Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 21-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 3. oktober 1996

 

Dagsordenens punkt 21

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om sundhedsvæse­nets ydelser m.v.

(Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning)

 

1. behandling

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Knud Sørensen:

 

Og vi går nu videre til punkt 21, der omhandler forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om sundhedsvæsenest ydelser m.v., og det er landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning, Marianne Jensen, der skal forelægge.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

 

I forbindelse med overtagelsen af sundhedsvæsenet blev landstingsforordning nr. 8 af 30. oktober 1992 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. vedtaget.

 

Forordningen har indtil dato dannet grundlag for sundhedsvæsenets virksomhed.

 

I forbindelse med administrationen efter forordningen, har der vist sig et behov for justeringer og præciseringer.

 

Der er således tale om en regulering på baggrund af erfaringer, dels i direktoratet, dels i distrikterne i forbindelse med at forvalte efter forordningen.

 

Blandt de væsentlige områder, der bliver reguleret og præciseret, skal nævnes indføjelsen af et bopælskriterium. Ændringen har alene virkning for personer, der ikke har fast bopæl i Grønland. Det er således nu muligt at præcisere, hvilke rettigheder denne persongruppe har, og dermed medvirke til en bedre service og ensartethed i de sundhedsydelser, de modtager under opholdet her i landet.

 


Et andet væsentligt område, der nu reguleres, er visitationsområdet. Det foreslås, at der nedsættes et uafhængigt visitationsnævn, som får den endelige visitationskompetence med hensyn til henvisning af patienter til behandling udenfor det sundhedsdistrikt, hvor patienten opholder sig. Målet med denne ændring er af sikre en uvildig behandling af spørgsmålet om henvisning af patienter, og skal ses som en styrkelse af den fagligt administrative henvisnings­procedure.

 

I det hele taget skal de foreslåede ændringer ses som nødvendig regulering i overensstemmelse med, hvad der erfaringsmæssigt har vist sig behov for.

 

Forslaget er udgiftsneutralt i forhold til landskassens samlede budget. Der forventes ingen personalemæssige konsekvenser af forslaget.

 

Forslaget har været sendt til høring i Personaledirektoratet, Økonomidirektoratet, Landsstyrets Sekretariat, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked samt til Sundhedsministeri­et.

 

Med disse ord skal jeg på landsstyrets vegne forelægge udkast til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 8 af 30. oktober 1992 om sundhedsvæsenets ydelser m.v.

 

Jeg skal endvidere udtale, at jeg beklager den misforståelse med hensyn til forrige punkt. Det er ikke vores direktorat, der har misforstået situationen, altså i forhold til sidste punkt, som vi har behandlet, eller forrige. Det skulle ikke indgå her. Der har været en mindre fejl fra Landstingssekretariatet. Jeg gør lige opmærksom på det.

 

Og jeg skal også straks sige, at i  forbindelse med dette punkt har  vi begået en fejl. I ændringsforslagets side 4, §14, nr. 7, hvor ordlyden i den landstingsforordning, hvor der står "hjælpemidler, der erstatter afstivere eller korrigerer defekte eller manglende legemsdele", skal den rettelige formulering være: "Hjælpemidler, der erstatter afstivere eller korrigerer defekte eller manglende legemsdele". Altså den nuværende formulering skulle være uændret.

 

Det er en landsstyrebeslutning der er baggrunden for justeringen. Vi beklager at § 14 stk. 7 ikke er blevet justeret. Det beklager vi.

 

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at Lars Karl Jensens forslag skal behandles under punkt 23.

 

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

 


Landsstyret har netop forelagt et forslag til justeringer i  landstingsforordningen om sundhedsvæsenets ydelser. Fra Siumuts side skal vi udtale, at vi generelt tilslutter os Landsstyrets forslag, efter vores overtagelse af ansvaret for sundhedsområde er der nu gået snart 5 år og det er derfor naturligt, at vi justerer lovgivningen i takt med de erfaringer, vi har indhøstet. Landsstyrets forslag rummer ikke mange ændringer og vi skal fra Siumuts side nøjes med at kommentere ændringerne kort.

 

Siumut forventer, at Landstingsets Sundhedsudvalg behandler Landsstyrets forslag nærmere, inden anden og tredje behandlingen af forordningsforslaget.

 

Siumut er enig i, at der skal være klare regler, som både sundhedsvæsenets personale og borgerne kan forstå. Vores eneste bemærkninger til bestemmelserne om bopæl er, at borgere fra andre lande end Grønland, skal tilbydes en rimelig og anstændig behandling under sundhedsvæsenet, der står mål med de almindelige internationale standarder. Endvidere må reglerne om bopæl ikke sætte grønlandske borgere i den situation, at de under midlertidige ophold i for eksempel Danmark bringes i klemme mellem det danske system og vores eget system. Landsstyret foreslår, at der oprettes et visitationsnævn, som fremover skal træffe beslutninger om henvisning af patienter til behandling andre steder end i ens eget sundhedsdi­strikt.

 

Fra Siumuts side har vi som sådan ikke bemærkninger til, hvordan man organiserer beslutningskompetancen i henvisningen af patienter. For os er det væsentligste, at patienterne får en god og rigtig behandling. Vi har hæftet os ved i bemærkningerne til forordningsforsla­get, at visitationsnævnet ved siden af den lægefaglige ekspertise, skal have særlige økonomisk ekspertise. Det er muligvis en god ide, men det må ikke medføre, at man i praksis afviser at behandle en patient godt og rigtigt, fordi budgetterne strammer til. Det må med andre ord ikke udvikle sig til, at borgerne ikke får den rigtige behandling. Diskussionerne om, hvad sundhedsvæsenet yder af service skal bestemmes politisk. Derfor er det også en politisk opgave at træffe beslutning om service- og omkostningsniveau. Derimod viser erfaringerne, at det kan være en fordel med økonomisk og administrativ hjælp, i henvisningen af patienter til behandling  andetsteds. Nemlig i udbygningen af behandlingstilbud herhjemme, så vi kan tilbyde borgerne behandling på grønlandske sygehuse i det omfang den kan opbygges i den sundhedsfaglige ekspertise. Med disse ord, vil jeg afslutte Siumuts ordførerindlæg. Vi vil i Sundhedsudvalget behandle Landsstyrets forslag nærmere, herunder også om Landsstyrets forslag til ændring i borgernes adgang til at klage over beslutninger i Sundhedsvæsenet ikke bliver forringet med Landsstyrets forslag.

 

 

Anders Nilsson, ordfører for Atassut:

 


I forbindelse med ændring af denne landstingsforordning, ønsker vi fra Atassut en afklaring af de rettigheder de civilt ansatte på Pituffik-basen har til ydelse fra sundhedsvæsenet. I henhold til § 4 i forordningen, har de ansatte ret til ydelser efter forordningen, i det omfang ydelsen falder udenfor arbejdsgiverens forpligtelse. Denne § har sundhedsvæsenet tolket således, at de ansatte ikke kan få udført  vævs- og blodanalyser i det grønlandske sundhedsvæ­sen. Fordi det er en ydelse, som leveres af det amerikanske militær. Imidlertid kan det vare mellem 3 måneder og 2 år, før man får svar på en test via det amerikanske system. Det er klart utilfredsstillende for de ansatte på basen, når man i vort eget sundhedsvæsen kan foretage disse analyser og frembringe et svar på under 2 uger. Vi skal derfor bede Sundhedsudvalget undersøge og redegøre for det civile basepersonales rettigheder, i forhold til denne forordning således, at der kan indarbejdes eventuelle nødvendige tilpasninger i forordningen. Særligt skal vi bede Sundhedsudvalget undersøge, om ikke fuld skattepligtighed i Grønland er tilstrækkeligt kriterium for det civile basepersonale, for at opnå fulde rettigheder for ydelse fra sundhedsvæ­senet. Det er langtidsansatte i Pituffik, der af forskellige årsager er tilmeldt danske folkeregistre, selvom de betaler fuld skat til Grønland. Med disse bemærkninger skal vi overlade det videre arbejde til Sundhedsudvalget, forinden anden behandling her i salen.

 

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Sundhedsvæsenets ydelser, såvel i Grønland som i udlandet bør til hver en tid tilpasses hinandens forhold. Man må i Grønland indføre bestemmelser om samme behandling af gæsterne udefra i lighed med den ret, vi grønlændere bliver behandlet i andre landes sundhedsvæsner, mens vi opholder os der. Det kan man ikke komme udenom, netop under disse års turismeudvikling som indebærer en øget, en meget større turisttilstrømning til Grønland. I den forbindelse er der opstået det springende punkt, om i hvor høj en grad, de fremmede kunne få adgang til behandling af læger i Grønland. I den forbindelse er det nødvendigt med at udfærdige klare retningslinier, når man skal tage de, i de senere år længere og længere ventelister til behandling i betragtning. Enhver er klar over, at hvilken som helst har ret til at blive behandlet i akutte tilfælde, men da der er et behov for at præcisere grænsetilfældene, så går Inuit Ataqatigiit ind for nærværende forordningsforslag, da der jo også i udlandet i forvejen findes bestemmelser vedrørende udlændinge. I samme forbindelse går Inuit Ataqatigiit ind for nedsættelse af et uafhængigt visitationsnævn. Man bør imidlertid sikre sig, at dette nævn får en smidig procedure til hurtige afgørelser, man vil jo ikke kunne undgå visse situationer, hvor man skal tage stilling til, om under et ophold i udlandet tilskadekommen person fra Grønland skulle komme under akut behandling, eller om denne skulle transporteres hjem i stedet. Med disse bemærkninger udtaler Inuit Ataqatigiit sin støtte til ændringsforslaget.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:


Da vi overtog sundhedsvæsenet, så blev landstingsforordningen nr. 8 af 30. oktober 1992 om sundhedsvæsenets ydelser med videre vedtaget. Siden har der vist sig et behov for justeringer og præciseringer. Akulliit Partiiat støtter således de nødvendige reguleringer på baggrund af erfaringer i tidens løb i det maskineri, der eksisterer over hele Grønland. De ændringsforslag til reguleringer er følgende; for det første; indførelsen af bopælskriterium, der har virkning for personer, der ikke har fast bopæl i Grønland, derved opnås bedre service og ensartethed i de sundhedsydelser, de modtager under ophold her i landet. Og for det andet; regulering af visitationsområdet, hvor der foreslås nedsættelse af et uafhængigt visitationsnævn, som får den endelige visitationskompetance. Da forslaget har været til høring hos de relevante instanser, indstiller Akulliit Partiiat, at forslaget går videre til det relevante udvalg inden anden behandlingen her i salen.

 

 

Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Det er efterhånden blevet klart, at landstingsforordningen nr. 8 af 30. oktober 1992 har behov for justeringer og præciseringer og det forelagte forslag vil jeg hilse velkommen. Jeg er enig i, at der skal nedsættes et uafhængigt visitationsnævn og der er grund til at håbe, at visitationsområdet ved nedsættelse af nævnet fremover bliver varetaget mere tilfredsstillende end tilfældet er i dag. Jeg skal også udtrykke min glæde over, at forslaget inden sin forelæggelse har været til høring hos Hjemmestyrets forskellige direktorater samt for Sundhedsministeriet i Danmark. Med disse bemærkninger vil jeg henstille, at forslaget inden anden behandlingen overgår til drøftelse i Landstingets Sundhedsudvalg.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

 

Jeg siger tak til de bemærkninger, der er faldet og den støtte, man har givet forslaget, ligesom de forskellige ting, som man er usikker på og spørgsmål, som skal vurderes i Sundhedsudval­get. Som et vigtigt punkt, så vil jeg nævne, at man her ved denne tilpasning ønsker at præciserer, at de patienter, der bliver sendt til behandling fra Grønland til Danmark nogle gange i mere end 1 år må opholde sig i Danmark for at blive behandlet og har man været/boet i Danmark, så skal man indskrive sig til folkeregisteret, såfremt man har været i Danmark i mere end 3 måneder og det fremgår ikke helt klart, hvordan man så bliver behandlet efter længere tids ophold i Danmark og det er sådanne ting, der er blevet præciseret i forslaget.

 

Fra Atassut bliver der stillet et forslag om medarbejderne i Pituffik og det bliver ligeledes


behandlet i Sundhedsudvalget og jeg kan med det samme sige, at Grønland for tiden er medfinansierende i sygehuset på selve basen, fordi forholdene er sådan i dag, at det er også en del af vores forbindelse til baseområdet. Men såfremt vi kan finde en bedre løsning, vil vi selvfølgelig stå åbne overfor det, men punktet skal selvfølgelig også afdækkes og behandles i udvalget.

 

Fra Inuit Ataqatigiit blev det spurgt, hvad man gør ved folk, der bliver akut syge i udlandet. Heertil kan jeg sige, at der er forskellige internationale aftaler, hvor Grønland også er med, men fordi vi er så isoleret, kan det være lidt vanskeligt at få kontakt med det samme. Det er derfor vi har en aftale med den danske Sundhedsminister således, at vi har en forbindelse gennem det sted, også fordi de ved, hvilke procedurer der skal til, men det skal selvfølgelig drøftes nærmere i Sundhedsudvalget, og tak for jeres støtte.

 

 

 

Mødeleder:

 

Og dermed er punkt 21: Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser med videre er førstebehandlingen færdig, men forinden anden behandlingen, vil den blive behandlet i Sundhedsudvalget.

 

Og vi er færdig med samtlige dagsordens punkter for i dag. Men i morgen fredag den 4. oktober har vi følgende punkter på dagsordenen; først punkt 6; betænkning fra kommissionen til revision af Landstingets arbejdsform og punkt 22; forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om sundhedsvæsenets styrelse og organisation og punkt 51; forslag til landstingslov om fangst og jagt og så er der fredagsforespørgsler og dermed er mødet slut for i dag.

 

 

Punktet sluttet.

Mødet sluttet.