller, Inuit Ataqatigiit.
Først skal jeg lige kommentere Landsstyrets besvarelse.
I forbindelse med det nævnte Mogens Kleist i sin besvarelse, som jeg også gerne vil udtrykke det, idet Landsstyret nævnte, at det var et lignende forslag, som jeg førhen stillede.
Når man får en tjenestebolig vil der ved et eventuelt dødsfald, hvor efterladte eventuelt skal kunne blive boende, det er blevet tilsluttet fra Landsstyrets side.
Jeg har fået brev fra Landsstyret vedrørende boliger, netop at man vil løse dette problem, hvorfor det ikke er med der fordi man allerede dengang besluttede, at man ville løse netop dette problem, når nogen afgår ved døden.
Ser vi på samfundet som helhed om, at vi er delt op i to grupper - det er jeg fuldstændig enig i og jeg mener også, at vi er et samfund, som er delt i to grupper, nemlig de almindelige borgere, som bor fast i Grønland og som i mange år må vente på en bolig også selvom de skal have tildelt en tjenestebolig.
Især tilkaldte, der ankommer til Nuuk er efterhånden så mange, at folk som venter på at få en tjenestebolig må vente i mange, mange år fordi de tilkaldte fra Danmark bliver jo prioriteret i forhold til de hjemmehørende, hvorfor vi må finde en løsning på dette problem.
Når ventelisten er så lang og årsagen til, at der står så mange på venteliste er, at Hjemmestyret i forbindelse med boligbyggeri i så lang tid i fremtiden bliver bygget til at blive brugt som personaleboliger for Hjemmestyre-ansatte.
Det betyder så, at folk, der står i den almindelige boligventeliste bliver nedprioriteret.
Med hensyn til det sidste forslag er det blevet normalt med hensyn til ventelisten, at man venter i 16 år fordi man med hensyn til de sidstbyggede boliger er det så at op til 97% af disse nybyggede boliger, der skal bruges til tjenesteboliger, hvorefter det så kun er 3% af disse som bliver brugt til almindelige boliger.
Det betyder så, at den der står i den almindelige boligventeliste efterhånden bliver mere og mere nedprioriteret.
Landsstyremedlemmet opfordrer også i sin besvarelse, at man også tænker på de almindelige borgere, der skriver sig på boligventelisten - det er vi også fuldstændigt enige i.
Men vi skal også hele tiden tænke på ikke at glemme, at det ikke er alle og der er mange, der ikke har så mange penge mellem hænderne. De har ikke mulighed for at finde sig en bolig på anden måde, hvorfor jeg mener, at det man ikke kan forlade sig på det, som Landsstyremedlemmet nævner.
Siumuts ordfører Tommy Marø stiller spørgsmålet om - i forbindelse med mine argumentationer om, at folk går i står i deres udvikling. I Grønland især i Nuuk er der mange medarbejdere, der har boet i deres tjenesteboliger i op til 10 år i en tjenestebolig og når man så forlader den stilling mister man så sin bolig. Så bliver de nærmest stavnsbundet. Det har ikke noget med, at de kommer på efteruddannelse eller kurser afhængig af i hvor stor udstrækning man støtter disse personer.
Det betyder så, at den personlige udvikling går i stå og der er mange mennesker, der bebor disse tjenesteboliger, hvor meget de end så gerne ville, ikke kan forlade deres bolig eller tage på videreuddannelse fordi de ved at de så vil smidt ud af deres bolig.
Jeg håber, at min besvarelse er klar nok, og jeg nøjes ind til videre med den. Jeg vil gerne sige tak til Otto Steenholdst korte og konkrete besvarelse.
Steffen Ulrich-Lynge, Siumut, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
Med henvisning til Landsstyremedlemmets besvarelse er Siumut, Atassut, Kandidatforbundet og løsgængeren tilfredse med Landsstyremedlemmets besvarelse.
Med det jeg også har hørt, hvor Siumut også bemærker, at Hjemmestyrets virksomheder er blevet opfordret til at bygge deres egne personaleboliger, og at Landsstyret i større udstrækning skal opfordre til at man bygger flere andelsboliger og selvbyggerhuse.
Det jeg er enig i fra I.A.'s side er, at vi kommer med en nærmere undersøgelse om hvem det er der står på venteliste. Det er nogle store tal vi ser på ventelisterne, men vi ved ikke hvem det er.
Det er netop det, vi skal have undersøgt for at vi kan få afklaret, hvem det er, der står på venteliste.
Derudover vil jeg gerne også lige nævne, at de store ventelister står primært i Nuuk. Der blev lavet en ændring i 1997. Indtil 1997 var der ca. 1750 personaleboliger både til Hjemmestyret og Hjemmestyrets virksomheder.
Fra 1997 var der kun 60% af disse, som nu er reserveret til personaleboliger. Derfor er det så ca. 400 ansatte, som stadigvæk mangler en personalebolig og halvdelen af disse er hjemmehørende i Grønland, mens halvdelen er tilkaldte.
Det er ikke fordi der er kommet mange flere tilkaldte fra Danmark, at ventelisterne er blevet større, men det er den nye fordeling med 60%, der har gjort at ventelisterne er blevet så store.
Vi har nu et samarbejde med Nuuk Kommune for at prøve på at finde en løsning på denne problematik. Tak.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører vedrørende de tal, som blev fremført, hvor man for det første spurgte, hvor mange af de boligsøgende i ventelisten i dag er akutte.
Det vil jeg også gerne have at vide da det er sådan, at for at være på den helt sikre side, så er jeg blevet nødt til at tage mit kommende barnebarn på boligventeliste.
Hvor mange af dem, der er opført på boligventelisterne, har bolig allerede i forbindelse med deres arbejde?
Jeg vil i forbindelse med dette have for øje, at de selv sørger for at de har en bolig, når de bliver ældre, når de bliver nødt til at fraflytte deres tjenestebolig.
Jeg er ikke tvivl om, at en stor del af dem allerede har opført sig på de almindelige boligventelister. Det finder jeg er helt på sin plads.
Jeg stiller også det spørgsmål om hvor mange af dem, der allerede har bolig i dag, som ønsker at flytte til større eller mindre boliger.
Det er sådanne ting, som vi bør få at vide. Der er nogle problemer der, som vi må have nærmere statistik over.
Jeg spørger også, hvor mange der er uddannelsessøgende af dem, der er opført på venteliste. Jeg vil også gerne have, at der kommer nogle konkrete tal, således at vi får noget mere at vide om boligventelisternes sammensætning.
I.A.'s femte spørgsmål er, om hvordan situationen er byvis, hvor der i visse byer er boligmangel og hvor der i visse byer er ubenyttede boliger. Det er der ikke noget nyt i. Vi ved godt, hvordan forholdene er lokalt.
Enhver, der bebor en offentlig lejlighed - hvis pågældende mener, at det er til hindring for ens personlige udvikling må denne arbejde for at denne får egen bolig, således at han eller hun ikke går i stå.
Jeg skal lige erindre om, at vi forventer at forslaget i 2.behandlingen henvises til behandling i Boligudvalget, hvor diverse spørgsmål vil blive vurderet mere indgående.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Jeg har lyst til at stille et spørgsmål til Olga Poulsen om, hvorfor hun har været imod Loritha Henriksens forslag.
Til Otto Steenholdt - så vidt jeg husker kan man blive opført på venteliste efter det fyldte 16. år, man kan så ikke blive skrevet på, når man ikke er født.
Jeg skal som Maliinannguaq Markussen Mølgaard udtale, at vi heller ikke skal samle alt her i Nuuk. Vi kan så f.eks. nævne Råstofdirektoratet som alene laver administration. Hvorfor kan dette ikke flyttes til en anden by?
Vi kan også nævne Energidivisionen, som nu er i gang med at bygge et stort hovedkontor her. Hvorfor kan den ikke flyttes til kysten. Det er sådanne ting, som også kan afhjælpe boligmangelen og muligvis gøre boligventelisterne kortere. Det må Landsstyret have i deres videre overvejelser om hvilke planer man har med hensyn til Nuuk.
Vi ved at der i visse byer på kysten ikke er boligmangel, men at man der mangler arbejdskraft og personale. Hvorfor kan man ikke flytte en del af virksomhederne til disse steder, hvor der ikke er mangel på vuggestuer m.m.
Vi skal ikke koncentrere alt her i Nuuk.
Der er også grænser for, hvor meget man kan udbygge Nuuk i fremtiden og det er derfor også vigtigt, at dette problem bliver vurderet nærmere.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse og til de andre partiers ordføreres indlæg om støtte til de spørgsmål, som vi har stillet i vort indlæg.
Vi har selvfølgelig også i Inuit Ataqatigiit drøftet forslaget indgående. Ikke mindst om problemet med hensyn til lighed.
Det er vi også enig i, men vi mener, at spørgsmålet skal undersøges nærmere for at få klarhed over hvordan boligsituationen er for så vidt angår boligventelisterne. Det vil vi gerne have vendt i Boligudvalget. Hvor mange af dem, er det, der reelt har akut behov?
Jeg mener, at vi må koncentrere os om dem, der har akut brug for en bolig. Ligesom vi har behov for at vide, hvor mange af dem der er opført på venteliste allerede har personalebolig. Det har vi ikke nogle konkrete tal over.
Der er således behov for at vi har brug for mere statistik om området for nærmere at kunne drøfte problemerne. Jeg mener derfor, at der er behov derfor.
Derfor lægger Inuit Ataqatigiit vægt på, at vi får klarhed over den situation. Tallene vil selvfølgelig vise om, der som foreslået af Olga Poulsen , om det er en af vejene til løsning af problemet.
Til Otto Steenholdt vil jeg udtale, at vi ikke har mulighed for at få opført vore kommende børnebørn på boligventeliste. De kan først opføres efter det fyldte 15. år. Det vil jeg gerne præcisere over for Otto Steenholdt.
Jeg siger tak til dem, der har støttet vore spørgsmål. Jeg forventer selvfølgelig, at disse vil blive taget op igen under Boligudvalgets behandling af spørgsmålene.
Tommy Marø, Siumut.
Tak. Fra Siumut vil vi præcisere for så vidt angår Olga Poulsens forslag om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med Landsstyrets målsætning om, at hjemmestyre-ejede selskaber selv skal opføre deres egne boliger.
Vores primære budskab i Siumut er, at vi skal væk fra at ty for meget til det offentlige og at de boligsøgende selv må gøre meget mere for selv at skaffe egen bolig. Disse er ikke i overensstemmelse med Olga Poulsens forslag.
Jeg forstår også ud fra talerne, at der ikke er flertal for at sagen henvises til videre behandling i Boligudvalget.
Anders Nielsson, Atassut.
Denne sag har fået sådan en mærkelig drejning. Nu skal vi til at undersøge, hvor stor boligventelisten er.
Det minder lidt om nogle mennesker, der sidder ude på vandet og man er løbet tør for brændstof og man skal til at ro ind. Man kan dårligt nok se kysten. Så sætter besætningen sig til at diskutere om der er 12, 14 eller 18 km derind. Jeg synes, at vi skal til at begynde at ro.
Selvom der er boligventeliste - jeg tror, at den er på 1700 - om den kun er på 800 eller 600 - så lad os se at bygge boliger, istedet for at fortabe os i, om man står på den ene eller anden venteliste.
Boligmangelen er indiskutabelt. Der skal bygges boliger. Det er det, det drejer sig om.
Olga Poulsen, Forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Først vil jeg svare på Mogens Kleists spørgsmål om, at selv om mit første forslag blev forkastet, hvorfor jeg fremkommer med dette forslag.
Men det er præsterne, da dengang kirken hørte ind under staten, som blev ansat og dermed var det staten, der dermed også havde ansvaret for præsternes boliger.
Kunne vi så i dag efter at vi har overtaget ansvaret for disse, så ville præsterne bl.a. også få mulighed for at få en bolig gennem mit forslag.
Men med hensyn til Inuit Ataqatigiits aftale, at det ikke stemmer overens med - Det har jeg meget svært ved at forstå med hensyn til Tommy Marøs bemærkninger. Fordi man her stiller et forslag om, hvordan vi kan finde vejen for en løsning af boligproblemet. Er det ikke noget vi skal være taknemlige for.
Kan man bruge det, så må man kunne bruge det. Kan man ikke bruge det, så kan man ikke bruge det, men det primære er, at det er blevet fremsat.
Det må foreløbig være det.
Ole Lynge, Formand for Landstinget.
Før Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur kommer med en yderligere besvarelse, skal jeg lige i forbindelse med Tommy Marøs bemærkninger bemærke, at man til trods for hans afslag om at forslaget bliver behandlet i Boligudvalget, så er der nogle forskellige spørgsmål, der er blevet taget frem, hvorfor det bør blive behandlet i Boligudvalget.
Steffen Ulrich-Lynge, Siumut, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
I henhold til Grønlands Statistik er der fra 1995 til og med 1996 bygget 193 boliger i Nuuk.
Med hensyn til Nuuk er der flyttet mellem 400 og 500 mennesker til Nuuk. En af de forskellige initiativer, som Landsstyret har, er at man for det første vil bygge kollegier. Det betyder så, at man frigiver 50 boliger og personaleboliger i forbindelse med Dronning Ingrids Hospital. Det har vi allerede meddelt.
Der er det ca. 80 boliger, der skal bygges der. Derudover arbejder vi for, at Hjemmestyrets virksomheder, som har ca. 250 bolignumre selv bygger deres egne boliger i løbet af 5 til 10 år.
Man regner så med, at der bliver bygget ca. 100 andelsboliger i de næstkommende 5 år. Derudover vil kommunen også bygge personaleboliger og så er der 10-40-50 boliger, ca. 20 boliger af dem man regner med.
Man regner så med, at ca. 50 private bygger deres egne boliger. Når vi så samler det hele sammen er planen så, at man mindst bygger ca. 400 boliger.
Det er heller korrekt med hensyn til Atassuts melding om, at Landsstyret ingen ting har foretaget sig på det område.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Til Landstingsformanden skal vi meddele, at forslaget blev tilbagevist fra Siumut, Atassut og Kandidatforbundet, hvorfor vi vil opfordre til, at Landsstyremedlemmet for Boliger kommer med en skriftlig besvarelse til de spørgsmål, som I.A. har stillet.
Tommy Marø, Siumut.
Det bliver meget kort. Jeg skal blot nævne, at det som Formanden var inde på, som Inuit Ataqatigiit også efterlyser kan man for de flestes vedkommende få svar på hos INI A/S's direktion.
Da tror jeg nok, at man kan få svar på disse spørgsmål.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Hvis man ikke har lyst til at tage disse ting op i Boligudvalget respekterer vi det selvfølgelig.
Men Landsstyremedlemmet har venligst også taget imod disse spørgsmål, hvorfor vi ellers anså det for bedst, at alle medlemmerne i Boligudvalget får det på tryk og kan komme til at drøfte, hvor stor den reelle venteliste er, hvorfor vi også har taget disse op også fordi vi gerne vil få forståelse for, hvordan de ser ud for hele Grønland.
Og til Mogens Kleists bemærkning er jeg glad for det han støtter, nemlig at man skal væk fra den stærke koncentration her i Nuuk.
Tallene har også vist, at befolkningstallet fortsat er stigende her i Nuuk.
Det ved vi alle sammen, og vi ved, at der bliver flere og flere firmaer her og det sidste, som vi har hørt er, at Nukissiorfiit skal til at lave en stor kontorbygning med plads til 40-50 medarbejdere.
Men hvor skal medarbejderne så bo? Derfor er det på sin plads, at vi også får en politisk tilkendegivelse om det.
I mange år er der mange nye Nuuk-borgere, der har ventet på at få en bolig med en venteliste på op til 15 år. Det er jo synd for dem, hvorfor det er på tide, at man standser denne koncentration her i Nuuk.
Steffen Ulrich-Lynge, Siumut, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
For at undgå misforståelser vedrørende Nukissiorfiits hovedkontor er forholdene blot sådan, at Nukissiorfiit nu bor til leje, men vil blot opføre et nyt og eget hovedkontor.
Det skal ikke finansieres af Hjemmestyret. Det er et hovedkontor, som er finansieret af RealKreditten, hvor Nukissiorfiit så lejer sig ind.
Ole Lynge, Formand for Landstinget.
Således er 1.behandlingen af forslaget tilendebragt. Inuit Ataqatigiits ordfører sagde i sit 3. indlæg, at der er et flertal - at man respekterer flertallets ønske, hvorfor jeg skal foreslå, at nærværende forslag bliver henvist til 2.behandling uden foregående behandling i Boligudvalget.
Hvis der ikke er nogen, der har noget imod, anser jeg det som vedtaget. Vedtaget.