Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenes punkt 57-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 14. oktober 1998

 

Dagsordenens punkt 57

Forespørgselsdebat i henhold til forretningsordenens § 41, om indsats mod børnemisbrug., det er et forslag fra Finn Karlsen.

 

Finn Karlsen, forslagsstiller.

 


Jeg har fremsat forslag til dagsordenen til efterårssamlingen, men efter min mening drejer det sig om et alvorligt problem, det er misbrug af debatoplæg til børnemisbrug. I dag bliver børnemisbrug mere og mere almindeligt og jeg vil fremlægge et oplæg til dette emne.

 

Hvad mener landstingspolitikkerne, hvad skal der gøres for at komme misbruget til livs. Man siger, at misbrugerne selv er blevet misbrugt som børn, måske er der meget man ikke ved og som først dukker op når de er blevet voksne, og har misbrugt nogen. Hvad skal man gøre ved dem, når de sendes til anstalten for domfældte nytter det jo ikke ret meget for at de kan komme over deres problem.

 

Når de kommer ud eller før de kommer ud kan de misbruge nogen, derfor mener jeg at der skal  ansættes en psykiater i anstalten for domfældte. De har jo brug for en psykiater, da de er blevet misbrugt som børn, og de er blevet misbrugere selv i voksen livet, selvom vi har problemer med at få ansat psykiatere. Hvad mener politikerne på den anden side, m.h.t. misbrug er et ophold i anstalten for domfældte straf nok eller er det en irritationsskjult straf ?. Er det ikke på tide, at befolkningen og politikerne starter en debat af indførelse af egentlig straf ? Tak

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed og Forskning kommer med en besvarelse.

 

Tak. En af Landsstyrets politiske målsætninger er at styrke den forebyggende indsats over for seksuelt misbrug af børn og unge. Politimesteren årsrapport for 1997 viser en stigning på 66 % i anmeldelser af seksuelle overgreb mod børn, hvilket dokumenterer, at det er et emne, der i højeste grad kræver samfundets bevågenhed.

 

Børn har ret til tryghed og omsorg i opvæksten - behov som forældre og andre voksne har ansvaret for bliver opfyldt. Det er gennem opvæksten af barnets personlighed formes, og danner grundlaget for menneskets generelle livssituation.

 


Alle i befolkningen har et ansvar for at der ikke sker seksuelle overgreb og krænkelser. Alle borgere her i henhold til børneforsorgsreglerne pligt til at gribe ind, hvis man bliver opmærksom på, at et barn er udsat for seksuel krænkelse.

 

Vi må bruge denne debat om seksuelt misbrug til både at hindre seksuelle overgreb, men også til at sikre den nødvendige hjælp til de børn og voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb. Målene må være, at sikre den nødvendige professionelle behandling af de krænkede og familierne, samt via tværsektoriel og tværfaglig indsats at lindre skaderne af overgrebene. Ligeledes er det nødvendigt med vidensformidling om seksuelt misbrug og de skadelige virkninger det får for børn.

 

Sundhedsvæsenet har idag ansat en psykolog, der primært arbejder med børn og unge. Derudover modtages ekstern bistand fra Bispebjerg Hospital, børnepsykiatrisk afdeling. Flere og flere kommuner vælger at ansætte en psykolog i forvaltningen.

 

Erfaringerne viser at personer, der begår seksuelle overgreb, ofte selv har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Når børn grænser i barndommen overskrides, har de let ved i voksentilværelsen, at føre dette mønster videre. den seksuelle arvs ond cirkel fortsætter. Derfor er det vigtigt at understrege, at ikke kun den krænkede og familien, men også krænkeren har behov for hjælp.

 

Den grønlandske kriminallov giver mulighed for resocialisering frem for egentlig straf, men det er spørgsmålet, om der i resocialiseringen ikke også burde stilles krav om, at krænkeren forpligtes til at gennemføre en egentlig psykologisk behandling. Dette spørgsmål gives videre til faglig vurdering og debat i Retsvæsenskommissionens. Derudover bør man være opmærksom på at styrke tværfagligheden i Kriminalforsorgen, der er den instans, der fører tilsyn med krænkerne.

 


Det forebyggelsespolitiske råd har nylig afholdt deres årlige møde og en af de prioriterede emner som Rådet vil arbejde med er børneforsorg med fokus på seksuel misbrug. Rådets forretningsudvalg er i øjeblik i gang med udarbejdelsen af en skriftlig udregning, som skal danne grundlaget for rådets videre arbejde.

 

I foråret 1998 medvirkede repræsentanter for Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder oh Direktoratet for Sundhed og forskning i et nordisk seminar om børnemishandling og omsorgssvigt. Under seminaret blev ANordisk Forening mod børnemishandling og omsorgssvigt” oprettet og Grønland fik en repræsentant i foreningsbestyrelsen. Erfaringerne herfra viser, at der er et stort behov på tværs af de nordiske lande, at udveksle erfaringer og drøfter handleplaner om indsatsen mod seksuelt misbrug. En indsats der målrettes den krænkede, familien og krænkerne med udgangspunkt i indsatsen fra henholdsvis behandlingsdelen, forebyggelsen og de juridiske aspekter.

 

Foreningens hovedformål er at sikre at FN´s Børnekonvention overholdes og at fremme nordisk samarbejde i forhold til forebyggelse af seksuelt misbrug af børn.

 

PAARISA, Direktoratet for Sundhed og Forskning planlægger i samarbejde med Red Barnet en landsdækkende konference om seksuelt misbrug. Deltagerne vil være relevante faggrupper og frivillige organisationer, som arbejde med børn og unge. Erfaringerne fra denne konference skal bruges til faglig udvikling og til at få tilrettelagt en egentlig landsdækkende strategi for forebyggelse af seksuelt misbrug. Konferencen finder sted i Nuuk i foråret 1999.

 

PAARISA har nedsat et pjeceudvalg bestående af repræsentanter fra henholdsvis Embedslægeinstitutionen, lægeklinikken og Direktoratet for Sundhed og Forskning som skal fremkomme med ideer og forslag til sundhedsfremmende og forebyggende oplysningsmateriale, også  målrettet seksuel misbrug.

 

Dette materiale forventes udgivet i begyndelsen af 1999 og vil blive tilsendt forebyggelseskonsulenterne, som efterfølgende vil varetage den videre distribution og igangsætning af forebyggende initiativer mod seksuelt misbrug.

 


Samtidig vil det være nærliggende at forebyggelse af seksuelt misbrug indgår som en opgave for det tværfaglige udvalg i kommunerne.  De relevante faggrupper der er beskæftiget med børn og unge bør sikres så megen viden som muligt vedrørende problematikken om seksuelt misbrug, både i forhold til forebyggelse, behandling og opfølgning.

 

For at sikre, at børn og unges rettigheder jvf. FN´s børnekonvention har Landsstyret besluttet at igangsætte det forberedende arbejde, målrette oprettelsen af et grønlandsk Børneråd eller Børneombudsmand. Oplægget vil blive fremlagt på forårssamling i 1999. Tak.

 

Vi går nu over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Laanguak Lynge, Siumut.

 

Tak. Landstingsmedlem hr. Finn Karlsen har overfor Landstinget fremsat et oplæg til en forespørgselsdebat.

 

I den sammenhæng er Siumut rede til, dels af deltage i de senere års stadig stigende debat om seksuel og anden misbrug af børn til hvilke vi også vil medvirke m.h.t. initiativerne omkring sådanne forhold.

 

I Siumut mener vi, at ethvert voksen menneske har et ansvar for, at barnet kan få en tryk opvækst derfor er det for Siumut kolossal foruroligende når vi i Landsstyrets fremlæggelse kan erfare, at antallet af seksuelt misbrugte børn er steget med 66 %, alene i 1997.

 

Man foranledes næsten til at stille spørgsmål om vi voksne har været vores ansvar bevidst. I Siumut mener vi, at en medvirkende årsag til at så mange flere kriminelle handlinger af den art er opklaret bl.a. skyldes det forhold at man de senere år heldigvis er begyndt at snakke mere åbent om spørgsmålet blandt voksne. dette er positivt i den henseende, at problemet ikke længere er tabu, hvorfor det nu også er blevet vigtigere at yde en indsats overfor problemet.

 


Vi konstaterer, at flere landsstyreområder nu har igangsat et samarbejde for at sikre at hjælpe børn der er blevet seksuelt misbrugt og dette ud fra det behov der fra de pågældende er  opstået.

 

Siumut finder det meget vigtigt, at der bl.a. befolkningen skabes debat og opmærksomhed omkring sådanne kriminelle handlinger overfor børn, Siumut mener, at der i planlægningen også bør indgå de forhold, at man i højere grad skal kunne yde en samlet støtte og behandling til hele familien.

 

Eftersom der indenfor sundhedsvæsenet er ansat en psykolog der først og fremmest beskæftiger sig med børn og unge skal Siumut opfordre Landsstyret til at skabe kendskab blandt menig mand omkring dette forhold.

 

Ydermere er det glædeligt, at flere kommuner efterhånden har fået ansat psykologer, hvilket Siumut vurdere som et udtryk for at kommunerne reelt vil yde en indsats omkring de eksisterende problemer. For ingen er i tvivl om, at alle må yde en indsats for at seksuelt misbrug af børn skal stoppes.

 

Fremover vil der være et stort behov for at det løbende forebyggelsarbejde fortsætter og vi mener , at i og med at de fleste kommuner nu har ansat forebyggelseskonsulenter, at deres vigtigste opgave også må omfatte indsatsen for at stoppe børnemisbruget og i Siumut finder vi det vigtigt, at medarbejderne får mulighed for løbende at dele deres erfaringer.

 

Siumut støtte forebyggelsesrådets fastlagte målsætning om, at yde en indsats mod børnemisbrug, idet også Rådets medvirken i de lokale medarbejderes og lokalbefolkningens indsats også vil være et passende grundlag for den videre indsats.

 

Det skal dog ikke glemmes, at henvise til Socialreformkommissionens betænkning, der bl.a. anbefaler flere støtteværdige tiltag overfor børn og herunder m.h.t. sociale tiltag overfor, der har været udsat for misbrug.


Fra Siumut skal det anføres, at vi selvom ikke er af den opfattelse, at sagen forhales håber på en snarlig opfølgning på Kommissionens betænkning og anbefalinger om børn og deres vilkår. At yde en indsats alene indenfor landets grænser kan virke noget indsnævret og derfor er det Siumut glædeligt, at der nu også er indgået et samarbejde mellem de nordiske lande, eftersom vi er bekendt med at seksuelt og kriminelt misbrug af børn er kendt verden over, er det Siumuts opfattelse, at vi også må drage nytte af andre landets erfaringer m.h.t. indsatsen omkring det nævnte problem.

 

Siumut håber på, at PAARISAA´s forestående konference til foråret om seksuelt misbrug får stor tilslutning, hvilke Siumut, også vil støtte.

 

Et af PAARISAS´s projekter med udgivelse af pjecer er ønskværdig kan dække en større del af befolkningen og i Siumut er vi ikke i tvivl om, at sådanne initiativer vil blive godt modtaget, og benyttet af de pågældende der arbejder med forebyggelse. Endvidere mener Siumut, at folk der har været udsat for misbrug bør have mulighed for at rette henvendelse til en landsdækkende rådgivningsenhed.

 

Selvom det offentliges indsats skitseret i Landsstyrets svarnotat er støtteværdig, så bør man heller ikke glemme, at kun en samlet indsats og opmærksomhed, samt aktivt deltagelse blandt befolkningen også er afgørende for, at seksuelt eller anden form for misbrug af børn kan stoppes.

 

Fra Siumuts side kan vi i forbindelse med denne indsats bl.a. pege på, at benytte sig af forældrerepræsentanterne i skolebestyrelse, børneinstitutioner og andre institutioner, hvor børnene kommer.

 

Det er Siumuts forventning, at også forældrerepræsentanterne på kysten deler deres medansvar for at skabe støre selvværd for børnenes opvækst og herunder er kendt med deres medansvar for at skabe de bedste vilkår for børnene på folkeskolerne og børneinstitutionerne.

 


Lærere, forældre, medarbejdere på børneinstitutionerne, ja alle voksne bør kunne samarbejde omkring det at kunne blive opmærksom på børn, der på den ene eller anden måde måtte misbruges eller er blevet misbrugt.

 

Enhver der på seksuelt eller på anden måde har misbrugt et barn betegner vi i Siumut som værende uansvarlig overfor sit samfund, og som sådan ikke kan tolereres, foruden at vi betragter dem som alvorligt kriminelle, og som sådan også skal behandles.

 

Derfor er det også Siumuts opfattelse, at sådanne misbrugere og især folk der har misbrugt børn skal straffes hårdt og for en længerevarende periode. Endvidere er det vores opfattelse , at folk der har begået sådanne ugerninger har brug for psykiatrisk behandling, man må kunne tilbyde dem en behandling og det er Siumuts ønske, at netop det spørgsmål bliver grundigt gennemgået i Retsvæsenskommissionens arbejde.

 

Det skal heller ikke glemmes, at der i Grønland ydes en frivillig indsats for samarbejde i bestræbelserne på, at bekæmpe dette yderst uacceptable problem. Disse frivillige folk ønsker vi fra Siumut, at rette vores tak og skal opfordre til, at de fremover finder større støtte fra samfundets side.

 

Selvom der allerede er en FN´s konvention om børns rettigheder, så vil en sådan beslutning ikke kunnes effektueres uden at ethvert samfund i verden løbende tager det omhandlede misbrug op til debat i blandt dem.

 

Derfor er det også Siumuts opfattelse, at samfundsdebatten omkring emnet også bør foregår gennem medierne, eksempelvis gennem en vedvarende opmærksomhed i TV. Der vil her kunne knyttes endnu flere bemærkninger til emnet, men med disse bemærkninger vil vi fra Siumut tilkendegive, at problemet løbende bør tages op af den samlede befolkning under et samlet medansvar til hvilken vi vil medvirke i at bruge alle tilgængelige muligheder for at misbruget kan stoppes. Tak.

 


Peter Ostermann, Atassut.

 

Landstingsmedlem Finn Karlsen tager et emne op som formodentlig er meget omfattende i Grønland. Der er sket tragiske misbrug som sågar koster børn livet, børn har fået men som de aldrig kommer over i resten af livet, sådanne sager er meget alvorlige, og dags dato er der foretaget forebyggelsesarbejde samt rådgivning som gennemføres.

 

Flere og flere kommuner ansætter forebyggelseskonsulenter og desuden når der sker misbrug oprettes der krisehjælp til de ramte, men er det nok med disse tiltag ?, Får børnene den nødvendige hjælp som de har brug for ? Får misbrugerne den straf som afspejler deres ugerninger ?

 

Ud fra de 2 spørgsmål har vi drøftet Finn Karlsens debatoplæg som udgangspunkt. Fra Atassut mener vi, at der må startes nye tiltag, som har barnet som centrum, for det kan ikke fortsætte på den måde. Selvom Landsstyrets forklaringer om det nuværende og fremtidige forebyggelsesarbejde er klare og tydelige vil vi fra Atassut opfordre Landsstyret om, at gøre følgende ting.

 

At der dannes et hurtigt arbejdende embedsmandsgruppe der skal beskæftige sig medfølgende:

- Oplysningsarbejde

- Hvilke form for forebyggelsesarbejde der kan køres, der er rettet i mod børn

- At der ydes akut krisehjælp ved misbrug af børn og

- Hvilke grundlag skal der være ved yderligere hjælp.

 

Vi mener at opgaven skal overdrages til PAARISAA, da vi bør bruge deres erfaringer derfra. Og der skal til arbejdet medtages, om dagens straframme er tidssvarende.

 


Da vi fra Atassut mener, at straffen kontra ugerningen i for mage tilfælde er for lempelig, så må der strammes yderligere op. Fra Atassut skal vi opfordre Landsstyret om hurtigst muligt at rette henvendelse til Retsvæsenskommissionen for at arbejde videre med sagen.

 

For at børnene i den nærmeste fremtid kan få betryggende vilkår må vi hurtigst muligt gøre noget. Tak.

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

 

Vi skal først fra Inuit Ataqatigiit pointere, at formanden for Socialudvalget Finn Karlsens oplæg for nærværende forespørgselsdebat allerede var behandlet seriøst og udtømmende i Socialreformkommissionen.

 

For at kunne styrke forebyggelsesarbejdet vedrørende seksuelt misbrug af børn og unge har Kommissionen den hensigt, at etablere konkrete tiltag for gennemførelse af omtalte følgende initiativer som også er godkendt af samtlige landstingsmedlemmer.

 

For det første, der forebygges i hvert lokal samfund, men at den forebyggende indsats i lokalsamfundene koordineres og støttes fra centralt hold.

For det andet, SSPK-samarbejdet bliver obligatorisk i hver kommune.

For det tredje, der gennemføres kursus i forældreuddannelse i hver kommune.

For det fjerde, der uddannes og ansættes forældrerådgivere i hver kommune.

For det femte, der oprettes et centralt forebyggelse- og informationscenter hvor der ansættes et tværfaglig forebyggelsesteam.

 

Omtalte opfordringer henviser til Socialreformkommissionens betænkning i side 20, der også er forelagt landstingets forårssamling 1997. Derfor må vi spørge Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, hvornår de tiltag, der er godkendt af Landstinget bliver realiseret af landsstyret ?.

 


Det er klart, at ingen kan tolerere seksuelt misbrug af børn og unge. Det er vores allesammens ansvar i samfundet, at give børnene beskyttende foranstaltninger under deres opvækst, ikke mindst er det lige så vigtigt for os, at give dem vished om deres rettigheder om beskyttelse som vi har ansvaret for og bør respektere.

 

Inden kan tvivle på, at børn er vores fremtid, derfor er det i forbindelse med deres opvækst ikke mindst under opbygning af deres personlige karakter, at vi bør bestræbe, at lære dem om åbenhed og respekt for andre mennesker. Ligeså vigtigt er det, at lære dem, hvilke ting der kan accepteres eller forkastes.

 

Det siges, at indelukkethed overfor andre medfører bl.a. seksuelt misbrug af børn og unge, ligeledes tyder det på, at fænomenet karakteristisk stammer fra oplevelser af samme art under barndommen. Inuit Ataqatigiit finder det yderst vigtigt, at hjælpeforanstaltninger, såvel hos misbrugte som deres familier mere end hidtil praktiseres fra rette kompetente personer, vel at mærke henvisende til Landstinget anbefaling om ansættelse af psykologer i hver kommuner, herunder snarlig gennemførelse, indbyrdes samarbejde mellem Landsstyre og KANUKOKA, lige så vigtigt er det at bevare kontinuerlig supplerende oplæring og dygtiggørelse af mange års ansatte i samme sektor.

 

Disse supplerende dygtiggørelse kan afholdes og tilrettelægges ved eksisterende socialpædagogiske uddannelser med særlig finansiering, f.eks. via ADP-højre læreanstalter.

 

Vi kender de stramme bevillinger for gennemførelse af grunduddannelserne, herunder Socialrådgiveruddannelsen samt Socialpædagogisk uddannelse. Disse skoler har kompetence til, at gennemføre fagorienterede og ikke fagorienterede supplerende dygtiggørelse i henhold til given forordning. Imidlertid er det vigtigt, at overvåge disse således at hensigten bliver opnået.

 

Lige så vigtigt er det at praktisere psykiatrisk indgreb hos misbrugere der er indsat og herunder erindre sammenhæng med de videre foranstaltninger med henblik på vurdering af Retsvæsenskommissionens.

 


Vi kender Kriminalforsorgen vil gøre noget ved sagen, ikke blot hos de kriminelle men også hos de misbrugte. Kriminalforsorgen ligger stadigvæk under Staten, hvilket er ønskelig, at dette område også overdrages til Grønland. Dette ville gøre det muligt, at koordinere initiativerne. I forbindelse med overførsel af ansvarsområdet til kriminalforsorgen, ønske styrke samt større økonomisk støtte fra Staten, og ligeledes er det ønskeligt med større økonomisk støtte fra Staten.

 

De kommunale aktiviteter indenfor forebyggelsesarbejdet vedrørende seksuel misbrug samt information til medarbejderne indenfor dette felt som vi har støttet økonomisk viser hensigtsmæssige resultater, således at mange i befolkningen får større viden om farens omfang.

Det kan oplyses at de mennesker der i sin tid er udsat for misbrug i mange år har deres oplevelser i erindring og det har de fortalt til forebyggelsesmedarbejderne og de letter for deres oplevelser og deres tanker. Derfor finder Inuit Ataqatigiit, at det er vigtigt med fortsat dygtiggørelse hos medarbejderne.

 

Endvidere viser Politimesterens rapport for 1997, at seksuelt misbrug er steget med 66 % og det viser hvor vigtigt det er, at være opmærksom på dette problem. Inuit Ataqatigiit mener, at der skal ske bedre koordination af forebyggelsesinitiativerne samt at støtten skal intensiveres. Grundet dårlig koordination indfries ikke de forventede resultater.

 

Det er på tide, at komme over det, for Inuit Ataqatigiit tror ikke på strengere domme som løsning for dette problem. Koordiner indsatsen fremfor strammere regler vedrørende straf.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg skal fra Kandidatforbundet i god forståelse for landstingsmedlem Finn Karlsens debatoplæg om børnemisbrug komme med følgende bemærkninger:

 


Misbrug af uskyldige børn, hvor i verden det end sker kan ikke accepteres. Fra Kandidatforbundet vil vi fortsat deltage i arbejdet med bekæmpelsen af dette misbrug også på kommunal plan.

 

F.eks. stillede jeg her i Landstinget et forslag om nødvendigheden af ansættelse af alle kommunerne her i Landstinget af forebyggelseskonsulenter. Dengang blev mit forslag modtaget ikke særligt positivt og blev kun besvaret skriftligt. Heldigvis er man nu ved at forstå nødvendigheden af forebyggelsesarbejdet, der i kommunerne næsten er gået i stå, p.g.a. ophør af bevillingerne fra Landstinget på et tilfældigt tidspunkt, og dette arbejde er nu for alvor ved at starte igen.

 

Men selvfølgelig ved vi at bekæmpelsen og løsningen af dette alvorlige problem ikke kan føres og opnås ved forebyggende arbejde. Der er forskellige initiativer igang, dels er der heldigvis personer, der frivilligt deltager i dette arbejde uden at tænke på, at få løn for arbejdet. Det er meget vigtigt, at børn der er seksuelt blevet misbrugt snarest mulig kan få bistandsmuligheder af psykologer og derfor skal vi fra Kandidatforbundet indstille, at man er megen vågen for denne del af indsatsen, da det gang på gang anføres, at et barn der er blevet misbrugt kan få livsvarige psykiske traumaer.

 

Denne trauma kan endda føre til, at når barnet selv bliver voksen, kan den voksen blive misbruger af børn. Derfor må man være endnu mere vågen for og mere alvorligt bekæmpe kønsmisbrug af børn, og dette arbejde må fortsættes kontinuerligt.

 

Forslagsstilleren har også ret i det han siger om seksuel misbrugere af børn, at bekæmpelse og det forebyggende arbejde også bør omfatte disse, f.eks. gennem bistand og terapi fra psykologer, men selvfølgelig bør det vigtigste i arbejdet være indsatsen overfor børnene.

 

Jeg skal ikke komme med bemærkninger om straf eller foranstaltninger, da Retsvæsenskommisisonen i sit arbejde også behandler disse problemer og vil senere fremkomme med indstillinger herom.

 


Med disse bemærkninger og for at sikre, at vi ikke risikerer at sagen løber ud i sandet, vil vi indstillet at sagen videresendes til Retsvæsenskommissionen. Tak.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Forskning, Natur og Miljø, der kommer med sin besvarelse.

 

Jeg siger tak til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Samtlige ordførere betragter indholdet af dette oplæg som noget alvorligt og bør løses.

 

Det fremgår af ordførernes indlæg, at der specielt i de seneste år heldigvis er blevet mere åbne og begyndt, at drøfte vores problemer i samfundet og det kan også være medvirkende til, at anmeldelserne til politiet er steget så markant, men som sagt er det ikke nok, at man er mere opmærksomt på problemet, indsatsen bør fortsættes og koordineres, som forældre, samfund og medborgere må vi kende vores ansvar.

 

Efter at have sagt det vil jeg gå ind og kommentere enkelte punkter på ordførernes indlæg. Det kan være at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender vil komme med yderligere bemærkninger til disse.

 

Det er vigtigt, at alle relevante instanser indgår i et samarbejde, fordi der er mange områder, hvor der kan indledes samarbejde. Jeg har forstået at der er en lille nuanceforskel, hvor der i den grønlandske tekst står at stigningen er på 66 %, det fremgår ikke klart, vi ved ikke hvor meget det er steget, men det man ved er, at anmeldelserne er steget med så og så mange procent.

 

Fra Siumut bliver der opfordret, at man gør det bekendt i samfundet, at der er ansat en psykolog i sundhedsvæsenet, specielt omkring børn og unge, og jeg kan her oplyse, at man i forbindelse med tjenesterejser sammen med Bispebjerg Hospital har talt med de der er ramt og deres familier og vi skal sørge for, at dette initiativ også bliver bekendt ude i samfundet.

 


Fra Siumut blev der også nævnt, at der er forebyggende indsats igang i kommunerne og at man må udnytte det bedst muligt. Vi skal også fra landsstyrets side oplyse, at vi er enige i det, det er ikke nok med initiativer fra centralt hold og der skal også være koordinerende arbejde, således, at de enkelte forebyggelseskonsulenter i kommunerne der arbejder tæt på samfundet, at man har et tæt samarbejde med disse ved rådgivning og samarbejde, og det samarbejde vil vi også gerne udbygge og udvikle.

 

Muligheden for at etablere et landsdækkende, hvor man kan henvende sig kom man ind på af flere og det kan være at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender kan komme nærmere ind på det, dog kan jeg oplyse, at man i forbindelse med etablering af Børneråd eller Børneombudsmand, så har man også medtaget mulighederne for at etablere et sådan sted, hvor alle fra landet kan henvende sig til og man er igang med at undersøge mulighederne for etablering af et sådan henvendelsessted.

 

Der opfordres til, at forældrerepræsentanter deltager i samarbejde omkring folkeskolen og børneinstitutionerne, det er vi opmærksom på i landsstyret, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Landsstyreområdet for Sundhed og Landsstyreområdet for Kultur har nogle initiativer igang. det er jo også vigtigt, at disse landsstyreområder også orientere, de institutioner der har tilknytning til dem omkring disse initiativer.

 

Samtlige partier kommentere de ting der vedrører kriminalloven undtagen Kandidatforbundet. Ud over det Landsstyret har bemærket, så vil vi også medtage de ting som partierne og Kandidatforbundet har fremført her, således at man også kan medtage disse ting i forbindelse med overvejelserne omkring overførsel af retsvæsenet.

 

Fra Atassut blev der bl.a. spurgt om børnene for den nødvendige hjælp som de har brug for. Jeg mener at vi på nuværende tidspunkt kan sige nej til dette spørgsmål, og at vi er enige om, at der skal igangsættes mere omfattende initiativer både centralt og lokalt og ikke mindst forældre og de personer der har med børn at gøre.

 


Atassut kom også ind på, at initiativerne skal igangsættes med barnet som centrum, og der til kan jeg sige, at jeg er fuldstændigt enig i det Atassut har fremført og endda har i en debat i radioen har sagt, at jeg også mener, at vi i de beslutninger vi tager omkring børn og omkring forhold der vedrører samfundet og børn, at vi placerer barnet mere i centrum og siden Hjemmestyrets indførelse blev planlagt, der ligger det største område indenfor det vi debattere nu og hvis det lykkes vil det også gøre samfundet ære.

 

Jeg mener, at det er yderst vigtigt, og jeg vil da gerne endnu engang udtrykke, at jeg er enig med Atassut i det punkt.

 

Atassut kom også med overvejelserne omkring straframmen og vi vil selvfølgelig også bringe disse budskaber videre, således at de kan blive medtaget i forbindelse med overvejelserne omkring overførsel af retsvæsenet til Hjemmestyret.

 

Man kom også ind på Socialreformkommissionens anbefalinger. Efter PAARISAA´s  etablering efter fremlæggelse af Socialreformkommissionens betænkning, således at visse anbefalinger er henlagt under PAARISAA og andre under Socialdirektoratet. PAARISAA skal koordinere indsatsen og man har i den seneste tid har samtlige kommuner på nær 2 ansat forebyggelseskonsulenter, hvor indsatsen sker på det området.

 

Samarbejdet på SSPK bør gøres obligatorisk i alle kommuner, det blev også nævnt, det kan være, at Landsstyreområdet for Sociale Anliggender vil komme ind på, men jeg har inden for sundhedsområdet også indenfor Forebyggelsesrådets mødet kommet ind på, at man under de enkelte sundhedsdistrikters sundshedsnævn, som bl.a. kører mere eller mindre kort, der kom man ind på, hvordan man kunne gøre det bedre,  hvor man bl.a. kom ind på samarbejdet i SSPK og hvordan de kan indgå et tættere samarbejde eller om de fortsat skal køre særskilt fremover.

 

Det er disse ting skal tages op til vurdering og vi regner med at vi kan komme med noget omkring sundhedsnævnene i forbindelse med forårssamlingen.


Forældreeuddannelse der ved vi at Paarina er initiativer og fra fonden omkring .............., som styres af 3 landsstyreområder og indenfor de midler der ligger i PAARISAA så har kommunerne muligheder for at søge midler derfra til f.eks. forældreuddannelserne.

Fra Inuit Ataqatigiits blev det fremført at det er vigtigt, at vi overfor børn fremhæver hvilke ting der kan accepteres og hvilke ting der ikke kan accepteres. Det er nødvendigt, at man opdrager børn, der er vel ingen der har medfødte evner til at skelne mellem godt og ondt, og her er det forældrenes og de voksnes opdragelse vigtigt og nødvendigt.

 

Det er en omfattende opgave med spændende udfordringer, vi skal opdrage og beskytte børnene, uanset hvordan vi som voksne har haft, vi ved gennem vor samvittighed hvad der er godt og hvad der er ondt, derfor må vi som voksne også lære, at sætte grænser også i respekt for børn og m.h.t. børnenes fremtid. Det er et ansvar alle voksne har og det er et stort ansvar.

 

M.h.t. kontinuerlig uddannelse af forebyggelseskonsulenter der kan jeg sige, at der sker en årlig kursusinitiativ og der bliver afsat midler der til via Finansloven og vi rener med at det fortsætter og hidtil har det jo været sådan.

 

Det blev også fra Inuit Ataqatigiit nævnt, at der bør ske en bedre koordination af indsatsen og der til kan jeg sige, at jeg er enig med Inuit Ataqatigiit. Koordination i den forebyggende indsats, der sker en udvikling af koordinationen centralt, men jeg skal indrømme, at det kan være begrænsede erfaring med så tæt et samarbejde som et samarbejde bør være, og jeg føler at det går i den rigtige retning men det skal forbedres yderligere.

 

Afslutningsvis vil jeg også komme ind på, at der m.h.t. sexmisbrug af børn, der blev ellers sagt, at der udkommer flere ting på tryk til næste år, men der kommer en før årsskiftet og der vil blive produceret tv-spots med udgangspunkt i misbrug af alkohol, hvor seksuel misbrug af børn i forbindelse med alkoholmisbrug også bliver inddraget, og disse udsendelser vil blive udsendt hen i mod slutningen af året.

 


Nuuk´s kommunes Børneråd er nedsat og PAARISAA har tilbudt samarbejde med dette råd, for at kunne drøfte, hvordan man bedst muligt og interessant kan udgive sådanne pjecer der vedrører børn. Her drejer det sig om udvikling af et samarbejde.

 

Jeg vil endnu engang takke for det der er fremført og håber, at debatten fortsat fortsætter i samfundet, vi siger somme tider, at det er et tabu-emne og at man er kede af, at skulle snakke om det, men hvis vi fortier det, vil det ikke kunne løse problemerne, og kun ved debat vil vi kunne få ideer og inspiration til det videre arbejde. Tak.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder kommer med sin besvarelse.

 

Jeg har en tilføjelse til Landsstyremedlemmet for sundheds besvarelse vedrørende det arbejde der bliver udført i mit direktorat.

 

Også fordi nogle af ordførerne stillede et spørgsmål vedrørende Socialreformkommissionens indstillinger vedrørende børn og unge og hvor langt man er kommet inden for disse opgaver.

 

Jeg skal tage udgangspunkt i det når jeg fremfører noget her. Først skal jeg lige understrege, at Landsstyremedlemmet for Sundhed har ret i, at Socialreformkommissionens anbefalinger, at nogle af de vigtige anbefalinger vedrører børn og unge og det er disse anbefalinger som vi i Socialdirektoratet og i Sundhedsdirektoratet og ikke mindst under Landsstyremedlemmet for Fritid nemlig Landsstyremedlemmet for Uddannelse, der ligger ansvaret hos de 3 nævnte direktoratet under et fælles ansvar, ligesom de 3 nævnte direktoratet også særskilt udfører en del arbejde indenfor området, ligesom de også er pålagt til at skulle gøre det.

 

Hvad angår børn og unge, der har Socialreformkommissionens anbefalinger, der udfører man en hel del af disse anbefalinger inden for disse 3 nævnte direktorater og det nyetablerede PAARISAA er centralt placeret i udførelsen af disse anbefalinger.

 


Og jeg skal først lige nævne, at de anbefalinger som Landsstyret også har påtaget at udføre, dem skal jeg ikke liste op enkeltvis, men jeg skal nævne de vigtigste ting, idet jeg også skal komme tilbage til dem når jeg skal komme med en redegørelse vedrørende det sociale arbejde.

 

Samtlige kommuner har fået af vide og har fået en opfordring om, at engagere sig i SSPK arbejdet, hvor det er Socialforvaltningerne, politiet, sundhedsvæsenet og kriminalforsorgen samarbejder omkring dette, og det er samtlige kommuner er vidende om, hvorfor de også er påbegyndt arbejdet, og derudover så har vi fra mit landsstyreområde allerede videreført vedrørende forældreuddannelse og derudover bliver der også kørt forskellige kurser indenfor forebyggelsesarbejdet, ligesom Landsstyremedlemmet for Sundhed også meget klart sagde , at forebyggelseskonsulenterne, at der er ansat forebyggelseskonsulenter næsten i samtlige kommuner, ligesom deres aflønning bliver bekostet af Hjemmestyret.

 

Og formålene som Socialreformkommissionen også har været inde på, er netop disse arbejdsopgaver, de skal varetage.

 

I samarbejde med Kiip er man i færd med at videreudvikle de pædagogiske uddannelser for netop at opfylde disse anbefalinger også inden for uddannelse.

 

M.h.t. familierådgivning som skal køres inden for kommunerne det er allerede blevet meddelt kommunerne, ligesom vi fra centralt hold også stadigvæk udfører noget udviklingsarbejde. M.h.t. familierådgivning, der har man allerede indhøstet gode erfaringer i kommunerne ligesom man også tilstadighed udbygger uddannelse indenfor området.

 

Og de kommuner som vil igangsætte noget skal få bistand fra centralt hold vedrørende hvilke tiltag der skal gøres. Og Nuuk kommune kører jo allerede i vid udstrækning et arbejde inden for dette, hvor de allerede har indhøstet gode erfaringer.

 


Hvad angår en del af Retsvæsenskommissionens anbefalinger er, at man skal kører forebyggende arbejde fra centralt hold og som Landsstyremedlemmet for Sundhed allerede har været inde på, så har man en koordinerende faktor indenfor PURESTE, hvor man også tilstadighed udvikler forebyggende arbejde, hvor man også foretager denne koordinerende indsats.

 

Og derudover så har vi en plan fra Landsstyreområdet for Sociale Anliggender, at man så i uge 48 arrangere et seminar vedrørende børn og unges vilkår i Grønland, således at der er flest mulige deltagere fra hele Grønland, og planen er så, at man foretager en statusopgørelse vedrørende alle disse ting vi har remset op og også samtidig vurdere hvilke ting vi mangler at igangsætte, således at vi på den måde også opnår den bedst mulige koordination i arbejdet, og selve planlægningen af det foregår i mit direktorat, ligesom man også vil sende forskellige indkaldelser snarest muligt, og vi regner også med at Landstingets Socialudvalg  også deltager i dette seminar, men vi havde ellers håbet, at det ville kunne ske i foråret, men vi har måtte udskyde det p.g.a. både landstingets og Landsstyrets travlhed, hvor det først bliver arrangeret i november måned.

 

Og det vil så også danne et godt grundlag til at fortsætte de forskellige tiltag vedrørende børn og unge, og fortsætte med det fremover.

 

Og vi regner også med vedrørende det sociale arbejde for børn og unge, ligesom Atassuts ordfører også kræver, at man skal lave en koordineret samlet planlægning, og de forskellige opfordringer fra partierne, de vil så også indgå i den samlede vurdering.

 

Og afslutningsvis skal jeg endnu engang understrege, at vi i Landsstyret til stadighed ligger vægt på, at en del af de mange anbefalinger som Socialreformkommissionen er kommet med bliver udført på en meget grundig måde, hvorfor vi også respekterer den stillingtagen som Landstinget allerede har taget og skal følge den nøje og de initiativer der allerede er igangsat i kommunerne vil til stadighed fortsætte m.h.p. at de til stadighed også forbedres.

 

Og jeg egner med, at jeg i slutningen af forårssamlingen 1999, så vil vi komme med en statusredegørelse om hvor langt man er kommet med arbejdet for børn og unge, og det vil så også blive realiseret til den tid. Tak.


 

Finn Karlsen, forslagsstiller, Atassut har bedt om ordet igen.

 

Jeg siger tak for den besvarelse mit debatoplæg har fået.

 

Landsstyret kom ind på, at anmeldelserne vedr. misbrug af børn er steget med 66 %, jeg betragter det som noget alvorligt, og kan nogenlunde regne ud, hvorfor det er sket, nemlig at voksne og børn er blevet mere åbne, eller af efterforskerne af sådanne overtrædelser af loven er blevet dygtigere. Men ikke desto mindre må vi regner med, at der er andre forhold som ikke er blevet anmeldt.

 

En ting som blev nævnt fra samtlige ordførere er den hjælp der gives ofrene, jeg kan forestille mig at der er et kæmpestor behov både hos den ramte og dens familie, og jeg er tilfreds med at initiativerne er igangsat på dette område Åse, men efter min mening bør dette initiativ kunne udføres bedre.

 

Som Landsstyremedlemmet var inde på, at der er nedsat en forening, nemlig Nordisk Forening mod Børnemishandling og omsorg synes jeg er glædeligt og at PURESTE i samarbejde har planerne om at arrangere landsdækkende konference omkring seksuel misbrug. Jeg håber at det bliver en givtig konference.

 

Og jeg mener at det er meget vigtigt, at man har taget initiativ til oprettelse af enten Grønlands Børneråd eller Børneombudsmand.

 

Jeg mener at kun har nogle generelle bemærkninger til partierne og Kandidatforbundet. man kom ind på de forskellige initiativer omkring seksuel misbrug af børn og unge. De ting der blev nævnt af både Inuit Ataqatigiit, jeg mener at arbejder bør kunne gennemføres hurtigere og mere koordineret og det er jeg enig i.

 


Der blev også sagt, at voksne og børn har brug for mere åbent at kunne tale om problemerne. Vi kan jo via den vej give vores børn større selvtillid og det kan også være med til at forebygge, at børn får større tillid og dermed er bedre til at skelne mellem godt og ondt og derfor er det vigtigt, at vi er mere åbne overfor vores børn idag.

 

Med disse korte bemærkninger takker jeg for den behandling mit forslag har fået og håber, at man fortsat åbent debattere dette i Grønland, og håber at den forebyggende indsats gennemføres med gode resultatet.

 

Peter Ostermann, Atassut har bedt om ordet igen.

 

Det er nok blevet bemærket af alle, at vi ikke har yderligere bemærkninger omkring PAARISAA ikke fordi vi ikke har nogen holdning omkring det. Vi ved, at disse opgaver gennemføres i de forskellige direktorater. Specielt kører man efter den prioritering som Socialreformkommissionens anbefalinger har fået.

 

Vores bemærkninger koncentrerer sig om forslagsstillerens emne. Får børnene den nødvendige hjælp de har behov for ? Det blev besvaret af Landsstyremedlemmet for Sundhed med et nej, men der kom hun ikke frem med hvad man agter at gøre hvad det angår. Man kan ikke løse de akutte problemer der opstår alene ved forebyggende arbejde, derfor må jeg med beklagelse sige, at den konkrete løsningsmulighed jeg har peget på, at der nedsættes et hurtigt arbejdende organ, ikke blev besvaret.

 

Vi må arbejde henimod, at der skabes muligheder for akut krisehjælp når disse problemer opstår. Det er der vi har koncentreret vores vurdering omkring de ting som Finn Karlsen er kommet med i sit forslag, vi mener at PAARISAA bør styrkes yderligere i arbejdet og vi er parate til at søge om, at der afsættes flere midler til PAARISAA og at Landsstyret arbejder hen i mod at opnår, og kan på allerede tidspunkt kan melde, at såfremt der  opstår behov for yderligere midler, at vi så arbejder seriøst om det.

 


Der blev i svarnotatet nævn, at der er planer om konferencer, at man vil udgiver pjecer o.lign., det er jo dejligt, at man har disse planer, men jeg vil nu engang gentage, at vi har behov for en hurtig hjælp i akutte tilfælde.

 

Vi kan heller ikke komme uden om, at komme ind på, at drøfte straframmerne, står de i relation til det som de overtrædende begår, især når der sker alvorligere problemer, så ved de der har forbrudt sig, hvad de kommer ud for, og det er også med i det forebyggende arbejde, fordi det her i Grønland er ligesom  vi kører næsten omvendt. Den der udsætter sit medmenneske ud for alvorlig vold får ikke nogen straf, de der misbruger børn får faktiske en mildere dom end den der har indført eurofiserende stoffer.

 

Det vi gerne vil have man tager stilling til er om det er på sin plads, at vi har sådanne tilstande ?

 

Det er godt med Børneråd og samarbejde med f.eks. Bispebjerg Hospital, men  Landsstyret burde have koncentreret sig mere om det som forslagsstilleren har nævnt.

 

Maliinaanguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit har uden for partiernes ordførere bedt om ordet.

 

Tak. Først er jeg ked af, at jeg ellers også havde stillet et næsten tilsvarende forslag, men det er blevet sat under et andet punkt til behandling på et senere tidspunkt, man kunne ellers have sat dem sammen, hvor jeg bl.a. var inde på misbrug og selvmord.

 

Men det er korrekt, at der er behov for en større debat omkring spørgsmål og jeg er vidende om, at der er få politianmeldelser i forhold til de faktiske antal misbrug, fordi folk skammer sig over at skulle melde dem, fordi de gerne vil holde dem tilbage for at værne om familielivet, eller familiens rygter.

 


Den stigning der er på 66 % af faktiske anmeldt forhold, det kan ikke kun være det, men hvad angår strafudmålingen, der undrer jeg mig meget over, at der ikke er behov for psykiatrisk hjælp og hvor Landsstyremedlemmet også var inde på det, og mon det i dag er sådan, at man blot sætter dem ind i en anstalt og ingen ting yderligere foretager sig ind til de skal ud igen, og såfremt det er tilfældet, så er problemet meget meget stort, som man ikke prøver, at rette op på, men blot bliver ved tingenes tilstand.

 

Jeg mener, at man bør rette op på dette problem.

 

Og jeg er fuldstændig enig med Peter Ostermann i, at man ikke kan komme over problemet bare ved forebyggelse og blot ved afholdelse af konferencer eller udgivelse af pjecer, ligesom man også var inde på Børneråd og Børneombudsmand. De er i sig selv meget gode inden for det forebyggende arbejde, men man kommer ikke udenom det centrale i problemet.

 

Det er centrale i problemet er nemlig, at de grupper som har problemer har behov for, at kunne henvende sig et sted hvor de kan få psykiatrisk eller psykologisk hjælp, og dermed også få en behandling og derfor uanset hvor mange konferencer vi afholder og nedsætter råd, så løser vi ikke det problem, som de psykisk forurettede bliver udsat for. Og derfor er jeg fuldstændigt enig i det punkt, som Peter Ostermann på vegne af Atassut var inde på, nemlig at man bør ansætte embedsmænd der kan tage konkret fat om arbejdet.

 

Da vi snakkede om Tillægsbevillingsloven her forleden dag, så vil vi gerne spare 6 mio. kr. fra uafhentet børnetilskud. Jeg mener, at netop dette beløb bør kunne bruges omkring børnenes vilkår uden at tage dem væk fra børnene, alene en del af disse midler ville kunne resulterer i, at man konkret ville kunne etablere et arbejde om arbejdet med børn, og dermed også gå ind i den centrale problemstilling.

 


Man var også ind på, at man har ansat nogle psykologer i nogle kommuner. Det er meget glædeligt, at der er nogle kommuner der har råd til det, men det er jo ikke alle der har, og vi har ellers for flere år siden været inde på, at kommunerne, hvor man så i samarbejde med sundhedsvæsenet og skolevæsenet kunne ansætte sådanne personer, såfremt man lavede et lovgrundlag for det, men det forslag har der ellers være enighed om, men det har ikke konkret fået nogle resultatet, men jeg håber, at man tager fat om arbejdet igen og som før nævnt, vi løser ikke problemet blot ved at tale om problemet, vi må tage i selve roden af selve problemstillingen. Tak.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet får ordet igen.

 

Enhver problemstilling og når man så skal arbejde for løsningen af disse, så må man arbejde for det indtil man finder frem til løsningen.

 

Tager vi et eksempel omkring forebyggelseskonsulenterne, så blev det støttet af samtlige landstingsmedlemmer her i salen, men da man så i løbet af en periode ikke længere var fuld tilslutning fra landstingsmedlemmerne, så holdt man op med at gøre det uden at der var blevet ansat forebyggelseskonsulenter alle steder, og derfor er det vigtigt, at vi nu vedvarende støtter disse ansættelser af forebyggelseskonsulenter og det samme gælder så også psykologer fordi de på nuværende tidspunkt kun bliver ansat i de kommuner som har råd det. og de kommuner som ikke råd til det har jo et stort problem.

 

Og inden for denne indsats må man også pege på psykologerne som ikke kan undværes af børn som har været udsat for det vi drøfter nu, og ser vi på forholdene og såfremt arbejdet skal køres med tanke på en løsning, så kan man ikke komme uden om, at man fortløbende arbejder for det.

 

M.h.t. udmålingen af straffen, så var jeg inde på, at jeg ikke ville kommentere det nærmere, fordi arbejdet pågår inden for Retsvæsenskommissionens arbejde, og det er netop denne persongruppe der arbejder med det, nemlig politi, dommere og bisiddere, der arbejder med det og som til daglig også har med det at gøre.

 


Og Atassuts ordførere Peter Ostermann har ret i, at ser man på strafudmålingen i dag, så må vi sætter et spørgsmålstegn ved om vi blot skal fortsætte med det man allerede kører med nu, fordi der er mange der mener, at det er en for mild en straf man giver til forskellige personer som overtræder lovgivningen, og vi hører jo også om at der er gengangere i anstaltningerne og det er netop disse ting som Retsvæsenskommissionen i sit arbejde bør påpege.

 

Og jeg skal lige minde om, at det er en debat i henhold til § 41 i forretningsordenen, og der har man så 5 minutter til 1. indlæg, ligesom man  også får 5 minutter til 2. indlæg og forslagsstilleren er også tilfreds med de bemærkninger som partiernes ordførere allerede har været inde på.

 

Otto Steenholdt, Atassut.

 

 

Når man sidder og lytter til partiernes og Kandidatforbundets ordførere, så er det rart at høre at der er så stor enighed, men det er ligesom , at de prøver at lade bolden rulle videre til andre instanser, de kommer ikke med deres egen forslag, f.eks. PAARISAA; Børneråd, psykologer, det er udemærket at henvise arbejdet til disse.

 

Men det kan være at det kan hjælpe os,  men jeg er ikke tilfreds med den holdning, så vil jeg gerne spørge Formandsskabet om jeg kan få tilladelse til at fremsætte et spørgsmål herfra Landstingssalen, at Landstinget er den øverste folkevalgte her i Grønland, har følgende indstilling til samtlige i samfundet, at vi grønlændere som samfund  i samarbejde skal standse seksuel misbrug af børn. Når det er vedtaget kan vi gå videre til næste punkt på dagsordenen. Tak.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed kommer med yderligere besvarelse.

 

Til Atassuts ordførere og til andre, også til dem der har støttet Peter Ostermanns bemærkninger, jeg skal først undskylde, at jeg ikke direkte svarede på det direkte spørgsmål om hvad man så skal gøre.

 


Og jeg skal lige meddele, at denne opgave har været sendt til Paarisa´s til besvarelse af netop dette punkt, og det er netop derfor vi har taget dette udgangspunkt, og vi ved, at børneforsorgsarbejdet ligger hos landsstyremedlemmet for sociale anliggender, og med hensyn til forebyggelseesarbejdet har vi igangsat nogle initiativer her for et par år siden, hvor vi bl.a. også var inde på at folk, der har været igennem en traumatisk oplevelse, som de ikke uden videre kan komme ud af, hvor vi så har stillet nogle konkrete arbejdsopgaver for at løse disses problemer, hvor man konkret skulle komme med forslag om hvordan man kan hjælpe disse personer, og derudover har vi indstillet konsulentfirmaet i Nuuk om at komme med et forslag om, hvad man kan gøre og netop dette firma har indgivet en rapport til landsstyreområdet for nylig.

 

Vi ved, at samtlige landsstyreområder skal arbejde for det i samlet flok, hvorfor vi har diskuteret netop denne rapport om hvordan det så skal ske fremover. Det skete for nylig, og vi ved, at netop disse ting er blevet overdraget til landsstyremedlemmet for sociale anliggender til videre arbejde, men jeg er vidende om, at man også derudover bør tage nogle flere opgaver omkring dette, og det sker så hos landsstyremedlemmet for sociale anliggender ud fra den rapport og dens indstillinger eller anbefalinger.

 

Man er ved at finde veje for hvordan den direkte hjælp kan foregå, og vi håber så på, at de kan blive realiseret snarest, og jeg håber så, at jeg på den måde har givet svar på det direkte spørgsmål. Det er netop for at finde svar på dette spørgsmål, at vi har haft den eksterne konsulentfirma.

 

Med hensyn til Anthon Frederiksens spørgsmål om at der er forebyggelseskonsulenter, der starter eller stopper med arbejdet. Vi ved, at der har været sådanne ting de seneste par år, men landsstyret har taget initiativer omkring dette, således at man ikke stopper midt i en arbejdsperiode, og dermed også kommet med nogle arbejdsopgaver de kan påtage sig. Det betyder så, at de kan begynde at arbejde mere kontinuerligt, hvor hjemmestyret betaler halvdelen af lønnen, mens kommunerne afholder den sidste halvdel, hvor man så sikrer, at arbejdet fortsætter kontinuerligt.

 


Jeg skal også lige nævne, at de landsdækkende initiativer allerede er blevet udgivet, og jeg skal lige meddele, at i aften kl. 19.00 i Katuaq bliver der holdt et foredrag af en psykolog om, hvordan man kan hjælpe, når man har fået nogle psykiske problemer. Jeg vil også lige nævne, at de midler, som Inuunneq Nakuunneq uddeler, der prioriterer man børneområdet allerhøjest, og derudover er der forskellige forebyggelsesarbejder  under Paarisa, der har man mulighed for at søge om midler, og det er stadigvæk midler i disse to fonde, hvorfor det også allerede er blevet meddelt til forebyggelseskonsulenterne, og de forskellige ting, som man har søgt midler til fra de forskellige kommuner, er meget interessante og værdige til at køre. Jeg skal blot endnu engang understrege, at der stadigvæk er midler, som man søge om til arbejdet for børn og unge.

 

Det er godt, at man har igangsat en nordisk forening mod børnemishandling og omsorgssvigt, og det er jo kun glædeligt. Med hensyn til etableringen af børneråd så er nogen af de ting, som man kan tænke over, som jeg har videregivet, at man etablerer en forening til støtte for børnene i Grønland, og jeg mener, at det er vigtigt, at man ikke politisk tager en beslutning hen over hovedet på folk. Jeg ved, at der er mange foreninger i Grønland, som også arbejder for børn, men jeg mener også, at man bør kunne etablere en forening, der vil arbejde for børnenes fremtid.

 

Der er mange potentielle medlemmer til sådan en forening. Vi er jo selv interesseret i at arbejde for børnene og vil gerne støtte dem, og selvfølgelig er det også vigtigt at nævne, at det kun er børn, der har problemer. Heldigvis er der mange børn, som lever under trygge forhold, men på den anden side kan man jo heller ikke komme udenom, at der er mange børn, som har dårlige forhold og svigtes, og det er netop denne gruppe, som vi skal arbejde for.

 

Med hensyn til selve strafferammen så spørger Maliinannguaq M. Mølgård, om der ikke sker en behandling af de personer, som misbruger børn, og der skal vi lige understrege, at netop dette ansvar ligger hos Rigsmyndigheden, og derfor vil vi også overfor Rigsmyndigheden give spørgsmålet videre og bede dem om at diskutere netop dette spørgsmål.

 


Anders Andreassen, landstingets formand:

 

Jeg skal lige nævne, at vi i henhold til forretningsordenen og § 24, hvor der står, at mødelederen eller et medlem kan foreslå, at forhandlingerne afsluttes, og Landstinget træffer afgørelse herom uden videre drøftelse. Og der blev så omdelt et forslag om, at Landstinget tager en beslutning om, at hele det grønlandske folk tager en beslutning om, at man stopper børnemishandlingen i det hele taget.

 

Jeg skal spørge, om der er nogen, der er enige i sådant et forslag, og såfremt man så er enige i dette forslag, så kan vi gå videre til næste forslag. Jeg vil bede de mennesker, som er enige i forslaget, om at rejse sig op. 21., og dermed er samtlige tilstedeværende i salen enige i forslaget, og dermed er man så også enige, hvilket betyder, at vi nu kan gå videre til næste punkt.