|
Dagsordenes punkt 17-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 23. september 1998
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger der forelægger forslaget.
Tak. På landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.
Fremsættelsen af forordningsforslaget er en følge af, at der har vist sig, at være behov for, at smidiggøre reglerne omkring boliganvisning. Desuden har der været behov for at tydeliggøre flere af reglerne i den gældende landstingsforordning. I kommuner hvor antallet af personaleboliger udgør en meget stor del af udlejningsboligerne har de gældende fordelingsregler medført stadig stigende ventelister på personaleboliger.
Det gælder for Nuuk, Upernavik og Ittoqqortoormiit. Derfor indebærer forordningsforslaget, at fordelingen mellem boliger til personaleformål, ønskeflytninger, boligsocialeformål og ansøgere på den ordinære venteliste fremover kan fastsættes af Landsstyret i form af en bekendtgørelse.
Desuden indebærer forslaget, at der åbnes mulighed for, at der kan indgåes særlige fordelingsaftaler mellem Landsstyret og kommuner, hvor den fælles personaleboligpulje udgør en forholdsmæssig stor andel af det samlede antal udlejningsboliger.
Denne mulighed har tidligere været til stede, men blev ophævet i forbindelse med ændringen af fordelingsreglerne pr.r 1. januar 1997. Forordningsforslaget indebærer desuden, at der indføres regler, der giver lejere ret til at fremleje deres boliger efter regler, der fastsættes af Landsstyret. Fremleje kan blive aktuelt i situationer, hvor lejeren er i en periode værende bosiddende et andet sted f.ek. i forbindelse med uddannelse eller arbejde i en anden by.
Som alternativ til fremleje foreslåes der indført et såkaldt boliggaranti. Denne garanti indebærer, at en lejer i stedet for at fremleje sin bolig kan vælge at opsige den mod garanti for at få anvist en anden bolig ved fremlejeperiodens ophør uden at skulle starte forfra på boligventelisten. Jeg vil i øvrigt ikke gennemgå hver enkelt element i forordningsforslaget dog finder jeg anledning til at nævne, at Landsstyret har fundet det rigtigst at indføre en bestemmelse i lejeforordningen om Boligselskabet INI A/S.
Som det fremgår af forordningsforslaget administrerer Boligselskabet INI A/S på vegne af hjemmestyret eller en kommune efter lejeforordningens regler, såfremt de har indgået en aftale med Boligselskabet INI A/S om drift og administration af deres udlejningsboliger. Baggrunden for denne bestemmelse er et ønske om at understrege, at det stadig er Hjemmestyret og kommunerne der ejer deres udlejningsboliger og at Boligselskabet INI A/S er et administrationsselskab der administrerer på vegne af ejerne.
Tilsyneladende er det en generel opfattelse, at det er INI der ejer de boliger de administrerer. Dette er en misforståelse. INI skal alene administrere boligerne på ejernes vegne,og det skal ske efter det regler, der fastsættes af Landstinget og Landsstyret i lejeforordningen med tilhørende bekendtgørelser.
Landsstyret har i øvrigt overvejet om der bør oprettes uvildige lokale beboerklagenævn i hver kommune, undskyld de kommuner der selv administrerer deres udlejningsboliger, skal for øvrigt også følge reglerne i lejeforordningen med tilhørende bekendtgørelser.
Landsstyret har i øvrigt overvejet om der bør oprettes uvildige lokale beboerklagenævn i hver kommune, sådanne klagenævn skulle i givet fald behandle klager over f.eks. boligens stand ved indflyning, overtrædelser af husordensregler, den enkeltes ret til at forbedre sin bolig, varmeregnskaber, syn og istandsættelse ved fraflytning og lignende. Et beboerklagenævn kunne eksempelvis bestå af 1 formand og 2 medlemmer, hvor formanden ikke må have en særlig tilknytning til bolig eller lejerorganisationer, andelsboligforeninger, boligstøtteejerforeninger eller være interesseret i ejendomshandel eller lignende.
Landsstyret forestiller sig, at formanden for de lokale Beboerklagenævn skulle beskikkes af Landsdommeren, og at de to medlemmer skulle udpeges af Landsdommeren efter indstilling fra henholdsvis de lokale bolig- og lejerorganisationer og de lokale udlejningsorganisationer, herunder boligselskabet, kommunen eller private udlejere.
Landsstyret forestiller sig endvidere, at der kunne etableres et samarbejde med de lokale kredsretter om at få de fornødne lokaler til rådighed for Beboerklagenævn, og om den nødvendige hjælp til Nævnets virksomhed.
Overvejelserne er endnu på det forberedende stadie, men inden Landsstyret fortsætter med arbejdet, herunder tager kontakt til Landsdommeren, vil Landsstyret gerne høre Landstingets holdning. Landsstyret vil kun gå videre med arbejdet omkring etablering af lokale Beboerklagenævn, såfremt der er tilslutning til noget sådant fra Landstingets side.
Med disse bemærkninger, skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger til Landstingets behandling og skal foreslå, at forslaget behandles i Landstingets Boligudvalg, inden overgangen til 2. behandlingen. Tak.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Bjarne Kreutzmann, Siumut.
Tak. Vi har følgende bemærkninger til nærværende forslag.
Nærværende forslag er et udtryk for et ønske om en mere smidig og fleksibel fordeling af den eksisterende boligmasse. Forslaget indeholder i modsætning til den nuværende forordning ingen procentsatser for, hvordan ledige boliger skal fordeles mellem boliger til ønskeflyninger, boliger til løsning af boligsocialeproblemer, personaleboliger og ordinære boliger. Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at den hidtidige administrationspraksis på personaleboligområdet med et antal bolignumre til dette brug, lovfæstes.
Endvidere åbner forslaget mulighed for, at man ikke blot kan fremleje sin bolig, men man kan også deponere sin boligret. Bortset herfra indeholder forslaget nogle ændringer af mere teknisk karakter omkring aflæggelse af regnskab for en boligafdelings midler til beboeraktiviteter, en præcisering af hvad der forstås ved indvendig vedligeholdelse samt mulighed for udarbejdelse af et supplerende varmeregnskab.
Da vi i 1996 med virkning fra 1997 vedtog en ændring af fordelingsnøglen for ledig blevne boliger, skyldes det et ønske om dels at opprioritere ønskeflytninger, dels at opprioritere de ordinære boliger. Dette er sket, men f.eks. i Nuuk har det afstedkommet store problemer på personaleboligområdet, hvor der nu er så stor ventetid på en personalebolig, at det giver problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
To andre væsentlige forklaringer på dette problem er, at der i en årrække er bygget alt for få boliger i Nuuk i forhold til befolkningsudviklingen, og at der er sket en stigning i antallet af stillinger, hvortil der er knyttet bolig. En øget fleksibilitet på boligområdet er godt, efter Siumut´s mening. Efter at have stået på venteliste til en bolig i op til 13 år kan man end ikke overveje at tage job i en anden by, fordi man så kommer bagerst i boligkøen.
Forslaget om deponering af af sin boligret vil hjælpe på dette forhold. Det hjælper dog kun de der har en bolig, hvorfor ordningen bør udvides til at man kan bevare sin anciennitet på boligventelisten, såfremt man er opført på denne, altså har jeg stået på venteliste i 5 år og jeg berostiller min boligansøgning fordi jeg flytter til en anden by for at arbejde har jeg 5 års anciennitet på boligventelisten når jeg flytter tilbage igen. Kan det administrativt lade sig gøre at deponere en boligret, kan det også lade sig gøre at berostille en boligansøgning.
Med henblik på oprettelsen af uvildige lokale Beboerklagenævn i hver kommune finder vi i Siumut, at man skal passe på med at oprette sådanne organer og herigennem skabe problemer fremfor at løse dem.
Oprettelsen af Boligselskabet INI A/S skulle jo blandt andet sikre, at de nævnte forhold var i orden og såfremt der nu skal opprioriteres et klagenævn er noget af meningen med oprettelsen gået væk. Man risikerer at fjerne den nødvendige kommunikation og dialog der skal være mellem lejer og Boligselskabet INI A/S. Det skal også erindres, at Landstingets ombudsmand også kan behandle klager over Boligselskabet INI A/S. Der er således fra Siumut´s side intet ønske på det foreliggende grundlag om at etablere lokale beboerklagenævn.
Med disse bemærkninger kan Siumut anbefale, at forslaget behandles i Landstingets Boligudvalg før 2. behandlingen.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Jeg har følgende bemærkninger til forslaget, som blev fremlagt af Landsstyremedlemmet.
En af menneskerettighederne er at eje en selvstændig bolig, hvorfor vi i Atassut altid har deltaget i samarbejdet med at forbedre boligforholdene i Grønland, idet Atassut altid har sat pris på samtlige indbyggeres levemuligheder indenfor boligområdet i Grønland.
Siden boligområdet overgik til Boligselskabet INI A/S har der været mange klager fra beboerne og klagerne kan man stadigvæk høre den dag i dag, trods en stadig fornyelse af forordningerne. Derfor finder vi i Atassut nødvendigheden af en stadig fornyelse af forordningerne indtil opnåelsen af forordningerne der er tilfredsstillende for det daglige samt beboerne.
Vi har i Atassut lagt mærke til ud fra debatterne, der har været i Landstinget om løsning af boligproblemet samt ud fra beboernes klager, at dette forsøges løst ved ændring af Landstingets forordningsforslag, hvilket vi ser vil komme til fra Atassut, idet løsningen af problemet er meget tiltrængt hos beboerne i boligerne.
Såfremt Hjemmestyret eller kommunerne har indgået en aftale med Boligselskabet INI A/S om at give selskabet ret til drift og administration af deres udlejningsboliger på deres vegne, vil vi i Atassut støtte løsningen af problemet ifølge forordningen, idet den vil være til stor gavn for boligsøgende.
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger har i sit forelæggelsesnotat nævnt, at fordelingsreglerne har medført stigende ventelister på personaleboliger i nogle af byerne. Og vi i Atassut går fuldstændig ind for, at Landsstyret gennem sine bekendtgørelser fastsætter generelle fordelingsregler for boligsøgende, idet det er meget nødvendigt med de tomme lejligheders tildeling til de boligsøgende hurtigst muligt.
Endelig har vi i Atassut med tak modtaget at der åbnes mulighed for indgåelse af særlige fordelingsaftaler mellem Landsstyret og kommunerne om fælles personaleboliger, således at man undgår de lange ventelister.
En af hensigterne i ændringerne af forordningen er, at Hjemmestyret og kommunerne skal understrege, at de er ejere af udlejningsboliger samt at Boligselskabet INI A/S står for drift og administration, således det bliver mere klart, hvem der står for muligheden, fordi Boligselskabet INI A/S idag anses for at være ejeren af sine boliger som selskabet administrerer.
I dag er klagerne over boligforholdene blevet så almindelige, at nedsættelse af Boligklagenævn i hver kommune er blevet nødvendig og hermed opfordrer vi fra Atassut Landsstyret til at tage initiativ til nedsættelse af disse Beboerklagenævn.
Landsstyret har ved sin forelæggelse nævnt, at formanden for de lokale Beboerklagenævn skal beskikkes af Landsdommeren ved Grønlands Landsret samt at Landsstyret forestiller sig om medlemmernes beskikkelse af Landsdommeren.
Vi skal fra Atassut opfordre til, at medlemmerne af nævnet sammensættes med personer der har evner til behandling og fuldførelse af klagerne fremfor hvem,der skal beskikkes som formand og medlemmer.
Endelig opfordrer vi fra Atassut til en undersøgelse om muligheder for samarbejde med de lokale kredsretter, om at få de fornødne lokaler til rådighed for beboerklagenævnene. I forbindelse med drøftelse omkring nedsættelse af klagenævnene anmoder vi fra Atassut Hjemmestyret om, at undersøge muligheden for oprettelse af fælles klageinstans, så alle klageinstanser samles under et.
Idet der som eksempelvis fremgår i Landstingets oObudsmands årsrapport for 1996, at 105 klager ikke kunne behandles og at dette viser at borgerne ikke ved, hvor de skal rette henvendelse til vedrørende deres klage.
Med disse bemærkninger går vi i Atassut ind for forslaget til landstingsforordning om leje af boliger samtidigt med at vi giver tilsagn til vores samarbejde i behandlingen af sagen. Tak.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Inden vi starter med vores ordførerindlæg skal jeg sige, at oversættelsen ikke er tilendebragt endnu, men i og med at sagen skal sendes til viderebehandling i Landstingets Socialudvalg, så vil vi sørge for, at oversættelsen bliver færdig til den tid, men vi har følgende bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit.
Indledningsvis skal vi præcisere, at vi nu er gået i gang med, et for fjerde gang, at ændre på den samlede forordning på lejeområdet fra 1994. Lejeforordningen har som bekendt fra starten af altid haft en stor betydning for borgerne i Grønland og vi er nu således, som nævnt i gang med at ændre i denne, sådan som vi ligeledes gjorde i 1995, 1996 og senest i 1997 under efterårssamlingen.
Denne gang består ændringsforslagene i, at den nu lægges op til i alt 11 ændringsforslag i forhold til nugældende forordning. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit anstændigvis allerede her udtale, at vi kan tilslutte os 5 af disse påtænkte ændringer, mens at vi ønsker, at de resterende 6 ændringsforslag henvises til viderebehandling i Boligudvalget, forslag på forslag.
Derudover vil vi tillade os også at anmode om, at Boligudvalget med lup ser nærmere på forordningens bestemmelser i paragrafferne 11, 12 samt 13 omkring lejefastsættelse af såvel værelse som lejligheder i de ejendomme der ejes af de private, det vil sige det private udlejningsområde.
Samtidig skal vi ligeledes anmode om, at Boligudvalget også ser nærmere på en eventuelt oprettelse af Beboerklagenævn som landsstyret efterlyser nogle tilkendegivelser til fra Landstingets side. Vi har på nuværende tidspunkt ikke ønsket at kommentere denne del i forelæggelsesnotatet, da vi lægger vægt på, at IPK, det er beboernes og lejernes organisation, først bør høres af udvalget forinden at vi under 2. behandlingen udmelder voresholdning til spørgsmålet.
Dette finder vi som den mest korrekte fremgangsmåde, hvorfor vi ikke skal komme med yderligere vedrørende dette nu.
Efter disse indledende bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit imidlertid udtale følgende om de påtænkte ændringer, der nu skal snakkes om. Det har altid for Inuit Ataqatigiit været utroligt vigtigt, at sikre lejernes rettigheder og når vi tænker på den store boligmangel er der ikke noget mærkeligt i, og det er derfor vi i 1994, mens vi var i Landsstyrekoalitionen har lagt vægt på at fremkomme med en landstingsforordning for vi derved kan give beskyttelse til personer, lejerne, der ikke har beskyttelse og husejerne.
Landsstyrekoalitionen fremsætter et forslag, der på mange områder reducerer rettigheder og retsbeskyttelse på mange områder som kan resultere i, at lejerne ikke længere har nogen rettigheder.
Denne forordning der er fra 1994, der indeholder beskyttelse af lejerne er nu ændret således efter Inuit Ataqatigiit´s mening, at disse rettigheder er fjernet. Det fremgår i Landsstyrets ændringsforslags punkt 5, punkt 8, punkt 9, punkt 10 og punkt 11. Det samme gælder også i det andet ændringsforslag.
Flere af de nævnte områder vil man fjerne lejernes rettigheder og i stedet for vil man bemyndige Landsstyret til fastsættelse af regler ved udstedelse af bekendtgørelser. Enhver kan se, at det kan have uheldige konsekvenser for lejerne, for udstedelse af bekendtgørelser har Landstinget som bekendt ingen videre indflydelse på, og idet udarbejdelse af disse regler foregår på et meget lukket forum.
Der er et godt eksempel, vi kan se på § 4 i forordningsforslaget, hvor Landsstyret vil fastsætte bestemmelser:
For det første boligsociale løsninger, henvisning af bolig sociale løsninger, for det andet omkring ønskeflytninger og for det tredje, regler omkring betaling for at stå på venteliste. Disse eksempler er der flere af, som vil give Landsstyret bemyndigelse.
Inuit Ataqatigiit ønsker at man tager vurdering af disse forslag også af hensyn til om man finder det er på sin plads at lejernes rettigheder fjernes. Vi vil også gerne have, at man også ser på udlejning af lejligheder eller værelser. Vi ved f.eks. at især her i Nuuk i forhold til andre byer på kysten så misbruger man denne situation fra de private udlejere.
Et eksempel, en uddannelsessøgende har kun 4.000 kr. i uddannelsesstøtte og som skal stå på den alenlange venteliste, skal betale 5.000 kr. for et værelse som vedkommende har udlejet et værelse der er på 42 kvadratmeter. Hvis den uddannelsessøgende ikke har et job ved siden af kan han ikke klare huslejen og det er endnu værre, at vedkommende ikke kan få boligtilskud, fordi så længe reglerne er udformet således er værelset for stort til at han kan modtage boligtilskud.
Sådan er forholdene i dag, og vi skal oplyse at misbrug af den store boligmangel ikke alene forekommer her i Nuuk men at det også forekommer i andre byer på kysten. Derfor må vi være opmærksom på de priser, der fastsættes til leje af værelser. Og det skal ikke være sådan, at udlejerne selv fastsætter disse priser, som også sommetider også lukker af for muligheden for at modtage boligtilskud.
Flere af vore uddannelsessøgende er ramt af sådanne situationer. Er det Landsstyrekoalitionens formål ? Nej, det bør ikke være sådan. Det er derfor, at Inuit Ataqatigiit ønsker at bestemmelserne i paragraf 11,12 og 13 skal vurderes nøjere i udvalget.
Efter at have sagt disse bemærkninger glæder vi os til at deltage i udvalgsarbejdet, og håber at det vi har fremlagt her vil blive støttet af de andre partier. Gør man ikke det vil lejernes rettigheder der gennem årene er blevet reduceret blive endnu mere reduceret og Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere det og ser det som uforsvarligt.
Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.
Kandidatforbundet finder det vigtigt, at love, forordninger og andet regelsæt bliver affattet på en, for borgerne, letfattelig måde samt at de er affattet som nemt håndterlige for administratorerne og det er derfor nødvendigt med en løbende ajourførføring og tilpasning af disse.
Da Boligselskabet INI A/S fra den 1. januar 1995 overtog administrationen af kommunale og hjemmestyreejde udlejningsboliger begyndte administrationsforholdene, dels at blive vendt mod det positive, men i dette arbejde er der stadig i mange klagemål over forskellige forhold fra lejernes side og anden side. Derfor er tiden nu inde til, at landstingsforordningen om leje af boliger bliver ajourført og smidiggjort.
Kandidatforbundet deltager selvfølgelig i bestræbelserne med henblik på at kunne decimere de mange forskellige problemer i samfundet og søge dem, at kunne få dem lettere håndterlige for borgerne og da ændringsforslaget til love eller forordninger forelægges af Landsstyret følgelig, i de fleste tilfælde sker udfra forudgående debatter i Landstinget.
Men da forslag til lov eller forordninger eller ændringsforslag til disse, efter vores forretningsorden skal behandles tre gange for at kunne give plads til eventuelle nye tilpasninger eller ændringer udfra landstingsmedlemmernes bemærkninger, Landsstyrets ændringsforslag bliver ikke altid vedtaget i deres første forelagte form.
Efter disse bemækninger, vil jeg ikke undlade at bemærke, at jeg i princippet er enig i Landsstyrets forslag, dels henvisende til mine bemærkninger fra Kandidatforbundet til Landsstyrets ændringsforslag til forordningen under Landstingets efterårssamling i 1997.
Det er nødvendigt, at komme udover den alt for stive boliganvisningsform, for eksempel dels ved afhjælpning på følgende:
For det første, der bør tildeles boligstørrelser til familier og enlige beboere efter beboerfamiliens størrelse og betalingsevne.
For det andet, at man udover at man giver de offentligt ejede virksomheder mulighed for at kunne bygge udlejningsboliger til deres personale, giver en del af virksomhederne en vis boligpulje under hensyn til deres behov og som de selv kan administrere.
Med hensyn til det første, kan man ikke undlade at erindre sig, at mange familier stadig bliver sat ud af deres boliger på grund af manglende vilje til at betale og dels manglende evne til at betale for det, er desværre ikke noget nyt at se, at det offentlige, dels kan anvise helt nyopførte og meget dyre boliger til sådanne familier.
På den anden side anviser man enlige lejligheder så store, at man kan lege gemmeleg i dem, mens man på den anden side kan anvise meget små lejligheder til familier med flere medlemmer uanset lejeren/lejerne ellers bestræber sig på at få tildelt en passende bolig. Der må fremover åbnes mulighed for lejlighedsbytte sådanne imellem.
Vedrørende det andet har alle også en viden om, at det offentliges virksomheder bruger mange penge for at kunne anvise boliger til deres medarbejdere, ikke mindst når man tænker på den store gennemgang af medarbejdere. Efterhånden er man vidende om, at medarbejdere med familier i nogle af virksomhederne kan bo i værelser eller lignende i op til over et år. Sådanne forhold kan ikke accepteres ikke mindst under hensyn til familier med børn og det bør bringes i orden. Derfor bør det offentliges virksomheder og kommunerne have boligpuljer efter behov til deres medarbejdere og som de selv kan administrere.
For eksempel er det som følge af regelsæt for boliganvisning fra den 1. januar 1998 nu blevet klart, at der er blevet flere ansatte i det offentlige, der ikke har kunnet opnå tildeling af bolig. Man kan heller ikke undgå at notere sig, at der med udgangen af april måned 1998 alene i Nuuk er 1.663 boligsøgende på venteliste, og at de fleste af disse søger en 2 værelses- eller 3 værelseslejlighed.
Jeg mener også på vegne af Kandidatforbundet, at man i lighed med fremlejningsmuligheden af egen lejlighed ved midlertidigt ophold i en anden by, også bør have en lignende ordning vedrørende boliger, der er opført ved boligstøttelån.
Endelig vil jeg fra Kandidatforbundet kræve, at der gøres rede for, hvordan boligselskabet INI A/S´s virke i bygderne er da boligsituationen i bygderne ikke er berørt i det forelagte materiale. Jeg har intet at erindre imod tanken om nedsættelse af et Beboerklagenævn og vil henstille, at sagen går til drøftelse i Boligudvalget sammen med det førhen til udvalget forelagte materiale inden 2 behandlingen. Tak.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger med sit svar.
Først en tak til partiernes ordførere. Hvis jeg skal sige noget generelt der kan jeg sige, at flertallet støtter forslaget i princippet og at man skal arbejde videre med forslaget i princippet..
Og jeg skal også i forhold til de enkelte partiers ordførere understrege, som flere af partiordførerne kom ind på, at kommunerne er blevet spurgt og fået en mulighed i forbindelse med etablering af Boligselskabet INI A/S, og at fire kommuner selv har ønsket, at administrere boligerne selv, Qaqortoq, Aasiaat, Upernavik, Ittoqqortoormiit. Disse kommuner styrer selv boligadministrationen uden INI. De har selv mulighed for at beslutte, hvilke tiltag der skal ske. Således har jeg svaret flere partiers spørgsmål under et.
Til Siumut´s ordfører skal jeg blot bemærke, at Siumut støtter forslaget i princippet, men kommer ind på forskellige spørgsmål. De flest af dem, må være spørgsmål, der først skal behandles i Boligudvalget, for eksempel kom de med nogle advarsler og det er disse ting, der skal drøftes i Boligudvalget.
Og m.h.t Beboerklagenævn, at man er imod etableringen af et Beboerklagenævn og jeg mener, at det vil blive debatteret i Boligudvalget, der vil munde ud i en betænkning.
Til Atassut´s ordfører kan jeg bemærke, at Atassut også i princippet støtter ønsket om at smidiggøre hele regelsættet og disse ting, som Atassut er kommet ind på, vil jo også blive behandlet i Boligudvalget.
Og eksempelvis en nøjere undersøgelse af mulighederne for en instans, hvor man kan klage til omkring de mange klager der har været her i Grønland. Det synes jeg er en af de ting, der bør tages op til behandling i udvalget. Jeg bemærker, at Atassut i princippet er enige i forslaget.
Inuit Ataqatigiit kræver, at de forskellige ændringsforslag undersøges nøje og man opfordrer til, at Inuit Ataqatigiit er med i disse drøftelser, det vil jeg henvise til Boligudvalget uden nærmere kommentarer.
M.h.t. bemærkningerne om, at man vil reducere beboernes eller lejernes rettigheder der synes jeg, at Landsstyret vil kunne drøfte det noget dybere når det har været til behandling i udvalget.
Inuit Ataqatigiits forskellige ønsker, mange af disse spørgsmål, som Inuit Ataqatigiit´s kommer ind på, vil jeg igen henvise til behandling i udvalget. Og man kom med et eksempel med en uddannelsessøgendes boligsituation, dertil skal jeg kort bemærke, at disse ting kan blive drøftet i forbindelse med behandlingen af punkt 19 og 20 under et.
Her skal jeg blot bemærke ikke alene i forhold til Inuit Ataqatigiit, at der må være et budskab til kommunerne, for eksempel Nuuk Kommune her, hvor der er så stor boligmangel, at kommunen må deltage mere aktivt i løsningen af boligproblemerne.
Jeg mener at bemærke de forskellige spørgsmål, som Landsstyrets spørgsmål omkring Beboerklagenævn ikke bliver besvaret klart, men jeg mener, at vi skal drøfte disse ting i Boligudvalget, hvor Inuit Ataqatigiit også har sin repræsentant.
Og til Kandidatforbundet har jeg også nogle korte bemærkninger. Jeg mener at kunne forstå, at de i princippet er enige med forslaget og de spørgsmål, der kommer under ordførerens indlæg skal tages med i behandlingen i udvalget.
M.h.t. at der skal åbnes op for større mulighed for at kunne bytte lejligheder. Denne mulighed er givet men på grund af, at reglerne er for stive har man ikke benyttet sig særlig af det, derfor er der åbnet mulighed for at kunne gøre det.
Men som sagt på grund af alt for stive regelsæt vil man gøre det endnu mere smidigt. Jeg har tidligere været inde på, at kommunerne selv også kan administrere boligområdet, og der er der fire kommuner der har gjort det.
Og til slut skal jeg bemærke, at Kandidatforbundet også i princippet er enige i forslaget og henviser til behandling i Boligudvalget. Tak.
Bjarne Kreutzmann, Siumut har bedt om ordet igen, og derefter er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Og jeg vil med glæde fra Siumut bemærke, at det punkt vi her behandle ikke kan se at der er den helt store uenighed i, og jeg siger tak for Landsstyremedlemmets besvarelse for vores advarsel fra Siumut´s side samt også omkring vore bemærkninger om beboerklagenævn, idet vi også går ud fra, at da det også bliver taget med i udvalgsbehandlingen.
Og jeg vil også sige tak til Atassut ordfører til Atassut, at Atassut støtter os i at man ikke er enige i, at etablere et beboer klagenævn. Vi er jo ikke enig i at der etableres et beboer klagenævn.
Selvfølgelig vil det også blive taget til behandling i udvalget og jeg kan forstå Inuit Ataqatigiits holdning dertil, at de først gerne vil hører hvilke stillingtagen udvalget vil tage til disse spørgsmål og at man retter henvendelse til beboer organisationerne. Grunden til at vi er imod dette forslag og henviser til behandling i udvalget er at man bør høre relevante instanser og organer før man behandler en sag i udvalget.
Det er så de korte bemærkninger jeg har indtil videre.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet igen.
Tak. Jeg skal lige knytte nogle bemærkninger til Landsstyremedlemmet for Boligers besvarelse og til de enkelte partiers bemærkninger i forbindelse med vores 1. behandling af dette punkt også de områder hvor de ikke har knyttet nogle bemærkninger i forhold til vores ordførerindlæg.
Først vil jeg kort komme ind på etablering af et beboerklagenævn. I vores ordførerindlæg kom vi ind på, at man skal høre beboerorganisationerne, det ligger vi meget vægt på, og jeg skal også oplyse at vi har drøftet denne mulighed meget nøje i vores gruppe og kan meddele at vi ligger meget tæt på Siumuts ordførerindlæg.
Det skyldes følgende, ligesom det også ligger i Siumuts bemærkninger, at vi ikke bør skabe unødvendige hindringer for beboerne der blot kan resultere i at sager forhales. Vi ved jo også at vores kredsretter i forvejen er overbebyrdet med sager og skal vi så bebyrde dem yderligere så vil det ganske givet være svært for kredsretterne at opfylde de ønsker der kommer fra Landsstyrets side for hvis vi gør det vil vi jo blot etablere inden en forhindring for beboerne.
Som sagt ønsker vi først at man hører beboernes organisation om dette forslag og vi regner med at de vil kunne fremlægge deres holdning til udvalget enten skriftligt eller mundtligt. For fakta er, at vi etablerede Landstingets Ombudsmand for nogle år siden, således at Ombudsmanden også kan behandle sager vedrørende behandling af sager i INI A/S, og derved har jo alle lejerne fået mulighed for at komme med deres klager til Landstingets Ombudsmand og ud fra det vi har erfaret ud fra Landstingets Ombudsmands årlige beretning at denne mulighed udnyttes flittigt og at det er en god mulighed for beboerne for at få beskyttelse i deres rettigheder.
Derfor skal vi blot gentage at vi ligger meget tæt på det Siumut er kommet med og det er man ikke bør etablere nogle organer der blot vil være en hindring for beboernes rettigheder. Jeg vil også understrege følgende ting:
Landsstyrets forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger indeholder 11 punkter og kun 5 af disse 11 punkter kan Inuit Ataqatigiit gå ind for på nuværende tidspunkt. Og vi håber så at de punkter vi ikke kan gå indfor kan gå på kompromis med andre partier i udvalgsarbejdet og vi håber at andre partier vil være opmærksomme på hvad det er man vil ændre i forhold til de nugældende regler. Det kan være at nogle ikke rigtigt er klar over hvad det drejer sig om.
Hvis man sammenligner nugældende regler med de forslag der er kommet med, der fremgår det helt klart at lejernes hidtidige rettighederne det er dem man vil pille ned en for en. Derfor vil vi tilbyde de andre partier, at få en oversigt over de gældende regler og ændringsforslag der er for der kan vi helt klart se hvad det er for rettighederne man vil fjerne og hvad det er for rettigheder man vil reducere og jeg håber at vores tilbud bliver hilst velkommen af de andre partier, hvis de andre partier er interesserede i det vil det blive omdelt før arbejdet i Boligudvalget går igang.
Derfor undre det mig lidt, at Siumuts ordfører, den nye ordfører i Siumut Bjarne Kreutzmann, at Siumut ikke kan se noget man kan være uenige om. Jeg sagde, at der må være mange punkter vi kan være uenige om, men for der er jo kun 5 punkter ud af de 11 der er fremsat vi kan gå ind for. 6 af dem kan vi ikke gå ind for, vi tilbyder forhandling og en ting er sikker, vi kommer nok til at gå i diskussion om disse ting og således måske gå i kompromis.
Tilsidst vil jeg knytte nogle bemærkninger til vores forslag i ordførerindlæg det er de uddannelsessøgende, vil vi drøfte i forbindelse med de senere punkter, hvor de får nye muligheder, nej det er altså ikke tilfældet de har ingen penge til at finde nogle andre muligheder. De unge ...
Forordningen giver jo de private udlejere mulighed for at kræve så og så meget i husleje som de studerende ikke har muligheder for at betale. Det er derfor vi i vores indlæg har anmodet om, at § 11, 12 og 13 bliver nøje diskuteret i udvalget.
Læsernes har nok læst en artikel den 27. august at kun en del af de studerende får boligtilskud. Det giver ligefrem kuldegysninger, at de studerende som modtager 4000 kr. og det eksempel vi har fremdraget her er et tilfælde her i Nuuk. Forestil jeg de unge uddannelsessøgende her i Nuuk der ikke har mulighed for at bo i kollegier. Hvis de ikke har noget sted at bo enten hos deres familie eller deres forældre p.g.a. lejligheden er for lille eller de unge selv ønsker at have egen bolig den eneste mulighed de har er de private husejere.
Men desværre som man kan læse i artikel i AG 27. august så bliver denne situation misbrugt, således at unge studerende som kun har 4000 kr. i uddannelsesstøtte er nødt til at betale 5000 kr. i husleje. Selvfølgelig kan vedkommende ikke betale denne husleje hvis han eller hun ikke får arbejde ved siden af. Er det at støtte de studerende ? Er det Landsstyrets målsætning ? Det burde ikke være sådan.
Derfor er der to muligheder, nemlig at man kikker nøjere på de 3 forordninger i forordningen, fastsættelse en maksimum husleje eller gennemgå forordningen om boligtilskud endnu engang.
Som sagt er der mange boliglejere man skal tage hensyn til under udvalgsarbejdet og Inuit Ataqatigiit har viljen til at deltage i dette arbejde og vil gøre det. Tak.
Jeg skal understrege, at samtlige partiordførere og Kandidatforbundets ordførere ønsker at forslaget gøres til genstand i udvalget før 2. behandlingen, hvorfor disse ting så bliver drøftet i udvalget.
Og nu uden for partiernes ordførere er det Otto Steenholdt, Atassut, der har ønsket ordet.
Otto Steenholdt, Atassut.
Jeg skal påminde Inuit Ataqatigiits ordfører om når der er boligmangel så sker der prisstigninger, det sker over hele verden. det er ligeledes her i Nuuk, vi har så mange boligløse her i Grønland og det er derfor de selv må betale den pris der bliver forlangt.
Vi kan først komme over problemet når vi har en boligpulje der er så stor så den passer til befolkningen.
Derudover har jeg et spørgsmål her i salen. Jeg tænker engang imellem. Vi har vores landsstyremedlemmer hver deres eget ressortområde og ansvarsområder og når der er gået et stykke tid, så tænker de måske at de vil etablere så meget og så meget, men det er ligesom landsstyremedlemmer glemmer disse personer eller ansatte også skal have en bolig, man kan ikke bare ansætte mennesker uden at sikre en bolig til dem.
Det er en første gang foreteelse. Vi ser gang på gang at der bor mange ansatte på hoteller med deres familie vakant, kan I tænke Jer at bo et sådan sted, hvis I skal bo i længere perioder der. Der er derfor mange personer der bliver nødt til at rejse væk igen fordi disse forhold er meget utilfredsstillende. Det er derfor jeg håber at vi kender denne problematik allesammen.
Vi fokuserer måske for meget på Nuuk, vi har også bygder som INI også administrerer. der findes også mennesker i disse steder, hvor de bliver sat ud af boligerne uden anden form for indkvartering. Det er derfor jeg vil påminde Jer om, at der findes også mennesker i disse steder, idet vi hele tiden fokuserer på de større byer.
M.h.t. Amassalik, Qaqortoq, Aasiaat, Ittoqqortoormiit som administreres af kommunerne, så er det derfor jeg spørger, hvordan det går med administrationen i disse byer.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Ganske kort, der vil jeg komme med en bemærkning fordi det ser ud som om der er sket en misforståelse. Inuit Ataqatigiits bemærkning om, man bruger ordet ......../klagenævn og det er det vi ligger meget vægt på, fordi et sådan nævn er en af de bedste muligheder for at beskytte lejerne.
Vi ligger meget vægt på, at vores borgere får retslig beskyttelse og det er derfor fra Atassuts side, at vi ligger meget vægt på etableringen at et beboerklagenævn.
Inuit Ataqatigiit det kan være meget fristende at komme ind på Inuit Ataqatigiits bemærkninger, men det vi drøfter her, er et ændringsforslag til forordningen om leje af boliger og det drejer sig ikke om fastsættelse af husleje.
Hvis man genre vil diskutere det, så må man fremsætte mit forslag så man så kan diskutere særskilt. Det er de to ting som jeg gerne vil komme med nogle understregninger om. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, der får ordet.
M.h.t. at åbne muligheden for at kunne bytte lejligheder, landsstyremedlemmet påstod at det ikke er rigtigt, det er korrekt at der har været muligheder, men der er ikke mange der har benyttet sig af det p.g.a. stive regler.
Og jeg mener at det er vigtigt at man får åbnet den gode mulighed for især familier med børn og de ældre. Der er jo mulighed for at ændre de fremsatte forslag i forbindelse med 2. behandlingen, så det er dejligt at høre, at der er nogle punkter, hvor man er uenige, man kan jo ikke være enige om alting, fordi vi hver især har mulighed for at tage stilling til de forskellige spørgsmål efter vores egen overbevisning til gavn for samfundet. Jeg synes det er en sund måde at gøre tingene på.
Inuit Ataqatigiit kom med et eksempel med studerende der kan komme ud for misbrug i forbindelse med en sådan situation ikke alene studerende men også familier med børn, det må man være opmærksom på i arbejdet i Boligudvalget. Det kan ikke være rigtigt, at man skal kunne kræve, at der skal betales husleje der overstiger ens indtægter, og når vi så kommer i forbindelse med finansieringen så er det sikker at vi kommer til at diskutere det grundigt.
Boligforholdene i bygderne kom man ikke nærmere og jeg vil gerne have at landsstyremedlemmet kommer med nærmere ind på hvordan man styrer disse fra INI. Tak.
Jeg har bemærket, at landsstyremedlemmet har i sin første besvarelse ikke har ønsket at komme med uddybende svar, men vil afvente med det til efter sagens behandling i udvalget.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggende og Boliger vil komme med yderligere svar.
Tak. Generelt kan jeg endnu engang sige, at der ikke er den helt store uenighed og så må vi så ønske Boligudvalget godt arbejde.
Grunden at jeg kommer her op på talerstolen er der 2 spørgsmål der skal besvares her og nu. Inuit Ataqatigiit gentog i sit indlæg kom ind på noget som kunne lyde som om Landsstyret har en negativ holdning i forhold til de unge. Dertil skal jeg sige, at det udvalg som er netsat af Landsstyret der skal beskæftige sig med boligproblemerne i Nuuk fremkom med noget omkring deres arbejde, og jeg anmoder partierne om at læse disse ting.
Og derefter kan jeg sige, at jeg som ansvarlig for boligområdet er glad for at Nuuk kommunea, hvor Inuit Ataqatigiit også har medlemmer er ved at forberede anlæg af kollegiebyggerier for de unge her i Nuuk, således at man kan formindske de unges boligproblemer.
Otto Steenholdt fra Atassut kom med nogle spørgsmål omkring at de forskellige landsstyreområder blot ansætter uden at tænke på de ansattes boligsituation. Og sidestiller med den almindelige behandling af boligventelisterne. Det kan være sådan at man har etableret for mange selskaber, de store selskaber etablere også datterselskaber således at de ansatte i disse selskaber også skal have et sted at bo, og jeg er positivt indstillet for at få det undersøgt nøjere.
Og spørgsmålet hvordan det går i Ittoqqortoormiit, Qaqortoq, Aasiaat og Upernavik og dertil mener jeg at det er på sin plads at man laver en sådan undersøgelse fordi det ikke kan besvares for stående fod her fra talerstolen. Det kan så eventuelt gøres igennem Boligudvalget og det samme gælder der sidste spørgsmål fra Anthon Frederiksen.
De spørgsmål der bliver taget op vil som sagt bliver behandlet i Boligudvalget, og det synes jeg er den bedste fremgangsmåde. Tak.
Jeg skal minde om, at behandling af forordningsforslaget så har partiernes ordfører 30 minutters taletid i første omgang, 2 omgang 15 minutter og i forbindelse med 2. behandlingen har de samme mulighed og denne mulighed vil nok også blive benyttet flittigt i forbindelse med 2. behandlingen.
Således er vi færdig med 1. behandlingen af det punkt vi behandler nu, og inden det bliver 2. behandlet skal det gøres til genstand til behandling i Boligudvalget.