Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 21,22-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 29. September 1997

 

Dagsordenens punkt 21

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester.

(Landsstyremedlemmet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation)

1. behandling.

 

og

Dagsordenens punkt 22

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforodning om omdannelse af TELE Attaveqaatit til aktieselskab.

(Landsstyremedlemmet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation)

1. behandling.

 

 

Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.

 

Og vi går over til punkt 21 og det er Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester. Og det er 1. behandling. Og under dette punkt skal vi også tage punkt 22. det er Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Tele Attaveqaatit til aktieselskab, det er også en 1. behandling.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlemmet for Turisme, Handel, Trafik og Kommunikation.

 


Forudsat at Folketinget vedtager en ændring af bemyndigelsesloven, jævnfør Landstingets udtalelse til Lov for Grønland om telekommunikation, dagsordenspunkt 20, således at den fulde lovgivende og administrative myndighed for teleområdet til og fra Grønland overdrages Grønlands Hjemmestyre, udfyldes bemyndigelsesloven af Grønlands Hjemmestyre ved hjælp af landstingsforordninger.

 

Landstingsforordninger, der er udstedt i medfør af bemyndigelsesloven fra overtagelsen af telekommunikation i Grønland i 1987, fortsætter med at være i kraft. De til Landstinget omdelte forslag til ændringsforordninger indeholder alene konsekvenstilpasninger.

 

Den foreliggende ændringsforordning om telekommunikation og teletjenester indeholder en præcisering af, at eneretten til telekommunikation ikke blot omfatter Grønland men også telekommunikationen mellem Grønland og omverdenen.

 

Det anføres i landstingsforordningen parallelt med bemyndigelsesloven, at lovgivningen for radiokommunikationsområdet er et dansk anliggende, og at de maritime nød- og sikkerhedstjenester heller ikke ligger indenfor landstingsforordningens område.

 

Endvidere er retten til at etablere egne telekommunikationsanlæg for Rigsmyndigheder og kommuner indskrænket til alene at omhandle situationer, hvor det offentlige telennet ikke kan dække sådanne myndigheders særlige behov.

 

Ændringsforslaget har ikke økonomiske og personalemæssige konsekvenser. På sigt er der mulighed for teletakstreduktioner for både private kunder og erhvervskunder afhængigt af, hvorledes den globale telekommunikation udvikler sig. Vilkår og takster for telekommunikation mellem Grønland og omverdenen skal fremover ikke godkendes af Forskningsministeren, men bliver et rent grønlandsk anliggende.

 


Jeg vil nu knytte et par bemærkninger til den anden ændringsforordning om omdannelse af Tele Attaveqaatit til aktieselskab. Det fremlagte forslag til ændring vedrører alene, at TELE Greenlands koncession til at varetage Grønlands Hjemmestyres eneret nu omfatter varetagelsen af anlæg og drift af det offentlige telekommunikationsnet og udbud af offentlige tjenester ikke blot i Grønland, men også mellem Grønland og omverdenen.

 

Koncessionen er udstedt med bekendtgørelse nr. 46 af 21. december 1993 om koncession for Tele Attaveqaatit A/S. Bekendtgørelsen siger i ' 10, at koncessionen kan bringes til ophør pr. 1. januar 1999, hvis der eet år forud er givet varsel herom.

 

Ændringsforslaget indebærer ingen økonomiske konsekvenser for TELE Greenland, fordi den kompetence, der overtages med telekommunikationen mellem Grønland og omverdenen er udgiftsneutral.

 

Der kan dog forventes store udfordringer i de kommende år med hensyn til at sikre telekommunikation med konkurrencedygtige priser set i relation til priserne på verdensplan. Der ligger tillige en stor udfordring i at være ajour med ny teknik eller ved selv at udvikle ny teknik, således at telekommunikationen internt og med omverdenen bliver så lidt sårbar som muligt. Vi skal huske på, at netop telekommunikationen kan nedbryde de store geografiske barrierer internt her i landet, samtidigt med at afstandene til verden omkring os også kan blive mindre.

 

Forudsat at Folketinget vedtager ændringen i bemyndigelsesloven vil landstingsforordningerne kunne træde i kraft pr. 1. januar 1998.

 

Landsstyret skal hermed foreslå, at Landstinget udtaler sig om forslagene, og at ændringsforslagene til landstingsforordningerne derefter går til udvalgsbehandling i Udvalget for Energi og Telekommunikation inden 2. behandlingen.

 

 

Cecilie Vahl, ordfører for Siumut.


Vi skal fra Siumut kommentere punkterne 21 og 22 under et. Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til forslaget om landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester:

 

Fra Siumut er vi glade for at telekommunikation og teletjenester nu kan overgå fra staten til Hjemmestyret. På samme måde er vi glade for baggrundsorienteringen for forordningsforslaget som indeholder følgende punkter:

 

- Kompetenceoverførslen vil være udgiftsneutral.

- Der vil ikke ske personalereduktion.

- Der er mulighed for brugerpriser reduktioner på teleområdet afhængigt af den globale videreudvikling på området.

- Vilkår og priser på telekommunikationsområdet vil fremover blive fastsat alene af de grønlandske myndigheder og ikke fra Forskningsministeriet

 

Endvidere vil vi fra Siumut kræve at Landsstyret sørger for sikringen af radiokommunikation og allokering af radiofrekvenser og signaler via satellit. Denne fremgangsmåde vil sikre en udvikling der er i harmoni med forholdene i Grønland.

 

Med glæde har vi jo alle konstateret i dag at der foregår en udmærket udvikling på telekommunikationsområdet med gode resultater, men desuagtet er vi stadigvæk klar over, at der stadig er problemer for såvidt angår bygder, yderdistrikter og fåreavlerstederne.

 

Men fra Siumut er vi glade for at konstatere, at der vil blive ydet god service på området over hele Grønland fra og med 1998. På denne måde sikre at man kan kommunikere problemfrit med hinanden og udadtil.

 


Tilslut skal vi fra Siumut ikke undlade, at udtrykke vores tak til TELE Greenland A/S for den gode og for andre nærmest uopnåelig udvikling af telekommunikationsområdet som TELE har stået for i de senere år, og vi glæder os fra Siumut=s sode til et tættere samarbejde i fremtiden.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at forordningsforslaget undergås behandling i Udvalget for Energi og Telekommunikation forinden 2. behandlingen i denne sal.

 

 

Anders Nilsson, ordfører for Atassut.

 

De to ændringsforslag der her behandles under et er en konsekvens af Hjemmestyrets overtagelse af eneretten til Telekommunikation ud og ind i Grønland.

 

Denne udvidelse af arbejdsområdet overdrages til TELE Greenland, som eneste koncessionshaver. Det er her på sin plads at spørge, om vi ikke også i Grønland skal liberalisere teleområdet og lade flere operatører komme til ?

 

Det spørgsmål har vi drøftet også i Atassut, og vi går indfor at bevarer det som nu med et teleselskab. Først og fremmest fordi der ikke indtil nu er fremkommet forslag til en teleliberalisering, der løses vores behov for telekommunikation bedre og billigere og som garanterer telekommunikation til alle dele af landet.

 

Med  disse få bemærkninger skal Atassut tilslutter sig de to ændringsforslag som de her er fremlagt.

 

 

Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Da dagsordenspunkterne i særdeleshed hænger sammen skal vi fra Inuit Ataqatigiit=s side komme med en samlet udtalelse ligesom Landsstyremedlemmet gjorde det.

 


Hvis Folketinget godkender overførslen af ansvaret for telekommunikation til udlandet til Hjemmestyret, og da der kommer til at ske en ændring i landstingsforordningen vedrørende telekommunikation, skal vi fra Inuit Ataqatigiit=s side foreslå, at sagen går videre til 2. og 3. behandling sådan som den ser ud.

 

Vedrørende forslag om ændringsforslag om omdannelse af Tele Attaveqaatit til aktieselskab, skal vi fra Inuit Ataqatigiit komme med følgende bemærkninger:

 

Vi har i Inuit Ataqatigiit allerede nævnt, at vi ikke er i tvivl om, at Tele Attaveqaatit uden større problemer bliver i stand til at overtage telekommunikationen til udlandet, og at Tele Attaveqatit vil leve op til de store tekniske krav i udviklingen. Der er ikke tvivl om, at Tele Attaveqaatit står overfor et stort arbejde, hvad den tekniske udvikling angår, hvor man skal gøre livet lettere for forbrugerne. Dertil er telefonen et godt eksempel på.

 

Det er interessant og værd at bemærke, hvad det er Hjemmestyret kommer til at overtage, hvad angår telekommunikation med udlandet. Der er stor konkurrence blandt telefonselskaberne imellem Danmark, og det holder pirsniveauet nede.

 

Derigennem kan vi tydeligt se, hvor prisniveauet er henne hvad angår kommunikation og materialer.

 

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at det er på sin plads, at informere brugerne om, hvordan priserne bliver og hvordan man kommer til at køre kommunikationen her i landet og med udlandet. Vi håber i Inuit Ataqatigiit, at når Tele Greenland overtager ansvaret - at der så vidt muligt spredes informationer vedrørende Grønland ud til resten af verden og på den måde holde vores fiskere såvel her som i de udenlandske farvande informerede ved brug af kortbølgesendere.

 


Vi vil Inuit Ataqatigiit vil heller ikke komme udenom at se situationen i radio- og fjernsynskommunikationen. Der bliver startet flere lokalradioer på kysten og som er interessante for lytterne. Vi i Inuit Ataqatigiit er ligeledes interesseret i, at der bliver overført TV-signaler direkte til den landsdækkende nyhedsformidling i KNR-TV. Forhindringerne dertil er de store priser, at det koster for meget at sende TV-signaler. Derfor anmoder vi Tele Attaveqatit om at vurdere hvordan man bedst kan sende flere informationer fra kysten til fordel for seerne.

 

Med disse ord skal vi hermed foreslå, at sagen går videre til udvalgsbehandling i Udvalget for Energi og Telekommunikation inden 2. behandling.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Tak. Indledningsvis skal jeg tilslutte mig begge forordningsændringsforslag.

 

Jeg vil herefter behandle Forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester samt Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Tele Attavaaqatit til aktieselskab under et.

 

Det er jo for det førstes vedkommende d.v.s. punkt 21 en præcisering af, at eneretten til telekommunikation ikke blot omfatter Grønland, men også telekommunikationen mellem Grønland og omverdenen. Forslaget adskiller ligeledes radiokommunikationsområdet og de maritime nød- og sikkerhedstjenester fra landstingsforordningens område.

 

For det andets vedkommende drejer det sig om, at Tele Greenlands koncession til at varetage Grønlands Hjemmestyret eneret nu omfatter varetagelse af anlæg og drift af det offentlige kommunikationsnet ikke blot i Grønland, men også mellem Grønland og omverdenen.

 

Jeg konstaterer, at ændringsforslagene ikke indebærer nogen økonomiske konsekvenser for Tele Greenland.


Med de få ord indstiller jeg, at forslagene går til udvalgsbehandling inden 2. behandlingen, og med henvisning til mine bemærkninger under punkt 20, og jeg skal understrege, at jeg støtter at Tele Greenland fortsætter som et selskab.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Tak. Indledningsvis må det bemærkes, at punkt 20 først skal godkendes i Folketinget. Under dagsordens punkt 20 drøftede vi Landstingets udtalelse til ændring om lov for Grønland om telekommunikation og før loven bliver godkendt at Folketinget har vi således ingen lovhjemmel til at gennemføre forordningsændringer.

 

Derfor er det mig meget vigtigt, at vom lovgivere i Landstinget arbejder med grundlag i allerede vedtagne love. Her er tale om et lovgrundlag som endnu ikke er vedtaget af Folketinget, og vi kan ikke sidde her og vedtage forordningsændringer, da grundlaget herfor endnu ikke eksisterer.

 

Jeg skal derfor fra Kandidatforbundet indstille, at forordningsforslagene udskydes til Landstingets forårssamling 1998 her drejer det sig om punkter 21 og 22. Såfremt vi skal vedtage noget bør vi have grundlag i en eksisterende lov, og såfremt en sådan ikke eksisterer bør enhver der beskæftiger sig med politik vide, at det som måtte blive vedtaget ikke kan gøres gældende.

 

Såfremt sagerne ikke bliver udsat vil jeg fra Kandidatforbundet meddele Landstinget, at jeg ikke vil deltage i en forordningsgennemførelsesarbejde, der endnu ikke har lovmæssigt grundlag. Jeg finder det vigtigt, at Landstingets arbejde har et lovmæssigt grundlag.

 

Med disse bemærkninger skal jeg hermed indstille til Landstinget, at forordningsforslaget under dagsordenspunkt 21 og dagsordenspunkt 22 udsættes til Landstingets forårssamling 1998.


 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlemmet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation.

 

Til den sidste taler fra Kandidatforbundet, nemlig Anthon Frederiksen der skal jeg sige til ham, at dine bemærkninger vil selvfølgelig blive behandlet i udvalget for Energi og Telekommunikation, og i Forslaget står der jo også i ' 2, at lovforslaget her bliver gældende pr. 1. januar 1998, under forudsætning af Folketingets vedtagelse af lov om Grønland for telekommunikation.

 

Og jeg bemærker, at de fleste ordførere går indfor den mindre ændring i forslaget, og at lov for ændringsforslaget til forordningen her bliver behandlet i Udvalget for Energi og Telekommunikation, hvorefter Udvalget samlet vil behandle de bemærkninger der har været fremført her.

 

Og Atassut har jo også været inde på det selv samme spørgsmål og selv giver svar på spørgsmålet, og at TELE skal fortsætte som den eneste koncessionshaver. Og i den stadíe vi nu er kommet frem til, så har vi ikke nogle planer om en ændring af det, idet vi vurderer, at TELE løser sin arbejdsopgave fuldstændigt tilfredsstillende, og Landsstyret mener at TELE klarer sine opgaver fuldt ud tilfredsstillende, hvorfor Landsstyret ikke har intentioner om at ændre om på dette.

 

Og det Manasse Berthelsen var inde på om TELE fortsat skal være ene koncessionshaver på telekommunikation til og fra Grønland, men når Folketinget vedtager det, så vil der blive åbnet mulighed for at kunne liciterer det ud, men jeg kan fra Landsstyrets side med det samme meddele, at vi p.t. ikke har nogen planer om, at lave en ændring på koncessionstildelingen for telekommunikation til og fra Grønland, men lad Udvalget for Telekommunikation vurderer det og behandle det, og senere komme med en indstilling overfor Landstinget, som Landstinget så kan tage stilling til.


Men som før sagt, Landsstyret har ikke nogen planer om, at lave en ændring på den koncession som TELE Greenland har, og i den forbindelse skal jeg også minde om, at telekommunikationen fra Grønland til omverdenen der er den et spørgsmål om satellitforbindelserne, og den plads som TELE Danmark giver os, og landets ønsker om fortsat at have satellitforbindelser den skal vi nok give videre til den ansvarlige minister i Danmark.

 

Men i det forløbne år har vi gennem Finansloven afsat 40 millioner kroner til 1998 forslaget som Landsstyret har sat til side der er det 38,2 millioner kroner og det er transmissionsudgifterne som KNR skal betale til TELE Greenland, men såfremt der skal laves om på det, så må vi se på det, hvor mange penge der skal betale af TELE eller hvor mange penge der skal betales af Landskassen, men det vedrører jo Finansloven som sådan.

 

Men det må være en samarbejdsaftale mellem TELE Greenland og KNR som bliver afgørende for beløbets størrelse, men selvfølgelig vil disse ting blive drøftet i udvalgsarbejdet.

 

Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak til de bemærkninger der kommer, og vil vende tilbage til sagen under 2, behandlingen.

 

Mødeleder.

 

Og dermed er punkt 21, således er behandlingen af punkt 21 og 22 færdige undskyld vi havde desværre overset, at der er nogle der har bedt om at få ordet.

 

 

Manasse Berthelsen, odrfører for Inuit Ataqatigiit.

 


Landsstyremedlemmet har vist misforstået, vi har ikke ønsket at teletjenesterne bliver overført til private, men vi mener at det bør understreges, at de almindelige kommunikationsnet f.eks. brugen af radiokæderne, hvad koster det ? Og hvilke takster er gældende på Internettet i forbindelse med telefonsamtalen. F.eks. i Danmark fra TELE Danmark der har man en fasttakt i forbindelse med benyttelse af telefoner, og man sender så en regning til brugeren.

 

Det område bør nok være mere åben indenfor TELE i forhold til brugerne, og det er det vi har efterlyst her i forbindelse med debatten.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Med hensyn til de to ændringsforordningsforslag, der har jeg sagt at jeg ikke vil være med til at behandle disse ting. Selvom min begrundelse er klar, så vil jeg endnu engang understrege, at man i forbindelse med behandlingen af punkt 20, det er Landstingets udtalelse til ændring af lov for Grønland om telekommunikation, der har jeg, der var vi allesammen enig i denne udtalelse ligesom jeg er det fra Kandidatforbundet.

 

Det eneste jeg finder underligt er, at den omhandlede ændring af lov er jo endnu ikke engang blevet vedtaget, og vi har jo allerede på forhånd behandlet ændring af to landstingsforordning udstedt i henhold til den lov. Vi har så nu skulle vedtage disse to forordninger før Folketinget vedtage loven der danne grundlag for disse to forordninger.

 

Det er ikke fordi at jeg er imod de ændringsforslag der er fremsat. Nej. Jeg mener at det vil være mere på sin plads, at vi i vores arbejde i Landstinget henholder os til gældende love og regler og vedtager beslutninger i henhold til disse. Jeg mener at det er meget vigtigt, men selvfølgelig kom Landsstyremedlemmet indpå bemærkninger jeg gerne vil sige tak til, fordi han nævnte at mine bemærkninger vil blive medtaget i forbindelse med behandlingen af sagen i Energi- og Telekommunikation, det vil jeg gerne takke for.

 

Mødeleder: 

 


Således er behandlingen af punkt 21 og 22, 1. behandlingen færdig og vil så blive behandlet i Udvalget for Energi og Telekommunikation inden 2. behandlingen, hvorefter den bliver 2. behandlet her i Landstinget.