|
Dagsordenspunkt 33-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8.
mødedag, mandag den 2. oktober 2000
Mogens Kleist, forslagsstiller,
Kandidatforbundet.
Som bekendt afgiftsbelægges alle
snescootere der indføres til Grønland. Afgifterne er gået hårdt over dem, der
driver fårehold som erhverv, for vi ved jo, at fåreholdernes primære
transportmiddel om vinteren er snescooteren. Og vi ved også, at mange fåreholdere
bor afsides.
Indførelsen af en afgift på
snescootere har i de seneste år ramt fåreholderne hårdt. Den almindelige afgift
beløber sig i dag til 30.000 kr., hvilket svarer til værdien af ca. 30. lam.
Jeg foreslår, at afgiften på snescootere til fåreholdere afskaffes, og at dette
løses på følgende måde:
At der alene sker en
afgiftsfritagelse for snescootere op til 500 ccm, der benyttes i erhvervsmæssig
øjemed, og at ordningen organiseres i tæt samarbejde med
fåreholderkonsulenterne, da der gennem et tæt samarbejde med de pågældende
konsulenter kan findes løsninger i forbindelse med anskaffelse af snescootere,
og jeg håber derfor, at der træffes beslutning om, at der igennem mit forslags
foreslåede ordning, at den indføres med virkning fra år 2001, hvorfor jeg
hermed overlader forslaget til landstingsmedlemmernes velvillige behandling.
Så er det Landsstyremedlemmet for
Økonomi med et svarnotat.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem
for Økonomi.
Landstingsmedlemmet foreslår, at
fåreholdere fritages for afgiften på snescootere op til 500 ccm, som i dag
beløber sig til kr. 30.000 kr. svarende til værdien af ca. 30 lam, og at
fritagelsesordningen organiseres i tæt samarbejde med fåreholderkonsulenterne.
Den bestående afgift på
snescootere er på 22.000 kr. - og indførtes ved afgiftslov nr. 8 af 21. oktober
1998, samtidig med andre afgiftsændringer i en ”afgiftspakke”, vedtaget af et enigt Landsting.
For såvidt angår
snescooterafgiften tilsluttede et enigt Skatte. og afgiftsudvalg, og efterfølgende
et enigt Landsting sig, at afgiften som foreslået af Landsstyret, bl.a. efter
drøftelser med Finansudvalget, skulle gælde alle snescootere. At alle
snescootere skulle afgiftsbelægges var udtryk for, at der ikke skulle fritages
hverken for fåreholdere eller andre, f.eks. fiskere og fangere nordpå, der
måtte benytte snescootere i deres erhverv.
At der ikke skulle fritages var
begrundet i at Landstinget ønskede det provenu, en afgiftsbelæggelse uden
fritagelser ville indbringe, og derved, at provenuet ikke helt eller delvist
skulle udhules ved fritagelser, særligt ikke fritagelser som også, legalt eller
illegalt, ville kunne komme ”private” til gode via omgåelse.
Men synspunktet specielt omkring
snescooterafgiften var også, at de, der anvender snescootere erhvervsmæssigt -
det være sig fåreholder, fiskere eller andre - via den almindelige
indkomstbeskatning får reduceret skatten med op til 35-43 % af afgiften, som
følge af fradragsretten og adgangen til afskrivninger.
Snescooterafgiften androg sidste år,
altså i 1999 2.370.658 kr og forventes at udgøre omkring 3.000.000 kr. i år og
i budgetoverslagsårene.
Landsstyret kan med ovennævnte
begrundelser ikke tilslutte sig landstingsmedlemmets forslag om at fåreholder skal
fritages for afgiften på snescootere. Et tilsvarende forslag om
afgiftsfritagelse for alle erhvervsmæssigt anvendte snescootere blev med samme
begrundelser nedstemt under Landstingets forårssamling 1999, den 10. maj 1999. Tak.
Så går vi over til partierne,
Kandidatforbundet og løsgænger.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Fra Siumuts side er vi enige med
Landsstyret i deres beslutning om ikke at ville tilslutte sig forslaget om at
skulle fritage fåreholdere for afgiften til snescootere op til 500 ccm.
Dette gør vi med baggrund i 2
ting, nemlig at et enigt Landsting så sent som sidste år besluttede sig for, at
alle snescootere skulle afgiftsbelægges, og at der altså ikke skulle ske
fritagelse for afgiften til nogle grupper, og fordi der på nuværende tidspunkt
allerede er mulighed for, at dem der måtte benytte snescootere i deres erhverv,
at de opnå lempelser via den eksisterende fradragsret, der reducerer skatten
med op til 43 % af afgiften.
Med disse bemærkninger skal Siumut
tilslutte sig Landsstyrets udmelding om ikke at ville tilslutte sig ovennævnte
forslag.
Næste taler er Daniel Skifte,
Atassut.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Mogens Kleist
fremsætter et forslag til landstingsbeslutning om, at fåreholdere fritages for
afgiften til snescootere på op til 500 ccm og vi har fra Atassut følgende
bemærkninger til forslaget.
Et lignende forslag blev under
Landstingets forårssamling i 1999 fremsat som forespørgselsdebat af
landstingsmedlem Augusta Salling. Augusta Salling foreslog ellers en reducering
af afgiften ved indkøb af kraftige snescootere som blev brugt til transport,
eksempelvis i fåreholderstederne samt til transport af fisk i de områder, hvor
der er vinteris.
Atassut sagde dengang, at
Landsstyret skulle fremkomme med en vurdering af en ordning om snescootere der
blev brugt i forbindelse med erhvervsudøvelse til Landstingets efterårssamling.
Endvidere under drøftelserne om
snescootere under forårssamlingen 1996, så fremkom landstingsmedlem Jakob
Sivertsen ligeledes med et forslag om et klar regelsæt omkring brugen af
snescootere som varetransportmiddel, til transport af produkter samt som
transportmiddel til turister i fåreholderstederne samt i vinteren i .....
Og Atassut finder udviklingen af
det private erhvervsliv som meget vigtigt, og at der skal findes lempelser for
dette erhverv, på de steder, hvor der er mulighed for det.
Landsstyremedlemmet for Fiskeri sagde
da også på vegne af Landsstyret dengang i 1996, at han støttede brugen af
snescootere som transportmiddel.
Atassut finder det ligeledes
vigtigt, at private erhvervsdrivende som bruges snescootere, så som
fåreholdere, fiskere eller dem der arbejde med turisme skal have ens
afgiftsmæssige vilkår med udgangspunkt i de offentlige forskrifter omkring
sikkerhed i bruges af snescootere.
Og hvis forslaget bliver godkendt
i sin nuværende udformning, så bliver der skabs basis for, at man giver ulige
vilkår. Derfor vil Atassut ikke tilslutte sig forslaget i sin nærværende form.
Tak.
Den næste taler er Paninnguaq
Olsen, Inuit Ataqatigiit,
Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit
Ataqatigiit.
Jeg skal indledningsvis beklage,
at det papir der er omdelt til jer er forkert, det der er rigtigt har titlen
33.1.
Landstingsmedlem Mogens Kleist har
fremsat landstingsbeslutning om, at fåreholderne skal fritages for
afgiftsforhøjelsen på snescootere op til 500 ccm, og til det forslag til
landstingsbeslutning, så vil vi fra Inuit Ataqatigiit allerede fremføre, at vi
ikke kan tilslutte os forslaget.
Et lignende forslag har været på
dagsordenen allerede på forårsmødet 1996, og det er at biler og snescootere der
bliver brugt erhvervsmæssigt skal fritages for afgifter, dette blev af et
flertal stemt ned, og dengang har vi heller ikke fra Inuit Ataqatigiit stemt
for forslaget.
Snescootere op til 500 ccm som
bliver brugt erhvervsmæssigt af fiskere, fåreholdere eller andet
erhvervsmæssigt fiskeri kan fradrages og afskrives med helt op til 75 %.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit også
nævne at snescootere , som vi på grønlandsk kalder kamusillat, at
de bliver brugt af ikke erhvervsfiskere til fangst, og selvom kommunerne selv
har fastlagt egne forholdsregler via kommunale regulativer, så er det svært at
efterleve dette, p.g.a. at snescooterne ikke er registreret og at dette forslag
kan støde på disse problemer.
Således mener vi fra Inuit
Ataqatigiit, at selvom snescooterne bliver registreret eller at man fritager
for afgifterne, så kan man ikke efterleve denne ordning maksimalt.
Vi vil gerne benytte denne
anledning til at spørge Landstingsmedlemmet for Erhverv, da vi ved at han har
undersøgt disse forhold omkring registrering af snescootere omkring hvor langt
man er nået indtil dato.
Med disse bemærkninger så
tilslutter vi os Landsstyremedlemmets indstilling vedrørende forslaget.
Næste taler er Mads Peter
Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører,
Kandidatforbundet.
Vedrørende nærværende forslag om forslag
til landstingsbeslutning om, at fåreholdere fritages for afgiften til
snescootere på op til 500 ccm, har vi fra Kandidatforbundet følgende
bemærkninger.
Efter grundigt at have undersøgt
forslaget, så er Kandidatforbundet enig med forslagsstilleren, da vi mener at
snescooterafgiften, hvis man kikker nærmere på den, at vi anser den for at være
alt for højt.
Når dette er sagt, så tænker vi
på, at snescootere som f.eks. bruges 4-5 måneder om året, hvorfor vi ikke
finder det på sin plads fra Kandidatforbundet, at afgiften er så højt. Vi mener
fra Kandidatforbundet, at selvfølgelig motoriserede køretøjer, at hvis de kan
bruges hele året rundt, at der sætte en grænse på 10.000 kr.
Men den nuværende afgift på op til
22.000 kr., så mener vi at den er alt alt for høj, og fra Kandidatforbundet
finder vi det på sin plads, at for såvidt angår snescooterafgiften, at hvis man
kan nedbringe afgiften, vi mener f.eks at forholdene i Nordgrønland f.eks. i
Qasigiannguit så bliver snescootere brug til transport af hellefisk på en
strækning på 70 km., hvor man ved hver tur kan have omkring 600 kilo hellefisk.
Snescooteren bliver brug ret
omfattende i erhvervsmæssigt sammenhæng, hvorfor vi gerne ser, at der sker
lempelser på området, hvorfor vi med ovenstående bemærkninger tilslutter os
forslagsstilleren.
Den næste der får ordet er Otto
Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
I forslaget kan man se, at
forslaget omfatter fåreholdererhvervet. I 1999 der havde vi en debat vedrørende
snescootere. Ud fra de argumenter der var der, så har man så allerede inden der
er gået et år kommet med et forslag, der skal ændre på beslutningen, og det
synes jeg ikke, at der er grundlag til at foretage ændringer.
Og når man så også drøfter
økonomien, så hænger det vist i baghovedet på os, hvad det er Grønlands økonomi
har basis i. Det er bloktilskuddene fra Danmark, plus vi har en fiskeriafgift
fra EU, og resten kommer så igennem vores skatte- og afgiftsbetaling. Og
derudover har landet ikke nogen større indtægter.
Og som en garvet politiker, så
plejer vi at sige, at når man stiller et forslag, som betyder ændrede indtægter
for Landskassen, så henstiller vi, at man peger på nogen kompenserende
indtægter, og det savner jeg her i nærværende forslag, for vi er jo
fuldstændigt enig om, at når vi snakker om økonomi, så må vi have en stærk
økonomisk styring for landets finanser, og det er vi allesammen enig om, og det
er det, jeg tager udgangspunkt i.
Atassut prøvede jo under forrige
punkt, at man skal tage nogle af afgifterne væk uden af man kommer med
kompenserende forslag, og det samme gælder så for afgifterne for snescooterne
og ved næste punkt kommer vi så også til parfume.
Men at man stiller et forslag om,
at man nedsætter nogle afgifter - uden at man kommer med nogle kompenserende de
forslag, og der skal jeg blot nævne, at jeg er fuldstændigt enig med
Landsstyremedlemmets besvarelse, og jeg kan ikke gå ind for nærværende forslag
vedrørende snescooterafgifterne.
Så er det Landsstyremedlemmet for
Økonomi, der kommer med en besvarelse.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem
for Økonomi.
Jeg er selvfølgelig glad for på
Landsstyrets vegne, at der er enighed. Fra Inuit Ataqatigiits side bliver der
spurgt om man evt. kan bruge nogle nummerplader på snescooterne.
Men den vejmæssige trafik hører
ind under den danske regering ved Politimesteren. Og Politimesteren har netop
oplyst, at der netop i disse dage, der pågår arbejdet i Trafikdirektoratet i
Danmark, der har de fremsendt deres forslag til en bekendtgørelse til høring i
Danmark, og der må man så regne med, at folketingsåret, der netop starter i
morgen, at det så bliver færdigbehandlet under det næste folketingsår.
Kandidatforbundets ordfører, Mads
Peter Grønvold og til forslagsstilleren, der er det også vigtigt at sige, at
snescootere der bliver brugt til erhvervsformål, der må vi sige, at de allerede
betaler en minimalafgift for disse, og som Inuit Ataqatigiits ordfører var inde
på, at selve indkøbsprisen og selve afgiften og såfremt man har en beslutning
om, i hvor stor grad det skal bruges til erhvervsøjemed, så skal man forhandle
med kommunen, således at man så kan nedsætte afgiften, og så kan man så også
indgå nogle aftaler om, som f.eks. siger, at 75 % af tiden, så bliver
snescooteren så brugt til erhvervsøjemed og 25 % til privatkørsel, og det samme
må også være tilfælde for fiskerne nordpå.
Og den næste der får ordet er
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Jeg siger tak til de bemærkninger
der er kommet, men jeg skal lige komme med en berigtigelse. Dengang der blev
taget en beslutning her i Landstinget sidste år, der stemte Kandidatforbundet i
mod.
Til Otto skal jeg sige, hvor vi
kan finde de kompenserende indtægter, der skal jeg sige, at Landsstyrets
administrationsudgifter, de er steget til 27,1 mio. kr., vi kunne jo hente
nogle af dem. Og de vil have yderligere administrationsudgifter på 22 mio. kr.
Og fåreholderne, som vi holdt møde
med her i efteråret, de sagde ellers, at de gerne ville have afgifterne sat
ned, det var deres ønske, også fordi det er begrænset, hvad de får af tilskud.
Og om hvordan man kan finde
kompenserende besparelser, det skal vi nok finde ud af. Fåreholderne i
Sydgrønland lever isoleret, og om vinteren så er der jo lange periode, hvor de
levet isoleret, og den eneste mulighed for at komme frem og tilbage er
snescootere.
Og derfor har Siumut, Atassut og
også Inuit Ataqatigiit jo også sagt, at de gerne vil beskytte fåreholderne, og
derfor også dette formål. Men såfremt fåreholderne skal ud, så er snescooterne
den eneste mulighed, for at komme frem og tilbage.
Vi kan jo hente midlerne fra
landsstyreområderne. Vi kan jo ikke sige, at vi skal spare både det ene og det
andet sted, mens landsstyreområderne bliver ved med at øge deres udgifter.
Anders Andreassen, 2. næstformand
for Landstinget.
Og jeg skal lige understrege, at
et absolut flertal af partiernes ordførere tilbageviser forslaget, og derfor er
der jo ikke grundlag for en bredere debat, skulle man forestille sig. Men
tiltrods herfor, så er der flere der har bedt om at få ordet.
Så har først Daniel Skifte,
Atassut bedt om ordet, og derefter bliver det så Otto Steenholdt.
Daniel Skifte, Atassut.
Jeg skal blot komme med en
berigtigelse. Ganske kort, fordi Otto Steenholdt i sine bemærkninger sagde, at
Atassut ikke har stillet nogle kompenserende forslag.
Man skal ikke komme med sådanne
bemærkninger, som ikke har noget på sig, og det kan vi ikke acceptere, fordi vi
har omdelt vores bemærkninger til landstingsmedlemmerne, og her står der i
sidste afsnit, hvor der står, hvordan det skal finansieres.
Og jeg skal ikke læse det op igen,
men har blot i sinde, at understrege at Atassut har stillet et forslag, og det
står så også i 3 afsnit i vores forslag.
Og den næste der får ordet er Otto
Steenholdt, løsgænger. Derefter Augusta Salling, Atassut uden om ordførerne.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Mogens Kleist, jeg har også i mine
bemærkninger råbt om nedbringelse af administrationsomkostningerne, men jeg har
ikke fået klart svar endnu, ja vi kan spare så og så mange penge, men før dette
sker, så fastholder jeg, at der ikke er kompenserende indtægtsmuligheder.
Man er ikke sikkert på, at det
mistede provenu kan hentes vis besparelse på administrationen, det er vi ikke
sikre på.
Jeg har altid fundet det bedst, at
når man fremlægger et forslag der koster penge, at man samtidig anviser,
hvordan de mistede indtægter skal dækkes.
Til Daniels bemærkninger, så vil
jeg ikke vende tilbage til det, jeg ved fuldstændigt godt, at de vil ophæve
takstafgiften og give ældreløn. Jeg har ikke set nogle forslag til
kompenserende indtægter, det er det jeg har manglet i jeres fremlæggelser.
Jeg vil blot gentage, at jeg ikke
finder det på sin plads, at man fremlægger omkostningskrævende forslag, uden at
man anviser kompenserende besparelser.
Dernæst er det Augusta Salling,
Atassut uden om partiordførerrækken.
Augusta Salling, Atassut.
Tak. Indledningsvis vil jeg til
Otto Steenholdt udtale, at det er meget vigtigt, at du holder ørerne åbne, og
også lytter til de andre partiers indlæg. Vi beklager, at du ikke har haft
ørerne åbne under vores ordførerindlæg.
Dernæst skal jeg til forslagsstilleren
udtale, at under mit forslag til forårssamlingen 1999 om fåreholdernes brug af
snescootere, så foreslog jeg dengang, at fåreholderne fik mulighed for at
indføre snescootere uden afgifter, som også fik Atassuts tilslutning, men
beklageligvis så var et flertal imod.
Det var ikke kun fåreholdere, men
også andre erhvervsdrivende, der brugte snescootere i forbindelse med deres
erhverv. Således at snescootere til erhvervsformål generelt blev fritaget for
afgiften.
I dine andre bemærkninger, så
sagde du også, at Atassut ikke ville støtte fåreholdererhvervet, det kan jeg
ikke på nogen måde acceptere. Vores baggrund for, at vi ikke kan støtte
nærværende forslag er, som vi også klart har udtrykt det, at den gælder for
fåreholdererhvervet, og ikke andre erhverv, det kan vi ikke acceptere. Hvis de
skal fritages, så skal fritagelsen gælde for alle erhverv, således at vi
stiller alle lige.
Anders Andreassen, 2. næstformand
for Landstinget.
Selvom der ikke synes at være
grundlag for fortsat debat, så har et klart flertal allerede gået imod
forslaget, hvorfor jeg skal anmode de kommende talere om at fremkomme med
ganske korte bemærkninger.
Men først er det
Landsstyremedlemmet for Økonomi med et svar til de faldne bemærkninger.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem
for Økonomi.
Til Otto Steenholdts bemærkninger,
så skal jeg udtale, at forholdene selvfølgelig er sådan, at uanset om vi vælger
en stram eller ikke stram finanspolitik, så er det vigtigste en god styring,
således at vi ikke bruger mere end vi har. Jeg er glad for, at du mindede os om
det.
Til forslagsstilleren, så
begrundes forslaget med, at afgiften er for høj. I vores svar fra Landsstyret
mener vi, at der vi skattelovgivningen og afgiftslovgivningen er mulighed for
fradrag og nedskrivning af afgiften. Og jeg ved, at i Sydgrønland, så er der
visse steder sådan, at 75 % kan fradrages og afskrives, ligesom andre
transportmidler der bruges. Hvad er det så i vil opnå her ? Det kan jeg ikke
forstå.
Det er alt alt for lidt, for
Mogens Kleist 27,1 mio. kr., det er almindeligvis sådan, at jeg allerede var
inde på under 1. behandlingen af finanslovsforslaget, at vi fra omkring 400
mio. kr. har kunne nedsætte udgifterne til administration, således at over en
3-åring periode vil falde ned til omkring 340 mio. kr. Set under et, er vi i
fuld gang med at nedbringe administrationsomkostningerne. Og det er alt for let
at bare nedbringe administration som afstedkommer en dårlig service.
Landsstyret ønsker ikke en unødig
administration, hvorfor vi er i fuld gang med at trimme administrationen, det
skal man også have for øje, og ikke glemme.
Anders Andreassen, 2. næstformand
for Landstinget.
Som ordstyrer skal jeg ønske, at vi
går videre til næste dagsordenspunkt i henhold til Forretningsordenens § 49, hvor man kommer ind på
administrationsomkostninger og mere.
Jeg vil derfor spørge, om at mit
forslag om, at vi overgår til næste punkt på dagsordenen i henhold til § 49, om der er nogen der er imod.
Således er vi færdige med dette punkt