|
Dagsordenens punkt 46-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag
den 3. Oktober 1996 kl. 16.00.
Mødeleder: Knud Sørensen
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlemmet for sociale anliggender og arbejdsmarked:
Hermed forelægges forslag til Landstingsforordning om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Forslaget er udarbejdet p.g.a. en debat i Landstinget under efterårssamlingen 1995, hvor et enigt landsting udtalte, at der bør arbejdes videre med et forsøg på at forlænge orlovsretten i forbindelse med barsel. Endvidere blev der udtrykt ønske om, at flere persongrupper blev omfattet af reglerne om orlov og dagpenge i forbindelse med graviditet og barsel. Endelig fremkom også et ønske om, at dagpenge til uddannelsessøgende også skal omfatte tillæg til børn, vedkommende allerede har forsørgelsespligt overfor inden barselen.
Ud over en generel revision indeholder forslaget en mindre udvidelse af den personkreds, der kan ydes dagpenge under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, samt en forlængelse af orlovsperioden.
Som hidtil kan orlovsretten deles op i fire orlovstyper; graviditetsorlov, restitutionsorlov, fædreorlov og forældreorlov.
Ret til graviditetsorlov indtræder som hovedregel, når sundhedsvæsenet skønner, der er to uger til fødslen.
Ret til restitutionsorlov indtræder ved fødslen og varer de første 14 uger efter fødslen. Denne orlovsret er som hidtil forbeholdt moderen. Perioden skal anvendes til hvile efter fødslen og til at få etableret et harmonisk mor - barn forhold, hvor der er tid til at amme og passe barnet uden at skulle bruge tid og kræfter på andet arbejde.
Ret til fædreorlov indtræder ved fødslen og skal afholdes inden for de første 14 uger herefter. Retten tilkommer barnets juridiske fader og forudsættes anvendt til, at faderen kan indrette sig på det lille barns tilstedeværelse og opbygge et tættere forhold til barnet. Endvidere skal han i denne periode kunne støtte og aflaste moderen. Efter forslaget forlænges faderens ret til fædreorlov fra 1 -2 uger fra 1. januar 1998.
Ret til forældreorlov indtræder 14 uger efter fødslen i umiddelbar forlængelse af restitutionsorloven. Efter forslaget forlænges denne orlovsret fra 4 uger til 5 uger fra 1. januar 1997 og til 6 uger fra 1. januar 1999. Forældrene vælger selv, hvem der skal have orlov, dog kan forældrene ikke holde orlov samtidig. Denne del af orloven skal dels sikre barnet en længere periode og det kan passes i hjemmet, og dels give forældrene længere tid til at opbygge et tæt forhold til barnet.
Vedrørende orlov i forbindelse med adoption er der ikke fortaget nævneværdige ændringer, dog må nævnes, at det foreslåes, at også plejeforældre kan bevilges orlovi forbindelse med plejeanbringelsen såfremt det sociale udvalg beslutter, at en af plejeforældrene skal holde orlov.
Efter det foreliggende forslag har lønmodtagere, selvstændige og medhjælpere for selvstændige, skolesøgende og uddannelsessøgende ret til orlov. Det har været overvejet om også andre persongrupper skulle have adgang til orlov og dagpenge i henhold til denne forordning. Eksempelvis kan nævnes arbejdsløse, der ikke har haft lønnet beskæftigelse inden for de seneste 13 uger inden orlovens begyndelse, hjemmegående husmødre eller andre, der har valgt ikke at have tilknytning til hverken arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.
Efter det udarbejde forslag er den gruppe, der har ret til barselsorlov lønmodtagere, arbejdsløse, der har haft beskæftigelse inden for de seneste 13 uger inden orlovsperiodens start, uddannelsessøgende, der løbende modtager uddannelsesstøtte i perioden op til orloven, skolesøgende i perioden op til orloven løbende modtager tilskud til elever i folkeskolens ældste klasser, selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpere til selvstændige erhvervsdrivende, ægtefæller eller samlevere.
Landsstyret mener imidlertid ikke, at der på nuværende tidspunkt bør ske yderligere udvidelse af personkredsen, end her foreslået.
Vedrørende de økonomiske konsekvenser af forslaget, kan Landsstyret oplyse, at udvidelse af forældreorloven med 1 uge fra 1. januar 1997 sammen med udvidelsen af personkredsen forventes at medføre en udgiftsstigning på 1 mio. 85 tusinde kroner årligt.
Udvidelse af forældreorloven til 6 uger fra 1. januar 1999 forventes at medføre en merudgift for landskassen på ca. 2 mio.170 tusind kroner årligt.
Udvidelsen af fædreorlovsretten til 2 uger forventes fra 1. januar 1998 at medføre en merudgift for landskassen med ca. 576 tusind kroner årligt; medregnet en udvidelse af personkredsen i henhold til forordningsforslaget.
Landsstyret har endvidere overvejet om arbejdsgiverne skal have det helt eller delvist kompensation for den løn, der overenskomstmæssigt ydes under barselsorlov.
Endvidere har oprettelse af en eventuel delvis landskassefinansieret forsikringsordning på området været overvejet. Landsstyret har derfor iværksat en større afklaring af de økonomiske konsekvenser ved forskellige ændringsmuligheder for finansiering af orlovsretten. Når denne afklaring har fundet sted, vil materialet blive fremlagt for Socialreformkommisionen.
Resultatet af Socialreformkommisionens overvejelser på området kan medføre at der på et senere tidspunkt fremsættes forslag til ændring af finansieringen af området. Endvidere vil Socialreformkommisionens overvejelser kunne medføre andre ændringsforslag, f.eks. en udvidelse af personkredsen til også at omfatte arbejdssøgende, der ikke har haft beskæftigelse inden for de seneste 13 uger før orlovsperiodens start.
Med disse bemærkninger vil Landsstyret foreslå, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Sociale udvalg før det går til anden behandling her i salen.
Agnete Davidsen, ordfører for Siumut:
Fra Siumut er vi tilfredse med forelæggelse af forslaget til landstingsforordning om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption og går ind for de foreslåede forbedringer.
Siumut lægger vægt på, at alle familier har trygge levevilkår, og lægger megen vægt på at familielivet opbygges fra livets start af. I den forbindelse har ved efterårssamlingen sidste fuldt ud støttet landstingsmedlem Kristine Råhauge's forslag, der vedrører de forannævnte forhold, samt Social- og Arbejdsmarksudvalgets agumenter i sin støtte til forslaget, samt udvalgets indstilling om videre bearbejdelse af forslaget.
Fra Siumut er vi tilfredse med, at forslaget ikke blot omhandler moderen, men også faderen. Fra Siumut lægger vi jo vægt på at der opbygges et tæt familieforhold fra starten af, og dette vil blive opnået gennem forslaget.
Fra Siumut er vi tilfredse med, at forslaget omfatter lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, medhjælpere til selvstændige erhvervsdrivende, ægtefæller eller samlevere, elever i folkeskolens ældste klasser og uddannelsessøgende.
Med disse bemærkninger anbefaler vi, at forslaget overgives til behandling i Landstingets Socialudvalg forinden anden behandling i denne sal.
Finn Karlsen, ordfører for Atassut:
Vi er i Atassut tilfredse med landsstyremedlemmets forslag til landstingsforordningen, idet forslaget under hensyn til tidligere bemærkninger og forslag i Landstinget, vil være en forbedring. Vi har i Atassut altid lagt vægt på, at børn fra fødslen trygt bliver passet og plejet af moderen, således at børnene for stor gavn af denne pasning under deres opvægst. Vi er forstående over for, at man agter at forlænge orloven under graviditet og fødsel og dermed løser tidligere problemer omkring mødrenes klager over orlovens varighed, hvilket er meget tilfredsstillende.
På grund af forordningsforslagets gode form, vil vi ikke fremkomme med yderligere bemærkninger, ligesom vi kan se, at man har taget højde for de økonomiske følger.
Vi ved, at alle mødre, uanset om de er lønmodtagere, fiskere- og fangerkoner, eller om de er
fåreholderkoner, så bliver de uarbejdsdygtige ved deres nedkomst, hvorfor vi ønsker en nærmere redegørelse fra landsstyremedlemmet, idet vi er vidende om, at flere fisker- og fangerkoner samt fåreholderkoner ikke får dagpenge.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os forordningsforslagets behandling i Socialudvalget inden anden behandlingen her i denne sal.
Lars Sørensen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Fra Inuit Ataqatigiit er vi glade for, at landstingsforordningen om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption er blevet udarbejdet ud fra debatten under Landstingets efterårssamling i 1995. Dengang var det samlede Landsting enige om, at der skulle arbejdes videre for at forlænge orlovsretten i forbindelse med barsel. Endvidere blev der udtrykt ønske om, at flere persongrupper blev omfattet af reglerne om orlov og dagpenge i forbindelse med graviditet og barsel.
Endelig fremkom vi osse med et ønske om, at dagpenge til uddannelsessøgende også skal omfatte tillæg til børn, vedkommende allerede har forsørgelsespligt overfor inden barslen.
Inuit Ataqatigiit har altid ment, at det er vigtigt at forældre har en nær tilknytning til barnet under dets opvægst, så derfor hilser vi forslaget om landstingsforordningen med tilfredshed.
Forslagets primære formål er, at forlænge graviditetsorloven over en 3-årig periode med 1 uge hvert år, således at graviditetsorloven bliver forlænget til i alt 22 uger i 1999. Det er ellers ønskeligt, at orlovsretten allerede i 1997 ændres på een gang, og ikke gradvis over 3 år.
Inuit Ataqatigiit har i vores arbejde i Socialreformkommisionen lagt mærke til befolkningens ønsker med hensyn til forbedringer af sikringsydelser. Disse skal tilgodeses, og ikke mindst vurderes nøje.
Inuit Ataqatigiit skal opfordre organisationer og foreninger om, at overveje at arbejdstimerne nedbringes f.eks. 2 timer dagligt, d.v.s 10 timer om ugen, kompenseret ved det offentliges dækning af den tabte løn, så forældrene kan få bedre tid til at være sammen med deres børn. Det siges, at barnets 5 første leveår er altafgørende for resten af livet.
Inuit Ataqatigiit er tilfredse med, at uddannelsessøgende, fiskere, fangere, fåreholdere og deres medhjælpere er indbefattet i forslaget om landstingsforordningen, hvilket har været ønsket under forrige års landstingsamling.
Til sidst vil vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre kommende fædre om at benytte orlovsretten bedre, idet der af undersøgelsen fremgår, at kun 20% benytter sig af barselsorloven.
Med disse bemærkninger godkender vi, at forslaget om landsforordningen bliver behandlet af Landstingets Socialudvalg.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat støtter fuldt ud forslaget til landstingsforordning om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Forslaget er en følge af debatten i Landstinget under forårssamlingen 1995, hvor et enigt Landsting besluttede, at der, for det første, skulle gøres noget ved orlovsretten, og der blev udtryk ønske om en forlængelse.
For det andet, blev der udtrykt ønske om, at flere persongrupper omfattes om reglerne om orlov og dagpenge.
For det tredje, vedr. dagpenge til uddannelsessøgende blev der udtrykt ønske om, at reglerne skulle omfatte tillæg til børn vedkommende allerede har forsørgelsespligt over for, inden barslen.
Akulliit Partiiat støtter ligeledes forslaget om en mindre udvidelse af den personkreds, der kan ydes dagpenge under orlov i.f.m. graviditet, barsel og adoption, samt forlængelse af orlovs-perioden.
Forslaget om bevilling om orlov til forældre ved adoption, i.f.m plejeanbringelse syntes Akulliit Partiiat også er en god ide. Ved godkendelse af førnævnte, godkender vi naturligt også de økonomiske konsekvenser, der er nævnt i forelæggelsesnotatet.
Dermed går vi ind for, at forslaget bliver behandlet i relevante udvalg inden anden behandlingen her i salen.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Kandidatforbundet mener, det er vigtigt, og nødvendigt, at børnene fra fødslen af, vokser op og bliver passet under trygge forhold. Derfor er der grund til at støtte forslaget om forlængelse af forældrenes orlov ved graviditet, barsel og adoption i de kommende år og indtil 1999.
Det er helt på sin plads, at fiskerne og fangerne er blevet omfattet af bestemmelserne om dagpenge. Endvidere er det også rimeligt og passende, at sagen forelægges for Socialreformkommisionen, og det er ønskeligt, at det der bliver drøftet indgående.
Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at sagen inden andenbehandlingen går til Landstingets Socialudvalg.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Jeg er glad for, at samtlige partier støtter forslaget. Vedr. forslaget, så omfatter det en forlængelse med en uge. Dette har grundlag i den stor relevans forlængelsen har for landets økonomi, men jeg er enig med dem, der er kommet med bemærkninger, at orloven skal forlænges yderligere, og såfremt det bliver vedtaget, skal kommunernes udgifter i forbindelse med det medtages, hvilket vil betyde, at hjemmestyret kan få kompencation for disse beløb. Såfremt kommunerne erkender, at de derved får en besparelse, kan man evt. tænke sig, at en evt. forlængelse vil betyde at kommunerne har en vilje til at medfinansiere forængelsen.
Til Atassut skal jeg lige komme med en berigtigelse, idet vi har haft en forordning allerede fra 1990, hvor fangere og fiskeres koner også kan få dagpenge, såfremt de er samgifte, men ved den nuværende mulighed, er det samlevende, der får mulighed for at få dagpenge, og også boligbørnetilskud. Denne gruppe skal jo også have goder, ligesom alle andre.
Til de andre bemærkninger vil jeg blot henvise til, at det bliver drøftet videre i Socialreformkommsisionen.
Mødeleder:
Dermed er punkt 46 færdigbehandlet, d.v.s. landstingsforordning om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og orlov 1. behandling, og den går videre til udvalgsbehandling.
Vi går videre til punkt 20, forslag til landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af miljøet.