|
Dagsordenspunkt 25-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2000
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Landsstyret foreligger herved baggrunden for de anordningsændringer der er fremlagt til ændring af den nugældende kongelige anordning nr. 818 af 11. september 1996 om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskader i Grønland.
Baggrunden for ændringen af anordningen er hovedsageligt et ønske om, at få forbedret ordningen ved at man sidestiller den grønlandske ordning med den danske ordning på området.
Samtidig med fremsættelse af anordningsændringerne, så gennemføres der betydelige forbedringer af administrationen af gruppeforsikringen, som vil medfører en lettere og mere gennemskuelig administration af ordningen.
Der gennemføres en bedre balance mellem forsikringspræmieindbetalingerne og erstatningsudbetalingerne, således at gruppeforsikringsordningen på sigt i langt højere grad end tilfældet er i dag giver en egentlig forsikringsordning, som eventuelt derefter vil kunne overdrages til et eller flere private forsikringsselskaber. Derved vil gruppeforsikringsordningen ligeledes kunne adskilles fra Nævnet, nemlig fra Arbejdsskadeforsikringsnævnet.
Ændringen af anordningen vil blandt andet medføre 3 væsentlige ændringer:
Den første væsentlige ændring vil medføre afskaffelse af karensperioden for personer som får en arbejdsskade. I den gældende anordning er der en karensperiode på 3 uger, d.v.s. at man først efter 3v uger efter en arbejdsskade kan modtage sygedagpenge. Med de fremsatte anordningsændringer vil man kunne få sygedagpenge fra den første hele fraværsdag efter en arbejdsskade.
Den anden væsentlige ændring vil være indførelse af et administrationsbidrag. Administrationsbidraget vil medføre, at Nævnet for Arbejdsskadeforsikring for fremtiden vil kunne opkræve administrationsbidrag fra de forsikringsselskaber, hvori arbejdsgiverne er forsikret før Nævnets behandling af arbejdsskadersager.
Det skal bemærkes, at administrationsbidraget ikke opkræves i sager der er omfattet af gruppeforsikringsordning.
Dem tredje væsentlige ændring er, at der åbnes mulighed for betaling af Nævnets behandling af personskadesager - de såkaldte P-sager - d.v.s. i skader hvor Nævnet for Arbejdsskadeforsikring høres og afgiver udtalelse om en skades omfang.
Af andre ændringer eller forbedringer i anordninger kan nævnes at overgangsbeløbet til efterladte i forbindelse med dødsulykker forhøjes fra de nuværende 75.100 kr. til 105.000 kr. Ligesom kravet til samlivsperiodens længde i forbindelse med erstatning til efterladte ændres fra de nuværende 5 år til 2 år.
Endvidere bortfalder de hidtidige statstilskud til nedsættelse af præmie for enkeltmandsvirksomheder som ikke er medlem af gruppeforsikringen. Dette betyder en årlig besparelse for Staten på ca. 900.000 kr.
For såvidt angår gruppeforsikringen har Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked afholdt et miniseminar i maj måned i år med repræsentanter for de relevante organisationer, herunder repræsentanter fra Arbejdsskadestyrelsen.
Resultaterne fra dette miniseminar arbejdes der videre med Direktoratet, således at der i forbindelse med ikrafttræden af den nye anordning udarbejdes en bekendtgørelse, som vil omhandle hele den fremtidige administration af gruppeforsikringsordningen.
Der foregår forhandlinger mellem Arbejdsskadestyrelsen, Finansministeriet og Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked om en fordeling af udgifter og indtægter ved den fremtidige drift samt udviklingen af området.
Med disse ord fremlægger Landsstyret hermed ændringsforslaget af Kongelig Anordning nr. 818 af 11. september 1996 om ikrafttræden af lov mod sikring af følger af arbejdsskade i Grønland til Landstingets beslutning.
Tak. Så går vi over til partiernes ordførere. Første taler er Tommy Marø, Siumut.
Tommy Marø, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende kommentarer til Kongelig Anordning nr. 818 af 11. september 1996 om beslutningsforslag om ikrafttræden af lov om arbejdsskader i Grønland. Vi skal fra Siumut indledningsvis udtale, at det er meget vigtigt, at man har sikret sig mod arbejdsskader eller forsikring af arbejdsgiveren i Grønland.
På vegne af Landsstyret sagde Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen, i forbindelse med beslutningsforslaget, at det kan sidestilles med den danske ordning med budskab om en bedre administration af ordningen som følge af en arbejdstagerskader. Og vi er fra Siumut meget godt tilfredse med det.
I Siumut er vi glade for, at man i ændringsforslaget ligger op til en afskaffelse af karensperioden, således at man kan få sygedagpenge fra den første hele fraværsdag efter en arbejdsskade i stedet for de nuværende 3 uger. En af de forbedringer, der vil være ved anordningsændringen er også, at man ved skader med døden til følge, at overgangsbeløbet til de efterladte forhøjes fra de nuværende 75.100 kr. til 105.000 kr.
Og ligeledes er vi i Siumut tilfredse med, at overgangsbeløbet ved et en skadelidt død tilkommer samleveren, hvis samleveren på tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de to sidste år mod de nugældende 5 år.
I Siumut er vi glade for, at Arbejdsmarkedsdirektoratet bl.a. med deltagelse fra Arbejdsskadestyrelsen har afholdt et miniseminar om gruppeforsikringen. Således er finansieringen enmandsvirksomheder og gruppeforsikring sikre.
Uden at dykke ned i de enkelte bestemmelser, men fordi det kan være uforståelige for lytterne skal vi klart udtrykke, at der ved arbejdsskader ved døden til følge, er det sikret, at arbejdsgiveren eller forsikringsselskabet udbetaler erstatning.
Og vi er i Siumut glade for, at loven mod sikring af følger af arbejdsskader er gjort mere forståelig, ligesom der sker økonomiske forbedringer for arbejdstageren og dennes familie, hvad der fremgår af lovens paragraffer 9, 10, 16, 31, 40, 60, 78 og 80.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut henvise forslaget til en nærmere vurdering i Arbejdsmarkedsudvalget inden ændringsforslaget til Kongelig Anordning nr. 818 af 11. september 1996 om beslutningsforslag om ikrafttræden af lov om arbejdsskader i Grønland går videre til 2. behandling. Tak.
Så er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om anordning om ikrafttræden for lov om sikring mod følger af arbejdsskader i Grønland.
Atassut har konstateret, at nærværende forslag har stor betydning for det grønlandske samfund ikke mindst for det arbejdende folk. Når den foreslåede lov træder ikraft, så vil enhver der har arbejdet for en grønlandsk arbejdsgiver med en fat løn eller som midlertidigt ansat med en fast løn - uanset hvor længe hyren har været - modtage erstatning som følge af arbejdsskade i henhold til denne lov om sikring mod følger af arbejdsskader i Grønland.
En af de vigtigste mærkesager m for Atassut har altid været, at vi går meget ind for Rigsfællesskabets opretholdelse, og det til trods for, at vi er geografisk placeret langt væk fra moderlandet og vores livsbetingelser er vidt forskellige.
Atassut har haft rig lejlighed til at få dokumentation for, at de danske ring lovgivningsmæssigt har beskyttet os, der bor i et barks land, og det til trods for, at vi har opnået Hjemmestyre gennem anordning om ikrafttrædelse af loven i Grønland, vel af mærke af danske love, som har stor betydning for Grønland.
Med disse korte bemærkninger skal Atassut hermed give sin fulde tilslutning til nærværende beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskader i Grønland. Tak.
Så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit anser det på sin plads og tilslutter sig, at Kongelig Anordning nr.118 af 11. september 1996 skal ændres på grundlag af Nævnet for arbejdsskadeforsikrings arbejde, således at den grønlandske lov sidestilles med den danske.
Vi har nogle korte bemærkninger til de 3 primære ændringsforslag i loven.
Inuit Ataqatigiit tilslutter sig den første ændring, som vil medføre afskaffelse af karensperioden på 3 uger. Med det fremsatte vil den der har lidt arbejdsskade kunne modtage sygedagpenge fra den første hele dag efter arbejdsskaden, og vil gerne fremhæve, at vi anser det helt på sin plads.
Såfremt arbejdsskaden medfører døden fremgår det også af anordningen, at efterladte vil få erstatning. Vi vil gerne forespørge Landsstyremedlemmet om, hvorledes de efterladte stilling vil være, såfremt den arbejdsskaderamte afgår ved døden, og hvor hurtigt disse vil kunne modtage erstatning.
Vi skal ligeledes meddele vores fuldstændig enighed med ændringsforslag nr. 2, som går ud på, at Nævnet for Arbejdsskadeforsikring efter en arbejdsskade vil kunne opkræve administrationsbidrag fra forsikringsselskaberne, hvorfra forsikringstageren er forsikret.
Og vi er desuden enig i det 3.ændringsforslag. Vi mener således, at såfremt der betales til forsikringsselskaberne, så må omkostningerne til behandling af forsikringssagerne selvfølgelig betales af pågældende forsikringsselskab. Men i har vanskeligt ved at forstå, hvorfor gruppeforsikringsordningen ikke sidestilles som de forannævnte.
Vi henstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget i sit videre arbejde, at man behandler vanskelighederne i administrationen af fiskernes, fangernes og borgernes gruppeforsikring grundigt, således at disse forhold hurtigst muligt bringes i orden.
Inuit Ataqatigiit skal udtrykke tilfredshed med de forbedringer, som ændringerne vil medføre, og uden at gå yderligere i detaljer, går vi ind for disse.
Tilsidst vil vi udtrykke vores hjertesuk over, at der er alt alt for mange trykfejl i den grønlandske udgave, og vi skal ønske at disse bringes i orden.
Med disse bemærkninger henstiller vi til, at forslaget behandles grundigt i Landstingets Arbejdsmarkedsudvalg.
Anthon Frederiksen, 3. næstformand for Landstinget.
Inden vi går over til næste taler, så skal jeg erindre om, at det er et beslutningsforslag vi taler om, så skulle der gerne være et flertal af landstingsmedlemmer, så vi kan beslutte, at forslaget skal overgår til viderebehandling.
Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til nærværende beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om anordning om ikrafttræden af lov om sikring af følger af arbejdsskader i Grønland, fremlagt af Landsstyremedlemmet for sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Efter at have nøje gennemgået nærværende beslutningsforslag, og den der til hørende anordningsudkast, så har vi bemærket, at karensperioden foreslås afskaffet, således at man kan få sygedagpenge allerede fra den første hele fraværsdag efter en arbejdsskade.
En af de ting i ændringsforslaget der nævner er, at der indføres en ordning med administrationsbidrag, således at forsikringsselskaberne bidrager til Direktoratets sagsbehandling af enkelte forsikringssager.
Vi har også bemærket, for såvidt angår P-sager, de såkaldte P-sager, hvor man åbner mulighed for, at få betaling af Nævnets behandling af personskadesager, d.v.s. sager, hvor Nævnet høres og afgiver udtalelse om en skades omfang.
Vi er ligeledes glade for, at overgangsbeløbet til efterladte i forbindelse med dødsulykker forhøjes, ligesom man forkorter de krav til samlivsperiodens længde i forbindelse med erstatning til efterladte. Og vi mener og ønsker, at disse erstatningsbeløb udleveres hurtigst muligt efter et dødsfald.
Jeg har i forbindelse med, gruppelivsforsikring, som der har været debat om, vi mener at gruppeforsikringsordningen er meget vigtigt for fiskerne, fåreholderne og fangerne.
Med disse korte bemærkninger, skal vi henvise sagen til behandling i rette udvalg.
Så er det Otto Steenholdt, uden for partierne.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg skal ikke ligge skjul på, at danske arbejdstagere, at jeg altid har ønsket, at vi i Grønland indførte en ordning, der også gjaldt i Danmark, og jeg er glad for, at dette ønske nu realiseres ved nærværende anordningsudkast.
Jeg er fuldt ud enig i forslaget, jeg har ingen grund til at bemærke noget yderligere, men har dog alligevel nogle små bemærkninger.
Jeg mener, at der er behov for en stramning omkring styringen af gruppeforsikringsordningen. Og for os, der ikke er helt vilde med at forsikre os, så må vi forstå, at en gruppeforsikringsordning ikke alene gælder en selv, men at disse også gælder efterladte og erstatning i forbindelse med erhvervsudygtighed, for hvis man ikke har forsikret sig, så vil dette ramme familierne hårdt.
En af de væsentligste ændringer i forslaget, som jeg gerne vil nævne er, at man kræver, at karensdagen afskaffes, således at man får sygedagpenge fra den første hele fraværsdag efter en arbejdsskade, det har længe været et ønsker, og jeg er glad for, at dette nu endelig bliver en realitet.
Selvom der er adskillige forbedringer, så vil jeg ikke undgå at nævne, at man forhøjer det overgangsbeløb, som efterladte får i forbindelse med dødsulykker, ligesom jeg også er glad for, at kravene til samlingsperiodens længde nedsættes fra de nuværende 5 år til 2 år, og det finder jeg helt på sin plads.
Og med disse korte bemærkninger, byder jeg forslaget velkommen. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked med et svar til partiernes bemærkninger.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Til partiernes, Kandidatforbundets og den uafhængige ordførerindlæg, så er jeg glad for den støtte, som man giver forslaget. Siumut, Atassut og den uafhængige støtter forslaget fuldt ud uden spørgsmål og bemærkninger, og det siger jeg atter engang tak for.
Og til det de af de andre partiers stillede spørgsmål, så har jeg følgende bemærkninger. Til Inuit Ataqatigiits spørgsmål vedrørende, at såfremt arbejdsskaden medfører døden, hvor hurtigt de efterladte vil kunne modtage erstatning.
Dertil er det normalt, at forholdene er sådan, at sagsbehandlingen foregår på den måde, at i henhold til anordningen, at hvis arbejdsskaden sker midt under arbejdstid, så har man pligt til, at melde den til os inden der er gået 48 timer.
Ved dødsfald, så bliver dette normalt behandlet som hastesager, og der skal derfor ganske kort
siges, at det betyder, at de efterladte kan få en erstatning indenfor 1 eller 2 måneder efter dødsfaldet.
For såvidt angår erstatning til efterladte, så er det allerede nævnt, og for såvidt angår, så får de i år et beløb på 75.000 kr. nu, og det er altså foreslået sat op til 105.000 kr. Men når pågældende har været forsørger, så foregår erstatningen på den måde, at man beregner pågældende årsløn, og man får således en erstatning på 30 % af pågældende årsløn, som udbetales månedsvis til efterladte.
Hvis pågældende har haft børn, får børnene også en årlig erstatning, som består af 10 % af afdødes årsløn, som, også udbetales månedsvis, og disse udbetales til - når barnet fylder 18 år, men kan udvides til at stoppe ved de 21. år.
Derudover hvis den døde ved arbejdsulykke er forsørger, så er der også en mulighed for, at hvis han f.eks. har boet med sine bedsteforældre, at der også kan tildeles dem en erstatning i visse tilfælde, og jeg håber, at have besvaret det stillede spørgsmål.
Der blev samtidig stilles spørgsmålstegn ved og rejst en del bemærkninger omkring administrationen af gruppeforsikringsordning, hvorfor man spørger, hvorfor de der forsikrede ikke skal betale administrationsbidrag. Baggrunden herfor er, at man ikke vil pålægge fangere, fiskere og fåreholdere en ekstra afgift, fordi de bidrag de ellers skulle betale ville være langt større end de bidrag, vi vil få ind fra anden side, hvorfor kravet om administrationsbidrag ikke gælder for selverhververe.
Til den debat der har været omkring gruppeforsikringsordningen, så bliver der fra Kandidatforbundet stillet spørgsmål herom, og jeg finder det helt på sin plads, at spørgsmålet bliver stillet.
Gruppeforsikringsordningen har vi haft problemer med de sidste 10 år, 1991, 92, 93, 94, vi har måtte eftergive det vi havde til gode i forsikringspræmier, og denne eftergivelse har alene, som bl.a. også skyldes at man fra Hjemmestyrets side ikke har sendt regninger ud, og det har koster de offentlige kasser omkring 10 mio. kr. i mistede forsikringspræmier. Efterfølgende blev det lovet at man skulle løse problemet, men problemet fremkom igen i 1996, 97, 98, 99, hvor man også ikke fremsendte regninger på forsikringspræmier, også fordi man på kommunalt niveau ikke havde registreret hvem der skulle betale disse forsikringsbeløb.
Vi arbejder aktivt på, at finde en løsning på problemet, og at dette problem løses hurtigst muligt, således at vi i fremtiden undgår de problemer, vi har haft tidligere.
Først for så vidt angår de tekniske problemer, så er disse blevet løst, hvorfor vi i april, så fremsendte vi gruppeforsikringspræmieindbetalingsfaktura for 1996, vi har allerede på forhånd hørt, at man vil klage over dette.
Og vi har prøvet, at være på forkant med udviklingen, således at vi har haft drøftelse med de pågældende organisationer og forsikringsselskaber og de danske institutioner, som vi har arbejdet sammen med, så har vi afholdt et miniseminar, som blev en realitet den 5. maj i år, og her henviste deltagerne til, at Landsstyret kunne arbejde videre med problemet, for at løse de problemer der har været omkring gruppeforsikringsordningen.
Der blev der foreslået, at man betalte de forsikringspræmier, for så vidt angår 1996, for såvidt angår 1997 og 1998 blev det foreslået, at kommunerne og Hjemmestyret, at da de var medvirkende til, at man ikke sendte opkrævninger ud, at Hjemmestyret og kommunerne deltes om udgifterne for 1997 og 1998.
Hvor man også blev enig om, at præmierne for 1999 skal betales af de forsikrede. det har vi fremlagt overfor Landsstyret i juni i forbindelse med landsstyreoplæg, hvor vi har indstillet og foreslået, at der for såvidt angår 1997 og 1998, at beløbet på 5,8 mio. kr., at man forhandlede mellem kommunerne og Hjemmestyret om fordeling af disse på baggrund af henstillingerne fra miniseminaret, og at den efterfølgende blev sendt videre til godkendelse i Landstingets Finansudvalg.
Dette blev godkendt fra Landsstyret den 22. juni i år, og efterfølgende har der selvfølgelig efter at vi er blevet det pålagt, fremsat et løsningsforslag til KANUKOKA, hvor gruppeforsikringen i dag er ordnet på en sådan måde, at du skal være forsikret hele året, men hvor du først skal betale forsikringsbeløbet det efterfølgende år, og det er selvfølgelig uforståeligt, fordi man skal selvfølgelig forsikres forud, at man først betaler når man skal sikres, og ikke efter forsikringspræmiens udløb.
Vi har med Staten aftalt for at løse dette problem, at Staten eftergiver et års gæld med en værdi på 2,6 mio. kr., således at der for såvidt angår 2002, så vil Staten betale dem. Vi har således fået en teknisk løsning på en del af problemet, og i samarbejde med de grupper, som forslaget omhandler.
Vi er fornylig også stødt på et problem, at Staten har krævet, at man først har været villig til at være med til at betale, hvis vi får en fornuftig ordning med KANUKOKA i stand. Men da vi henvendte os til KANUKOKA, så viste det sig, at KANUKOKA ikke havde givet sin deltager mandat til at aftale på KANUKOKA=s vegne, og at man ikke ønskede at bidrage med et beløb til ordningen.
Fordi KANUKOKA mente, at for såvidt angår enkeltpersonens gæld, s¨å er det kun Landstinget der kan løse problemet. Denne holdning fra KANUKOKA=s side, vi har drøftet dette med KANUKOKA, men henvendelsen er blevet besvaret, at de ikke føler, at der er behov for et sådan møde, fordi de ved, hvad det er jeg vil.
Det er selvfølgeligt meget beklageligt, men i har på forhånd forventet en sådan holdning, da vi ikke hørte fra dem i lang tid, men det vi nu er i gang med, at vi retter en henvendelse til samtlige kommuner, fordi vi ikke kan samarbejde med deres sammenslutning, det finder vi er nødvendigt, at vi går videre til de enkelte kommuner uden om Landsforeningen.
Det jeg har anmodet om, at man forstår er, at nærværende aftale, at den er en absolut fordel for alle kommuner, da forholdene er sådan, at hvis kommunerne ikke er enig og siger nej, så må vi i næste uge fremsende samtlige opkrævninger fra 1996, således at vi også sender opkrævninger fra 1997, 1998, og 1999l
Og hvis disse ikke er indbetalt efter 30 dage, så kan vi hente disse beløb fra de midler, som vi giver kommunerne i bloktilskud, således at det er kommunerne der får problemet, og det vil betyde, at kommuner kommer til at hænge op på 7,5 mio. kr., selvom de under nærværende tilbud, som alle har været enige om, og at deres bidrag kun vil være på 2,6 mio. kr., hvorfor hvis kommuner ikke viser vilje til at være med omkring en løsning, så vil det være lidt generende, men det jeg gerne vil frem til.
Og som også er et svar til Mogens Kleist er, at problemerne omkring gruppeforsikringsordningen, at de problemer der har været er ved at være løst, og vi har aftalt, hvordan vi for fremtiden løser dette problem, det har vi allerede lagt planer om, og hvis kommunerne er villige til at være med.
Og jeg håber, at min forklaring kan tages til efterretning. Tak.
Anthon Frederiksen, 3. næstformand for Landstinget.
Da der ikke er flere der har bedt om ordet, så vil jeg foreslå, at dagsordenspunktet henvises til videre behandling i Landstingets Arbejdsmarkedsudvalg.
Og hvis der ikke er nogen der er imod, så anser jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Tak.