Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 19-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 24. September 1997

 

Dagsordenens punkt 19

 

Redegørelse om status på Grønlands Landsstyres overvejelser om fortsat anvendelse af tjenestemandssystemet.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger)

 

 

Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger.

 

Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge redegørelse om status på Grønlands Landsstyres overvejelser om fortsat anvendelse af tjenestemandssystemet for Tinget.

 

På Landstingets forårssamling i 1996 havde vi som bekendt en foreløbig drøftelse af emnet foranlediget af et forslag fremsat af Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt. Denne drøftelse blev fulgt op af  og jeg citerer ARedegørelse om fordele og ulemper ved den nuværende brug af tjenestemandssystemet@ citat slut, som blev debatteret på efterårssamlingen i 1996.

 

Konklusionen på denne drøftelse mundede ud i, at Landsstyret blev pålagt at overveje, hvorledes tjenestemandssystemet kan erstattes med alternative ansættelsesformer. Resultatet af disse overvejelser foreligger nu i form af den uddelte i gåseøjne ARedegørelse om status på Grønlands Landsstyres overvejelser om fortsat anvendelse af tjenestemandssystemet@.

 


Landsstyret skal her i forbindelse med fremlæggelsen af redegørelsen nøjes med at fremhæve enkelte væsentlige problemstillinger omkring brugen af tjenestemandsansættelsesformen og alternative ansættelsesformer, og de overvejelser som Landsstyret har gjort sig i den forbindelse.

 

Redegørelsen har været forelagt Lønningsrådets medlemmer til høring. Medlemmerne, som både består af Landstingsmedlemmer, organisationsrepræsentanter fra Nunatsinni Atorfillit Kattuffissuat NAK, bestyrelsesmedlemmer fra kommunernes Landsforening, repræsentanter fra Hjemmestyrets og Kommunernes Landsforenings administration, samt formand og næstformand udpeget af Landsstyret, har mundligt og skriftligt tilkendegivet deres tilfredshed med statusredegørelsen.

 

Hvad angår Nunatsinni Atorfillit Kattuffissuat=s nemlig NAK=s høringssvar, er denne vedlagt redegørelsen. Som det ses, er NAK=s høringssvar meget principielt i sit indhold og forholder sig særligt til organisationens rolle, hvad angår det videre arbejde i forbindelse med overvejelserne om fortsat anvendelse af tjenestemandssystemet.

 

Når man overvejer at afskaffe en bestemt ansættelsesform på det offentlige arbejdsmarked, er det første spørgsmål man må stille sig, hvilke alternative ansættelsesformer man så kan bruge.

 

Svaret på dette spørgsmål afhænger af mange forskellige forhold. Her skal særligt peges på det tidsmæssige perspektiv, arbejdskraftens uddannelsesmæssige sammensætning, hvilke stillingskategorier der er tale om, de ansættelsesretlige - herunder de økonomiske - aspekter, og endelig de forhandlingsmæssige aspekter.

 

I dag er der ca. 1900 tjenestemænd. Der er tale om ansatte på alle niveauer i den offentlige forvaltning, og med hovedvægten i de kommunale forvaltninger. Tjenestemænds ansættelsesforhold er reguleret af tjenestemandsloven og forhandlingsretten vedr. løn- og ansættelsesvilkår udøves af  NAK, en centralorganisation, der siden 1992 har haft hjemsted i Grønland.

 


Udviklingen i vores samfund går i retning af, at flere og flere - både unge og ældre tager en uddannelse. Efterhånden som flere af åre vil have de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer, vil overenskomstansættelsesformen vokse. Som en naturlig udvikling vil dette alt andet lige indebære, at antallet af tjenestemandsansættelser automatisk bliver mindre.

 

Tendensen ses allerede i dag. Specielt på HK-området gør dette sig gældende. Her bliver flere og flere overenskomstansatte. Det drejer sig særligt om assistenter, overassistenter, kontorfuldmægtige og afdelingsledere.

 

På andre områder overvejer Landsstyret at søge indgået nye overenskomster baseret på nuværende ansatte tjenestemænds uddannelsesmæssige kvalifikationer som f.eks. lærere, socialrådgivere, bibliotekarer og sygeplejersker. Det er imidlertid vigtigt, at der er ansvarlige faglige organisationer at indgå disse overenskomster med. I modsat fald skal løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ensidigt af arbejdsgiver - altså Landsstyret, hvilket særligt ud fra et demokratisk synspunkt er uheldigt.

 

På trods af, at flere og flere i Grønland tager en uddannelse har vores land et uddannelsesmæssigt efterslæb, som de andre kendte ansættelsesformer ikke tager højde for. Ved tjenestemandsansættelsesformen er vilkårene fastsat ud fra stillingens ansvarsområde og stillingsindhold.

 

Dette giver mulighed for at besætte stillingerne med personer, som har de fornødne erfaringer og kvalifikationer men som ikke opfylder de formelle uddannelsesmæssige krav. Der er her særligt tale om herboende arbejdskraft.

 

Det samme synspunkt gør sig ikke mindst gældende, hvis ovennævnte gruppe skal have mulighed for at advancere til højere stillinger indenfor systemet. Dette tilsiger, at udviklingen hverken må eller skal forceres.

 


Samtidig er det Landsstyrets opfattelse, at tjenestemandssystemet bør erstattes med andre og mere tidssvarende ansættelsesformer på de områder, hvor det i kraft af udviklingen er mest hensigtmæssigt. Landsstyrets redegørelse henleder i den anledning opmærksomheden på nogle vigtige forhold som skal tages i betragtning, når ansættelsesformer i den offentlige administration skal vurderes.

 

Jeg vil gerne påpege, at det er den enkelte arbejdsgiver, som selv bestemmer, hvilken ansættelsesform der ønskes. Arbejdsgiveren kan vælge at søge en stilling besat ved at oprette en tjenestemandsstilling, eller ved at søge den besat via den gældenden overenskomst på området.

 

Næsten alle kan søge en tjenestemandsstilling, mens det som udgangspunkt kun vil være ansøgere som opfylder overenskomstens formelle uddannelsesmæssige krav, som kan søge stillingen, hvis den skal besættes på overenskomstvilkår. Arbejdsgiver kan ved at opslå en stilling som tjenestemandsstilling nå en bredere ansøgerskare, - men det er hans eget valg.

 

På denne baggrund vil Landsstyret foranledige, at der bliver udarbejdet en rapport, som tager udgangspunkt i den offentlige forvaltnings virkemåde. Målet med rapporten er at få afdækket, hvorledes ansættelsesvilkårene indrettes mest optimalt i den offentlige sektor i Grønland.

 

I den forbindelse skal muligheden for at indgå branche- eller funktionsbestemte overenskomster overvejes, hvilket enten kan udgøre en alternativ ansættelsesform til tjenestemandsansættelsen eller et supplement til denne.

 

I øvrigt skal jeg henvise til Redegørelsens konklusionsafsnit. Dog vil jeg understrege, at rapporten også skal indeholde en analyse af tjenestemændenes nuværende og forventede fremtidige formelle uddannelsesmæssige sammensætning.

 


Dette for at kunne vurdere behovet for at etablere nye uddannelsesbestemte overenskomster som supplement eller erstatning for tjenestemandssystemet indenfor områder, hvor begrundelsen for at anvende tjnenestemandssystemet ikke længere er aktuel.

 

Idet udarbejdelse af en sådan rapport er en krævende opgave, forventer Landsstyret at kunne forelægge den for Landstinget ved efterårssamlingen 1999.

 

Med disse bemærkninger skal Landsstyret opfordre til drøftelse af  ARedegørelse om status på Grønlands Landsstyres  overvejelser om fortsat anvendelse af tjenestemandssystemet@. Vi håber, at Tinget kan tilslutte sig Landsstyrets overvejelser og konklusioner.

 

 

Laannguaq Lynge, ordfører for Siumut.

 

Tjenestemandsstymet har nu været anvendt her i Grønland i mange år, og det er nu på tide at vurdere her i Landstinget. I 1996 foreslog Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt og på denne baggrund pålagde Landstinget Landsstyret at overveje, hvorledes tjenestemandssystemet kan videreføres eller erstattes med alternative ansættelsesformer.

 

Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger på status for Landsstyrets overvejelser desangående:

 

Skal denne ansættelsesform ændres eller afskaffes, er der mange hensyn, der må overvejes. Derfor mener vi fra Siumut, at det videre arbejde må foregå med megen omhu og i tæt samarbejde både med arbejdsgiverne og NAK.

 

I disse år er der flere og flere uddannelsesmuligheder, og derfor er tiden inde til at vurdere, hvorvidt de traditionellle ansættelsesformer skal bibeholdes. I de nettostyrede virksomheder har man jo allerede gode erfaringer med andre ansættelsesformer end tjenestemandsansættelserne.


Tjenestemandsansættelsen anvendes i dag hovedsageligt i centraladministrationen og hos kommunerne. Fra Siumut mener vi, at de fem punkter i Landsstyrets redegørelse er velegnede som retningslinier i det videre arbejde i sagen.

 

Vi har også med glæde lagt mærke til, at NAK i sit brev udtrykker sin tilfredshed med redegørelsen på en række områder og bebuder sin deltagelse i det videre arbejde. Fra Siumut har vi gode forhåbninger til, at man i det videre arbejde samarbejder tæt sammen med NAK, som naturligvis har og vil fortsat have en række bemærkninger som en organisation, der skal beskytte sine medlemmers interesser.

 

Fra Siumut mener vi, at det er naturligt, at man i fremtiden går fuldstændigt væk fra tjenestemandsordningen, og fokuserer mere på individuelle kontrakter samt åremålsansættelser, som alternativer for tjenestemandsordningen.

 

Vi vil derfor opfordre til, at sådanne ansættelsesmetoder også bliver undersøgt i det videre arbejde, også selvom forskelligartede forhandlinger føres.

 

Til slut vil vi fra Siumuit bede Landsstyret om, at undersøge om tidshorisonten for det videre arbejde ikke kan ændres, idet vi mener, at det er på sin plads, at en velgennemarbejdet rapport forelægges for Landstinget, til nøjere analyse af de mange aspekter, ved efterårssamlingen i 1998 - i stedet for det i rapporten foreslået tidspunkt, som er en forelæggelse i 1999.

 

Med disse bemærkniger skal vi udtrykke tilfredhed med Landsstyrets nærværende redegørelse og ønsker, dem der skal videreføre arbejdet en god arbejdslyst.

 

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut.

 


Vi har fra Atassut meldt klart om sagen ved to tidligere drøftelser om fortsat anvendelse af tjenestemandssystemet som ansættelsesform.

 

Ved den tredje behandling i dag er det svært at fremlægge nye argumenter, idet redegørelsen endnu engang viser, at tjenestemandssystemet som ansættelsesform også kan bruges i et morderne samfund, og ikke kan afskaffes uden videre. Derfor er det fristende blot at sige: godt, lad os gemme udtalelserne til den kommende redegørelse, som får sin afsluttende behandling i det nye landsting til tingets efterårssamling i 1999. Men sådan en fremgangsmåde er at løbe fra et ansvar.

 

Ved at læse redegørelsen er det atter mærkbart, at denne ansættelsesform helt klart ikke kan skrottes uden videre, og at den har gennemgribende betydning for det grønlandske samfund. Vurderinger har vist, at denne ansættelsesform har sine gode sider, men også har sine mindre gode sider.

 

Atassut har ved tidligere drøftelser taget parti for, at denne ansættelsesform kan benyttes samtidigt med at nye ansættelsesformer kommer i brug i fremtiden, og dette standpunkt er vi ikke veget fra. Og de bemærkninger, som vi under de forrige debatter har sagt, dem vil jeg citere:

 

ASelv om den moderne tid, vi nu gennemlever, har tilbud med attraktive løn- og ansættelsesforhold, og som følge heraf kan se ud som om tjenestemandsstillinger er ved at blive overhalet, mener Atassut at denne form for ansættelsesforhold er et godt system@. Og endnu et citat kommer nu: AVi anser ikke tjenestemandsansættelsen for forældet, men mener at ordningen for fremtiden kan udnyttes fuldt ud af arbejdsgiverne, for derved at opnå dygtige ansatte med en varig ansættelse@.

 

Vi har under drøftelserne ved forårssamlingen 1996 udtalt følgende om vigtigheden af tjenestemandssystemet:

 


ADe ansatte har ikke ret til arbejdsnedlæggelser, idet de har afgivet erklæring på tro og love om stabilitet og loyalitet af embedet. Og det er disse riddere, der til tider med store arbejdsopgaver hurtigt samles og træder parat frem, når der sker varslinger om arbejdsnedlæggelser, for derved at undgå et udviklingsstop i samfundet@.

 

Hvis Atassut skulle ændre mening, så får I det at vide under landstingets efterårssamling 1999, da det er af interesse, hvad landsstyret melder ud til den tid.

 

Vi har i Atassut nøje læst Nunatsinni Atorfillit Kattuffissuat=s brev til Personaledirektoratet, og har bidt mærke i forskellige synspunkter, som ikke er af ringe betydning.

 

Der er ikke tvivl om, at vi ved næste standpunkttagen vil gøre brug af Atorfillit Kattuffissuat=s mening i vore vurderinger. Vi mener i øvrigt, at Nunatsinni Atorfillit Kattuffisuat bør inddrages i det videre arbejde.

 

Vi savner, at forhold som vedrører seniorpolitik og en arbejdsgruppe, som er nævnt i den forrige redegørelse, ikke er blevet medtaget, hvorfor vi nu anmoder landsstyret om at melde ud med synspunkter om seniorpolitikken, og ikke vente til 1999.

 

Vi tager landsstyrets redegørelse om status til efterretning.

 

 

Lars Sørensen, ordfører for Inuit Ataqatigiiit:

 

Som vi ved, så har den nuværende landsstyreformand, Jonathan Motzfeldt, under forårssamlingen 1996 foreslået debat i landstinget omkring tjenestemandssystemets fordele og ulemper.

 


Forslagets overskrift er tydelig, og i da er det tredje gang at den er til debat her i salen. Det er også planen, at en ny redegørelse igen bliver taget op i foråret 1999, hvor det til den tid nye landsting tager stilling. Vi i Inuit Ataqatigiit anser det ikke for nødvendigt, at der påny tages stilling til sagen, idet vi i efteråret sidste år kom frem med vores mening.

 

Det kommer tydeligt frem i statusredegørelsen fra landsstyret, at man ikke uden videre kan ændre ansættelsesforhold for ca. 1.900 medarbejdere, der i dag findes. Problemet er jo forældet, om vi så må sige - Atryghed i ansættelsen@.

 

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit=s side ikke se dette som et problem, da vi er vidende om at det har sine fordele og ulemper ved tjenestemandsansættelser. Derfor skal vi påny kræve, at der kommer en dialog igang mellem organisationerne her i Grønland, således at man finder frem til en ordning, der tilgodeser hele befolkningen, og det skal så have følgende formål:

 

For det første, at der gives samme løn for samme arbejde.

For det andet, at mænd og kvinder behandles lige.

For det tredje, at hjemmehørende og tilkaldte behandles lige.

For det fjerde, at det gøres tillokkende for hjemmehørende at søge stillinger.

For det femte, at der er hensigtsmæssig lederrekruttering.

For det sjette, at der banes vej for en geografisk ligelig fordeling af uddannede og dygtige medarbejdere

Og endelig for det syvende, at der gives mulighed for kontinuerlig udvikling på arbejdspladserne.

 

På baggrund af dette, skal især pensionsordningerne revurderes, under ansættelse som tjenestemand.

 

Vi anser det som vigtigt i Inuit Ataqatigiit, at nuværende arbejdsorganisationer sammen åbent taler om pensionsordninger for alle i samfundet. Vi ved jo allesammen, at den gennemsnitlige levealder bliver højere i de kommende år.


Vi bliver nødt til at skabe lighed i pensionsordningerne for hele befolkningen, hvis vi vil livet lettere for de næste generationer.

 

Vi vil i Inuit Ataqatigiit til enhver tid respektere de enkelte arbejderorganisationers forhandlingsfrihed, men vi anser det for vigtigt, at der er samme løn- og ansættelsesforhold i hele landet. Og hvis der bliver alt for mange forskellige overenskomster er vi bange for, at vilkårene i ansættelserne bliver alt for forskellige.

 

Til sidst ønsker og foreslår vi, at planerne omkring udskiftning af tjenestemandsordning sker gennem et tæt samarbejde med de forskellige organisationer her i landet, og på grundlag af de førnævnte forslag vi her er kommet frem med.

 

Med disse ord tager vi hermed statusredegørelsen fra landsstyret til efterretning.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

I redegørelsen, og i den medsendte fællesudgave fra NAK=s fire medlemmer i Lønningrådet fremgår det, at der er tre fordele ved tjenestemandssystemet:

 

For det første, der er et komplet sæt ansættelsesbetingelser, beskrivende såvel arbejdsgivers som lønmodtages forpligtelser og rettigheder.

For det andet, det giver en mulighed for at aflønne personer med en højere løn, end deres uddannelsesmæssige kvalifikationer berettiger til.

For det tredje, der er indbygget en beskyttelse i ansættelsen, så man ikke bare kan fyre en tjenestemand.

 

Det fremgår ligeledes, at der er tre klare ulemper ved tjenestemandssystemet:

 


For det første, det er stift og ufleksibelt.

For det andet, det er dyrt. Og her tænkes specielt på pensionsområdet.

For det tredje, det er besværligt, og nogle gange dyrt, at afskedige medarbejdere, der ikke længere respekterer de forpligtelser der ligger skrevet og underforstået i tjenestemandssystemet.

 

Afskaffer man tjenestemandssystemet, vil der opstå et tomrum, grundet manglen på det fuldstændige regelsæt, som tjenestemandssystemet er. Aftalerne vil stadig ligge der, men de vil ikke blive ajourført. Dette problem kunne man muligvis komme over via en aftalt fremskrivning af forskellige satser i de nuværende aftaler, på basis af udviklingen i prisindex.

 

Tjenestemandssysstemets primære berettigelse ligger i at skaffe en anstændig aflønning til personer, hvis kvalifikationer ligger i den praktiske verden, og ikke i den teoretiske. Dette kan dog sagtens lade sig gøre via de eksisterende overenskomster, da der i dem alle findes en paragraf, der giver mulighed for at give personlige tillæg. Det kræver blot, at Personaledirektoratet seriøst begynder at benytte denne adgang.

 

Tryghed i ansættelsen eller værn mod afskedigelse er en god ting, specielt hos topembedsmænd. Men den nytter ikke noget, når det politiske system er villig til at betale det, det koster at fyre en topembedsmand, blot for at komme af med ham. Der er mange eksempler herpå. Det er holdningen bagved, der er vigtig. Politikkerne skal kunne tåle at blive modsagt. Embedsmænd er ikke ansat for politikkernes fornøjelse, men ansat til at varetage befolkningens ve og vel, gennem de love og forordninger, som landstinget vedtager, og de bekendtgørelser som landsstyret udsteder.

 

 

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet:

 


Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet henvise til mine udtalelser ved den første drøftelse af sagen i foråret 1996, samt udtalelser under landstingsmødet i efteråret 1996, udtrykke min tak til alle, der har været med i det fortsatte arbejde, der indebærer en ikke helt ligetil problematik.

 

Det er rigtigt, at landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990 om tjenestemænd i Grønlands Hjemmestyre og kommunerne omfatter et større felt, end den danske tjenestemandslovgivning. Derfor er det nødvendigt at iværksætte tiltag til tilpasning af systemet til forholdene i dag. Men man må have i erindring, at der her i landet endnu arbejder for der er ansat i henhold til den danske tjenestemandslov. Derfor synes det ikke realistisk, at tjenestemandssystemet uden videre vil kunne afskaffes her i landet, og det videre arbejde med sagen bør have den tid, der kræves dertil.

 

Selvfølgelig kan man i tilpasningsarbejdet til forholdene her i landet ikke undgå, at måtte udfærdige tillægslove eller anden regulering. Derfor bør man stræbe efter at arbejde grundigt, og løse sagen både til gavn for berørte persongruppen, og landet som helhed.

 

Man skal huske på, at vi nu i disse år endnu har mange på hjemmehørende, højere uddannet personale til ansættelse i det offentliges direktorater. Efter min mening, bør man også i forbindelse med tjenestemandssystemet være vågne overfor problematikken i forbindelse med omdannelse af de gamle systemer til hjemmestyreejede aktieselskaber, hvorved der er kommet store lønforskelle i samfundet. Derfor er det nødvendigt at finde frem til en for alle parter tilfredsstillende løsning i sådanne sager.

 

Man skal også huske på, at såfremt tjenestemandssystemet helt bliver afskaffet, så kan man risikere hyppigere flytninger mellem forskellige arbejdspladser, der også er meget dyre for kommunerne og hjemmestyret. Her tænker jeg på ansættelser indenfor hjemmestyret og kommunerne. Derfor er arbejdet meget omfattende, og bør udføres tilbundsgående.

 


Jeg mener, at det er på tide at påpege de store hjemmestyreejede selskabers, og dermed de samfundsejede, ansættelsessystem, hvor man ansætter personer, der egentlig ikke er uddannet til det arbejdsområde de bliver ansat i, til en klækkelig løn.

 

Vi kan se på vanskelighederne i landet i dag. F.eks. kommer man, efter sigende, til at mangle en læge i Qasigiannguit om kort tid. Hvad har man tænkt sig at gøre. Sygeplejerske, jordemødre, læger, tandlæger m.v. er der stor mangel på. Eksempelvis hører vi ikke så sjældent at der, til trods for sundhedsvæsenets store personalemangel, flytter ansat personale til et andet sted, fordi de ikke kan lide det sted de er kommet til, eller af anden årsag. Mon dette forhold er rigtigt?

 

Det er mærkeligt med sådanne mange flytninger, når der er så megen mangel på personale, og vi ved hvor dyrt det er med flytninger her i landet.

 

Jeg vil, i forbindelse med tankerne om tilpasning og regulering af tjenestemandslovgivningen i Grønland, benytte lejligheden til at citere Tjenestemændenes og Overenskomstansattes Centralorganisation i Grønland for en bemærkning jeg er helt enig:

 

AAt tjenestemandsstanden er centralt placeret overalt indenfor det offentlige, og udgør en væsentlig hjørnesten i grønlandiseringsprocessen og den fortsatte udbygning af hjemmestyreordningen@.

 

Efterhånden i en længere årrække har udtrykket Agrønlandisering@ været brugt som en frase. Og jeg mener, at når man taler om ansættelsesformer, at man i forbindelse med udefra kommende arbejdskraft bør benytte sig af åremålsansættelser.

 

Med disse bemærkninger tager jeg redegørelsen til efterretning. Og jeg er spændt på forelæggelsesnotatet i 1999.

 

 


Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske anliggender og boliger:

 

Først vil jeg gerne sige tak til partiordførere.

 

Principielt er man enige i redegørelsen, hvilket jeg bemærker. Siumut=s ordfører skal jeg først lige kommentere.

 

Det er en klar melding Siumut kommer med. Og Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet er også enige i følgende: At arbejdet skal gøres meget grundigt, og at det også skal ske i tæt samarbejde med NAK. Det er en klar melding fra nævnte partier, og det har vi også i sinde at gøre.

 

Siumut kommer med et klart ønske, om man ikke kan fremrykke forelæggelsen overfor landstinget, således at det sker ved efterårssamlingen i 1998. Og jeg mener, at de andre partier - mellem linierne - også ønsker det, hvorfor vi bør være åbne overfor dette. Men at vi undersøger mulighederne for at kunne gøre det, idet det er en vigtig arbejdsopgave, som alle mener vi skal være grundige med. Der skal vi også skele til de gældende overenskomster, som gælder i en bestemt periode. Og vi bør i landsstyret være åbne overfor, at vi eventuelt kan fremrykke forelæggelsestidspunktet til efterårssamlingen i 1998.

 

Atassut=s ordfører var blandt andet inde på nogle ting, og da jeg allerede har besvaret en del af Atassut=s bemærkninger i mit svar til Siumut=s ordfører, hvor de derudover også kommer med et spørgsmål om seniorpolitikken. Jeg mener, at der principielt ikke kan være nogle problemer med det, idet netop dette spørgsmål bliver berørt af organisationerne. Jeg mener også, at dette ønske udmærket godt kan imødekommes i de kommende år.

 


Med hensyn til Inuit Ataqatigiit, som jeg også har givet en bemærkning til, og jeg skal ikke komme nærmere ind på de syv punkter, de var inde på, og uden at gentage dem, så bør vi også være åbne overfor disse ting, således at vi også kan nøje vurdere de syv punkter, som Inuit Ataqatigiit har fremlagt. Det samme gælder også Akulliit Partiiat, som principielt er enige i redegørelsen, og det samme gælder også Kandidatforbundet.

 

Jeg har en ekstra bemærkning til Kandidatforbundet. Vi snakker jo her om den gældende tjenestemandslovgivning. De eksempler han var inde på er ikke tjenestemandsansatte, nemlig læger, tandlæger, sygeplejersker m.m., hvorfor jeg vil undlade at komme med en bemærkning om disse grupper.

 

En afsluttende bemærkning, det er en afklaring af forskellen mellem tjenestemandsordningen og overenskomstansatte. Tjenestemandslønnen er i sig selv ikke en høj, men ved overenskomstansættelse og åremålsansættelse er der højere lønudgifter til disse grupper. Det bør vi allerede på nuværende tidspunkt understrege.

 

Med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak til partiernes ordførere.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:

 

Selvfølgelig vil vi fra landsstyrets side være åbne overfor en eventuel fortsættelse af denne drøftelse i 1998, som landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender også var inde på, således at det bliver fremrykket til 1998.

 

Vi kan mærke, at vi ikke uden videre kan gå væk fra tjenestemandsordningen. Det bliver igen understreget, også ved de bemærkninger der er kommet fra de forskellige organisationer. Den nuværende ordning har fordele, men den har også ulemper.

 


Der er flere ting man må holde øje med. Politikkerne kommer, men tjenestemændene fortsætter i deres stillinger. Netop dette system kommer også tydeligt frem i det der er blevet fremlagt, i det der også kommer frem, idet tjenestemanden også har sine forpligtelser overfor politikkerne, ligesom flere ordførere også har været inde på. Det er blandt andet disse ting, som også skal vurderes.

 

Efter den fremlæggelse forrige år om dette punkt, så har man set som en mulighed, at de nyansatte, der har jo før haft en prøveansættelsesperiode på 2 år, hvor man i løbet af disse 2 første ansættelsesår bliver vurderet, om man er egnet til et givent embede. Hvis man ikke bliver vejet for let, så kan man fortsætte i stillingen. I den forbindelse er der jo mange uddannelsessøgende, som igennem deres uddannelsesperiode store uddannelsesdel, allerede dengang blev sådanne ting taget frem under drøftelserne sidste.

 

Selv om man ikke her har været inde på det, men ønsket om at de næste drøftelser bliver fremrykket, så har landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender lovet, at det bliver undersøgt, og vi vil støtte ham i sine bestræbelser på at gøre det. Men vi skal vurdere det hele under ét, om det hele skal færdiggøres i indeværende, eller om det skal være til næste år. Men det bliver så landsstyret, der vil tage endelig stilling til det.

 

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit:

 

Landsstyremedlemmet for økonomi kom ind på et vigtigt spørgsmål, som Inuit Ataqatigiit har været inde på. At man arragerer et seminar både for organisationer og andre interessenter, det tog landsstyremedlemmet ikke stilling til.

 

Hvis man ser frem i årene, er det nødvendigt at man hører samtlige organisationers stillingtagen.

 

Og i landsstyreformandens åbningstale kom han ind på, at de ældre bliver så mange, at de måske vil blive en økonomisk byrde fremover.

 


Én af de vigtigste fordele ved tjenstemandsansættelsen her i Grønland, at tjenestemænd samler pension fra sin arbejdsgiver, og vi vil gerne have undersøgt om det også kunne være gældende fra andre områder. Det er det, vi har ønsket. Derfor vil vi gerne have, at landssstyret tager stilling til det, og det synes vi er vigtigt at understrege.

 

 

Knud Sørensen, Atassut:

 

Det er tredje gang vi drøfter dette spørgsmål, og vi har brugt mange år, og en hel del kilo papir er brugt til det. Jeg synes, at det er på tide at man har et grundlag at tage stilling til, om man fortsætter, eller om man ændrer eller kommer ind på alternative muligheder, og at man så tager stilling til, hvordan man udarbejder et ændringsforslag.

 

Vi kom ind på året 1999. Der synes vi det er ret sent, og der har vi så kigget på at der til den tid er tiltrådt et nyt landsting efter valget. Det vil være godt, at i det landsting hvor man har igangsat et arbejde, at det også bliver gennemført i samme landsting.

 

Derfor er tanken fra landsstyret og landsstyreformandens side om det eventuelt kan fremrykkes, det støtter vi meget fra Atassut, og vi véd at landsstyret kan gennemføre det. Derfor forventer vi at vi tager stilling til sagen, inden valgperioden er udløbet og kan sige, at de er de ting vi har taget stilling til.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger.

 

Tak.

 

Inuit Ataqatigiit efterlyser en konkret stillingtagen til de ting, de fremhævede. Så skal jeg nævne, at jeg ikke har nævnt overskriften tydeligt, og det beklager jeg.


Jeg nævnte Inuit Ataqatigiit=s budskab klart da jeg sagde, at de syv punkter, som Inuit Ataqatigiit har fremhævet. Men til slut sagde Inuit Ataqatigiit, at man også skal vurdere fordelene ved tjenstemandsansættelsessystemet. På den baggrund arbejder man i udvalget omkring disse forhold, og Inuit Ataqatigiit har jo bedt om, at de syv punkter bliver taget til vurdering, og det har jeg så også kommenteret i min første besvarelse.

 

Om der skal arrangeres et seminar, det kan jeg ikke tage stilling til på grund af den økonomiske side af sagen, og fordi det ikke fremgår i finanslovsforslaget for 1998. Men jeg skal understrege, at vi vil tage jeres forslag positivt og tage til overvejelse, og endnu en gang skal jeg sige, at vores dialog med organisationerne stadig pågår, sådan som det også kan ses på redegørelse, hvem der er repræsentanter for de enkelte organisationer.

 

For ikke at give afslag har jeg sagt, at man skal være åben for den mulighed, og undersøge disse ting. Blandt andet, hvis man skal gå ind for det, så skal man også have sikret sig den økonomiske side af sagen. Det er én af de ting, som vi skal have undersøgt.

 

Tak.

 

Mødeleder:

 

Således er behandlingen af punkt 19 færdig, og ligeledes har vi været igennem dagsorden for i dag.