Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 38-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 29. Oktober 1997 kl. 18.20

 

Dagsordenens punkt 38

Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, herunder fiskeri, fangst og landbrug)

 

2. Behandling

 

Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets formand.

 

Og vi går over til punkt 38; Betænkning afgivet af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg til 2. behandling af forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug samt til dels under punktet henviste medlemsforslag. Og det er udvalgets formand, der fremlægger betænkningen, Sivert K. Heilmann.

 

 

Sivert K. Heilmann, Formand for Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg:

 

Tak. Betænkningen afgivet af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg til 2. behandling af forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug samt til dels under punktet henviste medlemsforslag, forslag fra Landstingsmedlem Hans Enoksen om regulering af rejefiskernes og andre fiskeres rette betalinger for deres fartøjer.

 

Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg har behandlet forslaget til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug samt de herunder henviste medlemsforslag på tre møder.


Udvalget kan fuldt ud tilslutte sig forslaget og skal fremsætte følgende bemærkninger:

 

Generelt mener udvalget, at det er vigtigt, at der findes den nødvendige flådekapacitet, således produktionskapaciteten kan udnyttes optimalt. Dette er nærværende forslag, med til at fremme.

Udvalget ønsker, at krabbefiskeriet, som et vigtigt nyt alternativ, til de hidtil uudnyttede arter, skal sikres gode udviklingsmuligheder. Udvalget noterer sig derfor med tilfredshed, at ét af hovedsigterne med dette forslag er, at skabe mulighed for erhvervelse af brugte fartøjer, herunder fartøjer erhvervet i udlandet, til blandt andet krabbefiskeri.

 

I den anledning, opfordrer udvalget Landsstyret til generelt at være opmærksom på, at det nødvendige lovregelgrundlag, herunder tilskudsmuligheder, er til stede, når muligheden for udnyttelse af nye arter viser sig.

 

I forlængelse heraf, skal udvalget samtidigt bemærke, at med hensyn til krabbefiskeriet, er det vigtigt, at fiskeriet foretages ud fra et bæredygtigt princip. Så længe bestanden ikke er endelig kortlagt, er det vigtigt, at fiskeriet udføres ansvarligt.

 

Udvalget har endvidere noteret sig, at forslaget skaber bedre betingelser for jollefiskerne. Udvalget har ofte understreget, at jollefiskeriet er et økonomisk vanskeligt stillet erhverv og udvalget kan derfor tilslutte sig, at der med i ' 8 indføres lempelser for jollefiskerne.

 

Med hensyn til Hans Enoksens forslag, kan udvalget tilslutte sig intensionerne i forslaget. Udvalget mener, at i betragtning af fiskeriets store betydning, skal man være indstillet på, at afhjælpe de økonomiske vanskeligheder, mange fiskere befinder sig i. Udvalget skal derfor opfordre til, at det overvejes, om der kan indføres en ordning, hvorefter afdrag kan ydes, ud fra den fangstmængde, det enkelte fartøj har, således den økonomiske byrde begrænses, når fangsten er mindst og kan forøges, når fangsten er størst. Udvalget forventer, at det er spørgsmål, Landsstyret vil medtage i sine overvejelser, i sit samarbejde med Erhvervsstøtteudvalget.


Udvalget fremsætter ingen forslag til ændringer i forordningsforslaget og skal således indstille, at forslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form.

 

Udvalget har følgende medlemmer:

Lars Karl Jensen og Hans Enoksen, Siumut.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Otto Steenholdt og Sivert K. Heilmann, Atassut.

 

 

Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

 

På Landsstyrets vegne, vil jeg gerne takke for betænkningen fra Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget vedrørende Landsstyrets ændringsforslag om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, hvori udvalget også har behandlet et forslag fra Landstingsmedlem Hans Enoksen.

Under 1. behandlingen af Landsstyrets forslag til den nye forordning, kunne jeg med tilfredshed notere, at der generelt var støtte til de bestemmelser i forordningen, som Landsstyret har foreslået ændret.

 

Jeg kan nu konstatere, at Landsstyrets forslag ligeledes støttes af udvalget. Jeg er glad for, at der således hersker en bred politisk enighed om de initiativer, som Landsstyret har taget.

 

Jeg kan på Landsstyrets vegne give tilsagn om, at reglerne om erhvervsstøtte, vil blive indpasset de forhold, som til enhver tid er gældende inden for vores fiskerierhverv. Landsstyret vil være opmærksom på ændrede forhold, herunder mulighederne for, at udnytte nye fiskearter.

 

Jeg kan endvidere give tilsagn om, at Landsstyret følger udviklingen af krabbefiskeriet på tæt hold og at dette blandt andet sker med henblik på, at kunne tage de initiativer, som måtte vise sig nødvendige, for at sikre en forsvarlig udnyttelse af bestanden.

 


Vedrørende Landstingsmedlem hr. Hans Enoksens forslag, er jeg bekendt med, at Erhvervsstøtteudvalget allerede i vidt omfang, indgår individuelle aftaler med de enkelte fartøjsejere således, at det tilstræbes, at tilbagebetaling af lån, tilpasses de indhandlingsindtægter, som fiskerne til enhver tid har.

 

Det er mit indtryk, at disse aftaler fungerer efter hensigten og at fiskerne er meget tilfredse med disse aftaler.

 

Da disse forhold således, allerede i dag fungerer tilfredsstillende, er det Landsstyrets vurdering, at der ikke bør ændres i reglerne på området.

Jeg vil i øvrigt erindre om, at vi ved efterårssamlingen i 1996, havde en grundig debat om økonomiske forhold vedrørende erhvervsstøtte, hvor det dengang blev besluttet, at lempe reglerne om tilbagebetaling af erhvervsstøttelån.

 

Jeg vil anbefale Landstinget om, at tage udvalgets betænkning til efterretning og at følge anbefalingen fra udvalget om, at stemme for Landsstyrets forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

 

 

Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut:

 

Med henvisning til vore bemærkninger ved 1. behandlingen af nærværende forslag, skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger til udvalgets betænkning:

 

Gennem årene har udviklingen indenfor fiskeriet givet store forpligtelser til vore fiskere, i form af kapacitetstilpasningen. I og med, at landanlæggene skal tilpasses råvaremængderne i vore farvande, skal vore fiskere nok en gang, tilpasse sig de nye forhold.

 


Siumut har tidligere udtalt, som noget vigtigt, at man har erfaringer for anskaffelse af brugte fartøjer fra udlandet og at nogle kan komme ud for uheldige erfaringer, som går ud over vedkommende person og samfundet.

 

Siumut støtter ændringsforslaget til forordningen, idet forslaget bygger på de forannævnte erfaringer, således, at afdragssystemet baner vejen for tilpasning til tilpasning af fiskerimønstret samt at folkevalgte fiskere og fangere kan få støtte til erhvervelse af jolle.

 

Fra Siumut har vi ved gentagne lejligheder udtalt, at vi lægger vægt på, bæredygtig udnyttelse af vore levende ressourcer.

 

Fra Siumut mener vi, at den igangværende undersøgelse af krabbebestanden, går alt for trægt. Skal dette ikke få uheldige konsekvenser for fiskefartøjer og landanlæggene? Skal vi indstille, at Landsstyret følger nøje med på dette område.

 

Det nye lempeligere betalingssystem, for så vidt angår renovering af den eksisterende fiskeflåde, hvorefter man lægger en vis procentdel af indtægten fra indhandlingen til side samt muligheden for lempelse af tilbagebetalingen af gæld, ser vi fra Siumut, som noget positivt og vi er glade for, at Landsstyret fastholder disse ændringer.

 

Fra Siumut skal vi ved denne lejlighed forespørge, hvor langt man er kommet med Landsstyremedlemmets løfte fra sidste år, om undersøgelse af Q-23 og Q-28 vedrørende disses sødygtighed, som følge af ejernes klager, hvilket emne, vi har drøftet sidste år.

 

Vedrørende Landstingsmedlemmets Hans Enoksens forslag, er vi tilfredse med Finansudvalgets indtilling og Landsstyremedlemmets svar og mulighed for lettelse på området og skal henstille, at disse muligheder, udnyttes godt fra fiskernes side.

 


Selvom vi i Siumut er ganske klar over mulighederne for lempelser af afdrag på fiskefartøjer og erhvervsstøttelån, skal vi gøre Landsstyret opmærksom på, at der fortsat er medborgere, som er betydeligt tynget i deres privatøkonomi, som følge af manglende evne til betaling til driftsudgifterne til en trawler.

 

Og vi skal opfordre Landsstyret til at undersøge muligheden for, at bane vejen for anvendelse af eftergivelse af hele gælden, en ordning, som benyttes i Danmark, i Rigsfællesskabets navn.

Med disse bemærkninger, støtter vi fra Siumut Landsstyrets ændringsforslag til Landstingsforordning om fiskeri, fangst og landbrug og indstiller, at forslaget overgår til 3. behandling i sin nuværende form.

 

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

 

Efter at have læst betænkningen af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrug og Landsstyremedlemmets besvarelse, kan vi se, at man er enig i forslaget, hvorfor vi fra Atassut side, uden yderligere, støtter dette forslag og går videre til 3. behandling.

 

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Eftersom Inuit Ataqatigiit med tilfredshed kan konstatere, at vores bemærkninger fra 1. behandlingen har vundet gehør i udvalget og dermed er medtaget i betænkningen og da vi i øvrigt bemærker os Landsstyremedlemmets positive bemærkninger herom, skal jeg blot meddele, at vi uden videre bemærkninger, agter at stemme for forslaget i sin helhed, her ved 2. behandlingen.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 


Da jeg ikke kan se nogle punkter, hvor man kan være uenige i betænkningen og svarnotatet og med henvisning til vore bemærkninger, der indstiller vi, at det går videre til 3. behandlingen.

 

 

Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Jeg har fra Kandidatforbundet, idet jeg skal henvise til mine bemærkninger under forordningsforslagets 1. behandling, følgende bemærkninger til betænkningen fra udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Landsstyremedlemmets svarnotat, her i 2. behandlingen:

Krabbefiskeri i vor farvande er af ny dato og derfor er det nødvendigt med en omfattende organisering af og udvikling af dette fiskeri, selvfølgelig tilpasset det antal tons krabber, der kan fiskes.

 

Men i dag er der visse steder, store indhandlingsvanskeligheder i det kystnære krabbefiskeri, på grund af de begrænsede produktionsvanskeligheder og de alt for store afstande mellem indhandlingsstederne på de enkelte steder.

 

Derfor skal der opfordres til, at arbejde med, at få forbedret disse vanskeligheder, der er jo således, at flere fiskere, der ellers vil i gang med krabbefiskeriet, bliver hjemme, da de dels ikke har indhandlingsmuligheder. Derfor mener jeg, at dette problem bliver drøftet mellem Royal Greenland A/S og fiskeriets involverede parter. Og sagen bør sagssøges Y snarest muligt.

 

Jeg er enig med Landsstyremedllemet i hans besvarelse til forslaget fra Landstingsmedlem Hans Enoksen, man opfordrede Landsstyremedlemmet til, at man søger at udnytte de eksisterende muligheder i større omfang, at han arbejder med oplysningsarbejdet og muligheden for god udnyttelse af disse.

 

 

Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:


Tak. Først en tak til samtlige partier og Kandidatforbundet, at der er så stor enighed i vores ændringsforslag, men uanset dette, så har enkelte partier, for eksempel Siumut, har jeg nogle kommentarer til.

 

For det første:

Med hensyn til undersøgelse af krabbebestanden i Grønland, at det går for langsomt med gennemførelse, det vil jeg gerne tage til efterretning og vil sørge for, at disse kommer Y i hænde, fordi man så vidt måde, skal følge planerne, også i fremtiden. Det er jo ønskeligt.

 

Med hensyn til Q-23 og som Siumuts ordførers sagde, Q-28, jeg mener, at han mener Q-30, med hensyn til Q-23, så kan jeg udtale, at problemerne med Q-23 i samarbejde med Værftet, er man i gang, gået med at få ændret udformningen af Q-30, således, at man kan komme ud over dens problematik, og når det er lykkedes, så kan der banes vej for, at problemerne kan rettes op langs kysten.

 

Og med hensyn til Q-30, der kan vi se, at det er korrekt, især med hensyn til det første fartøj, der blev bygget, i den forbindelse, der skal jeg også udtale, at der er flere, som indtil nu, så har man allerede istandsat flere Q-30, for at få lavet de tekniske problemer, der har været og der er også stadigvæk nogle fartøjer, som venter på at blive repareret, således, at de problemer og løsninger af disse pågår.

 

Og Siumuts ordfører kom også ind på i sit næstsidste afsnit, at de trawlere, der har haft nogle udenskærs trawlere, at andelshavere, der har gemt, men på baggrund af dårlig drift og har oparbejdet en restance og hvad man kan gøre ved det, om man kan få det undersøgt, det ønske, det er jeg selvfølgelig enig i, at man Y selv, hvad der skal gøres, men det er ikke sådan, at jeg hermed gjorde det sådan, at man får løst disse restancer, men det skal forstås sådan, at man skal have undersøgt, hvordan man kan få afhjulpet disse fiskere.

 


Med hensyn til Kandidatforbundet, så sagde de, at der er for få indhandlingsmuligheder for krabberne og man mangler indhandlingsmuligheder, i den forbindelse, der skal jeg udtale, at indhandlingsmulighederne bliver ikke udnyttet fuldt ud og især med hensyn til indhandlingen her i Nuuk, den bliver overhovedet ikke brugt. Der er krabbeindhandling i Sisimiut, der bliver udnyttet bedst, selvom man ikke får indhandlet fuldt ud. Der bliver indhandlet krabber til Aasiaat, men ikke i så stort et omfang, som i Sisimiut, derfor også med hensyn til, at der er tale om et nyt fiskeri og at fiskerne skal blive vant til at fiske det og de skal have lært deres fiskeredskaber samt at de skal have sorteret den bedste kvalitet af krabberne og således, at det skal være levende, der bliver smidt ud. Og det erfaringsgrundlag, man har på det område bliver bedre og fartøjerne, man fisker med og indhandlingsstederne, at være gøret bedre, end forudsat. Der vil jeg blot udtale, at krabbefiskeriet eller det nye fiskeri kan jo ikke starte fuldt ud, umiddelbart allerede fra starten af. Men de problemer vil blive løst i takt med tiden med hensyn til fiskerne og indhandlingen og långiverne til anskaffelse af nye fartøjer i samarbejde med hinanden, sådanne problemer vil blive løst i takt med tiden.

Som jeg også har sagt, så vil erhvervsstøttereglerne blive tilpasset, til de enhver tid gældende forhold, også med hensyn til krabbefiskeriet.

 

Afslutningsvis så vil jeg blot udtale, at jeg siger tak til samtlige partier og Kandidatforbundet for den store enighed og støtte, der har været til Landsstyrets ændringsforslag.

 

 

Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut:

 

Først siger jeg til Paviaaraq, det er selvfølgelig korrekt vedrørende Q-30 og ikke Q-28. Disse fartøjer betegnes som usøgte til fra deres ejere og ud fra deres klager, så har jeg fremsat, forslag ret. Der bliver lavet en undersøgelse og ud fra de tilsagn, der har været givet, så skal disse fartøjer undersøges, men efter de oplysninger, vi har indtil nu, så har værfterne selvfølgelig bygget disse og så forsvarlig har med at sige, at de selvfølgelig ikke fejler noget og at de er vågen, hvis der nogen, hvis de vil have det undersøgt.

 


Med hensyn til de forslag, der bliver fremsat ud fra ejernes klager, det er således, de har nogle omkostninger forbundet deri, disse fartøjer. Selvfølgelig er det også interessant for os, at finde ud af for os, om det er konstruktionen, der er galt, for hvis det er konstruktionen, der er galt, så er det Værftet, der har skylden. For jeg er bange for, at hvis hele tiden låner penge fra erhvervsstøtteudvalget, så vil den komme i restancer og dermed miste deres fartøjer, fordi de ikke længere kan betale af på deres lån.

 

Grunden til at man skal være påpasselig med disse fartøjer, der skal jeg lige udtale, at man er i gang med udviklingsY både på fiskeindustrierne og på krabbefiskeriet og vi ved godt, at det fungerer godt og taknemmeligt også for fiskerne. Men det er kun enkelte områder, der bliver fisket i og dermed Y fra krabbebestanden. Jeg ved, der er nogle planer om, at gennemføre et udenskærskrabbefiskeri, men hvis man blot fisker på enkelte områder og de små fartøjer kan jo ikke fiske udenskærs i vinterperioden og ikke mindst, at der er andre byer, som vi allerede ved, har en krabbebestand. Det er vist sådan nogle, men skal have inddraget, hvis vi skal have et bæredygtig udnyttelse.

 

Med hensyn til dem, der har restancer samt at man eventuelt kan få eftergivet hele deres restgæld, ligesom man har det samme ordning i Danmark, jeg vil ikke videre ikke samme muligheder i Grønland, først når de flytter til Danmark og får et dansk statsborgerskab, så kan de blive eftergivet deres restgæld. Og én person, der har har stort restance, han har nok ikke råd til at flytte til Danmark og her skal man være opmærksom på fra Landsstyrets side om, hvad man kan gøre ved en sådan person, der har så stor gæld. Det vil jeg allerede sige tak til Landstingsmedlemmet.

 

 

Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Jeg ved, at krabbefiskeri er af ny dato og at der tre indhandlingssteder langs kysten.


Men med hensyn til mine bemærkninger om manglende indhandlingsmuligheder, der vil jeg understrege, at på grund af flere fiskeres manglende indhandlingsmuligheder, ligger langt fra de steder, disse fiskere bor. Jeg kan som et eksempel nævne, i midten af firserne, da hellefiskefiskeriet i Upernavik-området var i opstartsfasen, da havde man indhandlingsskibe placeret dér, som en stor gavn for fiskerne.

 

Mon ikke den samme fremgangsmåde, vil have en gavnlig virkning i opstartsfasen af krabbefiskeriet? Det bør medtages i overvejelserne. For det må jo være meget svært for fiskerne, med viden om, hvor krabbebestanden er beliggende, ikke kan fiske efter krabber, på grund af manglende indhandlingssteder. Jeg mener, at der for indhandlingsskibene vil have en gavnlig virkning i krabbefiskeriet, ligesom Lars Karl Jensen også var inde på, at man ved at fiske konstant i bestemte lokaliteter, der kan man bringe bestanden i fare, hvorfor spredningen af fiskeriet, bør/vil kunne hjælpe, ligesom indhandlingsskibene også vil have en gavnlig virkning.

 

Det var blot en understregning.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

 

Mine bemærkninger vedrører krabber også fordi man fokuserer på krabberne. Det ligner næsten sidste ordførers indlæg. Det er med hensyn til betænkningen afgivet fra Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg, at da man så kom ind på krabberne, der har jeg allerede i forårssamlingen påpeget, at der stilles nogle krav, som et nyt produktionssted, så sagde jeg, at man må have nogle transportable indhandlingsmuligheder, men derefter har jeg ikke hørt videre for det, derfor vil man meget gerne høre, hvad man mener fra Landsstyrets side, om man har nogle krabbeindhandlingssteder, som kan flyttes, fordi det er et krav, at de skal indhandles levende, derfor med hensyn til, at indhandlingssteder, der ligger langt væk, det kan vist ikke bruges i et sådant fiskeri.

 


 

Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

 

Tak. Ganske kort, så kan jeg få det besvaret, de spørgsmål og kommentarer, der bliver fremsagt. Først med hensyn til Siumuts ordfører Lars Karl Jensen og hans bemærkninger omkring Q-23 og Q-30, der kan jeg udtale, at den ansvarlige Landsstyremedlem for Amutsiviit, jeg vil meget gerne have en dialog med ham, for at finde om, hvordan man kan få afhjulpet dem ejere og at man mellem Grønlands Hjemmestyret og Værftet kan finde nogle løsningsmodeller og det vil jeg overbringe til den ansvarlige Landsstyremedlem på det område.

 

Med hensyn til krabbefiskeriet, så pågår undersøgelserne stadigvæk. Ved efteråret, så har man lavet nogle forsøgsfiskeri nordfor Maniitsoq og i Kangatsiaq-området og efter vurderingerne, så er der gode erfaringer, således kan man altså udnytte krabberne, både spredt og skiftevis og man må sige, at udbygningen er i gang. Og i mine rejser, især i Diskobugten eller i Qeqertarssuaq, så har jeg fundet ud af, at man fisker krabber fra kysten også skiftevis længere ud og at man så starter forfra igen, efter at have på krabbeområder, hvor der findes krabber, efter at have fisket og når det så bliver færre krabber, så sejler man lidt længere ud og derefter kan man vende tilbage til området, hvor man tidligere har fisket, således, at man ikke har opfisket krabbebestanden. Derved kan man også se, at krabberne jo også kan flytte sig.

 


Også med hensyn til Kandidatforbundet og det som Akulliit Partiiat også efterlyste transportable indhandlingssteder, udover de tre indhandlingssteder, så har man først i Qeqertarssuaq og i Diskobugten en privat indhandlingsskib, som man er tilfreds med fra Qeqertarssuaq og man indhandler også til det fartøj. Og at man har nogle indhandlingsskibe, der kan flyttes rundt på og man så fisker efter krabberne. Men da vi skulle gå i gang med forsøgsfiskeriet, så har vi i planlægningen haft nogle problemer i Kangatsiaq-området, at have et tranportabelt eller flytbart indhandlingssted og dermed gennemførte man forsøgsfiskeriet, at man indhandlede til Aasiaat, selvom man brugte nogle transport Y med det samme i forsøgsfiskeriet nord for Maniitsoq, men ud fra forsøgsfiskeriet, så skal der ske nogle vurderingerne forsøgsfiskeriet er ovre, om hvad der kan gøres mere. Det er sådanne ting, der skal vurderes, men som jeg allerede har sagt, vi har nogle gode erfaringer ud af disse forsøgsfiskeri og jeg regner heller ikke med, at man vil vedblive ved med at stå på en given område, når man allerede har erfaret, at der findes nogle andre områder, hvor der findes krabbebestand. Så skal man efterlyse en tilrettelæggelse af indhandlingsstederne, det vil blot være på sin plads, dermed vil problematikken blive mindre, som jeg allerede har sagt, så er der tale om et nyt fiskeri, som vil blive forbedret i løbet af tiden.

 

 

Mødeleder:

 

Således er behandlingen af dagsordens 38; Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug og 2. behandlingen færdig.

 

Og jeg vil gerne spørge, at dem, der stemmer for, at ændringsforslaget overgår til 3. behandling, bedes rejse sig;

det er så samtlige tilstedeværende.

 

Punktet sluttet.