|
Dagsordenens punkt 60-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand:
Vi går over til Punkt 60, Boligudvalgets betænkning, og det er forslagsstilleren der skal fremlægge sit forslag først.
Jakob Sivertsen, forslagsstiller:
Jeg har til Landstingets efterårssamling fremsat følgende forslag: Forslag om nedsættelse af renten ved anskaffelse af bolig via BSU fra 6 % til 2 %.
Vi ved, at byggeri, især boligbyggeri, er meget dyrt her i vort land, hvilket nu også kan mærkes ved anskaffelse af bolig via BSU.
Familier,der idag anskaffer sig bolig via BSU, har problemer med for høje rentesatser på deres lån. Eksempelvis koster et boligstøttehus idag mellem 1 million og 1,4 millioner kr. Hvis en familie har anskaffet sig et hus til 1,4 millioner kr. er deres årlige renteudgifter 84.000 kr. der skal lægges oveni lånet, og hvis boligydelserne er under 100.000 kr. årligt, kan der ikke afdrages på et hus, der er anskaffet via BSU.
Med nuværende indtjeningsmuligheder i vort land in mente, og ikke mindst arbejderne med mindsteløn og især fangere og fiskere, hvem har så råd til at betale 100.000 kr. om året ved siden af andre udgifter.
Uden yderligere begrundelser, da spørgsmålet tidligere har været fremsat, foreslår jeg herved at renten på boligstøttelån nedsættes fra 6 % til 2 %, idet jeg håber på forståelse og imødekommenhed.
Jonathan Motzfeldt, formand for Boligudvalget.
Boligudvalget har drøftet Jacob Sivertsens forslag på møde den 10. oktober 1996. Der er for Boligudvalget fremlagt en beregning af, hvad terminsydelsen efter de i dag gældende regler med en 6 % rente vil være i 3 udvalgte boligstøttehuse, der netop er blevet opført i Kangaatsiaq, Tasiilaq og Qeqertarsuaq. I beregningen er indgået det generelle tilskud på 30 % til terminsydelsen, boligbørnetilskud og den skattemæssige værdi af rentefradraget.
Samtidig er det beregnet, hvad huslejen ville være, såfremt de samme 3 huse var blevet opført som udlejningsbyggeri. I beregningen er tilsvarende indgået boligbørnetilskud.
Når der tages hensyn til generelt tilskud, boligbørnetilskud og skattemæssigt rentefradrag, så bliver terminsydelsen på et nyt boligstøttehus nogenlunde på niveau med huslejen i en tilsvarende udlejningsbolig.
Det er udvalgets opfattelse, at terminsydelserne afspejler sig meget godt i husenes standard og størrelse. Samtidig står udgifterne i rimeligt forhold til, hvad det koster at bo i tilsvarende udlejningsboliger, selvom ejeren af et boligstøttehus selv skal afholde udgifter til vedligeholdelse.
Endvidere skal udvalget henlede opmærksomheden på, at det også er muligt at få boligsikring til disse boligstøttehuse. I den forbindelse skal det iøvrigt bemærkes, at kommunerne årligt modtager en bloktilskudsforbedring som kompensation for den i 1990 gennemførte ændring i renten på boligstøttelån fra 4 % til 6 %. I 1997 er boligtilskudsforbedringen ca. 3,4 mio. kr.
Det er Boligudvalgets opfattelse, at det vil være relevant at afvente, hvad Socialreformkommissionen indstiller med hensyn til boligbørnetilskud og boligsikringsordningen, før der tages stilling til en eventuel ændring af renten på boligstøttelån. Det vil være relevant at afvente, om en ny boligsikringsordning er tilpasset, så den i højere grad tilgodeser de mindrebemidlede, der bor i boligstøttehuse.
Boligudvalget skal iøvrigt opfordre til, at hele boligstøtteordningen bliver revurderet med henblik på at gøre ordningen mere overskuelig og fleksibel. Boligudvalget finder, at det vil være relevant at få undersøgt, om det er muligt at supplere udlån på boligstøtteområdet med realkreditlån.
I den forbindelse finder Boligudvalget anledning til at erindre om den vanskelige situation, som flere borgere, der har bygget hus og finansieret huset med realkreditlån, befinder sig i. Boligudvalget skal opfordre Landsstyret til nøje at overveje, hvordan de pågældende borgeres problemer kan løses.
Med disse bemærkninger overlader Boligudvalget sin betænkning til Landstingets behandling.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Landstingets Boligudvalg har netop fremlagt sin betænkning om landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag om nedsættelse af renten ved anskaffelse af bolig via boligstøtten fra 6 % til 2 %.
Landsstyret har bemærket sig, at Boligudvalget har fået foretaget beregninger af, hvad termins-ydelserne er i 3 konkrete boligstøttehuse, og har sammenlignet terminsydelserne med den tilsvarende husleje, såfremt de 3 huse var blevet opført som udlejningsbolig.
Landsstyret har endvidere bemærket, at Boligudvalget finder, at terminsydelserne i nye boligstøttehuse bliver nogenlunde på niveau med huslejen i tilsvarende udlejningsboliger.
I den forbindelse finder Landsstyret anledning til at erindre om, at Landstinget i 1989 med virkning fra 1. maj 1990 besluttede, at renten på kapitel 2 boligstøttelån skulle hæves fra 4 % til 6 %. Samtidig blev det generelle tilskud til terminsydelsen nedsat fra 40 % til 30 %.
Baggrunden for ændringerne var bl.a., at der på udlejningsområdet siden 1984 var gennemført regelmæssige huslejestigninger i udlejningsboligerne, medens der ikke var sket tilsvarende reguleringer i terminsydelserne på boligstøttelån.
Endvidere var der i midten af 80'erne blevet åbnet for muligheden for realkreditlån, og rentesatsen på sådanne lån lå væsentligt over rentesatsen på boligstøttelån. Ændringerne i 1990 i rente- og tilskudssatsen på boligstøttelån var derfor også begrundet i et ønske om at tilnærme renten på boligstøttelån til renten på realkreditlån.
Selvom renten på et boligstøttelån siden 1990 har været 6 %, så betyder der generelle tilskud på 30 % en reel rente på 4,2 %. Det er ca. halvdelen af rentesatsen på et realkreditlån.
Er der samtidig børn i boligstøttehuset, kan der ydes 7,5 % pr. barn i boligbørnetilskud. Ved 2 børn, d.v.s. 15 % i boligbørnetilskud, bliver den reelle rente 3,3 % Ved 3 børn, d.v.s. 22,5 % i boligbørnetilskud, bliver den reelle rente til 2,85 % o.s.v.
Endvidere er der, som Boligudvalget også påpeger, mulighed for at få boligsikring i disse boligstøttehuse.
Landsstyret er enig med Boligudvalget i, at det vil være relevant at afvente, hvad Socialreformkommissionen indstiller med hensyn til boligbørnetilskud og boligsikringsordningen, før der tages stilling til en eventuel ændring af renten på boligstøttelån.
Landsstyret kan iøvrigt oplyse, at Landsstyreområdet for Økonomiske Anliggender og Boliger har planer om at få hele boligstøtteområdet analyseret og i den forbindelse få nærmere undersøgt, om der er mulighed for at kombinere långivning fra Hjemmestyret med realkreditlångivning.
Til brug for en sådan analyse foregår der for tiden et omfattende registreringsarbejde omkring huse i byer og bygderne. Som Landstinget allerede er orienteret om gennem en foreløbig konklusionsrapport om bygdeboligregistreringen, så er alle bygdeboligerne nu registreret, og kommunerne er i gang med at registrere tomme huse i byerne for at få overblik over, hvor gamle disse huse er, og hvem der ejer dem.
Landsstyret agter på forårssamlingen 1997 at fremlægge en handlingsplan for, hvad der skal gøres med de gamle, renoveringsmodne eller saneringsmodne huse. I handlingsplanen vil indgå forhold som f.eks. sanering af boliger, afskrivning af restgæld i saneringsmodne boliger, afskrivning af restancer, forslag til hel eller delvis renovering af boliger, forslag til nye boliger m.v.
På nuværende tidspunkt er det i konklusionsrapporten vedr. bygdeboligregistreringen vurderet, at en renoveringsplan alene for bygderne vil koste et stykke over 500 mio. kr. Dertil vil komme en renoveringplan for de tomme huse i byerne.
Det siger sig selv, at udgifter i en sådan størrelsesorden nødvendigvis må indgå i den samlede prioritering af de kommende års finanslovsbevillinger, hvorfor det er nødvendigt, at vi får et så godt og veldokumenteret materiale som muligt. Den registrering af boligerne i bygderne, der nu er foretaget, er et særdeles godt materiale, der vil blive meget nyttigt i de kommende vurderinger.
Boligudvalget opfordrer endvidere Landsstyret til at overveje, hvordan man kan hjælpe borgere der er kommet i økonomiske problemer, fordi de har opført boliger med dyre realkreditlån.
Landsstyret er ligesom Boligudvalget fuldt ud klar over de pågældendes situation. I Landsstyreområdet for Økonomiske Anliggender og Boliger er der igangsat et udredningsarbejde i samme anledning, hvorefter sagen vil blive fremlagt for Landsstyret.
Det er Landsstyrets politik at arbejde for at sikre samfundsøkonomisk handlefrihed, herunder at arbejde for en forbedring af Grønlands konkurrenceevne samtidig med, at lønmodtagere og andre stilles overfor en uændret eller forbedret realløn. Dermed vil de økonomiske muligheder for alle borgere på sigt blive større, og dette vil også komme de private boligejere til gode.
Ruth Heilmann, Ordfører for Siumut:
I Siumut har vi gennemgået Landstingets Boligudvalgets betænkning begrundet i forslag fra Landstingsmedlem Jakob Sivertsen.
Siumut lægger megen vægt på løsningen af problemerne indenfor boligområdet. I Siumut er vi klar over, at der er en bedring på vej vedrørende huslejeindbetalingerne fra byboerne i udlejningsejendommene igennem aftaler med INI A/S.
Et andet stort problem, som vi er nødt til at løse, er, at beboere i BSU husene er kommet i klemme, ved at renten fra 1990 er forhøjet til 6 % og tilskuddet reduceret fra 40 % til 30 %. Som Landsstyremedlemmet nævner i sit svar, var en af grundende til den disposition, at tilnærme sig renterne på realkreditlån, selvom disse allerede ansås for at være høje.
Det siges, at de der i dag sidder med de største byrder, er folk som har opført huse med realkreditlån og boligstøttelån.
Bebor man et boligstøttehus hænger man på en række udgiftskrævende poster, som bliver stadig vanskeligere at svare for folk med små indtægter. Man skal blandt andet betale forsikring, opvarmning, vedligeholdelse og mange andre udgiftsposter, kan man også nævne.
Holder man ikke et vågent øje med sine halvårlige terminer, hober restancerne sig hurtigt op med alvorlige problemer for beboerne til følge. I dag er der efterhånden så mange, der har boligmæssige problemer, at det offentlige er nødt til at gøre noget ved problemet. Fra Siumut skal vi opfordre til, at man til alle tider er påpasselig med sine huslejeindbetalinger.
I Siumut er vi glade for, at Landsstyremedlemmet for Boliger i sit svar klart viser, at han er klar over problemets kerne, og vil tage initiativ til at løse problemerne. Vi går helhjertet ind for dette initiativ. Det er jo ikke første gang, vi drøfter dette, og det er på tide at komme med løsninger på området.
Boligudvalget peger på behovet for løsning af de berørte beboeres problemer på en god og velafbalanceret måde, og man må gøre et behjertet forsøg for at løse disse problemer.
Siumut går helhjertet ind for denne tankegang, og vi glæder os til at behandle Landsstyremedlemmets lovede løsningsforslag til forårssamlingen.
Otto Steenholdt, Ordfører for Atassut:
Ved at læse betænkningen retter dens indhold sig mod betydelige opgaver i fremtiden, og selvom forslagsstilleren Jakob Sivertsen ikke har fået sin vilje opfyldt, må det siges, at man på grund at netop dette forslag i Landsstyreområdet nu iværksætter undersøgelser af boligbetalingsformerne med hensyn til de enorme forskelle i rentetilskrivninger i forhold til kreditlåntagerne og andre boligstøttelåntagere.
Af Landsstyremedlemmets besvarelse fremgår det tydeligt, at det efter ens betalingsevne, kan betale sig at optage boligstøttelån, ved at have så mange børn så hurtigt som muligt, fordi børnetilskuddets størrelse derved forhøjes samtidigt meget betydeligt.
I besvarelsen afventer man endnu engang på Socialreformkommissionens svar. Vi vil hermed fra Atassut pege på de mange henvisninger af dette mødes sager til denne kommission. Det er nok så mange opgaver, at denne kommission har fået tillagt, ligesom det efterhånden er mere og mere sandsynlig, at denne kommission kommer bagud med sine øjensynlige resultater.
Vi er i Atassut af den opfattelse, at kommissionens undersøgelser må afsluttes, og vi vil derfor anmode Landsstyret om at være mere opmærksom på kommissionens arbejde, såfremt dette er efter kommissionens forretningsgang tilladt, idet resultaterne af dennes arbejde vil have en god indflydelse på Landstingets arbejde.
Med hensyn til det korte eksempel med de mange forældede og saneringsmodne huse i byerne og bygderne vil værdien af disse komme ikke til at blive et småt beløb. Derfor er vi i Atassut enig med Landsstyret i foretagelse af en grundig planlægning og analysering af området.
Vi i Atassut tilslutter os ligeledes Boligudvalgets indstilling til Landsstyret om på en eller anden måde at afhjælpe borgerne, der har bygget hus med realkreditlån, som har store problemer med at afdrage deres lån. Man må jo indrømme, at låntagerne til dette boligbyggeri, uanset om man er glad for det eller ej, har været med til at afhjælpe boligsituationen, ved at reducere de lange ventelister i nogle af byerne.
Med disse bemærkninger tager vi betænkningen til efterretning fra Atassuts side.
Evald Brønlund, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Boligudvalget har under sit møde blandt andet behandlet et forslag fra landstingsmedlem Jakob Sivertsen under dette møde om nedsættelse af renten på boligstøttelån fra 6 % til 2 %.
I den forbindelse skal vi fra Inuit Ataqatigiit bemærke, at Hjemmestyret efter forhøjelsen af renten på boligstøttelån fra 4 % til 6 % i 1990 giver tilskud til kommunerne, den såkaldte kompensation for ændringen. I 1997 afsættes der 3,4 mio. kr. til bloktilskudsforbedringen. Herudover nedsættes huslejen med boligsikring samt boligbørnetilskud.
Vi er vidende om, at Socialreformkommission i disse dage beskæftiger sig med ovennævnte tilskud. Samtidig har Landstinget allerede vedtaget, at der skal ske en rationalisering indenfor disse tilskudsformer, og en helhedsløsning er at foretrække.
Inuit Ataqatigiit mener derfor, at man bør afvente resultatet af Socialreformkommissions arbejde vedrørende disse tilskud, forinden man tager stilling til Jakob Sivertsens ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit har ligeledes med interesse gennemgået det fremlagte til udvalget om forskellen i de årlige ydelser til BSU huse og udlejningsboliger. Vi har med glæde konstateret, at det omhandlede tilskud og det skattemæssige rentefradrag er af næsten samme værdi i de omhandlede boligformer eller indenfor de omhandlede boligformer.
Sluttelig skal vi bemærke, at vi er enige i bemærkninger fra Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger i sit svarnotat om, at hele BSU-ordningen bør tages op til revision. I den forbindelse ønsker han ligeledes undersøgt muligheden for at supplere udlån på boligstøtteområdet med realkreditlån.
Med disse bemærkninger tager vi betænkningen fra Boligudvalget til efterretning.
Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat forstår på betænkningen, at når der tages hensyn til generelt tilskud, børneboligtilskud og rentemæssige fradrag, så bliver terminsydelsen på et boligstøttehus nogenlunde på niveau med huslejen i en tilsvarende udlejningsbolig, samt at terminsydelserne afspejler sig meget godt i husenes standard og størrelse.
Akulliit Partiiat er enig med Boligudvalget i dens opfattelse af, at det vil være relevant at afvente, hvad Socialreformkommissionen indstiller med hensyn til boligbørnetilskud og bolig-sikringsordningen før der tages stilling til en eventuel ændring af renten på boligstøttelån.
Akulliit Partiiat mener ligesom udvalget, at det er nødvendigt at boligstøtteordningen bliver revurderet, med henblik på at gøre ordningen mere overskuelig og fleksibel.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg har fra Kandidatforbundet med interesse gennemgået Boligudvalgets betænkning, samt svarnotatet fra Landsstyremedlemmet for Boliger vedrørende forslaget fra Landstingsmedlem Jakob Sivertsen.
I Kandidatforbundet er vi stærkt engageret i boligspørgsmål, og vil medvirke i at finde løsninger for boligproblemerne her i landet, og ikke mindst i løsningen på de alt for høje boligomkostninger. Som bekendt er huslejerne og afdragene på egne huse meget høje her i landet, især når man tænker på den ældre boligmasse, hvor huslejerne i de seneste år har fået klækkelige forhøjelser.
Endvidere er renten i boligstøttehuse opført efter kapital 2, som anført forhøjet med 2 % i 1990, og rente- og afdragstilskuddet nedsat fra 40 til 30 %, hvilket angiveligt har medført flere boligproblemer. Det er jo bekendt, at der som følge af de meget store boligudgifter her i landet eksisterer store vanskeligheder med at få afholdt boligudgifterne, især blandt familier med de mindre indkomster.
Denne nyordning har skabt endnu større problemer i betalingen af boligudgifterne for familier, der har opført boliger gennem boligstøttelån, end de havde i forvejen. De familier, der er blevet ramt, har flere gange fremsat klager gennem pressen, uden at der indtil dato ikke er taget nogen tiltag for at få disse familier afhjulpet.
Der er grund til at være enig med Boligudvalget samt Landsstyremedlemmet for Boliger i henstillingen om at ville overveje en eventuel ændring i renteberegningerne vedrørende boligstøttehuse, da der her nok trænges til en nøje genvurdering af børnetilskuddene og andre uundgåelige forhold, der kan skabe problemer.
Det er også værd at støtte, at Landsstyreområdet for Boliger har planer om, at hele boligområdet bliver analyseret og nærmere bliver undersøgt for at finde ud af, om der er mulighed for at kombinere långivning fra hjemmestyret med realkreditlångivning.
Endvidere er det glædeligt, at der, vedrørende familier der har opført huse gennem realkreditlån og som er kommet ud i vanskeligheder, er iværksat et udredningsarbejde for området, som Landsstyremedlemmet for Boliger anførte. De familier, der har opført sådanne boliger, har selv ydet en stor indsats i boligproblembekæmpelsen, og der bør stiles efter lettere vilkår for dem, da børnetilskud, boligsikring og andre goder for almindelige lejere og husejere ikke er gældende for denne gruppe.
Med disse bemærkninger vil jeg udtrykke ønske om, at de af Boligudvalget i betænkningen anførte meningstilkendegivelser bliver viderebehandlet tilfredsstillende af landsstyret.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg skal gøre det kort, men jeg konstaterer, at samtlige partier er i fuld enighed. Der er én ting, der er sikkert, at de initiativer, som landsstyremedlemmet agter at udføre, det er partierne enige i. Dette er glædeligt og man bør notere sig, at henstillingerne også henvises til Socialreformkommissionen, således at man afventer dette. Det er glædeligt, at der er så stor enighed.
Uden at komme nærmere ind på de enkelte indlæg, skal jeg blot gøre opmærksom på, som Siumuts ordfører også var inde på, nemlig at der vil fremkomme et løsningsforslag til forårssamlingen. Det er ikke til at sige, om det bliver let. Forleden har vi i den forbindelse udtalt, at der er tale om en stor opgave, så der skal pågå en hel del undersøgelser, bl.a. med henblik på at finde ud af, i hvilken form vi skal forelægge tingene til forårssamlingen.
Med hensyn til de økonomiske konsekvenser skal vi også udarbejde en plan herfor og et forslag hertil. Det er derfor svært at sige, om der kommer et helt færdigt forslag til forårssamlingen, men vi vil fremkomme med en handlingsplan omkring dette spørgsmål.
For en god ordens skyld skal jeg til Atassut sige, idet Atassut siger, at det af landsstyrets svar fremgår meget klart, at man så vidt muligt bør avle en masse børn, så får man lettere økonomiske vilkår omkring boligspørgsmålet. Dette spørgsmål har vi ikke været inde på i landsstyret, så det må være op til Atassuts ordfører. Det er vigtigt at få børn, men det er ikke landsstyret, der skal tage sig af det.
Jeg skal til slut udtale, uden at komme ind på de andre partiers indlæg, at jeg har konstateret, at alle er enige og ud fra indstillingerne både fra partierne og Boligudvalget, så fortsætter vi arbejdet, men skal samtidig gøre opmærksom på, at man ikke på nuværende tidspunkt kan afgive løfte om, hvordan boligudgifterne vil forme sig for fremtiden.
Man bliver jo ved med at sige, at huslejerne stiger hele tiden. Der var en stigning i 1984 og i 1991 var sidste stigning, så man kan ikke sige at de stiger hele tiden. Der er altså tale om en forhøjelse sidste gang i 1991, men man er enig om, at man skal undersøge forholdene grundigt. Det er det, der skal være vores udgangspunkt.
Jakob Sivertsen, Forslagsstiller, Atassut:
Med hensyn til mit forslag om, at BSU-renterne skal falde fra 6% til 2%, vil jeg med hensyn til Boligudvalgets og landsstyremedlemmets udtalelse foreløbig stille mig tilfreds med, at man vil fremkomme med et forslag til forårssamlingen, selvom det for mig er mere ønskeligt, at der kommer en løsning her og nu.
De boliger, der anskaffes via BSU og renterne heraf, er efterhånden så høje, at der er flere, der bebor BSU-husene, som er flyttet derfra, og det har resulteret i, hvis tendensen fortsætter, at det vil være de mere bemidlede, som kommer til at bebo BSU-husene. Det vil være en forskelsbehandling af befolkningen, idet det er dem, der har råd til det, som vil kunne få lån til bolig i BSU-huse.
Der har været udlejningsboliger både i 60'erne og 70'erne, og det har afhjulpet boligproblemet, men der har også været en BSU-ordning, som har været til stor gavn for yderdistrikterne, som har lavere indkomster, men nu er boligerne blevet så dyre, at det er blevet nødvendigt at komme med en løsning. En af vore gode venner, Pavia Nielsen, som har været medlem af landstinget, og han kommer fra Uummannaq, har pr. 1. november 1994 under EM 94 som punkt 58, stillet et forslag, som er identisk med det, jeg har fremlagt, og det vedrører også de, der bor i yderdistrikterne, dem fra Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Illoqqortoormiut og Tasiilaq, som har boligstøttehuse, hvor det fremgår, at de har problemer med at betale deres BSU-betalinger.
Jeg ser frem til det forslag, der vil blive fremsat, og jeg takker for partiernes ordførerindlæg.
Jonathan Motzfeldt, formand for Boligudvalget:
En af de ting som Boligudvalget hidindtil vil følge, det er hvordan ventelisterne ser ud. Det er forelagt udvalget, at der pr. 31. juli her i år er over 4000 på venteliste, på den almindelig venteliste, men ifølge de otte forskellige begrundelser for at søge boliger, er der over 2000, der har et akut behov pr. 31. juli.
Når man tænker på dem, og dem der søger boliger, så indgår det i billedet, at der er nogen, som allerede søger inden de fylder 18 år for at sikre sig en bolig, når de bliver mere voksne. Altså når vi ser på ventelisterne pr. 31. juli, så er der over 4000 medborgere, som er på venteliste, men der er jo så andre, som har gået andre veje, bl.a. realkreditlån, og landsstyret er i gang med at se på deres forhold. Heri indgår bl.a., at de mangler goder, som andre medborgere får.
Det må også bemærkes, at der pr. 31. juli 1996, når man ser på ventelisterne, så er der ansatte, tjenestemænd m.v., der har ladet sig skrive op på ventelisterne, for at sikre sig en bolig, når de fratræder. Det har vi også bemærket i Boligudvalget. Det indgår i selve helhedsbilledet. Selvom de allerede bebor en bolig, så har de allerede tilmeldt sig listerne. Det indgår også i de 4000.
Derfor ønsker vi at danne os et klarere billede af situationen og vi vil medvirke til det undersøgelsesarbejde, der igangsættes og fortsættes.
Selvom bl.a. Otto Steenholdt har tendens til at være træt af at vente på Socialreformkommissionens arbejde og resultaterne heraf, så mener jeg og vi i udvalget, at vi må afvente deres resultater. Vi ved jo, at reformkommissionen vil fuldføre sit arbejde indenfor den tidsramme der er.
Otto Steenholdt, Ordfører for Atassut:
Landsstyremedlemmet sagde at han ikke får klare svar. I forbindelse med svarnotatet står der, at såfremt man bebor et boligstøttehus, kan der ydes 7,5% pr. barn. Ved to børn, det vil sige 15% i boligbørnetilskud, bliver den reelle rente til 3,3%. Ved tre børn, det vil sige 22,5% i boligbørnetilskud, bliver den reelle rente til 2,85% og så videre. Ser man det, så fremgår det klart i Atassuts bemærkninger, at har man fået boligstøttehus og sørger for at få så mange børn som muligt, så vil det kunne betale sig at bebo et sådant boligstøttehus.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg vil blot knytte nogle bemærkninger til Jonathan Motzfeldts kommentarer. Han efterlyser et klarere billede. Det er korrekt, at det er det, vi har behov for. Hvilke huse har vi? Hvilke boliger har vi? Ikke alene i byerne, men også i bygderne. Vi har fået dannet os et klart billede i bygderne, men vi mangler stadig klare oplysninger omkring boligmassen i byerne, og jeg er enig i Jonathan Motzfeldts efterlysning af disse problemer. Inden udgangen af denne måned, i hvert fald i det nærmeste fremtid, vil vi kunne få et klarere billede af boligmassen i byerne.
Det vil være det, vi også skal bruge som vores udgangspunkt i vurderingen, og jeg er glad for, at en sådan opgave omkring bygderne er tilendebragt. Med hensyn til byerne glæder vi os til at se resultatet udarbejdet sammen med KANUKOKA, og det skal være udgangspunktet for det videre arbejde til næste år.
Derfor vil jeg også benytte lejligheden til at rette en tak til Boligudvalget for det grundige arbejde. Tak for jeres grundige arbejde.
Mødeleder:
Således er behandlingen af punkt 60, Betænkning afgivet af Boligudvalget, færdig.