|
Dagsordenens punkt 66-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Evald Brønlund, forslagsstiller.
Jeg har stillet forslag til Landstingets efterårssamling gående ud på forslag omkring indkvarteringsmuligheder til bygdebeboere ved lægekonsultation i byerne. Jeg har ved Landstingets efterårssamling besluttet, at fremsætte forslag om forbedring af bygdebefolkningens lægekonsultationer i byerne.
En hver ved, at det er meget vigtigt for en person, at blive behandlet af en læge, og når en sygdom bliver kureret er det styrkende for personen både fysisk og psykisk.
Bygdebefolkningen har i forhold til byboerne meget vanskeligere ved at konsultere en læge, især når sygdommen er svær, og ikke kan behandles af bygdens sundhedspleje eller bygdens jordemoder og derfor er nødt til at tage til byen for at konsultere en læge, og derfor må rejse fra børn og familie.
I dag må en bygdebeboer der tager til byen, for at konsultere en læge tage ophold hos familie eller bekendte, men ikke alle har familie eller bekendte i byen. Jeg vil derfor under denne samling foreslår følgende:
At bygdebeboerne får bedre indkvarteringsmuligheder, hvor de i fred og ro, kan vente og bo i til de skal jeg rejse tilbage, når de tager ind til byen for at konsultere en læge.
Jeg respekterer dog de folk, der midlertidigt kan bo hos familie eller bekendte, og som derfor ikke er omfattet af mit forslag.
Og herefter er det formanden for Landstingets Sundhedsudvalg hr. Jonathan Motsfeldt.
Jonathan Motzfeldt, formand for Landstingets Sundhedsudvalg.
Udvalget har behandlet et medlemsforslag fra Landstingsmedlem Ewald Brønlund vedrørende indkvarteringsforhold i byerne for bygdepatienter samt Landsstyrets redegørelse om hjemtagning af psykiatrien. Derudover har udvalget behandlet en række opsamlingspunkter fra sidste samling, herunder sundhedsvæsenets økonomi og bemandingssituation, kostbudgetter i sundhedsvæsenet, autorisationsprocedure for sygeplejersker, ventelister i sundhedsvæsenet, Grønlænderhjemmet i Danmark, forsøgsprojektet med telemedicin, forholdene for de psykiatriske patienter i Vordingborg, sundhedsvæsenets struktur og bygdernes tandpleje.
Disse er blevet behandlet under dette møde indtil flere gange og man har også behandlet forslag til landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme, der fortrinsvis smitter ved seksuel kontakt, og også forlag om ændring af forordningen fra 1992 om styrelse og organisation. Jeg vil ikke komme nærmere ind på dem her, men skal også blot oplyse, at Landsstyremedlemmet for Sundhed indkaldtes til samråd ved møderne den 1. oktober 1996 og 16. oktober 1996.
Og herefter går jeg til forslaget fra Ewald Brønlund, Landstingsmedlem Ewald Brønlund og der skal jeg sige at udvalget har behandlet dette forslag, der omhandler en udbedring af mulighederne for indkvartering af bygdepatienter når de rejser til en by for at konsultere en læge. Det er ikke kun et problem, der er i Østgrønland, det gælder også andre steder.
Udvalget har i denne forbindelse taget Landsstyrets notat af 16. oktober til efterretning, hvoraf det fremgår, at der i de fleste byer findes indkvarteringsmuligheder for bygdepatienter og udvalget henstiller, at Landsstyret besørger, at der findes indkvarteringsmuligheder i de resterende byer, hvor disse faciliteter endnu ikke er etableret.
Og vedrørende Landsstyrets redegørelse om hjemtagning af de retspsykiatriske patienter, så har vi behandlet redegørelsen og støtter forslaget om, at man hjemtager de retspsykiatriske patienter og de patienter, der er frihedsberøvet til ophold ved danske behandlingsinstitutioner. Ligeledes støtter udvalget, at der nedsættes en koordinerende arbejdsgruppe til at forberede hjemtagningen.
Udvalget henstiller i den forbindelse, at der allerede nu iværksættes tiltag til at forberede denne hjemtagelse, herunder påbegyndelse af uddannelse af det nødvendige plejepersonale m.m. Og udvalget henstiller, at den grønlandske retsvæsenkommission inddrages i samarbejdet omkring hjemtagningen, så man bedre kan skelne mellem hvem, der hører under sundhedsvæsenet og hvem, der hører under kriminalforsorgen.
Om den psykiatriske behandling, der p.t. foregår i landet og på Dronning Ingrids Hospital skal udvalget på baggrund af en henvendelse fra pårørendeforeningen SUGISAQ tilkendegive sin støtte til foreningens arbejde og målsætninger, og opfordrer Landsstyret til at inddrage foreningen i det videre arbejde for forbedring af sindslidendes rettigheder og forhold her i landet
Og vedrørende sundhedsvæsenets økonomi tog udvalget Landsstyrets økonomiredegørelse vedrørende sundhedsvæsenets økonomi til efterretning, og udvalget opfordrer til, at man fra direktoratets side nærmere begrunder de enkelte poster på budgetbidragene. Og samtidig opfordrer udvalget til, at det påbegyndte ydelsesregistreringsprojekt fortsætter, samt at udvalget fremover modtager statistisk materiale vedrørende dette samt om produktionsforhold i sundhedsvæsenet til orientering.
Vedrørende ventelister i sundhedsvæsenet skal vi fra udvalget udtale, efter at have behandlet det, at vi måtte med alvor notere en forværring i antallet af ventende patienter i sundhedsvæsenet.
I den anledning har udvalget indhentet en begrundet forklaring på de tidligere afsatte ekstraordinære midler til nedbringelse af ventelister.
Man er fra udvalgets side særlig bekymret over tempoet for ventelisteafviklingen på landshospitalet, som udvalget ikke kun ser som et økonomisk anliggende, men også som et ledelses- og administrativt anliggende.
Udvalget støtter de tiltag man fra Landsstyret har indsat for at håndtere den stigende venteliste, og ser frem til, at handlingsplanen snarest muligt effektueres og ventelisterne væsentligt reduceret.
Udvalget har konstateret, at der er en række økonomi- og personaleproblemer ved enkelte sygehuse i Disko-bugten. Især gør udvalget Landsstyret opmærksom på personaleforholdene på Ilulissat sygehus og i Kaagaatsiaq lægedistrikt, der lige har fået deres lægehus, men hvor der endnu ikke er fastansat en læge. Udvalget henstiller, at der hurtigst muligt ansættes en læge ved Kangaatsiaq sygehus, samt at forholdene ved Ilulissat sygehus afklares. Og udvalget ønsker snarest muligt en orientering vedrørende Landsstyrets planer for dette. Og jeg skal tilføje, at man i denne sag også er bekymret over personaleforholdene på Aasiaat sygehus, som vil blive taget med i udvalgets videre arbejde.
Og så har udvalget også behandlet kostbudgetter i sundhedsvæsenet, hvor udvalget igen skal takke kost- og levnedsmiddelskolen INUILI for den udarbejdede rapport vedrørende kostbudgetter i sundhedsvæsenets distrikter. Udvalget har med stor interesse drøftet de forskellige distrikters kostplaner og har noteret, at de varierede fra sted til sted. Udvalget henstiller til Landsstyret, at der udarbejdes en pjece på baggrund af rapporten til alle distrikter om det ideelle kostbudget.
Og så har udvalget også behandlet autorisationsprocedure for sygeplejersker. I forlængelse af Landstingets vedtagelse af landstingsforordning nr. 7 af 30. oktober 1995 om sygeplejerskers autorisation og virke og efter forlydender om, at proceduren til tider kan være langsommelig, skal udvalget henstille, at man gennemgår proceduren med henblik på at gøre den mindre tidskrævende og at især nordiske sygeplejerskers autorisationsprocedure forbliver en ren formssag, jf. udvalgets betænkning afgivet under EM 1995 samt ovennævnte landstingsforordning, § 3 stk. 4 og 5 med bemærkninger.
Og med hensyn til Grønlænderhjemmet i Danmark. Der har udvalget taget Landsstyremedlemmets notat fra medio september vedrørende Grønlænderhjemmet til efterretning om de planlagte forbedringer i hjemmets arbejdsgang med henblik på at undgå flaskehalsproblemer. Udvalget lægger vægt på, at hjemmet forbliver et hjem for syge mennesker, der er til behandling ved en dansk behandlingsinstitution, og man henstiller at personalet vedvarende efteruddannes, så det i større grad er rede til, at tage sig af beboernes fysiske såvel som psykiske velbefindende.
Og så vedrørende forsøgsprojekt med telemedicin. Der skal det udtales at udvalget siden sidste samling været på studietur i det nordlige Norge for at lære noget om brugen af telemedicin i et andet arktisk område. Vi har redegjort for vores erfaringer i rejserapporten og jeg skal henvise hertil, og derfor tager udvalget Landsstyrets notat vedrørende det telemedicinske forsøgsprojekt til efterretning, og skal udtale sin støtte til det som vi tidligere har gjort. Og vi opfordrer til, at andre byer og bygder kan inddrages i projektet. Landsstyret opfordres til at orientere udvalget om projektets resultater.
Vedrørende forholdene for de retspsykiatriske patienter i Vordingborg, her skal det udtales, at udvalget med tilfredshed har taget Landsstyrets notat til efterretning om de igangværende renovationer og oprettelse af flere enestuer til de retspsykiatriske patienter, der ufrivilligt er nedsendt til ophold og behandling på amtshospitalet.
Og det skal udtales, at udvalget har været på rejse og der er fremkommet en rejserapport som er blevet afleveret til Landsstyret, og da man prøver at løse forholdene er vi tilfredse med disse initiativer.
Og med hensyn til manglende tandpleje i bygderne, der har udvalget taget Landsstyrets redegørelse om bygdebefolkningens tandpleje som henstillet ved EM 1995, til efterretning.
Og udvalget har med stigende bekymring bemærket, at protesesituationen i mange bygder stadigt er et uløst problem, og udvalget er særligt bekymret over, at mange svagere stillede bygdebeboere, herunder de ældre, ikke får tilbudt de nødvendige proteser. Og derfor henstiller udvalget, at der iværksættes ekstraordinære tiltag til udbedring af bygdebeboernes protesebehov. Udvalget har særskilt opfordret at skibet ”Adolf Jensen” udstyres med det nødvendige tandtekninkerudstyr og bruges til at løse dette problem, især i Upernavik kommune.
Og så vedrørende sundhedsvæsenets struktur. Der er man blevet enige om at der i løbet af 1996 nedsættes en arbejdsgruppen til vurdering af sundhedsvæsenets struktur, herunder en regionalisering af sundhedsvæsenet. Udvalget ser frem til at blive orienteret om arbejdsgruppens resultater.
Med disse bemærkninger skal jeg udtale, at følgende er medlemmer af Sundhedsudvalget: Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit, fra Atassut, Siverth K. Heilmann og Anders Nilsson og Niels Mattaaq og Jonathan Motzfeldt fra Siumut.
Marianne Jensen., Landsstyremedlem for sundhed
Jeg vil indlede med at sige hjerteligt tak til Landstingets Sundhedsudvalg og så for, at de har gjort en stor indsat i forbindelse med denne efterårssamling, hvor de har behandlet mange vigtige spørgsmål blandt andet medlemsforslag fra Landstingsmedlem Ewald Brønlund.
Og som svar på Sundhedsudvalgets henstilling om at etablere indkvarteringsmuligheder i de resterende byer for bygdebefolkningen i forbindelse med lægebesøg m.m. kan jeg oplyse, at dette vil blive søgt indarbejdet i FFL/98 med tilhørende budgetoverslagsår.
Dette problem er vi opmærksomme på i Landsstyreområdet og for Narsaq, Paamiut, Maniitsoq og Tasiilaq foreligger der allerede i dag skitseprojekter, der tager højde for indkvartering af patienter fra bygderne, og vi vil arbejde for at det bliver realiseret.
Landsstyret er enig med Sundhedsudvalget i, at der fortsat skal arbejdes på at give bygdebefolkningen rimelige og tilfredsstillende indkvarteringsforhold i tilfælde af sygdom og graviditet, der kræver konsultation på distriktsygehuset.
Jeg skal på Landsstyrets vegne takke Sundhedsudvalget for dets støtte til en succesfuld hjemtagning af psykiatrien. Jeg kan på Landsstyrets vegne oplyse, at der allerede eksisterer en arbejdsgruppe vedrørende uddannelser inden for det psykiatriske område. Arbejdsgruppen består af repræsentanter for Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning. Center for Sundhedsuddannelser og psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital.
Ligeledes kan Landsstyret støtte Sundhedsudvalget i, at man allerede nu må overveje og planlægge beliggenheden af fremtidige psykiatriske institutioner. Jeg kan på Landsstyrets vegne oplyse, at man allerede har reserveret et byggefelt, der vil kunne blive lokaliseringen for en fremtidig lukket psykiatrisk afdeling.
Efter at Landstinget har vedtaget en hensigtserklæring om at hjemtage de psykiatriske patienter, skal der nu nedsættes en koordinationsgruppe, der skal udarbejde et forslag til løsning af den konkrete hjemtagningsopgave, herunder forslag til revision af det eksisterende lovgrundlag for psykiatrien. Jeg vil på Landsstyrets vegne tage initiativ til, at den grønlandske retsvæsenskommission inddrages i dette arbejde.
Landsstyret støtter ligesom Sundhedsudvalget private foreninger der arbejder på at forbedre forholdene for sindslidendes rettigheder og forhold. Jeg kan på Landsstyrets vegne oplyse, at man vil overveje, hvordan foreningen af pårørende SUGISAQ kan inddrages i planlægningen af hjemtagningen af psykiatrien.
Vedrørende Sundhedsudvalgets opfordring om nærmere at begrunde de enkelte poster på budgetbidragene, der vil Landsstyret gerne tilkendegive, at man søger at give den nødvendige og tilstrækkelige information om de økonomiske sammenhænge i sundhedsvæsenet. Dette arbejde pågår fortløbende og videreudvikles, hvilket også ses ved udformningen af budgetbidragene for finanslovsforslaget for 1997.
Vedrørende Sundhedsudvalgets opfordring om at fortsætte ydelsesregistreringsprojektet, vil Landsstyret tilkendegive, at projektet er indarbejdet i overslagsårene. Landsstyret vil på baggrund af resultaterne i de enkelte projekter kun tage stilling til et egentlig landsdækkende registreringssystem.
Landsstyret er opmærksom på og bekymret for det store antal patienter på venteliste.
En af årsagerne til det store antal ventelistepatienter er problemet med rekruttering af personale samt boligmangel. Der er derfor taget initiativ til en belysning og løbende afhjælpning af vanskelighederne i forbindelse med rekruttering af plejepersonale på Dronning Ingrids Hospital. I forbindelse hermed bliver der ligeledes fokuseret på problemet med de manglende boliger til personalet.
Forudsætningen for at kunne iværksætte en målrettet indsats i forhold til ventelistepatienterne er nu forbedret, idet selv ventelistesystemet er blevet forbedret, således at det nu viser det korrekte antal ventelistepatienter.
Samtidig er en arbejdsgruppe nedsat med det formål at forbedre ydelsesregistreringen på Dronning Ingrids Hospital. Tilsammen forbedrer de to initiativer de administrative forudsætninger for en mere målrettet indsats overfor ventelistepatienterne.
På kirurgisk afdeling er der sket en ændring i ledelsestrukturen, som i sig selv giver en forventning om en højere effektivitet på Dronning Ingrids Hospital.
Det er endvidere Landsstyrets ønske at arbejde videre med forslag om ekstraordinære tiltag i form af udsendte lægehold på kysten.
Endelig forventes en donation fra Dansk Blindesamfund eller Blindeinstitutet. at reducere antallet af patienter på venteliste for grå stær betydeligt.
Det er således Landsstyrets forventning, at de iværksatte tiltag dels forbedrer forudsætningen for en bedre planlægning af ventelisteafviklingen, dels skaber større overblik over aktiviteten på Dronning Ingrids Hospital.
Vedrørende henstillingen fra Sundhedsudvalget om ansættelse af læge i Kangaatsiaq kan det oplyses, at i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 1996 blev det overfor Sundhedsudvalget og Finansudvalget tilkendegivet, at Landsstyret valgte at lade lægebetjeningen af Kangaatsiaq overgå til Aasiaat sundhedsdistrikt. Baggrunden herfor er, at det ikke har vist sig muligt at genbesætte stillingen som chefdistriktslæge gennem flere år. Den valgte ordning er indført i forståelse med Kangaatsiaq kommune.
Det er opfattelsen, at en systematisk lægebetjening fra Aasiaat sundhedsdistrikt sikrer borgerne i Kangaatsiaq en bedre og mere kontinuerlig betjening end tilfældet er med anvendelse af korttidsvikarer. Dette er fortsat Landsstyrets holdning, men såfremt forudsætningerne ændrer sig, vil Landsstyret tage normeringssituationen op til revision sammen med de involverede sundhedsdistrikter.
Vedrørende Sundhedsudvalgets ønske om en orientering om forholdene ved Ilulissat sygehus kan det oplyses, at i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 1996 blev det overfor Sundhedsudvalget og Finansudvalget tilkendegivet, at Landsstyret nedlagde 3,0 timelønsnormeringer med henblik på at ligestille antallet relativt til de øvrige distrikter. Det har siden vist sig, at Ilulissat sygehus tilbage i 1993 blev normere med 1,5 timelønnet specifikt til varetagelse af transitfunktionen. Direktoratet har taget dette til efterretning. En opnormering af Ilulissat Sundhedsdistrikt med 1,5 timelønnede blev ansøgt og godkendt via oplæg til Landsstyret af 20 maj 996. Distriktet er underrettet om dette. Opnormeringen er efterfølgende formaliseret på TB II/96
Som opfølgning på forårets debat vedrørende kostbudgetter på sygehusene blev der taget kontakt til INUILI med henblik på at undersøge, om kostplanerne var ernæringsmæssigt forsvarlige, og om det var muligt at producere dem for en pris på kr. 46 pr. kostdag. Beregningen viste, at den gennemsnitlige kostpris lå på kr. 28,95. Konklusionen m.h.t. det ernæringsmæssige indhold var ikke entydige, men der var kun få eksempler på, at kostplanerne i undersøgelsesperioden alt i alt indeholdt for lidt eller for meget af et bestemt næringsstof.
Hvad angår bevillingen fra Sundhedsudvalget om, at der udarbejdes en pjece til alle distrikter om det ideelle kostbudget, skal Landstyret derfor erkende, at man gerne vil sikre, at informationerne fra INULIs undersøgelser bliver videregivet.
Med hensyn til autorisationsprocedure for sygeplejersker skal det indledningsvis bemærkes, at udstedelse af autorisationer aldrig kan være en formsag.
Ved udstedelse af autorisationer til såvel danske som andre nordiske sygeplejersker anvendes her i landet den samme procedure som benyttes i den danske Sundhedsstyrelse. Formålet med proceduren er dels, at sikre, at sygeplejerskerne har den nødvendige uddannelse, dels at vedkommende ikke må antages at være farlig for sine medmennesker under udøvelsen af sit virke som sygeplejerske.
Og jeg vil opfordre mit direktorat til at endnu engang at gennemgå den praktiske procedure, uden at der derved slækkes på de krav om sikkerhed, der må lægges til grund for udstedelserne af grønlandsk autorisation til sygeplejerske.
Der er således allerede nu givet mulighed for, at sygeplejrsker fra hele Norden uden vidrere kan få grønlandsk autorisation. Til gengæld er der indledt et samarbejde med den dansk Sundhedsstyrelse med henblik på gensidighed, således at den grønlandske autorisation også kan anerkendes i de øvrige nordiske lande uden forudgående dansk autorisation. Dette forudsætter dog en forhandling med de implicerede lande.
For at skabe de bedste betingelser for et trygt ophold på Grønlænderhjemmet informeres patienterne på Grønlænderhjemmet hver formiddag om, hvilke tilbud de kan modtage på Grønlænderhjemmet, f.eks. socialrådgiverbistand, benyttelse af besøgstjeneste, sociale aktiviteter, sygeplejefaglig bistand. Endvidere bliver der informeret om transport til Rigshospitalet m.v.
M.h.t. øvrige forhold på Grønlænderhjemmet kan jeg henvise til det tidligere fremsendte materiale til Sundhedsudvalget. Heri er der blandt andet orienteret om de tiltag, der er på anlægsområdet som er planlagt til næst år.
Det tilstræbes med udsendelsenn af informationsmateriale til sygehusene på kysten og Dronning Inrids Hospital at skabe realistiske forventninger til opholdet på Grønlænderhjemmet.
For at sikre kvaliteten af den plejefaglige aktivitet er iværksat en videreudannelse af sygehjælpere ansat på Grønlænderhjemmet.
Det er således tilstræbt at skabe realistiske forventninger til opholdet på Grønlænderhjemmet, samt opbygge nogle trygge rammer for patienternes ophold der.
Det telemedicinske forsøgsprojekt blev iværksat september 1996 og varer til juni 1997. Videokonferenceudstyret i forbindelse med forsøgsprojektet er opstillet i Qaqortoq, Qeqertarsuatsiaat, Dronning Ingrids Hospital og Lægeklinikken. Projektet vil blive endeligt evalueret efter projektperiodens ophør. I denne evaluering vil hensigtsmæssigheden af udstyrets geografiske placering bl.a. indgå. Landsstyret vil senere orientere om opnåede resultater og erfaringer.
Jeg kan på Landsstyrets vegne konstatere, at Sundhedsudvalget er tilfredse med den igangværende renovering af de to grønlandske afdelinger på Amtshospitalet i Vordingborg samt oprettelse af 2 ene-værelser på hver af de to afdelinger. Jeg vil på Landsstyrets vegne fremover holde Sundhedsudvalgets orienteret om arbejdet, der forventes færdigt ved udgangen af marts 1997.
Bygdetandplejen udgør en konstant og velkendt problem, idet der med udførelse af bygdetandpleje er forbundet en lang række ressourcekrævende og praktiske problemer. Der er således store vanskeligheder ved at forene på den ene side det naturlige ønske om at give bygdebefolkningen en rimelig service og på den anden side at finde de nødvendige ressourcer hertil og overvinde de praktiske vanskeligheder.
Et særligt problem udgøres af den del af bygdetilbuddet, som omfatter protesebehandling, idet denne behandling kræver et udstyr og en tidsfaktor, som vanskeligt kan indpasses i det eksisterende system såvel af praktiske som faglige årsager.
Der er imidlertid stor vilje til at søge at løse de her nævnte vanskeligheder og dermed give bygdebefolkningen et generelt bedre tandplejetilbud.
Det er derfor aftalt, at der i den nærmeste fremtid vil blive udarbejdet en realistisk plan for bygdetandplejen, som under hensyn til tandplejens samlede ramme og muligheder vil tilgodese bygderne mere end tidligere. En drøftelse af mulighederne for en sådan plan vil allerede blive påbegyndt ved den forestående ledelseskonference i november, og disse drøftelser vil omfatte alle større problemstillinger forbundet med bygdetandpleje, herunder normeringsforhold, økonomi, rejse- og indkvarteringsforhold, behov og tandteknikerbetjening samt mulighederne for fysisk at bringe denne ud til bygderne.
Jeg er på Landsstyrets vegne meget glad for Sundhedsudvalgets opbakning til et forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe til vurdering af sundhedsvæsenets struktur, herunder regionalisering af sygehusvæsenet. I lyset af rekrutteringsproblemerne og de uacceptable høje ventelister er det meget væsentlig at få belyst og overvejet sundhedsvæsenets struktur.
Landsstyret vil arbejde videre med at afklare analyseopgaven og fremsende det endelige forslag til en handlingsplan til orientering i Sundhedsudvalget.
Niels Mattaaq, orfører for Siumut.
Jeg siger tak. Efter grundig gennemgang af betænkning afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg, skal vi knytte følgende bemærkninger.
Indledningsvis konstatere vi, at Landstingets Sundhedsudvalg, har udført et grundigt og seriøst udvalgsarbejde. Det er vi glade for fra Siumut.
Vi tilslutter os udvalgets indstilling vedrørende forslaget fra Landstingsmedlem Ewald Brønlund. Fra Siumut lægger vi afgørende vægt på snarlig løsning af forholdene for indkvartering for bygdepatienter, når de rejser til en by for at konsultere en læge. Vi er glade for at Landsstyremedlemmet for Sundhed oplyser, at der allerede i dag forelægger en plan for løsning af dette problem.
Fra Siumut tilslutter vi os udvalgets indstilling til Landsstyret om, at der nu iværksættes tiltag til forberedelse af hjemtagning af de retspsykiatriske patienter.
Vi tilslutter os ligeledes udvalgets indstilling til Landsstyret om, at inddrage de pårørendes organisation SUGISAQ, i det videre arbejde for forbedring af sindslidendes rettigheder og forhold her i landet.
Fra Siumut hæfter vi os ved, at de tidligere afsatte ekstraordinære midler til nedbringelse af ventelister ikke har virket efter hensigten. Men man må tværtimod notere en forværring i antallet af ventende patienter i sundhedsvæsenet.
Fra Siumut støtter vi de tiltag, man har taget fra Landsstyret, for at håndtere den stigende venteliste, og ser frem til at handlingsplanen snarest mulig effektueres med henblik på væsentlig reduktion af ventelisterne.
Fra Siumut tilslutter vi os fuldt ud udvalgets indstilling om snarest muligt at ansætte en læge i Kangaatsiaq kommune.
I Siumut er vi tilfredse med, at udvalget har gennemgået den af levnedsmiddelskolen INULI udarbejdet rapport vedrørende kostbudgetter i sundhedsvæsenets distrikter. Ligeledes tilslutter vi os udvalgets henstilling til Landsstyret om, at der udarbejdes en pjece på baggrund af rapporten til alle distrikter om det ideelle kostbudget.
Vi tilslutter os udvalgets henstilling om, at man gennemgår proceduren omkring tildeling af autorisationer til sygeplejersker, med henblik på at gøre den mindre tidskrævende, idet en forenkling vil medvirke til, at afhjælpe manglen på sygeplejersker i de enkelte sundhedsdistrikter.
Fra Siumut er vi glade for, at forsøgsprojektet med telemedicin er kommet i gang, og vi håber fra Siumut, at udvalgets opfordring til, at andre byer og bygde kan inddrages vil blive realiseret.
Vedrørende vore psykiatriske patienter anbragt ufrivilligt på amtshospitalet Vordingborg er vi fra Siumut tilfredse med, at man nu er gået i gang med, at indrette enkelt værelser til disse patienter.
Vedrørende bygdernes tandpleje er vi fra Siumut tilfredse med udvalgets henstilling om, at der iværksættes ekstraordinære tiltag til bedring af bygdebeboernes protesebehov ikke mindst i Upernavik kommune.
Med disse bemærkninger tager vi fra Siumut Sundhedsudvalgets betænkning til efterretning.
Jonas Nilsson, ordfører for Atassut.
Et enigt udvalg har nu forelagt en betænkning om et emne, der har stor betydning for hele befolkningen, derfor er Atassut tilfredse med, at udvalget har sat sig grundigt ind i de sager, udvalget har behandlet.
Hjemtagelse af de psykiatriske patienter har været drøftet mange gange her i salen, og alle er enige om, at det må ske i nær fremtid. Atassut skal som tidligere kraftigt understrege, at hjemtagelse af disse patienter skal planlægges grundigt, at der skal være betryggende faciliteter til stede, og ikke mindst, der skal være uddannet personale. Derfor støtter Atassut kraftigt udvalgets indstilling om, at der allerede nu igangsættes uddannelse af nødvendigt personale.
Personalesituationen i sundhedsvæsenet er anstrengt flere steder, og selvom Atassut er vidende om, at Landsstyret gør sig store anstrengelser for at forbedre forholdene, må vi støtte udvalgets henstilling om intensivering af rekrutteringen af nødvendigt personale, f.eks. i Kangaatsiaq og Illulissat. I den forbindelse må vi huske, at der er i Danmark og i de nordiske lande, som vi normalt trækker på, også er udbredt lægemangel, derfor må vi anbefale Landsstyret, at man i større grad henvender sig til andre lande.
Telemedicin er et interessant område, og har uden tvivl stor fremtid her i landet, hvorfor det er tilfredsstillende, at forsøgsprojektet har givet gode resultater. Atassut forventer til forårssamlingen, at Landsstyret kommer med planer for udviklingen på det område.
Et andet alvorligt område har udvalget også behandlet. Det er tandplejesituationen i bygderne. Atassut støtter på det kraftigste udvalgets henstilling på dette punkt og skal anbefale overfor Landsstyret, at det til forårssamlingen fremlægger forslag til løsning af dette alvorlige problem. Vi må handle hurtigt og effektivt. Derfor er et maritimt tandplejeskib den bedste løsning til betjening af alle bygder.
Med disse bemærkninger tilslutter Atassut sig udvalgets betænkning.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard,ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Tak. Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til den indholdsrige betænkning fra Sundhedsudvalget.
For det første har Inuit Ataqatigiit fuld forståelse for Ewald Brøndlunds forslag om
etablering af indkvarteringsfaciliteter for patienter der rejser til konsultation i byerne, idet vi er bekendte med at problemet eksisterer. Der er personer i bygderne, der ikke har nogen steder at være i byerne, fordi de ikke har familie. Forskellen lægger dog i om personen er så syg, at vedkommende umiddelbart kan indlægges på sygehuset eller om det drejer sig om en person, der ikke har så alvorlig sygdom, så vedkommende behøver umiddelbart indlæggelse, og det er så op til lægen om konsultationen er nødvendigt.
Vi kan alle sammen være foruroliget over et eller andet selvom vi ikke har kroniske smerter. Det er sådanne patienter fra bygderne, der ikke har store muligheder som sygdom og hvis sygdom først bliver konstateret for sent. Derfor finder Inuit Ataqatigiit det vigtigt, at disse personer som ikke har familie i byen, får mulighed for indkvartering under konsultation af lægen i byen.
Vi er klar over, at der i nogle byer er mulighed for indkvartering, mens der ikke er mulighed herfor det andre steder, der må findes andre alternativer for at løse problemet. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret tager initiativ til at rette op på problemet.
Inuit Ataqatigiit støtter nedsættelse af en koordinerende arbejdsgruppe til at forberede hjemtagningen af psykiatriske patienter. Vi vil dog i sammenhæng og uden at gentage vores tidligere udtalelser, herfor et par dage siden, hermed ikke undgå, at bemærke at vi ønsker bedre betjening af psykiatriske handicappede her i landet, end det er tilfældet i dag.
Der findes jo psykiatriske patienter i dag i bygder og byer, der ikke har mulighed for direkte, at henvende sig til en psykiater og således tit føler sig ensomme. Der er mulighed for, at henvende sig til den allerede overbelastede psykiater i Nuuk, hvilket ikke er tilstrækkeligt efter Inuit Ataqatigiit opfattelse.
Personalet til denne patientkatagori i byerne, er ikke altid uddannet, og kan føles sig utilstrækkelige til at udføre arbejdet. Dette kan muligvis være årsagen til den store udskiftning blandt personalet, hvilket ikke medføre forbedringer for patienterne. Derfor vil Inuit Ataqatigiit på det kraftigste opfordre til, at der iværksættes kurser for denne personalegruppe langs kysten, hvilket ville forebygge forværring af denne form for sygdomme.
Patientgruppen vil så få mulighed for, at henvende sig lokalt, og måske nedsætte det store forbrug af medicin ved samtaleterapi. Naturligvis er det et stort ansvar, at give ufaglært arbejdskraft, men vi må dog tage til takke med det vi kan få.
Med hensyn til økonomien i sundhedsvæsenet har vi i Inuit Ataqatigiit kraftige bemærkninger. Vi bevilliger hvert år op til en halv milliard kroner til sundhedsvæsenet, men som Landstingets revisionsudvalg påpeger, kan man ikke se hvad alle bevillinger for 1995 er blevet brugt til.
Der er blandt andet bemærkninger om, at 6 mio. kr. ikke engang er modposteret, og således ikke kan ses hvad de er blevet brugt til. Der er ikke engang klar redegørelse for, hvad tillægsbevillingen sidste år på 25 mio. kr. er blevet brugt til. Det kan man ikke blive ved med at acceptere, og bør rettes op på.
Herudover er der en bemærkning om den uændrede situation med personaleproblematikken fra sidste år i sundhedsvæsenet.
Med hensyn til lægemanglen i Kangaatsiaq konstatere vi, at det er med forståelse fra Kangaatsiaq kommune, at man har nedlagt lægestillingen, og flyttet stillingen til Aasiaat, og her til skal vi bemærke, at vi under debatten sidste år omkring problemer med ansættelse af en læge i Kangaatsiaq fortsat skulle bearbejde dette problem. Under den nuværende lægemangel i Aasiaat siger man jo, at man umiddelbart ikke er i stand til at betjene Kangaasiaq samtidig. Dette er uacceptabel for en kommune med over 1500 indbyggere, så man må spørge sig selv om, hvad man så gør i meget katastrofale tilfælde. Derfor støtter vi Sundhedsudvalgets indstilling om ansættelse af en læge i Kangaatsiaq.
Det blev ligeledes bemærket, at sundhedsvæsenet i Aasiaat har haft problemer siden sidste efterår. Efter behandlingen af denne betænkning, fik vi imidlertid besked om, at lægesituationen i Aasiaat er katastrofal. Situationen er endda så alvorlig, at borgerne har fået besked om, kun at henvende sig i meget alvorlige tilfælde. Dette er uacceptabelt for en by med over 3300 indbyggere. Vi kan udmærket godt forstå, at lægerne og personalet i Aasiaat er stærkt bekymret over den manglende viden om kirurgi, fødsel og kvindesygdomme, hvilket er meget foruroligende for borgerne, idet de to lægers ansvar på de to distrikter har et indbyggerantal på i alt 5000 mennesker.
Vi er klar over, at der er kommet en vikar til Aasiaat, men vikaren kan kun være der i 14 dage, herudover vil der være vikarer af kun 3 ugers varighed. Selvom personalesituationen siges at være nogenlunde, så sætter Inuit Ataqatigiit spørgsmålstegn ved rigtigheden heraf. Sagen er nemlig den, at ud af de 72,5 lægestillinger i sundhedsvæsenet, så er der kun 46 af stillingerne, der er besat med faste læger mens resten på 22 læger er vikarer.
Når vi tager de 224 sygeplejerskestillinger i betragtning er 130 af dem fast besat, mens 47 er besat af vikarer mens 37 er ledige. I den forbindelse støtter Inuit Ataqatigiit personalegruppens beklagelser over aflønningen, fordi vi har opfattelsen af, at den store forskel i aflønningen i Danmark og Grønland, har stor indflydelse på den store mangel på sygeplejersker. Vi vil opfordre til, at man tager dette med i betragtning ved de kommende lønforhandlinger.
Vi vil fra Inuit Ataqatigiit benytte lejligheden for at takke for den utrættelige indsats ikke alene af sygeplejerskerne, men også den indsats de øvrige personalegruppe yder.
En af de personalegrupper der er stor mangel på er jordemøder. Vi ved hvor betydningsfulde jordemødrene er, hvor vi for øjeblikket har 17 stillinger, hvoraf 8 er fastbesat, 1 er besat af en vikar, mens de øvrige 8 stillinger er ledige. Dette kan ikke ignoreres mere. Derudover er der mangel på tandlæger og laboranter.
Inuit Ataqatigiit vurderer, at personalesituationen i sundhedsvæsenet ikke er forbedret væsentligt i forhold til sidste år, hvor mangel på sundhedsmedhjælpere endda er steget. Inuit Ataqatigiit finder det nødvendigt at rekrutteringspolitikken bør tages op til revision, og der efterlyses alternativer herfor, samtidig med at vi ønsker kontaktpersonordningen i Danmark med en læge til at fungere.
Vi skal indstille at man gør alvor af tanken om samarbejdet med Island. Og vi ønsker også få at vide, hvor langt man er kommet med hensyn til sagen.
Inuit Ataqatigiit ser bygdebeboernes vanskelige situation med at anskaffe sig proteser med alvor. Det tager lang tid at lave proteser, hvorfor bygdebeboerne også i dette tilfælde har betydelige dårligere muligheder. Derfor støtter Inuit Ataqatigiit Sundhedsudvalgets indstilling, at man seriøst arbejde med at løse denne problemstilling.
Inuit Ataqatigiit vil først se hvilke planer man har for omstruktureringen af sundhedsvæsenet, før vi vil tage stilling til før vi vil tage stilling til om vi vil godkende den.
Den regionale omstrukturering af sundhedsvæsenet bør ikke betyde forværring af betjeningen af de mere tyndt befolkede distrikter. Derfor vil vi afvente arbejdsgruppens resultater.
Med disse bemærkninger støtter vi Sundhedsudvalgets betænkning, og opfordrer til løsning af de problematiske forhold i sundhedsvæsenet, og opfordrer til at Sundhedsudvalget løbende orienteres om sagens gang, da vi gerne vil samarbejde.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
Indledningsvis skal Akulliit Partiiat sige, at vi, efter at have studeret den med interesse, tager Sundhedsudvalgets betænkning af 27. oktober 1996 til orientering og vil kun kort fremkomme med et par bemærkninger angående sundhedsområdet.
Med henvisning til vores bemærkninger vedrørende hjemtagelse af psykiatrien her i salen den 18. oktober 1996, konstaterer Akulliit Partiiat, at der nu ligger et stort arbejde forude. Vi har påpeget, at det er et meget stort og bredt område også økonomisk og gav også udtryk for, at såfremt det i fremtiden bliver nødvendigt at prioritere, så ville Akulliit Partiiat helt klart prioritere i gåseøjne ”rødt papir” patienter til hjemtagelse, altså Vordingborg-patienter fremfor Nykøbing Sjælland-patienter.
Efter vores vedtagne hensigtserklæring her i salen den 18. oktober om hjemtagelse af den psykiatriske behandling så forstår vi, at der nu ligger et stort arbejde forude, som bl.a. består af:
For det første: Uddannelse af det nødvendige personale, her konstatere vi, at der allerede eksisterer en arbejdsgruppe vedrørende uddannelser inden for psykiatrien.
For det andet: Planlægning af beliggenheden af fremtidige psykiatriske institutioner.
Og for det tredje: Nedsættelse af en koordineringsgruppe, der skal udarbejde et forslag til løsning af den konkrete hjemtagningsopgave, herunder revision af det eksisterende lovgrundlag.
Vedrørende sundhedsvæsenets økonomi må vi bemærke, at vi har holdt fast ved synliggørelse af enkelte poster om, hvor stort beløb, der er tale om i budgetbidragene, og konstaterer med tilfredshed, at man her søger at give den nødvendige og tilstrækkelige information om de økonomiske sammenhænge i sundhedsvæsenet.
Vi betragter ventelisten som værende et meget tungt og alvorligt emne, der må gøres noget ved, og er derfor glade for de i betænkningen afgivne tiltag.
Vedrørende bemandingen i sundhedsvæsenet har Akulliit Partiiat haft emnet fremme på forårssamlingen 1995, idet vi, efter et besøg på stedet gjorde opmærksom på, at Kangaatsiaq´s hjertesuk bl.a. var, at borgerne i kommunen føler, at de servicemæssigt stadig behandles som en bygd på trods af, at den forlængst er blevet en kommune. Efter fremlæggelsen lød det ellers, at der var en lovende fremtid for dem, hvad angår lægebetjening. Men vi konstaterer ud fra betænkningen, at der ikke var nogen ansøgere trods flere opslag. Derfor mener Akulliit Partiiaat at vejen nu er opnormering af læger i Aasiaat kommune.
Så kunne man eventuel skiftes til at bo de to forskellige steder. Med hensyn til Kaangaatsiaq, der mener jeg nok man kan sammenligne det med, at det blot er en gennemgangslejr.
Vedrørende Grønlænderhjemmet i Hellerup mener vi, at den i dag minder mere om en gnnemgangslejr, og må omorganiseres på en eller anden måde, f.eks. ved, at der skabes flere aktiviteter; vi synes ikke, det er nok med en formiddagsorientering om, hvordan man kommer til byen og sådan noget lignende.
Med disse bemærkninger tager jeg betænkningen til orientering og ønsker sundhedspersonalet fortsat god vind.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet er jeg enig i udvalgets henstilling, som også støttes af Landsstyret, vedrørende forslaget fra landstingsmedlem Ewald Brønlund.
Og om Landsstyrets redegørelse vedrørende hjemtagningen af psykiatrien skal jeg anføre, at vi fra Kandidatforbundet har stor interesse for det, og finder det vigtigt, at behandlingen af patienter med psykiske lidelser bliver hjemtaget. Derfor bør denne vanskelige opgave forberedes grundigt, og derfor mener vi, at følgende indstillinger fra udvalget bør støttes og søges gennemført af Landsstyret, da disse er meget vigtige.
Og det drejer sig om:
For det første, at der nedsættes en koordinerende arbejdsgruppe.
For det andet, at der allerede nu iværksættes tiltag til hjemtagelsen.
Og for det tredje, at der påbegyndes en uddannelse af det nødvendige plejepersonale,
Og for det fjerde, at den grønlandske retsvæsenskommission inddrages i samarbejdet omkring hjemtagningen.
Endelig bør udvalgets anbefaling om foreningen af pårørende der hedder SUGISAQ bliver inddraget i det videre arbejde for forbedring af sindslidendes rettigheder og forhold her i landet støttes.
Og vedrørende udvalgets opfordring vedrørende sundhedsvæsenets økonomi, og at der fra direktoratets side nærmere begrunder de enkelte poster på budgetbidragene nærmere begrundes dette er jeg helt enig i. Man kan jo ikke bare forbigå, at bevillingerne til sundhedsvæsenet for i år og i de tidligere år er blevet stærkt overskredet, og denne driftsform bør der sættes orden på og løses endeligt.
De stigende patientventelister kan i længden ikke accepteres, og tidligere har Landsstyret som målsætning sat nedsættelse af patientventelisterne, men indtil i dag bliver der flere og flere patienter på ventelisterne. Vi må se at komme ud over det, og det må derfor kræves, at Landsstyret i den kommende tid for alvor arbejder med løsninger af dette problem.
De anførte problemer med personalet i sundhedsvæsenet, problemerne med personalemangel og aflønningsproblemer i Discobugten er alvorlige. Især bør problemerne i Ilulissat, Aasiaat og de elendige personaleforhold i de andre kommuner løses, ikke mindst lægemangelproblematikken vedrørende Kangaatsiaq kommune.
Jeg er tilfreds med udvalgets vigtige henstilling vedrørende Grønlænderhjemmet i Danmark, idet patienterne der bliver nedsendt til behandling i Danmark bør have bolig- og indkvarteringsforhold der er rolige.
Forsøgene med lægekonsultation gennem medierne bør intensiveres. Derfor er udvalgets henstilling til Landsstyret om, at der bør forelægges resultater fra forsøgene for udvalget rimelig og er værd at støtte.
Der er grund til tilfredshed med Landsstyrets igangsættelse af forskellige tiltag til forbedring af sindslidende patienters vilkår i Vordingborg, da det er nødvendigt, bl.a. m.h.t. at få etableret enkeltværelser og lignende til patienterne, da det på grundlag af de erfaringer, Sundhedsudvalget ved besøg på stedet her indhentet kan ses, at patienterne har behov for store forbedringer.
Udvalgets henstilling vedrørende tandplejen i bygderne er værd at støtte, da tandplejen for bygdernes borgere sammenholdt med tandplejen for byernes borgere er meget ringere.
Derfor bør udvalgets henstilling om at få problemerne i forbindelse med tandplejeordningen vedrørende bygderne søges stærkt forbedret helt i sin orden og de bør føres ud i livet.
Med disse bemærkninger vil jeg tiltræde Sundhedsudvalgets betænkning og tage den til efterretning.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning.
Jeg siger tak for indlæggende de positive indlæg fra partierne og Kattusseqatigiit/ Kandidatforbundet. Man vil kunne knytte nogle kommentarer nogle kommentarer til nogle af indlæggene. Først Siumuts ordfører Niels Mattaaq indlæg. Men forinden vil jeg lige takke for, at der er stor støtte til det der er forelagt.
Niels Mattaaq var inde på spørgsmålet omkring autorisationer for sygeplejersker, og han mener, at det bør klares hurtigere, og han mener at det vil hjælpe til at løse problematikken omkring manglen på sygeplejersker.
Der skal jeg udtale, at jeg ikke er helt enig heri, selvfølgelig kan det være en hjælp, at tingene løses hurtigt, så når man ansætter sygeplejersker så kan de begynde at arbejde fra ansættelsesdatoen, i stedet for at vente på at få en skriftlig autorisation, der dermed kan være et forsinkende led i forbindelse med ansættelserne og udførelsen af sygeplejerskernes opgaver.
Jeg skal udtale, at mit Landsstyreområde er i gang med at undersøge om disse godkendelser af autorisationer kan klares hurtigere rent administrativt.
Med hensyn til Atassuts ordfører Jonas Nilssons indlæg, skal jeg udtale, at forsøgene med det igangsatte forsøg med telemedicin, det er man tilfreds med fra Atassut, men samtidig ønsker man fra Atassuts side, at Landsstyret bør fremkomme med en handlingsplan, at man forventer en handlingsplan til forårssamlingen 1997.
Jeg skal i den forbindelse udtale, at jeg i forbindelse med mit svar på Landsstyrets vegne har sagt, at forsøget først skal vare frem til juni 1997, og at vi fra Landsstyrets side har planer om, først at vurdere og evaluere projektet efter periodens ophør, og så senere orientere om opnået resultater.
Jeg håber, at man kan være tilfreds med dette, nemlig det at vi først kører frem til juni 1997 hvorefter vi evaluerer. Og efter at have sagt det, så takker jeg for støtten fra Atassuts ordfører.
Med hensyn til IA´s ordfører Maliinannguaq Marcussen Mølgaard udtalelser vil jeg fremkomme med flere forhold.
Først følgende: Landstingets Sundhedsudvalg har påpeget med hensyn til finansåret 1995, at 6 mio. kr. ikke engang er modposteret. Den tidligere ordning gælder ikke længere, idet man har splittet den op i Finansloven og Tillægsbevillingsloven. Jeg er glad for, at dette problem er blevet løst nu, men med hensyn til de 6 mio. kr. der ikke er blevet modpostere - således at det ikke kan ses hvad de er blevet brugt til - så skal jeg udtale, at jeg selvfølgelig er enig i, at det ikke er tilfredsstillende med sådanne forhold, men samtidig skal jeg gøre opmærksom på, at der er tale om gæld, gammel gæld hidrørende fra dengang at sundhedsvæsenet hørte ind under staten.
Derfor er det ellers ønskeligt, at man har fundet ud af, hvad det egentlig drejer sig om, men vi er i gang i det nuværende Landsstyre med at undersøge dette problem for at også undgå gentagelser i fremtiden. Jeg håber, at det er et tilfredsstillende svar jeg har givet, m.h.t. manglen på, at man har manglet opsplitning på forskellige konti, men nu er det altså blevet løst.
M.h.t. til lægedistrikterne i Kangaatsiaq og Aasiaat som Maliinannguaq nævnte,.. der var hun blandt andet inde på, at der kommer en vikar i løbet af 14 dage, og at det ikke er så ringe endda generelt med sundhedsvæsenet - jeg mener heller ikke det ikke er så ringe endda, men at det er mere tilfredsstillende nu i forhold til tidligere. Vi har fra Landsstyrets side sagt hvordan forholdene er.
Og med hensyn til kontakterne med lægerne i Danmark m.h.t. ansættelse af læger, der har man i samarbejde med lægeforeningen i Danmark kontaktpersoner i samtlige amter og tidligere læger fra Grønland, en eller to personer i hvert amt i Danmark.
Dette blev løst her i løbet af sommeren på nær Bornholm. Vi har forhåbninger til denne ordning, men den er jo meget ny, men vi kan allerede på nuværende tidspunkt mærke, at ønskerne bliver fremsat meget hurtigere end i forhold til tidligere blandt andet fordi de kender hinanden, og vi kan sporadisk mærke nogle forbedringer, men det vil blive forbedret og fortsat.
Og med hensyn til forbedring af kontakterne til Island, da ministeren fra Island var i Grønland, der opnåede vi kontakter mellem Sundhedsministeriet i Island og vores sundhedskontor, og vi regnede ellers med, at vi skulle til Island her for nyligt for at underskrive en samarbejdsaftale, men på grund af tidsnød har vi måtte udsætte denne rejse.
Til Akulliit Partiiat skal jeg udtale, at med hensyn til Grønlænderhjemmet i Hellerup som betragtes, som et midlertidig indkvarteringssted, da er jeg ikke helt enig i denne udtalelse.
Der er grønlandske patienter, som er nødt til at være der i meget lang tid. Jeg mener ikke, at det er på sin plads at give udtryk for, at det skal betragtes som en gennemgangslejr, derfor er det mit håb og ønske, at det skal virke som et hjem af hensyn til de grønlændere, der er nødt til at opholde sig der i lang tid.
Med hensyn til Anthon Frederiksens udtalelser omkring overskridelser af budgetterne i de tidligere år, der skal jeg udtale, at m.h.t. til det nuværende Landsstyre, at når man kikker på regnskaber fra 1995, så er det ikke tilfældet.
M.h.t. bevillingerne på sundhedsvæsenet for 1995, hvis man sammenligner resultaterne, så er der en meget lille difference. Det er o,o et eller andet procent altså, langt under 1 %, når man tager samtlige bevillinger i betragtning, herunder tillægsbevillingerne. Men alligevel ønsker vi, at fortsætte med at være årvågne og forbedre forholdene endnu mere.
Til slut vil jeg gerne udtale, at der er mange planer og initiativer, som Landsstyret er i gang med, og nogle af initiativerne er endt i resultater, og i den forbindelse er det mere og mere mærkbart, at vores samarbejdspartnere bliver mere og mere positive m.h.t. at udøve samarbejde, men samtidig må det bemærkes, at vedrørende planer og initiativer - uanset hvor fine de er -, så må det være sådan, at der skal være resultater for patienterne og brugerne, og det afgørende i den forbindelse er det fornødne personale indenfor sundhedsvæsenet, uanset hvilke initiativer og planer vi har, og hvor gode hensigterne end er, så kan vi ikke opnå det fornødne med mindre vi har et tilstrækkelig antal ansatte eller personale.
Efter den sidste forhandling med lægerne har der været indgået tilfredsstillende aftaler, og jeg sætter min lid hertil.
I forbindelse med efteruddannelse af lægerne har vi været inde på spørgsmålet omkring specielle initiativer ved besættelse af lægestillinger i yderdistrikterne.
Og med hensyn til de øvrige ansatte sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere og jordemødre m.v., da mener jeg, at det er meget hårde betingelser, der er tale om. Det kan ikke skjules og det bør også forstås, at niveauet af lønninger i Danmark og Grønland er meget forskellige, og der nævnes også andre problemer i forbindelse med den daglige varetagelse af opgaverne.
Heldigvis er der personer der ønsker at opholde sig i Grønland og arbejde i Grønland, men vi har behov for endnu flere, og i den forbindelse er det ikke nok med, at vi har et smukt og skønt land.
De hermed forbundne problemer vil vi i Landsstyret drøfte indgående og selvfølgelig også skele til andre spørgsmål, blandt andet hvor meget vores grønlandske økonomi kan bære, det kan vi ikke komme uden om.
M.h.t. at finde frem til ansatte, for at animere til fortsat at arbejde i Grønland er der nogle problemer. Men uden at dvæle ved dem, må vi intensivere vores aktiviteter på dette område i samarbejde med deres respektive respektive organisationer.
Og jeg siger tak for de indlæg, der har været, og for den støtte der er og de interessante bemærkninger. Jeg siger tak.
Jonathan Motzfeldt, formand for Landstingets Sundhedsudvalg, Siumut.
Jeg siger tak, fordi Landsstyret hilser vores indstillinger velkomne, og jeg skal blot uddybe, eller jeg skal blot komme med nogle uddybende bemærkninger til et par ting.
Blandt de ting vi har påpeget her i betænkningen, så er der to ting man skal holde øje med, fra i dag af og så i tiden frem over.
Det er for det første, at man har lovet, at man retter op på personalesituationen indenfor Sundhedsvæsenet, det skal vi også holde øje med fra udvalgets side. Derfor skal man også være sikre på, at vi i udvalget følger tæt op omkring personaleproblematikken, og hvorvidt vi har fået opfyldt vores ønsker.
Og så en anden ting jeg heller ikke vil undlade at tage med det er, at man i forskellige sygehuse, så vidt det er muligt selv retter op på de mangler der er, og at man eventuelt opretter regionale hospitaler både anlægsmæssigt m.m.
Og jeg erfarer, at man i forbindelse med ansættelsen af sygeplejersker har været alt for langsommelig med autorisationer, men man bør ikke tilstadighed kun tænke på det fordi man stadigvæk mangler sygeplejersker og som Inuit Ataqatigiit også påpegede, så er der også stor mangel på jordemødre.
Derfor må man på en hurtigere måde rette op på disse problemer, og så håber jeg, at man vil følge vores henstillinger, og en af de ting vi også skal følge op på fra udvalgets side og kræve overfor Landsstyret, at de vil gøre noget ved, det er nemlig ventelisteproblematikken. Ventelisterne er stadig alt for lange, vi har bevilliget ekstra midler til nedsættelse af ventelisterne, men til trods for det så vokser ventelisterne stadigvæk, det kan ikke være tilfældet.
Det er derfor vores ønske, at Dronning Ingrids Hospital udvikles sådan både lægeligt og m.h.t. sygeplejersker og andre. Idet ønsket om en håndtering af ventelisteproblematikken allerede blev udtrykt for et par år siden er det endnu mere vigtigt, at Landstinget følger op på dette problem, som ikke er betryggende for ventelistepatienter.
For når vi ved, at syge patienter er nødt til at blive sendt til Danmark og igennem en lang rejse til Danmark, og bagefter blive kørt til et hospital, så er dette ikke den rette betjening af syge patienter.
Patienterne skal behandles i det nærmeste hospital eller sygehus også selvom, der ikke er ansat alt det personale ved ethvert lokalt sygehus, men i f.ek.s nogle regionale sygehuse. Vi har helikoptere som hurtigt kan transportere patienterne til det nærmeste sygehus, så behøver vi ikke at anlægge alle små sygehuse rundt omkring. Således udnytter vi ressourcerne på den bedst mulige måde, og det er sådanne ting, som vi også bør tage med i vurderingen.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard,ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Tak. Landsstyremedlemmet sagde i sit svar, at såfremt forholdene ændrer sig med hensyn til lægerne i Kaangaatsiaq, at såfremt at forholdene ændrer sig, så vil man vurdere situationen igen, og så vil jeg gerne spørge om, hvad hun mener med dette svar.
Og m.h.t. penge, der erfarer jeg sådan, at man prøver på at finde ud af hvad de 25 mio. kr. er blevet brugt til, og med de 6 mio. kr. som ikke er modposteret, det er jo mange penge det drejer sig om taget vores lands økonomiske situation med i betragtning. Som en der er med til at bevillige pengene, så vil vi meget gerne vide, hvilken adresse disse penge har, hvorfor vi opfordrer til, at man gør et alvorligt stykke arbejde for netop at finde ud af, hvad de er blevet brugt til.
Ja det er korrekt, at såfremt vi ikke har personale nok, så kan vi ikke rette op på de problemer der er indenfor systemet, og hvad angår nedsendelse af patienter til Rigshospitalet, der bruger vi en masse penge. Det blev blandt andet nævnt, at det koster ca. 76.000 kr. pr. patient.
Det er et ca. tal, og derfor er jeg glad for, at der er taget initiativer omkring dette, så et større antal patienter bliver behandlet på Dronning Ingrids Hospital, og Jonathan har ret i, at man yderligere skal udbygge landshospitalet, hvis vi ikke skal fortsætte med at nedsende patienter til den pris.
M.h.t. ansættelse af læger, så vil jeg gerne spørge om kontaktpersonordningen, idet landsstyremedlemmet mener, at man har løst op omkring disse problemer Jeg vil gerne spørge, om man har fået ansat nogle læger igennem disse kontaktpersoner ?
Og m.h.t. Island så ønskede vi allerede sidste år, at mulighederne blev undersøgt der, og så vil jeg gerne spørge, hvorfor man så har været så langsom med at etablere denne kontakt idet landsstyremedlemmet også var inde på, at man også venter på at indgå en samarbejdsaftale med Island. Vi har allerede opfordret til et bredere samarbejde med Island sidste år.
Landsstyremedlem Marianne Jensen:
Jeg spurgte om, hvilken nytte vi har fået af disse kontaktpersoner, og der nævnte jeg at vi for et par måneder siden etablerede disse kontaktpersoner, og gennem en medarbejder fra central hold, så udgiver man informationer til disse, og jeg ved nu, at man er ved at opnå nogle resultater, men jeg kan ikke sådan på stående fod sige, hvor mange personer det drejer sig om, men jeg kan med det samme sige, at vi er begyndt at mærke nogle fordele, og efterhånden som vi vender os til ordningen her, så har vi håb om, at vi i endnu højere grad drager nytte af kontaktpersonerne.
M.h.t. til samarbejdet med Island, så har jeg ikke noget kendskab til, at det allerede var sidste år vi blev opfordret til dette, men i forbindelse med et besøg af den islandske Sundhedsminister her i sommer, så havde vi nogle tanker op omkring et større samarbejde mellem Island og sagde til vores embedsmænd, at de skulle bruge perioden indtil nu, til at udarbejde et forslag til en samarbejdsaftale.
Og det har kørt efter den tidsramme der er, men som førnævnt, så har jeg desværre på grund af tidsnød måtte udsætte min planlagte rejse i november måned til Island, men planlægningen fortsætter efter planerne.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Det er korrekt, at de problemer der er indenfor Sundhedsvæsenet er alt for store. Og dem skal vi også rette op på, således at Landsstyret bør bestræber sig mere på at løse disse problemer.
Vi mangler jo læger, sygeplejersker og jordemødre i meget høj grad, og når vi tænker på, at de midler, som kunne være brugt til aflønning af læger, de bliver brugt til foreløbig ansættelse af vikarer, så må vi tænke os om igen, om hvorvidt de ansættelsesmæssige ting og aftaler indenfor sundhedsvæsenet er korrekte, fordi det kan ikke accepteres, at hvad angår sygeplejersker så er vikarernes antal på omkring 101 for et år. Det blev sågar nævnt, at disse vikarer generelt tjener op til 4 gange så meget, som en normal ansat, derfor bør vi betænke os endnu mere omkring dette område.
Ewald Brønlund, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Jeg har fulgt med i Sundhedsudvalgets meget fyldige betænkning, og jeg er kommet til talerstolen af hensyn til mit forslag omkring lægekonsultation i byerne af bygdebeboere, og det er blevet nævnt, at der er muligheder andre steder, men at dette ikke er tilstrækkeligt.
M.h.t. reorganisering i de kommende år, så er det glædeligt, at man har planer om at finde frem til tilfredsstillende indkvarteringsforhold, og det er også glædeligt, at man agter at undersøge de steder, hvor der ikke er de nødvendige indkvarteringsforhold.
Det er vigtigt, at også bygdebefolkningen skal betjenes m.h.t. sundhedsvæsenet, og jeg har været i Island når jeg rejser fra Ittoqqortoormiit og tilbage, og der har jeg talt med nogle omkring forholdene i Island og jeg forstår at Landsstyremedlemmet vil undersøge det, og jeg er glad for, at man har behandlet mit forslag. Tak.
Mødeleder: Og hermed er punkt 66 afsluttet, nemlig betænkning afgivet af Sundhedsudvalget.