|
Dagsordenspunkt 37&37A-3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 5. November 1997
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Siverth k. Heilmann, Formand for Landstingets udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Betænkning fra landstingets Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalg og Landstingets Lovudvalg til 3. behandlingen af Forslag til landstingslov om fangst og jagt. Jeg skal fremlægge følgende.
Og jeg skal først meddele at fra Landstingets Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalg deltog Landstingsmedlemmerne: Siverth K. Heilmann, Hans Enoksen, Lars Karl Jensen, Johan Lund Olsen og fra Landstingets Lovudvalg deltog Laannguaq Lynge, Niels Maataak, Johan Lund Olsen alle medlemmer af Landstinget.
Efter Landstingets 2. behandling af forslaget til Landstingslov om fangst og jagt, henvises sagen mellem 2. og 3. behandling til behandling, i både Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg samt Landstingets Lovudvalg. Specielt med hensyn til diskussioner om udformningen af paragrafferne 3, 4 og 5 og de dertil knyttede problemer vedrørende specielt jagt på rensdyr og moskusokser, for personer med fritidsjagtbevis.
Der var enighed blandt medlemmerne af de to udvalg om, at indstille til Landstinget, at forslaget til Landstingslov om fangst og jagt, vedtages i den nu foreliggende form samt om, at Landstinget pålægger Landsstyret til Landstingets forårssamling i 1998 at fremlægge ændringsforslag, således, at det for fritidsjægere i forbindelse med jagt på kvoterede dyr sikres, at disse, såfremt jægeren er bosiddende i Grønland, skal være tilmeldt et grønlandsk folkeregister i mindst to år og der kun kan udstedes en licens pr. husstand og at licensen udstedes til en navngiven person og de kan videresælges.
Udvalgsmedlemmerne er klar over, at sådanne begrænsninger vedrørende specielt tildelingen af rensdyr, tidligere delvist har været gennemført, i henhold til bekendtgørelse, men ønsker disse betingelser indarbejdet i selve med lovteksten, hvorfor Landsstyret pålægges at fremlægge forslaget herom på Landstingets forårssamling i 1998, således, at reglerne kan komme til at gælde på rensdyrjagten i Grønland, i efteråret 1998.
Udvalgsmedlemmerne har allerede formuleret et udkast til lovteksten, men af hensyn til ikke at komme i en situation, hvor der i loven er modstridende regler, ønsker udvalgsmedlemmerne, at Landsstyrets administration nøje gennemarbejder et ændringsforslag til lovteksten, som så fremsættes på en eneste Landstingssamling.
Det af udvalgsmedlemmerne, udarbejdet i forslaget, overgives til Landsstyremedlemmet for Erhverv, Fiskeri, Fangst og Landbrug for at indgå i det videre arbejde med sagen, tak.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug:
På Landsstyrets vegne vil jeg takke for den fællesbetænkning fra Lovudvalget og Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget vedrørende forslaget til Landstingsloven om fangst og jagt.
I betænkningen indstiller medlemmerne i de to udvalg, i enighed, at forslaget til Landstingslov om fangst og jagt vedtages i sin foreliggende form.
Landsstyret opfatter denne tilkendegivelse, som et accept af, at såvel forslaget til Landstingslov om fangst og jagt, som forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri, godkendes med ændringer, der fulgte af 2. behandlingen af de to forslag.
Ved det egentlige lovforslag, benyttes betegnelsen jagt- og fiskeribetjente, fremfor alene jagtbetjente, som oprindeligt foreslået.
Efter Landstingets foreløbige behandling af forslaget, er derfor indarbejdet en ændring i henholsvis ' 10, i forslaget til Landstingslov om fangst og jagt og ' 27, i forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri på dette ene punkt. Herudover er der ikke andre ændringer.
Landsstyret er på den baggrund enige med de to udvalg i, at lovene bør godkendes, i den nu foreliggende form.
Endelig foreslår de to udvalg i betænkningen, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremlægge et ændringsforslag til lov om fangst og jagt til forårsmødet i 1998 omkring adgang til jagt på rensdyr og moskusokser, således ønsker man;
at fritidsjægere bosiddende i Grønland, skal være tilmeldt de grønlandske folkeregistre i mindst to år,
at der kun kan udstedes en licens pr. husstand og licensen skal udstedes til en navngiven person og ikke kan videresælges.
Landsstyret må hertil konstatere, at udvalgene lægger op til, at der skal lovgives direkte, om relativt detaljerede administrative forhold omkring udstedelsen af licenser til visse kvoterede dyrearter. Det vil medføre en ganske betydelig ændring af den hidtidige praksis på fangstområdet.
Landsstyret skal gøre opmærksom på, at bekendtgørelserne, blandt andet udfærdiges ud fra høringen af en række relevante interessanter, som man dermed risikerer at komme til at afkræve påvirkning af reglerne.
Som det har været fremført tidligere under denne samling, har Landsstyret i øjeblikket en evaluering i gang af administrationen af både rensdyr og moskusoksejagten for 1997. Dette sker i samarbejde med kommunerne, KANUKOKA og KNAPK. Evalueringen ventes tilendebragt senere i år og resultatet bør derfor også indgå med vægt, idet vi er forud for næste års jagt.
Såfremt et flertal af Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde et forslag til ændring af lov om fangst og jagt på næste forårssamling, med henblik på, at loven skal indeholde konkrete bestemmelser omkring administrationen af den fremtidige jagt på rensdyr og moskusokser, vil Landsstyret naturligvis søge at efterkomme dette.
Man skal dog ikke undlade at bemærke, at dén i betænkningen anførte bestemmelse om, at licenser ikke kan videresælges, allerede er indarbejdet i de eksisterende bekendtgørelser om fredningen af og jagt på henholdvis rensdyr og moskusokser. Hertil kommer, at en bestemmelse om, at man skal have været tilmeldt et folkeregister i Grønland, i mindst to år, er hel parallel til en bestemmelse, som fandtes i bekendtgørelsen om rensdyrjagten i 1996. Denne regel, gav som bekendt, anledning til stor diskussion, mange klager fra berørte borgere samt en række klager til Landstingets Ombudsmand, herunder fra studerende, midlertidigt bosiddende udenfor Grønland.
Sagen er fortsat under behandling hos Landstingets Ombudsmand.
Bestemmelsen blev taget ud, før 1997-jagten, da man blandt andet var bekymrede for, om den vilje, kunne stride mod diskriminationsforbudet i den europædiske menneskeretskonventionen. Dette kunne blive aktuelt, hvis man i forbindelse med licensudstedelsen samtidigt ønskede, at kunne tilgodese uddannelsessøgende, midlertidigt bosiddende udenfor Grønland. Landsstyret agter dog, ud fra en eventuel landstingsbeslutning herom, at gennemarbejde et forslag til næste samling og vil herunder søge at inddrage de indhøstede erfaringer, fra den hidtidige administration.
Jeg vil på den baggrund bede Landstinget følge anbefalingen fra udvalget, om at stemme for forslaget til henholdsvis Landstingslov om fangst og jagt, og Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri, i deres nuværende form.
Hans Enoksen, ordfører for Siumut:
Vi skal knytte følgende bemærkninger til forslag til Landstingslov om fangst og jagt samt ændringsforslaget til ændring af Landstingslov om fiskeri ved nærværende 3. behandling.
Med henvisning til vore bemærkninger ved forslagenes 2. behandling, går vi i princippet ind for udvalgets indstillinger og indstiller, at forslagene overgår til 3. Behandling, i deres nuværende form.
Endelig skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger til betænkningen fra fællesmødet mellem Fiskeri- og Fangstudvalget, og Lovudvalget;
Fra Siumut er vi enige i og støtter de forannævnte udvalgsindtilling, nemlig, ønsket om forlæggelse af et forslag og mere hensigtsmæssig fordelingsnøgle vedrørende de kvoterede levende ressourcer. Det drejer sig her om fritidsfangere, hvor man peger på behovet for ændring af fordelingsnøglen inden for rensdyrjagten.
Vi støtter også kravet om, at ikke hjemmehørende først kan være med til fangst efter kvoterede dyr, efter to års ophold i dette land. Dog mener vi, at studerende, som opholder sig i udlandet, skal have samme muligheder, som den fastboende hjemmehørende befolkning.
Vi gennemlever i disse år en tid, hvor det er nødvendigt, at sikre bæredygtig udnyttelse af vore ressourcer, derfor er det nødvendigt med revision af de gældende fordelingsnøgler og mere hensigtsmæssig administration af disse.
Vedrørende lodtrækningssystemet, støtter vi fra Siumut udvalgets indstilling om, at fordelingsnøglen bør bygge på tildeling af fangstkvote pr. husstand. Vi mener, at en sådan fordelingsnøgle vil resultere i bedre og mere ligelig fordeling, idet den gældende ordning i dag, vil resultere i, at visse husstande kan få flere dyr, medens andre husstande ikke får et eneste dyr.
Vi mener, at det er svært at forsvare den i dag gældende fordelingsordning, idet den ikke Y for en rimelig fordeling af den disponible fangstmængde af de kvoterede arter. I forbindelse med den forelagte betænkning, skal vi understrege, at der ikke op til ændring for såvidt angår personer, der har fangst og fiskeri som hovederhverv, det drejer sig alene om fritidsjægerne.
Vi skal også bede om, at kravet om at nyankomne, ikke hjemmehørende, ikke længere må drive jagt, lige fra deres ankomst hertil lands, er reelt gennemførligt, idet det kræves, at de først kan drive jagt efter to års ophold. Fra Siumut støtter vi udvalgets indstillling om, at Landsstyret til forårssamlingen fremlægger et forslag til regler om rensdyrjagt og vi ser frem til debatten til næste forår. Med disse bemærkninger, støtter vi udvalgets betænkning.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Disse to udvalg har med interesse drøftet og behandlet nærværende forslag og har fremlagt en meget fin betænkning.
Vi er glade for, at de har udført et meget fint arbejde og med henvisning til vores bemærkninger under 2. behandlingen, der har Fangst- og Jagtudvalget indlemmet Lovudvalget, således, at vi har løst det problem, som vi ellers stødte på under 2. Behandlingen. Og vi skal blot fra Atassut meddele, at vi vil gå ind for forslaget, her ved 3. behandlingen. Og jeg skal også lige tilføje, at man før i tiden blot havde fangst, som vores erhverv og havde en naturalieøkonomi, det er vi nu kommet over og har nu en pengeøkonomi, og det er nu fuldstændigt rigtigt, at vi bør kvotere, idet det er begrænsede mængder. Og vi besøger jo Island og Færøerne og der er de jo gået over til pengeøkonomien, hvorefter de også har indført kvoter, for ikke at udrydde nogle af deres arter og det samme må vi så også gøre, således, at vore efterkommere også kan have nytte af disse ressourcer.
Afslutningsvis skal jeg blot bemærke, at vi er meget tilfredse med udvalgets betænkning og vil gå ind for forslaget.
Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Først skal vi i Inuit Ataqatigiit understrege, at ændringsforslaget ikke vedrører erhvervsfangere og fiskere, men kun fritidsjægere.
Vi har i Inuit Ataqatigiit nøje undersøgt de stillede forslag, som vil medføre markante ændringer for fritidsjægere. Ændringsforslaget indeholder kun jagt på rensdyr og moskusokser samt tildelingskriterier.
Som bekendt har rensdyrkvoterne, i det sidste år, været meget begrænsede og der har været meget røre omkring den nuværende ordning, det vil sige mellem de heldige licenstildelte og de uheldige, ikke licenstildelte.
Udvalget henstiller i deres betænkning;
at der skal være en større spredning, i tildelingen af de i forvejen meget begrænsede kvoter,
at der skal indføres tildeling efter husstande.
Den nuværende ordning har blandt andet resulteret i, at nogle familier har fået tildelt flere rensdyr, medens andre slet ikke har fået tildelt rensdyr.
Vi tilslutter os det fuldt ud i Inuit Ataqatigiit.
Et af de største klagepunkter har været, at udefra kommende er blevet tildelt rensdyr, straks efter ankomst, når de har fået et jagtbevis. Dette forhold har været uforståeligt for de lokale, som ikke har fået tildelt licens i flere år, derfor foreslår udvalgene, at bringe dette forhold i orden. Dét er vi i Inuit Ataqatigiit helt enige i, ligeledes skal vi i Inuit Ataqatigiit udtale, at der laves en særskilt ordning for de hjemvendende uddannelsessøgende. Baggrunden for vores tilslutning til denne ordning er følgende;
at den bæredygtige udnyttelse af de levende ressourcer hos det grønlandske folk, skal ske ud fra en fordeling, på den mest retfærdige måde.
Med henvisning til vore førnævnte udtalelser, tilslutter vi i Inuit Ataqatigiit de forslag fra Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt fra Lovudvalget. Og vi vil fra Inuit Ataqatigiit også stemme for forslagets vedtagelse.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Vedrørende punkt 37 og 37a og der henviser vi til vore bemærkninger under 1. og 2. Behandlingen. Og da vi er enige med de henstillinger, der er i betænkningen, så vil vi stemme for forslagets vedtagelse.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg skal fra Kandidatforbundet, under henvisning til mine udtalelser ved sagens 1. og 2. behandling udtale, at jeg fuldt ud er enig med hensyn til betænkningen fra Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug, i samarbejde med Lovudvalget, hvor udvalgenes henstillinger om, at forslaget bliver vedtaget i sin foreliggende form samt at det pålægges Landsstyret, at forelægge en redegørelse til Landstingssamlingen i foråret 1998 om rensdyr og moskusoksejagt. Henstillingen indebærer således, at Landsstyret forelægger et lovændringsforslag til forårssamlingen.
Videre mener jeg, at man forinden forelæggelsen af sagen, til foråret har forhørt sig hos de lokale foreninger for fiskere og fangere, foreninger for fritidsjægere, KNAPK, KANUKOKA og andre relevante organer for at kunne træffe en beslutning i sagen, til alles tilfredshed.
Endvidere vil jeg opfordre Landstingsmedlemmerne, medens sagen pågår og inden betænkningen forelægges til foråret, benytter sig af deres muligheder, for at høre borgerne i sagen.
Jeg mener, at Landsstyret bør have i erindring, at fangsterhvervet fra gammel tid af, har haft en afgørende betydning for det grønlandske folk og derfor mener jeg, at Landsstyret ikke har grund til at være bange for at forelægge forslag om stramning af kravene, da man for det første skal huske, at man ikke kan sammenligne vort land med andre lande, da jagterhvervet drives i stort omfang her i landet. Og man må huske på, at man i andre lande, ikke uden videre giver udlændige tilladelse til jagt eller andet. Derfor er der intet mærkeligt i eller nogen form for diskrimination i, at den hjemmehørende grønlænder bør have alle fortrinsret til jagt af alle fangstdyr. Endelig må det med hensyn til studerende i udlandet anføres, at de har mulighed til jagt, efter Landsstyrets godkendelse i henhold til lovens ' 3 stk. 4. Med disse bemærkninger, går jeg ind for betænkningen og vil også stemme for forslagets vedtagelse.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug:
Jeg forstår, at samtlige partier og Kandidatforbundet vil stemme for vedtagelsen af Landstingslov om fangst og jagt, og forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri.
Og først skal jeg lige kommentere partierne generelt; i den nye fordelingsnøgle, der ønsker man nogle regler til forårssamlingen og det vil vi også gøre, ligesom vi også har sagt det, i forbindelse med vores besvarelse af udvalgets betænkning. Og der er så bekendtgørelsen vedrørende rensdyr og moskusoksefangst, der skal laves en ændring på.
Hvad angår fritidsjægerne, der er det dem, man tænker på ved ændringen, således, at man ved en kvotetildeling, så tænker man her på, at det så der er husstandene, man ser på og der er det så kun fritidsjægerne, man vil lave disse ændringer på.
Og hvad angår udefra kommende personer således, at de først efter to års ophold, kan få tildelt en kvote. Før i tiden var det så tre år og efterfølgende har der været indgående drøftelser vedrørende dette forhold. Og jeg forstår det også sådan, at grønlændere under uddannelse i andre lande, ikke skal rammes af disse restriktioner.
Og jeg skal også nævne, at selvfølgelig er det Landstinget, jeres Ombudsmands arbejde vedrørende rensdyrjagten sidste år, det er meget spændende at se, hvilke bemærkninger, der er til det. Jeg havde ellers håbet, at såfremt det var muligt, at man forinden udarbejdede den her, så havde jeg håbet, at vi havde fået Ombudsmandens bemærkninger til dette. Men afslutningsvis vil jeg blot takke jer, fordi I vil stemme for forslagets vedtagelse.
Mødeleder:
Og der er ikke andre, der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu skal holde en afstemning om disse to punkter; 37 og 37a. og jeg skal anmode de personer, der går ind for, at forslaget til Landstingslov om fangst og jagt, og dem, der går ind for vedtagelsen af dette, bedes rejse sig; 27.
Det er så samtlige tilstedeværende.
Og det næste 37a; Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri, og de personer, der går ind for forslaget, bedes rejse sig;
27.
Det er så også samtlige tilstedeværende.
Og dermed er punkt 37 og 37a færdigbehandlet.