|
Dagsordenens punkt 31-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Niels Mattaaq, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Jeg har fremsat forslag om, at man prioriterer landingsbanen for fastvingede fly i Upernavik højst. Det er en genfremsættes, at forslaget om at anlæggelsen af landingsbane i Upernavik er med i første etape,.
Ved vedtagelsen af at der skulle anlægges syv landingsbaner, vedtog man også at det skulle ske i to etaper med angivelse af hvilke byer disse skulle placeres.
Dengang blev Upernavik placeret sidst i rækken. Hermed vil jeg foreslå at Upernavik bliver prioriteret først i den anden etape. Begrundelsen er, at vareforsyningen af vores syv bygder er meget problematisk, og at man mister mulige fangster fordi tømningen af indhandlingsstedernes frysere går for langsomt.
Jeg ser Upernavik selv om den har mindre befolkningstal end de to andre Sydgønlandske byer, som den der har størst behov i betragtning af fly- og varetrafikken. Fordi og forsyningen sker med den dyrest mulige løsning ved hjælp helikoptere. Trafikken til Thuleområdet vil også lettest når der anlægges en landingsbane for fastvingede fly i Upernavik.
Lad mig gentage. Lad Upernavik blive prioriteret først i anden etape.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for erhverv, trafik og forsyning.
Det er Landsstyrets politiske målsætning, at landets udvikling skal styres af et solidarisk helhedssyn, hvor der er mulighed for et frit bosætningsvalg. Befolkningen og erhvervslivet skal uanset geografisk placering sikres lige transportmuligheder.
På den baggrund blev etableringen af 1. etape af de regionale landingsbaner iværksat, og denne kører nu efter planen, og kan forventes afsluttet i efteråret 1999. Til den tid er der opnået en stor del af målsætningen om at fremtidssikre infrastruktur og flysystem, idet færdiggørelsen af den 1. etape af de regionale landingsbaner vil betyde en radikal ændring af grundlaget for Grønlands luftfart. Der åbnes op for en anden organisering af flytrafikken, herunder valg af flytyper, og samlet set vil der kunne skabes et grundlag for en vækst i både trafikmængde og udbud.
Landstingsloven om anlæg af flyvepladser medfører en principiel godkendelse til anlæg af syv regionale landingsbaner, men stiller samtidig krav til Landsstyret om vurdere igangsætningstidspunktet for anlægsarbejdet på baggrund af dels samfundsøkonomi, dels andre relevante forhold.
Det er kendetegnet for landingsbanerne i den 2. etape, at de er relativt dyre at anlægge, at de betjener et relativt sparsomt passagergrundlag, og at de såvel driftsøkonomisk som samfundsøkonomisk må vurderes som værende urentable. derfor kan de udfra økonomiske kriterier ikke anbefales anlagt.
Landsstyret vurderer imidlertid, at der er væsentlige begrundelser for at prioritere specielt udbygningen af fastvingeflybaseret lufttrafik i nordregionen.
I lighed med hr. Niels Mattaaq, der har stillet medlemsforslag til sidste og denne samling om en fremrykning af etableringen af landingsbanen i Upernavik, finder Landsstyret det afgørende, at en kontinuert og pålidelig passager- og godtflytransport tilvejebringes. Specielt når det angår mulighederne for udnyttelse af flyfragt med hensyn til ferskvarer samt opretholdelse af vinterforsyningen, har det i den seneste vintersæson vist sig at være af uhyre stor betydning.
På den baggrund ønsker Landsstyret, at landingsbanen i Upernavik etableres i perioden 1997 til 2000. Landsstyret ønsker herudover belyst, hvilke muligheder der er for etablering af en landingsbane i Avanersuaq, som i høj grad har behov for en forbedret servicering både på passager- og godssiden i den interne flytrafik.
Landsstyret finder derudover behov for at styrke udviklingsmulighederne i sydregionen på såvel fly- og skibsområdet. Landsstyret finder, at der ligger åbenbare muligheder i at kombinere den nuværende infrastruktur, det vil sige banen i Narsarsuaq, med en udbygning af heliporte og helistop i Arsuk og Alluitsup Paa samt etablering af en regional landingsbane i Paamiut. På denne måde sikres der en øget kapacitet og regularitet også i det sydgrønlandske flytrafiksystem uden behov for en etablering af en egentlig regional landingsbane i Qaqortoq.
På den baggrund anbefaler Landsstyret, at Landstingsloven om anlæg af flypladser revideres på forårssamlingen 1997, herunder også de økonomiske forudsætninger, der er indarbejdet i Finanslov 1997 om de regionale landingsbaner. Landsstyret foreslår, at etableringen af regionale landingsbaner i 2. etape kommer til at bestå af Upernavik, der etableres først, i perioden 1997 til 2000, og dernæst Paamiut, der etableres i perioden 1998 til 2001.
Herudover vil Landsstyret foranstalte en nærmere belysning af mulighederne for etablering af en bane i Avanersuaq således at såvel passager- som godsproblemer på flytrafikområdet også her kan opnå en tilfredsstillende løsning i fremtiden.
Med disse ord vil jeg overlade redegørelsen til Landstingets velvillige behandling.
Anders Andreasen, Ordfører for Siumut.
Efter nøje gennemgang af den forholdsvis kortfattede, men meget indholdsrige forelæggelse, skal vi knytte følgende bemærkninger:
I Siumut er vi meget glade for, at Landsstyret lægger vægt på at befolkningen og erhvervslivet uanset de geografiske placering, skal sikres lige transportmuligheder, idet dette jo er en naturlig del af debatten om, at give det private en chance.
Desuden hæfter vi os i, at den første etape af anlæggelse af regionale landingsbaner er kommet godt i gang fra starten af, og vil øjensynligt være gennemført i overensstemmelsen med planerne ved udgangen af 1990'erne.
I Siumut er vi ikke i tvivl om, at anlæggelsen af de regionale landingsbaner, vil betyde en radikal ændring af grundlaget for grønlandske lufttrafik, således at den nuværende lufttrafik med de efterhånden meget forældede og meget dyre helikopter, kan afløses af billigere og hurtigere transportmaskiner, på en meget stor del af kysten.
Ikke mindst er det glædeligt at anlæggelse af landingsbaner til fastvingede fly vil betyde lettelse af passagertraffiken og godstransporten til og fra yderdistrikterne.
Selvom visse af projekterne vurderes som værende urentabel, støtter vi fra Siumut fuldt ud Landsstyrets læggen vægt på passager- og godstransporten for fastvingede fly i Nordregionen (islægsdistrikterne).
Vi siger tak til landsstyret for at have efterkommet landstingsmedlemmets forslag om anlæggelse af landingsbanen i Upernavik, som vil få afgørende betydning for en kontinuerlig og pålidelig passagertrafik og godstransport. Samtidigt går vi stærkt ind for landsstyrets ønske om nærmere belysning af mulighederne for etablering af bane i Avarnersuap vhilket vil få stor betydning, ikke alene for passager- og godstransport, men vil også give forbedrede muligheder for turisme og mange andre aktiviteter. Sluttelig er vi enige med landsstyret i at der er behov for at styrke udviklingsmulighederne i sydregionen på såvel flyområdet som andre områder. Samtidigt tager vi til efterretning, at landsstyret anbefaler Narsarsuaq som et centrum for trafikken af fastvingede fly i sydregionen desuagtet vil vi opfordre landsstyrert til at drøfte mulighederne, på længere sigt, med kommunalbestyrelsen i Qaqortoq med udgangspunkt i det forelagte.
Peter Ostermann, Ordfører for Atassut
Hovedformålet med at anlægge landingsbaner for fastvingede fly er, at man skal benytte fastvingede fly i forbindelse med passager- og godstransporten i Grønland. Et system der i større omfang vil frigøre os fra de kunstigt anlagte lufthavne, gavne vareforsyningen og ikke mindst eksportområdet. Dette mål vil vi nå når atlantlufthavnen i Nuuk er blevet etableret. Atasut fastholder det formål at fastholdelse af udviklingsplanerne har overordnet betydning for erhvervslivet samt for operatørerne . Landsstyret foreslår nu ved sin forelæggelse at landstingsloven om anlæggelse af flyvepladser revideres på forårsamlingen 1997 med den konsekvens at landingsbanen i Qaqortoq, udgår således at anden etape kommer til at bestå af anlæg i Upernavik der fremrykkes og dernæst Paamiut. Landsstyret har endvidere den holdning at udviklingsmulighederne i sydregionen for såvel fly som skibsområdet styrkes ved at banen i Narsuasuaq fastholdes som regionslufthavn kombineret med udbygning af helistop i Arsuk og Alluitsuup Paa, men hvad er den egentlige årsag til at landsstyret foreslår at landingsbanen i Qaqortoq fjernes fra landstingsloven. At banen i Qaqortoq samfundsøkonomisk set ikke kan betale sig, er i sig selv ikke en nyhed for det kan de andre baner heller ikke . Er banens beliggenhed årsag til landstyrets forslag vil en bane i Qaqortoq betyde lukning af Narsarsuaq . Hvis etablering af en lufthavn i Qaqortoq samtidigt med etablering af en Atlantlufthavn i Nuuk, vil få den konsekvens at Narsarsuaq lukkes, så vil turismeudviklingen i sydregionen blive skadet alvorligt og det kan Atasut ikke acceptere. Udfra den vinkel kan Atassut acceptere landsstyret forslag hvis det efterfølges af konkrete erhvervsfremmende initiativer samt tiltag for byens fremtidige udvikling og udvidelse . Det er vigtigt for Atasut, at der i sydregionen igangsættes erhvervfremmende initiativer således at der kan etableres flerstrenget erhvervsudvikling samt udfra den holdning, at Narsarsuaq som Atlantlufthavn har central betydning for sydregionens turistudvikling. Det er endvidere af afgørende betydning for Atasut at erhvervsudviklingen og beskæftigelsesudviklingen i sydregionen har førsteprioritet. Vi der bor der glemmer aldrig at vi ved torskens forsvinden nærmest stod med hænderne i lommerne. Det må vi undgå i fremtiden. De første nye skridt i den rigtige retning er allerede taget ved principbeslutningen om at der arbejdes på etablering af vandkraftværket i Qorlorsuaq. Trods sin klare tilslutning til landsstyret anbefaling skal Atasut overfor landsstyret anbefale at en mulig anlæggelse af en landingsbane i Qaqortoq ikke skrinlægges totalt og at man fortsat arbejder med forundersøgelser af en anden placering af en landingsbane i Qaqortoq i forhold til den placering, der hidtil har æret planer om. Det er vigtigt for Atasut at der efter færdiggørelse og ibrugtagning af regionallufthavnen og Atlantlufthavnen i Nuuk foreligger et revurderingsgrundlag for sydregionen . Fremrykning af etablering af bane i Upernavik er ikke blot klog , men også rigtig idet anlæggelse af banerne i islægsområdet for afgørende betydning, ikke mindst for vareforsyningen , men også for erhvervslivet . Dette gælder også i allerhøjeste grad for Qanaaq, et område der er totalt afhængig af flyforbindelse . Dette års ubrudte isperiode viser behovet og Atasut skal anmode landsstyret til forårssamlingen 97 at redegøre for de muligheder der er for anlæggelse af bane i Qaanaaq. Anlægglse af en bane i Qanaaq vil få enorm betydning for samfundet i området og knytte regionen nærmere til resten af landet .
Det er vore bemærkninger til landsstyret redegørelse.
Josef Motzfeldt , Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Qaqortoq er den største by i sydregionen og Nuuk er den største by i Grønland et argument som i fredags blev brugt til hudløshed som begrundelse for etablering af en atlantlufthavn i Nuuk . 50-60 % af de lufttrafikrejsende til sydgrønland er passagerer der enten skal til eller fra Qaqortoq. Landsstyret baserer ligeledes sine intentioner på at investere 1/2 milliard kroner til forlængelse af landingsbanen i Nuuk med det store antal passagerer til og fra Nuuk. Omend det er tvivlsomme argumenter at bygge en landingsbane må man alligevel spørge sig selv, hvorfor de samme argumenter ikke er gode nok som begrundelse for et andet landingsbaneprojekt. Når vi tager i betragtning at vi kun er 55.000 indbyggere og 60 % af omsætningen i Grønland stammer fra bloktilskuddet fra Danmark er den trafikale betjening generelt set slet ikke så ringe endda. Eksempelvis kan rejsende fra alle dele af landet nå deres destination i løbet af et par dage såfremt det ikke bliver dårligt vejr undervejs. Lad mig lige citerer indledningen af forelæggelsen for Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning således at han med egne ører kan høre hvor velklingelnde det lød , idet han bl.a. sagde , og jeg citerer:” det er landsstyret politiske målsætning at landets udvikling skal styres af et solidarisk helhedssyn hvor der er mulighed for et frit bosætningsvalg for befolkningen og erhvervslivet skal uanset geografisk placering sikres lige transportmuligheder :” citat slut. Alligevel betegnes etablering af landingsbaner i Upernavik , Paamiut og Qaqortoq på alle måde at være urentable. Derfor foreslår landsstyret at planerne om etablering af en landingsbane i Qaqortoq droppes.
Fra starten af diskussionen af de 7 landingsbaner, har det hele tiden været hensigten at koordinere lufttrafikken således, at man kunne reducere tilskudsbehovet så meget som muligt. Den alt for dyre drift af de forældede store S-61 helikoptere var en af hovedårsagerne til etablering af landingsbanerne .Samtlige af disse helikoptere skulle være ude af drift inden udgangen af 19'hundredetallet. Dette har vi alle hørt før og den generelle urentabilitet var en af hovedårsagerne til landstingets beslutning i sin tid. Samtidigt vil fastvingede fly forbinde regionerne mens større fly sørgede for forbindelserne til de øvrige byer og bygder i regionen . Det er derfor vanskeligt at se fornuften i hvorfor landsstyrekoalitionen går væk fra denne filosofi.Vi har i inuit ataqatigiit siden beslutningen om etablering af de syv landingsbaner hele tiden været spændte på hvorvidt vi økonomisk kan bære dette . I efteråret 1993 udtalte vi følgende her i salen bl.a. og jeg citerer:” inuit ataqatigiit skal på det kraftigste henstille at så enorme beløbesstørrelser ikke bliver bundet for 6 til 7 år i en pulje”
Man har dog her i landstinget fastholdt beslutningen om at financiere landingsbanerne fra landskassen også her i 90'erne hvor landets økonomi var allermest anstrengt . Hvorfor vil landsstyrekoalitionen så vingeskyde et enigt landstings vedtagelse om billiggørelse af lufttrafikken i en tid hvor det økonomiske forårs komme er anmeldt ? Er det fordi landsstyrekoalitionen ikke er stærk nok i troen på de omtalte stigende skatteindtægter at Siumut og Atasut nu indstiller at der ikke etableres landingsbane for fastvingede fly i Qaqortoq, præcis som vi var sikre på at have råd til. Gad vist om landsstyret ikke har fået den nye ide for at kunne have alternativ dækning for den i foråret annoncerede private financiering af en atlantlufthavn i Nuuk , en financieringsmodel som man nu også er gået bort fra , eller skyldes det at landsstyret har fastlåst sig selv i den danske regerings planer i Dundas fremfor landstingsflertallets mening om at den danske regering financierer etableringen af en landingsbane i Qaanaaq. Hvis ovennævnte årsager er grundlaget for det nye forslag kan inuit ataqatigiit ikke acceptere ændringsforslaget . Materialt har Grønlandsfly ressourcer til at kunne klare 7 landingsbaner . Ansklaffelse af et eller flere store helikoptere må kunne undgåes . Driften af sådanne fly vil altid kræve tilskud.
De nævnte nødløsninger i Arsuk og Alluitssuup Paa er noget der for længst er vedtaget i landstinget. Medelselsen om at etablere en atlantkaj i Qaqortoq til containertransport er god nok i sig selv. Man må dog sætte spørgsmålstegn ved alvoren med tanken med så kort en bemærkning herom. Bliver det tilfældet vil investeringerne til Atlantkaj i NUUk til masser af containere til syd- og nordgrønland betegnes som en forgæves leg.
Som inuit ataqatigiit allerede har sagt, har vi ikke råd til så mange fejlinvesteringer til adskillige millioner kr. Derfor har det aldrig været så nødvendigt med en pålidelig planlægning på landsbasis som ikke mindst kommunernne og erhvervslivet kan regne med. Landstinget bør ikke foretage store ændringer i sine beslutninger fra samling til samling . Ved ikke at etablere en landingsbane i Qaqortoq, vil for det første tilskudene til lufttrafikken stadigt være høje og landskassen skal yde tilskud til Grønlndsflys anskaffelser og vore intentioner om billiggørelse af trafikken kunne delvis blive opfyldt og man vil også yde en dårligere service og samtidigt kan man ikke undlade at komme ind på indlægget i fredags fra Siumut, Atasut og Akuuliit Partia om at etablere en atlantlufthavn i Nuuk for mellemstore fly og den forringelse af betjeningen for passagerer fra den øvrige del af kysten der skal videre til udlandet , samt de konsekvenser den på landsbasis vil få for udviklingen af turismen. Hvis man , som det efterhånden er blevet en vane efterkommer landsstyrets indstilling vil Inuit Ataqatigiit overfor de øvrige partier anbefale at landstinget vedtager at de 166,3 mill. kr det vil koste at etablere en landingsbane i Qaqortoq i stedet bliver brugt til boligbyggeri og bedre skoleforhold , kajanlæg erhvervsfremme m.v. i sydgrønland.
Bjarne Kreutzmann, Akuliit Partia, centerpartiet
Akuliit Partia har gennemgået forslaget og må , som vi flere gange tidligere har gjort,
give udtryk for vores synspunkt om at landets økonomi skal styres af et solidarisk helhedshensyn. Tit har vi sagt det i forbindelse med snak om samfundsøkonomien hvorfor vi giver landsstyret ret i deres forelæggelsesnotat nævnte målsætning desangående.
Derfor glæder det os at første etape af de regionale landingsbaner nu kører efter planen og forhåbentlig kan afsluttes i efteråret 1999 . Akuliit Partia konstaterer med meget stor beklagelse, at kendingstegnet for den anden etape er som nævnt for det første at de er relativt dyre at anlægge, og for det andet at de betjener et relativt sparsom passagergrundlag, og endelig, at de driftøkonomisk som samfundsøkonomisk må vurderes som værende urentable hvorfor det udfra økonimiske kriterier ikke kan anbefales anlagt. I samme åndedrag må vi spørge os selv om det ikke kunne fornemmes allerede da man debatterede første og anden etape af regionale landingsbanerne. Om de i virkeligehden ikke er ofrede p.g.a samfundsøkonomien som vi tit betegner som værende ikke så god som nogen vil give udseende af .
Akuliit Partia må herefter give landsstyret ret i , med de nævnte begrundelser herfor at , udbygningen af fastvingede baserede lufttrafik i Nordregionen må prioriteres.
Som vi tidligere har sagt i forbindelse med trafikstruktur, er det nødvendigt at intensivere rutenet via Arsuk og Alluitsu paa, hvorfor vi med tilfredshed konstatere, at tankerne om intensivering af trafikale udviklingsmuligheder i Sydregionen ved, at Narsarssuaq udnyttes noget mere.
Sluttelig går vi ind for, at landstingsloven om anlæggelse af flyvepladser revideres på forårssamlingen 1997, samt der påtænkes en nærmere belysning af mulighederne for etablering af en bane i Avarnarsuaq.
Med disse få bemærkninger går Akulliit Partiiat ind på forslaget og indstillet, at det går videre til behandling i de relevante udvalg før 2. Behandlingen her i salen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg skal fra Kandidatforbundet, under henvisning til mine udtalelser under forårssamlinen vedrørende forslag til Landstingslov om anlæggelse af landingsbaner, komme med følgende bemærkninger, og skal udtrykke ønske om at få besvarelse af de forskellige spørgsmål her i løbet mine forelæggelsesstillere.
Jeg skal fra Kandidatforbundet ønske, at man forinden påbegyndelsen af 2. Etape af regionalt landingsbaner gennemføre møder i samarbejde mellem Teknisk udvalg og Trafikudvalget med arbejdersgiverforeningen, Direktoratet for bygge og anlæg, Lufthavnsdirektoratets repræsentanter for Grønland og andre relevante organer vedrørende arbejdets gennemførelse og en grundig vurdering af denne ligesom det skete forinden arbejdet blev igangsat af den 1. etape.
Det er nødvendigt og meget vigtigt for landet i forbindelse med anlæggelse af landingsbanerne fuldt ud at følge de retningslinier for arbejdet, der er lagt forinden arbejdets igangsættelse, og der at anvende hjemmehørende arbejdskraft i videst mulig udstrækning, og at hjemmehørende arbejdsgivere medvirker i arbejdet og tilvejebringelsen af anlægsmaterialerne.
Fra Kandidatforbundet finder jeg det ikke betryggende, at man i opstarten af arbejdets 1. etape ofte hørte via pressen, at der anvendes for lidt hjemmehørende arbejdskraft, ligesom der var problemer i forbindelse med licitationerne. Derfor må det kræves, at såfremt arbejdet skal udføres godt, at licitationsloven følges nøje, og at tilsynet med arbejdet gennemføres grundigt.
Endvidere vil jeg fra Kandidatforbundet kræve, at Landstinget løbende holdes orienteret om arbejdets gang, samt om det, der sker undervejs. Som jeg allerede har sagt er det ikke betryggende, at orientering af landstingsmedlemmerne om anlægsarbejdet skal via pressen. Landstingsmedlemmerne bør orienteres grundigt om arbejdets gang.
Fra Kandidatforbundet ønsker jeg oplyst, om licitationerne i anlægsarbejderne i landsbanebyggeriernes 1. etape ikke har fulgt loven, som deter oplyst i pressen, og det om der skete så var blevet underkendt af Landsstyreformanden. Såfremt det er forløbet som førnævnt, er der så kommet ekstraudgifter, og såfremt det er tilfældet, så hvor mange midler? En af de talmæssige oplysninger siger, at der påregnes 735 mand i arbejde ved landingsbanebyggeriet, og at 259 af disse vil være hjemmehørende. Hvor stor er arbejdskraften i det igangværende byggeri på basis af forbrug af årsværk og hvor stor er andelen af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft. Jeg er selvfølgelig klar over, at antallet af de igangværende arbejdere kan være afhængig af de skiftende årstider.
Det igangværende arbejde, som vil få stor betydning for landet, rejser ikke så mærkeligt flere spørgsmål, eksempelvis spørgsmålet om den tilladte grænse for fragt i helikopterne skal sættes ned? I forbindelse med nærværende etape af byggeriet er det oplyst, at dette skulle træde i kraft i 1995 efter de internationale luftfragtregler, og er disse regler sat i kraft:
Jeg vil endvidere have følgende sætning i redegørelsen tydeligere forklaret, og jeg citerer: A::Det er kendetegnet for landingsbanerne i 2. etape, at de er relativ dyrere at anlægge...” og hvor det så fortsætter med A..og det såvel driftsøkonomisk og som samfundsøkonomisk må vurderes som værende urenteabel, derfor kan de ud fra økonomiske kriterier ikke anbefales anlagt.” I redegørelsen er det ligeledes anført, at den private bosættelsesfrihed bør gives en chance, og man har lyst til at spørge Hvorfor?
Vi har allerde i dag ret til selv at bosætte os hvor vi vil, der er ingen der tvinges til at bosættelse på bestemte steder. Boligspørgsmålet kan være afgørende i denne forbindelse. Hvordan skal man forstå udtalelesen om chance til privat bosættelsesfrihed? Det er rigtigt, at folk nok mest vil søge de områder, der har de bedste trafikale forhold, når landingsbanerne tages i brug. Man kan allerede nu påregne, at folk vil søge til byer, hvor der er landingsbane, og af de i forvejen trafikalt dårligt betjente bygder bliver affolket. Hvad agter landsstyret at gøre for at kunne undgå dette? Jeg er ganske vidst vidende om, at man til dels vil anvende helikoptere i bygdetrafikken, men hvad mere ud over dette? Det er bekendt, at investeringerne i bygderne er faldende.
Det er planen, at landingsbanerne skal være 799 m lange og at de placeres sådan, at de senere kan forlænges til 1.199 m. Landingsbanen i Uummannaq kommmune vil få grusbelægning og bliver derved at anlægge end de andre. Derfor bør det nøje undersøges, om ikke alle planlagte landingsbaner kunne bygges som gruslandingsbaner for at billiggøre anlægsarbejdet. Derfor skal jeg fra Kandidatforbundet kræve, at landingsbanerne i første omgang anlægges som gruslandingsbaner, og senere bliver asfaltbelagt.
Jeg er glad for, at Landsstyret har fremskyndet anlæg af landingsbanen i Upernavik, da man allerede i foråret 1995 erkendte, at islægsbyerne har ringere trafikale forhold, og derfor bør gå forud. Det er rigtigt, og derfor er forslaget fra landstingsmedlem Niels Mattaq hjerteligt velkommen og bør støttes. Endelig bør der være mulighed for at kunne undersøge mulighederne for anlæggelse af en landingsbane i Avernarsuaq og ikke mindst bør Landsstyret fortsat undersøge mulighederne for anlæggelse af landingsbanen bekostet af Rigsmyndighederne.
Med disse bemærkninger skal jeg gå ind for Landsstyrets indstilling om at Landstingslov om anlæg af landingsbaner bliver ændret og at anlæg af landingsbane i Upernavik bliver fremskyndet, og jeg skal anbefale, at man undersøge mulighederne for anlæggelse af landingsbaner som gruslandingsbaner.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for erhverv, trafik og forsyning:
Jeg siger tak til partiordførerne samt til Kandidatforbundets ordfører. Ud fra det jeg kan høre, så er der et absolut flertal, der går ind for Landsstyrets indstilling. Der er en hel del enkelt spørgsmål, bl.a. fra Kandidatforbundet og Inuit Ataqatigiit, som selvfølgelig kan besvares enkeltvis, men jeg mener, at det er bedst, at jeg fremkommer med et mere bredt formuleret svar. Jeg vil afgive løfte overfor Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, om, at aflevere materiale om status for hvor langt man er nået med hensyn til anlæggelsen af de første 4 landingsbaner, ligesom bl.a. Finansudvalget er blevet orienteret om status for arbejdet.
Det vigtigste spørgsmål, som man har taget op ud fra det jeg kan høre, det er hvorfor vi ikke indstiller, at der skal anlægges en landingsbane i Qaqortoq. Udover det, der er blevet fremført i redegørelsen, vil jeg fremføre følgende - også for at kunne besvare Atassuts spørgsmål : Så er vi stoppet op omkring Narsarssuaq og Qaqortoq, hvor Inuit Ataqatigiit også citerede passager i min redegørelser også omkring erhvervsudviklingen. Ud fra Landsstyrets indstilling så bliver der bygget landingsbaner i Upernavik, Qaanaaq og Paamiut. Så vil der være en koordineret beflyvning over hele Grønland, når vi tager Østgrønland med, som allerede har 2 landingsbaner.
Nogle af partierne er også gået meget op i, at Narsarssuaq ikke skal lukkes som lufthavn, men der er ikke noget i vejen for, at man kan genoverveje sine holdninger. Hvis vi skal bygge en lille lufthavn i Qarqortoq, som kun kan benyttes begrænset samtidig med, at vi har en international lufthavn i Narsarssuaq, har vi i Landsstyret vurderet det på den måde, at det er vigtigere at bibeholde Narsarssuq. Også af hensyn til de korte afstande der er i det pågældende område. Vi vurderere det således, at Narsarssuaq ikke kan undværes i forbindelse med udbygningen af turisterhveret og erhvervsudviklingen i det hele taget.
Der er også udtalelser om vores begrundelse omkring ønskerne af anlæggelse af en lufthavn i Nuuk, eller udbygningen af lufthavnen i Nuuk, hvorfor vi ikke benytter den i forbindelse med Qaqortoq. Jeg behøver vel ikke engang at sætte procenter på, for det giver sig selv. Ikke mindst Inuit Ataqatigiit var inde på, at det ville gå ud over Grønlandsfly A/S. Jeg vil blot henvise til mine tidligere udtalelser her i salen omkring den fremtidige udbygning af lufttrafikken. De, der vil være med, vil senere kunne komme med et tilbud.
Da man traf beslutning om anlæggelse af de 7 landingsbaner, var udgangspunktet det, at Grønlandsfly skulle stoppe med at benytte brugen af de større helicoptere, når de første landingsbaner er blevet etableret. Det forholder sig anderledes i dag, fordi S61'erne stadigvæk vil kunne benyttes. Jeg er tilbøjelig at være nervøs for, at man stopper op ved, at der skal benytte store helicoptere i forbindelse med trafikken mellem Narsarssuaq og Qaqortoq. Man kan jo skele til forholdene omkring trafikken i Diskobugten.
Gemerelt skal jeg udtale, uden at komme ind på detaljer, at der er et absolut flertal, der går ind for Landsstyrets indstilling, og det takker jeg for.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Indtil denne stund har landingsbaneprojektet i Grønland set således ud, at når de første fire landingsbaners byggerier er i gang, så tager man en beslutning om de næste tre. De sidste tre er som bekendt; Upernavik i Nordgrønland og Paamiut og Qaqortoq i Sydgrønland.
Forelæggelsen af nærværende beslutningsgrundlag fortæller os, at der hverken er driftsmæssig eller samfundsøkonomisk gevinst ved at opføre de sidste tre landingsbaner i Grønland. Og med denne klare melding skulle det næsten få os til at sige fra, til igangsætning af byggeriet og især den i Qaqortoq, men sådan er det ikke. Kun lufthavnen i Qaqortoq foreslår Landsstyret fjernet fra den videre projektering og herefter etableringen.
Jeg vil gerne sikkert sammen med mange i Sydgrønland og borgerne i Qaqortoq i særdeleshed beklage den meget, efter min mening hurtige ændring af Landsstyrets tidligere klare holdning om, at Qaqortoq er med i projektet. Og hvis denne beslutning bliver gennemført, så betyder det en stor ændring af lufthavnsbyggeriet i Grønland. I så fald så fortsætter vi nok med en helikopeterbetjening, det mildest talt er ganske praktisk, men forfærdeligt dyrt. Uden landingsbanen i Qaqortoq, må vi regne med, at en investering af to store helikopetere bliver nødvendig. Den investering er på op til 160 mio. kr., og dette beløb skal også ses i sammenhæng med ønsket om omlægning af passagertrafikken fra skib til fly, som efter de foreløbige beregninger kan koste samfundet op til 280 mio. kr. Disse tal nævner jeg her og Landstingets trafikudvalg kan få dem efterprøvet ved at have et møde med Grønlandsfly´s ledelse.
Jeg mener, at en sammenblanding af containerisering af skibstrafikken skal holdes fra lufthavnsbyggeriet i Qaqortoq. De to ting har selvsagt intet direkte med hinanden at gøre, og jeg personligt, vil ikke forestille mig, at vi skal sammenblande lufthavnsbyggeriet i Qaqortoq med den ellers absolut tiltagende Qaanaaq-landingsbane, der efter manges opfattelse må henvises til dansk-amerikansk problemstilling og må ordnes separat, uden at belaste det øvrige grønlandske behov for lufthavnsbyggeri eller for alles øvrige program overhovedet. Såfremt der skal ske ændringer for Qaqortoqs vedkommende, mener jeg bestemt og jeg kan se at der er flertal for det på tiden, så mener jeg bestemt, at kommunalbestyrelsen bør kontaktes direkte således, at Landsstyret drøfter denne situation med de folkevalgte på stedet, lige som jeg også mener, at projekteringen af lufthavnen i Qaqortoq må gennemføres, uanset hvilken beslutning, der fremover vil blive afgørende for det videre skridt.
Og vi må regne med, at projekteringen fortsætter og til slut skal jeg tilføje, at det jeg har nævnt før, med hensyn til investeringsbehovet for nye helikopetere, så uanset om vi tilføjer landingsbaner i Upernavik og Paamiut, så kan vi ikke undgå hele tiden at have helikopeterne. Og som før nævnt, så skal Arsuk, Alluitsup-Paa og derudover Qeqertarsuatsiaat, Fiskenæsset og Kangaatsiaq tages med i projekteringen eller planerne, som vi allerede også før har været inde på. Og jeg konstaterer, at der er flertal for Landsstyrets indstillinger, men jeg er helt enig med Inuit Ataqatigiit i, at det man fjerner fra Qaqortoq-projekteringen, så må man have en drøftelse i gang med Qaqortoqs kommunalbestyrelse således, at en del af midlerne kan bruges til erhvervsudviklingen i Qaqortoq således, at udviklingen ikke standser der.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg siger tak til de bemærkninger, der er faldet og Landsstyrets svar til os.
Man kan godt mærke, hvor strømmen går. Og uden at komme med yderligere bemærkninger til det, så vil jeg blot henvise til Atassuts ordførers indlæg om, at det ikke passer helt i tråd med Landsstyrets svar.
Og til Landsstyrets Formands side, så skal jeg sige, at vi i Inuit Ataqatigiit hele tiden fra starten af var inde på, at en eventuel anlæggelse af en landingsbane i Qaqortoq, bør ikke at betyde, at man lukker lufthavnen i Narssarssuaq og en anlæggelse af en landingsbane i Nuuk ikke skal betyde en lukning af landingsbanen i Kangerlussuaq.
Man siger, at ruterne er ganske korte i Sydgrønland og det ved vi allesammen således, at man ikke hele tiden behøver at komme ind på, at vi skal være solidariske, det kan vi jo snakke om til en uendelighed. Men under erkendelse af, det stadie vi er nået frem til og § 43 i forretningsordenen for Grønlands Landsting af 3. juli 1963, så skal vi fra Inuit Ataqatigiit henstille, at vi går videre til næste punkt på dagsordenen, og dermed også foreslår, at eftersom Landsstyret med et indeværende forslag til Landstingets beslutning agter at gå bort fra Landstingets tidligere vedtagelse fra 1993 om anden etape af de regionale landingsbaner, beslutter Landstinget, at den oprindelige bevilling til anlæggelse af en landingsbane i Qaqortoq på 166,3 mio. kr., i stedet anvendes til boligbyggeri, renovering af skolebygninger, havneanlæg, erhvervsudvikling og lignende i Qaqortoq by, såvel i byerne som i bygderne i Sydgrønland og Landstinget overgår således til næste punkt på dagsordenen ved vedtagelsen af denne ordlyd. Dette forslag er omdelt til samtlige Landstingsmedlemmer.
Lars
Emil Johansen, Landsstyreformand:
Med det, der er fremsat som forslag til beslutning i Landstinget, jeg ved ikke, om man har lyst til at tale om det, der vil man binde mange penge på 163 mio. kr. udover det, der er i finansloven. Og jeg vil lige komme med mine overvejelser omkring det. Jeg mener, ikke at det er på sin plads, at man i forbindelse med debatten af dette spørgsmål kommer ind på boligbyggeri, havneanlæg, erhvervsudviklingstiltag, skolebygninger, og at vi skal tage stilling til alle disse ting. Vi drøfter trafikale forhold, derfor finder jeg, at det ikke er på sin plads, at man prøver at binde Landstinget, uden at fremkomme med nogle samligningsgrundlag. Man får det til at lyde, som om solidariteten ikke gælder for Sydgrønland. Jeg skal understrege, at da man i forbindelse med finanslovsforslaget, som har været til debat og behandling i disse dage, på mange områder indeholder bevillinger til Sydgrønland, for eksempel kan vi nævne, at Landsstyret har ændringsforslag og skal drøftes, det er blandt andet; INUILI i Narssaq, at udvidelsen bliver fremskyndet. At kajanlægget i Narssaq bliver forbedret. Boligbyggeriet bliver udvidet i Qaqortoq og i Nanortalik. Erhvervsudviklingsmulighederne skal forbedres i Nanortalik og at landingsbanebyggeriet i Paamiut bliver fremskyndet. Man kan ikke sådan uden videre tage stilling til Inuit Ataqatigiits forslag og jeg vil også understrege, at jeg er en af dem, der finder det underligt, at Grønlandsfly´s direktør i går i pressen udtalte sig om, at såfremt der ikke udbygges landingsbane i Qaqortoq, så vil det koste cirka 100 mio. kr. i anskaffelse af nye helikopetere. Det har jeg meget svært ved at forstå. De S61'ere, der bliver brugt, bruges ellers til flyvning til Uummannaq, Upernavik, Sisimiut, Aasiaat, Paamiut, hvis man ikke skal bruge dem til disse områder, hvorfor skal man så købe nye? Jeg finder, at der mangler en logik i denne sammenhæng.
De ruter, hvor der skal være store helikopetere, når de mange ruter nu bliver nedlagt. Hvorfor skal man så købe andre nye helikopetere? Jeg mener, at det er på sin plads at understrege disse ting.
I forbindelse med udviklingen i Sydgrønland, har Landsstyremedlemmet for Trafik, og jeg vil dertil tilføje, at uanset om der bliver anlagt en landingsbane, så vil der fortsat være behov for helikopetertrafikken fra Narssarssuaq både til Narssaq og Nanortalik. Og derfor mener jeg, at også sådanne ting må blive taget med i overvejelserne i forbindelse med debatten omkring landingsbanerne.
Selvfølgelig skal vi kontakte kommunalbestyrelsen i Qaqortoq, men jeg mener, at jeg ikke på nuværende tidspunkt kan love forhandlinger omkring anlæggelse af landingsbane i Qaqortoq. Kommunalbestyrelsen bliver kontaktet, men ikke som en forhandling. Og jeg kan på stående fod ikke anbefale, at Landstinget bindes sådan som Inuit Ataqatigiit har foreslået.
Mødeleder:
Er der behov for, at vi tager en pause, før vi tager en afstemning om dette spørgsmål? Vi mødes igen klokken 17.00 her i Landstingssalen.
............................
Forhandlingen afbrudt.
...........................
Mødeleder:
Mødet er genoptaget.
Landsstyreformand Lars Emil Johansen har bedt om ordet.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand
I vores pause er Landsstyrekoalitionen Siumut og Atassut blevet enige om, at Inuit Ataqatigiit fremsatte et hurtigt beslutningsforslag med mange penge til følge og at det afsluttets med følgende begrundelse: Først i dette forslag til beslutning vedrører noget der også vedrører finansloven og som skal behandles i sammenhæng med finansloven. Her i punktet drøfter vi ikke finanslovsforslaget, hvorfor de ting, der er nævnt om boligbyggeri, renovering af skolebygnnger, havneanlæg, erhvervsudviklingstiltag og lignende i Qaqortoq by så vel som i byerne, som bygderne i Sydgrønland, det er ikke tiden til at tage sådanne beslutninger.
Og for det tredje Landstinget er forpligtet til at afveje i forbindelse med beslutninger der vedrører hele Grønland og uden at der skulle bindes af aftaler af det enkelte lokale kommunalbestyrelser. Hvis dette forslag bliver vedtaget, så vil der vel det enkelte forslag fremsættelse ligesom skal gå i gang med forhandlinger om kompensation.
Så derfor har landsstyrekoalitionen Siumit og Atassut besluttet, at Inuit Ataqatigiit >s forslag til beslutning som blev fremsat umiddelbart før pausen skal afvises, fordi det ikke vedrører dette punkt.
Jonathan Motzfeldt, Siumut
I mit indlæg henviste jeg til, at de anlægsopgaver med så stor beløbsstørrelser, hvis de bliver fjernet, så må man tale med de respektive repræsentanter - kommunalbestyrelserne. Også fordi disse initiativer bliver vedrører bevillinger der er beskæftigelsestiltag. Jeg støtter derfor Inuit Ataqatigiit´s forslag princippet om, at der skal bruges så og så mange midler. Men med hensyn til beløbene, så må bør man kunne tale med de forskellige kommunalbestyrelser, fordi der vil være forsinkelser om, hvilke initiativer der skal være anlægsinvesteringer, der skal være. Man bør tale med de respektive kommunalbestyrelser. Uanset hvilken kommune, der er i Grønland. Hvis man pludselig fjerner 166 mill. kr., så vil de også råbe op. Man kan ikke forundre sig over, at vi gerne vil bruge det samme beløbsstørrelse til andre initiativer, derfor vil jeg ikke stemme imod mod ændringsforslag eller beslutningsforslaget. Således at midlerne un måske nogle af dem kan bruges til erhvervsudviklingstiltag mv.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit
Tak.
Umiddelbart før pausen så blev der fra Landsstyreformanden nævnt om nogen helikoptere, jeg ved ikke om alle var tilstede her, da vi drøftede landingsbaneanlæggene. Derfor skal vi minde om tanken, at anlægge landingsbanerne, at de forældede S61 eller helikoptere der udgår i 1999 - det var det første.
Og for det andet har Ole Bjerregaard, som er direktør i Grønlandsfly, påpeget, og det vil vi så blot minde om, at denne mands interesse er på grundlag af aktieselskabet osv., at selskabet kører stabilt, derfor er hans indblanding i de sidste par dage. Vi går ind for hans indblanding og tage imod hans indblanding.
De kommuner, der skal anlægges landingsbaner i, har medtaget de økonomiske konsekvenser i kommunens budgetlægning, også fordi de vil have økonomisk budgetdækning også for Qaqortoq og at landingsbanernes vigtighed har vigtighed for erhvervsudviklingen, hvilket blev nævnt fra samtlige partier.
Så vil vi gerne have, at man stemmer om dette forslag - vores forslag - men nu kan vi se, at vi ikke opnår noget, derfor annullerer vi vores første forslag og vil fremkomme med nyt forslag, der skal afstemmes om.
Med henvisning til § 43 i Landstingets forretningsorden af 3. juni 1993 skal Inuit Ataqatigiit herved forslå, at Landstinget overgår til næste punkt på dagsordenen med vedtagelse af følgende ordlyd:
Eftersom Landstinget fortsat fastholder sin beslutningen fra efteråret 1993 om at arbejde for billiggørelse af lufttraffikken i hele landet incl. billiggørende mulighed for valg af flytyper samt materielt i øvrigt og derfor ligeledes fastholder den oprindelige plan om anlæggelsen af den regionale landingsbaner overgår tinget til næste punkt på dagsordenen.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand
Jeg mener, at hvad andet om at man trækker sit forslag tilbage før man stemmer om det, eller om det blot er en underholdning og det burde ikke have resulteret i standsningen af mødet.
Landsstyrekoalitionen besluttede at afvise det første forslag og det sidste forslag fra Inuit Ataqatigiit er en måde og overraske på, absolut flertal imod, hvorfor forslaget er imod den debat her. Josef Motzfeldt var inde på en anden debat. Det er at man ved udskydelse af landingsbanen i Qaqortoq, at kan kom ind på helikopterne, hvis talen om brug for flere helikoptere, vil det være på sin plads, hvis samtlige byer vil der fortsat at være behov for betjening af trafik med helikoptere f. eks. Qeqertarsuaq, Narsaq f. eks. ikke fordi, hvis én der udtaler sig har kendskab til aktieselskabslovgivningen, så skal det ikke få det til at se ud som om, at der ikke er brug for helikoptere i Grønland. Vi skal også gå ud fra det rigtige grundlag her i debatten. Som jeg sagde, så har Landsstyrekoalitionen fremsat et forslag eller Inuit Ataqatigiit fremsat et forslag som landsstyrekoalitionen ikke kan vedtage.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat
Med hensyn til det afbrydelsen af landstingsmødet vil jeg gerne kommentere.
Jeg skal fra Akulliit Partiiat´s side udtale, at vi ikke kan gå ind for forslaget i den foreliggende form. Den kan ikke accepteres. Hvis vi gjorde det, vil vores begrundelse med hensyn til økonomien, nemlig at vi skal køre efter det, der vil være bedst for hele samfundet. Dette er vores begrundelse, den vil ikke have begrundelse længere, såfremt vi gik ind for det forslag, der er fremlagt. Så ville vi i fremtiden gøre det, at såfremt der var afslag for dem, der har et eller andet ønske, at vi så skulle erstatte det, der er afslået med samme beløbsstørrelse. Dette princip kan jeg ikke gå ind for, hvorfor jeg har ønsket at komme med et indlæg.
Jeg vil stemme imod det forslag, der er fremlagt, men efter at have sagt det, så må jeg sige, at jeg har fået forståelse for Qaqortoqs befolkningen, og jeg har medlidenhed med dem.
Men vedrørende det man ønsker omkring boligbyggeri og andre anlægsaktiviteter, det vedrører andre punkter og andre sager. Jeg mener heller ikke, at det er på sin plads at forelægge disse forhold i forbindelse med dette dagsordenspunkt. Jeg mener, at når det viser sig siden hen ved andre lejligheder, at Qaqortoq har gjort en indsats på det og det område i forventningen om, at der skulle anlægges en landingsbane, der må man så, er der ingen tvivl om, at de ønsker der fremsættet af andre veje, der vil man nok høre på dem. Men som sagt det vedrører et andet punkt og andre områder.
Med disse korte bemærkninger skal jeg blot udtale, at der såfremt sker afstemning, så vil jeg stemme imod beslutningsforslaget.
Jeg skal udtale, at jeg støtter det begrundelser, der er fremlagt fra Landsstyrets side, men jeg kunne lige så godt have sagt fra dengang, at vi ikke har råd til det allerede dengang. Det var det tre punkter, jeg kom ind på i forbindelse med mit ordførerindlæg.
Knud Sørensen, Mødeleder.
Inden næste taler skal jeg lige gøre opmærksom på, at det her Landstingsmøde blev afbrudt i henhold til § 43 i vores forretningsorden, da der er fremkommet med et beslutningsforslag til landstingsbeslutning i henhold til § 43. Det har vi drøftet, efter at mødet blev afbrudt.
Nu er der kommet et nyt forslag inden afstemningen og så vil proceduren vil så være, at det der skal stemmes om, det er så det som Inuit Ataqatigiit først fremførte. Ved man hvad det drejer sig om? Og da vi ved hvordan vi skal gøre, det plejer ellers at være sådan, at når der bliver afleveret et forslag til afstemning, så plejer man at stoppe al diskussion.
Jeg skal anmode de næste talere om at formulere sig kort med henvisning til mine udtalelser.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit
Tak til landstingsformanden. Som forslagsstiller skal vi fra Inuit Ataqatigiit udtale, må vi erkende, at man går imod vores forslag og vi mener det som vores opgave at trække vores forslag tilbage.
Og til allersidst så insinuerede Landsstyreformanden at vi mener, at helikopterbetjeningen helt skal stoppe. Det vi har ønsket at markere er, at fastvingede fly skal bruges langs hele Grønland, mens helikopterne - større helikoptere - skal betjene de lokale områder. Om man bygger en landingsbane i Qaqortoq eller ej, så vil man have behov for at beflyve områderne med større helikoptere, også fordi Arsuk heldigvis også indgår i planerne.
Vi fastholder hermed, at vores sidste ændringsforslag, at der afholdes afstemning om vores sidste ændringsforslag.
Knud Sørensen, mødeleder.
Herefter er det Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand
Jeg skal ikke forsøge og at overbevise Inuit Ataqatigiit. Det er nok umuligt. Jeg har jo ikke sagt, at der ikke vil være behov for helikoptere længere, det har jeg aldrig sagt.
Men med hensyn til de forskellige forslag til landstingsbeslutning, så skal jeg udtale, at landskoalitionen Atassut og Siumut samt Akulliit Partiiat er enige i, at der skal forberede økonomien grundigt, finansloven grundigt, at sagerne skal behandles enkeltvis i forbindelse med bevillingerne, det vedrører også bevillingerne for Sydgrønland, det bør ikke være sådan, at der ud over behandlinger i finansloven skal træffes pludselige beslutninger om disse. Der er mange forslag til initiativer i de sydlige områder, bl.a. Paamiut mv. i finanslovsforslaget.
Jeg vil på vegne af Atassut og Siumut og til dels Akulliit Partiiat og så vil vi stemme imod, uanset hvilken af forslagene, der stemmes om.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Det er ikke underligt, at man er uenige om landingsbaneanlæggelsen. Det har enhver kunnet forudse, fordi den beslutning der allerede er taget, er ved at blive ændret. I foråret 1995 under debatten om landingsbaneanlæggelsen, der sagde jeg klart, at man skal prioritere islægsbyerne, fordi det er tvingende nødvendigt.
Hvis I havde lyttet til mig, -så vil I ikke have haft de store problemer her nu.
Og selvfølgelig har jeg også medfølelse for Qaqortup Kommunea, fordi planerne sådan uden videre bliver fejet af vejen. Det ville have været lettest for alle, hvis Landsstyret havde orienteret Qaqortoq Kommune om disse planer, så vil det ikke have været alt det forskellige debat både i pressen og så her i salen.
Knud Sørensen, Mødeleder
Og Johan Lund Olsen, nu ved vi, hvad det drejer sig om, så vil jeg anmode om meget kort bemærkning.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit
Tak.
Landsstyreformanden sagde for lidt siden, at vi skal bevilge uden forhastede beslutninger og efter et grundigt arbejde. Det er underligt, at han kan sige sådan. Nu har etape 2 bevillinger i forbindelse med, det vi skal bruge i forbindelse anlægsloven. Det, vi skal huske er, eller vi må stille spørgsmål om, hvorfor man vil ofre landingsbaneplanerne i Qaqortoq. Vi går ud fra de overvejelser, hvilke resultater vil det så komme til. I foråret forlød det, med hensyn til det der er sket i Thulesagen, at Poul Nyrup Rasmussen og Landsstyreformanden har indgået aftale om, at man i Dundas kan afsætte midler til hotelbyggeri fra den danske stat. Det koster efter, det vi har hørt via pressen ca. 50 mill.kr. d.v.s opførelse af et hotel i Dundas. Nu ofrer man landingsbanen i Qaqortoq og ville opføre en landingsbane, som vitterligt skulle have været finansieret af den danske stat, hvorfor kan vi ikke lave den ordning, at man indgår en aftale med den danske stat, at det oprindeligt afsatte midler kan bruges til anlæggelse af en landingsbane i Qaanaaq, hvis man ser denne, så er landingsbanen ved Uummannaq som allerede er under opførelse, som er med gruslandingsbane koster kun 37.2 mill.kr. det kan man sagten også lave i Qaanaaq.
Knud Sørensen, Mødeleder
Hr. Olsen, tak for denne gang.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformanden også for en kort bemærkning.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand
Inuit Ataqatigiit´s ord kunne være lidt mere sammenhængende. Jeg mener det er på sin plads, at understrege at landstingsbeslutning om landstingsbeslutninger er etape 1. Det første man igangsætter byggeriet er de første fire og etape 2 skal vi tage op til vurdering i dag under mødet, men selve planen er, at der skal bygges 7 landingsbaner og jeg skal også erindre om, at det der vedrører Avanersuaq har Landstinget sikkerhedsudvalg, som også er det ting der køres mellem de to ting foregår i enighed.
Knud Sørensen, mødeleder
Og vi skal gå til afstemning. Det er en almindelig procedure, at man stemmer om det første forslag. Og det er det, vi skal stemme om.
I henhold til § 43, står der, at et landstingsmedlem kan under behandlingen af enhver sag fremsætte forslag om, at man overgår til næste punkt på dagsordenen. Et sådant forslag skal meddeles mødelederen, ledsaget af en kort skriftlig begrundelse. Afgørelse om forslaget træffes ved afstemning, hvis vores forslag vedtages bortfalder det pågældende punkt.
Inuit Ataqatigiit har fremsat sålydende forslag:
Efter som Landsstyret med indeværende forslag til Landstingsbeslutning, at gå bort fra Landstingets tidligere vedtagelse fra 1993 om 2. Etape af de regionale landingsbaner, beslutter Landstinget, at den oprindelige bevilling til anlæggelse af en landingsbane i Qaqortoq på 166.3 mill.kr. istedet anvendes til boligbyggeri, renovering af skolebygninger, havneanlæg, erhvervsudviklingstiltag og lignende i Qaqortoq by så vel som i byerne som i bygderne i Sydgrønland. Landstinget overgår således til næste punkt på dagsordenen med vedtagelsen af denne ordlyd.
De, der stemmer for, bedes rejse sig.
5 stemmer for
Og de, der stemmer imod, bedes rejse sig
23 stemmer imod
Og de, der undlader, at stemme, bedes rejse sig
1 undlod at stemme
Og således, så har samtlige Landstingsmedlemmer til stede ved afstemningen.
Og således går vi over til næste punkt i dagsordenen. Og det er punkt 5, Redegørelse om Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd.