|
Dagsordenes punkt 22-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 22. september 1998
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Tak. På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter.
Det foreslåes, at fritage hele og halve det Y, der indføres af virksomheder og institutioner med godkendte faciliteter til opskæring af kød for indførselsafgift.
Formålet med forslaget er at fremme beskæftigelsen i Grønland, ved at tilskynde til at arbejdet med opskæring af kød foretages i Grønland. Den tilstræbte beskæftigelsesvirkning søges opnået ved kun at afgiftsfritage indførsel af hele og halve Y .
Det skal være gældende foreløbig, mens inførselsafgifterne på udskåret kød fastholdes uændret.
De foreslåede afgiftsfritagelser medfører en afgiftsmæssig Y ved lokal udskæring på 10,- kr. per kilo oksekød og 2,25 kr. per kilo svinekød. Afgiftsfritagelsen berører kun indførsel af svine- og oksekød.
Der foreslåes ingen ændringer i afgifterne på lammekød eller andre kødtyper.
Forslaget har været til høring i den berørte branche. Det er på den baggrund svært at give et præcis skøn over den konkrete beskæftigelsesmæssige virkning af forslaget.
Det er dog vurderingen, at der kan blive tale om en begrænset indførsel af først og fremmest oksekød til udskæring lokalt, derimod er det mere tvivlsomt i hvilket omfang den forholdsvise lavere afgift på svinekød og dermed mindre fordele ved den foreslåede afgiftsfritagelse er tilstrækkelig til at opveje næromkostningerne ved import af hele og halve svin til opskæring. Der er dog ingen tvivl om, at forslaget og jeg giver en afgiftsmæssig mere fordelagtig stilling for opbygning af en lokal virksomhed med udskæring af kød, end de gældende regler giver.
Det er usikkert i hvilket omfang denne fordel kan og vil blive udnyttet, men det er landsstyrets opfattelse, at det trods alt er værd at forsøge at fremme beskæftigelsen på denne måde. Og at der mangler til virkningen af afgiftsfritagelsen, foreslåes det, at den kun kan opnås af virksomheder og institutioner godkendte faciliteter til opskæring af kød.
Det er tanken, at den forudsatte godkendelse skal gives til direktoratet for miljø og natur veterinærmyndighederne efter forudgående høring af den ledende dyrlæge.
Med disse bemærkninger, skal jeg på landsstyrets vegne overlade forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter til landstingets behandling og efterbehandling i skatteudvalget dets overgang til anden behandling.
Laannguaq Lynge, ordfører for Siumut:
Landsstyret fremsætter et forslag om, at kød af okse- og svinekød bliver afgiftsfrie, som bliver importeret her til Grønland.
Vi vil ligeledes fra Siumut givet os tilsagn om støtte i forbindelse med fortsat afgiftsbelægning for opskåret kødvarer. Også fordi det vil medføre bedre økonomiske vilkår for branchen.
Vi fra Siumut støtter tanken fuldt ud, fordi det vil have positive økonomiske virkninger indenfor branchen. Vi fra Siumut mener, at den beskæftigelsesmæssige virkning vil være positivt her i landet, men vi skeler mere til, at den økonomiske side af sagen og det er derfor vi støtter forslaget, ligesom vi støtter de lokale initiativer rundt omkring på kysten.
Da det udelukkende drejer sig om okse- og svinekød, som skal fritages for Y importafgifter, går vi helt ind forslaget, også fordi produktionen af lammekød er jo velkørende og blandt andet fordi, der er afgiftsbelægning for importerede lammekød. Med disse bemærkninger, henviser vi forslaget til skatteudvalget inden anden behandlingen.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Vi har følgende bemærkninger til forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter:
Man kunne i landstinget vel huske, da Anders Nilsson under vores forårsmøde i landstinget fremkom med forslag om afskaffelse af afgifterne og indførte hele okser og svin til opsæring med henblik på den golde virkning på beskæftigelsen her i Grønland.
Vi er i Atassut tilfredse med, at forslagene i god forståelse fra landsstyret er kommet til at blive realiseret på dette landstingsmøde, således, at der opnås afskaffelse af afgifterne på indførte hele og halve svin, som Y opskæring har autoriserede virksomheder med teknisk udstyr til opskæring vil blive solgt videre og dermed være med til bedre Y gang på beskæftigelsessituationen i Grønland.
Med disse korte bemærkninger, går vi i Atassut samlet ind for forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter, samtidig med at vi giver tilsagn om vores samarbejde under forslagsbehandling i skatteudvalget.
Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Landsstyret stiller forslag om afskaffelse af indførselsafgifter for indførsel af halve og hele grise og kalve. Inuit Ataqatigiit har overvejet, hvorvidt hensigten hermed kan opnås, nemlig oprettelse af arbejdspladser.
Man giver mulighed for også at indføre halve grise, det sætter vi spørgsmålstegn ved fra Inuit Ataqatigiit, beskæftigelseseffekten er jo mindre. Man kan nok regne ud, at det er indførsel, man helst ser sker.
Inuit Ataqatigiit stiller forslag om, at grise og kalve, for så vidt angår disse, at afgiften kunne fjernes for hele, der indføres, idet man således kan beskæftige de flest mulige mennesker. Inuit Ataqatigiit mener, at skatteudvalget bør undersøge om svin, kalve og køer, som har vækstfremme effekter, skal indføres eller ej. Det er jo ikke Y her i Grønland, med vore egne levende ressourcer.
Inuit Ataqatigiit er tilfredse med, at der stilles strengere krav til de, der skal indføre produkterne, hvor man skal forhøre dig hos dyrlæger og der er regler for, hvilke rum, der skal benyttes. Og vi skal samtidig benytte lejligheden til at stille spørgsmål til landsstyret om, hvor mange steder, man påregner, skal behandle disse kødvarer.
I forbindelse med indsel af mad udefra, så vil vi gerne henvise til, at vore medborgere i Danmark har det sværere med at skaffe grønlandsk mad, derfor vil Inuit Ataqatigiit stille spørgsmålstegn ved det. Ellers vi vil satse på, at det skal være lettere at indføre grønlandsk mad til Danmark. Og vi ønsker at vide, om der er nogle initiativer fra landsstyrets side. Og til slut skal vi henstille til, at sagen bliver overdraget til skatteudvalget. Og vi vil anmode om, at de forgående forhold bliver behandlet.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter skat, har jeg på vegne af Kandidatforbundet undersøgt det nærmere, især med hensyn til Y markedets produkter, som især bliver produceret i bygderne uden afsætningsmuligheder, blandt andet ved hensyntagen til omsætningen bliver her i Grønland, blandt andet med henvisning til det punkt, vi behandlede i går, her i landstinget og ikke mindst med hensyn til landskassens likvide beholdning, derfor kan jeg ikke gå ind for forslaget, uanset om der er tale om vækstfremme eller ej.
I disse år, der snakker vi om en mere selvstændig Grønland og det er blandt andet forhold, som ikke rigtig passer med denne tanke er, som modarbejder en bedre udnyttelse af Grønlands levende ressoucer, hvis man altså tager den selvstændige stat alvorligt.
Vi er endvidere velvidende om, at vort land i handelsbranchen, i forhold til andre lande i gennemssnit har et underskud på cirka 2 mia. kr. og såfremt vi skal forsvare afsætningen og et bedre forhold for fiskernes og fangernes produkter, mener jeg, at vi gennem afskaffelse af indførselsafgiften for udefrakommende Y og tiltag, der enkeltvis kan virke små, men hvor der er samlet bliver tale om et stort beløb sammenholdt med med Y til mangelfulde råfoder, er allerede her i landet eksisterende forbrugsvarer vil alvorligt kan risikere, at pengecirkulationen her i landet stadig bliver mindre, trods vort ønske om et tiltag, i stedet for pengecirkulationen her i landet.
Vi kan ikke acceptere alting. Vi må alvorligt arbejde på at udnytte en bedre anvendelse af vort lands egne produkter. Vi kan ikke nøjes med, at vente på, at Y kan skaffe os kødvarer udefra.
Såfremt vi ikke arbejder for dette, vil foretagender som Nuka A/S og Y blive svækket allerede i deres Y . Vi må lære, at anvende vort lands egne ressourcer på en bedre måde. Såfremt vi ikke gør det, vil vort ønske om selvstændighed blive endnu fjernere og bare blive en talemåde, man anvender, derfor vil jeg på vegne af Kandidatforbundet anbefale det ærede landsting at ændringsforslaget ikke bliver godkendt.
Jeg Anton Frederiksen tror slet ikke på, at nærværende forslag med ændring af lov vil medføre ansættelse af uddannede hjemmehørende grønlandske slagtere. Måske kan det medføre yderligere anseelser udenlandske slagtere, hvor man bare kan tilkalde østerlændinge, for eksempel måske fordi denne arbejdskraft er billigere, derfor vil jeg henstille, at man inden landstingets skatteudvalg kommer i gang arbejdet hører Nuka A/S og andre interesseorganisationer bliver hørt, da der er noget relevant at høre i nærværende sag.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Tak. Først vil jeg på landsstyrets vegne takke for partiernes ordførere og deres tak med hensyn til forslaget. Selvfølgelig har jeg ikke glemt, at Kandidatforbundet. Landsstyrets forslag er en fortsættelse af debatten i foråret her i landstinget, blandt andet ud fra Anders Nilssons forslag, en opfølgning af sagen.
Er spørgsmålene, som dukker op i dag , er blandt andet, om virksomhedernes autorisation skal være grundlæggende i denne tanke. Det er selvfølgelig meget vigtigt for selve virksomheden og for det andet for beskæftigelsen og for det tredje for forbrugerne.
Jeg konstaterede, at Siumut´s ordførere støtter forslaget fuldt ud, blandt andet ved bemærkning om, at Siumut støtter tanken om etablering af arbejdspladser. Jeg lagde blandt andet mærke til, at Siumut´s ordfører har sagt, at man fastholder afgiftsbelægningen for importerede lammekroppe. Selvfølgelig, fordi vore egne lammekroppe skal prioriteres uden konkurrence fra udefrakommende. Blandt andet fordi der er priskonkurrence, hvis man ser på lammekødet fra blandt andet New Zealand og Island, det er altså afgiftsbelægningen, vi skal bruge som et værn.
Og Atassut´s ordfører henstiller, at man skal støtte forslaget fuldt ud, med blandt andet den bemærkning om, at der skal skabes mere beskæftigelse og det takker jeg for. Og det forhold, jeg har sagt af angst, det udstrækker fra Anders Nilssons forslag.
Inuit Ataqatigiit, har jeg et par korte bemærkninger til. Inuit Ataqatigiit henstiller, at kun okse- og svinekød, som hele kroppe, skal importeres. Man skal selvfølgelig undersøge denne sag nærmere og jeg regner med, at skatteudvalget vil behandle sagen indgående. Man skal ligesom tænke på, om et stort dyr kan importeres i halve kroppe og det er også Y, man skal tage hensyn til blendt andet i skatteudvalget, således, at vi kan afdække disse problemstillinger.
Og spørgsmålet omkring vækstfremmefrie kødvarer, det skal også behandles nærmere. Et andet spørgsmål er, hvor mange autoriserede slagtervirksomheder, der findes her i Grønland. Jeg har ikke et klart svar i øjeblikket. Men vi kan fra landsstyret fremkomme med en redegørelse, blandt andet til skatteudvalget, men disse autoriserede virksomheder er meget begrænset i antallet, skal jeg have lov til at sige, også fordi man skal tage hensyn til de hygieniske forhold.
Og de krav, der stilles hermed, er meget strenge og der bliver begrænsninger. Jeg kan umiddelbart ikke besvar nogle af spørgsmålene, blandt andet den hjemmemarkedets produkter, vi udfører til Danmark, blandt andet disse forhold kan besvares i den kommende tid, også fordi emnet vi behandler her i forbindelse med forslaget, er en helt anden, derfor har jeg ikke umiddelbart et svar til disse spørgsmål.
Med disse bemærkninger mener jeg, at have vurderet Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg og i det videre arbejde, vil vi også i vore vurderinger tage hensyn til Inuit Ataqatigiit´s betragtninger.
Kandidatforbundet går helt klart imod forslaget. Det tager vi til efterretning, men vil også blive taget op i skatteudvalget. Men kernen i spørgsmålet er jo, at som landsstyret sagde i sit forslag, at det er den beskæftigelsesmæssige side af sagen, at det er kernen i sagen og det er lige som om, at Kandidatforbundet er imod sådan en tanke. Denne tanke vil jeg selv sætte spørgsmålstegn ved, blandt andet med hensyntagen til de arbejdsløse her i Grønland. Idet landstinget og landsstyret vil være interesseret i at snakke om skabelse af jobs her i Grønland.
Jeg skal også henvise til forskellige spørgsmål, som kan behandles i skatteudvalget og der er også forskellige budskaber, blandt andet, hvor der henvises til tilkaldt arbejdskraft fra østlandene. Disse betragtninger, kan jeg på nuværende tidspunkt være den ansvarlige til at tilbage disse tanker. Men det er altså perspektiver, der ligesom ikke har noget hold på sig. Det erslet ikke formålet. Landsstyrets intentioner på forslaget er, at skabe flere arbejdspladser. Vi har jo også en lovgivning og på hvilke grundlag, vi kan tilkalde arbejdskraft udefra. Grønlændere er meget gode til at opskære dyr. Tak.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg vil vist Y selv, hvis jeg gik ind for ændringsforslaget til loven. Man har i en årrække drøftet spørgsmål om en bedre udnyttelse af vor egne ressourcer. Hvorfor vil vi ikke udnytte de ressourcer, vi har på lands og til vands, både i bygder og i byer? Vi vil gerne udnytte dem samtidig med, at vi indfører kød fra andre lande. På den anden side, så ved vi jo, at grønlandske produkter der er begrænsninger på for indførsel, selv inden for rigsfællesskabet.
Hvis vi fortsat har den holdning, så opnår vi ikke ret meget, selv om det er dejligt at spise dansk kød, så mangler vi dem ikke i princippet. Jeg er ikke enig i, at der skal indføres endnu flere kødvarer, også til gavn for landskassen, med op til 2 mia. kr..
Prøv at tænk på, at hvis grønlandske produkter kunne udnyttes, hvor mange arbejdspladser, kunne vi så skaffe, både i bygd og by? Det vil skabe mange arbejdspladser, hvis man udnyttede de grønlandske levende ressourcer i stedet. Alle disse arbejdspladser mister vi, hvis vi bliver ved med at indføre varer udefra.
Der må være en grænse. Jeg har brugt østen som eksempel. Enhver ved, at der er mange fra østen, som arbejder i diverse køkkener her i Grønland. Der er ikke en gang sagt noget om, hvorfor man ikke begrænser disse. Er det virkelig rigtigt, at I allesammen går ind for selvstyre? Mens man har et underskud op til 2 mia. og samtidig med, at man siger, man vil nedsætte dette beløb. Jeg mener, I bør tænke jer om endnu engang på disse områder.
Jeg er overhovedet ikke imod, at man forøger antallet af arbejdspladser, men det jeg mener, det er, at man skal udnytte de grønlandske ressourcer bedre.
Anders Andreasen, Mødeleder:
Jeg siger tak herudover har Karl Lyberth fra Siumut anmodet om ordet ud over partiernes ordførere.
Karl Lyberth, Siumut.
Jeg vil gerne have at Anthon Frederiksen forstår, at der ikke er tale om at mængden af indførsel af kød udefra skal forøges, det eneste det drejer sig om er mængden af færdigvarer der så indføres, så skal formindskes. Hvis vi skal nedskære handelsunderskuddet med en 1/2 mia. kr. som du nævner, så er disse ind af vejene, det må du kunne forstå.
Vi skal jo snart til valg og med hensyn til dine udtalelser om grønlandske produkter, det er nok lidt valgflæsk, men vi finder det vigtigt at man udnytter de grønlandske produkter bedst muligt, vi er igang med at opstarte virksomheder/selskaber for at udnytte grønlandske produkter bedre. Tak.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit for anden gang som ordfører.
Tak. For det første til Kandidatforbundet. I sit første indlæg var han inden på spørgsmålet om selvstændighed, det er spørgsmålet om hvor langt man kan komme selvstyret nærmere gennem køer, kalve og svin, men Anthon fra Kandidatforbundet der vil vi gerne forklare fra Inuit Ataqatigiit, hvorfor vi går ind for formålet med forslaget er, altså lovforslaget/ændringsforslaget er, at varer der indføres er nogle der bliver behandlet til færdigvarer i slagterier i Danmark, hvorfor skal der ikke være mulighed for at man placere disse her i Grønland, vi vil gerne benytte dette lovforslag til hele dyr, at overføre det arbejde der ellers udføres i Danmark.
Jeg vil også gå ind for at det er meget store dyr det drejer sig om køer, okse og kalve, men man kan jo tilrettelægge tingene, det er vel ikke sådan at en stor container skal fyldes med en ko eller okse, altså man kan tilrettelægge tingene.
For det andet vil jeg gerne give Anthon Frederiksen ret i, at grønlandske ressourcer kan udnyttes bedre, men det vil vi jo komme ind på under samlingen i forbindelse med drøftelsen om muligheden for oprettelsen af landbaserede anlæg, det vil vi komme ind på senere.
Jeg skal gøre opmærksom på de 3 partier har flertal først skal behandles i udvalget og disse forhold vil udførlig også blive behandlet i udvalget.
Og herefter kommer der en besvarelse fra Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomi og Boliger.
på vegne af Landsstyret skal jeg blot understrege, at forbruget i Grønland af grønlandske produkter ikke vil blive ændret ved forslaget, ligesom påstanden i den retning blev understøttet i den retning af landstingsmedlem Karl Lyberth.
Med henvisningen til et underskud på en 1/2 mia. kr., skævrider formålet ikke for mig men også for befolkningen. Hvis vi skal kunne etablere lufthavne og anden udstyr det bliver alle disse forhold der gør at der bliver en skæv fordeling af vores økonomi. Det er derfor vi skal henvise til handelsbalancen og et underskud på 500 mio. kr., det er ikke tilfældet i forbindelse med forslaget.
Vi snakker hele tiden om færdige produkter som importeres her til Grønland uhæmmet bl.a. inden for byggebranchen, boligbyggeri har man sagt at man eventuelt kan etablere savværker her i Grønland, det er bl.a. en af intentionerne her i forslaget, det er derfor at det i bedste fald er rigtige nok, men det har ikke noget med forslaget at gøre. Tak.
Vi stopper debatten her for at holde os til emnet, også fordi det er helt klart at forslaget har flertallets opbakning af forslaget. Det er derfor vi afslutter punktet om forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter og det er færdigbehandlet inden forslaget går over til 2. behandlingen og det kan bliver behandlet i udvalget og derefter tager vi det op til 2. behandlingen.