|
Dagsordenspunkt 30-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6. mødedag, tirsdag den 26. september
Landstingets Formandskab forelægger hermed forslag til landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.
Indledningsvist skal vi fra Formandskabet oplyse, at det ikke er et enigt Formandskab, der fremsætter forslaget da Kandidatforbundet ikke kan støtte at forslaget fremsættes.
Formandskabet vil derfor alene i dette forelæggelsesnotat redegøre for indholdet af forslag til landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v., således at Landstingets medlemmer har det bedst mulige grundlag for at træffe politisk beslutning om forslaget.
Vederlaget til Landstingets medlemmer er forslaget fastsat kr. 330.000,- om året og desuden skal der ydes et skattefrit omkostningstillæg på kr. 96.000,- for de medlemmer, der bor i Nuuk.
Omkostningstillægget for de medlemmer, der ikke bor i Nuuk foreslås fastsat kr. 126.00,-.
Til medlemmerne af Finansudvalget foreslås der ydet et særskilt vederlag på kr. 60.000,-. Til medlemmerne af Revisionsudvalget og til Landstingets næstformænd foreslås ydet et særskilt vederlag på kr. 36.000,-.
Vederlaget og tillæggene, der udbetales månedsvis forud, ydes fra den 1. i den måned, hvor vedkommende er indtrådt i Landstinget eller i et af udvalgene og ophører ved udgangen af den måned, hvor hvervet ophører.
Hvis et medlem af Landstinget er bevilget orlov af Landstingets Formandskab oppebæres vederlag og tillæg i orlovsperioden ligesom der optjenes pensionsanciennitet i overlovsperioden.
Hvis derimod et medlem af Landstinget udebliver fra Landstinget uden at Formandskabet har bevilget orlov, så oppebæres der ikke vederlag og tillæg i denne periode ligesom der heller ikke kan optjenes pensionsanciennitet.
Omkostningstillægget skal dække alle de udgifter, som Landstingets medlemmer måtte have i forbindelse med hvervet som Landstingsmedlem.
Dette har den betydning, at det skal være direkte fastsat i loven, hvis der er udgifter, der skal dækkes udover omkostningstillægget.
Det er i det fremlagte forslag fastsat at følgende udgifter dækkes udover omkostningstillægget, nemlig at medlemmer, der ikke kommer fra Nuuk har ret til frirejse og logi til Landstingets møder.
Engang i hvert kalenderår ydes der til et Landstingsmedlems ægtefælle fri rejse og logi i forbindelse med ledsagelse til en Landstingssamling ligesom en i hvert kalenderår ydes fri rejse og logi i forbindelse med ledsagelse til en Landstingssamling til et Landstingsmedlems hjemmeboende børn under 15 år, som Landstingsmedlemmet har forældremyndighed over.
Disse udgifter er udgifter som Landskassen er forpligtet til at afholde. Derudover dækkes følgende udgifter efter ansøgning til Landstingets Formandskab. Fri rejse og logi til deltagelse i udvalgsmøder eller udvalgsrejser.
Udgifter til rejse og logi, når Landstingsmedlemmet foretager en orienteringsrejse. Landstingsmedlemmerne har ret til at foretage en orienteringsrejse en gang i hvert kalenderår.
Når valg til Landstinget er udskrevet og indtil valgets godkendelse, betales Landstingsmedlemmernes rejser alene, hvis der er tale om uopsættelige udvalgsmøder.
Hvis et medlem af Landstinget samtidig er medlem af Landsstyret ydes der rejser til ægtefælle og børn under 15 år efter reglerne i forslagets §8 stk 4 og 5.
Landstingsmedlemmers suppleanter oppebærer vederlag og omkostningsudgifter med 1/365 hvor hver dag suppleanter er indtrådt i Landstinget. Der ydes suppleanter, der ikke kommer fra Nuuk fri rejse og logi til deltagelse af Landstingets møder.
Derudover ydes der efter ansøgning fri rejse og logi til suppleanternes ægtefæller og hjemmeboende børn under 15 år i forbindelse med ledsagelse til en Landstingssamling.
Til Landstingets Formand, Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmerne ydes der et årligt vederlag på kr. 390.000 udover vederlaget som Landstingsmedlem.
Hvis et Landsstyremedlem samtidigt ikke er medlem af Landstinget, oppebærer vedkommende ikke vederlag som Landstingsmedlem, istedet ydes der til disse et tillæg, der svarer til vederlaget for et Landstingsmedlem.
Vederlagene, der udbetales månedsvist forud oppebæres fra den 1. i den måned, hvor vedkommende er valgt til Formand for Landstinget, Landsstyreformand og Landsstyremedlem ophører med udgangen med den måned, hvor vedkommende ikke længere er Formand for Landstinget, Landsstyreformand eller medlem af Landsstyret.
Der ydes ikke omkostningstillæg til Landstingets Formand, Landsstyreformanden eller Landsstyremedlemmerne.
Istedet er disse berettiget til at afholde repræsentationsudgifter, hvis størrelse årligt fastsættes på finansloven på Landskassens regning ligesom Landstingets Formandens, Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmernes rejser i deres egen af Landstingets Formand, Landsstyreformand og Landsstsyremedlem betales af Landskassen.
Ligeledes dækkes kost og logi af Landskassen.
Landstingets Formand og Landsstyreformanden har fri bolig til rådighed, mens der til de øvrige Landsstyremedlemmer stilles bolig til rådighed, som der skal betales for efter de almindelige regler.
Landstingets Formands, Landsstyreformandens og Landsstyremedlemmernes boliger skal fraflyttes i forbindelse med ophør af hvervene.
I eftervederlagsperioden anvises en midlertidig bolig til de pågældende, og for denne bolig betales der husleje efter de regler, der gælder for beregning af husleje i Hjemmestyrets udlejningsboliger.
Landstingets Formand, Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmerne kan under særlige omstændigheder medtage ægtefællen på rejser, som indgår i hvervet som Landstingets Formand, Landsstyreformand og Landsstyremedlem.
Derudover ydes der to gange i hvert kalenderår fri rejse til et Landsstyremedlems ægtefælle og hjemmeboende under 15 år, hvis ægtefællen og børnene vælger at bo i hjembyen.
Landstingets Formand, Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmerne må ikke besidde andre hverv ved siden af hvervet som Landstingsformand, Landsstyreformand og Landsstyremedlem med mindre Udvalget til valgs prøvelse giver tilladelse til besiddelse af andre hverv.
Ved fratræden af hvervet som medlem af Landstinget, som Landstingets formand og som Landsstyremedlem ydes der eftervederlag svarende til den månedsindtægt, som pågældende hidtil har haft.
Perioden hvori der ydes eftervederlag afhænger af den funktionsperiode, som den pågældende har haft.
Eftervederlag optjenes med 12 måned for hvert påbegyndt funktionsår, og ydes for mindst tre måneder og højst 12 måneder.
Derudover er der regler, der dels sikrer, at en person ikke både kan oppebære almindeligt vederlag og eftervederlag, og dels, at der ikke kan oppebæres eftervederlag som Formand for Landstinget og som Landsstyremedlem.
Endvidere er der regler for at den samme funktionstid ikke medregnes to gange ved beregning af den tid, hvori der udbetales efter vederlag.
Hvis et Landstingsmedlem, Landstingsformand, Landsstyreformand eller et Landsstyremedlem afgår ved døden ydes der vederlag til den efterlevende ægtefælle for en periode på tre måneder.
Hvis den pågældende oppebar eftervederlag ved sin død, indtræder den efterlevende ægtefælle i afdødes ret til eftervederlag for resten af eftervederlagsperioden, dog højst tre måneder.
Hvis afdøde ikke efterlader sig ægtefælle eller hvis den efterlevende ægtefælle dør inden udløbet af de tre måneder, i hvilket den efterlevende ægtefælle er berettiget til at modtage vederlag eller eftervederlag, indtræder afdødes efterladte børn i retten til vederlag eller eftervederlag.
Når et medlem af Landstinget eller Landsstyret i en eller flere perioder som sammenlagt udgør mindst et år har bestridt hvervet som medlem af Landstinget eller Landsstyret er pågældende berrettiget til pension.
Pensionen udbetales fra det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 60 år, såfremt der ikke samtidigt udbetales vederlag eller eftervederlag.
Medlemmer af Landstinget optjener for hvert påbegyndt funktionsår1/20 af den højeste pension, som opnås ved pensionering fra en tjenestemandsstilling i lønramme 31, skalatrin 44.
For Landstingets Formand, Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmer udgør pensionen 1/20 af den højeste pension, der opnås ved pensionering fra en tjenestemandstilling i lønramme 39, skalatrin 52 eksklusive generelle tillæg.
Højeste pension for både medlemmer af Landstinget, Landstingets Formand, Landsstyreformand og Landsstyremedlemmer opnås således efter 20 års funktionstid.
For så vidt angår ægtefælle- og børnepension samt regulering af pensionen, så finder de regler, der gælder for tjenestemænd anvendelse.
For så vidt angår ikke-Landstingsmedlemmers deltagelse i udvalg, råd, nævn og repræsentationer gælder det der, at der ydes disse medlemmer et vederlag pr. dag svarende til 1/365 af vederlaget til medlemmer af Landstinget.
Endvidere ydes der hver dag 1/365 af de omkostningstillæg, der ydes til medlemmer af Landstinget, der ikke kommer fra Nuuk, når det er nødvendigt at deltage i møder og lignende udenfor hjemstedet.
Derudover kan Landsstyret fastsætte et særligt vederlag til ikke-landstingsmedlemmer, der varetager et særligt byrdefuldt formandshverv.
Landstingets Formandskab bemyndiges efter forhandling med Landsstyret til at fastsætte nærmere regler efter loven.
Det foreslås, at loven træder ikraft den 1. januar år 2001, og at den gældende vederlagslov ophæves i sin helhed. Visse rettigheder bibeholdes dog.
Da loftet over for meget, der maksimalt kan udbetales i pension foreslås ophævet, er det nødvendigt med overrgangsregler, der sikrer at allerede fratrådte medlemmer af Landstinget og Landsstyret ikke bliver omfattet af de nye regler, således at der fortsat er loft over hvor meget disse fratrådte medlemmer af Landstinget og Landsstyret maksimalt kan få udbetalt i pension.
Hvis et tidligere fratrådt medlem af Landstinget og Landsstyret senere bliver valgt til Landstinget og Landsstyret, bliver vedkommende dog omfattet af de nye regler.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Formandskab hermed overlade forslaget til landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. til Landstingets behandling. Tak.
Lars Karl Jensen, Siumutordfører.
Under behandlingen af punkt 43, nemlig ændringsforslag om forretningsorden for Grønlands Landsting under forårssamlingen, har vi med vores indlæg fra Siumut opfordret til en revision af vederlagsloven til medlemmer af Landstinget og Landsstyret, som er af 1993, så den svarer til de nuværende forhold.
Vi skal fra Siumut i princippet tilslutte os af den til Landstingets Formandsskabs fremlagte forslag som foreslås træde i kraft den 1. januar år 2001, fordi vi mener, at det fremlagte forslag afspejler nuværende og fremtidige forhold for arbejdet i Landstinget.
Med disse indledende bemærkninger fra Siumut skal jeg begrunde vores tilslutning og andre forhold med følgende:
I forbindelse med fremsættelse af en ny landstingslov om vederlag til medlemmer af Landstinget mener Siumut endvidere, at en af de vigtigste årsager må være at Landstingets arbejde i de senere år hurtigt er blevet voldsommere, hvortil det skal nævnes, at det i henhold til den gældende - altså den nye forretningsorden for Landstinget § 37, der i de senere år har været under udvikling har følgende indhold; at Landstinget begynder den 3. fredag i september og varer til den samme fredag det følgende år.
Og stk. 2, hvor der står at Landstinget samles mindst 2 gange i landstingsåret til ordinære samlinger og stk. 4 har følgende ordlyd, Landstinget fastsætter under den ordinære efterårssamling mødetidspunktet for de ordinære samlinger i Landstingsåret. Det vil i henhold til den nye Forretningsorden for Grønlands Landsting arbejder de valgte landstingsmedlemmer hele året rundt, og såfremt enkelte landstingsmedlemmer ud af deres medlemskab i Landstinget bestrider andet arbejde, skal de selv bestemme om de har ressourcer dertil og selv bestemme om de vil bestride det.
Derfor mener vi i Siumut, at landstingsmedlemsskab i dag medfører en stor forpligtigelse og derfor må honoreres derefter.
Nu ved alle og enhver jo, at Grønland er blevet en stor samlet valgkreds, og specielt efter sidste valg er landstingsmedlemmerne blevet pålagt endnu større krav. Det har medført endnu større arbejdskraft for udvalgsmedlemmerne til udvalgsarbejdet og også endnu større rejseaktivitet.
Derfor mener vi også, at når vederlaget til arbejdet i Landstinget, så bliver revideret, så må kandidaterne til næste landstingsvalg videre, at arbejdet som landstingsmedlem kan betragtes som et helårsarbejde.
Det foreslås som kompensation for afskaffelse af dagpenge ved møder og rejser, at der ydes et stedbestemt omkostningstillæg til dækning for udgifter.
Vi har i Siumut vurderet konsekvenserne ved sådan en løsning og finder tillægget til de medlemmer, som komme fra Nuuk for berettiget. Men m.h.t. tillægget for de medlemmer som kommer fra andre steder må tillægget være bedre. For det er dem, som under Landstingets samlinger må bo væk fra deres hjem og derfor har ekstra udgifter. Vi skal fra Siumut indstille, at man undersøger og genvurderer dette inden forslagets 2. behandling.
Men når dette er sagt, så skal det også med, at vi indstiller, at man også undersøger det næste nærmere. De enkelte medlemmers børn og ansvar som forældre, om grænsen på 15 år for ydelser til rejse- og opholdsudgifter kan flyttes til at blive 18 år.
Tilsidst mener vi, at dette er et skridt til at vurdere forholdene for de folkevalgte landstingsmedlemmer tarv i det hele taget. Vi mener i Siumut og finder det vigtigt, at man skal vurdere forholdene efter samfundsudviklingen.
Til dette skal Siumut tilføje og understrege, at vi mener at det er nødvendigt, at man undersøger boligforholdene for medlemmerne, nærmere bestemt forholdene efter borgerlig ombud, orlov fra arbejdet samt muligheden for at kunne vende tilbage til det arbejde som man har forladt i forbindelse med at man er blevet medlem af Landstinget.
Med disse ord skal vi tilsidst fra Siumut meddele, at vi tilslutter os forslaget til landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret, ligesom vi endvidere indstiller at forslaget går videre til behandling i Lovudvalget inden 2. og 3. behandlingen her i denne sal.
Tak. Så er det Anders Nilsson, Atassut.
Anders Nilsson, ordfører, Atassut.
Også ved denne landstingssamling kan vi konstatere, at den tid ikke helt er forbi, hvor medlemsforslag i hast kradses ned på hotellets brevpapir, fremsendes pr. fax til Bureauet - alle 10 linier på 1 gang - 10 minutter før fristen udløber for indlevering af forslag.
Når man har sådan et forslag, som starter med noget i den retning ”at jeg synes også, at det er dårligt”, så kan man måske ikke fortænke vælgere og journalister i at mene, at lønnen er for høj til, og her citerer jeg frit efter den offentlige debat, ”de der dovne landstingsmedlemmer”.
Det her forslag er et af de mere forudsigelige når det gælden den offentlige mening ihvertfald som den kommer til udtryk i pressen. Der vil blive brugt ord som ”levebrødspolitikere”, vores løn vil blive sammenlignet med SIK=s lønninger, men løn til personalet i børneinstitutioner, ydelser til aldersrentemodtagere, de arbejdsløse og uddannelsessøgende.
Det er at spænde vognen for hesten - med den logik kommer vi ingen vegne. Vi har de politikere vi, fortjener! Hvem er det, der stiller op som kandidater til landstingsvalget, og hvem er det, som ikke kan overtales til at stille op, og hvorfor stiller vi ikke allesammen op. Alt opmærksomhed i denne sag bør koncentreres om ugerne op til landstingsvalget, hvor vi især kan sætte et kryds ud fra den kandidat eller det parti vi mener bedste repræsentere vores behov og vores synspunkter i den lovgivende forsamling.
Som vælgere bliver vi kun spurgt engang hver 4. år. Og vi skal ved den lejlighed have en så bred en vifte af de bedst egnede at vælge imellem. Hvis man som vælger har den opfattelse, at sådan er det ikke, så optræder ikke særlig mange af de bedst egnede på stemmesedlen. Så må det første spørgsmål man stiller sig selv være hvorfor stiller jeg ikke selv op - enhver vælger er valgbar.
Det kunne være noget med aflønningen at gøre eller det kunne være noget med den erhvervsmæssige usikkerhed at gøre som kan blive den uundgåelige følge af at sidde i Landstinget. Der er f.eks. her i salen en klar overvægt af offentlige ansatte i faste stillinger, det er medlemmer der har mulighed for at få orlov fra arbejdet og som dermed er sikker på at kunne vende tilbage til det civile arbejde den dag de ikke genopstiller eller bliver genvalgt.
Der er andre medlemmer her i salen som har mulighed for at fortsætte deres civile arbejde mellem de 2 årlige samlinger og som udnytter den mulighed til det sidste minut. Den samme grad af sikkerhed er der ikke for folk fra det private erhvervsliv. En fåreholder eller en fisker kan ikke bare forlade sit arbejde i 4 år og derefter vende tilbage til sin gård eller sin kutter. En bogholder og en tømmermester har det samme problem. Folk som ikke er offentlige ansatte løber en betydelig erhvervsrisiko ved at stille op og blive valgt ind i Landstinget.
Og så er der aflønningen som landstingsmedlem. For interesserede og begavede mennesker kan det være svært at se fornuften i at stille op til Landstinget, hvis konsekvensen er en mærkbar nedgang i lønning. Vi har et repræsentativt demokrati. Det betyder at Landstinget gerne skal afspejle et bredt udsnit af befolkningen, sådan at alle væsentlige synspunkter kan præsenteres, meninger kan brydes og beslutningerne kan tages under skyldig hensyn - så bredt i samfundet som muligt.
En rimelig aflønning der kan tiltrække kandidater fra alle grupper i samfundet er en vigtig forudsætning for at det repræsentative demokrati kan fungere.
Hvad er en rimelig aflønning ? Vi har tidligere hør forbundsformænd og chefredaktører med meget robuste holdninger til lønniveauet i Landstinget. De trækker gerne paralleller til lønnen for en SIK-arbejder eller en pædagog. Men hvorfor sammenligner de ikke landstingslønnen med deres egen aflønning ? Arbejdet i Landstinget er mindst ligeså ansvarsfuldt og krævende som det at styre en fagforening eller redigerer en avis.
Vi kunne vælge et andet aflønningsprincip. Vi kunne beslutte at det enkelte medlem af Landstinget fik den samme løn som hun eller han havde i tiden før landstingsvalget. Arbejderen ville fortsætte med sin SIK-løn og direktøren ville fortsætte med sin direktør-løn. Ville det være rimeligt ? Nej det ville være ganske uacceptabelt.
Landstingsarbejdet er i sit udgangspunkt meget krævende og ansvarsfuldt. Det er et fuldtidsjob og det skal lønnes derefter. På den anden side så har man som vælger sin demokratisk ret til at stemme på en kandidat der i forvejen er borgmester eller som også i det forrige Landsting havde fuldtidsarbejde ved siden af det politiske arbejde og på den måde oppebærer dobbelt løn.
Men sådan fungerer demokratiet ! Den enkelte vælger må bruge eller misbruge sin stemme efter eget skøn. Hvis man som vælger er tilfreds med en kvarttidspolitiker, så er det ikke noget vi andre kan blande os i.
Landstingsarbejdet er fuldtidsarbejde, hvis denne forhøjelse af vederlag og omkostningstillæg vedtages så er det en klar understregning af, at medlemsskab af Landstinget er fuldtidsarbejde også uden for samlingerne. Og det er pressen vigtige opgave at følge politikerne også uden for samlingerne.
Vi er på denne samling blevet enig om at der indenfor de næste 10-15 år skal gennemføres store omlægninger i samfundsstrukturen. Det er derfor endnu mere vigtigt, at det tunge politiske arbejde der ligger i Landstingets fagudvalg opprioriteres. I henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting ligger der et stort ansvar på de enkelte fagudvalg. Der står således i § 14 stk. 1, ”at det er et udvalgs hovedopgave at behandle de forslag der af Landstinget henvises til udvalgets behandling”. Og denne opgave løser alle udvalg.
I § 14 stk. 2 står der, ”indenfor sit fagområde er et udvalg forpligtet til bl.a. igennem spørgsmål til Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med at Landsstyrets forvaltning holder sig indenfor de rammer som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik”. Efter Atassuts opfattelse er vi for en række af Landstingets udvalg - langt fra at opfylde § 14 stk. 2.
Vi skal fra Atassut opfordre pressen tril i højere grad at følge arbejdet i de enkelte fagudvalg. Den forbedrede aflønning af Landstingets medlemmer skulle meget gerne resultere i en mærkbar højnelse af niveau og arbejdsindsats.
Det er det grundige forarbejde i fagudvalgene der er forudsætningen for at Landstinget kan etablere sig som en kvalificeret modpart til Landsstyret i den fortløbende lovgivningsarbejde.
Atassut kan således tilslutte sig det fremlagte forslag idet vi dog vil bede Lovudvalget om forud for 2. behandling, det skal vist nok være Formandsskabet om at gennemregne baggrunden for omkostningstillægget der foreslås hævet med 46.000 kr. Forslaget om at hæve omkostningstillægget med yderligere 30.000 kr. for de medlemmer der ikke bor i Nuuk, det finder vi er velbegrundede.
Næste taler er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Som bekendt så foreslog Inuit Ataqatigiit under efterårssamlingen 1994 at Landstingets Forretningsorden måtte ændres i sit grundlag således at vi i dag i Grønland som i andre i lande - ikke mindst i de nordiske lande - i det demokratiske og parlamentariske arbejde kunne få og opnå en mere tidssvarende ordning.
Udgangspunktet i vores forslag dengang var, at vi mente at Landstinget kunne få mere indflydelse og mere kompetence og at de kunne følge mere med i det daglige parlamentariske arbejde.
Derfor var det dengang det væsentligste i vort forslag at Landstinget skulle have et særskilt Bureau for sig selv, et serviceorgan for udvalgsarbejdet således at Landsstyrets og Landstingets primære opgaver kunne holdes adskilt og være adskilt.
Dengang var der heldigvis tilslutning fra alle partier og Kandidatforbundet i Landstinget hvor grundlaget for ændringerne blev til på landstingssamlingen i 1996 ud fra betænkningen fra Kommissionen om Landstingets Forretningsorden. De nye bestemmelser i Forretningsordenen trådte i kraft den 1. december 1999. Den nuværende Forretningsorden har på mange områder givet store forpligtigelser til Landstinget der giver mulighed for at kontrollere Landsstyret daglige arbejde, og udvalgene har fået mere gennemslagskraft, og ikke mindst kan udvalgene arbejde selvstændigt med deres sager uden for samlingerne.
De har fået muligheder for at foretage enhver uddybende arbejder og følge sager op der har relation til udvalgenes arbejdsopgaver.
Landstinget er blevet arbejdsgiver med Landsstyret i ryggen. I erkendelse af, at Landstinget ikke kan være samlet hele året er Landstingets udvalg også blevet instanser der kan kontrollere de enkelte landsstyreområder i bestræbelserne på at realisere de tiltag, der er blevet vedtaget i Landstinget.
Det er disse principper der er grundlaget i et demokrati og som anses for at være naturlige i andre land er således også blevet indført her i Grønland, ved også at hele Grønland er blevet en valgkreds. Ændringen af Forretningsordenen har nu resulteret i erfaringer der viser at det efterhånden er blevet vanskelige at have et arbejde ved siden af sit medlemsskab af Landstinget.
Inuit Ataqatigiit er tilfreds med at det går i den rigtige arbejde med landstingsarbejdet, da vi principielt mener at et medlemsskab i Landstinget er et arbejde, som man med ligefod med andre erhverv skal koncentrere sig om på fuldt tid. Enhver der er fyldt de 18 kan stille op til valg i Grønland og er naturligvis også valgbar, og det er derefter op til vælgerne.
Et Landstingsmedlem oppebærer nu et årligt vederlag på lidt under 235.000 kr. og får et særskilt og skattefrit tillæg på lidt under 50.000 kr. årligt til brug for administrationsomkostninger, telefonudgifter m.v. Derudover får landstingsmedlemmer der bor uden for Nuuk under samlingerne dagpenge og under deres rejser i forbindelse med udvalgsarbejdet ca. 250. kr. i dagpenge.
Hvis man skal sætte landstingsmedlemmernes nuværende vederlag om året i relation til andre erhverv kan disse sammenlignes med aflønningen af afdelingsledere i Hjemmestyret og kommunerne. Denne sammenligning af aflønning bringer andre spørgsmål på banen om landstingsmedlemmernes vederlag i dag på 235.000 kr. er for høj i forhold til deres ansvar. Nej det kan man ikke sige !
Men når man ved siden af landstingsmedlemskabet oppebærer løn som borgmester, politibetjent, kontorassistent eller har et andet fuldtidsarbejde er det alt for højt. På den måde kan man ikke forvente, at man kan fuldføre sit arbejde i Landstinget fulds tilfredsstillende.
Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at man nøje må henholde sig til Landstingets Forretningsorden der tråde i kraft den 1. december 1999 og at forslaget til landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landsting og Landsstyre m.v. der nu er fremlagt af Landstingets Formandsskab, at der i overgangsperioden skal besluttes et lovgrundlag om landstingsmedlemmernes muligheder for at have et fast arbejde ved siden af eller ikke at have fast arbejde.
Man kunne kræve at man skal være landstingsmedlem på fuldt tid og i det tilfælde er det vigtigt, at landstingsmedlemmerne får mulighed for at følge med i udviklingen indenfor deres civile erhvervsområde under medlemsskabet.
For erfaringerne har jo vist, at de medlemmer der f.eks. i 2 valgperioder kun har beskæftiget sig med politik i deres egenskab af landstingsmedlemsskab, og som ikke har fået mulighed for at følge med i deres erhverv eller i deres uddannelse, at de har meget svært ved at vende tilbage erhvervet især hvis erhvervet eller uddannelsen har været under teknisk hurtig udvikling.
Som en anden mulighed vil Inuit Ataqatigiit pege på den mulighed at hvis vederlaget til landstingsmedlemmerne skal hæves, så må der lovmæssigt kunne stilles krav om, at landstingsmedlemmer der har et andet arbejde ved siden af kun må beskæftige sig med dette på halv tid. Dette praktiseres i de nordiske land, hvor det bl.a. er et krav på Færøerne. Som nævnt på grundlag af ændring af Landstingets Forretningsorden er forslaget til landstingslov om vederlag til medlemmer af Landsting og Landsstyret blevet til efter nedsættelse af en embedsmandsgruppe. Og denne arbejdsgruppe forslag fremlægges nu af Landstingets Formandskab til beslutning her i Landstinget.
I Inuit Ataqatigiit mener vi, at Landstingets Formandsskab har pligt til at rådføre sig med sit bagland af partier, da forslaget har sådanne markante ændringer i forhold til gældende lov om vederlag og aflønning inden forslaget fremsættes til beslutning i Landstinget.
Inuit Ataqatigiit vil fremhæve, at vi bortset fra forhøjelsen af vederlaget - generelt er godt tilfredse med forslagets indhold - især da forslaget har til hensigt, at det vil medfører en stor administrativt effektivisering. Ligeledes er vi godt tilfredse med at medlemmerne i forbindelse med et samlet landstingsvalgkreds atter får større mulighed for at møde vælgerne og kan komme på studierejse.
Og vi skal ligeledes udtrykke, at vi er tilfredse med at man i lovforslaget vil give de medlemmer der stadig får børn og har mindre børn, at man endelige giver dem bedre vilkår, og dette tiltag anser vi også som en accept af de ønsker, som Ligestillingsrådet længe har fremsat og ønsket.
Idet Inuit Ataqatigiit allerede klart har udtalt, at vi ikke er enige i forslaget om forhøjelse af vederlag uden samtidigt at stille større krav, skal vi hermed opfordre Landstingets Formandsskab til at fremkomme med en nyvurdering m.h.t. selve grundvederlaget. Idet der ikke er nogen bestemmelse om andet arbejde ved siden af medlemskab af Landstinget vil Inuit Ataqatigiit foreslå, at der ikke ændres på de nuværende årlige vederlag på 250.000 kr.
På den anden side så vil vi godt medvirke til, at man med henblik på effektivisering giver et omkostningstillæg til landstingsmedlemmer på 96.000 kr. for medlemmer der bor i Nuuk og for andre medlemmer på 126.000 kr. til dækning af udgifter i forbindelse med hvervet som landstingsmedlem. Disse beløb foreslås at erstatte dagpenge.
Med disse bemærkninger vil Inuit Ataqatigiit opfordre til at forslaget til landstingslov om vederlag til landstings- og landsstyremedlemmer henvises til genbehandling i Landstingets Formandsskab inden 2. behandlingen af forslaget.
Næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi skal fra Kandidatforbundet fremkomme med følgende bemærkninger til nærværende forslag til landstingsloven om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyre m.v.
Først vil vi fra Kandidatforbundet erindre om at et af de forhold, som vi finder meget vigtige er, at folk der beskæftiger sig med politisk arbejde og befolkningen i tæt samarbejde indenfor allerede områder og med gensidigt respekt skal søge at sikre, at samfundet bliver sikret en velplanlagt udvikling.
I Kandidatforbundet fastholder at befolkningen levevilkår, at vi stadigvæk vil arbejde for at disse ikke bliver forværret samt at når man tænker på at man i arbejdet på at få ordet de mange mangler, vanskeligheder og de mange renoveringsopgaver der betyder store udgifter på flere millioner kroner for samfundet, at befolkningen og de folkevalgte i fællesskab bærer disse solidarisk som vigtigt og ganske nødvendigt.
Derfor kan vi slet ikke accepterer at vederlaget til medlemmer af Landsting og Landsstyret m.v. bliver forhøjet, dels fordi mange i samfundet i lang række år stadig har fremsat ønsker uden at blive hørt, for at få deres vilkår bragt i orden, f.eks. uddannelsessøgende, kateketere, organister, de ældre, de handicappede, socialarbejdere og andre og når vi i Landstinget g Landsstyret først og fremmest tænker på os selv, så finder vi dette ikke retfærdigt og på sin plads.
Ikke mindst finder vi tiltaget ganske uden af trit med at man i forbindelse med finanslovsforslaget får år 2001 taler om at søge gennemføre en stram økonomisk politik, og at man nedbringer de alt for høje driftsudgifter. Vi ved endvidere, at Landsstyre har varslet en afskaffelse af ensprissystemet og dels har tanker om en huslejereform der vil medfører en forhøjelse af huslejepriserne i de kommende år. Erhvervsstøttetilskuddene og tilskuddet til indhandlingspriserne på lammekød vil blive nedsat og er allerede tildels blevet nedsat. Og dels er bygdebeboerne allerede udsat for alvorlige vanskeligheder for såvidt angår deres indhandlings- og produktionsforhold.
Når man ser på alle disse forhold under et mener Kandidatforbundet, at det er svært at acceptere, at forholdene her i landet indimellem bliver sammenlignet med forholdene i de gamle kommunistlande. For vi ved jo at selvom en del af befolkningen i det tidligere og nuværende kommunistiske land e har meget dårlige og strenge forhold at leve under, så sørger de folk der beskæftiger sig med politisk arbejde godt for sig selv, hvilket ikke undgår vores opmærksomhed. Vi håber at sådanne forhold ikke bliver indført i vort land.
Fra talerstolen her er der i mange år blevet talt om solidaritet ikke mindst har man også talt om at beskytte de mindrebemidlede. Dels har man også talt om, at man ikke alene bør tænke på pengene som vigtige, ikke mindst når man taler om de sociale forhold og vilkårene indenfor det sociale område.
Fra Kandidatforbundet vil vi derfor ikke uden videre gå ind for kravet og forslaget om at vederlagsstørrelsen for medlemmer af Landsting og Landsstyre forhøjes.
Vi har alene ikke kikket på selve indholdet af nærværende lovforslag, men som vi plejer at gøre undersøgt alle paragrafferne. Vedrørende ordlyden i § 5 stk. 3, og jeg citerer her, hvor der står, at her vil § 4 stk. 2 også være gældende”, så skal vi fra Kandidatforbundet vedrørende dette bede om, at man tænker over om § 4 stk. 2 ikke kan blive medtage her inden sagens 2. behandling. Det drejer sig om suppleanter, suppleantrejser og deres familiers muligheder for at være med.
Vi vil sætte spørgsmålstegn ved om der skal sørges for boliger til landsstyremedlemmerne ikke mindst under hensyn til den store boligmangel her i landet, da vi ikke fra Kandidatforbundet ser det hensigtsmæssigt, at landsstyremedlemmer der allerede bor i Nuuk også skal have en særlig bolig.
Endvidere vil vi anføre, at vi ikke mener, at for bolig til Landsstyreformanden og Landstingsformanden ikke er passende og heller ikke stemmer overens med, at man taler om solidaritet, og vi skal derfor henstille, at man tænker over om man ikke bør lave dette om samtidigt.
Vi mener ligeledes i Kandidatforbundet, at landstingsmedlemsskab ikke bør være bestemmende for, hvornår man vil kunne opnå at blive pensioneret. Derfor skal vi anbefale, at forslaget om at tidligere medlemmer af Landstinget og Landsstyret kan blive pensionere fra det fyldte 60 år, at det bliver sat op til det fyldte 63 år, hvad der jo er gældende fra alle øvrige levende borgere i dette land.
Fra Kandidatforbundet skal vi også minde om, at såfremt vi ikke alene skal tænke på os selv, at ikke valgte, men af kommunalbestyrelserne udpeget medlemmer af forskellige kommunale udvalg, at de jo forlader deres arbejdspladser med lønfradrag for at kunne gå til forskellige møde, og vi skal samtidigt henstille, at der skal arbejdes for at få dette forhold bragt i orden.
Med disse bemærkninger skal vi henstille at sagen inden 2. behandlingen overgår til behandling i et relevant udvalg.
Næste taler er Otto Steenholdt uden for partierne.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Hvis Landstinget som parlamentarikere havde forhøjet deres egne lønninger væsentligt i forhold til andre gruppe, ville jeg ikke have accepteret dette forslag. Jeg kan ikke huske, hvornår Landstinget vederlag gennem drøftelse sidst er blevet tilpasset. Det er derfor helt på sin plads med forslaget fra Formandsskabet.
Uanset hvilket land de folkevalgte stammer fra, er de meget bange for at fremsætte forslag om at forhøje egne vederlag. Selvom de ligesom alle andre mennesker ønsker at få flere penge.
Aviserne prikker meget til vælgerne når der er tale om forhøjelse af vederlaget til de folkevalgte. Og ikke mærkeligt nok er mange enige med dem. Men det værste er at der findes politiske grupperinger, der lader som om at de stritter imod sådanne forslag. Dette problem findes ikke kun her i landet, og disse grupper ved ganske udmærket, at når forhøjelserne først er vedtaget, så får de også selv glæde af dem.
Hvis der igennem lovgivningen var mulighed for ikke at foretage forhøjelse af disse gruppers væring mod forhøjelsen, så vil de have været foretrukket at bruge denne mulighed.
De procedurer der fremover skal bruges bliver klare igennem, og det er en af de fordele som forslaget har. Og man kan også sætte spørgsmålstegn ved, om muligheden for at ægtefæller og børn kan foretage besøgsrejser. Det rammer så på andre områder, f.eks. børns skolegang. Og vi må også huske på, at der er andre grupper i samfundet der arbejder, men som ikke har de samme muligheder.
Jeg mener at det er for meget at have det i forvejen høje vederlag som landsstyremedlemmerne modtager. Såvidt jeg husker er det op omkring 720.000 kr. årligt - mindst. Og det sætter spørgsmålstegn ved forslaget.
En af de fordele lovforslaget har, mener jeg er at beregningen af pensionsforhold til medlemsskabets længde er en god ting. Klare retningslinier om vederlag til suppleanter er en god ting, fordi det bakker op om de egentlige medlemmer.
Jeg vil gerne påpege det ret kraftigt, at der er politiske grupper der lader som om, at de ikke vil være med til forhøjelserne, og det vil jeg meget gerne se, når de får udbetalt reguleringsbeløbet efter nytår.
Landstingsformanden giver svar til partiordførerne.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Først skal jeg sige, at m.h.t. konstateringen jeg har, så er det glædeligt at samtlige har fået god inspiration af dette lovforslag. Det ser ud til at principperne i sin helhed så godt som har opbakning omkring sig.
Det sigte med at give lovforslaget fuldt ansvar for det parlamentariske arbejde for de enkelte medlemmer, at det også får opbakning, og jeg regner med at det fagudvalg der skal efterbehandle lovforslaget efter drøftelsen her skal vende og dreje de forskellige muligheder, for at finde brugbare løsningsmuligheder fremover.
I forbindelse med 1. behandlingen drøfter man lovforslaget i sin helhed i princippet og de enkelte dele af forslaget, selvom f.eks. Kandidatforbundet er uenige, alligevel ligger de op til at det skal undersøges. Og det fagudvalg der skal behandles alle disse spørgsmål, så skal jeg indstille, at fagudvalget behandler de faldne udtalelser fra medlemmerne mellem 1. og 2. behandling, og at udvalget får mulighed for igennem betænkning at fremlægge sine synspunkter.
Det vil nok ikke virke underligt, noget man også kom ind på, nemlig at der ikke har været foretaget høringer omkring lovforslaget udadtil. De relevante områder Landstinget, Landsstyret, der skal hører hinanden internt. Det er den del vi er forpligtet til at finde en løsning på.
Som det allerede er nævnt er der m.h.t. bemærkninger til lovforslaget omkring bestemte bestemmelser, er der etableret en særlig arbejdsgruppe af embedsmænd mellem Landsstyret og Landstinget. Arbejdet har så og sige ikke været så åbent, p.g.a. at man netop ikke kunne foretage høring udadtil, at der f.eks. ikke har været høring til kommunerne. Men selvfølgelig er det en mulighed at partierne internt kunne høre deres bagland. Det er en mulighed som altid står åbent.
Så vidt vi kan se er der en forbindelse med den grundlæggende debat her, at der ikke er grundlag for at kommentere specifikke områder i lovforslaget. De faldne bemærkninger fra Kandidatforbundet og fra Otto Steenholdt vil jeg gerne henvise til udvalgsbehandling. Tak.
Inden vi går over til næste taler, byder vi velkommen til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der nu er kommet til stede.
Næste taler er Anders Nilsson, Atassut..
Anders Nilsson, ordfører, Atassut.
Jeg kan forstå på Inuit Ataqatigiit, at de for såvidt også vil være med til at hæve vederlaget, men at det der bremser, det er det udbredte arbejde der er imellem landstingsmedlemmerne imellem samlingerne. Det vil man lægge et loft på, så vidt jeg forstår - via noget lovgivning.
Vi har været inde på de samme overvejelser i Atassut, og vi finder at det kan være meget svært at lovgive om det. Man kan have indtægter som man bare skubber, at man i virkeligheden arbejder og tjener penge men venter med at hæve. Der kan laves en masse ting med det. Vi mener, at det bør være en sag man klarer internt i partierne og en sag man klarer mellem den enkelte folkevalgte og vedkommendes vælger. Det er nok den måde det kan løses på.
Vi er glade for, at man vil lave det administrativt mindre besværligt med dagpengene. Vi er bange for at faste regler for sideløbende arbejde vil være meget svært at administrere, og det vil give meget uro. Vi mener, at det må kunne klares indenfor partierne og i forholdet mellem den folkevalgte og vælgerne.
Tak. Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet endnu engang.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Ja det havde været det bedste, hvis vi havde været et rigt samfund, og hvis vi havde været en befolkning ikke kun på 56.000 personer, så havde vi nok haft lettere ved at acceptere nærværende forslag om hævning af vederlagene.
Men f.eks. den danske Statsminister, hvor meget får han i løn ? Efter hvad jeg ved, får han en aflønning på 650.000 kr. om året, men her foreslås det at landsstyremedlemmerne i Grønland får en aflønning på omkring 720.000 kr. Hvis vi kikker på antallet af de folk, som vi servicerer - en befolkning på 55.000 på næsten 56.000 og kikker på befolkningsgrundlaget i Danmark, så kan vi se hvilke store forskelle der er.
Vi ved at Danmark har en befolkning på omkring 5-6 mio., og det er ikke så mærkeligt, at hvis de danske regeringsmedlemmer oppebærer en så høj en løn. Det kan ikke undre at Kandidatforbundet er imod, hvad man jo også kan undre sig over, ikke mindst fordi vi i Kandidatforbundet i vores arbejde altid har råbt op om de mangler der er i samfundet. Hvis vi alene kikker på folkeskolen på hvor stort et behov der er for forbedringer indenfor folkeskolen.
Og hvis vi kikker på, hvor få vores muligheder er for realisere alle vores ønsker, og hvis vi samtidigt kikker på Landsstyrets målsætninger om bl.a. en nedsættelse af driftsudgifterne til administration, hvis nærværende forslag bliver vedtaget vil driftsudgifterne stige med yderligere 5,4 mio. kr. På den anden side i forbindelse med nærværende forslag selvom formålet og baggrunden, så burde det ikke være sådan som Otto sagde, at vi ikke lader som om, at vi er imod, selvom vi inderst inde er for. Vi må høre befolkningens røst og stemme, det er også dem, der har valgt os ind, for at vi kan fremsætte vores synspunkter her.
Vi er ikke her for sjovt og bare for at være imod. Vi har tilstadighed råbt om at få forbedret de uddannelsessøgendes vilkår, at uddannelsesstøtten steg, at man løste de ældres problemer, men hvad sker der, der sker ikke noget, der bliver ikke tage større initiativer for at løse problemerne.
Det er meget beskæmmende at når man arbejder på løsning af problemet, at man siger ja tak, det vil selvfølgelig være glædeligt for medlemmerne, men det i gør, det sker kun i kommunistiske lande, hvor vælger kun tænker på sig selv. Det kan der ikke herske tvivl om. Hvorfor vi ikke bruger denne talerstol som valgflæsk, men taler ud fra realiteterne, det vil jeg have at i erindre. Tak.
Jeg skal lige minde om at det sagen drejer sig om er landstings- og landsstyremedlemmers vederlag, og jeg skal også præcisere, at vi såvidt muligt skal holde følelserne udenfor, da det er nogle klare forslag vi skal tage stilling til.
Dernæst er det udenfor partiordførerrækken Per Berthelsen, Siumut.
Per Berthelsen, Siumut.
Jeg har ikke undgået at bemærke at i den nærværende debat og i forbindelse hermed de argumenter der er imod, at det er en der har dobbelt arbejde som ikke bruger hele sin tid på at arbejde for befolkningens interesser og oppebærer dobbelt løn. Det vil også være godt at sidde i mindretal og vide det og gratis kritisere andre medlemmer. Jeg mener, at vi fra Siumuts side i forbindelse med vurdering af sagen at forslaget er i overensstemmelse med vores intentioner, og at det er et godt initiativ at nærværende forslag er blevet fremsat.
Således at vi derigennem også klar kan realisere de intentioner der f.eks. er omkring vores politiske målsætninger, at man skal animere til, at man skal beskæftige sig med politik, men det er ikke kun det, vi har et stort ansvar- ikke kun frem til næsetippen men også m.h.t. fremtiden. Vi mener at forslaget er velunderbygget og velbegrundet. Og jeg finder det ikke særligt tillidsvækkende at man sammenligne vort lands styreform med styreformen i de tidligere kommunistiske lande, da sagen jo her drejer sig om, at vi har et repræsentativt demokrati, hvor vælgerne kan følge med i hvad der sker, hvorfor jeg mener at sådanne sammenligninger ikke hører nogen steder hjemme, og at man faktisk burde beklage sig over, at man kan tillade sig at sige sådanne nogle ting her fra talerstolen.
Jeg er meget glad for Ottos bemærkninger om at det er gratis at være imod, mens at man på den anden side når forslaget bliver vedtaget, at man så har det store smil fremme, når man skal hæve det beløb som står på ens konto pr. 1. januar år 2001.
Dertil vil jeg også tilføje at ethvert medlem af denne sal i forbindelse med ethvert lovforslag, at de har mulighed for at fremsætte ændringsforslag, hvorfor jeg gerne vil overfor Kandidatforbundet i denne sag opfordre til, at de straks fremsætte ændringsforslag til, hvordan nærværende forslag kan ændres, således at man åbner op for at landstingsmedlemmerne der ikke ønsker at deres aflønning bliver forhøjet, at de får mulighed for ikke at modtage forhøjelsen.
Det vil være helt på sin plads som kan respekteres. Jeg selv ligger vægt på, og har heller aldrig glemt, at der i den gamle historie fortælling om Navaranaaq, at Navaranaaq bed sig selv i halen, fordi hun løj, fordi hun viste hvordan de virkelige forhold er - bagtalte de andre. Det er ikke på den måde, jeg vil arbejde.
Næste taler udenfor partiordførerne, Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Jeg vil gerne udtale mig som enkeltperson og ikke som repræsentant for Kandidatforbundet fordi landstingsmedlemmer og de mennesker der besidder dobbeltstillinger, det er deres eget ansvar.
Os landstingsmedlemmer der ikke har noget arbejde ved siden af kan alle klart se, at vi ikke får ret meget. Det er vores udgifter, der drejer sig om i anførelsestegn ”gennem vores lønninger”. De landstingsmedlemmer der ikke besidder en dobbeltstilling i forhold til andre, i forhold til direktører i organisationer m.v., der får vi mindre løn. Det er min ret at sige, at en regulering, en forhøjelse og tilpasning af landstingsmedlemmernes vederlag er en god ting.
Og man kan også alene se på forskellen mellem Landsstyrets vederlag og landstingsmedlemmernes vederlag og hvor stor forskellen egentlig er. Men de har jo deres ansvar. Når vi som udvalgsmedlemmer skal ud på udvalgsrejse, der er vi mange gange nødt til at blive hjemme p.g.a. vores arbejde. Så det er en god ting at tilpasse vederlagsforholdene.
Til Per Berthelsen skal jeg m.h.t. Per Berthelsens udtalelser ikke udtale mig omkring spørgsmålet om man er kommunist eller ej. Men det er meget begrænset med det nuværende vederlag at klar sig til dagen og vejen.
Jeg ved at Formandsskabet og deres embedsmænd graver de her ting op igen og kikker dem efter i sømmende m.h.p. at finde frem til en fornuftig løsning.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.
Jeg skal understrege, at der et klart flertal der ønsker at henvise forslaget til behandling i Lovudvalget, der vil jeg gerne henstille at man ikke tage andre ting op som ikke vedrører selve forslaget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet for 3. gang, for en kort bemærkning.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Historien er et godt eksempel på at finde en løsning. Vi ved at der op til 5 mia. kr. er behov for at rette op på samfundsholdene. Velvidende om at der er brug for disse penge, så vil vi give os selv. Hvorfor skal vi ”lyve” overfor de der virkelig har behov. Det er at narer Navaranaaq.
Ethvert landstingsmedlem må vide, at Hjemmestyret har regel der er blevet vedtaget af Landstinget i 1994 nemlig, at derudover at arbejde som landstingsmedlem at have en civil ansættelse, der skal der foretages fratrak i løn som landstingsmedlem. Jeg ved ikke om det samme gælder for borgmestre, men m.h.t min dobbelte stilling, så er det ikke sådan at jeg får ekstra penge.
Dem der ikke bare vil stå arbejdsløs vil ikke vente gennem længere tid. Jeg skal ikke benægte, at jeg arbejder udover det at arbejde som landstingsmedlem. Og det er ikke noget føler jeg der kan begrænse min mulighed for at gøre det. Vi skal jo også leve til andet end det parlamentariske arbejde.
Loritha Henriksen.
Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Jeg mener, at jeg på Kandidatforbundets vegne, at det ikke kun er Anthon der har den holdning. Vi har nøje drøftet spørgsmålet og jeg skal også tilføje at ytringsfriheden ikke skal lægges en bremse på men tværtimod respekteres. Jeg vil ikke kikke andre over deres skuldre, for at få vide hvad de får eller hvordan det er.
Tak. Og Landstingsformanden Ole Lynge giver et svar. Otto Steenholdt frafalder. Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Fra Inuit Ataqatigiit skal vi sige, at det som Mogens Kleist sagde for lidt side, at der stilles store krav til at arbejde som landstingsmedlemmer. Ikke mindst når udvalgene har udvalgsvirksomhed udover samlingsperioderne i Landstinget, fordi det er svært at fulgt med i, hvad udvalgene hver især skal beskæftige sig med.
Efter Forretningsordenen fra 1999 der kan man ikke komme uden om at landstingsarbejdet er et helårsarbejde - et fuldtidsarbejde. Og jeg ved at der er behov for igennem Finansudvalget at nøje vurdere disse ting.
Til Anthon Frederiksen kan jeg også sige, at der Vederlagsloven står, at man ikke kan besidde 2 stillinger som tjenestemand. Så jeg mener at fuldt ud skal koncentrere sig om sit arbejde som landstingsmedlem, det er en vigtig ting.
Landstingsformanden giver svar.
Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit, Landstingsformand.
Hvad Folketingets formand tjener som eksempel for at sammenligne, der skal jeg m.h.t. det oplyse at i henhold til bestemmelser for år 2000, der får de 1.222.000 kr. sådan cirka med tillæg.
Vi efterlyser en balance m.h.t. ansvarsforholdene og vedlæggelsen for det. Og jeg kan fornemme at der er behov for endnu engang at afveje tingene mod hinanden. lønninger bliver normalt fastsat igennem almindelige forhandlingsretlige veje, og vi landstingsmedlemmer som både er arbejdsgivere men som også er arbejdere, der er det kun igennem lovgivningen, at vi kan tilrette vores vederlag.
Et grundlæggende flertal er klar, nemlig at lovgrundlaget for fuldt tilslutning, der er flere punkter der skal vendes og drejes før den endelige vedtagelse gennem udvalgsarbejde. Jeg mener personligt at det endnu en gang skal understrege at der er tale om vederlæggelse for Landstinget og Landsstyret. Andre forhold bliver berørt igennem finanslovsforslaget - mange andre forhold.
Jeg tænker mere på Kandidatforbundets ordførers tale, men det kan selvfølgelig ikke sammenholdes med en almindelig timelønnet arbejders løn eller en kontormands løn. Vi har et ansvar for landet og dets befolkning i vores arbejde.
Jeg takker partierne og Kandidatforbundet for de faldne bemærkninger under drøftelse af punktet.
Næste taler er Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
I forbindelse med efterårssamlingen er det gentagne gange blevet sagt fra Atassut og Kandidatforbundet, at der er behov for at bruge 5 mia. kr. til renovering, hvis det ikke er at lade som om man ikke ved det, så må det skyldes noget andet. Landstinget har besluttet gennem 3 års arbejde og undersøgelser sammen med den danske regering påbegyndt processen med renoveringsarbejdet.
Og vi fastlægger årlige finanslove, og i har tillagt det en stor betydning at så store bevillinger ikke blot gennemføres via tilkaldt arbejdskraft udefra. Så der er planlægningsarbejde der går ud på at dele opgaven igennem en årrække, og vores egen formåen til at løfte opgaven er også begrænset det må vi erkende. Så det at man lader som om at man ikke ved tingenes rette sammenhæng, det er en ikke brugbar metode at anvende her.
Uden for partiordførerrækken har Daniel Skifte også bedt om ordet.
Daniel Skifte, Atassut.
For en ganske kort bemærkning. Jeg vil ikke igangsætte en ny debat, men for såvidt angår Landsstyremedlemmets bemærkninger til Atassut og Kandidatforbundet, så er Atassut også blevet nævnt. Så skal jeg meddele at Atassut ikke vil drøfte renoveringsplanen nu, og jeg kan ikke acceptere Landsstyremedlemmet for Økonomi bemærkninger om Atassut.
Så har Landsstyremedlemmet for Økonomi bedt om ordet.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Vi skal have evnen til at forstå her fra denne talerstol. Jeg har sagt, at det vi har sagt to gange her under denne samling, jeg sagde ikke i dag, men under nærværende samling. Tak.
Anders Andreassen, Siumut, 1. næstformand for Landstinget.
Således er behandlingen af punkt, Daniel Skifte Atassut har bedt om ordet igen for en ganske kort bemærkning.
Daniel Skifte, Atassut.
Vi må undgå sådanne små debatter. Vi drøfter et fast punkt som styres at Landstingsformanden, hvorfor ordstyren også har ansvar for, at det vi snakker om er det punkt, som vi drøfter netop nu.
Anders Andreassen, Siumut, 1. næstformand for Landstinget.
Under denne samling er der en hel del andre punkter, det er ikke dem vi skal drøfte, vi skal drøfte essensen af det forslag, som vi nu drøfter.
Jeg har blot præciseret hvad vi drøfter, og skal anmode Landstingets medlemmer om, at de tager udgangspunkt i nærværende forslag, hvorfor jeg ikke skal gentage det.
Således er behandlingen af punkt 30; Forslag til landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. 1. behandlingen tilendebragt, og inden 2. behandlingen skal den behandles i Lovudvalget, hvorefter den vil blive 2. behandlet her i salen.