|
Dagsordenes punkt 32-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tak. Formålet med det fremlagte lovforslag er at sikre en bestand af sunde hunde og katte i Grønland, at beskytte de grønlandske slædehunde som race og beskytte mennesker, dyr og omgivelser mod skader der er forvoldt af hunde og katte.
Loven skal delvis erstatte gældende bestemmelse om hundehold og om forbud mod indførelse af katte til Grønland som vil blive ophævet når lov nr. 833 af 18. december 1991 om udførsel og indførsel af levende dyr og animalske produkter træder i kraft.
Loven indeholder bestemmelser og behandling af hunde og katte med det formål at sikre en forsvarlig behandling af dyrene. For slædehundene betyder det ikke, at årelange traditioner skal opgives.
For at kunde klare sig under ekstreme arktiske forhold er det nødvendigt, at den grønlandske slædehund lever udendørs med de ulemper dette medfører. Men samtidig skal det sikres at hundepladser opfylder visse krav og at dyrene også uden for slædesæsonen altid sikres tilstrækkelig foder og væske.
Unødigt hårdhændet behandling eller overdreven afstraffelse er ligeledes elementer som er uønsket i et velfungerende hundehold. I tilfælde hvor dyr skal aflives skal dette ske på en acceptabel måde.
Regler om beskyttelse af dyr er en nødvendighed for Grønland, først og fremmest af hensyn til dyrene. Mange turister kommer til Grønland bl.a. for at opleve den grønlandske slædehund, det er derfor nødvendigt, at have sådanne regler i det mange turister aldrig har oplevet hunden som arbejdsdyr.
Lovforslaget indeholder en hjemmel til at udfærdige hunde- og kattevedtægter for at sikre ordnede forhold ved dyrehold og samtidig beskytte andre dyr, mennesker mod skader fra dyr. Lovens særlige bestemmelse om den grønlandske slædehund skal sikre den grønlandske slædehund som race, således der ikke sker en uønsket opblanding med andre hunderacer.
I forslaget er Kangerlussuaq defineret som et slædehundedistrikt både af hensyn til fangst og turismen i området.
Jeg skal i øvrigt henvise til forslaget og dets bemærkninger og overlader hermed Landsstyrets lovforslag til Landstingets behandling idet Landsstyret håber, at Landstinget vil tage godt imod Landsstyrets forslag. Tak.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Niels Maattaaq, Siumut.
Tak. Forslag til landstingslov om hunde- og kattehold. Indledningsvis skal vi fra Siumut udtale at den grønlandske slædehund også langt ind i fremtiden skal beskyttes og bruges uden at blive blandet med udenlandske hunderacer.
Den grønlandske slædehund er en integreret del af vores ældgamle kultur og den kan det grønlandske polarfolk ikke undvære, og den skal beskyttes og passe godt. Derfor må vaccination mod hundesygdome som er en mærkbar gode foretages og følges til punkt og prikke. På den måde undgår man hundeejerens tab af sine slædehunde.
Fra Siumut støtter vi lovforslaget idet det har til formål at sikre forsvarlig behandling af de pågældende dyr. Eftersom der vil gælde den same lov for meget forskellige dyr, mener vi fra Siumut at det er uomgængeligt at også katte må vaccineres i mod hundesygdomme.
At hundevaccinationer er gavnlige er en almindelig kendt sag, hvorfor det er nødvendigt at alle ejere af hunde følger lovens bestemmelser. I alle hundedistrikter er der hundebetjente som udfører et vigtigt arbejde i hundedistrikternes byer, for en af deres opgaver er aflivning af løsgående hunde.
Men mennesker der påtager sig dette job virker kun kort tid af gangen som følge af chikanerier fra hundeejernes side. Vi mener fra Siumut at det er vigtigt at hundebetjente og hundeaflivere må tilbydes kurser, således at de kan sikre efterlevelse af loven om hundehold i kommunerne. Fra Siumut ønsker vi, at denne opgave fuldføres igennem kurser og andet form for samarbejde med kommunerne.
Med disse bemærkninger støtter vi lovforslaget ved nærværende 1. behandling, og indstiller at forslaget undergives behandling i de relevante udvalg forinden 2, behandlingen her i salen.
Otto Storch, Atassut.
Formålet med landstingsloven for hunde- og kattehold er at beskytte dyrerne for uheld og mishandling.
Atassut er derfor enie i grundprincipperne i lovforslaget. Lovforslaget indebærer at hunde og katte skal have tørt underlag at ligge på. I følge lovforslaget skal man gøre opmærksom på, at hundehold i hundeslædedistrikterne skal tilbydes i fremtidig byplanlægninger, så hunde kan få gode forhold.
Det ses jo hvert forår når sneen begynder at smelte at hundene har kummerlige og våde forhold.
Lovforslaget indebærer også at hundene ikk må efterlades levende på fangstpladserne, væddeløbsområderne samt hundeslædetrafikområderne. Ud fra den betragtning mener vi fra Atassut-gruppen at loven lempes for hundeslædevæddeløb med følgende begrundelser.
Hundeslædeløb i Grønland er 1-dags foretagender der foregår om foråret, hvor lyset er vendt tilbage. under hundevæddeløb kan man ikke undgå at efterlade enkelte hunde og for at ikke enkelte deltagere bliver lovløse skal lovforslaget lempes.
Et andet eksempel. Samtlige 20 deltager medtager ikke skydevåben under løbet, for loven forbyder at hunden bliver aflivet ved strangulering og for at aflive hunden smertefrit skal man skyde hunde på stedet. Derfor må lovforslaget ændres sådan, at væddeløbsdeltageren eller den der står for væddeløbet af de umiddelbart efter eller så hurtigt som muligt, at samle løsgående hunde, idet nogle hunde ikke kan klare sig som alle andre hunde under ekstrem strenge forhold.
Med disse bemærkninger henviser vi at lovforslaget bliver behandlet i de berørte udvalg inden 2. behandlingen. Tak.
Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit.
Først vil Inuit Ataqatigiit nævne efter nøje gennemgang af forslag til landstingslov om hunde- og kattehold, at vi betragter forslaget som bearbejdet, således at den er mere tilpasset til grønlandske forhold.
Tiden er moden til at udtrykke en sådan lov i Grønland, og således vil loven gennem sin ikrafttræden erstatte den gamle landsrådsvedtægt fra slutningen af 1950'erne.
Formålet med lovforslaget er helt klare, for at man derigennem vil sikre en bestand af sunde slædehunde og katte i Grønland, også at sikre at hunde og katte behandles anstændigt af mennesker.
Siden Grønland blev befolket har hunden været det nærmeste dyr til mennesket, hvor hunden ikke kunne undværet p.g.a. sin naturlige beskaffenhed til ekstrem anvendelse som arbejdssdyr under fangstrejser og i andre sammenhænge.
Slædehunden betegnes som helt uundværlig især i fangerdistrikter og dette blev ikke succetivt stemplet da de udenlandske snekørertøjer kom frem på markedet idet man konstaterede, at slædehunden er uovertruffen især i fangerdistrikter har den altid vist sin instinktive intelligens og klogskab under ekstreme vejrforhold.
I dag anvendes slædehunden ikke kun til fangstture, men da andre erhverv dukkede op i det grønlandske erhvervsliv især i turismesammenhæng udviste den sin anvendelighed. Slædehunden er ikke blot attraktiv som en del af Grønlands profil udadtil, men også et godt redskab i erhvervs øjemed og enhver kan se, at det er flot.
Kort sagt skal slædehunden og mennesket fungerer godt sammen må hunden behandles anstændigt af mennesket. Inuit Ataqatigiit mener, at den grønlandske slædehund værnes mod blanding af andre hunderacer og beskyttes helt mod opblanding. Hvis opblanding sker mister den grønlandske slædehund sin naturlige beskaffenhed til grønlandske forhold og enhver der værner om den grønlandske slædehund ønsker ikke opblanding.
Derfor vil vi foreslå ændring af den sidste indskudte sætning, der siger, ”herunder stiller krav om sterilisation af sådanne hunde”, citat slut. på den måde kan man bedre sikre den grønlandske slædehund ikke opblandes med andre hunderacer.
I lovforslagets § 29 stk. 4 foreslås at kommunale hundevedtægter forbliver i kraft indtil 3 år efter lovens ikrafttræden altså frem til 31. december 2001. Men vi mener i Inuit Ataqatigiit at tidsfastsættelsen nedsættes med 1 år til 31. december år 2000. På den måde vil de kommunale vedtægter om hunde og katte kunne træde i kraft noget tidligere.
Som nævnt i indledningen finder vi at dette lovforslag er bearbejdet konkret og derfor uden yderligere bemærkninger og hvis forslaget ikke er vedtaget af forslaget den 1. januar 1999, men bliver vedtaget efter 1. januar er vi enige om, at loven træder i kraft den dag den bliver vedtaget i Folketinget. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg har på vegne af Kandidatforbundet gennemgået forslag til landstingslov om hunde- og kattehold.
Først vil jeg anføre, at det er virkelig nødvendigt med lovgivning og ikke mindst m.h.t. slædehundedistrikterne i Nordgrønland ikke mere er tidssvarende med det ældre landsrådsvedtægter om hundehold, der endnu er gældende idag.
Det er her endnu svært at udtale sig om, at Kangerlussuaq i fremtiden kommer til at blive betegnet som et hundedistriktsområde, men efter § 3 i den kommende lovgivning bliver stedet at anses som et hundedistriktsområde. Derfor vil jeg opfordre Landstingets Lovudvalg grundig at vurdere om Kangerlussuaq fremover virkelig skal til at blive betegnet som et slædehundedistriktsområde eller om det kan være tilstrækkelig at komme tilstede med hundeslæde efter en særlig tilladelse.
Vi ved i Kandidatforbundet, at Landstingets love ikke giver bemyndigelser der strider imod anden lovgivning eller det ikke skal være modstridende med anden nugældende lovgivning og derfor vil jeg vedrørende følgende ordlyd i § 6 stk. 1, citat starter ”har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler og dokumenter”, citat slut henstille at ordlyden bliver ændret da det er i strid med grundlovens bestemmelser. Her tænker man på kontrollører eller hundefangere.
Jeg skal fra Kandidatforbundet minde om, at enhver lov skal søges udfærdiget efter de virkelige eksisterende forhold og ikke mindst med tanke på om loven virkelig vil kunne håndhæves, og dels kan vi som eksempel anføre, at kravene efter § 16 stk. 1 og § 24 stk. 2 og 3 er for vidtgående og det bliver svært at få dem efterlevet i det virkelige liv og at det bliver forbudt at efterlade levende hunde ved væddeløb og at politiet eller kommunefogden skal straks underrette Direktoratet for Miljø og Natur, Veterinærafdelingen herom.
Det er allerede svært hurtigt at ville udtale, Direktoratets for Miljø og Natur Veterinærafdeling og eksempelvis bliver det nok svært for kommunefogden i Servitsivig straks at sende en underretning til Direktoratet for Miljø og Naturs Veterinærafdelingen og når denne afdeling vil kontakte kommunefogden der måske end ikke har en telefon. Derfor må sådanne forhold tilpasses det virkelige liv.
Vi der plejer at overvære hundeslædevæddeløb er ganske vidende om, at § 16 stk. 1 vil blive overtrådt ved hver eneste hundeslædevæddeløb og ved bestemmelsen kan ethvert væddeløbsdeltager der var nødsaget til at kappe skaglen over på sine hunde ikendes en bøde . Det må forstås at en sådan affattet lovgivning ikke kan blive håndhævet og at næsten alle væddeløbsdeltagere efter væddeløbet søger efter de hunde de har måtte slippe og tager dem med hjem.
Derfor skal jeg fra Kandidatforbundet opfordre til, at man i sagen hører KNAK, KANUKOKA, Organisationen for hundeslædevæddeløbere, hundeslædeforeningerne og Direktoratets Veterinærafdeling og at sagen inden 2. behandlingen bliver drøftet i Landstingets Lovudvalg.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Forskning, Natur og Miljø med en besvarelse.
Først vil jeg gerne sige tak for den positive modtagelse i princippet fra samtlige ordførere. Som det også blev nævnt blev forslaget behandlet på et længere tid og grundigt, og m.h.t. Kandidatforbundet bemærkninger har man også foretaget høring til relevante instanser.
Jeg vil ikke komme nærmere ind på enkelthederne fra ordførernes indlæg, der vil jeg alligevel komme med nogle bemærkninger til Siumuts ordførere, hvor jeg bemærker at man ligger vægt på, at man opfordre til at hundeejerne gøres bekendt med den positive virkning af vaccination mod sygdomme, og jeg håber at hundeejerne vil samarbejde i endnu højere grad end det er tilfældet.
Det sker af og til, at der sker tragiske ting og til skade for erhvervet, at der husere hundedød og det skyldes jo at man ikke anvender vaccination i alt for høj grad selvom vaccinationen stilles til rådighed, derfor håber jeg, at Siumuts opfordring bliver hørt.
Siumuts ordfører Niels Maataaq kom også ind på, at også katte vaccineres mod hundesygdomme, i den anledning kan jeg oplyse, at der er lavet bestemmelser om at også katte vaccineres mod rabies, men også kan sige, at dyrlægen ikke finder det nødvendigt, at katte vaccineres mod andre hundesygdomme, fordi de ikke pådrager sig disse sygdomme, men m.h.t. rabies er der lavet bestemmelser om vaccination af katte.
Fra Siumut blev der også nævnt, at omkring kurser for kommunale hundefangere, denne opfordring har været fremme på et tidligere tidspunkt. Landsstyret og direktoratet er positivt indstillet overfor denne anbefaling og vil gerne arbejde med sagen fordi vi finder det er støtteværdigt især de steder hvor dyrlægen ikke kan komme tit, således at de måske kan oplæres til at være medhjælpere for dyrlægen.
I den anledning har man rettet henvendelse til KANUKOKA og vi håber at dialogen kan fortsætte omkring dette og at KANUKOKA og kommunerne viser interesse og samarbejdsvilje. Vi fortsætter denne dialog og det er et tilbud fra Landsstyret om at deltage i dette samarbejde.
Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundets ordførere er glade for, at der er fremsat forslag til lov, der er forskellige ting man har anmodet om at få undersøgt nærmere, set under et blot bemærke, at vi fra Landsstyret opfordre til at disse ting bliver behandlet i udvalget før lovforslaget bliver 2. behandlet. Og jeg kan regner med, at de ting man kan være i tvivl om, og ændringsforslag kan også indgå i den behandling i udvalget. Tak.
Otto Steenholdt, Atassut har bedt om ordet.
Under gennemgang af lovforslaget kom jeg frem til § 10, at det er forbudt at holde bidske hunde, selvfølgelig er der bestemmelser om, at slædehundene skal være tøjret, men der findes også bidske hunde indimellem, hvor nogle af hundene kan være meget tamme, det er ligesom at paragraffen skal undersøges nærmere, således at man ikke rammer unødigt den fanger der har ladt i hundene.
M.h.t. katte her i Grønland, hvad gavn har vi af disse katte som render rundt omkring i vores byer ? Hvis vi f.eks. er glad for spurvene, de viser sig tilfældige steder med en spurv i munden, det er ligesom om, at vi skal være vågen overfor denne problematik, fordi var efterhånden har en tradition for, at vi er meget glade for ungerne, hvor vi efterfølgende smider de ældre dyr væk. Og vi må have en udmelding ud til kommunerne om at være påpasselig i denne henseende.
Hjørnetænder eller kindtænder i et rovdyr som hunden, og hvis man har grovhånden som hundepisk, men hvis man ikke har filet kindtænderne, så peger hundene at spise af pisken eller det andet der er af sælskind.
Mekanisk eller anden form for beskadigelse af hundes kindtænder er forbudt i følge § 18 stk. 4 og der hvor man bruger grovhånden til skagler og hundepiske, det er ligesom om man skal være opmærksom på disse problemer.
Det er med disse korte bemærkninger jeg fremsætter et spørgsmål. Tak.
Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed, Forskning, Miljø og Natur med yderligere besvarelse.
Først spurgte Otto Steenholdt omkring § 3, hvordan det skal forstås, at det er forbudt at holde bidske hunde. Dertil kan jeg understrege, at der i stk. 2 og 3 er nærmere definition af bidske dyr, d.v.s. hunde der har angrebet mennesker eller andre dyr skal aflives og at Landsstyret kan fastsætte regler om klipning af hjørnetænder på hunde.
Dertil kan jeg også tilføje, ligesom det står i bemærkninger til § 10 om denne bestemmelse, at det er en videreførsel af tidligere gældende forbud mod hold af bidske hunde.
M.h.t. det andet spørgsmål der vil jeg henvise til, at den også bliver behandlet i udvalget om nødvendigt. Tak.