|
Dagsordenens punkt 44-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder:
Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Efter en teaterhøring den 14. oktober 1993 nedsattes der på foranledning af daværende Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning; Marianne Jensen en arbejdsgruppe vedrørende teatrets fremtid.
Arbejdsgruppen har været sammensat af repræsentanter fra Silamiut Teatret, KAISKA, KNR, Atuakkiorfik, KANUKOKA, Nuuk Kommune og NAPA, og med sekretariat i KIIP.
Ifølge kommissoriet skulle arbejdsgruppen:
For det første: Vurdere og analysere behovet for et nationalteater/mobilteater i forbindelse med etableringen af Kulturhuset samt behovet for en teaterlovgivning og de dermed forbundne økonomiske konsekvenser.
For det andet: Undersøge Silamiuts status indtil Kulturhusets start, set på baggrund af mål- og rammestyringsaftaler.
For det tredje: Vurdere og komme med forslag til løsning af uddannelsesproblematikken for skuespillere.
Og for det fjerde: Analysere uddannelsesbehovet, også set i forhold til behovet for, og muligheden af en, eventuel uddannelse af kulturmedarbejdere.
Efter næsten 3 års arbejde, har arbejdsgruppen nu afleveret sin redegørelse. Det har været en stor arbejdsopgave og jeg vil derfor gerne på Landsstyrets vegne starte med at takke arbejdsgruppens medlemmer for den store iver og frivillige arbejdsindsats, de har lagt i dette arbejde.
Arbejdsgruppen har følgende overordnede anbefalinger i forhold til kommissoriets punkter:
Først,- at der udarbejdes en teaterlov, - en landstingslov omfattende hele teaterområdet.
For det andet: - at der etableres et grønlandsk nationalteater i Nuuk med tilknytning til Katuaq, men med pligt til jævnligt at turnere i hele landet.
For det tredje: - at en teaterchef og 3 skuespillere kan søge ansættelse i Nationalteatret for 5 år ad gangen.
For det fjerde: - at der desuden ansættes en administrator ved teatret i en fast stilling.
For det femte: - at der etableres en skuespilleruddannelse ved Nationalteatret med indtag af nye studerende hvert andet eller trejde år.
For det sjette: - at uddannelsens almene fag, så vidt muligt foregår på andre uddannelsesinstitutioner.
For det syvende: - at en del af uddannelsens 4 år foregår i et teater i et andet land.
For det ottende; - at skuespillerelever fra andre Inuit-lande eventuelt også vil kunne uddannes her.
For det niende; at der desuden, eventuelt i Handelsskole-regi, etableres et halv årigt kulturarbejderkursus, som en efteruddannelsesmulighed for skuespillere og andre kulturrelaterede faggrupper, idet kulturarbejdere her forstås som igangsættere/organisatorer.
For det tiende; - at Silamiut-teatret foreløbig rykker ind i Katuaq snarest muligt.
For det ellevte; - at det økonomiske forhold mellem Silamiut og Hjemmestyret reguleres af en mål- og rammestyringsaftale.
Samt for det tolvte; - at hvis et Nationalteater etableres, skal der laves overgangsordninger med Silamiut, både såfremt Silamiuts leder og tilknyttede skuespillere ansættes i Nationalteatret og såfremt de ikke gør det.
Landsstyret tager redegørelsen til efterretning og vil på baggrund af drøftelserne her i Landstinget, arbejde videre med emnet med henblik på, at kunne frem lægge et udkast til en handlingsplan til forelæggelse for Landstinget på forårssamlingen 1997.
Landsstyret vil i sit arbejde under hensyn til den aktuelle økonomiske situation, også overveje alternative løsningsforslag til styrkelse af teatrets situation og vil i dette arbejde naturligvis også inddrage relevante interessenter, herunder blandt andet de organisationer, der har været repræsenteret i arbejdsgruppen.
Teaterområdet støttes for nærværende gennem et finanslovstilskud til Silamiut-teatret og ved uddelingen af begrænsede til skud til andre teateraktiviteter, blandt andet via Hjemmestyrets Kulturfond.
Med beslutningen om at bygge et kulturhus, tilkendegav Landstinget sin støtte til en styrkelse af blandt andet teaterområdet. Et færdigt kulturhus vil give inspiration til - og nye muligheder for - teateraktiviteter i Grønland, men samtidigt forudsætte et øget aktivitetsniveau på området.
I erkendelse af det nuværende utilstrækkelige forhold indenfor teaterområdet, er det Landsstyrets ønske, at arbejde for forbedringer.
Landsstyret betragter derfor denne redegørelse som et godt og nødvendigt udgangspunkt for det arbejde, der skal udmunde i et egentligt beslutningsoplæg til Landstinget om teatrets fremtid. Med disse bemærkninger overlades redegørelsen til Landstingets drøftelse.
Kristine Raahauge, ordfører for Siumut:
I Siumut har vi med interesse studeret arbejdsgruppens redegørelse vedrørende teatrets fremtid, som nu forelægges af Landsstyret. Vi hæfter os ved, at det drejer sig om en grundig og velunderbygget redegørelse. En af baggrundene for Landstingets beslutning om opførelse af et kulturhus, var ønsket om at fremme teatervirksomhed og skabe fysiske rammer herfor, som kan være til gavn for alle i vort land, som udøver teatervirksomhed.
Vi er glade for, at arbejdsgruppen i sin redegørelse har taget udgangspunkt i denne målsætning.
Fra Siumut støtter vi arbejdsgruppens overordnede anbefalinger i forhold til kommissoriets punkter.
Fra Siumut skal vi iøvrigt knytte følgende bemærkninger til redegørelsen:
Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en teaterlov, som skal omfatte følgende aktiviteter; et nationalteater, skuespilleruddannelse, amatørteatervirksomhed, en mål- og rammestyreaftale vedrørende bevillinger og tilskud til teatervirksomhed. Disse anbefalinger støtter vi fra Siumut.
Arbejdsgruppens ønske om etablering af et nationalteater kombineret med turnevirksomhed, dette ønske støtter vi fra Siumut, idet en sådan kombination vil skabe en sund konkurrence om popularitet hos publikum og derved fremme en god udvikling indenfor teatervirksomheden.
Fra Siumut støtter vi også arbejdsgruppens anbefalinger af etablering af skuespilleruddannelse i forbindelse med etablering af nationalteateret samt etablering af kulturarbejderkursus.
Vi vil altid have behov for skuespillere her i landet, såvel i dag som i fremtiden. Det er noget, som vi lægger meget vægt på fra Siumut.
Teateret betjener jo befolkningen med humoristisk underholdning, sang og musik, drama, reklamevirksomhed, samfundsoplysende virksomhed, kulturelle arrangementer samt forskellige former for optræden med rod og udgangspunkt i vores sagn og vort folks historie.
Fra Siumut lægger vi vægt på, at teatergruppen Silamiut skal køre stabilt og velfunderet, derfor støtter vi fra Siumut fuldt ud arbejdsgruppens anbefalinger om, at Silamiut rykker ind i Katuaq og at de økonomiske forhold reguleres af en mål- og rammestyringsaftale.
På baggrund af teatergruppen Silamiuts skriftlige henvendelse om snarlig underskrivelse af en mål- og rammestyringsaftale med henblik på snarlig ikraftsættelse af en sådan aftale, skal vi opfordre Landsstyret til at virke for realisering af en sådan aftale, så snart som muligt, samt at forelægge de fremtidige økonomiske rammer herfor til forårssamlingen næste år.
Vort fælles mål er jo, at de i dag, så få uddannede skuespillere kan blive til stadig flere fremover. Derfor er det naturligt, at vi giver den nødvendige støtte til de allerede etablerede skuespillere. Med disse bemærkninger tager vi fra Siumut redegørelsen om teaterets til efterretning og glæder os til at vende tilbage til sagen ved forårssamlingen næste år.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Netop i disse dage, kan man i Grønlands hovedstad følge et stort byggeri, som for hver dag bliver skønnere at skue, nemlig Kulturhuset. Hvad man har tænkt sig at bruge huset til og hvorfor den havde været prioriteret højere fremfor andet byggeri, opførelsesudgiftens størrelse, er nogle af de ting, man har lyst til at få at noget at vide om og man hører da også røster om, at der bliver brugt midler til dette byggeri, som var tiltænkt til andet brug.
Grønland følger i disse år andre landes fodspor, også kulturelt. Vi er i focus i dag ved et stort byggeri, som ikke altid havde været en nødvendighed i kunstsammenhæng. Nogle af vore kunstnere markerer sig fint, efter deres ophold som elever i kunstskoler uden for Grønland ved den udvikling, de viser i deres udvikling af kunsthåndværk.
Vi har forfattere, komponister, digtere og har underholdningskunstnere. Vore teaterforfattere er kun få, vi har lad os sige ingen komponister til klassisk musik. Vi har aldrig hørt om opførelse af andre landes teaterstykker, som efter en oversættelse, bliver opført med grønlandske skuespillere. Andre landes store klasssiske kompositioner som de selv opfører med glæde har vi ikke noget endnu ved at opføre det med egne musikere. Når vi peger på alle disse ting og spørger os selv hvorfor vi er så meget bagefter i forhold til andre lande i særdeleshed i forhold til vores nabo Island, så er svaret indlysende: For at nå disse, har vi manglet et kulturhus.
Nu er det store hus under færdiggørelse og pludselig spørger vi os selv, har vi uddannet folk selv som kan bruge huset ved selv at opføre teaterstykker og lignende? Svaret kender vi! Det næste spørgsmål er indlysende: Hvorfor har vi ikke været forberedt inden huset blev bygget ? Fordi vi har manglet et uddannelsessted.
Vi har i Atassut med interesse gennemgået redegørelsen fra landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og kirke. Vi har været enige i forrige landsstyremedlems nedsættelse af en arbejdsgruppe og arbejdsgruppens sammensætning har overskueliggjort planlægningen og dens realisering for os.
Arbejdsgruppen har løst deres opgaver, som indeholder fire faktorer, tilfredsstillende, ligesom vi i Atassut har gennemgået arbejdsgruppens tolv punkts omfattende indstillinger. Idet disse er ment som startsskudsopstillinger regner vi ikke med at de vil se sådan ud til evighed, der vil være nødvendige ændringer i årene der kommer.
Vi har dog forstået, at tankerne med at Silamiut rykker ind i Kulturhuset er ændret, som vi regnede med at landsstyremedlemmet har en redegørelse herfor.
Ligeledes må landsstyremedlemmet nødvendigvis komme med en udtalelse til vore vurderinger. Vi ved i Atassut at der har været skuespillerelever, som har måttet stoppe deres uddannelse af forskellige årsager. Disse har dog i stigende grad repræsenteret os i udlandet med opførelser af teaterstykker. Det er indlysende hvorfor de har måttet gøre det indtil ud, lad os sige uden styring fra Grønland. Vi vil gerne i Atassut indstille at man ikke blander sig med hensyn til disse menneskers personlige invitationer fra udlandet, men skulle det ske at Grønland får en officiel henvendelse fra udlandet så er det Katuaqs ansvar, hvilke teaterfolk der bliver udsendt. I den forbindelse indstilles at disse private teaterfolk som har erfaringer med optræden i udlandet inviteres til et samarbejde med Katuaq hurtigst muligt hvis de anses blandt de velegnede.
Udenlandske elever som vil opholde sig under Katuaq er nødt til at regne med tilskud fra deres hjemland idet vi må regne med at driftsudgifterne vil være høje i Katuaq. Her tænker vi på de elever der kommer udefra for at lære skuespillerfaget i Katuaq.
Vi vil benytte lejligheden til at spørge om ”uaajerneq” som udøves af de som kalder sig grønlandske skuespillere og som er meget populær i underholdningen for ældre som unge er grønlandsk. Vi er vidende om, at en kommune har forbudt denne form for skuespil, og har endda betegnet det som skræmmende for børn. Jeg, som er ordfører her, har ved flere lejligheder oplevet denne form for skuespil, og på baggrund af forespørgsler fra forældre til børn, som har været skræmte, vil jeg spørge, om det virkelig er grønlandsk, eller hvad? Har man måske forvekslet det med gammel østgrønlandsk måde, som var blevet omskrevet til et skræmmeskuespil?
Det er Atassuts bemærkninger til redegørelsen, men samtidig vil Atassut ikke skjule at de store udgifter i erindring må man være meget varsom og starte driften med omtanke. Efter Atassuts vurdering skal vi være varsomme ellers kan vi risikere at andre kulturelle initiativer, endda folkeskolen, som det store hus kan udsuge, komme i fare. Vi skal jo også vide at det er et dyrt hus vi har rejst. Huset er rejst og arbejdet kalder. Redegørelsen fra landsstyremedlemmet fra kultur, undervisning og kirke og ikke mindst arbejdsgruppens redegørelse tager vi Atassut til efterretning.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Et sundt og mentalt stærkt samfund er et samfund der sætter pris på kulturen og sørger godt for den. Og det er et samfund der utvetydigt viser sit image for omverdenen. I disse år, hvor vi har større og større selvstændighed mener vi i Inuit Ataqatigiit, at vi bør værdsætte de mennesker der tager initiativer for at fremme kulturen, som må siges at sakke bagud. Vi ved jo hvor stor interesse og støtte der vises overfor skuespillere i deres hjemlande. Imidlertid er interessen for skuespillere her i landet meget beskeden i forhold til deres kolleger i andre lande.
Dette har resulteret i at mange af de 23 uddannede skuespillere, hvoraf mange af dem er vældig dygtige i faget, har 8 flyttet til andre lande fordi der ikke er behov for dem her i landet. Dette finder vi i Inuit Ataqatigiit for at være meget beklageligt. I overgangen til nye tider og ikke mindst hvor det kommende kulturhus er under opførelse og udbygning er det absolut nødvendigt at vi fra nu af forbereder os på staben af skuespillere og deres arbejde.
Inuit Ataqatigiit har konstateret et seriøst arbejde i tre år hos arbejdsgruppen vedrørende teatrets fremtid og kommer hermed med konkrete informationer. Inuit Ataqatigiit mener at vi hurtigt bør indføre en teaterlovgivning, hvor, som arbejdsgruppen i øvrigt også var inde på, en nationalscene, teaterskole, amatørteater samt tilskud til teatervirksomhed kan blive koordineret.
Vi konstaterer ligeledes, at arbejdsgruppen klart tilkendegiver, at vi ikke kan komme udover de tiltag i vore årlige finanslove, hvor Silamiut indledningsvis på landsplan skal være centralt placeret med hensyn til tilskud og drift. I den forbindelse vil vi fra Inuit Ataqatigiit påpege at tilskuddet til Silamiut blev reduceret allerede sidste år og der skal indpasses på budgettet næste år. Det skal vi indstille til. Idet vi allerede har pålagt gruppen større ansvar vil det være hensigtsmæssigt at den har midler at arbejde med til sine forberedelser til næste år. Inuit Ataqatigiit mener heller ikke at de udmærkede projekter arbejdsgruppen beskriver ikke kan føres ud i livet såfremt der ikke er økonomiske midler hertil. Investeringerne er en stor gave for vort land i form af oplysning om vor kultur for så vidt for omverdenen og os selv, ved igangsætning af skuespilrelateret debat, ved at kunne se ægte skuespil som alternativ for TV og video, ved at give turisterne muligheder for at udnytte Katuaq, og ved at skabe nye arbejdspladser den vej. Inuit Ataqatigiit mener at Hjemmestyret og Silamiut snarest bør udarbejde en rammeaftale og Silamiut snarest bør rykke ind i Katuaq. Teaterlivet bør udvikles hele tiden, behovet vil blive større og større i fremtiden. I disse år har vi i højere grad mærket at der er folk fra andre lande der er mere interesseret i at der laves film fra Grønland, men vi skal i den her forbindelse ikke glemme, at amatørteaterfolk også bør have mulighed for udvikling. En af mulighederne i den forbindelse bør være at de bliver støttet og ikke bliver glemt. Der bør være muligheder for at skuespil motiveres i de enkelte byer. Det har også stor vigtighed for at folk får større selvtillid. Jeg mener at skuespilleruddannelsen kan vi ikke kan komme uden om den. Vi mener at de der har drevet Tuukak-teatret og dem der har senere har drevet Silamiut bør støttes og roses. De har gjort en stor indsats. De har reklameret for Grønland og de har på trods af mange problemer fortsat, evnet at fortsætte, deres opgaver. De har reklameret for Grønland ved at rejse rundt forskellige steder i verden.
Henstillingerne fra arbejdsgruppen hvor medlemmerne også har skuespillere imellem mener vi bør støttes og at der bør være en teaterlov som må indføres snarest.
Med disse bemærkninger tager vi arbejdsgruppens indstillinger til efterretning og skal opfordre til at man snarest fortsætter arbejdet for at realisere tingene.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
For nøjagtig 3 år siden, nemlig den 14. oktober 1993, nedsattes en arbejdsgruppe vedrørende teatrets fremtid, en arbejdsgruppe sammensat af flere relevante instanser, der blandt andet havde til opgave 1) at vurdere og analysere behovet, 2) at foretage undersøgelse af Silamiuts status, 3) at vurdere og komme med forslag til uddannelsesproblematikken, og endelig at analysere uddannelsesbehovet. Denne arbejdsgruppe har nu frembragt en redegørelse, og Akuliit Partiiat støtter kraftigt de af arbejdsgruppen overordnede anbefalinger, der er ridset op i forelæggelsesnotatet. Akuliit Partiiat går Ligeledes med til, at udkast til handlingsplan forelægges for landstinget i foråret 1997.
Da Landsstyret vil overveje alternative løsningsforslag til styrkelse af teatrets situation, henviser vi til den af Silamiuts teaterleder 2 gange forgæves efterlyste ”Mål- og Rammestyringsaftale”, der simpelthen har været ubesvaret. Akuliit Partiiat mener, at det mildest talt er ret uheldigt i betragtning af, at vi anser teaterverdenen som værende tvingende nødvendig i samfundet, specielt i de økonomisk svære tider, der på mange måder smitter af i samfundet i negativ retning. At vore forfædre gennem mange generationer har overlevet mener vi helt klart skyldes at de har været stærke, endda meget, rent åndeligt. Det er det vi blandt andet forbinder med når vi taler om behovet for samfundets større investering i fritidssektoren, således at børn og unge gives mulighed for at besidde sikkerhed og balance i opvækstperioden.
Akulliit Partiiat modtager redegørelsen med tak og foreslår, at Landstinget til at begynde med tilbagekøber de 100.000 kr. der er sparet væk fra tilskud til Silamiut i 1995 og at det bliver indarbejdet i forbindelse med finanslovsforslagets 2. behandling. Teaterverdenen er samfundets ansigt udadtil, det er vi vist alle enige om. Med disse korte bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning.
Anton Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg har fra Kattusseqatigiit med interesse gennemgået den fyldige og gennembearbejdede redegørelse og jeg synes at der bør rettes ros og en dybfølt tak til medlemmerne af arbejdsgruppen, idet de har ydet en stor indsats i deres fritid. Jeg enig i flere af arbejdsgruppens indstillinger, som vil bane vejen for at teateret i fremtiden kan styrkes og blive konsolideret. Uden at komme ind på samtlige indstillinger skal jeg knytte enkelte bemærkninger til nogle af dem:
- Jeg er enig i forslaget om udarbejdelse af en teaterlov og regelsæt desangående, da man ikke kan komme uden om dette hvis teatret skal udvikles og konsolideres i fremtiden.
- Jeg er enig i og ønsker at der bliver etableret et grønlandsk nationalteater i Nuuk med tilknytning til Katuaq og finder det ønskeligt at skuespillerne jævnligt turnerer over hele landet. Det er jo sådan at de andre byer såvelsom bygderne meget sjældent oplever teatre gæste. Man må påregne at man på den måde opnår at teaterfolk kommer rundt til store dele af Grønland, også til områder som de ikke kommer til i det daglige. Det må hele tiden være muligt at kulturhuset kommer til at virke til gavn for hele Grønland og dermed ikke kun for Nuuk. Med hensyn til kulturhusets ledelse og administration, ansættelser med videre, så mener vi i Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet, at der også bør foretages undersøgelser af forholdene i Island og på Færøerne.
- Det er selvfølgelig meget vigtigt med en solid uddannelse hvis der skal ske en udvikling inden for teatret i fremtiden ikke mindst hvis teaterlivet skal udvikles over hele Grønland. Det er samtidig i høj grad støtteværdigt, at de der er under uddannelse kan tage ophold i andre lande for at dygtiggøre sig. Vi ved jo at folk i andre lande har meget erfarne og kompetente teaterfolk og derfor kan man ikke komme uden om at man prøver at lære af disse. Ved udbygning og forbedring af uddannelsen opnår man at der i højere grad bliver behov for veluddannede fagfolk i Grønland.
- Det er selvfølgelig også af stor interesse at Silamiut rykker ind i Katuaq snarest muligt og at der bliver udarbejdet overgangsordninger med hensyn til de økonomiske forhold. Dem kan man ikke komme uden om og derfor skal der henstilles til at Grønlands Hjemmestyre og de øvrige involverede parter drøfter disse forhold nærmere.
Efter disse bemærkninger vil jeg komme med kommentarer til udtalelsen i redegørelsen fra arbejdsgruppen om at kun 5 personer i dag arbejder fast som skuespillere på trods af at der er 23 personer, der er uddannet som sådanne. Dette giver anledning til forundring, og det er utilfredsstillende. Derfor er det ønskeligt at der bliver foretaget undersøgelser omkring dette forhold med henblik på at løse problemet. Når man skeler til KNR Radios og TVs udsendelser kan man se, at der hver dag udsendes en masse ikke-grønlandske udsendelser. Man bør kunne ændre på dette forhold, således at grønlandsk-sprogede udsendelser bliver forøget. Ved at gøre det vil man kunne benytte uddannede grønlandske skuespillere, som man ikke udnytter fuldt ud, bedre. I dag er der alt for få udsendelser omhandlende vort land, vores kultur og vores sagn. Der bør udbygges omkring disse forhold, så der bliver flere udsendelser. På den måde kan man benytte ovennævnte personer på en bedre måde i stedet for blot at benytte dem i forbindelse med reklameindslag fra KNI og Grønlands Hjemmestyre. Når vi tænker på grønlandisering i dag, selv om Grønland i dag i følge sagens natur ikke kan grønlandiseres, så kan vi fremhæve grønlandske digtere, sangere og ikke mindst musikere, da de i højere og højere grad bliver benyttet i KNR Radio og TV, og dette forhold er glædeligt. I den forbindelse må det pointeres at andre også bør gives muligheder såsom skuespillerne. Landsstyrets intentioner om at forbedre de utilfredsstillende forhold omkring teatervirksomhed bør i høj grad støttes.
Med disse bemærkninger støtter jeg Landsstyrets planer om at fortsætte arbejdet med henblik på at fremkomme med et egentligt beslutningsoplæg til Landstingets forårssamling i 1997, således at de forhold som er nævnt her under dette punkt bliver medtaget.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og kirke:
Efter at have lyttet til bemærkningerne så vil jeg sige, at kulturen ikke alene skal starte fra læberne. Det er vigtigt i denne debat. Det kommer til at koste noget, vi kan ikke blive ved med at tale om det. Nu er Katuaq ved at være klar, det koster mange penge, men i forbindelse med tidligere debatter her landstingssalen er vi blevet enige om, at det ikke er nok at rejse kulturhuset, vi skal også udfylde den med vores kultur og det er landstingets forpligtelse, og jeg mener at det vil være på sin plads at sige: Ja, vi kan ikke have kulturen kun ved læberne, samfundet skal også kunne mærke at kulturen ikke er noget, der er gratis, men at vi også har forpligtelser.
Man kom ind på de forhold skuespillerne har at leve under, det kan vi ikke acceptere, vi må rette det op, og vi må også vurdere hvordan skuespillerne efter endt eksamen kan leve af skuespil som næringsvej. Det er korrekt, at vi fra landsstyrets side har fundet det nødvendigt at fremlægge det store arbejde, der har pågået i tre år, her i Landstinget. Vi vil gerne høre, hvordan Landstinget vurderer det, og ud fra det skal vi realisere vores løfte om, at vi i forbindelse med forårssamlingen vil fremkomme med redegørelse også omkring økonomien. Jeg har lagt mærke til at samtlige talere støtter denne redegørelse og at vi får pålagt at vi skal arbejde videre således at vi kan fremkomme med noget konkret ved forårssamlingen. Jeg takker for den opbakning der er fra samtlige talere. Jeg har også lagt mærke til at flere talere kom ind på at det ikke er nok at åbne kulturhuset her, man lægger megen vægt på at det skal være til gavn for hele landet, således at kulturhuset er et centrum for arbejdet i kysten.
Vi har ingen teaterlov heller ingen forordning, således som Landstinget har besluttet vi vil have inden for teaterverdenen omkring lovgivningen. Det er meget spændende, nu får det grønlandske samfund en forpligtelse til at udforme en lovgivning omkring teatervirksomhed og se hvordan vi skal forholde os til det.
Fra flere taleres side bliver efterlyst at der ikke er lavet en rammestyringsaftale omkring Katuaq. Man går ikke væk fra det endnu at Silamiut bliver placeret i Katuaq. Det ligger fast. Lige i øjeblikket pågår forhandlingerne, mellem ejerne/driftsherrerne, det er Hjemmestyret og Nuuk kommune, man er i gang med at nedsætte et interessentselskab således at man kan gå ind med forskellige aftaler omkring brugerbetaling for benyttelsen af disse lokaler. Og det er Katuaq, der skal indgå aftale med brugerne omkring omfanget af udgifterne. Det er derfor ikke underligt at vi ikke har fremsat nogen konkrete forslag om, hvad det skal koste. Vi respekterer disse forhandlinger, således at de kan køres uden at vi fastsætter noget hen over hovedet på dem.
Og vi skal ud fra Finansloven, ud fra behandlingen af Finansloven udforme, hvordan bevillingerne dertil skal være. Netop i disse dage er vi meget spændt på, hvordan disse forhandlinger munder ud.
Fra flere sider blev påpeget henvendelsen der ikke har været besvaret de sidste år fra direktoratets side. Det er spørgsmålet omkring om rammeaftalerne, der har været ubesvaret i lang tid. Problemet har her været, at der som bekendt bliver afsat midler til formålet år for år via Finansloven.
Vi fastlægger jo disse tilskud år for år her i salen via Finansloven, arbejdet pågår endnu, og det vil så til Forårssamlingen fremgår tydeligere, hvordan økonomien ser ud, og hvilke aftaler der er sat på plads til den tid. Det vil sige at forhandlingerne pågår endnu, som også flere talere har efterlyst det.
Jeg skal lige vende tilbage til de enkelte taler, så synes jeg de fleste spørgsmål er blevet besvaret under et nu:
Vedr.Atassuts ordførers direkte spørgsmål omkring Uaajeernaq virkelig er en Grønlandsk kunstart, det har jeg selvfølgelig ikke undersøgt, men vi ved fra samtaler med Østgrønlændere, at det har været en leg i Østgrønland. Det er ikke formålet at skræmme, men det er faktisk en humoristisk måde, at gøre det samme på, og med henblik på at få noget ud af det. Derudover kan jeg ikke personligt forklare det nærmere, men det vil være interessant at få det nærmere undersøgt fra mit direktorat.
Det er rigtigt, som det blev nævnt fra Atassuts side, at huset er rejst og arbejdet kalder, det er korrekt, det er ikke nok at vi rejser huset, vi må også fylde rammerne med noget kulturelt. Derfor mener jeg, at det er helt korrekt, at vi skal til at arbejde, og vi skal selvfølgelig også respektere de forhandlinger der pågår.
Der er 23 uddannede skuespillere hidtil, og ud af disse 23, har flere været nødsaget til at rejse til udlandet som det blev nævnt. Det korrekte er, at de opgaver som skuespillerne får er nok til 5 skuespillere, således at de kan leve af det. Når skuespiller-eleverne finder et uddannelsessted, så får de udbetalt uddannelsesstøtte fra uddannelsesstøtteområdet, når de igangsætter uddannelsen, det er der ingen der sætter spørgsmålstegn ved, fordi alle der er under uddannelse får støtte via den vej.
Men derefter når de så har gennemført deres uddannelse, så må vi se på deres muligheder og det er vores forpligtigelse til at gøre det.
Der er også flere af disse uddannede skuespillere, der fungerer som lærere på skuespillerskoler i andre lande. Sidste år blev det mærkbart at vores frænder i Canada og Alaska er meget interesserede i vores skuespillerområde, og der er indgået en udvekslingsaftale, det er sat på plads. En af skuespillerne fungerer som lærer et par måneders tid i Alaska, og på den anden side skal der komme nogen fra Alaska, som også skal fungere som lærer her.
Umiddelbart før mødet her så har de Vestnordiske lande indgået en aftale, en tre årig samarbejdsaftale, hvor en af overskrifterne er musik, det er bl.a.omkring det at kunne spille klassisk musik, hvor Island har ansvaret for, at både Island og Færøerne, skal sende nogle instruktører her til Grønland. Og derudover skal vi selvfølgelig også samarbejde indenfor dette område. Jeg mener at det er helt på sin plads, at vi indgår sådanne samarbejdsaftaler og at KATUAQ bliver benyttet til sådanne initiativer.
Med disse bemærkninger, vil jeg takke ordførerne fordi de har støttet grundlaget for vores videre arbejde, og vi skal nok udfylde vores forpligtigelse ved at fremkomme med noget til forårssamlingen.
Og til slut vil jeg igen benytte lejligheden, til at takke for det meget omfattende arbejde, der er pågået i tre år, vi er tilfredse med dette arbejde, og tager helt klart disse anbefalinger op som udgangspunkt. Disse mennesker der har arbejdet med redegørelsen har arbejdet ulønnet, men arbejdet har været godt og grundigt, og det vil jeg gerne takke for.
Mødeleder:
Hermed er behandlingen af punkt 44 om teatrets fremtid afsluttet.
Vi går nu videre til punkt 27 Forslag til Landstingets udtalelse om International Konvention af 1990 om Beredskab, Indsats og Samarbejde vedrørende Olieforurening, som forelægges af Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning Marianne Jensen.