|
Dagsordenes punkt 86-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag
den 29 oktober 1998
Indledningsvis vil jeg spørge er det ikke på tide, at etablere en arbejdsgruppe m.h.p. en tilpasning af fiskeriflåden og hvordan skal vi planlægge det videre arbejde inden for fiskerisektoren, og jeg forkorte mit forslag
Vi har jo et fiskeriråd her idag, som er sammensat at repræsentanter fra fiskeriorganisationer og landanlæggene inden for fiskeriproduktion samt biologer, og disse grupper forestår rådgivning af Landsstyret i spørgsmål vedrørende udvikling af fiskerierhvervet og udnyttelsen af ressourcerne.
Men ikke desto mindre kommer der problemer hos fiskerne fra dag til dag og det er så mit udgangspunkt for mit forslag.
Ser man på disse forhold under et, og selvom der pågår en tilpasning af fiskeriflåden ved kondemnering samt tilpasning af fiskeriområdene ud fra fiskeriressourcer og ressourcer ud fra skaldyr er blevet begrænset, så mener jeg at det er nødvendigt om der ikke kan etableres en arbejdsgruppe m.h.p. tilpasning af fiskerflåden i Grønland.
Med denne forkortede udgave har jeg fremsat mit forslag. Tak.
Og
jeg skal understrege, at taletiden er
begrænset til 10 minutter i første omgang, og vi skal såvidt muligt overholde
disse taletider.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med en besvarelse.
Landstingsmedlem Lars Karl Jensen har i henhold til § 41 i Landstingets forretningsorden fremsat forslag om etablering af en arbejdsgruppe m.h.p. tilpasning af fiskeriflåden i Grønland.
Nærlæser man forslagsstillerens uddybende bemærkninger ligger det snublende nært at antage, at han i virkeligheden efterlyser et tiltag i retning af forbedrede landingsfaciliteter for den allerede eksisterende flåde.
Det er ubestrideligt rigtigt, at der af og til opstår problemer med fiskernes landingsmuligheder af den ene eller anden grund, årsagerne kan være fysiske nedbrud i de eksisterende landanlæg, tekniske installationer, men der kan også være tale om forhold, hvor de anbragte mængde overstiger det til rådighed landanlægs kapacitet og derfor må afvises.
Det skal i den sammenhæng straks nævnes, at Landsstyret er sig disse forhold bevidst og målrettet arbejder på at afhjælpe disse, der er midlertid tale om en langsigtet udvikling snarer end en her og nu løsning, idet der vil være involveret ganske mange økonomiske midler i et udviklingsforløb, hvor landingsmulighederne og ressourceudnyttelsen søges optimeret i et parallelt forløb.
Betragter vi problemerne i række følge kan vi konstatere, at flådestrukturtilpasningen inden for den havgående del af rejeflåden er tilendebragt. Her har vi en situation, hvor kapaciteten passer meget godt til de tilrådighed stående ressourcer.
Hvad vi ofte glemmer er, at en lignende og måske en mere dramatisk flådestrukturtilpasning også har fundet sted i den havgående flåde af torsk- og hellefisketrawlere. Vender vi os til den kystnære rejeflåde er der tale om, at en flådestrukturtilpasningsordning har været en økonomisk og driftsmæssig mulighed siden de individuel omsættelige bådkvoteringer blev indført 1. januar 1997.
Processen er også kommet igang, men da den efter Landstinget erklærede ønske skal foregå på frivillighedens grundlag har den været noget langsommere end tilfældet var i den havgående del af flåden. Men vi kan dog i dag konstatere, at antallet af rejefartøjer det kystnære fiskeri inden for det seneste år er faldet fra 130 til 80. Betragter vi de i de seneste års stærkt ekspanderede aktiviteter i hellefiskdistrikterne i Nordgrønland kan det ligeledes konstateres, ar Landsstyret aktivt søger at gribe ind i strukturen på fiskerikapacitetsområdet.
Det er således efter min og Landsstyrets direkte opfordring, at Erhvervsstøtteudvalget i øjeblikket overvejer stop for indsættelse af yderligere fartøjer i dette fiskeri, fordi vi formodentlig allerede på kort sigt vil se os nødsaget til, at dæmpe fiskeritrykket på fjordbestandene af hellefisk ganske betragteligt.
På landsiden er der søgt taget højde for faldende rejelandinger igennem den af Landstinget vedtagne kapacitetstilpasningsplan. Det er imidlertid også med Landsstyrets billigelse og opmuntring, at man i disse allerseneste år har set en udvidelse af antallet af aktører i indhandlingsbranchen.
Landsstyret tror således på, at det er nødvendigt dels at have mere end en indhandler, ligesom det på indhandlingsanlæggene er nødvendigt med en vis beskeden overkapacitet. Den konkurrencesituation som således opstår sikrer en mere reel prisdannelse i kraft af konkurrence om råvaren indhandlerne imellem.
Når alt dette er sagt føler Landsstyret midlertidigt stadigt at det er nødvendigt, at følge godt og grundigt med i udviklingsmulighederne som behovet for nedskæringstiltag i alle elementer af vores hjemlige fiskerflåde.
Primært for at undgå alt for mange dobbeltroller inden for det parlamentariske system har landsstyret imidlertid valgt seminarformen fremfor arbejdsgrupper til varetagelse af denne nødvendige meningsvending.
Lad mig således erindre om krabbeseminar som mit Landsstyreområde tidligere på året tog initiativ til. Jeg vil ligeledes huske medlemmer af Landstinget på, at mit Landsstyreområde i begyndelsen af december står for afholdelse af et fiskeriseminar, hvis formål bl.a. og ikke mindst er at evaluere på fremtiden for fiskerierhvervet.
Det er Landsstyrets holdning at sådanne seminarer baner et nyttigt supplement der tænkes og ideer der fødes i de øvrige forsamlinger, udvalg og råd som forslagsstilleren nævner i sine uddybende bemærkninger. Disse seminarer er udtrykt for en god blanding af erhvervsinteresser og politiske interesser, derfor agter Landsstyret for fremtiden også at satse mere på sådanne fora end på rent politiske arbejdsgrupper.
På baggrund af ovennævnte vil jeg på Landsstyrets vegne indstille, at Landstinget afviser forslaget.
Og vi går videre til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Hans Enoksen, Siumut.
M.h.t. forslaget Landstingsmedlem Lars Karl Jensen om etablering af en arbejdsgruppe m.h.p. tilpasninger af fiskeriflåden i Grønland og vi skal knytte følgende kommentarer til dette.
Landstingsmedlem Lars Karl Jensen har i henhold til § 41 i Landstingets forretningsordning fremsat forslag om etablering af en arbejdsgruppe m.h.p. en tilpasning af fiskeriflåden i Grønland.
Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til forslaget. i de seneste år er fiskeriressourcerne blevet begrænsede, hvorfor kvoterne har været dalene. Ud fra dette må vi være forberedt på tilpasning af fiskeriflåden i det fiskeriflåden nogle steder er for stor især når det gælder det kystnære fiskeri.
Forslagsstilleren Lars Karl Jensen peger på, at fiskernes vilkår kan blive anstrengte bl.a. som følge af problemer på landanlæggene og for stor en fiskerflåde. Vi må sige, at forslagsstilleren har ret her i og at problemet må søges løst i samarbejde med de relevante fiskeriorganisationer.
Forslagsstilleren Lars Karl Jensen kommer i sit forslag bl.a. ind på etableringen af en arbejdsgruppe m.h.p. en tilpasning af fiskeriflåden. Fra Siumut mener vi, at etableringen af en arbejdsgruppe omend tanken kunne være tiltrækkende, kan blive et forsinkende led, idet man kan samarbejde med fiskeriorganisationerne direkte, og disse her er helt klar over. hvad der skal gøres.
Fra Siumut er vi enig i Landsstyret i, at afvise etablering af en arbejdsgruppe, og vi skal med forventning afvente det planlagte seminar om fiskerierhvervet som vil beskæftige sig med mange aspekter inden for fiskeriet, og med disse begrundelse støtter vi Landsstyrets indstilling, at forslaget afvises.
Og til slut skal jeg lige tilføje, at jeg beklager, at min ven kommer i mindretal, så forstår han også, hvordan det føles at være i mindretal.
Otto Steenholdt, Atassut.
Baggrunden for forespørgselsstillerens forslag er følgende for den problematik som for fiskernes er meget brydsomme og ofte meget fremsagt i disse år, hvornår bliver disse problemer effektivt ordnet ?
I disse år, hvor livsbetingelsernes udgangspunkt bliver mere og mere et spørgsmål om økonomi er det for os alle et klart og tydeligt krav om at være i den situation, at vores privatøkonomi rækker til at betale de regninger, der er nødvendige for vores daglige fornødenheder.
Hensynet til situationen hvor økonomien også rækker til at have en lidt højere beløb til rest til lommepenge til vi når den næste lønningsdag, uden at behøve, at frygte for meget afsavn. Det er også lige nøjagtig det forespørgselsstilleren på vegne af fiskerne bruger som udgangspunkt for sin forespørgsel. Der er dog den forskel af fiskernes vilkår er langt hårdere end funktionærerne, da vind og vejr og fiskebestande og indhandlingsfaciliteter og mange andre faktorer spiller ind som roller i fiskeriindtægtsmulighederne.
Netop på grund af disse faktorer er det ikke fremmed for fiskerne at blive ude i stand til at betale de daglige regninger, som for hvilket som helst menneske ikke bliver opmuntrende.
Der er indført indhandlingsstop, det nærmeste indhandlingsanlæg er lukket, vi kan ikke illulistrere dette med eksemplet om, at der for et par år siden var den situation, at 20 tons fartøjer var Narsaq måtte lande deres fangster i Nuuk i hårdt vejr, p.g.a. et midlertidigt indhandlingsstop i anlægget der sydpå.
Fiskerne fra islægsområdet må forlade deres familier næsten i helt op til et år, og fisker i syd, da de ikke kan fiske og erhverve sig i deres egen hjemegn. Der er mange driftige fiskere, der netop på grund af deres driftighed hurtigt opfisker deres kvoter og bliver resten af året tvunget til at spekulere på, hvad de ellers skal lave.
Når fiskerne samler sig sammen i fiskerigeområder, så bliver indhandlingsfaciliteterne hurtigt fyldt op. De fiskere som kommer udefra bliver udsat for indhandlingsrestriktioner, netop fordi de kommer ude fra. Jeg nævner kun disse forhold som for fiskerne som i forvejen har et hårdt erhvervsgrundlag er meget nedtrykkende, det er disse forhold som forespørgselsstilleren sammenblander og fremsætter dem som forespørgslen om, hvornår mon alle disse forhold bliver ordnet.
Som svar på forespørgslen gentager Landsstyremedlemmet sit utvetydige besvarelse til betænkning fra Landstingets Fiskeriudvalg, der er ikke noget at gøre, for små indhandlingsfaciliteter bliver hurtigt fyldt op, og når kapaciteten overstiges, så må indhandlingen stoppes.
bådkvotering for de kystnære rejefiskefartøjer , hvor fiskerne individuelt og på frivillig basis har mulighed for at omsætte deres egne kvoter foregår meget langsomt. Ja man kan endda sige, at fartøjstilpasningen har medført en smertelig følelse for enhver fiskefartøjsejer som har været nødt til at afgive sit fartøj.
For hvem ønsker at komme af med sit fartøj som i flere år har været en glæde at eje. Hvem ønsker at erstatte det frie fiskeri- og fangsterhverv i både og godt og hårdt vejr med et landerhverv. Vil man udskifte livsførelsen med noget andet.
Det er udemærket, at aftagerne i deres iver for at overbyde hinanden skaber gunstige prisniveauer for fiskerne, da konkurrencen skaber realistiske priser for fiskerne, mon Landsstyremedlemmet mener, at alle disse nye kendsgerninger vil blive effektueret igennem nedskæringer af fiskeflåden.
det er udmærket, at meningsdannende seminar bliver etableret for at sondere et bedre grundlag for vurderinger af fiskerierhvervets fremtid. Landsstyremedlemmet har nemlig valgt seminar form i stedet for at etablere arbejdsgruppe som forespørgselsstilleren oprindeligt har foreslået.
Derfor tager Atassut dette til efterretning, velvidende at forespørgselsstilleren bliver meget skuffet over besvarelsen, denne holdning har vi m.h.t. forslagsstillerens forslag ud fra de realiteter der er, idet vi mener, at forholdene for fiskerne er på vej til en bedring. Vi mener at sagen bør fortsætte uantastet.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Eftersom Inuit Ataqatigiit i det store hele kan være enig med Landsstyrets svarnotat til forslagsstilleren Lars Karl Jensen skal vi herved uden de store armbevægelser ligeledes indstille, at forslaget ikke tiltrædes.
Når dette sagt, skal vi imidlertid også understrege, at Inuit Ataqatigiit bl.a. igennem sit medlemskab af også Erhvervsstøtteudvalget øje vil følge med i kapaciteten iden for fiskeriflåden her i landet og at vi i den forbindelse med den igangværende flådestrukturtilpasning i det kystnære fiskeri ligger meget vægt på frivillighedsprincippet og at man derfor ikke kan tvinge fiskerne imod deres egen vilje.
Og med disse ganske få bemærkninger skal IA afslutnnigsvis også udtale, at vi naturligvis med interesse at deltage i det planlagte fiskeriseminar, der begynder i starten af december måned og at vi der regner med at fiskerne sædvane tro vil kunne give os en rådgivning også m.h.t. de af forslagsstilleren rejste spørgsmål ved denne debat. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Landstingsmedlem Lars Karl Jensen forslag om etablering af en arbejdsgruppe m.h.p. at tilpasning af fiskeriflåden i Grønland m.h.t. dette forslag skal jeg på vegne af Kandidatforbundet udtale følgende:
Som bekendt gik man igang i begyndelsen af 90'erne med kondemnering af fiskeriflåden og vi ved ligeledes, at flere fiskere har måtte overgå til hellehellefiskeri, og m.h.t. hellehellefiskedistrikterne i Nordgrønland, må man konstatere, at der er mange, der fisker i områderne eller felterne. Det har bl.a. medført, at fiskeri ikke kun efter hellefisk og heller ikke kun rejer, at man så har drøftet spørgsmålet her i Landstinget om alternative arter, hvor jeg har stilet forskellige forslag.
Forholdene idag er sådan, at ud fra de forhold der er idag og tilbagegangen i rejebestanden og andre arter, så har især de kystnære fiskere måtte stoppe fiskeriet og har ikke andre muligheder for erhverv. Sådanne forhold er svære, at acceptere, men samtidigt må man jo skele til fiskebestandene, derfor må man også kikke efter alternative arter og ikke kun sætte sin lid til rejer og hellefisk.
Hvis jeg kommer med et eksempel fra det sted jeg kommer fra, så er det sådan, at man har nævnt at hellefiskebestanden er truet, men når man samtidigt kikker på fiskeriet, så er der mange tidligere rejefiskere, der er overgået til hellehellefiskeri og så må man konstatere, at hellefiskebestanden bliver endnu mere truet.
Derfor er det nødvendigt m.h.t. kondemnering, spørgsmålet og inden rejebestandene er helt truet må man forsøge at finde frem til løsninger og Landsstyremedlemmet var inde på spørgsmålet om afholdelse af et fiskeriseminar i begyndelsen af december her i år.
Jeg mener fra Kandidatforbundet, at det ikke kun bør være den eneste vej, idet jeg mener, at det spørgsmål som Lars Karl Jensen har taget op bør forstås grundigt fra landstingets side, da man bør arbejde intens for, at løse de problemer der er blevet nævnt, der er jo tale om Grønlands hovederhverv, nemlig fiskeriet og hvis der skal finde løsninger på dette felt, så bør man også foretage en fornuftig kondemnering og hvis det skal lykkes må der etableres en arbejdsgruppe og hvis vi ikke gør det, så kommer vi for sent.
Hvis der skal findes nogenlunde tilfredsstillende løsninger for alle, så bør man gå igang med arbejdet og med disse bemærkninger støtter jeg forslagsstilleren. Tak.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug fremkommer med en besvarelse.
Jeg siger tak til samtlige partier til deres støtte til indstillingerne fra Landsstyret. Jeg skal komme med korte bemærkninger til indlæggene fra partierne.
Siumut var inde på fartøjskapaciteten er blevet for stor i forhold til ressourcerne og m.h.t. spørgsmålet omkring tilpasning så har Landstinget afsat midler til formålet, og m.h.t. i år er det 10 mio. kr. som er blevet afsat blevet forbrugt, og der er til næste år afsat 5 mio. kr. under forudsætningen af, at Finansloven bliver vedtaget i den form den foreligger.
Og der er ingen tvivl om, at disse midler også vil kunne bruges i løbet af 1999, altså midlerne til kondemneringsstøtte, således at de fartøjer der er tilbage får de mest optimale muligheder for fiskeri.
I 1993 var rejefangsterne på 26.500 tons og der var tale om 130 fartøjer. I år er der ca. 80 fartøjer som i løbet af så har de fisket lidt flere end det der er nævnt, d.v.s. de tilbageværende fartøjer har bedre økonomiske vilkår, det vil også kunne ses klare på den måde.
M.h.t. Siumut forstår jeg også, at Siumut er tættere på Landsstyrets indstilling i forhold til forslagsstilleren således at man foreslår, at forslaget bliver afvist.
Og m.h.t. Atassuts udtalelser skal jeg henvise til mine tidligere udtalelser og Atassut støtter heller ikke forslaget, og jeg tager til efterretning, at der sættes lid til seminaret der vil foregå i december måned, og at man har forhåbninger til, at der vil komme resultater herfra.
Og m.h.t. IA, så forstår jeg at de går kondemneringsordninger der er, og ser frem til at deltage i fiskeriseminaret.
Og Kandidatforbundet udtaler, at man finder det nødvendigt med kondemneringsordninger især hvad angår rejefiskeriet. Du var inde på, at kondemneringsordningen startede i begyndelsen af 90'erne, der er det vel sådan at det der er tale om, rejefiskeriet en frivillig kondemneringsordning startede op fra 1997, den kondemneringsordning der var tale om var den havgående flåde, og m.h.t. rejefartøjskutterne, så fik de muligheden for kondemnering fra 1. januar 1997 og ordningen blev desværre ikke benyttet godt nok det første år, men der skete fremskridt det næste år, det skal jeg blot lige erindre om overfor Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen har ret i, at man ikke kun kan sætte sit lid til et seminar, det har Landsstyret da heller ikke sagt. I forbindelse med ordninger og afholdelse af seminarer, så er det altid Landsstyrets hensigt, at få ideer fra andre, således at man kan vurdere disse ting og efter at have sendt dem til forskellige høringer hos forskellige instanser, at man så tager initiativer.
D.v.s. fiskeriseminaret i december vil være udgangspunktet for forskellige tiltag, som senere hen vil blive bearbejdet, som sagt vil det være opstarten på hvordan man skal tilrettelægge forholdene i fremtiden.
Med disse bemærkninger takker jeg partierne for, at man støtter Landsstyrets indstilling. Tak.
Lars Karl Jensen, Siumut, forslagsstiller.
Først skal jeg meddele, at Landsstyret og alle partierne ikke støtter mit forslag. Men ikke desto mindre har jeg behov for at kommentere, idet jeg mener helt bestemt, at mit oplæg kan bruges i forbindelse med det videre arbejde inden for planlægningen af det videre fiskeri.
Der er sket kondemnering inden for kystnærtfiskeri efter 1997 og hidtil er antallet af rejekuttere nedbragt med ca. 50. Vi ved hvad det skyldes og jeg er ikke i tvivl om, at rejefiskerne hidtil ikke har andet end krabbefiskeri at ty til og det har de ikke den helt store lyst til, selvom vi sætter lid til krabbefiskeri, så er det ikke så omfattende, men kan betale sig økonomisk de steder det drives.
De resterende ca. 80 fartøjer opfisker deres kvoter og har svært ved slutningen af årets slutning og sælger så deres kvoter for at kunne gå over til krabbefiskeri. det ville nok have været nemmere, hvis vi havde haft et Fiskeriråd med den sammensætning det havde i forhold til dengang, og det er mit forslag issens, at man i den nærmeste fremtid bør sket en fortsat kondemering i det kystnære fiskeri.
Jeg er ikke utilfreds med Fiskerirådet, men jeg mener, at landanlæggene og kvoterne og man finder stadigvæk nye hellefiskområder ved Upernavik, men jeg ved ikke om man vil tage yderligere vurderinger deroppe. Kvoten er fastsat til en bestemt antal tons og vi fornyer da heldigvis også og fiskerne har mulighed for at sælge hellefiskerne lidt dyrere ved Upernavik, der er opstået konkurrence.
På grund af at hellefisken har højere pris ved Upernavik, og hvis fiskerne fra Uummannaq tager derop og fiskerne bliver så mange, at de opfisker kvoten i løbet af sommeren og så har de ikke længere nogen kvote at fiske resten af året. Det er sådanne nogle ting man skal tage overvejelser om, og det skal være folk, der har kendskab til disse forhold, der tager sådanne overvejelser.
Jeg skal ikke gøre det længere, jeg har forståelse for, at jeg ikke fik opbakning fra partierne m.h.t. mit forslag, men jeg håber, at man også vil medtage disse ting i det kommende seminar.
Fiskeriet er jo stadigvæk vores fremtid, så håber jeg, at man vil finde frem til bedre ordninger fremover med hensyn til antallet af fiskeri.
Partiordførerne er jeg skuffet over, også fordi jeg sidder med i Fiskeriudvalget, er det sådan at man først skal have fisket kvoten op før man begynder at råbe op ? Det er sådanne ting som vi som landstingsmedlemmer fungerer jo som en forlænget arm for vores vælgere og skal arbejde for deres interesser.
Her tænker jeg, når man har opfisket kvoterne så begynder debatten i pressen og først derefter prøver man at rette op på det.
Otto Steenholdt har ret i, at det at skulle sejle fra Narsaq til Nuuk for at indhandle, det drejer sig om mange sømil i vinterperioden. Hvis man havde nedsat et Fiskeriråd, så ville man havde rettet op på sådanne forhold for i en sådan vinterperiode er det meget farligt for fiskerne at skulle sejle så langt specielt når der er overisningsfare, og vi kan sommetider forstår, hvorfor man sommetider er nødt til at lukke for indhandlingen, dels p.g.a. ændringer i fabrikkerne.
Men med hensyn til fiskernes sikkerhed, hvorfor kan man så ikke indsætte indhandlingsskibe i sådanne situationer, således at fiskerne ikke bruger en masse tid og kan spare penge på brændstof. Jeg håber også at sådanne ting bliver taget med i overvejelserne i fremtiden.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet har bedt om ordet igen.
Man bør ikke arbejde, vi har været enige om, at man ikke skal haste sager igennem. Og m.h.t. tilpasningen af fiskeriflåden så bør man ikke kun skele til beslutningen omkring 1997, men man har allerede fra 1990-93 ud fra nogle beslutninger, hvis jeg ikke husker forkert, var der tale om 24 rejefartøjer som er stoppet blot gennem disse 3 år, og tingene var blevet forberedt så dårligt, så havde man ikke taget højde for hvad de mange fiskere så skule beskæftige sig med.
Vi er jo ikke kun nået frem til 1993 vi er i år 1998 og der er stadigvæk tilpasninger af fiskeriflåden og man burde have overvejet, hvad fiskerne alternativet skulle beskæftige sig med som forslagsstilleren var inde på, så bør vi ikke kun vente på, at hvad der lyder gennem pressen.
Man bør tilrettelægge tingene grundigt og hvis det skal være tilfældet, så kan man ikke komme udenom at der oprettes en arbejdsgruppe, derfor mener jeg, at man i forbindelse med seminaret, som sagt sker i begyndelsen af december, at man så optager denne sag. Jeg skal gøre opmærksom på, at der er et absolut flertal for en afvisning.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Herefter er det landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug, som skal fremkomme med en kort besvarelse.
Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug:
Jeg skal knytte nogle kommentarer til forslagsstilleren Lars Karl Jensens indlæg.
Hvis jeg ikke har misforstået det, så udtaler han, at der er en ordning med kvoter i Upernavik-området. For en god ordens skyld skal jeg udtale, at der fra Uummannaq og nordover ikke er en ordning med kvoter. Altså også hvad angår Ilulissat.
Med hensyn til beslutningen omkring 1997 så traf Landstinget beslutning om, at der skulle ske en tilpasning af den kystnære flåde a la tilpasning af den havgående flåde. Når man så har truffet den beslutning, så må man også kunne forsvare den beslutning, man har foretaget, og så må man også tage højde for konsekvenserne, og dengang stillede Landsstyret forslag om, at der skulle afsættes midler fra 1997, 1998, 1999 beløb på omkring 10 mio.kr. om året.
Så var der også et ønske om, at det skulle ske på frivillig basis. Som sagt så skete der ikke ret meget i 1997 med hensyn til tilpasningen, men efter informationskampagnen om den mulighed, der er, så har flere ejere af rejefartøjer overgået til andre fangster. Der er allerede overført 10 mio.kr. i 1998, og vi regner med, at denne tilpasning skal fortsætte i årene fremover. Som sagt, når man har truffet en beslutning, så må man også tage højde for hvilke konsekvenser, der vil være i forbindelse med denne beslutning.
Anthon Frederiksen kender åbenbart ikke hele historien. Landsstyret har ikke sagt komdemnering man har sagt tilpasning af fiskeriflåden til bestandene, og det har Landstinget godkendt.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Og Hans Enoksen kommer med yderligere bemærkninger.
Hans Enoksen, Siumut
Forslagsstilleren beklagede, at han ikke fik støtte fra partierne, men vore bevæggrunde er, at der skal ske et seminar i samarbejde hvor fiskerne deltager, og vi mener ikke, at vi skal træffe beslutninger på forhånd, og vi mener, at forslagsstilleren kan opnå resultater med hensyn til sit forslag.
Det er ikke en direkte afvisning, vi støtter den i princippet, men vi vil gerne afvente seminaret hvor fiskerne deltager.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Hermed er dagsordenspunkt 86 afsluttet..
Jeg skal gøre opmærksom på de landstingsmedlemmer, der ikke er til stede, at vi skal til at gå til afstemning om 13 punkter, og vi skal nu i gang med punkt 16, Forslag til Landstingets Tillægsbevillingslov II 1998 , fortsættelse af 2. behandling, finansudvalgets fungerende formand, der forelægger en tillægsbevilling.