|
Dagsordenspunkt 11-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Finn Karlsen, 1. Næstformand.
Og vi går over til Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til Landstingsfinanslov for 1998 afgivet til Landstingets 2. behandling. Og det er Laannguaq Lynge, Formanden, der forelægger betænkningen. Tak
Laannguaq Lynge, Formand for Finansudvalget:
Inden jeg går i gang med forelæggelsen, skal jeg oplyse, at jeg kun medtager nogle af punkterne i betænkningen, 1., 2. og 3. punkt, hvor vi springer 4. punkt over, det er Landstingets Formandsskabs ændringsforslag til bevilling i Landstingsfinanslov for 1998.
Og i punkt 5, er det kun mindretalsudtalelserne, jeg skal fremlægge og det er Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i Landstingsfinanslov for 1998.
Punkt 6, 7 og 8 bliver medtaget, men vi springer punkt 9 over; Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tjenestemandsstillinger i Landstingsfinanslov for 1998, hvorefter vi medtager punkt 10, 11, 12 og 13.
Og vi har anmodet om, at måtte gøre det til Formandskabet i formiddags og det vil jeg blot orientere om.
Derudover skal jeg oplyse, at der er omdelt et rettelsesblad til Finansudvalgets betænkning afgivet til 2. behandling for forslag til Landstingsfinanslov 1998, dansk udgave, og hvor der er henvist til bestemte sidetal, hvor der optræder trykfejl, men som ikke har ændrende virkning for selve betænkningen. Rettelsesbladet er omdelt til Landstingsmedlemmerne.
Landsstyret fremsatte på Landstingets møde tirsdag den 30. september 1997; forslag til Landstingsfinanslov for 1998. Finansudvalget har gennemgået lovforslaget grundigt derefter. Landsstyret har efter 1. behandlingen af lovforslaget, fremsendt 79 ændringsforslag den 16. oktober. Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene fremgår af afsnit 5, 7 og 9 i betænkningen.
Finansudvalget har endvidere behandlet 13 forslag fra Landstingets medlemmer, der var henvist til behandling sammen med Finanslovforslaget 1998.
Finansudvalgets indstilling til disse fremgår af afsnit 8 og afsnit 10.
Landstingets Formandskab har ligeledes fremsendt ændringsforslag. Det er udvalget for Forretningsordenen, der afgiver betænkning og disse til Landstinget. Denne er vedlagt.
De økonomiske virkninger af Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene, fremgår af bilag 1.
I bilag 2 og 3 er optaget ændringsforslagene til henholdsvis tekstanmærkninger og tjenestemandsstillinger.
Finansudvalgets henstillinger i forbindelse med det forelagte forslag og udvalgets indstillinger til ændringsforslagene vil medføre, at driftanlæg og udlånssaldoen vil udgøre et underskud på 84,968 mill. kr. i 1998.
I budgetoverslagsårene er driftsanlægs- og udlånsoverskuddet på 49,6 mill. kr. i 1999, i år 2000; 93,9 mill. kr. og i år 2001; 56,2 mill. kr..
Generelt tilslutter Finansudvalget sig Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov for 1998 med enkelte undtagelser. Opmærksomheden skal henledes på udvalgets nedenstående bemærkninger;
Finansudvalgets indstilling til de mellem 1. og 2. behandlingen fremsatte ændringsforslag vil fremgå efter de generelle bemærkninger og Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt.
Vi går videre til punkt 2; Generelle bemærkninger:
Finansudvalget skal til Landstingets 2. behandling af forslaget til Landstingsfinanslov for 1998, fremsætte følgende bemærkninger;
Udvalget skal beklage, at forslaget først omdeltes til medlemmer henholdsvis 12 dage for den danske version og en uge for den grønlandske, før 1. behandlingen.
Det fremlagte Finanslovsforslag giver et underskud for 1998 på 145.346.000,- kr., dette finder Finansudvalget særdeles betænkeligt. Siden har Landsstyret fremsat ændringsforslag, der mindsker underskuddet væsentligt, men der er fortsat tale om et stort underskud for 1998. Finansudvalget har dog samtidigt noteret sig, at med ændringsforslagene skabes overskud i 1999, hvilket Finansudvalget tidligere har påpeget burde ske. Finansudvalget finder dette nødvendigt, idet som udvalget påpegede i sin betænkning til 2. behandlingen af tillægsbevillingslov II 1997; Landskassens likviditet ikke er uudtømmelig. Samtidigt er udlandsgælden oppe på 1 mill. kr., udvalget skal i den anledning opfordre Landsstyret til at være opmærksom på gunstige rente- og valutaforholdene omkring udlandslånene.
Set i lyset af den nylig ændring af Landsstyresammensætningen, har Finansudvalget forståelse for, at Landsstyret har fremsendt de mange ændringsforslag.
I forlængelse af Finansudvalgets bemærkninger i betænkningen, afgivet til 2. behandlingen af tillægsbevillingslov II 1997, skal udvalget gentage, at man skal være opmærksom på, at byggesektoren ikke overoplades.
Kvadratmeterpriserne er høje og udvalget skal opfordre Landsstyret til at arbejde for, at disse nedsættes. I den forbindelse skal udvalget opfordre Landsstyret til at anlægge et nuanceret syn på kvadratmeterpriserne, således forhold som geografi, beliggenhed iøvrigt, kloakeringsforhold med videre tages i overvejelserne, når en given kvadratmeterpris vurderes.
Udvalget opfordrer som nævnt i betænkningen til 2. behandlingen af tillægsbevillingslov II 1997 Landsstyret til at undersøge, om der findes mestre med uudnyttede kapacitet, der kan udføre mindre renoveringsopgaver. Dette er ikke mindst vigtigt at undersøge udfra beskæftigelsesfremmende perspektiv.
Indenfor byggesektoren, skal udvalget endvidere opfordre Landsstyret til at undersøge, om der kan indføres en ordning lignende anlæggelse af fåreholderveje, således byggesjak kun anvendes til mindre renoveringsopgaver. Disse kunne for eksempel anvendes som hjælp til selvbyggerne. Som det ofte har været påpeget, findes der alt for mange ufærdige selvbyggerhuse.
En byggesjak-ordning kunne bidrage til, at flere huse blev færdiggjorte.
Endvidere finder udvalget tanken relevant, at overveje i forbindelse med de mange tomme boligstøttehuse. Boligudvalget opfordrede, som bekendt, i forbindelse med forårssamlingen 1997, Landsstyret til at hurtiggøre sagsgangen ved genibrugtagning af tomme boligstøttehuse.
Finansudvalget har på sin rejse i Ammassalik Kommune konstateret en udbredt ringe boligstandard. Der findes en del ufuldførte selvbyggerhuse, ligesom materiel til selvbyggerhuse flyder i grøfter og på veje. Landsstyret anmodes derfor om at orientere nærmere om problemerne, herunder hvordan tilsynsmyndigheden varetages af INI A/S. Landsstyret anmodes om tilladt at undersøge, hvorfor der trods de 20.000,- kr., der ifølge Finanslovens bevillings forudsætning gennemsnitlig ydes til instruktørbistand i mange tilfælde opnås ringe opførelsesresultater.
Finansudvalget har endvidere noteret sig, at der ikke anføres erhvervsinvesteringer i Ammassalik Kommune. Tidligere er bevilget midler til Ammassalik Erhvervsforum, udvalget skal anmode om at få oplyst, hvilke resultater, der er kommet ud af dette.
I forlængelse heraf, skal udvalget anbefale Landsstyret, at turismeuddannelsen med fordel kunne placeres i Ammassalik, hvor alle de turismeaktiviteter, Grønland kan byde på, findes.
Man kunne i den forbindelse kombinere hotel- og kollegiepladser.
Angående Ammassalik Kommune, finder Finansudvalget det endvidere vigtigt, at der bliver sat gang i fiskeriet. Udvalget skal derfor opfordre til, at det undersøges, om der kan etableres en ordning, hvor der i samarbejde med Ammassalik Kommune og KNAPK udstationeres fiskere fra andre lokaliteter, der kan hjælpe de lokale fiskere og fangere til at få sat skub i fiskeriet.
Udvalget har tidligere nævnt dette overfor Landsstyret og skal efterlyse en reaktion fra Landsstyret herpå.
På kommunalområdet, har Finansudvalget i forbindelse med tillægsbevillingslov I 1997, opfordret Landsstyret til at arbejde videre med løsningsmodeller for vandforsyningen i Nanortalik.
Udvalget skal i den forbindelse kræve en løsning på vandforsyningen i Nanortalik.
Finansudvalget er endvidere bekendt med, at Nanortalik Kommune har udarbejdet en plan for anvendelse af det gamle sygehus i forbindelse med kommunens kommende ungdomsuddannelsesprojekt. Kommunen har ikke selv midlerne til renovering og ombygning af sygehuset. Ifølge kommunen har Landsstyret været inddraget i projektet. Finansudvalget finder tiltaget støtteværdigt og forventer, at Landsstyret kommer med et udspil i forbindelse med 3. behandlingen af nærværende Finanslovsforslag.
Kangaatsiaq Kommune er ofte blevet nævnt, Finansudvalget har allerede i forbindelse med sin betænkning til 2. behandlingen af tillægsbevillingslov II 1997 efterlyst og modtaget status for forsøgene på økonomisk genopretning.
Finansudvalget mener, at det er meget vigtigt, at den hjælp Kangaatsiaq og andre økonomisk vanskeligt stillede kommuner får, er målrettede mod erhvervsudvikling, således forholdene ikke kun på kort sigt, men også mere varigt forbedres.
På socialområdet, skal udvalget generelt efterlyse en forenkling af de forskellige ordninger. Det er ikke mindst vigtigt, at boligbørnetilskud reformeres mod en indkomstafhængig ordning, sådan som Socialreformkommissionen har peget på. Tilsvarende efterlyser udvalget Landsstyrets opfølgning på Socialreformkommissionens bemærkninger vedrørende den økonomiske hjælp til de ældre. Udvalget har tidligere peget på behovet for bedre styring af området og har med forventning noteret sig, at der på handicapområdet søges tilvejebragt et bedre styringssystem og statistikgrundlag, ligesom der arbejdes på ensretning og standardisering af praksis på området for hjælp af ydelser.
På uddannelsesområdet skal udvalget, som nævnt i betænkning til 2. behandlingen af tillægsbevillingslov II generelt opfordre til, at det undersøges, om der kan etableres kollegiepladser i tilknytning til allerede eksisterende byggeri, idet det er betænkeligt, hvis studerende springer fra uddannelsen, på grund af manglende kollegiemulighed.
En mulighed kunne være etablering eller udflytning af uddannelsesinstitutioner til byer med ledig boligkapacitet, som Paamiut.
Med hensyn til de studerende, skal Finansudvalget generelt opfordre Landsstyret til at være opmærksom på frafaldsprocenterne ved de forskellige studier.
Udvalget skal i den forbindelse anmode Landsstyret om at oplyse, hvilke tiltag, der gøres for at begrænse frafald på studierne. Udvalget skal henlede opmærksomheden på, at der bør fokuseres på ordninger, der kan få de studerende til, efter afsluttede studier at søge arbejde i bygderne, herunder kan overvejes, om dette vil fremmes ved en ordning, hvorunder studerende kan få eftergivet studielån, hvis der tages ansættelse i bygderne efter endt uddannelse.
På erhvervsområdet, er udvalget meget opmærksom på, at der skal sikres de optimale betingelser for privat initiativ. Generelt finder udvalget bevillinger, der har til formål at udvikle privat produktion støtteværdigt.
Truslen om at blive udkonkurreret af de store Hjemmestyrejede virksomheder, virker ofte hæmmende på privat igangsætning. Erhvervsstøtteområdet er af stor betydning for det private initiativ og bør prioriteres højt.
Udvalget mener, at det bør overvejes, om landbaserede erhverv igen skal omfattes af erhvervsstøtten.
Udvalget skal endvidere opfordre til, at det undersøges, om der i særlige områder af landet, kan introduceres et særligt igangsætningstilskud for fiskere og fangere, frem for ordningen med eget indskud på 25 %.
I forbindelse med den fremtidige satsning på krabbefiskeriet, finder udvalget det betænkeligt, at krabbefabrikken i Nuuk står stille en stor del af tiden på grund af manglende indhandling. Samtidigt er der problemer med at tilføre fabrikkerne i Paamiut og Maniitsoq tilstrækkelige råvarer.
Udvalget skal opfordre Landsstyret til, at være opmærksom på disse problemer, ligesom det er vigtigt, at der tilvejebringes den nødvendige fangstkapacitet til krabbefiskeriet, hvis udnyttelsen af denne nye art skal bidrage til produktionen. Som udvalget tidligere har nævnt, er det vigtigt, at den økonomiske aktivitet spredes.
I forbindelse med kapacitetstilpasningen på Royal Greenland A/S’s landanlæg, har udvalget fornylig konstateret, at placeringen af fabrikken i Qasigiannguit, uden om kommunen er ændret af Royal Greenland A/S i forhold til det, der blev fremlagt for Landstinget i en redegørelse under forårssamlingen i 1997. Udvalget finder fremgangsmåden stærkt betænkelig. En sådan disposition kan være økonomisk alvorlig for den enkelte kommune og Finansudvalget henstiller, at de kommunale myndigheder tages med på råd, ved ændringer af de i redegørelsen fremlagte planer.
På sundhedsområdet har udvalget bemærket, at den samlede bevilling foreslås forøget med 23 mill. kr.. Udvalget finder det på sin plads, at der budgetteres mere realistisk indenfor sundhedsområdet, i betragtning af den løbende forhøjelse gennem tillægsbevillinger, der har fundet sted de senere år. Udvalget forvender derfor ikke tillægsbevillinger på sundhedsområdet, udover de helt akutte og uforudsete i de kommende år. I denne sammenhæng skal udvalget gentage sin fremsatte påpegning af behovet for bedre styring på området. Udvalget har i den forbindelse blandt andet overvejet, om det kan være en fordel, at slå de konti, der har at gøre med behandling af patienter udenfor deres sundhedsdistrikt sammen. Dette kunne være med til at smidiggøre systemet.
Med hensyn til turismen, finder udvalget, hvis satsning på dette erhverv, som det tredje ben i økonomien skal bære frugt, er det af essentiel betydning, at der findes de rette infrastrukturelle forhold, herunder indkvarteringsmuligheder.
I forlængelse af de ovenfornævnte bemækninger om kombineret hotel- og kollegieaktivitet, skal udvalget generelt opfordre til at undersøge mulighederne for at kombinere eksisterende kollegiebyggeri med holtelvirksomhed, således kollegierne i sommerperioden kan anvendes til indkvartering af turister, herved kan nyopførelser begrænses, hvilket ikke mindst er relevant i betragtning af, at man skal være varsom med, at byggesektoren overophedes.
Med hensyn til trafiksektoren, har udvalget noteret sig, at der foreslås en udvidelse af terminalen i Kangerlussuaq og bygningen af en garage i Narsarsuaq i 1999.
Udvalget er betænkelig ved, at der skal investeres disse store beløb, idet det ikke er hensigtsmæssigt, så længe situationen omkring atlantlufthavnene er uafklaret.
Vi går over til punkt 3 i betænkningen. Det er Finansudvalgets bemærkninger i øvrigt.
Landsstyreformanden; aktivitetsområde 10-19. Vedrørende hovedkonto 10.01.01; Landsstyrets sekretariat, administration, mener udvalget, at Hjemmestyrets Informationskontor bør være mere synlig i samfundet. De opgaver, Informationskontoret skal varetage, synes i en vis udstrækning tillige at skulle udføres af KNR, jævnfør KNR’s budgetbidrag, der omtales nedenfor.
Finansudvalget finder det vigtigt, at formålet med at have et Informationskontor overvejes grundigt, således der opnås et optimalt udbytte af bevillingen.
Under hovedkonto 10.01.02; Hjemmestyrets EDB-afdeling anføres blandt andet, at EDB-afdelingen udarbejder en fireårig strategiplan for Hjemmestyrets EDB-anvendelse.
Finansudvalget har bedt om at modtage denne, men er blevet oplyst, at denne ikke eksisterer. Det planlægges, at den udarbejdes efter landstingssamlingen.
Udvalget finder det stærkt kritisabelt, at der til bevillingen knyttes misvisende oplysninger og indstiller overfor Landstinget, at bevillingen for 1998 og budgetoverslagsårene ikke fratrækkes under de nuværende forudsætninger, men at bevillingen låses og først kan frigives, når Finansudvalget forelægges en fireårig strategiplan, som anført i budgetbidraget.
Angående hovedkontiene 10.01.04; Sprogsekretariatet og 10.10.11; Tilskud til særlige formål, har Finansudvalget med tilfredshed noteret sig, at bevillingerne i forbindelse med ændringsforslagene søges overført til området for Kultur, Uddannelse og Kirke, hvor udvalget mener, midlerne bedst finder anvendelse.
Med hensyn til Sprogsekretariatet, finder udvalget det hensigtsmæssigt, at bevillinger vedrørende sprog samles i undervisnings- og forskningssektoren.
Med hensyn til tilskud til særlige formål, henstiller udvalget, at midlerne øremærkes til udviklingen af grønlandsk film og litteratur.
Med hensyn til hovedkonto 10.14.01; Udenrigskontorets administration, skal det understreges, at udvalget finder samarbejdet med de danske Rigsmyndigheder velfungerende.
Udvalget finder, at Grønland får stadig større betydning for Rigets udenrigspolitik og udvalget mener, at Landsstyret i det omfang Grønland aflaster det danske udenrigstjeneste, kan bringe dette emne ind i bloktilskudsforhandlingerne.
Landsstyreområdet for Økonomiske Anliggender og Boliger, aktivitetsområde 20-29.
Finansudvalget har ved flere lejligheder påpeget Kangatsiaqs svære økonomiske betingelser og har senest i forbindelse med betænkningen til 2. behandlingen af tillægsbevillingen II, bedt om en status for den økonomiske genopretning i kommunen.
Udvalget har noteret sig, at der under hovedkonto 20.05.28; Regulering for demografisk og konjukturmæssig udvikling, er fremsat ændringsforslag, hvoraf fordelingen af midlerne fremgår. Udvalget skal i den anledning opfordre Landsstyret til at overveje, om de økonomisk vanskeligt stillede kommuner, som Kangaatsiaq, bør tilgodeses særligt gennem denne bevilling.
Udvalget finder det vigtigt, at når de vanskeligt stillet kommuner, ydes lån og tilskud, bør de altid have et erhvervs- og beskæftigelsesfremmende formål.
Udvalget skal bede Landsstyret om at overveje, om det kunne være hensigtsmæssigt at sammenlægge de forskellige konti i ét område 20, hvorunder der ydes de økonomisk svært stillede kommuner tilskud og lån.
Der er ganske vist både teknisk og principielt set stor forskel på lån og tilskud. Men spørgsmålet er, om det vil give en bedre og mere langsigtet effekt på hårdt ramte kommuners økonomi, hvis de frem for lån, som de alligevel har svært ved at betale tilbage, fik tildelt økonomisk støtte, som bliver gjort betinget af, at den udelukkende kan anvendes til klart definerede erhvervudviklende formål.
Det er klart, at der må knyttes præcise betingelser til enhver form for støtte, således det ikke udvikler sig til en generel tilskudsordning, men at man målretter støtten til at hjælpe de værdigt trængende i gang.
En anden kommune, udvalget har fundet anledning til at gøre sig bemærkninger om er; Ammassalik, hvor blandt andet boligsituationen blev nævnt i de generelle bemærkninger.
De ufærdige selvbyggerhuse, er ikke bare et problem i Ammassalik, men ses flere steder. Med
henvisning til hovedkonto 22.11.17; Boligstøtte, selvbyggerhuse, mener Finansudvalget, som nævnt, at i betragtning af, at der ydes 20.000,- kr. i instruktørbistand samt set i lyset af den generelle boligmangel, er det af stor betydning, at der findes en løsning herpå.
Udvalget har tidligere efterlyst en kulegravning af boligområdet, med henblik på, at reglerne gøres tidssvarende.
Udvalget har noteret sig, at der på denne samling er fremlagt en redegørelse om boligstøtteområdet og ser frem til, at Landsstyret, som varslede under forårssamlingen 1997, tager initiativ til en reform af boligstøtteområdet til beslutning i Landstinget under forårssamlingen i 1998.
Ufærdige og tomme huse er ikke mindst et problem i bygderne og Finansudvalget tilslutter sig i den sammenhæng, Landsstyrets forslag om, at bevillingen til bygdeboligprogrammet under hovedkonto 22.11.16 forhøjes.
Under hovedkonto 20.12.24, Overordnet byggemodning i bygderne har Landsstyret fremsat et ændringsforslag, som Finansudvalget har indstillet tiltrådt. Finansudvalget skal samtidig henstille, at Landsstyret i forhandlingerne med KANUKOKA gør opmærksom på, at bloktilskud skal anvendes efter hensigten.
Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige arbejder - aktivitetsområde 30-39.
Under 30.01; Fællesudgifter, har Finansudvalget bemærket, at der til etablering af vuggestuer, aldersintegrerede institutioner, fritidshjem og ældreinstitutioner er indkommet ansøgninger fra kommunerne om indplacering af nye projekter på 61 mio. kr., men at det kun har været muligt at imødekomme ansøgninger for 4,9 mio. kr. i budgetoverslagsårene. Det anføres, at det sociale system skal være enkelt og gennemskueligt, men Finansudvalget finder, at de mange ordninger, der samfinansieres af Hjemmestyret og kommunerne, kan besværliggøre dette.
Med henvisning til hovedkonto 30.05.30; Sociale bloktilskud efter objektive kriterier til kommunerne, skal Finansudvalget henlede opmærksomheden på Socialreformkommissionens anbefalinger om, at der indføres en model, som ikke er begrænset til en snæver personkreds. Udvalget skal opfordre til, at der leves op til denne målsætning med hensyn til takstmæssig hjælp, som er forbeholdt medlemmer af SIK og IIP. Udvalget mener, at de søgte midler bør finde anvendelse ud fra en behovsvurdering, således det sikres, at det er de, der har behov for hjælp, der får hjælpen.
Udvalget lægger stor vægt på, at indsatsen på børne- og ungdomsområdet 30.10 forstærkes. Udvalget kan derfor fuldt ud tilslutte sig, at Landsstyret ved ændringsforslagene foreslår yderligere midler afsat på dette område.
Med hensyn til hovedkonto 30.11.10; Boligsikring, anføres det, at der i de kommende år løbende vil blive foretaget analyser af boligsubsidieområdet. Finansudvalget finder formuleringen for upræcis og skal understrege, at allerede for et år siden anmodede udvalget om, at der arbejdes videre med problematikken. Det er vigtigt, at boligsikringen først og fremmest tildeles de, der har mindst økonomisk råderum og skal i den anledning gentage, at en forhøjelse af indkomstgrænsen bør overvejes.
Boligsikringsområdet er et af de områder, der trænger til at blive mere overskueligt. Finansudvalget skal opfordre til en forenklet boligsikringsstruktur og skal i forlængelse af de ovennævnte bemærkninger foreslå, at konto 30.05.31; Tilskud til boligsikring og 30.11.10; Boligsikring, slås sammen, ligesom boligbørnetilskud under hovedkontiene 30.11.11 og 30.11.12, bør lægges ind under boligsikringsordningen. Herved kan de mest trængende i højere få glæde af ordningen og unødig administration kan forhåbentlig undgås. Det er tanker, som også Socialreformkommissionen har været inde på. Udvalget skal samtidig foreslå, at byrde- og opgavefordelingen i givet fald tages op til overvejelse, idet det bør sikres, at kommunerne ved en stramning, ikke rammes økonomisk.
På ældreområdet skal udvalget med henvisning til hovedkonto 30.12.10; Pensioner, bede Landsstyret om at være opmærksom på en straming af reglerne. Finansudvalget mener således, at det ikke bør være attraktivt for kommunerne at lade folk førtidspensionere. I den forbindelse har udvalget, ved ændringsforslaget under hovedkonto 30.12.10; Pensioner, med tilfredshed konstateret, at Landsstyret vil foretage stramninger i bekendtgørelsen om tildeling af social førtidspension.
Indenfor handicapområdet, med henvisning til hovedkontiene under område 30.13, mener Finansudvalget, at direktoraterne bør have de rette styringsredskaber, så en så realistisk budgetlægning kan finde sted. Dette bør man også være opmærksom på indenfor socialområdet. I forlængelse heraf, skal udvalget opfordre til klarere regler for byrde- og opgavefordelingen på handicapområdet og ser derfor frem til Landsstyremedlemmets varslede opstramning af reglerne.
Landsstyret har fremsat ændringsforslag på området for handicapforsorg under hovedkontiene 30.13.12, 30.13.13 og 30.13.14. Der lægges heri op til en stramning af reglerne. Et flertal i Finansudvalget bestående af Siumuts og Atassuts repræsentanter, tilslutter sig disse med den undtagelse, at den del af ændringsforslagene, der omhandler en ændret tildeling af feriefrirejser ikke kan tiltrædes. Flertallet finder, at feriefrirejserne er af stor betydning for den enkeltes sociale trivsel. Et mindretal bestående af Inuit Ataqatigiits repræsentant tilslutter sig ikke disse ændringsforslag i deres helhed, idet mindretallet er af den opfattelse, at der er tale om lovbundne bekendtgørelsesfastsatte ydelser.
Under område 30.14 gives tilskud til en lang række forebyggende organisationer. Under sundhedsområdet findes tillige tilskud til forskellige insstitutioner med lignende formål og Finansudvalget skal opfordre til, at den ressortmæssige placering overvejes, således området for tilskud til disse institutioner bliver mere overskueligt.
Finansudvalget har for eksempel noteret sig, at der under hovedkonto 30.14.14, søges midler til forebyggende oplysningsvirksomhed på socialområdet. Samtidig er Paarisa blevet genetableret under sundhedsområdet. Finansudvalget mener, at det bør overvejes, om det kunne give forebyggende arbejde, generelt mere vægt ved at sammenlægge disse bevillinger.
Under hovedkonto 30.14.13, Tilskud til Allu, har Finansudvalget tidligere i 1997 godkendt en tillægsbevilling af hensyn til, at driften kunne opretholdes resten af året. Ved den lejlighed blev udvalget orienteret om, at Allus fremtid var uafklaret og der var nedsat en hurtigarbejde arbejdsgruppe, der skulle tage sig af dette problem. KFUK yder i 1998 ikke længere tilskud, men Finansudvalget har bemærket, at dette ikke har foranlediget, at bevillingen under nærværende konto søges forhøjet. Udvalget mener, at Allu udfylder en vigtig plads i samfundet og skal henstille, at Allus fremtid afklares hurtigst muligt.
For socialområdet generelt, skal Finansudvalget henstille, at der gennemføres en overskueliggørelse og forenkling af de sociale hjælpeordninger, med henblik på, at det først og fremmest er de, der er hårdest ramt socialt og økonomisk, der tilgodeses af sociale hjælpeordninger. Udvalget mener tillige, at en forenklet kontostruktur vil kunne forhindre unødig administration. Finansudvalget forventer, at Landsstyret til forårssamlingen 1998 kan fremlægge de nødvendige regelændringer.
På arbejdsmarkedområdet (30.16) har udvalget bemærket, at midler til arbejdsløshedsbekæmpelse, så vidt muligt ydes til formål med et element af erhvervsudvikling og/eller miljømæssig indsats. Udvalget skal opfordre til, at dette mål holdes for øje i forbindelse med mandetimeordningerne. Udvalget opfordrede i betænkningen til 2. behandlingen af Finansloven for 1997 til, at der samarbejdes med kommunerne omkring mandetimeordningerne i skindsystuerne, så der undgås konkurrenceforvridning på området. Udvalget skal efterlyse status herfor og skal iøvrigt understrege, at det er vigtigt, at kommunerne tillades en større frihedsgrad.
Finansudvalget skal i forlængelse af sine bemærkninger om en mere overskuelige kontostruktur anmode Landsstyret om at overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at sammenlægge kontiene 30.16.11; Arbejdsløshedsbekæmpelse og 30.16.16; Ekstraordinær arbejdsløshedsbekæmpelse i bygderne.
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke - aktivitetsområde 40-49.
På uddannelsesområdet, skal Finansudvalget med hensyn til hovedkonto 40.01.10; Inerisaavik/Pilersuiffik 3. pind, opfordre Landsstyret til at undersøge mulighederne for at lægge undervisningsmateriale på Internettet. Udvalgets opfordring skal ses på baggrund af, at der findes undervisningsmateriale, der ikke er færdiggjort, som med en begrænset indsats kunne gøres tilgængelig på Internettet.
Angående hovedkonto 40.01.14; Edb i uddannelsessystemet, opfordrer Finansudvalget Landsstyret til at være opmærksom på, om den foreslåede bevilling i tilstrækkeligt omfang dækker bevillingsbehovet. Udvalget har noteret sig, at det forudsættes, at skolerne selv finder midler til servere og oprettelse af lokale netværk. Udvalget mener, at Landsstyret bør overveje, om disse investeringer også skal omfattes af tilskuddet, således kommunerne udelukkende skal tilvejebringe pc’ere, idet udvalget er bekymret for, om kommunerne vil have midlerne til servere og lokale netværk.
I forbindelse med bevillingen under hovedkonto 40.10.10; Hjemmestyrets skoler skal Finansudvalget opfordre Landsstyret til, at borgerrådet i Kangerlussuaq tages med på råd ved anvendelsen af midlerne under kontoen.
Under hovedkonto 40.10.11; Ado Lyngep Atuarfia, skal udvalget bemærke, at det bør overvejes, om denne bevilling er placeret korrekt ressortmæssigt under uddannelsesområdet, idet bevillinger til psykisk og fysisk udviklingshæmmede børn også findes under socialområdet. Udvalget skal opfordre til, at der under alle omstændigheder sikres et tværdirektoralt samarbejde på området.
Under hovedkonto 40.10.20; Kommunale skoler, har udvalget bemærket sig, at der foreslås betydelige midler afsat til renovering og ombygning af skolen i Uummannaq. På baggrund af sine rejser til kommunerne i Grønland, er det udvalgets opfattelse, at behovet for renovering og udvidelse af skolerne er større andre steder. Udvalget skal derfor opfordre til, at fordelingen af bevillingen genvurderes. Udvalget skal eksplicit nævne, at ikke mindst skolerne i Narsaq og Nanortalik, fra udvalgets synspunkt, fremstår som trængende til renovering.
Med afsæt i hovedkonto 40.11.06; Tilskud, kursusvirksomhed er udvalget opmærksom på, at der gøres overvejelser om efteruddannelse af kontorpersonale i bygdeadministrationen. Finansudvalget skal bede Landsstyret om at overveje, at dette burde være et almindeligt kursustilbud, hvortil der ydes tilskud.
Angående hovedkonto 40.11.07; Tilskud til lokalt kvalificerende uddannelser i Tasiilaq, skal udvalget anmode Landsstyret om at oplyse, hvilke erhvervsudviklende og beskæftigelsesfremmende aktiviteter, der er igangsat og hvilken effekt disse har haft.
Med henvisning til hovedkonto 40.11.11; Elevindkvartering, konstaterer udvalget et behov for forøget bevilling i lovforslaget samt endvidere i form af et ændringsforslag, idet manglen på kollegiepladser nødvendiggør, at der indgås lejemål til indkvartering i den almindelige boligmasse. Udvalget har tidligere peget på, at det er betænkeligt, hvis studerende springer fra uddannelsen på grund af manglende indkvarteringsmulighed. Finansudvalget skal derfor opfordre til, at det undersøges, om der kan etableres kollegiepladser i tilknytning til allerede eksisterende byggeri, hvor en mulighed kunne være etablering eller udflytning af uddannelsesinstitutioner til byer med ledig boligkapacitet som Paamiut. Udvalget er orienteret om, at området vil blive kulegravet med henblik på udarbejdelse af en handlingsplan, hvilket udvalget ser frem til.
Under hovedkonto 40.11.12; Jern- og Metalskolen, har Finansudvalget bemærket, at driftsudgifterne pr. årselev viser markante udsving for de 3 år. Udvalget skal bede Landsstyret redegøre herfor.
Vedrørende hovedkonto 40.11.19; De lokale erhvervsskoler, har udvalget bemærket, at af de optagne elever er det en begrænset del, der starter uddannelsen. Udvalget antager, at manglende praktikplads kan forklare dette i mange tilfælde, men vil bede Landsstyret om at orientere om, hvorvidt der findes andre årsager til dette. Finansusvalget er som omtalt i betænkningen til tillægsbevillingslov II 1997 af den opfattelse, at der bør satses mere på grønlandsk film og litteratur.
Under hovedkonto 40.12.18; Journalistskolen, skal opmærksomheden henledes på, at der ifølge budgetbidraget varetages praktikpladser i udlandet. Finansudvalget skal opfordre til, at man herigennem satser mere på en international del i uddannelsen.
Udvalget har under hovedkonto 40.14.12; Andre museer, bemærket, at museerne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq ikke figurerer på listen over godkendte lokalmuseer, der modtager tilskud. Udvalget skal bede Landsstyret om at forklare dette.
Finansudvalget er som omtalt i betænkningen til tillægsbevillingslov II 1997 af den opfattelse, at der bør satses mere på grønlandsk film og litteratur. Udvalget finder det ikke mindst vigtigt, at kvalitetslitteratur og film støttes. Som nævnt søges midler flyttet til hovedkonto 40.14.08; Tilskud til særlige formål i forbindelse med ændringsforslagene. Udvalget henstiller som nævnt, at disse midler øremærkes til fremme af grønlandsk film og litteratur.
I den forbindelse har udvalget noteret sig de store forskelle i tilskudene under hovedkonto 40.14.14; Kultur og folkeoplsysning, der gives til for eksempel lokalradio og -tv og tidskriftet Kalaaleq sammenlignet med kunst- og kulturbladet Neriusaaq. Udvalget skal opfordre til, at der tilvejebringes en mere ligelig fordeling af tilskuddene, med henblik på en styrkelse af grønlandsk film og litteratur.
Finansudvalget har tidligere gjort sig bemærkninger om KNR. Under hovedkonto 40.14.18; Grønlands Radio, har Finansudvalget bemærket, at der synes at være en vis grad af sammenfald mellem KNR’s formidlende opgaver og de opgaver, Hjemmestyrets Informationskontor skal varetage. Finansudvalget skal opfordre til, at Landsstyret er meget opmærksom på, at der ikke opstår uhensigtsmæssige og dyre overlapninger mellem de informationsaktiviteter, der udføres af de forskellige institutioner på informationsområdet.
Finansudvalget ser samtidig med en vis bekymring på, at i betragtning af det ganske betydeligt antal ansatte i KNR, synes KNR’s egenproduktions andel af de samlede sendetimer at ligge på et moderat niveau. Udvalget skal opfordre Landsstyret til at være særlig opmærksom på, at der sikres et optimalt udbytte, i form af kvalitetsudsendelser for de adskillige millioner, der tilføres KNR. Finansudvalget forventer, at dette bliver et tema, til drøftelse på det kommende seminar om radio- og tv-virksomhed.
I forlængelse af Finansudvalgets bemærkninger om grønlandsk film og litteratur, har udvalget i forbindelse med de fremsatte ændringsforslag konstateret, at der søges midler under hovedkonto 40.14.27; Tilskud til udgivelse af grønlandsksprogede bøger. Dette er i overensstemmelse med udvalgets ønsker. Udvalget skal herunder bemærke, at ikke kun trykt litteratur, men også lydbøger bør tilgodeses. Finansudvalget skal iøvrigt henlede opmærksomheden på, at de tidligere omtalte midler, der foreslås overflyttet fra hovedkonto 10.10.11 til 40.14.08; Tilskud til særlige formål, tillige kunne finde anvendelse i denne sammenhæng.
Landsstyremedlemmet for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug - aktivitetsområde 50-59.
Finansudvalget har tidligere efterlyst forslag til revision af regelsættet omkring hovedkonto 50.01.04; Den særlige hjælpefond. Udvalget finder det af største betydning, at det sikres, at ydelse af hjælp fra denne konto, udelukkende sker i situationer, der er så alvorlige, at de er truende for en given fiskers, fangers, fåre- eller rensdyravlers økonomiske muligheder. Udvalget skal derfor henstille, at Landsstyret overtager den initiativtagende rolle ved ydelsen af hjælp fra kontoen og at Finansudvalget forelægges udbetalinger fra kontoen til godkendelse.
I forbindelse med hovedkonto 50.06.11; Kondemneringsstøtte, har udvalget noteret sig, at der i 1997 er nedsat et kondemneringsråd. Finansudvalget skal anmode Landsstyret om en vurdering af effekten af rådets rådgivende funktion samt, hvor stort et behov, der har været for rådet.
Under de generelle bemærkninger omtalte udvalget kapacitetstilpasningen på Royal Greenland A/S’s landanlæg, som berører hovedkonto 50.06.16; Ekstraordinær beskæftigelsesindsats. Udvalget henstillede, at kommunerne tages med på råd, ved ændringer af de i redegørelsen fremlagte planer. Finansudvalget er interesseret i, at kapacitetstilpasningen skaber en varig, bæredygtig udvikling, men udvalget mener, at det kan skabe uhensigtsmæssig usikkerhed i de berørte kommuner, hvis der sker omfattende ændringer af planerne. Herunder mener udvalget, at kommuner, der berøres af kapacitetstilpasningen bør sikres mod, at produktionen pludselig flyttes.
Driften af bygdeproduktionsanlæggene under hovedkonto 50.06.18; Driftsaftale produktionsanlæg, har ofte været debatteret. Finansudvalget har ved sine rejser rundet i landet ofte observeret, at bygdeanlæggene i mange tilfælde ikke fungerer tilfredsstillende, hvorfor Finansudvalget mener, at ordningen bør vurderes nøje. Spørgsmålet om, at andre end Royal Greenland gives mulighed for at drive anlæg i bygderne, rejses jævnligt og Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret tager denne op til vurdering og at det tilskud, Royal Greenland modtager i dag, i givet fald fortsat ydes, ved andres overtagelse af driften af bygdeanlæg. Finansudvalget mener i øvrigt, at produktion af saltet fisk er oplagt, at tage ind i overvejelserne om bygdeanlæggenes fremtid, da de fleste anlæg har kapacitet hertil.
Med hensyn til hovedkonto 50.07.13; Jagtbetjente kan et flertal på 4 i Finansudvalget, bestående af Siumuts og Atassuts repræsentanter, godkende bevillingen uden forbehold. Et mindretal på 1, bestående af Inuit Ataqatigiits repræsentant, kan godkende bevillingen under forudsætning af, at finansiering af ordningen fra den danske stat, bliver gjort til genstand for et forhandlingskrav fra Grønlands side.
Finansudvalget er med hensyn til hovedkonto 50.07.16; Indhandlingstilskud sælskind, opmærksom på, at de midler, der foreslås afsat, ikke afspejler, at prisen på det enkelte sælskind sættes ned i forhold til 1997. Derfor er udvalget også opmærksom på, at ved et øget indhandlingsniveau, kan det blive nødvendigt, at fremsætte ansøgninger til tillægsbevilling.
Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning - aktivitetsområde 60-69.
Finansudvalget noterer sig ved de politiske målsætninger under 60, 60.01, 60.10, 60.11 og 60.12, at decentralisering og regionalisering er ét blandt flere tiltag, som Landsstyret ønsker fremmet. Udvalget finder formuleringen noget løs og skal anmode om en nærmere beskrivelse af, hvori ”flere tiltag” består.
I forbindelse med regionalisering, ønsker Finansudvalget, med særlig interesse, at få oplysninger om, hvori det nærmere indhold i begrebet består under hovedkonto 60.10.02; Fællesudgifter landsdækkende formål, hvor en arbejdsgruppe anføres at skulle undersøge mulighederne for regionalisering.
Finansudvalget ønsker en forstærket indsats på forebyggelse på børn- og ungeområdet. Finansudvalget ser gerne yderligere midler sat af til dette formål under hovedkonto 60.10.11; Paarisa forebyggelse og sundhedsfremme, og skal opfordre Landsstyret hertil. Udvalget kan derfor ikke tiltræde ændringsforslaget om en nedsættelse af bevillingen under 60.10.11; denne vil blandt andet ramme børneomsorg.
Generelt skal udvalget opfordre til en mere forenklet kontostruktur på forebyggelsesområdet. I den forbindelse skal udvalget endvidere opfordre Landsstyret til at overveje, om hovedkonto 60.10.06; Tilskud til alkoholbekæmpelse, mere hensigtsmæssigt ville kunne placeres på det sociale område under 30.14; Forebyggelse.
Med hensyn til hovedkonto 60.10.12; Center for Sundhedsuddannelser, skal udvalget opfordre til, at det undersøges, om bevillingen burde flyttes til undervisningsområdet, hvor bevillingerne til andre uddannelser findes. Udvalget skal på området for sundhedsuddannelser, bede Landsstyret om at vurdere, om der burde satses mere på uddannelse og videreuddannelse af sundhedsmedhjælpere, der i mange tilfælde vil kunne udfylde vigtige opgaver på for eksempel fødselsområdet, ligesom det er en fordel, at disse er grønlandsksprogede. Udvalget har i den anledning med beklagelse noteret sig, at der i følge ændringsforslaget under kontoen anføres at være færre sundhedsmedhjælpere på efteruddannelse til sygeplejersker.
Med hensyn til. hovedkonto 60.10.30; Landsdækkende sundhedsformål, ønsker Finansudvalget en nærmere redgørelse for, hvorfor alkoholbehandlingscentret skal placeres i Ilulissat, idet der hér, som bekendt er store problemer, hvad angår boligmangel. Under denne konto skal Finansudvalget endvidere bede Landsstyret om at revurdere placeringen af en sattelitklinik i Nuussuaq, idet udvalget skal pege på, at behovet er større andre steder i landet, hvor patienternes afstand til sygehusene er meget større.
I forlængelse heraf skal Finansudvalget med hensyn til hovedkonto 60.11.30; Sundhedsdistrikter sygehuse, henstille, at der foretages rokeringer indenfor kontoen med henblik på, at projektet for sygehuset i Qeqertarsuaq rykkes frem, da dette er hårdt tiltrængt.
I sin betænkning til 2. behandlingen af tillægsbevillingslov II 1997, pegede udvalget på den store personalemangel på tandplejeområdet 60.12. Udvalget skal benytte denne lejlighed til at gentage, at udviklingen findes bekymrende. Udvalget finder det, som nævnt relevant at overveje, om en mobil tandlægeordning, i stil med ordningen omkring Misissuut kan indføres.
På området for bortskaffelse af affald i bygderne under hovedkonto 61.01.21 har Finansudvalget ved sine rejser i Grønland ofte konstateret, at forholdene omkring affaldsforbrændingsanlæg er stærkt utilfredsstillende. Udvalget skal derfor henstille, at midlerne under kontoen først forbruges, når der på baggrund af grundige tekniske vurderinger af både færdige og halvfærdige forbrændingsanlæg i bygderne, er blevet udarbejdet en tilstandrapport, som anskueliggør de nødvendige tekniske forbedringer på anlæggene.
Angående hovedkonto 63.01.01; Forskning, skal Finansudvalget opfordre Landsstyret til at overveje, om kontoen ressortmæssigt burde placeres sammen med andre konti, hvorunder der afsættes midler til forskning.
Landsstyreområdet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation - aktivitetsområde 70-79.
Vedrørende hovedkonto 70.01.02; Turismestatistik, fandt udvalget i betænkningen til 2. behandlingen af Finansloven for 1997, at der i Grønlands Statistik burde være den nødvendige kapacitet til at løse denne opgave, uden ekstrabevilling. Da dette ikke er taget til efterretning, skal Finansudvalget nu henstille, at Landsstyret foretager denne ompostering.
I forbindelse med området 70.11; Trafik, skal Finansudvalget, med henvisning til, at skibspassagertransporten i regionerne skal blive tids- og servicemæssigt konkurencedygtig med helikoptertrafikken, efterlyse afløserne for de to regionsskibe i Diskobugten og Sydgrønland, ATâterâq@ og ATûgdlik.@
Finansudvalget er bekendt med, at der ved speditørområdet på Thule Air Base, foregår udlejning af biler og entreprenørmaskiner. Af formålsafsnittet under hovedkonto 70.11.02, Grønlands Lufthavnsvæsen - Mittarfeqarfiit, fremgår ikke, at denne aktivitet indgår i formålene med kontoen, hvorfor udvalget skal opfordre til, at de angivne formål og virkeligheden bringes i overensstemmelse med hinanden.
Landsstyremedlemmet gav under efterårssamlingen 1996 udtryk for interesse i, at de større bygder skal have helistops. Med henvisning til hovedkonto 70.11.21; Grønlands Lufthavnsvæsen - Mittarfeqarfiit, helistop, skal Finansudvalget efterlyse en opfølgning herpå.
Angående hovedkonto 70.11.22; Grønlands Lufthavnsvæsen - Mittarfeqarfiit, landingspladser, mener udvalget som nævnt tidligere, at det er betænkeligt at foretage større investeringer ved de eksisterende lufthavne, når spørgsmålet om atlantlufthavne endnu ikke er afklaret. Idet et enigt udvalg iøvrigt tiltræder bevillingsansøgningen under hovedkonto 70.11.22, indstiller et enigt udvalg, at ansøgningen om 26 mio. kr. i 1999 og 26 mio. kr. i 2000 under projekt nr. 200.25.079; Ny terminalbygning i Kangerlussuaq ikke tiltrædes og at de omtalte krav fra luftfartsvæsenet indfries på en anden og langt billigere måde. Endvidere indstiller et enigt udvalg, at de 5 mio. kr. i 1999 og de 2,7 mio kr. i 2000 under projekt nr. 210.10.008; Materiel garage i Narsarsuaq ikke tiltrædes. Den forbedring af drifts-, anlægs- og udlånssaldoen, der fremkommer herved, mener udvalget for eksempel vil kunne anvendes mere fordelagtigt i det forberedende arbejde omkring etablering af en atlantlufthavn ved Diskobugten. Herunder skal Finansudvalget bede Landsstyret om at analysere de forskellige muligheder, der er for placering af en atlantlufthavn ved Diskobugten.
Under hovedkonto 70.11.22, skal udvalget tillige anmode Landsstyret om at oplyse, hvornår statens dispensation til heliporten i Qaqortoq udløber. Udvalget mener således, at dette skal tages med i overvejelserne for, om den foreslåede renovering under projekt nr. 020.10.022 kan betale sig.
Landsstyret har som ændringsforslag vedrørende hovedkonto 70.11.22, søgt en række budgetneutrale rokeringer. Finansudvalget skal udover dét i ændringsforslaget anførte, inden 3. behandlingen bede om en nærmere redegørelse for prioriteringen bag rokeringerne.
Med hensyn til hovedkonto 70.12.11; Grønlands værfter, Amutsiviit, drives værfterne i Nuuk og Qaqortoq som bekendt kommercielt. Udvalget skal for de øvrige værfters vedkommende, opfordre Landsstyret til at være opmærksom på, om der findes andre interesserede, der ønsker at drive disse på privat basis.
Finansudvalget gjorde sig ovenfor en række bemærkninger om turismen. Under hovedkonto 70.12.12; Turisme, hvor udvalget bemærkede, at de rette infrastrukturelle forhold skal være tilstede, hvis turismen, som ét af de tre ben i økonomien skal bære frugt. Udvalget har noteret sig, at der foreslås 6 mio. kr, afsat til markedsføring under omkostningerne ved kontoret i København. Udvalget skal opfordre Landsstyret til at overveje, om det ville være mere fordelagtigt, at anvende disse midler, eller en del heraf til udbygning af, for turismen, vigtig infrastruktur her i landet.
Vedrørende hovedkontiene 70.12.10; Landbaseret erhverv og 70.12.12; Turisme, har Landsstyret fremsat ændringsforslag, hvorunder der anføres en lønsum til ansættelse af konsulenter. Finansudvalget skal gennem fremsendelse af et nyt budgetbidrag bede om, at det oplyses, hvilke løntrin de pågældende placeres i.
Efter Landsstyrets fremsendte ændringsforslag, foreslås bevillingen under hovedkonto 70.12.13; Santa Claus of Greenland Foundation, nedsat markant. De tilbageværende midler anvendes til besvarelse af breve. I stedet for, at dette varetages af Tele-greenland, som Landsstyret foreslår, skal Finansudvalget henstille, at midlerne anvendes beskæftigelsesfremmende ved, at opgaven placeres i en af de økonomisk vanskeligt stillede kommuner, der for den afsatte bevilling kan varetage opgaven at besvare brevene, hvorved der kan skabes en række arbejdspladser.
Bevillingen til Sulisa A/S under hovedkonto 70.12.14, foreslås ligeledes markant nedsat. Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til at overveje, om de tilbageværende midler kan finde bedre anvendelse på andre erhvervsfremmende konti.
Med hensyn til hovedkonto 70.12.16; Selektiv fragtstøtte, skal Finansudvalget bede om at få oplyst, hvorfor støtten kun ydes til søtransport og ikke til lufttransport.
I forbindelse med hovedkonto 70.12.13; Finansieringsstøtte til hotelerhvervet, skal udvalget minde om, at det tidligere omtalte mulighederne for dannelse af en turismeuddannelse i Ammassalik, med samtidig kombineret hotel- og kollegieaktivitet. Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til, at tage dette med i sine overvejelser ved den fremtidige anvendelse af midlerne på denne konto.
På energiområdet, med henvisning til hovedkonto 70.13.12, Grønlands Energiforsyning - Nukissiorfiit, skal udvalget bemærke, at den anførte el-takst til fiskeindustrien bør være gældende for alle importbegrænsende erhverv. Finansudvalget mener endvidere, at Nukissiorfiit bør have større handlefrihed i sine økonomiske dispositioner, som f.eks. ved indkøb af olie. I den forbindelse skal udvalget opfordre Landsstyret til nøje at overveje, hvordan en rationalisering på området kan finde sted.
Med henvisning til målsætningerne under hovedkonto 70.13.32, samt i forlængelse af det nyligt vedtagne EM 1997/24 om Hjemmestyrets overtagelse af bygdernes el- og vandforsyning, skal Finansudvalget bede landsstyret om nøje at overveje, om den i forhold til 1997 nedsatte bevilling lever op til målsætningerne om at alle skal tilbydes vand, med henblik på, at den generelle levestandard øges. Udvalget betragter dette som en særdeles vigtig målsætning og skal bede landsstyret om at nøje at vurdere, om der er behov for en rammeforøgelse.
Under hovedkonto 70.13.33, Etablering af servicehuse i bygder, skal udvalget henlede opmærksomheden på, at behovet for et servicehus er stort i Ammassivik, idet et sådan vil kunne støtte det uldværksted der findes i bygden, og således have en gavnlig effekt på beskæftigelsessituationen i bygden. Samtidig har Illorsuit 2 forsamlingshuse, hvorfor Finansudvalget ud fra denne behovsanalyse skal opfordre Landsstyret til, at rokere tidspunktet for hvornår der afsættes midler de to steder, således at der afsættes midler til servicehuset i Ammassivik i 1998, mens midlerne til servicehuset i Illorsuit først optræder i budgetoverslagsåret 1999.
Under hovedkonto 70.13.40.02, Vandforsyning, skal udvalget minde om de tidligere fremsatte bemærkninger om problemerne i Nanortalik. Udvalget opfordrer således landsstyret til, at denne konto enten omprioriteres eller bliver genstand for en rammeforhøjelse, således at Nanortaliks vandforsyningsproblemer kan løses.
Jeg har allerede meddelt, at vi springer afsnit 4 over, hvorfor vi skal gå over til punkt 5. Det er landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i landstingsfinanslov for 1998.
I det afsnit er vi blevet enige om, og har anmodet formandskabet om at kun forelægge de punkter, hvori der er fremsat mindretalsudtalelser, fordi andre ændringsforslag fra landsstyret er blevet behandlet af enigt Finansudvalg.
Her skal jeg fremlægge 3 konti. Først er det hovedkonto 30.13.12, 30.13.13 og 30.13.14, Handicapforsorg.
Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumuts og Atassuts repræsentanter, indstiller, at disse bevillingerne tiltrædes med den undtagelse, at den del af de tre forslag, der vedrører ændring af tildeling af ferierejser, ikke indstilles tiltrådt. Finansudvalget er af den opfattelse, at ferierejser er af stor betydning for den enkeltes sociale trivsel. For de tre konti tilsammen skønnes dette at give en mindrebesparelse i forhold til de nedenfor angivne nedskrivninger på 3,0 mio kr. i 1998 og i hvert af budgetoverslagsårene. Et mindretal, bestående af Inuit Ataqatigiits repræsentant, kan ikke tiltræde ansøgningerne, idet mindretallet er af den opfattelse, at de ydelser der indgår i ansøgningerne, er lovbundne bekendtgørelsesfastsatte ydelser.
Finansudvalget indstiller således, at den del af de nedennævnte besparelser på de tre bevillinger der angår feriefrirejser, ikke udmøntes, og at der fremsættes et ændringsforslag, hvor disse midler tilbageføres.
Hovedkonto nr. 30.13.12, Handicapforsorg i Sydgrønland.
Landsstyret foreslår en besparelse inden for handicapforsorgen, således at den budgetterede udgiftsstigning begrænses. Besparelsen på kontoen foreslås sat til 1.400.000 kr. i 1998 og 1,4 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene. Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumuts og Atassuts repræsentanter, indstiller, at bevillingsansøgningen tiltrædes med den undtagelse, at den del af forslaget der vedrører ændring af tildeling af ferierejser, ikke indstilles tiltrådt. Et mindretal, bestående af Inuit Ataqatigiits repræsentant, kan ikke tiltræde ansøgningen, idet mindretallet er af den opfattelse, at de ydelser der indgår i ansøgningen, er lovbundne bekendtgørelsesfastsatte ydelser. I den sammenhæng skal jeg henvise til ændringsforslag nr. 36.
Hovedkonto nr. 30.13.13, Handicapforsorg i Midtgrønland.
Landsstyret foreslår en besparelse inden for handicapforsorgen, således at den budgetterede udgiftsstigning begrænses. Besparelsen på kontoen foreslås sat til 5.400.000 kr. i 1998 og 5,4 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene. Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumuts og Atassuts repræsentanter, indstiller, at bevillingsansøgningen tiltrædes med den undtagelse, at den del af forslaget der vedrører ændring af tildeling af ferierejser, ikke indstilles tiltrådt. Et mindretal, bestående af Inuit Ataqatigiits repræsentant, kan ikke tiltræde ansøgningen, idet mindretallet er af den opfattelse, at de ydelser der indgår i ansøgningen, er lovbundne bekendtgørelsesfastsatte ydelser. Se ændringsforslag nr. 36.
Endelig hovedkonto nr. 30.13.14, Handicapforsorg i Nordgrønland.
Landsstyret foreslår en besparelse inden for handicapforsorgen, således at den budgetterede udgiftsstigning begrænses. Besparelsen på kontoen foreslås sat til 2.200.000 kr. i 1998 og 2,2 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene. Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumuts og Atassuts repræsentanter, indstiller, at bevillingsansøgningen tiltrædes med den undtagelse, at den del af forslaget der vedrører ændring af tildeling af ferierejser, ikke indstilles tiltrådt. Et mindretal, bestående af Inuit Ataqatigiits repræsentant, kan ikke tiltræde ansøgningen, idet mindretallet er af den opfattelse, at de ydelser der indgår i ansøgningen, er lovbundne bekendtgørelsesfastsatte ydelser. Se ændringsforslag nr. 36.
Det er så de punkter, vi har valgt at fremdrage i afsnit.
Så går vi over til punkt 6. Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til bevilling i landstingsfinanslov for 1998.
Hovedkonto 70.11.22, Grønlands Lufthavnsvæsen - Mittarfeqarfiit, landingsbaner.
Finansudvalget foreslår, at bevillingen til projekt nr. 200.25.079, Ny terminalbygning i Kangerlussuaq, nedsættes med 26 mio. kr. i budgetoverslagsåret 1999, og med 26 mio. kr. i budgetoverslagsåret 2000, i forhold til Forslag til Finanslov 1998.
Endvidere foreslår Finansudvalget, at bevillingen til projekt nr. 210.10.008, Materiel garage i Narsarsuaq, nedsættes med 5 mio. kr. i budgetoverslagsåret 1999, og med 2,7 mio. kr. i budgetoverslagsåret 2000, i forhold til Forslag til Finanslov 1998.
Jeg går videre til afsnit 7 i betænkningen. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger i Landstingsfinanslov for 1998.
Formålskonto 20.90, Virksomheder.
Landsstyret foreslår, at tekstanmærkningen til hovedkonto 20.90.28, KNI-Pilersuisoq A/S, ændres til følgende:
Landsstyret bemyndiges til at opretholde en kautionserklæring overfor Grønlandsbanken, der stiller en kredit på 65.000.000 kr. til rådighed for Tele Greenland A/S, til varetagelse af pengeforsyningen i Grønland. De første 55.000.000 kr. af kreditten er rentefri, og ydes på vegne af Nationalbanken.
Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.
Formålskonto 30.10, Børn og unge.
Landsstyret foreslår, at tekstanmærkningen til formålskonto 30.10, Børn og unge, ændres således:
Landsstyret bemyndiges til at foretage rokeringer af bevillinger, takstbetalinger og normerede stillinger mellem hovedkontiene i intervallet 30.10.02 til 30.10.28, samt udmøntning af hovedkonto 30.10.99 til de nævnte konti.
Idet Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes skal Finansudvalget henstille, at de i tekstanmærkningen omtalte rokeringer og udmøntninger forelægges Finansudvalget til godkendelse.
Vi går så over til afsnit 8 i betænkningen, der vedrører Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger i Landstingsfinanslov for 1998
Hovedkonto 10.01.02, Hjemmestyrets edb-afdeling:
Finansudvalget foreslår, at følgende tekstanmærkning optages i Finanslov for 1998:
Bevillingen for 1998, og budgetoverslagsårene under hovedkonto 10.01.02, kan først tages i anvendelse, når der til Landstingets Finansudvalg er fremsendt en af Landsstyret godkendt 4 årig strategiplan for Hjemmestyrets edb-anvendelse, som Hjemmestyrets edb-afdeling ifølge budgetbidraget udarbejder.
Som nævnt, springer jeg afsnit 9 i betænkningen over. Det vedrører Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tjenestemandsstillinger i Landstingsfinanslov for 1998.
Herefter går jeg så til afsnit 10. Forslag fra landstingsmedlemmer, henvist til behandling under Finanslovsforslag for 1998. Jeg kan oplyse her i den forbindelse, at Finansudvalget er blevet enige om at vi blot nævner forslagets overskrift, og så går til Finansudvalgets indstilling.
Forslag fra Lars Karl Jensen om salg af ubeboede huse, der er istandsat for landskassemidler.
Finansudvalget har fundet, at forslaget bør behandles i Boligudvalget, hvorfor forslaget er blevet henvist dertil.
Forslag fra Mikael Petersen om ændring af kravene i Finansloven, konto 40.05.31, Fritidsvirksomhed.
Finansudvalget indstiller, at forslaget ikke tiltrædes, idet Finansudvalget skal gøre opmærksom på, at der er tale om to konti, som for den enes vedkommende anvendes til lokale formål, mens den anden er til landsdækkende. Finansudvalget mener, at en sammenlægning ikke er hensigtsmæssig, af hensyn til byrde- og opgavefordelingen på området, ligesom en forhøjelse af tilskuddet frygtes at ville medføre manglende styring af midlerne fra kommunernes side.
Forslag fra Niels MátâK om, at husbyggeri ved hjælp af mandetimetilskud i bygder og yderdistrikter omdannes til at være 80/20-byggeri.
Finansudvalget indstiller, at forslaget ikke tiltrædes, idet hvis ordningen ændres som foreslået, vil Hjemmestyrets bevillinger til kommunalt boligbyggeri række til 1/3 færre boliger. Finansudvalget ønsker på baggrund af den generelle boligmangel ikke, at der skal indføres ordninger der begrænser boligbyggeriet.
Forslag fra Niels MátâK om fremrykning af udvidelsen af skolen i Upernavik by.
Finansudvalget indstiller, at forslaget ikke tiltrædes. Finansudvalget skal henlede opmærksomheden på, at Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke udarbejder en generel tilstandsregistrering for hver skole i byerne og bygderne. På denne baggrund forventes det, at udvidelsen af skolen i Upernavik kan begyndes i 1999. Finansudvalget finder, at der findes andre skoler, der trænger til renovering i større grad, og ser derfor ingen grund til at der skal ændres på planerne for udvidelsen af skolen.
Forslag fra Niels MátâK om fremrykning af et bygningsprojekt, nemlig bygning af en ny fritidsklub i Upernavik.
Finansudvalget indstiller, at forslaget ikke tiltrædes. Finansudvalget skal henvise til at det er kommunerne, der er forpligtet til at stille lokaler til rådighed for fritidsklubber, ligesom det er kommunens ansvar, at den gamle fritidsklub ikke er blevet vedligeholdt.
Forslag fra Niels MátâK om udvidelse og reperation af skolen i Upernavik Kujalleq.
Finansudvalget indstiller, at forslaget ikke tiltrædes, idet det allerede indgår i Forslaget til Finanslov 1998. Det er således planlagt, at skolen i Upernavik Kujalleq skal renoveres og ombygges. Et arbejde, der forventes både begyndt og afsluttet i 1998.
Forslag fra Hans Enoksen om ydelse af økonomisk støtte til Peqqissartarfik, helsecentret Allu.
Finansudvalget indstiller, at forslaget ikke tiltrædes. I år er bevillingen blevet forhøjet, som følge af at KFUK gradvist trækker sin støtte ud. Finansudvalget støtter en opretholdelse af Allu, men udvalget ønsker at afvente de konklusionerne, som den hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, der er blevet nedsat af Direktoratet for Sociale anliggender, kommer frem til, før der tages stilling yderligere i sagen.
Forslag fra Hans Enoksen om forbedring af trafikforholdene om vinteren til bygderne i Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq og Sisimiut Kommuner.
Finansudvalget har fundet, at forslaget bør behandles i Trafikudvalget, hvorfor forslaget er blevet henvist dertil.
Forslag fra Anders Andreassen om udbygning af atlantkajen i Tasiilaq.
Finansudvalget indstiller, at forslaget ikke tiltrædes. Udvalget finder på baggrund af sin rejse til Ammassalik Kommune, at kajen er i en acceptabel stand. Udvalget er endvidere blevet orienteret om, at Bygge- og Anlægsstyrelsen vurderer at kajen er i en forsvarlig stand. Der kan være problemer, hvis større skibe besejler havnen. I den anledning skal udvalget henlede opmærksomheden på, at det er blevet oplyst at Bygge- og Anlægsstyrelsen planlægger at besigtige kajen i 1998, hvorefter der vil blive taget stilling til behovet for renovering og eventuelt udbygning. Derefter kan et projekt eventuelt indarbejdes i forslaget til Finanslov for 1999. Finansudvalget ønsker således at afvente dette, før der tages stilling i sagen.
Forslag fra Evald Brønlund om anlæggelse af en mindre kaj til fartøjer i Ittoqqortoormiit.
Finansudvalget indstiller, at forslaget ikke tiltrædes. Finansudvalget er blevet oplyst, at de topografiske forhold samt is- og vanddybdeforholdene ikke tillader etablering af et kajanlæg for direkte anløb. Udvalget er dog blevet orienteret om, at da den eksisterende sænkepontonbro snart er udtjent, bør der findes en mulighed for permanent kajanlæg ved byen, men pramlosning må bibeholdes. Derfor vil et projekt med anlæg af en permanent pramlossebro blive søgt prioriteret i de nærmest kommende år.
Forslag fra Manasse Berthelsen om elevernes mulighed for at optage lån i forbindelse med anskaffelse af computer.
Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes. Finansudvalget finder, at uddannelsesområdet er et af de områder, der bør satses på. Udvalget kan derfor tilslutte sig, at studerende og skoleelever skal have optimale arbejdsbetingelser. Udvalget er blevet orienteret om, at Landsstyret afventer en levevilkårsundersøgelse, hvorunder der forventes stillingtagen til regulering af uddannelsesstøtte og lånemaksimum. Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til at inddrage spørgsmålet om lån til anskaffelse af computere i det videre arbejde. I den forbindelse skal udvalget anbefale, at det skal være muligt, udover det ordinære studielån, at optage et lån til computer, hvor der bør sættes et maksimum for, hvor stort et beløb, der kan lånes ud fra hvad en gennemsnitlig computer koster.
Og endelig forslag fra Anthon Frederiksen om forhøjelse af uddannelsesstøtten.
Finansudvalget indstiller, at forslaget ikke tiltrædes. Finansudvalget mener, at et forslag af denne karakter bør drøftes mellem Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Kirke og elevorganisationerne.
Herefter går jeg over til afsnit 11, Henstillinger fra Finansudvalget.
Henstilling nr. 1.
Kommunerne tages med på råd ved ændringer i de i redegørelsen fremlagte planer for kapacitetstilpasning på Royal Greenland A/S= landanlæg.
Finansudvalget henstiller, at den berørte kommune tages med på råd ved ændringer i de planer, der fremlagdes om de enkelte anlæg i redegørelsen om kapacitetstilpasning på Royal Greenland A/S= landanlæg i forbindelse med Forårssamlingen 1997.
Henstilling nr. 2.
Bloktilskud skal anvendes efter hensigten.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret i forhandlingerne med KANUKOKA gør opmærksom på, at bloktilskud skal anvendes efter hensigten.
Henstilling nr. 3.
Afklaring af Allu’s fremtid.
Finansudvalget henstiller, at Allu’s fremtid afklares hurtigst muligt.
Henstilling nr. 4.
Overskueliggørelse og forenkling af sociale hjælpeordninger.
Finansudvalget henstiller, at der gennemføres en overskueliggørelse og forenkling af de sociale hjælpeordninger med henblik på, at det først og fremmest er de, der er hårdest ramt socialt og økonomisk, der tilgodeses af social hjælp.
Henstilling nr. 5.
Anvendelsen af de midler, der rokeres fra konto 10.10.11 til 40.14.08.
Finansudvalget henstiller, at de midler, der rokeres fra hovedkonto 10.10.11 til hovedkonto 40.14.08, øremærkes til fremme af grønlandsk film og litteratur.
Henstilling nr. 6.
Hovedkonto 50.01.04, Den særlige hjælpefond.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret overtager den initiativtagende rolle ved ydelse af hjælp fra hovedkonto 50.01.04, den særlige hjælpefond, og at Finansudvalget forelægges udbetalinger fra kontoen til godkendelse.
Henstilling nr. 7.
Hovedkonto 50.06.18, Driftsaftale produktionsanlæg.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret tager aftalen om drift af bygdeproduktionsanlæggene op til overvejelse med særlig henblik på, om andre end Royal Greenland skal gives mulighed for at drive anlæg i bygderne, og at tilskuddet til driften fortsat ydes.
Henstilling nr. 8.
Hovedkonto 60.11.30, Sundhedsdistrikter sygehuse.
Finansudvalget henstiller, at der indenfor hovedkonto 60.11.30, Sundhedsdistrikter sygehuse, foretages rokeringer med henblik på, at projektet for sygehuset i Qeqertarsuaq rykkes frem.
Henstilling nr. 9.
Hovedkonto 61.01.21, Miljøteknologi anlæg.
Finansudvalget henstiller, at midlerne under hovedkonto 61.01.21, Miljøteknologi anlæg, først forbruges, når der på baggrund af grundige tekniske vurderinger af både færdige og halvfærdige forbrændingsanlæg i bygderne, er blevet udarbejdet en tilstandsrapport, som anskueliggør de nødvendige tekniske forbedringer på anlæggene.
Henstilling nr. 10.
Turismestatistik.
Finansudvalget henstiller, at Grønlands Statistik løser opgaven med at udarbejde turismestatistik, uden ekstrabevilling, og at de midler der er afsat til formålet under hovedkonto 70.01.02, omposteres i overensstemmelse hermed.
Henstilling nr. 11.
Besvarelse af breve til julemanden.
Finansudvalget henstiller, at de midler der er afsat til besvarelse af breve til julemanden, under hovedkonto 70.12.13, i erhvervsfremmende øjemed flyttes sammen med opgaven, til en af de økonomisk vanskeligt stillede kommuner, der for den afsatte bevilling kan varetage opgaven med at besvare brevene til julemanden.
Henstilling nr. 12, og den sidste,
Formålskonto 30.10, Børn og unge.
Finansudvalget henstiller, at de rokeringer af bevillinger, takstbetalinger og normerede stillinger mellem hovedkontiene i intervallet 30.10.02 til 30.10.28, samt udmøntning af hovedkonto 30.10.99 til de nævnte konti, som Landsstyret bemyndiges til i en tekstanmærkning, det er ændringsforslag nr. 78, forelægges Finansudvalget til godkendelse.
Jeg går over til afsnit 12 i betænkningen, Revideret oversigt over Landskassens økonomi.
Under forudsætning af landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresultatet i 1998 blive forbedret med 60,378 mio. kr., i forhold til landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov for 1998, som det blev fremsat for landstinget den 30. september 1997. Det betyder, at der herefter budgetteres med et drifts-, anlægs- og udlånsunderskud i 1998 på 84,968 mio. kr.
I budgetoverslagsårene 1999, 2000 og 2001 indebærer Finansudvalgets indstillinger en forbedring af DAU-resultatet med 91,1 mio. kr. i 1999, 82 mio. kr. i 2000 samt 55,8 mio kr. i 2001.
Det budgetterede drifts-, anlægs- og udlånsoverskud vil herefter være på: 49,6 mio. kr. i 1999, 93,0 mio. kr. i 2000 og 56,2 mio. kr. i 2001.
Det sidste afsnit er afsnit 13, Bilag 1, 2 og 3.
Forslaget til Landstingsfinanslov for 1998, således som det indstilles af Finansudvalget til Landstingets vedtagelse ved 2. behandlingen, fremgår af vedlagte bilag 1, 2 og 3.
Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til 3. behandling.
Finansudvalget har følgende medlemmer:
Laannguaq Lynge, Siumut, formand,
Knud Sørensen, Atassut, suppleant for Peter Ostermann, der har deltaget i de sidste møder fra Atassut,
Lars Karl Jensen, Siumut,
Anders Nilsson, Atassut, og ved underskrivningen af denne betænkning
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, på vegne af Josef Motzfeldt, som suppleant for denne.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
På landsstyrets vegne vil jeg hermed takke for Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af Forslag til Landstingsfinanslov for 1998.
Ved 1. behandlingen af forslaget fremsatte Landsstyret som bekendt en hensigtserklæring om en udgiftspolitisk stramning. Denne udgiftspolitiske ændring var også varslet i Landsstyreformandens åbningstale og fremgik af det fornyede aftalegrundlag mellem landsstyrekoalitionens parter.
I overensstemmelse hermed har Landsstyret udarbejdet ændringsforslag til 2. behandlingen, så underskuddet i 1998 nedbringes mærkbart, og sådan at der tilvejebringes et overskud i 1999 og følgende år. Ændringsforslagene imødekommer dermed Finansudvalgets tidligere henstilling om overskud i 1999 og årene fremover.
Underskuddet i 1998 udgør ca. 85 mio. kr. Dette underskud skal ses på baggrund af det ekstraordinære høje anlægsniveau primært som følge af byggeriet af de regionale landingsbaner.
Med baggrund i Landskassens nuværende likviditetsbeholdning og overskuddene i de foregående år må et midlertidigt underskud af denne størrelsesorden anses for forsvarligt. Jeg skal imidlertid bemærke, at Landsstyret prioriterer en holdbar udgiftspolitisk linie, der tilvejebringer et passende sikkerhedsnet under landskassen højt i de kommende år.
Det er med tilfredshed, at jeg på landsstyrets vegne kan konstatere, at Finansudvalget generelt tilslutter sig denne udgiftspolitiske linie, og at Finansudvalget tilslutter sig hovedparten af de konkrete ændringsforslag landsstyret har fremlagt til denne 2. behandling.
Finansudvalgets betænkning indeholder i øvrigt en lang række henstillinger, konkrete projektforslag og anmodninger om yderligere oplysninger. De vil indgå i det videre arbejde. Men som følge af den korte tid landsstyret har haft siden modtagelsen af betænkningen, har det ikke været muligt at forholde sig til alle enkeltelementer til i dag.
For så vidt angår Finansudvalgets særlige henstillinger, som er nævnt i afsnit 11 i betænkningen, vil Landsstyret fremkomme med en samlet tilbagemelding til Finansudvalget inden forårssamlingen 1998.
Finansudvalget har fremsat egne ændringsforslag om Hjemmestyrets edb-afdeling, om Paarisa, om handicapområdet og om terminalbygningen i Kangerlussuaq.
Jeg vil nu redegøre for Landsstyrets holdning til disse forslag.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen til Hjemmestyrets edb-afdeling fastfryses og først frigives, når Finansudvalget forelægges en strategiplan som anført i Budgetbidraget. Forslaget er fremsendt som et ændringsforslag til tekstanmærkning.
Den omtalte strategiplan for Hjemmestyrets edb-anvendelse indgår som et element i edb-handlingsplanen for 1998. Overskrifterne til handlingsplanen er tidligere fremsendt til Finansudvalget fra Landsstyreformanden. Den egentlige edb-strategiplan vil blive udarbejdet i løbet af første halvår af 1998 og derefter sendt til orientering i Finansudvalget.
Hjemmestyrets edb-afdeling varetager en lang række løbende drifts- og anlægsopgaver. Derfor vil det ikke være hensigtsmæssigt med en tekstanmærkning, der indebærer en risiko for, at opgaveløsningen midlertidig sættes helt i stå. Landsstyret kan på denne baggrund ikke tilslutte sig Finansudvalgets forslag til tekstanmærkning vedrørende Hjemmestyrets edb-afdeling.
Finansudvalget er også fremkommet med et ændringsforslag, der indebærer, at Landsstyrets forslag om en besparelse på Paarisa på 350.000 kr. i 1998 og følgende år annulleres. Landsstyret kan tilslutte sig Finansudvalgets ændringsforslag vedrørende Paarisa.
Herudover fremsætter Finansudvalget forslag om, at handicapområdet friholdes for en del af den begrænsning i udgiftsvæksten, som Landsstyret har fremsat forslag om til 2. behandlingen. Finansudvalget foreslår, at den del af besparelserne der vedrører feriefrirejser ikke udmøntes, og at der fremsættes et ændringsforslag, hvor disse midler tilbageføres.
Finansudvalget har imidlertid ikke fremsendt et konkret ændringsforslag på handicapområdet. Landsstyret skal derfor opfordre Finansudvalget til at fremkomme med et konkret budgetbidrag til 3. behandlingen af Forslag til Finanslov. Landsstyret vil herefter kunne støtte forslag om, at feriefrirejserne på handicapområdet bibeholdes.
Finansudvalget er endelig fremkommet med et ændringsforslag om annullering af budgettet til terminalbyggeriet i Kangerlussuaq samt og et garageanlæg i Narsarsuaq. Også på dette område har Landsstyret forståelse for Finansudvalgets forslag. Men hvis en nærmere vurdering viser, at der er et påtrængende behov for at gennemføre en mindre del af disse projekter, agter Landsstyret at rejse spørgsmålet igen ved udarbejdelsen af Forslag til Finanslov 1999. Dermed kan Landsstyret tilslutte sig Finansudvalget forslag.
Besparelsen ved at opgive disse anlæg vil dels medgå til at finansiere visse ændringsforslag, der vil blive fremsat til 3. behandlingen dels til at forøge overskuddet i 1999 og 2000. Jeg skal også udtale, at Landsstyret har til hensigt, at fremkomme med enkelte ændringsforslag til 3. behandlingen bl.a. i forlængelse af debatten her ved 2. behandlingen.
Med disse bemærkninger vil jeg takke Finansudvalget for sin støtte til hovedlinierne i Landsstyrets udgiftspolitik og overlade ændringsforslagene til Landstingets behandling.
Og vi går nu videre til partiernes ordførere.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut.
Med henvisning til vores bemærkninger fra Siumut ved 1. behandlingen af nærværende budgetforslag konstaterer vi fra Siumut med glæde, at Landsstyret har gjort vores bemærkninger gældende overfor Finansudvalget, og at Finansudvalget har behandlet nogle af vores bemærkninger i sin betænkning.
Idet vi i Siumut i princippet går ind for Finansudvalget betænkning og Landsstyrets forslag til ændring i budgettet, skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger til nogle enkelte punkter.
For inden vi fremkommer med vores bemærkninger til budgetforslagets enkelte dele skal vi indledningsvis lykønske Landsstyret og KANUKOKA med deres gode resultat i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi, og vi skal fra Siumut udtrykke forhåbninger om, at de økonomiske midler der følger med forhandlingsresultatet vil blive anvendt til gavn for befolkningens servicering fra kommunerne.
Fra Siumut skal vi nok engang påpege, at planlægningen af edb-udviklingen ifølge vores opfattelse går i alt for langsomt tempo. Da vi ved forårssamlingen udtalte os om lovgivningen på dataområdet lagde vi ved samme lejlighed vægt på realiseringen af dette initiativ. Ved vores medvirken med Finansudvalgets arbejde har vi lagt mærke til, at der på dette område kun er opnået meget ringe resultater.
Vi er enige med Finansudvalget i, at det er betænkeligt, at give bevilling til edb-afdelingens planer som ikke engang er blevet fremlagt. Derfor mener vi i Siumut, at forøgelsen af antallet af personale må afvente den endelige udformning af edb-informationsplanen samt hvilke systemer man agter at anvende.
Samtidig skal vi fra Siumut understrege, at vi ligger vægt på hurtig gennemførelse af edb-informationssystemet til kysten. Og fra Siumut skal vi indstille, at forinden gennemførelsen af planerne forhører si KANUKOKA om deres erfaringer samt forhører sig om TELE=s muligheder for medvirken i gennemførelsen af planerne, og her må indgå forhandlinger om den økonomiske side af sagen.
I forbindelse med ændringsforslaget om el- og vandforsyningen til bygderne samt renovering af eksisterende anlæg på disse områder foreslås bevillingerne overført til Nukissiorfitt fra Økonomidirektoratet. Denne overførsel finder vi fra Siumut naturligt, således at Nukissiorfitt på tæt hold kan følge med i prioriteringen af opgaverne.
Vandforsyningsproblemerne i Nanortalik bliver bragt på banen igen. I denne forbindelse skal vi forespørge om den tidligere bevilling vedtaget ved forårssamlingen i 1996 var utilstrækkelig ? Og vi skal indstille at vandforsyningsproblemerne i Nanortalik bliver løst inden sælkødsproduktionen opstartes.
I forbindelse med forslaget om reduktion af social budgetterne i forhold til det oprindelig forslag forstår vi fra Siumut, at dette ikke indebære reduktion af bevillingerne i forhold til de gældende love og regler.
Fra Siumut mener vi at man skal henholde sig til gældende lovregler idet konsekvenserne af Socialreformkommissionens betænkning vil blive medtaget i forbindelse med realiseringen af forslagene i betænkningen.
I og med at vi fra Siumut kan erklære os enig med Landsstyret om stramning i administrationen skal vi fra Siumut udtale at vi ligger vægt på, at kommunerne servicerer deres borgere ud fra ensartede regler. Når dette er sagt skal vi fra Siumut påpege, at vi finder det som en skævhed, at førtidspension gives på livstid.
Vi har medborgere i blandt os som ganske vist har fået førtidspension, men som i følge gældende lovregler bliver fastlåst til førtidspension i resten af deres levetid selvom de i mellemtiden er blevet raske nok til at genoptage deres arbejde takket været god lægebehandling.
Siumut mener, at man i forbindelse med revision af love, forordninger og lovregler i kølvandet på Socialreformkommissionens betænkning må rette op på sådanne og andre skævheder på socialområdet.
Hjemtagelse af psykisk og psykisk handicappede grønlændere placeret i Danmark har vi endnu ikke mulighed for. Derfor ligger Siumut vægt på, at disse skal have mulighed for, at besøge deres familier i Grønland eller deres familier skal have mulighed for at besøge dem i Danmark.
Derfor går Siumut ind for Landsstyrets forslag om øgede bevillinger til dette formål som en hensigtsmæssig foranstaltning og anbefaler at forslaget vedtages.
Siumut er glad for Landsstyrets initiativ til renovering af de meget nedslidte skolebygninger på kysten gennem bevillinger på dette område. Ikke mindst er vi glade for at der afsættes midler til kollegiefaciliteter til de central erhvervsuddannelse gennem leje af værelser og familieboliger hos det offentlige, idet vi fra Siumut allerede ved 1. behandlingen af nærværende forslag har påpeget disse problemer som et væsentligt problem.
Derfor regner vi med, at leje af værelser og lejligheder vil bevirke øget tilgang til uddannelserne.
Fra Siumut skal vi imidlertid ikke undlade at komme med en bemærkning om, at vi har lagt mærke til det betydelige frafald blandt uddannelsessøgende sådan som det fremlægges i statistikken. Vi støtter derfor fra Siumut udvalgets ønske om en Landstings redegørelse om grundene til frafaldet fra de forskellige uddannelser.
Skolebestyrelsesordningen er ny, og som de ansvarlige på området vil være mennesker der har deres daglige dont andet sted, så er vi fra Siumut enig i, at der skabes grundlag for regulering af tabt arbejdsfortjeneste, og vi ligger vægt på, at der arrangeres kursus for de nye skolebestyrelser og vi er glad for, at Landsstyret planlægger denne kursusvirksomhed snarest muligt.
Siumut mener, at det er naturligt at give øgede bevillinger til forøgelser af oplæg af grønlandsk sprogede bøger og mener at de svagtseendes, de blindes og på andre måder handicappedes muligheder for at få gavn af den grønlandske litteratur er for ringe idag.
I den sammenhæng indstiller vi at Landsstyret yder større bevilling til Landsbiblioteket med henblik på, at give de forannævnte befolkningsgrupper bedre mulighed for at anskaffe sig bånd de kan høre på, og dette kan gennemføres i forbindelse med TB 1 i forbindelse med forårssamlingen.
Fra Siumut har vi gode forhåbninger til formålet med at gøre Great Greenland rentabel, men vi skal fra Siumut bemærke, at fangerfamiliernes private økonomi fortsat hænger nøje sammen med salg af sælskind. Og derfor skal vi fra Siumut gøre gældende at Landsstyret baner vejen for forøgelse af bevillingen til indhandlingstilskud såfremt det skulle vise sig at bevillingen ikke strækker til.
Vi støtter bevillingen til erhvervsudvikling i yderdistrikterne nemlig Avernarsuaq, Ittoqqortroormiit og Tasilak, og vi skal fra Siumut ønske orientering om forsøgsfiskeriet efter hellefisk i Savisik-området, og hvordan man agter at komme videre på dette område.
Gennem flere år har vi drøftet, at julemandens hjemsted er Grønland, og vi har sågar allieret os med kendte personer for at overbevise omverdenen om, at det er sandt. Og derfor har vi fra Siumut god forståelse for befolkningen reaktion i forbindelse med planerne om omlæggelse af Santa Claus og Greenland Foundation som led i besparelsesrunden.
Men vi ligger vægt på fra Siumut, at Landsstyret i sin redegørelse siger, at de forelagte planer ikke vil medføre at Julemandens brevkommunikation fra alle lande vil ophøre. Det er vigtigt at glæden for Julemanden, og børnenes forventning om at få brev fra Julemanden ikke slukkes i børnenes verden.
Derfor vil vi indstille, at Landsstyret udarbejder et nyt forslag vedr. Santa Claus og Greenland Foundation til 3. behandling ved dette punkt.
Med hensyn til anlægsprojekter vil vi fra Siumut bede Landsstyret om i den nærmeste tid at starte projekteringen af de af Landstinget fremsatte målsætninger om etablering af minihaller i Atamik, Kangaatsiaq og Upernavik for derved at sikre en god implementering af disse.
Til sidst vil vi udtale at vi støtter Finansudvalgets indstillinger om hvorledes en række medlemsforslag skal behandles og vi vil dertil tilføje, at med hensyn til forslaget om øget støtte til studerendes køb af computere mener vi at relevante udvalg, hvilke er Kultur- og Uddannelsesudvalget bør behandle dette forslag, og at forslaget tages op til debat i forbindelse med fremlæggelsen for Landstingets af resultaterne vedrørende den kommende levevilkårsvilkårsundersøgelse.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os fra Siumut finanslovsforslaget ved nærværende 2. behandling og skal indstille, at forslaget overgives til fornyet behandling i Finansudvalget for inden 3. behandlingen i denne sal.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut.
Hvordan kan man først fremlægge en Finanslov med et budgetteret underskud på 145 mio. kr., og derefter fremlægge et ændringsforslag der formindsker underskuddet til 85 mio. kr. ? Det er et rimeligt spørgsmål der kræver en god forklaring, og den kommer så her.
Grønlands økonomi er god. Med det udgiftsniveau vi har lagt, med den kassebeholdning kan vi godt vælge at bruge lidt mere det ene år, hvis vi så bare husker at bruge lidt mindre det næste eller de efterfølgende år.
Det forrige Landsstyre lagde op til at bruge lidt mere i 1998, og tilsvarende mindre de efterfølgende år. Det siddende Landsstyre har valgt et mere jævn forbrug. Bl.a. ud fra et ønske om at undgå overophedning og ud fra en mere forsigtig vurdering af hvad der er praktisk gennemførlig på anlægssiden.
På Finansloven er udgifterne og indtægterne blandet sammen i noget der ligner en stor forvirring. Men vi kan godt dele udgifterne op i anlægsudgifter og driftsudgifter. Anlægsudgifterne er de ting vi anskaffer i fællesskab: Skole, sygehuse, havne og vej o.s.v. Driftsudgifterne det er til de ting vi gør i fællesskab: Underviser i skolerne, behandler i sygehusene eller elværkerne o.s.v.
Anlægsudgifterne er vi almindeligvis ikke så bange for, fordi det drejer sig om varige værdier. Driftsudgifterne er vi mere nervøse for, fordi der er tale om et varigt fælles forbrug der i al tid fremover skal betales via skatter, bloktilskud og afgifter.
Men så enkelt kan man ikke fremstille tingene, en anlægsudgift er ikke nødvendigvis fornuftig fordi anskaffelsen er langtidsholdbar. Er det f.eks. fornuftig at bygge en terminalbygning i Kangerlussuaq til 52 mio. kr. Det mener Finansudvalget ikke umiddelbart, og det synspunkt støtter vi i Atassut. Det indstilles, at ansøgningen ikke imødekommes, pengene spares og forbedre DAU-resultatet indtil vi i fællesskab finder ud af, hvilke af vores mange påtrængende behov vi kan tilgode se med de 52 mio. kr.
Vi skal ikke bare tænke os godt om når vi bevilger penge til anlæg, vi skal også have et ordentligt beslutningsgrundlag. Vi skal vide ret præcis hvad vi får for pengene. Det er derfor at Finansudvalget har blokeret ansøgningen fra den interne afdeling indtil der foreligger en aftalt 4-årig strategiplan.
Den interne edb-afdeling skal arbejde efter de retningslinier der udstikkes af Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation i samråd med den planlagt IT-institution. Og ås skal den interne edb-afdeling arbejde som serviceorgan for de forskellige direktorater og imødekomme af deres behov for implementering af edb-systemer.
Alt det skal nedfældes i en godkendt strategiplan, og den strategiplan vil vi godt se udarbejdet før Landstinget kan vurdere en bevillingsansøgning.
Driftsudgifterne kan også opdeles i flere grupper. I de sidste år har vi bevilget flere og flere penge til beskæftigelsesfremme, det ligner en ren udgift, men det er det faktisk ikke. Den del af beskæftigelsespengene der går til renovering vil senere aflaste behovet for anlægsbevillingerne: En skole, en vej eller kajanlæg der renoveres og vedligeholdes har en længere brugstid end et anlæg der bare slides til det skal buldoses væk.
Og merbevillinger til beskæftigelsesfremme giver lettelser i de kommunale sociale budgetter og de generer i et vis omfang øgede indtægter i Landskassen og i kommunerne i form af skatter og afgifter.
Sådan som vores økonomi er skruet sammen skal vi efter Atassut=s opfattelse bruge så mange penge som realistisk mulig til anlæg og renovering og beskæftigelsesfremme. Den øvrige grænser skal sætte af hvad vi ren faktisk kan gennemføre. Folk skal ikke gå ledige, hvis der er fornuftige opgaver som kan løses.
Det er derfor nødvendigt region for region, kommune for kommune og by for by og bygd for bygd, at vurdere de forskellige behov og maksimere indsatsen. Og alt dette skal ske i et fornuftig samarbejde med kommunerne.
Men ellers er den største del af driftsudgifterne lovbundet udgifter. Det er udgifter til børnepasning, udgifter til undervisning og uddannelse, socialforsorg, aldersrente, boligsikring m.v.
Disse store udgiftsposter kan vi ikke gøre ret meget ved, og skal heller ikke gøre det. Der er tale om, at flytte penge fra de stærke til de svage grupper i samfundet, og det vil hovedsageligt sige fra de erhvervsaktive til dem der ikke er blevet erhvervsaktive endnu og dem der af forskellige grunde ikke kan klare et arbejde og til vores ældre medborgere der har været erhvervsaktive. Vi er alle i en periode af vores liv modtagere i dette system. Derefter bliver de fleste af os bidragsydere, og de af os der lever længere nok bliver igen modtagere.
De lovbundne udgifter skal løbende kikkes efter ikke for at skære ned i forhold til dem der har behov, men for at sikre at ydelserne ikke rammer så bredt, at de også ydes til grupper der ikke har behov.
Her kunne man nævne de massive tilskud til nedsættelse af husleje og forbedring af boligstøtten. Tilskuddene gives i vidt omfang uden skelen til de enkeltes familier økonomiske formåen. Efterhånden som Socialreformkommissionens anbefalinger føres ud i livet vil nogle af disse skævheder bliver rettet ud.
Men det er nødvendigt tilstadighed, at være vågne overfor problemet, og sikre, at der kun flyttes penge fra de stærke til de svage, så vi ikke ende med at bare flytte fra alle til alle.
Finansloven er også et forsøg på at forudsige indtægter og udgifter. Det gælder specielt de lovbundne udgifter, at der er tale om kvalificeret skøn over de forventede udgifter. Når Atassut og Siumut i Finansudvalget anbefaler en stabilisering af udgifterne til de handicappede, hvor Inuit Ataqatigiit med en mindretalsudtalelse vil have bevillingen sat i vejret, så er der ikke mellem partierne tale om uenighed om målet, nemlig at de handicappede skal have deres problem løst indenfor de rammer der er fastsat i lovgivningen.
Der er kun uenighed om hvor store udgifter uenigheden vil medføre. Atassut stoler på den faglige vurdering af Socialdirektoratet og skulle den vurdering være forkert så forventer vi en tillægsbevilling for udgifterne er netop lovbundne.
Med sin mindretalsudtalelse sætter Inuit Ataqatigiit spørgsmålstegn ved den faglige vurdering af udgiftsbehovene. Det er partiet naturligvis i sin gode ret til at gøre, og mere kan der ikke ligges idet.
Med disse bemærkninger anbefaler Atassut, at Finansudvalgets betænkning godkendes og at forslaget til Finanslov overgår til 3. behandlingen i den fremlagte form.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Forinden jeg går videre med Inuit Ataqatigiits bemærkninger til Finansudvalgets betænkning vil jeg lige komme med nogle bemærkninger til Landsstyremedlemmets besvarelse, og det har vi modtaget det er først kommet her til salen, og det er ikke noget nyt, derfor vil jeg når Finansloven som må betegnes som den vigtigste lov i landstingsarbejde, så må det arbejde som skal behandles i samarbejde mellem Landsting og Landsstyret, og derfor er det meget vigtigt at forstå, at det ser ud som om, at det er Landsstyrets enighed med Finansudvalget der her bliver fremlagt.
Men det vigtigste her er Landstingets indstillinger til Landsstyret, at man ikke vil kommentere dette, og at det først vil blive taget stilling til i forårssamlingen.
Denne lov vil allersenest blive godkendt den 31. oktober 1998 og Landstinget kan ikke godkende om denne landstingslov bliver vedtaget eller godkendt, og her vil jeg gerne indstille til, at de Finansudvalgets henstillinger som jeg mener vedrører Landsstyret og Landstinget skal godkende det vedrører afklaring af Aslut fremtid, overskueliggørelse og forenkling af sociale hjælpeordninger, således at de hårdest socialt ramte og økonomisk bliver tilgodeset, og at man bruger 1,5 mio. kr. til forøgelse af Landsstyremedlemmet repræsentationskonto, at disse rokeres til fremme af grønlandsk film og litteratur som det bliver henstillet fra Finansudvalget.
Den særlige hjælpefond, og at Landsstyrets tager en stilling til dette før loven bliver vedtaget, driftsaftale vedr. produktionsanlæg der vedrører aftalen mellem Royal Greenland og som Landsstyret bør tage stilling til fordi den grundlæggende aftale som er gældende idag udløber i 1997 og skal erstattes med et nyt.
At projektet for sygehuset i Qeqertarsuaq rykkes frem og at det først sker i år 2000. Finansudvalget henstiller ud fra et stort behov, at projektet rykkes frem og det bør Landsstyret tage stilling til.
Miljøteknologi som vedrører forbrændingsanlæg i bygderne som Landsstyret bør tage stilling til, og derfor mener at IA her til 3. behandlingen skal Landsstyret have taget stillingtagen til, og det mener vi at der er behov fort her.
Efter at have sagt dette vil jeg her fremlægge Inuit Ataqatigiits bemærkninger til betænkningen.
Som tidligere bebudet fra Landsstyret fra 1. behandling af dette punkt, og som er til 2. behandling er der sket en reducering på op til 65 mio. kr. i Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov for 1998. På den måde vil dele af forslaget Finanslov på 65 mio. kr. behandles kun 2 gange i denne samling.
Denne fremgangsmåde, som var anvendt under udarbejdelsen af Landstingstillægsbevillingslov 1 under forårssamlingen i 1997, har været kraftigt påpeget af Inuit Ataqatigiit. Netop på det tidspunkt fremkom Landsstyret med et forslag under 3. behandlingen om ændring på 41 mio. kr.
Men her til 2. behandlingen af forslag til Finanslov i dag fremkommer Landsstyret med en så stor reduktion siden 1. behandlingen, og det har vi måtte være med til at godkende med en særskilt forståelse fra Finansudvalget.
Landsstyrekoalitionen har været under en rokering, og Landsstyrekoationen i forbindelse med deres første forslag til Finanslov har ubegrundet påstået, at der sker en stor fremgang i økonomien, men det ser nu ud til, at de er ved at fatte at dets hidtige opfattelse ikke bunder i virkeligheden, og det er godt. Til 2. behandlingen idag tager Landsstyret til mål i deres forslag, at de afsatte midler til drift og byggeri ikke ændres i forhold til forholdene idag.
Idet vi i Inuit Ataqatigiit i de seneste to år har erindret om dette uden at blive hørt, er vi idag tilfredse med, at forståelsen er på vej.
Derfor håber Inuit Ataqatigiit, at denne tendens til forståelse anvendes til ændring i fremgangsmåden i Landstinget, som efterhånden er ved at blive en kutyme. Måden ville reducere ens i alle områder, er at søge den letteste løsning, og det må betegnes som at flygte fra hvervet i Landstinget for at prioritere, som hr en stor betydning for arbejdet som folkevalgt.
Vi har med tilfredshed lagt mærke til, at Inuit Ataqatigiit’s bemærkninger under 1. behandlingen har været hørt af Finansudvalget og Landsstyret.
I.f.m. påstanden om de stigende bygge- og renoveringspriser p.b.a. den stigende aktivitet i byggeriet, bør man være meget opmærksomme på, at de store byggevirksomheder efterhånden har fået større prioritet. I.f.m. byggelicitationer bør kommunerne, Hjemmestyret og Hjemmestyrets virksomheder i kraft af, at det er dem, der er de største bygherrer udnytte deres største indflydelse ved fastsættelsen af byggepriserne.
Af de mindre regionale mestre berettiget har svært ved at forstå denne tendens, de mestre, der har vist, at de kan klare opgaverne, er til at forstå, idet de oplever enten at blive tilsidesat eller overhovedet ikke får opgaver, når de offentlige udbyder licitation.
I forbindelse med herværende omtale af anlægsområdet, vil vi ikke undlade at komme med vore bemærkninger til et nyt byggesystem med betegnelsen SIKU-blok. Systemet er efter seriøs udvikling godkendt af Danmarks Teknologiske Institut, men dette lader såvel Landsstyret som INI /S fortsat hånt om.
I løbet af det sidste års tid er der udarbejdet to rapporter om systemet udarbejdet af Landsstyreområdet og INI A/S. Rapporterne er udarbejdet helt udenom og uden i det mindste af frekventere initiativtageren af systemet. Rapporterne er end ikke tilsendt til initiaitvtageren, men er tilsendt personer eller virksomheder, som umiddelbart ikke kan siges at være part i sagen. Prøvehuse opført efter systemet er ikke testet af Landsstyreområdet eller INI A/S.
Men systemet er fortsat under udvikling af ophavsmanden bl.a. med sigte på, at gøre det mere rationel og billigere, ved f.eks. at gøre de hidtil benyttede blokke mindre.
Derfor skal Inuit Ataqatigiit venligst men bestemt anmode Landsstyret om fortsat at følge systemets videre udvikling. Ved eventuel beslutning om systematisk udnyttelse af systemet, er Inuit Ataqatigiit rede til, at initiativet tilgodeses ved igangsætter tilskud.
I løbet af det sidste år, gennem tilslutning fra Landsstyre og Landsting, har man afsat midler til fremme af erhvervsformål i Amassalik og Ittoqqortoormiit. Dette sker lige før valget til kommunalbestyrelserne og bygdebestyrelserne i foråret.
Om det så kun er valgflæsk, foreligger der ikke idag håndgribelige beviser for gennemførelse af dette projekt, og det er begrundet efterlyst af Finansudvalget. Med henvisning til Inuit Ataqatigiits tidligere fremsatte forslag om finansiering til fremme af erhvervsformål i de nævnte kommuner, vil vi indgående anmode Landsstyret om at være lydhør overfor og realisere Finansudvalgets påpegning og indstilling om at oprette en skole til turismeuddannelser i Amassalik.
Idet Landsstyret ikke gør noget ved Finansudvalgets velvillige opfordring om at løse det alvorlige problem omkring vandforsyningen i Nanortalik, vurderer Inuit Ataqatigiit hermed som et godt resultat, at det samlede Finansudvalg valgte at gøre løsningen af problemet til et krav, og ikke længere som en opfordring udmøntet udfra en betænkning.
Med henblik på oprettelse af en større produktion af sælkød i år og til næste år, har Landstinget allerede afsat midler. Det samlede Finansudvalg har taget initiativ til placering af et produktionsanlæg i Nanortalik til en eventuel produktion af sælkød til eksport. Med henblik på at opretholde de tidligere initiativer hertil, og med hensyn til udsigten til at realisere projektet er lige om døren, bør man ikke frafalde projektet p.g.a. problemer omkring vandforsyningen i Nanortalik. Og i.f.m. tilpasning af Royal Greenlands fabrikker og ressourcer og kapacitet i foråret, var produktionsanlægget i Nanortalik ikke taget med under Landstingets tilsagn om finansiering på 269 mio. kr. i de næste fem år.
Såfremt det lykkes med en eksport af kød af sæler, som fanges mange af på andre steder i kysten, mener Inuit Ataqatigiit, at det vil være på sin plads også at opstarte produktion i andre dele af Grønland, og at det kan gavne befolkningens sociale liv. Vi vil anmode om allerede på nuværende tidspunkt at overveje en eventuel samarbejde med eksisterende producenter af havpattedyrkød, såsom Sisimiut Food og Arsuk Fishing.
Idet der er en god forventning om en eventuel produktion i Nanortalik har befolkningen der sammen med deres folkevalgte formuleret et fornuftigt forslag om at gøre det gamle sygehus til et uddannelsessted af unge. Landsstyret bør finde midler på 3. mio. kr. som ikke kan anses som alverden i forhold til det gode formål til Finanslovsforslagets 3. behandling.
Disse midler, som er nødvendige til formålet kan sammenlignes med de midler, som Landsstyrekoalitionen ynder at godkende, når de skal købe hus på over 2 mio. kr. til et Landsstyremedlem.
Det bliver gentagne gange sagt i Landstinget at Hjemmestyrets planer i de enkelte byer bør tilrettelægges sammen med myndigheden i de respektive byer, og i den forbindelse bør Landsstyret huske på, at dette kan realiseres eksemplarisk gennem projektet i Narnortalik.
Hjemmestyret er igang med at tilrettelægge udviklingen af produktionen, og Inuit Ataqatigiit støtter fuldtud Nanortaliks kommunalbestyrelses ønske om at få bragt vandforsyningsproblemet i orden, ligesom vi vil anmode om at forstå den konkrete plan om at udnytte det gamle sygehus til at uddanne unge til bl.a. produktion af råvarer til eksport, således de kan få den uddannelse, der er nødvendige forud for opstart af produktionen.
Det gælder også vore udtalelser, som er blevet tilsluttet af Finansudvalget omkring 1. behandlingen af de 70 uanvendte boliger i Paamiut.
I.f.m. 3. behandlingen af Finanslovsforslaget for 1996 indstillede Finansudvalget overfor Landsstyret gennem en betænkning, at tage særskilt skridt til omstændighederne i Paamiut. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit venligst anbefale, at Landsstyret skal være lydhør overfor vore bemærkninger om at åbne en filial i Paamiut til et af de eksisterende uddannelser, som Finansudvalget har støttet.
Denne indstilling fra Finansudvalget for 2 år siden, burde være grundlag for oprettelse af et nært samarbejde med kommunalbestyrelsen i Paamiut. Derfor i.f.m. behandlingen af Tillægsbevillingslov 2 for 1997 finder vi det beklageligt, at Landsstyremedlemmet for Økonomi udtalte, at tanken om at etablere et uddannelsessted ikke er realisabel p.g.a., at der først skal bevilges mange millioner kroner til undervisningslokaler. Denne udtalelse afspejler manglende vilje til at løse problemer. Men det er glædeligt, at Finansudvalget ikke har ladet sig slå ud af denne argumentation.
Nå vi gør status med fiskeriet, er det helt blottet, at det er på tide at overgå til andre fiskerimåder for at udnytte ressourcer, som i dag ikke produceres. Heri ville man først udvikle krabbefiskeriet. Det er i en forbindelse nødvendigt, at initiativerne bliver koordineret. Royal Greenland bør i sine planer om at udvikle indhandlingsområdet have et nært samarbejde med kommunerne og folk med forsøgsfiskeri at gøre. Men dette er ikke nok. Hvis de allerede afsatte midler og de kommende midler skal have en effektiv virkning, har Finansudvalget konkret peget på, at fiskeriflåden må følge med. Vi gå fuldstændig ind for udvalgets påpegelse om, at man må afsætte flere midler til formålet gennem ESU.
Tilskud til boligområdet, boligsikring og boligbørnebidrag, som finansieres af kommunerne og Hjemmestyret på op til 90 mio. kr. årligt, bør samles og anvendes til de mest trængende, og det har vi udtalt tidligere, og denne udtalelse er blevet anmodet om at blive realiseret af det samlede Finansudvalg, og som senere er støttet af Socialreformkommissionen, er endnu engang erindret overfor Landsstyret af Finansudvalget. Denne tilsidesættelse fra Landsstyret af den samlede Landstings indstilling, kan ikke accepteres af Inuit Ataqatigiit.
Det er helt nødvendigt at have en effektiv ordning overfor de mest trængende af sociale tilskud. Idet der er behov for hævelser af indtægtsgrænsen på 128.000 kr. årligt for at opnå boligsikring, har den tidligere Socialreformkommission påpeget. De fleste af de mindre bemidlede og modtagere af alderspension har brug for sådan en ordning. I dag deler Hjemmestyret og kommunerne denne boligsikring på henholdsvis 40 % og 60 %, og i.f.m. anmodning om at få dette bragt iorden, bør Landsstyret indgå forhandling med KANUKOKA.
Som følge af, at flere familier opnår fuld boligsikring, bør man afværge den økonomiske tryk hos mange af kommunerne.
Hvis vi skal gøre turismen til en større indtægtskilde til flere regioner, er det nødvendigt med en beflyvning til og fra Grønland, som rejsebureauerne og turismeselskaberne kan regne med. Når trafikforholdene i Avarnersuaq og Sydgrønland er så ustabile som i dag, vil man ikke være i stand til at udvikle turismen i de nævnte regioner, idet dette ikke appellerer til en større investering, og som følge heraf vil et nyt erhvervsudviklingsselskab køre skævt til hver en tid.
Selvom befolkningstallet ikke er høj i Grønland, mangler vi ikke stof til læsning fra vore forfattere og digtere, og det er aldeles en del af vores sprogressourcer. Da der er et stort behov for økonomisk indsprøjtning til udgivelse af grønlandske bøger, er Inuit Ataqatigiit aktiv grundlag for, at Finansudvalget anbefalede dette, overfor Landsstyret. Idet der er meget behov for udbygning af antallet af bånd, som er indspillet til oplæsning af bøger for synsbesværede, blev det igen bekræftet, da en af lokalafdelingerne i SIK for nogle dage siden fremkom med et forslag under SIK=s kongres.
Atuakkiorfik, som er den største organ af udgivelse af grønlandsk bøger, har alvorlige økonomiske vanskeligheder, og det kan læses i AG, der i sit indlæg om registrering af aktieselskaber skrev, at Atuakkiorfik har måtte anvende de fleste af sine midler til dækning af underskud. Man bør vurdere, at Atuakkiorfik har en stor betydning for vores kultur, og Landsstyret bør komme til forståelse med Atuakkiorfiks ledelse om en drift uden økonomiske skavanker.
Vi finder det beklageligt i Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret har taget stilling til, ikke at udvikle Udenrigskontoret i de kommende budgetår. Derfor er vi glade for, at udvalget var kommet ind for vore krav om, at Landsstyret tager initiativ til, at den danske regering skal medfinansiere det omtalte område.
Inuit Ataqatigiit tilslutter sig Finansudvalgets stillingtagen til udbygning af de eksisterende lufthavne. Men netop for herefter at undgå stilstand eller unødige udskydelser i overgangsperioden, hvor Landsstyret taler om pladsproblemer for fly i Kangerlussuaq, indstiller Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret arbejder for, at gøre brug af lufthavnen i Narsarsuaq til afhjælpning herfor. Vi foreslår således, at al atlanttrafik til og fra Nuuk og sydefter dirigeres via Narsarsuaq,.således kan tanker om etablering af ny ankomst- og afgangsfaciliteter i Kangerlussuaq for i alt 52 mio. kr. i 1999 og 2000 betragtes som værende ikke bydende nødvendige.
Inuit Ataqatigiit har måtte give mindretalsudtalelser vedr. et flertal i udvalgets tilslutning til Landsstyrets forslag om nedsættelse af bevillinger til handicapområdet. Det er vores opfattelse, at flertallet ved at tilslutte sig Landsstyrets forslag tilsidesætter Landstingets lovbundne forpligtigelser. Endvidere er det her os magtpåliggende, at erindre samtlige partiers stærkt kritiske bemærkninger til manglende opfølgning af Socialreformkommissionens indstillinger under sin fremlæggelse af sin betænkning efter 2 års arbejde. Dette skete under sidste forårssamling.
Forslaget om nedskæring på handicapområdet er efter vores mening fuldstændig asocial. Det er i dag en kendt sag at vore handicappede medborgere flytter til Danmark, hvor forholdene er bedre end her i Grønland.
Støttepersoner for handicappede har stort behov afhjælpning på deres arbejde ligesom mange handicappede har et udtalt behov for anskaffelser af hjælpemidler, der kan lette deres tilværelse.
Sidst men ikke mindst er det efter vores mening meget betænkeligt, at Landstinget tilsidesætter den af Ombudsmanden varslede påtænkte opgave, om de grønlanske myndigheders forpligtigelser overfor de patienter, som Amtshospitalet i Vordingborg har bedømt som færdigbehandlet, men som ikke kan udskrives, idet de grønlandske myndigheder ikke finder at kunne modtage de pågældende. Med henvisning til førnævnte vil vi således anmode de andre partier om nøje at genoverveje de foreslåede fjernelser af de hårdt tiltrængte bevillinger på handicapområdet.
At børnenes skolegang er af vital betydning ynder samtlige partier i Landstingets at udtale. Derfor er det ufuldståeligt, at Landsstyret som godt som intet initiativ har at tilbyde på undervisningsmateriale udviklingen. For overhovedet at tilbyde området en smule udvikling, har Finansudvalget ved sin betænkning foreslået, at de mange allerede i Pilersuiffik modtagne manuskripter for undervisningsmaterialer bliver indsat på Internettet. Forslagene er i sig selv bedre end ingenting, spørgsmålet er bare hvor mange af skolerne der kan drage nytte heraf.
Landstinget har allerede taget beslutning om, at det offentliges administrative opgaver i bygderne slås sammen. For at dette skal have størst virkende effekt er uddannelse og efteruddannelse af nuværende og kommende personale af stor betydning. Administrativ service i bygderne skal naturligvis være tilpasset forholdene i bygderne og ikke kopierer af kommunekontorerne i byerne. Byggeadministratorer er og blive meget alsidige personer.
Derfor er det vigtigt, at uddannelsen af disse bliver taget med som det offentliges uddannelsestilbud. Ved forberedelsen af uddannelsens indhold, er det vigtigt, at virksomheder som kommunekontorer, Nukissiorfiit, INI, Royal Greenland, KNI, Royal Arctic Line m.m. bliver inddraget i planlægningen af uddannelsernes indhold.
Finansudvalgets forslag om forenkling om og smidiggørelse af Den Særlige Hjælpefonds sagsbehandling er Inuit Ataqatigiit enige i. Dette skal ikke tages som udtryk for utilfredshed med den nuværende bestyrelses hidtige sagsbehandling inden for de givne betingelser. Den væsentligste begrundelse for vores deltagelse i indstillingen er ønsket om hurtigere behandling af sager, der er omfattet af ordningen.
For at kunne deltage i bevillingen til jagtbetjentenes varetagelse af deres opgave, har Inuit Ataqatigiit betinget sig Landsstyrets erklæring om at tage spørgsmålet op til forhandling med den danske regering. Opgaven er egentlig politiets, og som bekendt er hele politi- og justitsområdet fortsat et statsanliggende.
Det er for Inuit Ataqatigiit af stor betydning, at Landsstyret i sine forhandlinger med Royal Greenland for fornyelse af principaftalen med denne for bygdedriften åbner muligheden for, at andre interesserede end Royal Greenland kan overtage driften af disse. Derfor står vi fuldstændig bag udvalgets henstilling herom. Endvidere med henvisning til at de fleste af bygdeanlæggene i forvejen er i besiddelse af autorisation til produktion af saltet fisk, skal vi anmode Landsstyret om at tage dette i sin fortsatte arbejde. Dette vil alene ikke give en positive beskæftigelseseffekt i bygderne men samtidig vil man ad denne vej kunne undgå kassationer af masser af gode fiske fanget i bygderne.
Nu når vi er ved indhandlingsanlæggene i bygderne, skal vi venligst erindre om, at den nye fragtkoncept, der er tiltænkt ikraftsat for bygderne, hvorefter bygderne anløbes af fragtbåde hver 11. eller 12. dag naturligt forudsætter etablering af ismaskiner og fryse- og kølefaciliteter i bygdeanlæggene. Vi anmoder, at Landsstyret tager dette i sit arbejde med finanslovsforslaget for 1999.
Ligeledes er det nødvendigt, at det nye fragtmønster også får de nødvendige udvidelser af de eksisterende lagerfaciliteter i bygderne som konsekvens.
Vi er enige i udvalgets indstillinger vedrørende Julemandens Fond samt SULISA A/S. Inuit Ataqatigiit mener, at det er unødvendigt, at så tvivl om at Julemanden kommer herfra. Landstinget har dog ikke modtaget noget grundlag for den hidtige drift og dens fortsættelse hverken fra bestyrelsen eller fra den daglige ledelse.
Det har ikke været muligt for SULISA A/S at implementere de forventede opgaver siden sin etablering. I forbindelse med etableringen af SULISA A/S var jo oprindelig en af opgaverne at skulle iværksætte alternativ mulighed for en erhvervsudvikling til den hidtige ESU ordning som fungerer langsommeligt og ikke særlig fleksibel. Finansudvalget vurderer, at denne ordning ikke har været opfyldt.
Derfor støtter vi udvalgets indstilling om at overføre eksisterende midler til SULISA A/S på grundlag af den eksisterende målsætning om erhvervsudvikling.
Inuit Ataqatigiit støtter udvalgets indstillinger vedrørende forslag fra landstingsmedlemmerne. I denne forbindelse vil vi gerne takke Finansudvalget for dens tilslutning til samtlige forslag fra Inuit Ataqatigiit.
For det første: Evald Brønlunds forslag om anlæggelse af kaj i Ittoqqortoormiit. Finansudvalget har undersøgt overfor Landsstyret behovet for anlæggelse af kaj i Ittoqqortoormiit og fra Bygge- og Anlægsstyrelsen er det vurderet at der i høj grad er behov for anlæggelse af kaj i Ittoqqortoormiit. På denne baggrund har Landsstyret givet løfte om at inkludere anlæggelse af kaj i Ittoqqortoormiit i finanslovsforslaget for 1999.
For det andet: Her tænkes på Manasse Berthelsens forslag om mulighed for studerende at kunne optage lån uden renter til anskaffelse af edb-udstyr. Finansudvalget har med sin fulde forståelse for forslaget tilsluttet at forslaget godkendes, og det er vort håb at forslaget bliver til gavn for mange studerende.
Afslutningsvis bemærker vi, at Landsstyret er igang med tiltag til fornyelse af beregningsgrundlaget for fordeling af tilskud mellem KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre, idet vi dog skal understrege, at denne er ret tiltrængt. Ved forelæggelsen af sagen til første behandling, har vi fra Inuit Ataqatigiit netop påpeget, at flere punkter i aftalen er udarbejdet for 10 år siden og trænger således til at blive fornyet. I forbindelse med fornyelsen af aftalen, skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret om at nærmere definerer begrebet kommuner med særlige problemer.
I vores indledende bemærkninger har vi udtalt, at vi nu benytter lejligheden til at omstrukturere administrative rutiner samt finansieringsordninger som indtil nu blot er blevet rutiner.
Vi føler, at via vores deltagelse i Finansudvalgets arbejde er med til at påbegynde fornyelser igennem betænkningen. Vi har flere gange nævnt at administrationen bør formindskes i de områder der er behov for.
Derfor har der fra Finansudvalgets side påpeget at der er flere punkter bør ske sammenlægningen af kontier som har nær tilknytning eller som har samme målsætning. Denne vil ikke kun gøre fremgangsmåderne forståelige overfor borgerne, Landstinget og Landsstyret. Denne vil endvidere føre til, at der opnås større effekter ved netop ikke at sprede midlerne for meget og at denne vil føre til formindskelse af administrationen.
Med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget behandles videre i Landsstyret samt i Finansudvalget inden 3. behandlingen.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
Først skal jeg lige nævne, at svarnotatet som er dateret den 27. oktober 1997 den fik jeg først mulighed for at se efter at vi kom ind i mødesalen, hvorfor jeg i mine bemærkninger ikke vil kommentere svarnotatet, og så har jeg så efterfølgende følgende bemærkninger:
Før jeg går igang med mine bemærkninger til Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til Landstingsfinanslov for 1998 afgivet til Landstingets 2. behandling og de af Landsstyrets fremsatte ændringsforslag til deres forslag til Landstingsfinanslov for 1998 vil jeg gøre opmærksom på at jeg finder arbejdstilrettelæggelsen omkring denne 2. behandling for dårlig.
Jeg modtog dette store værk fredag og formodes at kunne gennemskue det i en sådan grad at det kan gøres til genstand for behandling idag. Jeg ved at Finansudvalget modtog Landsstyrets ændringsforslag allerede i onsdags, hvorfor de partier der er repræsenteret i Finansudvalget har haft dette siden onsdag til at forhold sig til det.
Jeg har tidligere foreslået at alle partier får en udvalgsplads i Finansudvalget, evt. uden stemmeret, da beslutningerne i dette udvalg er altafgørende betydning for vores land. Jeg finder at arbejdstilrettelæggelsen omkring denne 2. behandling illustrerer min pointe ganske godt. Der findes, heldigvis, andre partier end de 3 der er repræsenteret i Finansudvalget, og disse skal også sikres en mulighed for at give forslagene en grundig og seriøs behandling.
Dette er særdeles relevant ved denne Finanslov, da vi jo under 1. behandlingen fik at vide, at det forslag som vi behandlede slet ikke var det som Landsstyret ønskede. Set i lyset heraf vil jeg gå så vidt som at kalde arbejdstilrettelæggelsen for såvel uhensigtsmæssig som utilstrækkelig.
Når det er sagt vil jeg tillade mig at gentage mig selv, idet jeg vil gentage den ros som jeg fremførte under 2. behandlingen af Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1997, da jeg i sin tid takkede for den nye stil der er blevet lagt i finanslovsarbejdet.
Det er yderst behageligt for første gang at føle, at der både bliver hørt efter og fulgt op på hvad der diskuteres i salen. Jeg tænker her selvfølgelig på det fremsendte materiale indeholdende svar på de spørgsmål som Landstingets medlemmer har rejst i forbindelse med Forslag til Landstingsfinanslov for 1998 og Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1997.
Når vi så kigger på det reviderede finanslovsforslag så kommer vi til at bruge 84.968.000 kr. mere end det vi har i 1998. Det er naturligvis bedre end det tidligere forslag, hvor vi kom til at bruge 145.346.000 kr. mere end vi havde. Men der er stadig lang vej til et fornuftig finanslovsforslag.
Vi må være realistiske i vores budgettering for i fremtiden bliver vi ikke reddet af uforbrugte anlægsmidler, for som jeg har forstået det betyder det nye budgetteringsprincip, at man i gåseøjne Atager glæderne på forskud@. For at sikre en jævnere anlægstakst overbudgettere man, men samtidig indfører man de såkaldte negative budgetreguleringer der gør budgetteringen DAU-neutral. En teknisk finesse eller hvad man nu kan kalde det.
Kigger vi på overslagsårene viser de nu overskud på henholdsvis 49.600.000 kr i 1999; 93.000.000 kr i år 2000 samt 56.200.000 kr. i år 2001. Bedre javist, men er der nogen der tror på disse overskud, men mindre der kommer uforudsete indtægter. I 1999 er der jo forresten også et valg vi skal afholde.
Jeg vil nu vende tilbage til de spørgsmål som jeg rejse under 1. behandlingen og som er besvaret i den af Daniel Skifte udarbejdede notat af 17. oktober 1997.
Den samlede gældsætning er forsøgt illustreret ved bilaget AHjemmestyrets gæld og likviditet@. Det er et udmærket notat, men det svarer ikke helt på mit rejste spørgsmål. Jeg kan af det læse de budgetterede afdrag i fremtiden og den historiske gældsudvikling i de Hjemmestyreejede selskaber.
Det jeg gerne ville have var en tabel der år for år siden 1993 viste gældens størrelse dels for landskassen og dels for hvert af de selskaber som Hjemmestyret er økonomisk engageret i. Kun herigennem får vi et retvisende billede af Grønlands Økonomi.
Som Daniel Skifte selv slutter af med følgende og citat starter: AUdviklingen indebærer samtidig, at de Hjemmestyreejede selskabers gæld må inddrages sammen med Hjemmestyrets gæld til udlandet når landets kreditværdighed på de finansielle markeder og samfundets samlede økonomiske råderum skal vurderes@, citat slut.
Vedrørende administrationen er jeg glad for at mine spørgsmål har været med til at vække en debat herom. Jeg kan godt læse i finanslovsforslaget at udgifterne opdeles i lønsum, øvrige udgifter og tilskud, men det er ikke det jeg efterlyser. Og når jeg til en konkret konto beder om supplerende oplysninger til hvad pengenes skal bruge til, så finder jeg de lidt frækt at henvise til nogle regnskabstal der så oven i købet ikke eksisterer. Jeg finder stadigvæk at administrationskontiene er en debat værd og opfordrer medlemmerne til at overveje om disse midler skal bevilges på standardkontoniveau.
Bortset fra disse 2 bemærkninger finder jeg de skriftlige svar fyldestgørende.
Jeg vil udover disse generelle bemærkninger kun knytte en enkelt kommentar til ændringsforslagene. Når man skal spare sparer man ofte hurtigst der hvor det på sigt gør mest ondt. Det nemmeste er at spare på renoverings- og vedligeholdelsesmidlerne. I den seneste tids debat, har dette forhold været meget fremme og der står nu bl.a. nogle skolebygninger der er yderst forfaldne på grund af manglende vedligeholdelse. Jeg vil derfor opfordre til at besparelsen på hovedkonto 20.10.33 Den centrale renoveringspulje genovervejes.
Bortset fra denne enkelte kommentar finder jeg finanslovsforslaget fornuftigt idet jeg dog stadig er af den opfattelse at et underskud på 85 mio. kr. er alt for meget. Med disse ord indstiller jeg at finanslovsforslaget går til 3. behandling i den foreliggende form.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.
Først skal jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke skal kommentere Landsstyremedlemmets svarnotat, da det først blev uddelt efter eller lige før samlingen startede.
Finansudvalget betænkning til 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for 1998, og jeg skal fra Kandidatforbundet henvise at Finansudvalgets betænkning er på 61 side, som jeg først modtog i går søndag. Grunden til dette er, at bilagene på i alt 187 sider til den 61 siders lange betænkning selvfølgelig også skulle gennemgås.
Finanslovforslaget indeholder selvfølgelig også samfundsnødvendige og uundværlige områder, og derfor vil jeg være med til at stemme for finanslovsforslaget, da jeg i princippet er enig i forslaget.
Et af de vigtigste sager i landstingsarbejdet er arbejdet med Finansloven. Derfor kan man ikke blive ved med at acceptere, at man næsten hver gang der er behandling af finanslovsforslaget, uddeler de til sagen nødvendige papirer lige før den dag, behandlingen af sagen skal foregå.
Derfor er det nødvendigt at spørge: Hvorfor skal Landstinget i forretningsordenen vedtage tidsfrister, når de faste tidsfrister ikke kan overholdes i det daglige arbejde ?
I vores forretningsorden i Landstingets står der, at der ved behandling af lov- eller forordningsforslag, skal alle de til lov- eller forordningsforslagets behandling nødvendige oplysninger være uddelt til landstingsmedlemmerne senest 3 dage før mødets afholdelse.
Hver gang der behandles et finanslovsforslag, kommer vi landstingsmedlemmer med nødvendige forslag til optagelse i loven hvilken er helt på sin plads, da det sker efter henvendelse med ønsker til os folkevalgte fra borgerne.
Således har otte landstingsmedlemmer i forbindelse med behandlingen af lovforslaget i år stillet i alt 12 forskellige forslag, der anses som nødvendige til optagelse i loven.
Til Finanslovforslagets 2. behandling er derudover de 12 forslag fra landstingsmedlemmerne kommet syv ændringsforslag fra Landstingets Formandsskab, og endvidere har Landsstyret stillet 70 ændringsforslag til behandling i forbindelse med lovforslaget.
Sammenholder man disse forskellige forslag kan man se, at der kun er et ud af landstingsmedlemmernes forslag der er anbefalet til vedtagelse, mens resten enten er afslået eller at kun om enkelte er blevet henstillet til behandling i forskellige udvalg.
På den anden side blev de fleste af Landsstyrets forslag anbefalet til godkendelse. Af denne arbejdsgang kan man se, hvor store forskelle der lægges vægt på i arbejdet mellem Landstinget og Landsstyret.
Jeg kan som eksempel tage en del af mine forslag fra tidligere tidspunkter, der dengang blev afslået:
Opførelse af et forbrændingsanlæg i Ilulissat, der næstfølgende år blev bevilget til opførelse i en anden by.
Ansættelse i alle kommuner af forebyggelseskonsulenter. Dette blev først skriftligt afslået, men heldigvis er forslaget nu, efter at det er vist forstået hvor nødvendigt det er med disse, bred opbakning.
Forslag vedrørende en tidligere opstart af engelskundervisningen i folkeskolen, som heller ikke blev søgt realiseret blot efter en skriftlig besvarelse, men heldigvis nu også har en udbredt forståelse af nødvendigheden heraf m.v.
Ikke så mærkeligt tager vi ordet for at forsvare vore forskellige forslag, og jeg selv stillede forslag om forhøjelse af uddannelsesstøtten for at kunne forbedre de uddannelsessøgendes vilkår. For at undgå, at forslaget nu bliver afvist og sagen bare munder ud i sandet, men at der arbejdes videre med sagen, stiller jeg følgende ændringsforslag:
AForslag nr. 100, Landstingsmedlems Anton Frederiksens forslag om forhøjelse af uddannelsesstøtten, bør behandles i Udvalget for Kultur, Uddannelse og Kirke.@ Og jeg overgiver herved det skriftlige ændringsforslag til Landstingsformanden.
Jeg er af den mening, at forslaget ikke bør drøftes alene mellem Landsstyreområdet og de uddannelsessøgendes organisation. De uddannelsessøgendes støtte har ikke været rørt siden den sidste forhøjelse i 1991. Derfor er det helt nødvendigt, at problemet ikke alene bliver drøftet mellem Landsstyreområdet og de uddannelsessøgendes organisationer, men også at man behandler sagen politisk og gennem det relevante udvalg.
Jeg er endvidere af den mening, at alle landstingsmedlemmerne er interesseret i, at de uddannelsessøgendes vilkår bliver forbedret, og derfor vil jeg anbefale, at ændringsforslaget bliver godkendt.
Selvom jeg ikke agter at afgiver bemærkninger om hvert enkelt af de andre landstingsmedlemmers forslag mener jeg dog, at såfremt man kunne godkende flere af disse forslag, kunne de få gode og positive følger og virkninger for samfundet, men sådan som det ligger nu anbefaler udvalget, at forslagene ikke bliver godkendt.
Selvfølgelig er det spørgsmålet om, hvilken stillingtagen de enkelte forslagsstillere vil tage. Jeg er af den mening, at flere af forslagene burde være henvist til viderebehandling i de relevante udvalg i stedet for blot at anbefale, at forslagene ikke bliver vedtaget.
Det er korrekt, Landskassen ikke har en uudtømmelig reserve af kontante pengemidler, og det er selvfølgelig helt nødvendigt at have kontante reserver til hver en tid, og det bør også være sådan.
Men på grund af de store behov i samfundet og de mange ønsker fra forskellige kommuner til mange pengemidler mener jeg at det bliver nødvendigt at tage en debat om, hvor store reserverne fremtidigt bør være da Landskassen reserver nu er af den størrelsesorden, at de svarer til mere end 25 % af Landskassens årlige omsætning.
Pengebehovet i samfundet i disse år er meget stort, derfor er det spørgsmålet om, om man skal have en så stor pengebeholdning som reserve og ikke lade disse mange penge i gåseøjne Aarbejde@.
Det er vigtigt, at Landskassen har en likvid pengebeholdning som reserve, men bør denne likvide pengereserve være større end en mia. kr. ?
Jeg er af den mening at det må være på tide at tale om, at disse penge ikke kan Aarbejde@ mere positivt og med gode resultater her i landet.
Der er mange arbejdsløse, de ældre, de handicappede og førtidspensionisterne har deres behov, der er betydelige behov i det kirkelige arbejde, der er ikke så få skoler, kirker og andre, der efterhånden trænger til reparation og renovering, enkelte kommuner har store økonomiske vanskeligheder, fiskeri- og fangererhvervene har deres ønsker og behov, de uddannelsessøgende har boligmæssige og økonomiske vanskeligheder, og der kan stadig nævnes andre områder.
Derfor mener jeg, at det vigtige spørgsmål snarligt bør debatteres.
Uden at give bemærkninger til de nødvendige bevillinger vil jeg dog afgive bemærkninger til enkeltområder.
Jeg er glad for at Landsstyret for at opnå en bedre udnyttelse af pengemidlerne samt for at bedre benytte sig af administrationen har taget tiltag til sammenlægning af Anlægsstyrelsen og Økonomisk Planlægningsafdeling.
Der er ingen tvivl om, at andre direktorater også vil kunne opnå en bedre udnyttelse af bevillingerne og medarbejderstaben ved sådanne tiltag, og derved kan der også opnås besparelser i det meget omfattende administrationsapparat.
Ifølge Grønlands Hjemmestyres og KANUKOKA=s nye aftale om forsyning af el og vand i bygderne er det dels omtalt, at kommunerne for deres kommende arbejder i bygderne med vejanlæg, forbrændingsanlæg m.v. skal have årlige erstatninger eller tilskud.
Derfor er det af interesse at få at vide, om kommunerne som normalt hidtil skal varetage el- og vandforsyning m.v. i bygderne, selvom myndigheden i disse fra 1. januar overgår til Grønlands Hjemmestyre.
Jeg er ikke enig i, at man vil nedsætte bevillingerne til fremme af erhvervene, da de forskellige erhverv bør støttes indtil de stabilt bliver i stand til at kunne hvile i sig selv for hvis det ikke sker, kan man risikere, at et foretagende man ellers ønsker at drive, bliver nødt til at standse driften.
Derfor bør støtte til erhvervene fortsætte fortløbende, såfremt man skal skabe varige og stabile arbejdspladser. Enhver er jo vidende om, at virksomheder, der er konstant i vanskeligheder, i sidste ende bliver dyrere at have.
En person, der kan arbejde, bør arbejde, og såfremt vedkommende person selv kan sørge for at få en arbejdsplads, vil dette selvfølgelig også være det billigste for samfundet, men sådan er det slet ikke tilfældet, da de arbejdsløse gennemsnitligt er over 3000 i antal, og derfor er det et af Grønlands Hjemmestyres pligter at skabe varige arbejdspladser, ikke mindst gennem samarbejde med de selvstændige og personer, der ønkser at nedsætte sig som selvstændige.
Selvfølgelig kan man ikke skabe arbejdspladser bare for at skabe arbejdspladser. De arbejdspladser man vil skabe må være arbejdspladser, der kan hvile i sig selv m.v.
Selvom man har lyst til at tale arbejdsløsheden og skabelse af nye arbejdspladser, vil jeg dog sige nogle bemærkninger om den planlagte besparelse på 2. mio. kr. indenfor bevillinger til førtidspensionister.
Vi har pligt til social forsorg og omsorg samt de sociale ydelser i samfundet, især med hensyn til de personer, der på grund af sygdom eller andet handicap helt eller delvis ikke kan klare et arbejde mere.
Landsstyrets forestilling om at kunne lave besparelser for 2 mio. kr. er ganske vist meget god, men man må huske på, at alting har noget at gøre med hinanden og også har sammenhænge.
Skal man ikke først søge at skaffe arbejdspladser til de arbejdsløse jeg førhen nævnte ? Uden at man kommer med besparelser indenfor socialforsorgen.
Vi er vidende om, at forholdene i visse dele af socialområdet i dag til dels er meget ringe, for eksempel kan der dels kun være ca. 4-500, - kr. månedligt til visse førtidspensionister, og dette begrundes med, at man beregner pensionen med udgangspunkt i ægtefællens indtægt. Det samme er tilfældet indenfor alderspensionen og andre modtagere af de sociale ydelser.
Man skal huske på, at sådanne personer med deres vilkår ikke raske personer som os, da de har et eller andet handicap. Hvilket menneske kan acceptere, at pågældende person kun kan få udbetalt 4-500 kr, - kr. om måneden i ydelse, dette føler vedkommende person som en stor social ydmygelse, og dette kan have til følge, at vedkommende person kan føle sig som en person, der slet ingenting kan som menneske eller føle sig som en værdiløs person.
Dette kan have til følge, at vedkommende person kommer til at føle sig som en meget ringe person, og sådan behandlede personer kan ind i mellem føle sig ringere end og blive generte overfor ægtefællen, der jo tjener familiens indkomst.
Derfor er jeg slet ikke enig i, at man vil lave besparelse i bevillingen til sådanne personer. Og til ændringsforslag nr. 33 har jeg følgende ændringsforslag:
ADer skal ikke bespares i førtidspensionsbevillingerne for 1998 samt for overslagsårene.@, og hermed skal jeg hermed også videregive ændringsforslaget til formanden.
Endvidere skal jeg også orientere om, at jeg ikke er enig i henstillingen fra flertallet i Finansudvalget, fra Siumut og Atassut, ændringsforslagene 36, 37, 38 og 39 vedrørende besparelser i handicapforsorgen, da jeg ikke er enig i besparelser i handicapforsorgen. Jeg vil derfor stemme sammen med mindretallet på disse punkter.
Med disse bemærkninger vil jeg i princippet erklære mig enig i henstillingerne og anbefalinger fra Finansudvalget, bortset fra de punkter i udvalgsbetænkningens anbefalinger, jeg foran har givet bemærkninger herom.
Mødeleder.
Og inden vi går videre skal jeg oplyse om, at vi i henhold til vores forretningsorden ' 37, så skal ændringsforslagene være skriftligt formuleret og uddelt til Landstingets medlemmer og da det ikke er sket med Anthon Frederiksens ændringsforslag så skal jeg blot indstille, ar 1. punkt bliver givet videre til Kultur- og Uddannelsesudvalget og det 2. forslag sendes videre til Finansudvalget.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Jeg siger tak for de bemærkninger der er kommet, og vi har brugt langt tid til at diskutere dette punkt, og såfremt jeg skal kommentere de enkelte partier, og inden jeg så kommentere de enkelte partier, så skal jeg lige nævne, at især de fleste partier var inde på Landsstyrets intentioner om besparelser, og jeg ved at der kommer nogle uddybende bemærkninger vedrørende de enkelte besparelsesforslag, og jeg skal generelt sige, at Landsstyrets besparelser ikke generelt blot betyder nedskæringer, men det betyder, at man f.eks. fra 1997 der har man taget langt flere midler op, og der har man så forsøgt at nedskære det på den måde, at selvom man har nedskåret midlerne så er det i sammenligning med de midler der har været brugt i 1996 og 1997 så er det mindre i forhold til disse 2 år, der er langt flere punkter i det nuværende lovforslag, selvom Landsstyret så har lagt op til en del besparelser.
Og på vegne f Landsstyret skal jeg sige tak for Siumuts bemærkninger om, at partiet har lykønsket Landsstyret og KANUKOKA med resultatet af forhandlingerne om kommunernes økonomi.
Og fra Siumut bliver der bl.a. udtrykt et ønske om, at man finder ud af det store frafaldsprocent i uddannelserne, og at man så kommer med en redegørelse omkring dette, og da jeg mener jeg, at jeg på Landsstyrets vegne kan tage imod denne opgave, og vil så gennemføre denne undersøgelse.
Man var bl.a. inde på, at man skal gøre antallet af grønlandsksprogede trykte bøger ved at man giver forlaget flere midler og Landsstyret skal genvurdere denne sag, og tager i mod denne opgave. Og det samme gælder Santa Claus Foundation og denne opgave vil Landsstyret også genvurdere, og i den forbindelse er jeg sikker på at Landsstyret også har vilje til at genoptage denne opgave, og således disse korte bemærkninger til Siumut.
Og jeg vil også sige kort kommentere Atassuts bemærkninger og jeg vil også sige tak til ordførerindlægget. Vi er meget enige med Atassuts bemærkninger hvor man blandt andet var inde på anlægsudgifterne, hvor der blev taget nogle eksempler op, og bl.a. de udgifter der vil være i forbindelse med anlæg i Kangerlussuaq, og tager vi så også de forskellige indtægter også er med der, så bemærker jeg at man fra Atassut=s side ligger vægt på, at man afholder udgifter i henhold til det ved lov vedtagne.
Og det er det vi jo altid bestræber os på at gøre, det er bl.a. derfor Landsstyret har foreslået, at dette beløb der er blevet afsat til handicapforsorg. Og det er vi også enig med partiet, idet vi også skal se på næste års indtægter og udgifter idet det jo gerne skal balancere med hinanden, og det vil vi også ligge op til bliver vedtaget ved 3. behandlingen.
Og efter at have sagt det er jeg nået frem til Inuit Ataqatigiits bemærkninger. Inuit Ataqatigiit kommenterede først en del af de besparelsesforslag som Landsstyret har lagt op til, og de henstillinger som man klandrede Landsstyret for at have modtaget for sent, og det samme gjorde Akulliit Partiiat, hvorfor jeg lige skal kommentere dem på dette område.
Jeg er fuldstændig enig med dem i deres melding og til især Kandidatforbundet skal jeg meddele, undskyld det er ikke Kandidatforbundet, det er Akulliit Partiiat som først fik den om fredagen mens Kandidatforbundet først modtog den om søndagen. Vi viste med det samme, at betænkningen blev underskrevet af Finansudvalget fredag aften kl. 10.00 og det skal dog ikke være en undskyldning for det.
Men som menneske vil jeg gerne tillade mig at man genvurdere denne arbejdsproces f.eks. i Landsstyret, og denne arbejdsproces og det kæmpe arbejde der ligger bag Finansudvalget spå har de mening Landstingsmedlemmer ikke større mulighed for at gennemgå den nøjere. Det er måske i Landstingets Sekretariat, at man der skal vurdere om det virkelig er realistisk at man å kun 3 dage kan behandle dette i så kort tid.
Det er ikke kun i de seneste år det er sket allerede i 80'erne foregik det på den måde. når man behandler sådanne store spørgsmål indeholdende en masse sider i læsestof og når så disse bliver forsinket blot en halv dag, så mærker man det endnu hårdere når man selv skal vurdere det nøje, og det er det både Inuit Ataqatigiit, Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet har kritiseret.
Og det er ønskeligt at vi skriftligt kan få de bemærkninger fra Inuit Ataqatigiits side vedrørende Landstingets besparelsesforslag dem vil vi gerne have skriftligt således at vi kan tage dem med i det videre arbejde. Inuit Ataqatigiit var inde på en masse besparelsesforslag 1997, hvorfor jeg nu kommenterer dem på den måde, og den samme kommentar vil jeg også give de udtalelser vedrørende SIKU-blokkene, og om hvor langt man er kommet med denne sag.
Der er nu bygget 2 boliger, 1 i Narsarsuaq og 1 i Narsaq, hvor Hjemmestyret og Narsaq kommune har indgået en aftale, hvorved de tilsammen har givet et tilskud, således at man så også kan udarbejde en rapport vedrørende disse boliger m.h.t. varmeforbrug med meget mere. Hvilken indhold denne rapport så vil få kan jeg ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, men vi følge stadigvæk sagen, og vi vil stadigvæk følge sagen, således at vi til stadigvæk kan følge med i den proces der nu er startet.
Hvad angår de grønlandsksprogede bogudgifter der støtter Inuit Ataqatigiit også var inde på og støtter at man fremme udgivelsen af grønlandsk litteratur, og det samme var Siumut inde på, men jeg tvivler dog på, hvad angår Inuit Ataqatigiits bemærkninger og indstillinger om jagtbetjentene, hvor Inuit Ataqatigiit så kommer ind på at den danske stat medfinansierer jagtbetjentordningen men det skal vi vurdere i Landsstyret. Jeg kan ikke uden videre på vegne af Landsstyret påtage med opgaven, men jeg kan over at vi vurdere sagen i Landsstyret.
Et af spørgsmålene der f.eks. vedrører handicapområdet, det vil blive besparet af Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, hvorfor jeg ikke vil komme ind på det.
Og vi vil også vurdere en anden sag, det er de forskellige ting, som Inuit Ataqatigiit var inden på. Jeg vil ikke nævne dem enkeltvis, men der siger de blandt andet, at jeg allerede har været inde på, at man skal inddrage jagtbetjentordningen i bloktilskudsforhandlingerne, men de forskellige andre bemærkninger der også vedrører bl.a. SULISA, dem er jeg, men jeg er tilslut glad for, at Inuit Ataqatigiit afslutningsvis nævnte, at Landsstyret er igang med tiltag til fornyelse af beregningsgrundlaget for fordeling af tilskud mellem KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre, det er jeg glad for at Inuit Ataqatigiit bemærker.
Jeg har allerede kommenteret Akulliit Partiiat hjertesuk om at de har modtaget materialerne alt for sent, og i den forbindelse skal jeg også lige nævne, at den store betænkning at den meget omfattende der er vi enig i bemærkninger om, at der er alt for kort tid til at behandle denne meget omfattende betænkning, man burde have lidt længere tid til at gennemgå den, og det samme vil jeg også sige vedrørende den nye arbejdsproces ved udarbejdelsen af Landstingsfinansloven og den glæde Akulliit Partiiat vedrørende det nye budgetteringsprincip, og jeg har jo allerede kommet med egne personlige kommentarer til det.
Men jeg tvivler, hvor Akulliit Partiiat var inde på, om der er nogle der tror på disse overskud med mindre der kommer uforudsete indtægter, men vi regner dog med, at der kommer et overskud i Landskassen og det tror jeg selv på, hvorfor jeg ikke vil stile et spørgsmålstegn ved det. Vi er jo også forpligtet til at følge den lovgivning som Landsstyret udstikker.
Og disse korte bemærkninger til Akulliit Partiiat.
Og afslutningsvis skal jeg lige kommentere Kandidatforbundet, og jeg har jo allerede kommenteret den korte tidsfrist Landsstyremedlemmerne har haft til at gennemgå den omfattende betænkning, hvorfor vi sammen bør finde på en løsning for at komme over dette problem, og ikke kun snakke om det.
Hvad angår forslaget om forhøjelse af uddannelseslønnen den skal jeg lige kort kommentere. Den skal selvfølgelig vurderes i Finansudvalget og jeg kan til Kandidatforbundet sige, at Finansudvalgets indstilling og forslag den støtter Landsstyret.
Hvorfor efter at have sagt dette, så kan jeg sige, at det ikke vil undre mig, såfremt Finansudvalget også nøje vurderer de skriftligt fremlagte forslag.
Og jeg vil heller ikke undlade, at komme med en bemærkning om de mange midler der står i Landskassen, og der siger man at disse penge ikke arbejder, og det er på tide, at man sætter disse penge i arbejde, og jeg skal nævne at beholdningen i Landskassen idag er tilstrækkelige, og uanset hvad der sker, vil der mindst være en likvid beholdning på mellem 600-700 mio. kr., og det har været sikkert i de senere år.
Og såfremt vi skal diskutere skal jeg lige nævne, at størrelsen af gælden og hvor mange der penge der så vil være i Landskassen i de kommende år, det kan Landsstyret meget hurtigt sige fra den ene dag til den anden, det behøver ikke engang at gå igennem Landsstyret.
Vi hilser Kandidatforbundet meget velkommen såfremt de vil komme til vores sekretariat for at få disse tal frem fordi Landstinget har jo arbejdet Landsstyret til at varetage denne opgave, men i er allesammen velkommen til at stille dem de forskellige spørgsmål uden nødvendigvis at gå igennem et udvalg.
Et andet spørgsmål du tog op vedrørende besparelserne indenfor handicapområdet, der skal jeg blot henvise til mine bemærkninger ligefør og det samme gælder pensionsområdet, og der er jeg sikkert på, at du vil få svar på dine spørgsmål.
Og med disse bemærkninger skal jeg blot generelt afslutningsvis sige, og den har også en relation til Inuit Ataqatigiits bemærkninger, at Landsstyret endnu engang vil vurdere og er også sikkert på, at de mange spørgsmål der er blevet stilet bliver besvaret, ligesom Finansudvalget snarest kan tage disse spørgsmål op igen, og disse spørgsmål som Finansudvalg også har henstillet. En del af disse behøver ikke nødvendigvis at vente til foråret, men en del af disse kan nogen kan af helt ufravigelige årsager først tages op til foråret.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation:
Tak. Jeg vil komme med nærmere omkring forhold der blev kommenteret fra Finansudvalgets side der vedrører mit Landsstyreområder, og forinden jeg starter på dette skal jeg lige udtale, at Finansudvalget som sædvanlig har lavet et stort arbejde.
Men man skal også ligge mærke til, at især når man er placeret som Landsstyremedlem om hvilke ord der bruges i betænkningen for her er der tale om henstillinger, indstillinger, ønsker, opfordringer, der må også herske forståelse om, hvordan disse ubekendte skal forstås, og om hvorvidt disse skal følges nøje, således at man kan undgå misforståelser, ligesom der tidligere har været sådanne tilfælde, og det man skal være helt sikkert på, at de ting man skal stemme om, og som indeholder nogle midler der vedrører færdiggørelse af opgaver, det er så det man skal stemme om, og det er de opgaver der skal klares fuldstændigt op.
Andre ting der vedrører udtalelser, henstillinger, opfordringer der harm sådanne nogle indhold vil blot blive til efterretning, og derefter kan man så prøve at følge dem.
Først med hensyn til Kangerlussuaq og Narsarsuaq om midler skal gives til disse lettelse af disse lufthavne og de bemærkninger der blev fremført i forbindelse med åbningsdebatten og efterårssamlingen det har jeg allerede kommenteret dengang, og i Landsstyremedlemmet svarnotat vil jeg blot henvise til disse, idet Finansudvalget har ønsket at man laver nogle besvarelser og det vil Landsstyret tage til efterretning, men ud fra behov om man eventuelt kan gøre brug af en mindre del af bevillingen og at man så kan få det løst i henhold til kravene, det vil så blive medtaget til budgetlægningen til næste år, og det er Landsstyret vågne for at gøre det.
M.h.t. Inuit Ataqatigiits udtalelser vedrørende disse punkter, at de så siger sådan, at man så skal stoppe for udbygning af Kangerlussuaq, og gå videre i Narsarsuaq og så at rejsende gør mere brug af lufthavnen i Narsarsuaq, der skal jeg udtale at netop i disse dage, så med hensyn til dem der vil give tilbud til licitation om, at lave en Atlantbeflyvning i fremtiden, og det er så her dem der vil have en god service, og dem der vil sørger for beflyvningen, og hvortil og hvorfra der skal laves nogle beflyvninger, det skal man have i erindring.
Vi ved hvor mange der tager via Narsarsuaq og vi ved også hvor mange der via Kangerlussuaq, og denne licitation vil blive udbudt til flyselskaber, og som Landsstyret har til hensigt, at der laves et seminar omkring trafik. Det vil efterfølgende vise om hvilken trafikstruktur vi samlet set skal have i fremtiden og at Trafikudvalget som et eksempel kom frem med, at det nævnte beløb, der i 1999 var på 6-7 mio. kr. i år 2000 også var på 6-7 mio. kr. om man også kan få dem med ind i undersøgelserne om Atlandtglufthavnsanlæggelsen i Diskobugten, og om man kan medtage disse midler.
Med hensyn til dette spørgsmål så har jeg orienteret Finansudvalget den 7. oktober, at lufthavnen i Aasiaat der bliver bygget, at den eventuelt kan blive forlænget til Atlantlufthavn det skal man være vågne for i fremtiden.
Og m.h.t. forlængelse af lufthavnen i Ilulissat hvilke områder man skal vågen overfor , og skrivelsen har jeg afsluttet med at Landsstyret og mit Landsstyreområdet netop nu ikke har noget grundlag for at lave sådanne planlægninger fordi der synes ikke at være passagergrundlag for at gøre dette netop idag, men der er altså teknisk muligheder for at forlænge de nævnte lufthavne, men der skal altså være tale om et meget stort passagerantal og trafikgrundlag for forlænge disse, det mener vi ikke er tilfældet idag.
Og Finansudvalget får fortalt at man i Tasilak får oprettet et uddannelsesinstitution, således at man kan gå igang med en turismeuddannelse i Tasilak, og det bliver indstille og iden forbindelse skal jeg udtale at vi i dag i Qaqortoq og i Narsaq har uddannelser der vedrører turismen, og det bliver så gennemført på de nævnte byer.
Og jeg skal også hvad angår at Landsstyret allerede har planer om, at vi til foråret i forbindelse med at vi kommer med en redegørelse omkring alle uddannelser der vedrører turismen, og jeg vil blot henvise til denne redegørelse som kommer til foråret, således at man kommer med en mere konkret og samlet, og det vil så danne grundlag for at vi kan komme med nogle beslutninger m.h.t. videreuddannelse og de enkelte uddannelser der allerede findes og nogle der skal oprettes, det er så der vi skal have en debat.
Og m.h.t. registrering af turister, om turister der kommer til Grønland og dem der overnatter på hoteller i Grønland og at man sætter nogle tal på dem, der blev der henvist til, at der er en opgave som Grønlands Statistik kan udføre, og det er selvfølgelig en opgave der kan udføres der, men vi har allerede fra sidste år præciseret at m.h.t. Grønlands Statistik og de regler der gælder for den, så er der allerede tale om bestemte opgaver der skal varetages og hvis man ligger nogle nye opgaver oven i, så ønsker Grønlands Statistik, at der bliver betalt for disse, og derfor har man afsat 300.000 kr. i Finansudvalget, og det er til brug for dette, og det er netop i år, at man for allerførste gang skal lave en sådan analyse, og således at vi i 1998 kan se klare tal.
Jeg mener, at det ikke er så meget spørgsmålet, hvor midlerne findes på hvilke konti, men det er i vores bestræbelser på at udbygge turismen. Vi har allerede brugt temmelig mange midler, derfor mener vi at der er behov for en nærmere analyse af turismeantallet, og hvor de overnatter.
M.h.t. udfasning af Tugdlik og Taterak kystinspektionsskibene, at de kommer til at sejle sidste gang på i Diskobugten og Sydgrønland og at man har nogle planlægninger igang for at lave nogle erstatninger for disse, og det har vi fået oplyst KNI=s rederikontor, således at man kan få nogle fartøjer der kan sejle hurtige end de gældende Tugdlik og Taterak.
Og Finansudvalget efterlyser også at man i de større bygder får lavet en udbygning på hellestop i bygderne og mine udtalelser om hvor lagt sagerne er nået de prøver der vedrører dette har jeg underskrevet særskilt, og det går så videre til Landsstyremedlemmet for Økonomi, og her har man så præciseret og det var så Finansudvalget undskyld, og her har man så præciseret at man i Kangaatsiaq, ...... og Kanamiut der er man igang med at undersøge forholdene for anlæggelse af større hellestop, og i den forbindelse, og at hvis de skal bygges så 61'erne kan gøre brug af dem, så koster det 23 mio. kr. og de tal kendte vi allerede fra Landsstyrets side.
Og i forbindelse med Finanslovsudarbejdelsen så er det disse tal der er kommet i klemme, hvor man indtil nu ikke har haft mulighed for at medtage disse, men jeg er vidende om, at det nye Landsstyre idag også er interesseret i disse spørgsmål og efterlyser disse og det er også helt sikkert, at Landsstyret i 1998 vil vende tilbage til dette sager, og de skrivelser der er videresendt til Finansudvalget, dem vil jeg blot henvise til.
Der blev også spurgt om fra Finansudvalget om helleporten i Qorqortoq har fået en særskilt position, og hvor langt tid den gælder og her fik jeg en oplysning om, at autorisationen udløber december 1999, men ud fra vurderinger fra lufthavnsvæsenet så meddeler statens lufthavnsdirektorat, at der ikke synes at være nogle hindringer for en forlængelse af denne autorisation, og her er der så tale om, at heliportbygninger trænger til at blive renoveret, således at de er mere egnet til at arbejde i, og selvfølgelig kan renoveringen af disse bygninger først ske efter 1999, når helleporten i 1999 er blevet sikret autorisation til at kunne fungere som sådan.
Der bliver også spurgt om en selektiv fragtrate i Grønland, og vores tilskud til dette om hvorfor det ikke også gælder som tilskud til luftfragt, og dertil skal jeg udtale, at jeg historisk overskygge og det gamle KNI og da man fik fornyet KNI det er så en del af de opgaver som man har fået overdraget, og det er selektiv fragt der kun vedrører grønlandsk lokal produceret.
Jeg vist ikke helt klart forklare, hvorfor den ikke gælder for luftfragt også fordi der ikke er indgået en sådan ordning tilsvarende for luftfarten.
Og det som jeg har bemærket her, at man klart kræver, det kan jeg ikke give sådan videre tilsagn om, nemlig at administration og Julemandsprojektet fra Nuuk bliver flyttet til en eller anden kommune, og det spørgsmål der ligger der, fordi der i Landsstyrets besparelsesforslag har man til hensigt at -Julemandens arbejde der vedrører børnene ikke bliver stoppet, og at disse opgaver overdrages til allerede eksisterende virksomheder og at man kan indgår servicekontrakter, og her tænker man på TELE, TELE har jo overtaget administrationen om disse eventuelt ikke kan blive udarbejdet der, og det er så postvæsenet der har overtaget disse opgaver uden af få Julemanden fjernet fra verden, så har man blot henstillet til, at disse kan blive overtaget af disse væsener.
Og herefter er der fremkommet med nogle andre indstillinger, ligesom at hvis man flytter bygningen, selvfølgelig skal man også tænke på de midler der er afgivet hertil, og de reaktioner der afstedkom også udefra og det har vi også lyttet til, og ud fra disse så har vi fra Landsstyret indtil nu sagt, at vi indtil 3. behandlingen af Finanslovsforslaget, så vil vi endnu engang revurdere fra Landsstyret side efter vi har diskuteret disse i Landsstyret, så vil det stå klart i hvilken form vi vil komme med nogle forslag derom.
De forskellige initiativer indenfor turismeudviklingen der har vi 2 planer. Den ene husflidsproduktionen som kan udvikle sig hen til et erhverv der ønsker vi forskellige kurser og uddannelser.
Og så har vi endnu en især for Sydgrønland haft en overskrift der hedder ALeif den lykkelige@, hvor vi så har igangsat nogle initiativer der primært skal gå ud på, således vi også ved hvilke løntrin de forskellige ansatte skal høre ind under, og selvom vi så endnu ikke ved hvilke løntrin de kommer ud på, så må den mulige arbejdskraft den skal vi ansætte fra hjemmestyret side, så kan man og såfremt man så skal ansætte dem udefra, så vil aflønningen ikke være særlig anderledes for at gennemføre projektet.
Men ved budgetbidraget så kan det såfremt man ønsker klarere bemærkninger til det end det der står i projektbidraget, så kan vi selvfølgelig efterleve det.
Og tilslut så vil jeg m.h.t. Finansudvalgets bemærkninger og partiernes bemærkninger kommentere, at turismeerhvervet skal styrkes til at være det 3. største erhverv, og skal kommentere, idet Finansudvalget henstiller at de midler der er afsat til Greenland Turisme, at en del af dem nemlig 6. mio. kr. der bliver brugt til kontoret i København, således at de midler ikke bruges i København, men til udviklingen her i Grønland.
Men jeg vil gerne gentage mine ord til Turismeudvalget, idet det er meget vigtigt, at man har et kontor i København for Greenland Turisme og det er netop det organ der har den daglige kontakt til de forskellige rejsebureauer både i København og i de europæiske rejsebureauer, og de distribuerer også reklamer med meget mere også gennem Internettet, således at man arbejder i konkurrencen med andre rejsebureauer og andre rejsemål, som allerede er meget udviklede.
Og netop dette Sekretariat har også til opgave at have kontakt med danske og udenlandske journalister, såedes at de også kan skrive om turismen i Grønland, hvorfor det er på sin plads at den bliver ved med at eksisterer, og selvom det er godt med en udvikling intern i Grønland, så kan vi heller ikke undgå at have det kontor, såfremt vi skal have lokket flere turister til Grønland, og det er netop denne opgave som Sekretariatet i København har.
Og dermed har jeg nu kommenteret de bemærkninger der er kommet fra Finansudvalget velafmærke de ting der vedrører mit eget landsstyreområdet.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder.
Partiernes bemærkninger til det punkt der vedrører Landsstyreområdet.
Inuit Ataqatigiit=s ordfører påpegede flere ting under mit Landsstyreområde, og med god grund. Og Kandidatforbundet fremkom ligeledes omkring ældreområdet og handicapforsorgen, og det er det jeg vil knytte nogle bemærkninger til.
Først m.h.t. vandforsyningssituationen i Nanortalik og hvordan man skal løse det problem der er, så har vi her i Landstinget igennem flere år haft omfattende debatter netop om dette og ligeledes de krav som Finansudvalget har stillet omkring i forbindelse med det, og det var ud fra det Inuit Ataqatigiit´s ordfører fremkom med bemærkninger.
Det er korrekt at der er problemer med vandforsyningen især i vinterperioden i Nanortalik, og jeg vil fremkomme med en kort redegørelse på status vedrørende denne opgave. Vandforsyningen, såfremt vandforsyningen i Nanortalik skal forbedres er der 3 muligheder:
Først vil man kunne bygge en kæmpetank til vandforsyningen i Nanortalik året rundt der koster 30-40 mio. kr. og den anden mulighed er osmose fremgangsmåden, hvilke vil koste omkring 20 mio. kr. Den tredje mulighed er, at den nuværende vandsø kan suppleres således at vandforsyningen kan foregå året rundt uden de helt store problemer, og man regner med at det vil kunne koste omkring 12-17 mio. kr.
Det er disse muligheder som vi i Landsstyret tager til nøje vurdering for at få løst vandforsyningsproblemerne i Nanortalik og vi vil fremkomme med forslag herom, men forvejen skal Nukissiorfiit snart igangsætte en teknisk kvalitetssikring af Nanortaliks vandforsyning i december, hvor man vil installere tekniske faciliteter og man regner med at det vil kunne fungere optimalt i januar måned.
Jeg kan således se, at såfremt der er en kuldeperiode i år, så vil der være mulighed for kvalitetssikring af vandet i Nanortalik, og jeg regner så med at vandforsyningssituationen i Nanortalik bliver forbedre lidt på den måde.
Men på længere sigt er det en af disse 3 muligheder der skal tages beslutning om her i Landstinget for at få løst vandforsyningsproblemerne i Nanortalik på bedste måde.
Der blev også nævnt omkring handicapforsorg og de ældre, og jeg er ikke i tvivl om, at man lytter meget her i Grønland om netop disse ting, og jeg ved at det sker. Og derfor vil jeg fremkomme med nogle klare bemærkninger således at lytterne også får lidt indblik i det.
Der blev sagt bl.a. at man har villet opnå en større besparelse indenfor handicapområdet, lad mig sige, at det man kan sige det på den måde, såfremt Finanslovsforslaget for 1998 udfra de bemærkninger der blev fremsat fra Landsstyret.
Finansloven for 1997 indeholdt 158,5 mio. kr. omkring i handicapområdet, i forbindelse med 1. behandlingen, da det blev fremført at det skal forhøjes med 38 mio. kr. i 1998, således at beløbet kommer op på 196 mio. kr., det var det der blev sagt under 1. behandlingen. Og nu under 2. behandlingen blev der fremsat et ændringsforslag fra Landsstyret der i forhold til 1. behandlingen indeholder en besparelse, men udfra Finansloven for 1996 så indeholder den omkring 26 mio. kr. mere i 1998, det er nok det der har skabt betænkeligheder i forbindelse med 2. behandlingen.
Selvfølgelig vil man gerne opnå besparelser men i forhold til 1997 Finansloven, så er den indeholder ca. 26 mio. kr. mere end i 1998. Det vil sige at handicapforsorgen set generelt ved herværende 2. behandling og såfremt den bliver vedtaget, at midlerne der bliver 26 mio. kr. flere end i forhold til 1997.
Og jeg vil gerne have forståelse for, at vi har stor behov for disse penge, men Landsstyret skal jo sørge for, hvordan man kan tilpasse de forskellige, de beløb der bliver fordelt på de forskellige konti. Det er en del af de ting vi skal undersøge nøjere.
M.h.t. ældreområdet så har man heller ikke nedsat bevillingen dertil. I forhold til Finansloven 1997 til aldersrente, alderspension og førtidspension er de på 348 mio. kr, og nu foreslås der at der skal afsættes 359,8 mio. kr. Det vil sige 11,8 mio. kr. flere i forhold til 1997. Her er det udgangspunktet, at de kommende alderspensionsmodtagere er i stigende antal, hvorfor man skal afsætte flere midler dertil.
Alderspensionens generelle størrelse har været til debat i Landstinget, og der er også fremsat nogle forslag, hvilke også er tilfældet under denne samling, men vi skal nok komme tilbage til det, fordi vi på onsdag skal fremsætte redegørelse eller status for opfølgningen på Socialreformkommissionens arbejde.
Jeg er ikke i tvivl om, at man vil tage også ældreområdet til debat og handicapområdet til debat på onsdag, bl.a. boligbørnetilskud, boligsikring og de almindelige børnetilskud, hvor Inuit Ataqatigiit også kom ind på, at det er disse ting der bliver taget til vurdering i forbindelse med debatten på onsdag.
Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet bemærkning har jeg ikke stor imod, idet ligger der kun de opgaver vi i fællesskab har talt om, således at de handicappede og de ældre skal have de bedste vilkår at leve under.
Og med disse bemærkninger har jeg så besvaret de bemærkninger der er fremkommet fra partierne.
Paviaaraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Jeg skal lige komme med nogle uddybninger til Finansudvalgets betænkning.
Først så henstiller de, at der skabes mulighed for at man kan få støtte til anskaffelse af krabbefiskefartøjer, og jeg skal lige minde om, at man i henhold til erhvervsstøtteforordningen der har man i forbindelse med efterårsmødet kommet med og arbejdet med ændringsforslag således at man får mulighed for at forbedre krabbefiskefartøjer.
Og m.h.t. den Særlige Hjælpefond, så siger Finansudvalget at de grupper som har store problemer med deres pengeindtjening, det er kun den gruppe der kan hjælpes, hvorfor vi nu tager det til efterretning og tager det op som en opgave der også skal løses. Men jeg skal lige nævne at Landsstyret ikke alene kan have bemyndigelse til at arbejde med denne sag, fordi lige netop denne Hjælpefond, der er de tikke kun Landskassen der kommer penge i denne kasse, men hvor fiskerne selv også komme midler i denne kasse, og sammensætningen af dette udvalg er jo også sammensat således at KNAPK også har folk i netop dette udvalg, således at KNAPK har bedre grundlag for selv at vurdere de forskellige ansøgninger, men vi skal nok tage opgaven op.
Hvad angå Amassalik kommunes og i samarbejde med KNAPK der er det et ønske om, at man fremme fiskeriet der, vi tager det til efterretning om arbejde videre med sagen.
Og hvad angår at man giver støtte til særlige lokaliteter, hvor man selv i stedet for den selvfinansiering på 25 % der indstiller Finansudvalget, at man finder en ny løsning på dette, og jeg skal i forbindelse med dette sige, at man efter Hans Enoksens forslag der har Landstinget givet Landsstyret bemyndigelse til, at forhandle med KANUKOKA, således at kommunerne igen får mulighed for de giver tilskud til igangsættere, og det har vi så lovet fra Landsstyrets side.
Med hensyn til Konto 50.06.11 nemlig en tilpasning af trawlerflåden til kvotetildelingen der har man nedsat et udvalg under Landsstyrets regi, og der har man så bedt om, der har Finansudvalget bedt om, at man vurdere behovet for netop dette rådgivende udvalg, og der skal vi blot nævne at vi ikke har hensigt til at det rådgivende udvalg skal være et stående udvalg, det er et ad hoc udvalg når det har gennemført deres arbejdsopgaver.
Og jeg skal lige kommentere de enkelte partier, hvor Siumut først var inde på, at man vurder eller hvordan man vil fortsætte med hellehellefiskeri fra søen ved Savissivik. Og der skal jeg nævne at man har fanget store og flotte hellefisk ved forsøgsfiskeriet, d.v.s. at man har gode erfaringer med forsøgsfiskeriet der, og Siumut efterlyser hvilke planer man yderligere har og i den forbindelse kan jeg nævne at forhenværende andelsselskab HAGOK på stedet nu er overdraget til Royal Greenland, og Royal Greenland er vidende om, at man de erfaringer man har fået fra AMIS, dem har Royal Greenland ligeledes kendskab til hvorfor jeg er overbevist om at Royal Greenland selv vil tage det første skridt til erhvervsudviklingen i Avarnersuaq i forbindelse med hellehellefiskeriet på stedet, således at der sker en økonomisk udvikling.
Og Royal Greenland var ligeledes inde på, at man f.eks. kan fremstille ræklinger, således at de kan transporteres pr. fly til den sydligere del af Grønland, og der er så også et behov for at man udbygger produktionsstedet på stedet, og der er så også mulighed for at man fremmer erhvervsudviklingen og den økonomiske udvikling i Avarnersuaq.
Inuit Ataqatigiit var inde på, om man eventuelt kan igangsætte noget produktion af saltet torsk i bygderne, og at man så også tænker på det når vi nu skal forhandle med royal Greenland, og som bekendt så har vi allerede nedsat et udvalg der skal ske på de aftaler der er ikke kun med Royal Greenland men også med andre private produktionssteder, og således at man eventuelt kan starte produktion af saltet torsk i disse produktionssteder.
Og med en genopretning af de bygdeproduktionssteder, så må man ikke regne med at det vil ske i indeværende år, hvorfor i efter aftale med Royal Greenland har sat os som mål, at det så vil påbegyndes i 1998, og efterfølgende kan man så have et bedre vurderingsgrundlag for de kommende år.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Tak. Jeg siger tak, at Finansudvalget har arbejdet ud fra de skriftlige materialer vi har fremsendt, og jeg kan se, at man har fulgt de skriftlige ønsker man har fremsendt der.
M.h.t. henstilling nr. 5 fra Finansudvalgets side, kan jeg allerede på nuværende tidspunkt sige, at vi ikke kan opfylde det. Denne indeholde 10.10.11 til 40.14.08, at man vil flytte disse ting, og det har følgende ordlyd:
Henstilling nr. 5 Anvendelse af de midler der rokeres fra 10.11.11. til 40.14.08 .Finansudvalget henstiller, at de midler der rokeres fra hovedkonti 10.10.11 til hovedkonto 40.14.08 øremærkes til fremme af grønlandske film og litteratur.
Landsstyret har klart henstillet at de midler skal øremærkes netop til dette formål. Og et næste i de 5 mio. som Landsstyret har vedtaget brugt, og sikret at det bliver benyttet. I henstillingen blev det nævnt at de skal bruges til fremme af grønlandske film og litteratur og det er det jeg kan på forhån sige at det kan opfyldes.
Jeg vil gerne respekterer, at det af Landsstyret vedtagne ønske om øremærkning ikke kan følges.
Laannguaq Lynge, Finansudvalgets formand.
Jeg har lagt mærke til at partierne kommer med forskellige bemærkninger og giver tilslutning til Finansudvalgets betænkning selvom der b.l.a. kan indeholde nogle påpegninger.
Akulliit Partiiat kom ind på, at man i forbindelse med oprettelse af 2. behandlingen at det er alt for dårligt, men uanset dette, så bliver der støttet til betænkningen, og des samme fra Anthon Frederiksen med næste lignende, at man har alt for kort tid til behandling af dette, og at man har klaget over det, så giver man tilslutning.
Det er heller ikke mærkelig at der kom sådan nogle fremførelser, og det samme gælder også m.h.t. Landsstyret har haft en kort tidsfrist med at fremkomme med et svarnotat, og jeg skal også udtale at vi selvfølgelig også finder det beklageligt fra Finansudvalgets side, og vi mener også fra Finansudvalget at den tid vi har brugt i Finansudvalget på bl.a har haft udgangspunkt i, at efter fremlæggelsen af 1. behandling fra september og indtil dagsdato har man afventet Landsstyrets ændringsforslag.
Og i forbindelse med omrokering af Landsstyret har man fremført 70 ændringsforslag og det har man så prøvet at udarbejde således i Landsstyret, og det skal ikke forstås sådan at det skal tages som en undskyldning for at vi har fremført disse så sent i forbindelse med 2. behandlingen af 2 betænkningen, og at den så har været uddelt til medlemmerne så sent.
Den danske blev ellers godt nok uddelt i fredags, men på baggrund af trykning og oversættelse o.lign. og andre forsinkelser har man fremført at den grønlandske udkom på en senere tidspunkt, og jeg håber også vi i fremtiden kan fået lavet en løsning på dette område, fordi det er ikke kun er Finansudvalget men også andre udvalg der har lagt mærke til, at man også på personaleområdet har nogle hjertesuk.
For selvom vi har nogle dygtige personale, så kan man også se, at der er for få til at udføre det arbejde vi får, og selvom udvalget har nogle sekretærer, så kan man ellers få udarbejdet mere ordentlige arbejder, og jeg håber på, at det kommende løsningsforslag vil kunne få disse problemer løst i fremtiden.
Og helt klart fra Landsstyrets side m.h.t. en del af Finansudvalgets henstillinger m.h.t. edb-området så er man ikke enig i, og det vil vi få revurderet op til 3. behandlingen, og Finansudvalget vil have et samråd med Landsstyret op til 3. behandlingen omkring dette punkt, således at vi kan frembragt noget til 3. behandlingen.
Og så m.h.t. Finansudvalgets bemærkninger omkring forsorg og at man lave nogle besparelser på handicapområdet og ældreområdet og de indstillinger og henstillinger som Finanslovsudvalget fremkom med, det lyder således:
Det vedrører feriefrirejser eller det vedrører besøgsrejser for de handicappede tager man af deres fonde, det er der man gerne vil lave nogle besparelser.
Efter at have sagt dette har Finansudvalget ikke fremsendt nogle forslag til Landsstyret og det bliver så påpeget, og jeg citerer så, og hvis jeg skal godkende dette, så vil jeg gerne citerer Aat såfremt man gør dette vil Landsstyret omkring sine initiativer vedrørende handicapforsorgen kunne støtte forslaget@, og jeg vil her venligst anmode Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender at man giver nogle oplysninger til Finansudvalget der vedrører midler til sådanne rejser, således at vi kan tage det med i vores kommende arbejder fordi jeg mener, at Finansudvalget ikke har til opgave at lave nogle tekstanmærkninger omkring midlerne, hvis man ønsker tekstanmærkninger skal det ske efter en nøje vurdering.
Og med disse bemærkninger vil jeg sige tak for, at man i princippet giver betænkningen fuld støtte og jeg vil også sige tak til det store arbejde Finansudvalgets medlemmer har udført.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Indledningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit meddele Landsstyremedlemmet for Økonomi at man i forbindelse med 2. behandlingen at vi vil gerne tilgive, at han ikke har kunne fremkomme med besparelser til 2. behandlingen, men såfremt man vil kunne besvare de områder der er af hastende karakter så vil vi kunne være overbærende.
Først skal jeg m.h.t. partiordførerne, så kom Siumut=s ordfører ind på, at man ved besparelser på handicapområdet ikke har overtrådt nogen lovgivning. Det passer ikke. Landsstyret har i forbindelse med 1. ansøgning erkender man begrundelsen herfor. De midler på 12 mio. kr. som vi gerne vil afslå har fået den bemærkning fra Landsstyret, at de først kan ændres ved stramning af reglerne herom. Det vil sige at man ved opstramning af bekendtgørelsesreglerne vil mindske rettighederne for de handicappede. Der blev sagt, at der indenfor at det er sket indenfor gældende lov.
Selvom Landsstyret i deres redegørelse fremlagde som grundlag at det som en del af Landsstyrets ønske om stramning så har man undersøgt nærmere omkring handicapområdet, hvor man har nedskåret bevillingerne.
Inuit Ataqatigiit har svært ved at forstå Atassuts bemærkninger, der blev sagt og påpeget Inuit Ataqatigiit og jeg citerer Aat de sagkyndiges vurdering i Socialdirektoratet respekterer Atassut, og derefter siger at Inuit Ataqatigiit ved deres mindretalsudtalelse sætter spørgsmålstegn ved den faglige vurdering at udgiftsbehovet.@
Ja det har vi gjort, det er ikke særsyn, at vi enkelte medlemmer af Finansudvalget sætter spørgsmålstegn ved de forskellige direktoraters vurderinger. Vi har ved vores betænkning sat mange spørgsmålstegn ved betænkningens indhold og det kender Anders Nilsson udmærket godt.
Atassut vurderer, at landets økonomi er god og her må man så sidestille det m.h.t. daginstitutioner, de ønsker der er fremført 61 mio. kr. omkring daginstitutioner og ældreområdet. Men man har kun bevilget lidt over 4 mio. kr. til disse formål. Vi ved at behovet, og den økonomiske formåen ikke harmonerer ret meget med hinanden.
Akulliit Partiiat kom ind på formindskelse af administrationsområdet, og det harmonerer med vores bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit=s side. Vi må vide, at i Landstinget, at i alle direktorater i Hjemmestyret, så har man afsat ca. 300 mio. kr. til alene administration i Hjemmestyret.
Fra Kandidatforbundets forslag om forhøjelse af uddannelsesstøtte der har vi fra Inuit Ataqatigiit et budskab om at forhandle mellem Direktoratet for Uddannelse og elevorganisationer. Inuit Ataqatigiit vil vi kunne pege på det, hvis det bliver udformet som en egentlig forhandling mellem de to organer.
Og jeg vil gerne rette en stor tak til de enkelte Landsstyremedlemmers besvarelse. M.h.t. Landsstyremedlemmet for Økonomis besvarelser, og at man har ikke været særlig velforberedt det er vi utilfreds med fra Inuit Ataqatigiit=s side.
M.h.t. SIKU-blok har vi spurgt hvordan du kan lave en redegørelse helt uden om det der produceres af SIKU-blok, og retter henvendelser til helt andre områder end dem der producerer SIKU-blokken.
Landsstyremedlemmet for Økonomi om jagtbetjente, der mener Inuit Ataqatigiit eller der skal Inuit Ataqatigiit meddele, at hvis landsstyret ikke lover forhandling med de danske Rigsmyndigheder omkring dette, at Inuit Ataqatigiit vil stemme imod dette område der har omkring 13 mio. kr.
Til Landsstyremedlemmet for Trafik skal vi blot bemærke, at i forbindelse med transport af hjemmemarkedsprodukterne der har man fra starten af de selektive tilskudsordninger har ligget i Hjemmestyret, men senere hen har man overdraget det til Royal Arctic Line, hvorefter det blev returneret til Hjemmestyret fordi det findes uhensigtsmæssigt.
Og m.h.t. at man ikke har tilskud til lufttransport at grønlandske produkter, dertil skal vi bemærke at da man indførte selektiv tilskud til søtransport af produkter der har man indgået samarbejdsaftale med Grønlandsfly og vi efterlyser at man måske kunne have indarbejdet dette område, for især de områder hvor der er længe er is om vinteren så er lufttransport en af de eneste muligheder for området.
M.h.t. Narsarsuaq anvendelse i overgangsfasen der kom Landsstyremedlemmet ind på, at det er spørgsmål om hvilken destination de rejsende har. For at afvente om det er nødvendigt, at bevilge ca. 52 mio. kr. til Atlanttrafikken til og fra Nuuk, således at de går via Narsarsuaq, således er talen om mangel på flypladser i Narsarsuaq afhjælpes på den måde, undskyld i Kangerlussuaq afhjælpes på den måde.
Landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder fremkom med konkrete forslag til forbedring af vandforsyningen i Nanortalik, det er vi taknemmelig for, og i Finansudvalget har vi drøftet at de midler der er bevilger dertil, at vi er parat til at eventuel forhøje disse midler såfremt det bliver nødvendigt.
Og til Landstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug m.h.t. indhandlingssteder i bygderne, det vil vi gerne sige tak til fordi han hilste vores forslag omkring det.
Og Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse kom ind på tilskud til fremme af grønlandsk litteratur og film.
Jeg vil fremkomme med ændringsforslag til indstilling 3 til 9 og aflevere det til Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut.
Først til Josef Motzfeldt, da vi allerede har gjort det skriftligt så vil jeg lige bemærke, at han skal ligge mærke til vores skriftlige indlæg, at der ikke laves nedskæring i det allerede påtænkte midler omkring 36 mio. kr. det er altså essensen af hele debatten og derfor har vi ikke nogen yderligere kommentarer fra Siumuts side på det område.
Og jeg skal også erindre om, at da vi behandlede TB 2 for et par dage siden, så kom IA med nogle meget kedelige udtalelser om da det blev sagt at man har brugt 12. mio. kr. mere end budgetteret i Socialdirektoratet.
Og nu er på den anden side, og man kan også se, at vi sammen med Inuit Ataqatigiit skal have vurderet Finansudvalget arbejde.
M.h.t. vores bemærkninger fra Siumuts side at de blev hilst velkommen fra Landsstyrets side, det vil vi gerne takke for og kommentere og komme med en præcisering at m.h.t. til uddannelsesstøtte, at vi ellers burde have præciseret at ud fra de forhold der er gældende ind til idag, så plejer man at indgår forhandling med KAK fra KIIP=s side og hvis vi ser på at uddannelsessystemet er gratis i Grønland og det er meget gavnligt, og det skal man nok også undersøge, der kan være at der er mange forskellige grunde til at man stopper uddannelsen i utide, og at man ikke optager flere end der bliver afsat pladser til. det er sådanne ting der også bør behandles forinden forhandling med KAPK.
M.h.t. hellestop i bygderne og helleporte, det tænker jeg meget over, fordi jeg selv i den forbindelse har fremsat forslag omkring ...... væsenet. Jeg er vidende om, at Landsstyret har sagt det vil koste mange midler at få igangsat flere hellestop i flere bygder.
Hvis vi siger f.eks. Arsuk der er det lavet hellestop og der har man allerede givet nogle midler dertil, selvom den ikke bliver brugt, det er sådanne ting vi bør have vurderet eller om man skal have nogle mindre helikoptere for beflyvning i bygderne det er sådanne ting vi bør have diskuteret forinden vi tager en stillingtagen.
M.h.t. overgangen fra fangererhvervet til fiskerierhvervet i Avarner...., og hvilken arter af fisk der findes så har Landsstyremedlemmet for Fiskeri her sagt, at der findes masser af hellefisk deroppe, og man bliver så træt af at vente når man bor i Avarnersuaq, at der kommer sådan en vurdering, det er nu på tide at man kommer igang med tingene og får det realiseret, det vil vi gerne afvente med spænding og være med fra Siumuts side.
Og jeg skal lige overfor Landstingsmedlemmerne minde om, at vi skal have en afstemning.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
her ved drøftelsen vedrørende Finansloven for næste år, så kan jeg mærke en stor generel enighed, og i forhold til 1. behandlingen så har man kommet til forståelse med hinanden med hvilke besparelser der nu kan være.
Og efter at have lyttet til de forskellige ordførerindlæg og som Landsstyret også har været med til at vurdere, dem kan man vurdere. Vi skal jo være ærlige overfor hinanden, også ved den 3. vurdering af sagerne og de forskellige problemer som Landsstyret måske kan være, dem skal jeg lige nævne.
M.h.t. jagtbetjenteordningen og det er jo den danske regerings medansvar og de store renoveringsarbejder med skoler med meget mere, den melding er vi allerede kommet ud med, og som man kan vende tilbage til forhandlingerne for 1999 bloktilskuddet, men jagtbetjentordningen det er noget vi selv har indført, og den vurderer vi kan være besværligt at få de danske myndigheder til at medfinansiere, men det står jo åbent for enhver, at drage alle mulige ting med i forhandlingerne hvorfor man eventuelt også ville være i stand til at tage det op.
Og jeg skal også lige nævn at de forskellige spørgsmål bliver taget op bl.a. vedrørende SIKU blok, denne tanke kan jo vurderes af forskellige instanser hvilket også er sket, men sagen er jo ikke stillet i bero, hvorfor sagen stadigvæk pågår, hvorfor jeg heller ikke håber at man her konkluderer at man nu har stoppet SIKU-blokkene.
Men jeg er også glad for at IA=s ordfører nævnte, at også i forbindelse med Grønlandsfly og forhandlinger med det. disse forhandlinger prøver man at få færdig fra landsstyrets side, og den model der har været brugt med KNI, det vil sige servicekontraktmodellen det er denne model man nu prøver at få en forhandlingsløsning med Grønlandsfly, hvilket Landsstyret stiler efter, og her skal man ikke være i tvivl om, at det som Landsstyret indtil nu har været inde på nemlig konkurrencedygtigheden indenfor beflyvningen af Grønland det der bliver det såkaldte cost-benefit, og det er jo ikke hensigten at man bliver ved med at bruge de samme priser når der nu kommer konkurrence med ind i spillet.
Og ser man på beflyvningen af yderdistrikterne både af fragt og passager så er der en mulighed for, at man giver et tilskud fra samfundets side, hvorfor det også er et forhandlingsoplæg, som man kan gøre brug af, men en af de ting vi skal stemme om, og der erfarer jeg med glæde at de studerende som har hvor man beder om at undersøge mulighederne for at de studerende kan låne mider fra Hjemmestyret til indkøb af edb og det er Manasse Berthelsens forslag, det er en del af det, man har inddraget med i levevilkårsundersøgelserne og det er en vurdering som Landsstyret også skal tage, og således at man også ser på de muligheder der er for anskaffelse af edb-anlæg, således at vi også på den måde kan vurdere vores egne til også at give tilskud og det kan også være, at netop dette punkt er taget ud af afstemningspunkterne, taget enigheden med i betragtning.
Og m.h.t. landingsbanerne som allerede Landsstyret og Landstinget har taget stilling til, og m.h.t. Aluitsup Paa, Qeqertarsuaq, Ikamiut og Kangaatsiaq det er disse lokaliteter man er ved at foretage en undersøgelse om, hvorfor vi vil opnå de resultater der allerede er blevet lagt op til.
Men det er små ting, men forud for 3. behandlingen giver det Landsstyret mulighed for yderligere undersøgelser og de ting som jeg ikke har nævnt her vil også blive medtaget i Landsstyrets videre vurdering.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Inuit Ataqatigiit=s ordfører var bl.a. ikke tilfreds med det svar jeg har givet, og det skal jeg ikke kommentere her, men det spørgsmål om hvordan man kan få udarbejdet en redegørelsen udenom de involverede personer, og til det skal jeg lige sige, at Landsstyret forud også med glæde har rost de personer der har være initiativtagere m.h.t. SIKU-blokkene og jeg skal også nævne at Anthon Frederiksen ud fra egen interesse også selv var tilstede, ligesom Finn Karlsen også var tilstede.
Og efter at have sagt det, så skal jeg også sige, at den rapport er blevet til som en konsekvens for Landsstyrets interesse, og rapporten har så resulteret i, at ud fra den rapport initiativtageren selv har igangsat, d.v.s. der er lavet mage sider og det er ud fra de mange sider, at man har foretaget en vurdering, og man har været inde på, at den rapport måske har været tilsendt personer eller virksomheder der umiddelbart ikke kan siges at være part i sagen.
Men den rapport er bl.a. været sendt til Finansudvalgets medlemmer og det er ud fra den gode indflydelse der har været ude fra, der har man så formindsket den i forvejen alt for store SIKU-blok der skulle bruges som element i byggeriet. Og hvorfor man i samarbejde med nitiativtageren har gjort selv blokken mindre.
Og jeg skal blot nævne at man selvfølgelig også har involveret initiativtageren og hans egne papirer har også været udgangspunktet i selve udarbejdelsen af den endelige rapport, hvor man bl.a. også har været inde på prisen set i forhold til byggepriserne den dag i dag. Men nu ligger sagen der, at driftsudgifterne i forbindelse med byggeriet af SIKU-blokhusene, betydet det at SIKU-blokkene isolere bedre end andre byggematerialer, hvorfor man også kan opnå besparelser ved byggeriet med dette produkt.
Og nu drøfter vi jo så godt som en personsag nærmest, hvorfor jeg har været tilbageholdende med at kommentere det yderligere under radiotransmissionen, og jeg håber at mine kommentarer er en uddybning af de kommentarer jeg før kom med.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. Og den næste taler er så Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
Debatterne indtil dato i Landstinget har vi også bl.a. idag fået dokumenteret, at vores forretningsorden, at vi har vanskeligheder med at få den overholdt, og at der også behov for at få den justeret. Det er nemlig med et eksempler med udarbejdelsen af Finansloven, at det er vigtige opgaver der skal udarbejdes f.eks. landstingsmedlemmernes forslag der ikke blev medtaget under 1. behandlingen, som det eller vil være naturligt og efter at man i udvalget har behandlet de der vedrører disse forslag, så blev det fremført 1. gang d.v.s. under 2. behandlingen af Finanslovsforslaget.
Og generelt er det selvfølgelig vi landstingsmedlemmer som også bl.a. fremsætter forslag at vi under udarbejdelsen, at vi under behandlingen af vores forslag så kommer vi med nogle reaktioner og vores reaktioner, og de indstillinger der gives til at få opgaven færdiggjort, og de indstillinger der skal laves for at færdiggøre opgaven, så skal vi også vide, hvor sagen skal videresendes hen til, og jeg mener også at have gjort det samme m.h.t. forhøjelse af uddannelsesstøtten.
Og jeg er også glad for at man fra Formandsskabets side udtalte, at den sag vil blive videresendt til Udvalget for Kultur, Uddannelse og Kirke til nøjere vurdering, og derefter har jeg også forståelse for, at Landsstyret i sit svarnotat kom ind på, at sagen også vil blive behandlet i Finansudvalget forinden 3. behandlingen. Derfor må jeg udtale, at jeg er glad for, at man ikke blot har stillet sagen i bero eller givet afslag til sagen og har så forstået at man vil gå videre med sagen også fordi Inuit Ataqatigiit=s ordførerindlæg kom ind på, at denne sag vil blive gjort til dialog mellem de studerendes organisation og Landsstyret i forbindelse med forhandling.
Derfor regner jeg fuldstændigt med, at denne sag, at selvom Finansudvalgets indstilling ikke bliver godkendt eller gives afslag til, så er der behov for at den kan gå videre, så er der belæg for at den kan gå videre.
Om at denne sag er af vigtighed i forbindelse med Finanslovsbehandlingen. Det er jo vigtigt at i forbindelse med en meget kort tidsfrist og hvis man ligger 61 sider sammen med og ialt 248 sider, så skal man bruge én dags varsel til at behandle disse, det er meget vanskeligt især nå man er alene, men da jeg har skrevet for meget, så har jeg m.h.t. at respekterer tidsfristen i.h.t. vores forretningsorden så er jeg nødt til at stoppe og derfor er det også helt sikkert at vores forretningsorden også, at der er behov for at man må behandle dem på et senere tidspunkt i Landstinget.
I forbindelse med fremlæggelsen og mine indlæg i forbindelse med 2. behandlingen så vil jeg også lige tilføje måske ud fra et hastværk, har jeg glemt at udtale det Inuit Ataqatigiit fremkom med i deres indlæg er omkring finansieringen af jagtbetjentordningen, der til er jeg fuldstændig enig i med deres anmodning nemlig om, at man skal have undersøgt om den danske stat kan være medfinansierende i denne ordning, og jeg mener også at dette skal være med.
I mit indlæg kom jeg ind på at likviditetsbeholdningen i Landskassen har været på mellem 1,3 -1,4 mia. kr. på et givet tidspunkt, men jeg blev lidt forbavset over da Landsstyremedlemmet for Økonomi udtalte at det er mellem 600-700 mio. kr., hvis jeg ikke har misforstået ham for jeg mente han sagde sådan.
M.h.t. det område og m.h.t. likviditeten og især forbindelse med skiftet i Landsstyret i september blev det sagt, at vi har op til 1,3 - 1,4 mia. kr. i likviditet, og derfor er der tale om mange penge, og her kan vi sige at den omsætning der skabes i Grønlands regnskaber derom lidt over 4 mia. kr. og hvis vi ser på 1,3 mia. kr. og forholdet mellem det omsætning der skabes på landsbasis så kan vi sige, at de likvide midler og den reserve man har er tale om mange midler, hvor der bl.a. er behov for disse midler til forskellige renoveringer i samfundet.
Og vi ved godt at der er mange ønske omkring renovering og her mener jeg at disse midler evt. bedst og mere total kan komme i arbejde, altså ikke alle midlerne vi skal jo også have en reserve, og vi skal have nogle reserver på likviditetsområdet, men om det er nødvendigt, at man skal have i nærheden af 1,5 mia. kr. i reserve, man kunne evt. bruge 1/2 mia. kr. Jeg mener at man bør sætte en grænse for hvor stor likviditetsreserverne skal være.
Det skal ikke være sådan, at det overskud man får altsammen skal gå ind til likviditetsbeholdningen, der så få flere mia. derind, og der er jo tale om mange milliarder, og derfor vil jeg venligst anmode Landsstyret om, at få undersøgt mulighederne deri. Det er ikke således, at jeg gerne vil have at man får brugt alle midlerne på 1,2,3. det er ikke sådan overvejelser jeg har men jeg håber bare, at der er forståelse for, at der er stor behov for midler i samfundet, således at man kan gøre brug af disse midler i samfundet og få dem i arbejdet og få den forrentet og få dem tilbage igen.
Når vi ved at der er over 3000 arbejdsløse så kan man i gennemsnitlig beregning, det viser den gennemsnitlige beregning, og derfor er der behov for, at der med hensyn til oprettelse af varige og stabile arbejdspladser, at om der så er behov for at man blot skal have nogle midler i lommen eller om det er bedre at få dem i arbejdet og få dem forrentet. Jeg mener at det er sådanne ting vi ikke bør springe over.
M.h.t. udfasning af passagerskibene Dasilak og Tustilik, det snakker man selvfølgelig om. Når jeg sejler forbi mange kajer, så tænker jeg at der jo er en del af Sakiduks fartøjer der står derned. jeg ved godt at de er udbudt til salg. Men hvad sker der, hvad vil der ske med dem, vil de blive bundet til kajen istedet for.
Det vil selvfølgelig også koste, at få den opbevaret derned, jeg mener at det er oplagt at få at vide hvad der skal ske mere med fartøjet i den henseende, men jeg er glad for at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender m.h.t bevillinger til handicapområdet kom med en klar redegørelse, men med hensyn til de handicappede og i Finanslovsforslaget her, her taler man bl.a. om stramning af regler i forbindelse med stramning af reglerne, så er jeg bl.a. bange for at de personer der i dag er vurderer uarbejdsdygtig, det vil sige ældre, andre handicappede på baggrund af sygdom eller andet, og som har fået begrænset arbejdsevne, og ud fra de gældende forhold i dag, så ydes midler til disse ud fra ægtefællens indtægter og det er så den størrelsesorden man har.
Og jeg selvfølgelig som Landstingsmedlem bliver kontaktet af personer også nogen der har sådanne nogle vilkår, og jeg har også forstået, at det ikke kun er enkelte personer der får udbetalt mellem 300-400 kr. om måneden på baggrund af at ægtefællen så må betale den eksisterende del.
Mon er korrekt, at sådan nogle personer som vil føle dette meget stærkt på deres følelsesmæssige områder, personer der har mistet deres identitet og når man så møder dem og snakker med dem, at de bliver generte over for deres ægtefælle.
Jeg mener at det er sådanne nogle ting man også bør tage med når man begynder at diskuterer omsorgsområdet.
M.h.t. Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug kommende forhandlinger med de store virksomheder omkring bygdernes indhandlinger det er jeg lidt skuffet over, at i forbindelse med 1998, at den skal bruges som en overgangsordning fordi vi jo bl.a. er vidende om, at enkelte bygder især f.eks. bygder i vores kommuner også har fået tilsagn om især ved valget i foråret af Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug da han var i Ilulissat kommune, så har han givet tilsagn til et af bygderne, at man er parat til at oprette indhandlingssteder, men når man så har givet disse tilsagn, at man så går uden om de store bue omkring dette, det kan man jo blive meget træt af.
Og derfor m.h.t. at man har lyst til at arbejde og Landsstyremedlemmet for Fiskeriet m.h.t. indhandlings- og produktionssteder i bygderne, jeg mener at hans vilje dertil, det må han høre mere efter, eller hans vilje burde være større i den henseende.
Vi plejer at lave arbejdet med glæde, og hvilke som helst problemer dem ønsker vi at disse bliver debatteret hurtigt, straks og overfladisk, det vil man meget gerne undgår.
M.h.t. SIKU-blok, da mit navn blev nævnt fra Landsstyremedlemmet og der vil jeg så også være med i den debat der hersker omkring SIKU-blokkene fordi jeg vil også lige præcisere m.h.t. SIKU-blokkene og den rapport, at jeg overhovedet ike kender til rapporten, og at jeg hr været medvirkende til denne rapport, det er som om man vil give skylden til nogle andre, og derfor behøver man ikke at nævne mit navn, at jeg den 19. februar 1997, at jeg i Narsasuaq med interesse da man indvidede SIKU-blok hus der blev bygget, men derefte har jeg ikke været med i udarbejdelsen af rapporten eller lignende bagefter.
Og det er lige præcis 15 minutter.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
Mit forslag om, at de studerende skal kunne låne penge til køb af edb-anlæg der har udvalget hilst mit forslag velkommen og det vil jeg gerne takke for.
Men hvad angår levevilkårsundersøgelserne for de studerende og deres udsagn om, at man vil vente på denne undersøgelse, det vil jeg lige kommentere. I år har man foretaget levevilkårsundersøgelser, men p.g.a. for få høringssvar har man vurderet undersøgelsen for at være værdiløst, og jeg erfarer at man nu til næste år har intentioner om at foretage en ny undersøgelse.
Men det har ikke været helt billigt med denne undersøgelse for KIK, fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke har de fået 40.000 kr., hvor de så har måtte afstå et seminar for de uddannelsessøgende i Danmark.
Men jeg er glad for, eller jeg håber ikke at man ved en ny bevilling til en ny undersøgelse ikke vil koste vil ske på bekostning af de grønlandsk uddannelsessøgendes seminar i Danmark, hvorfor jeg gerne vil indstille, at man på anden måde finder andre midler til at foretage en ny undersøgelse.
Kristine
Raahauge, Siumut.
M.h.t. vandforsyningen i Nanortalik, og at man gerne vil rykke det frem der vil jeg gerne sige tak til Inuit Ataqatigiit fordi de støttede det, og jeg vil lige kommentere Landsstyremedlemmets kommentarer m.h.t. de 3 løsningsforslag. Det er jo sådan at det er Landstinget at allerede i 1996 og 1997 der ha men så også været inde på, at man fik en Dasulak løsning til et beløb på 17. mio. kr.
Og m.h.t. og undskyld det er udvidelsen af vandreservoiret til 17. mio. kr. og m.h.t. minihallerne så har beboerne i Atamik foretaget en masse ting med en masse aktiviteter i gang, og selv indsamlet en masse midler, hvorfor man også ved prioriteringen vil se på beboerne i Atamik.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Det som Manasse Berthelsen var inde på, det var glædeligt, at du har fremsendt sådan et forslag. Levevilkårsundersøgelserne der har de studerendes organisationer KIK og DKIK selv været involveret, og hvor de selv meget klart krævede at ved de næste forhandlinger medtager at de så studerende så selv kan anskaffe edb-anlæg eller maskiner således at det bliver en del af støtten.
Det har på den måde selv været en del af hele forhandlingerne. Jeg er ligesom Manasse at den levevilkårsundersøgelse ikke er lykkedes, hvorfor jeg nu stadigvæk håber på, at vi måske allerede til foråret kan komme med et resultat af denne undersøgelse, men vi er fra mit Direktorat meget åbne overfor at finde en løsning på dette problem, og jeg skulle blot lige understrege at du studerende selv har taget dette punkt med i deres forhandlingsoplæg.
Men uddannelseslønnen det er rigtigt nok at beløbet ikke har ændret sig i gennem flere år.
Og i samme forbindelse har man heller ikke ændret beløbet for deres betaling for deres kollegieværelser og kost. Men vi skal samlet vurdere det beløb således at det bliver tilpasset dagens Grønland idag.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Grunden til at jeg kommer op til talerstolen vedrører handicapområdet i Landsstyrets indlæg kan man klart se, at selvom Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender generelt set at midlerne dertil er blevet forhøjet, så har Landsstyret i sin spare iver klart udtalt, at m.h.t. til støttepensionr sil man lave op til 10 % besparelser.
Landsstyret nævnte også at m.h.t. rejser, at man inddrage den årlige rejse til at foregå hver andet år. Og det er så et af de forslag, så generelt set vil de handicappedes vilkår ikke bliver forbedret men bliver gjort dårligere.
I vores arbejde i Socialreformkommissionen så har vi også vores arbejde som Landsstyret også bør være bekendt med, at vi i efterårssamlingen i 1996 har udtalt dengang, at m.h.t. at de handicappedes vilkår skal kunne opfølge ens intentioner der har man også nævnt Grønland, at hvis man skal se forbedringerne generelt under et så er det et enkelt hvor der gives forbedringer, nemlig at man i Grønland på sigt, at det er de beskyttede boenhnder som man i Finansloven har prioriteret, og det er så det midler som Landsstyret nævnte, det vedrører disse midler og det er så generelt sagt der hvor der skal ske forbedringer.
Generelt sagt kan man sige, at der er meget stor skæv behandling af de handicappede man lader de handicappede bo i bokollektiver, man får ikke justeret de handicapmidler dertil, og det er så det som man medtager i debatten omkring Finanslovsdebatten for 1998, men generelt set må man udtale af Finansloven ikke giver nogle store forbedringer til handicapområdet, og som Lars Karl Jensen nævnte at man i TB 2, hvis man har haft et øget forbrug af midler, og når der sker øgede besparelser her, og når der er så stort behov i landet, at man ud fra handicappede i den handicappedes side, at man har fået tilrettelagt midler for at få lavet så store besparelser, det kan vi ikke acceptere fra Inuit Ataqatigiit=s, det kan vi ikke acceptere.
Til samtlige partier skal vi udtale at hvis vi skal have nogle forbedringer på det område, så skal vi ikke have lavet nogle besparelser på det, og også fordi vi allerede har underskrevet et FN-konvention, at man skal have forbedret de handicappedes vilkår, så bør man ellers afsætte mange flere midler dertil, således at man kan få opfyldt de krav der stilles, og i den forbindelse fremkomme med nogle løsningsforslag.
Derfor m.h.t. de handicappedes vilkår generelt og de kommunale byrder som kommunerne skal bære de vil blive forøget, man vil lave nogle besparelser på handicapområdet, hvor Hjemmestyret var den betalende f.eks når Hjemmestyret betaler for at de handicappede kommer ind på sygehuset, at ældre kommer ind på plejeafdelingerne, der er det således at de omkostninger der findes på dagpengene ?? de bliver betalt at Grønlands Hjemmestyre. I fremtiden må man regne med, at det så er kommunerne der kommer til at bære disse byrder, altså korrekt sagt at de handicappedes vilkår generelt kan man ikke udtale at de vil blive forbedret under et, men jeg vil også sige, at det er korrekt at der er behov for at man får handicappedes tarv til at være det afgørende i forskellige fordelinger af de handicappede.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder:
Det kan godt være, at der er særlig meget grund til at komme op på talerstolen igen, men jeg mener at den besparelse jeg allerede har givet allerede er klar nok, og at Landstingsmedlemmerne kan jo allerede se, hvilke forbedringer der er sket med arbejdet med de handicappede igennem nærværende Finanslovsforslag.
Man skal ikke forlede nogen til at tro, at Landsstyret arbejder på at forværre forholdene for de handicappede, det må ikke være tilfældet for det er slet ikke formålet.
Vi arbejder på at forbedre forholdene for de handicappede ligesom vi også arbejder på at forbedre forholdene for de ældre. Og ved sådanne initiativer er vi også glad for at Inuit Ataqatigiit gerne vil samarbejde om disse ting, vi skal selvfølgelig fører drøftelserne, men når vi nu snakker om forbedringer må vi også nøje vurdere de økonomiske konsekvenser.
Lad mig lige overfor Inuit Ataqatigiit understrege, at når der bliver ikke foretaget nogen besparelser for de handicapinstitutioner. Men kommer med forbedringer i de forskellige institutioner. Hvor er det vi har foretaget besparelserne ?
Jeg mener at man på en klare måde bør komme med en de informationer der er, såfremt der angler informationer så er vi selvfølgelig klar til at komme med yderligere oplysninger. Ved handicapinstitutionerne er det overhovedet ikke formålet at man forværre forholdene for de handicappede, og ved at man strammer op på de forskellige forordninger, det betyder jo ikke at man gerne vil forværre forholdene.
Når vi snakker om stramning så er det for at forbedre forholdene også m.h.t. formuleringerne at de forskellige forordninger, cirkulærer med meget mere. Hvis vi har en slap styring af det, så vil forsorgen også være slap. Stramningen skal ikke forstås sådan at vi prøver på at komme med en forværring eller restriktioner, men stramningen skal forstås sådan at vi gerne vil have en bedre styring, og det er blot den lille understregning, at Landsstyret ikke agter at forværre forholdene for de handicappede men tværtom forbedring på området.
Og dermed er punkt 11 Forslag til Landstingsfinanslov 1998 færdig ved 2. behandlingen, og nu skal vi til at foretage en masse afstemninger.
Der er forskellige indstillinger fra Finansudvalget med mindretalsudtalelser.
Først til hovedkonto 50.07.13 vedrørende jagtbetjentene, flertallet indstiller bevillingen godkendt uden yderligere bemærkninger og mindretallet indstiller, at bevillingen under denne konto bliver godkendt under forudsætning af, at finansiering af jagtbetjentordningen bliver genstand for forhandling med den danske stat, og dem der går ind for mindretalsudtalelsen bedes rejse sig
8
og dem der stemmer imod bedes rejse sig
22,
og jeg skal nævne at der ikke er nogen der har undladt at stemme,
hvorfor det er flertalsindstilingen man har vedtaget.
Og så er der ændringsforslag 36, 37 og 31[1] og det er handicapforsorgen.
Flertallet indstiller, at bevillingsansøgningen tiltrædes med den undtagelse af den del af forslaget der vedrører feriefrirejser ikke indstilles tiltrådt, og et mindretal kan ikke tiltræde ansøgningen og dem der går indfor mindretallets indstilling bliver vedtaget bedes rejse sig
6,
og dem der stemmer imod mindretallets indstilling bedes rejse
23,
og dem der ikke stemmer med
1.
Og den tredje, det er ændringsforslag nr. 7 33 og 40 fra 20 til 35 og 20 til 100[2] og den samlede indstilling af Finansudvalget skal vi nu stemme om, og det er fra 35 til 40 og fra 40 til 100 og dem der går ind for at flertallets indstilling bliver vedtaget, vi skal nu stemme for flertallets indstilling og dem der går ind for flertallets indstilling bedes rejse sig
30,
det er samtlige tilstedeværende.
Det kan godt være at det er lidt vanskeligt at forstå p.g.a formuleringen.
Og den fjerde vedrørende arbejdsområder[3] fra 01 til 07 der skal man nu stemme om der henstiller man at dem der går ind for Formandsskabets indstilling bedes rejse sig, det er så
30.
Det er så ændringsforslagene fra 01 til 07, det er så ændringsforslagene.
Jeg nævner dem ind enkeltvis, det er så forretningsorden man her tænker på eller i henhold til forretningsorden der er både Akulliit og Kandidatforbundet med, det har ikke været medtaget i selve skriften, og dem der går ind for at Finanslovsforslaget i sin foreliggende form går videre til 3. behandlingen bedes rejse sig
30.
Og det er så samtlige tilstedeværende.
Det er ikke alle formuleringerne der har været omdelt men jeg håber at det har været forståeligt.
Punktet sluttet.
[1] Skulle efter afstemningstemaet være: A36, 37, 38 og 39" - afventer
korrekturgennemgang efter det grønlandske originalbånd.
[2] Skulle efter afstemningstemaet være: A 7 - 35 og 40 - 100" - afventer
korrekturgennemgang efter det grønlandske originalbånd.
[3] Skulle efter afstemningstemaet være Aændringsforslag@ - afventer korrekturgennemgang efter det grønlandske originalbånd.