|
Dagsordenens punkt 01-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Knud Sørensen, Landstingets formand:
Inden jeg byder Landstingets medlemmer velkommen til efterårssamlingen 1996 kan jeg meddele, at landstingsmedlemmerne Kuupik Kleist og Karl Lyberth har meldt forfald, henholdsvis fra den 27/9 til og med 2/10 og for Lyberth´s vedkommende hele samlingen. Landstingets Formandskab har i henhold til Landstingslov om landsting og landsstyre § 8, stk. 4 afgjort, at der foreligger lovligt forfald.
På den baggrund har formandskabet indkaldt Kuupik Kleist´s 2. suppleant, Elisa Jeremiassen, idet 1.suppleanten ligeledes havde forfald. Ligeledes har formandskabet indkaldt Karl Lyberth´s 1. suppleant, Elisa Christiansen.
Begge indkaldelser sker efter anmodning fra de to nævnte landstingsmedlemmer.
Kuupik Kleist deltager i en konference, arrangeret af DANIDA i Belize i Mellemamerika, medens Karl Lyberth efter deltagelse i åbning af FN´s generalforsamling, af familiemæssige årsager har ønsket at vende hjem. En familieforøgelse venter.
Udvalget til valgs prøvelse har på sædvanlig vis foretaget prøvelse af suppleanternes valgbarhed, jfr. landstingslov om landstinget og landsstyret § 8, stk. 5 og forretningsordenens §§ 17 og 18, og indstillet, at disse skal betragtes som valgbare.
Formandsskabet skal overfor Landstinget indstille, anmodning om at disse suppleanter indtræder, bliver taget til efterretning i Landstinget. Dette er vedtaget. Elisa Jeremiassen og Elisa Christiansen anmodes om at indtage deres pladser her i Landstinget og velkommen.
I dag har et æret landstingsmedlem 60 års fødselsdag, vi siger tillykke til Otto Steenholdt.
4 måneder og 25 dage er gået siden vi afsluttede Landstingets forårssamling 1996 den 2. maj.
Jeg går ud fra, at I alle sammen har nydt den gode sommer - ja sandt at sige, har det efter min bedømmelse været en god sommer. Vi kan selvfølgelig vurdere det udfra vores egne oplevelser. Jeg byder landstingsmedlemmerne og landsstyremedlemmerne hjertelig velkommen til efterårssamlingen 1996, vi i dag påbegynder.
Endvidere vil jeg uden navns nævnelse byde enhver, der er til stede her, velkommen og takke dem, fordi de af interesse er kommet hertil for at overvære vores første arbejdsdag i efterårssamlingen 1996. Jeg sender også på Landstingets vegne en hilsen til seerne og lytterne langs vores langstrakte kyst.
Sidste år har jeg under min velkomsttale til Landstinget udtrykt ord, der nok for visse ører lød mindre velklingende. Efter min mening er det i år ikke nødvendigt at gentage disse, idet vi på nuværende tidspunkt har modtaget materialet, efter de regler, vi selv har fastlagt.
På vegne af Formandskabet skal jeg udtale min påskønnelse af dette.
Ved påbegyndelsen af vores efterårssamling har jeg på Landstingets vegne sendt en hilsen til Hendes Majestæt Dronning Margrethe og hendes gemal, Hans Kongelige Højhed Prins Henrik og deres søn, Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik.
Endvidere har jeg på vegne af Grønlands Landsting sendt hilsner til Det danske Folketing, Statsministeren, det færøske Lagting og det islandske Alting.
Vanligvis indeholder den efterårssamling, vi indleder nu, emner, der har stor betydning for vort samfund og vort land, og som vi lovgivere skal give liv gennem vores beslutninger.
En opgave, der stiller store krav, men også er dragende og stiller betingelser. Betingelsen som at løse opgaven er: En samarbejdsevne.
Hidtil har partierne og enkelte medlemmer vist, at de i samarbejde evner at løfte større, tunge opgaver.
I de seneste år har vi arbejdet ihærdigt for at partierne og først og fremmest medlemmerne får mere tid til deres egentlige arbejde og hastværk undgås. Som eksempel herpå kan vi nævne, at onsdagene overlades til udvalgsarbejde og at det møjsommelige oversættelsesarbejde - efter konstruktivt og velbegrundet forslag - af talerne fra talerstolen er udeladt. Heri manifesteres evnen til samarbejde .
Men når det drejer sig om politisk betingede ændringer i samarbejdet, hvorved mistes kræfter til at løse opgaver, kan vi ikke ændre noget ved. I disse spørgsmål følger medlemmet sin egen samvittighed.
Som allerede sagt, står vi over for store opgaver under denne efterårssamling.
I den førstudgivne grønlandske roman ”Sinnattugaq” (Drømmen), der udkom i 1914 siger den ældgamle Simon til den unge Paavia, der undrede sig over de ting, han så: Opgaven er stor og den, der udfører opgaven, får en belønning....
Det lille citat har sin baggrund i, at vi i denne samling har en opgave, som vil få en uvurderlig betydning for os lovgivere, og det er en betænkning om Landstingets arbejdsform. Såfremt Landstinget går ind for betænkningens anvisninger - og jeg håber, at det gør det - vil det betyde en stor forbedring for det politiske arbejde. Og det vil endvidere indebære stor betydning for samfundet. Ja, opgaven er stor og den der udfører opgaven, får en belønning.
Med disse ord byder jeg endnu en gang Landstinget velkommen og ønsker det en god arbejdslyst. Og de enkelte medlemmer ønsker jeg held og lykke i jeres arbejde.
Med disse ord overlader jeg ordet til Landsstyreformand Lars Emil Johansen, for at han kan holde åbningstalen til Landstingets Efterårssamling 1996.
Fredag
den 27. september 1996, kl. 11.06:
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Ærede landstingsformand, ærede medlemmer af Landstinget, kære medborgere
Velkommen til efterårssamlingen 1996. Selvom årstiden udenfor går mod mørkere tider, er der tegn på, at Grønland går lysere tider i møde.
Flere samfundsøkonomiske indikatorer peger i denne retning:
For det første; Indkomstgrundlaget i samfundet er betydeligt forbedret, til gavn for hele den offentlige sektor, vores finanspolitiske handlingsmuligheder og for den enkelte borger
For det andet; Selskabernes økonomiske situation er forbedret, til gavn for såvel ejerne, ledelse og de ansatte
For det tredje; Inflationen er fortsat lav, hvilket styrker vores vækstpotentialer og konkurrence muligheder på eksportmarkederne
For det fjerde; Forbedret eksport og handelsbalance
For det femte; Konsolidering af- og kontrol med den offentlige økonomi, der på sigt vil give større økonomisk handlefrihed og udvikling af velfærdsniveauet i samfundet
Det er på baggrund af disse tendenser vi kan gå fremtiden optimistisk i møde, og tilrettelægge en politik og igangsætte nye initiativer, der styrker denne udvikling, til gavn for borgerne, virksomhederne og den offentlige sektor.
Landsstyret ønsker at fortsætte den politik, der gennem den sidste årrække er ført for en omlægning af de gamle statsmonopolselskaber frem mod moderne kommercielle aktieselskaber. Disse selskaber kan på basis af markedsmæssige vilkår sikre borgerne og samfundet en bedre service på et lavere prisniveau.
Det overordnede mål er fortsat at tilpasse det grønlandske samfund til en moderne markedsmæssig økonomi med et menneskeligt ansigt. Der skal ikke ændres for enhver pris, men det er bydende nødvendigt konstant at søge nye veje, der sikrer vores erhvervsliv, vores virksomheder og ikke mindst vore borgere, de bedste muligheder for service og rentabilitet i den daglige økonomi.
KNI-selskaberne, deres økonomi og serviceniveauet for befolkningen, har i den grad præget den politiske debat, siden vi besluttede omstruktureringen i 1992. Til denne landstingssamling skal vi igen tage fat om emnet og gøre vores politiske stilling klart.
Vi er nået så langt i udviklingen af de nye KNI-selskaber, at vi nu kan præsentere Landstinget for et samlet sæt af servicekontrakter, som Landsstyret og KNI Pilersuisoq A/S har forhandlet færdig.
Det er Landsstyrets overbevisning, at vi nu, i 1996, er tæt på målene i den selskabskonstruktion, vi igangsatte i 1992. Der er etableret en sund økonomi i KNI-selskaberne og i Royal Arctic Line. Alle 3 selskaber forventer et overskud i år. Der er skabt en organisation, ledelse og styring i selskaberne, som fjerner tidligere tiders usikkerhed og ubehagelige overraskelser. KNI Holding vil nu blive nedlagt, fordi selskabet har fuldført dets opgaver. Og særligt i KNI Pilersuisoq har vi skabt den dokumentation og gennemskuelighed i varetagelsen af samfundspålagte opgaver, som giver Hjemmestyret et solidt grundlag for at træffe beslutning om opgavens varetagelse fremover.
På den anden side bør vi åbent erkende, at vareforsyningen og kundeservice i vore bygder og yderdistrikter ikke har levet op til vore og befolkningens forventninger. Det har ganske vist givet gennemskuelighed og ny erkendelse at skille samfundsopgaverne ud fra de rent kommercielle aktiviteter i KNI Pisiffik. Men det har ikke givet positive resultater.
Landsstyret har derfor anmodet KNI-selskaberne om at vurdere fordele og ulemper ved at samle de rent kommercielle og de samfundspålagte opgaver i vareforsyningen under een fælles ledelse. Vi ønsker, at borgerne i vore bygder og yderdistrikter får det størst mulige udbytte af den udvikling, der foregår i de økonomisk stærke dele af andet. Med andre ord skal samfundet som helhed have det bedst mulige udbytte af de ressourcer og den udvikling, der nu er skabt i KNI-selskaberne.
Der er for Landsstyret ikke tvivl om, at KNI-selskabernes eksistensberettigelse og væsentligste opgave ligger i vareforsyningen til befolkningen. Men i KNI Pilersuisoq varetages samtidig en række andre opgaver inden for postvirksomhed, bankbetjening, passagertrafik, godstrafik og olieforsyning, som ikke har med vareforsyningen at gøre.
Derfor har Landsstyret samtidig anmodet KNI-selskaberne om at beskrive, om disse opgaver nu er modne til at skille ud fra vareforsyningen og overføre til andet regi. Målet i disse overvejelser er, at både vareforsyning, postvirksomhed, skibstrafik og olieforsyningen skal gives de bedst mulige udviklingsbetingelser. Som arbejdsplads og som serviceorgan for befolkningen.
Landsstyret forventer ikke, at Landstinget her og nu træffer beslutning om så væsentlige spørgsmål. Vi ønsker som sagt, at disse overvejelser bliver grundigt belyst af de involverede parter. Men det er Landsstyrets grundindstilling, at vi ikke må miste pusten i udviklingen af KNI. Derfor bør vi nu, som politisk ansvarlige for KNI-omdannelsen, gøre brug af de indhøstede erfaringer og landvindinger til at færdigudvikle arven fra KGH til en form, der kan være til gavn og glæde for befolkningen i mange år fremover.
Samarbejdet med Royal Greenland omkring produktionskapaciteten i forbindelse med nedskæringerne af rejekvoterne er et billede herpå.
Det er åbenlyst, at Royal Greenland A/S ikke kan blive ved med at opretholde en produktionskapacitet, der ikke er behov for, når fiskeriet formindskes på grund af faldende kvoter.
Samtidig har det offentlige naturligvis et ønske om at sikre så høj en beskæftigelse som muligt i de områder, der rammes af ændringerne i tilførsler til fabrikkerne.
Landsstyret er derfor gået i dialog med Royal Greenland A/S med henblik på at undersøge mulighederne for at omlægge produktionerne de steder, hvor der måtte være behov derfor, med henblik på et aktivt samarbejde, således at antallet af arbejdspladser i fiskeindustrien ikke mindskes unødigt.
Drøftelserne med Royal Greenland A/S forventes afsluttet i løbet af de første måneder af l997, hvilket vil give Landstinget mulighed for at indarbejde eventuelle økonomiske konsekvenser i finansloven for l998.
Det afgørende problem er, at der i dag er et tydeligt misforhold mellem de mængder af rejer og fisk, der indhandles til forarbejdning og den produktionskapacitet der findes i de eksisterende fabrikker. Der må ganske enkelt findes ny beskæftigelse til disse fabrikker, hvis de skal overleve.
På baggrund af dette samarbejde med virksomheden, må Landstinget, Landsstyret og de berørte kommuner se problemerne i øjnene og sammen søge at skabe fremadrettede langtidsløsninger i stedet for at søge at løse lokale øjeblikkelige problemer ved at flytte rundt på færre og færre råvarer.
For såvel dette område, som for de øvrige omstruktureringsforslag gælder det, at Landsstyret vil komme med mere konkrete forslag, således at Landstinget vil kunne tage beslutninger i forbindelse med forårssamlingen l997.
Det er samtidig glædeligt at konstatere, at netop omlægningen til hjemmestyreejede aktieselskaber viser, at en række områder nu drives både mere omkostningsrigtigt og professionelt end før.
Efter generalforsamlingerne i de l00% hjemmestyreejede virksomheder er afsluttet, kan det således konstateres, at selskaberne samlet har forbedret deres resultater fra l994 til l995 fra et underskud i l994 på 75 mio. kr. til et overskud på 41 mio. kr. i l995, sagt på en anden måde, er resultatet for forbedret med 116 mio. kr. fra 1994 til 1995.
Efter et dårligt år er KNI selskabernes økonomi stabiliseret. Jeg vil benytte lejligheden til at takke KNI ledelsen og medarbejderne i KNI for de gode resultater. Efter omlægning af betalingsrelationerne mellem KNI og hjemmestyret i l995, er der nu igangsat en genopretning af selskabernes økonomi, som giver landskassen en berettiget forventning om overskud for KNI i l996.
Resultatet for Royal Greenland er forbedret fra 21 mio. kr. i l994 til 49 mio. i l995, det vil sige overskud. Efter indregning af effekten af ændrede regnskabsprincipper ligger koncernens resultat på niveau af l994 resultatet, hvilket efter omstændighederne må betragtes som tilfredsstillende. Dertil kommer at Royal Greenland A/S bidrager væsentligt med valutaindtægter og giver beskæftigelse til mange i Grønland.
Der skal også i særlig grad peges på Tele Greenland, der trods løbende takstnedsættelser har forbedret et overskud i l994 på 39 mio. kr. til et overskud i l995 på 44 mio. kr.. Dertil kommer at Tele har formået at omlægge sin gæld til hjemmestyret til finansiering på almindelige markedsvilkår.
Royal Arctic Line har efter et underskud i l994 på knap l0 mio. kr. reduceret sit underskud, så det i l995 udgør et underskud på godt l mio. kr., hvilket dog må ses i sammenhæng med forhøjelse af fragtraterne pr. l. august l995. Landsstyret forventer overskud fra selskabet i l997.
En anden forudsætning for såvel udvikling af erhvervslivet, som servicen til borgerne er at vi fortsætter moderniseringen af transportsystemet i landet.
De første fire landingsbaner for fastvingede fly er nu under bygning, og det vil inden for blot 2 år ændre mulighederne internt radikalt. Men det er kun en begyndelse til en generel omlægning af hele transportstrukturen i Grønland og til og fra Grønland.
For at sikre den udvikling vi ønsker, er det bydende nødvendigt, at vi nu for alvor opnår ændringer også i lufttrafikken over Atlanten, således at de indtjeningsmuligheder både på fragtsiden og på passagersiden, der beviseligt ligger her, nu kommer os tilgode og ikke forsvinder ud af landet.
Landsstyret arbejder på højtryk for at afdække de lovgivningsmæssige tiltag, der skal til for at kunne liberalisere lufttrafikken og skabe de rammebetingelser, der skal til for at åbne for en ny æra i trafikbetjeningen af hele landet. Allerede nu, er det dog klart, at grønlandske flyselskaber vil kunne tage konkurrence op, hvis der er vilje hertil.
Det er Landsstyrets faste overbevisning, at etableringen af Nuuk Atlantic Airport nu må besluttes og iværksættes, således at vi indenfor en kort årrække kan operere med store langdistancefly direkte til landets hovedstad.
Landsstyret vil derfor opfordre Landstinget til at principvedtage etableringen af denne lufthavnsudbygning, naturligvis baseret på, at der kan tilvejebringes fornuftige investeringsmodeller på såvel anlæg- som driftssiden og at de nødvendige miljø-godkendelser kan opnås.
En etablering af en atlantlufthavn i Nuuk vil kunne frisætte en række kræfter til bedre service også langs kysten, når dette ses i forbindelse med de regionale landingsbaner.
Landsstyret er overbevist om, at vi står umiddelbart overfor en revolution på hele transportområdet, der vil kunne blive langt mere omfattende og økonomisk konstruktiv, hvis denne nu også forbindes med en udvidelse af Nuuks lufthavn og en reorganisering af de lovgivningsmæssige forhold for den grønlandske lufttrafik.
Hele trafiksystemet vil blive diskuteret flere gange under denne samling og Landstinget vil skulle tage stilling til en række afgørende anlægsopgaver. Landsstyret ønsker i denne sammenhæng også at henlede Landstingets opmærksomhed på, at der med beslutningen om civil brug af Pituffik, nu bør overvejes anlæggelse af en mindre bane for fastvingede fly i Qaanaaq, således at den forventede stigning i trafikken til og fra Qaanaaq fra Pituffik kan få bedre forhold samtidig med at andre anlægsinitiativer bør overvejes.
Mens vi arbejder på at sikre udviklingen af samfundet til et moderne industrisamfund, må vi ikke glemme den vigtigste ressource for at dette skridt vil kunne lykkes og specielt kunne lykkes med hjemmehørende arbejdskraft i højsædet.
Vi må til stadighed søge at udbygge vores uddannelsessystem, således at såvel vore unge som de af os, der har behov for at blive opdaterede i vores uddannelser, får muligheden for videreuddannelse.
Vores nye sygeplejerskeuddannelse er blevet en succes, og det skal vi glæde os over. Ligesådan er det glædeligt at se stigende søgninger til alle uddannelser lige fra borebisser til universitetsstuderende.
Vores krav om uddannelser i forbindelse med landingsbanebyggeriet har også båret frugt og vi vil fortsætte med at søge at skabe nye og relevante uddannelser i forbindelse med den generelle erhvervsmæssige udbygning. Turismeuddannelserne skal således udvikles nu.
Landsstyret har til denne samling et forslag om etablering af den sprogskole, vi tidligere har foreslået. Mens vi har arbejdet med de mere fysiske forhold for skolen, har vi haft det første hold på sproguddannelse i Canada. En udsendelsespolitik vi ønsker at fortsætte, fordi den ud over sproget, også giver deltagerne en international erfaring, vi og de kan bruge.
Landsstyret vil fortsat søge at modernisere og internationalisere uddannelsestilbuddene, blandt andet gennem brug af moderne IT-teknologi og etablering af et uddannelses - og forskningsmiljø i landet.
Med etableringen af Naturinstituttet og Katuaq vil vi få to faciliteter, der har mulighed for at blive kærnecentre for international uddannelses- og forskningsaktivitet, både indenfor det mere akademiske miljø, men også for eksempel i forhold til FN-programmer for oprindelige folk.
Landsstyret har også et klart ønske om igen at sikre, at vi kan uddanne præster til vort land. Vi ønsker derfor at genetablere den teologiske linie ved Ilisimatusarfik, ligesom det bør overvejes, om der kan etableres en kateket- og organistuddannelse for eksempel ved Ilinniarfissuaq, således at vi vil blive i stand til at stoppe den mangel på grønlandske præster, vi i dag desværre må se i øjnene er en realitet.
Landsstyrets forslag til finanslov for l997, er igen præget af såvel den stramme økonomiske politik, som vi stadig finder nødvendig, som af forsøget på at sikre, at de frie midler landet råder over investeres optimalt med henblik på øget aktivitet og beskæftigelse.
Herudover har Landsstyret lagt særlig vægt på at søge at bedre vilkårene for vores børnefamilier, således at der skabes luft til at sikre, at forældre og børn får mulighed for et positivt samspil omkring hjem, arbejde og fritid.
Det har været afgørende for Landsstyret, at vi i den omstillingsproces, som jeg netop har beskrevet, bevarer omsorgen for de svagest stillede i samfundet og at vi allerede på kort sigt gør en indsats for at forbedre levevilkårene for den enkelte familie.
I Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov for l997 afspejles denne politik blandt andet i, at der ikke foreslås stigninger i skatte- og afgiftsniveauet, og at der er forslag om en gradvis forlængelse af barselsorloven for begge forældre og en forbedring af børnetilskudsordningen.
På sundhedsvæsenets område foreslåes en udvidelse af behandlingskapaciteten her i landet. Ligeledes er der lagt op til forbedringer for de patienter vi stadig vil skulle sende til behandling i Danmark.
Ligeledes er der fastholdt en stram omkostningspolitik, hvor priser og omkostninger stiger mindre end i udlandet. Afviklingen af landskassens gæld fortsætter også efter planen i de kommende år.
Landsstyret fortsætter derudover med at søge at skabe besparelser indenfor sine egne rammer ved en fortsat besparelse på driftssiden og i administrationen. Sidste år fortsatte besparelserne fra tidligere med 5 % og i år spares der med 2%, idet dog visse følsomme områder er undtaget, herunder sundhed-, social- og boligområdet. Dette skal ses i sammenhæng med, at der samtidig er et stigende udgiftspres på netop driftssiden af Landsstyrets virksomhed på grund af den ændrede fordeling i befolkningssammensætningen.
For at søge at realisere de opstillede mål, har Landsstyret i sit forslag til finanslov for l997 blandt andet opstillet 3 fordelingspuljer:
For det første; en reallønspulje på 25 mio. kr. som ønskes udmøntet til forbedring af børnetilskudsordningen
For det andet; en renoveringspulje på 30 mio. kr. med henblik på renovering af sociale institutioner, folkeskoler og forsyningsnet
For det tredje; en erhvervspulje på 20 mio. kr. med henblik på områder som hotelstøtte og forsøgsfiskeri.
Mens Landsstyret således fortsat skærer ned i den offentlige administration, er finansloven tilrettelagt ud fra ønsket om en stigning i beskæftigelsen i de produktive erhvervsområder.
Anlæggelsen af de regionale landingsbaner har indtil nu betydet en forøgelse i beskæftigelsen af den grønlandske arbejdskraft, og de midler, som frigives via den positive udvikling i økonomien i landingsbaneprojekterne efter de første licitationer indgår i de puljer, som giver mulighed for aktiv anlægsvirksomhed for de grønlandske firmaer i andre sektorer.
Den stigende aktivitet på råstofområdet fortsætter og har stadig høj prioritet i Landsstyrets politik. Også her er der allerede nu skabt øget beskæftigelse for såvel de første nyuddannede prospektorer som for de første såkaldte borebisser. Herudover skaber de nuværende aktiviteter, der stadig kun er baseret på efterforskning, beskæftigelse hos såvel trafikselskaberne som serviceselskaberne.
Turismeudviklingen fortsætter og Landsstyret fremlægger forslag på denne samling til aktiv medvirken fra Landstinget til finansiering af den nødvendige udbygning af faciliteterne for turisterne, specielt omkring hoteludvidelser. Også undersøgelserne omkring mulighederne for krydstogtrejser og Apussuit tegner lovende for de fremtidige udviklingsmuligheder for beskæftigelsen på denne front.
Landsstyret støtter også det fortsatte forsøgsfiskeri i vore farvande med henblik på at finde nye ressourcer og skabe ny beskæftigelse indenfor fiskerisektoren, ligesom der nu er åbnet for indhandling af saltede sælskind med henblik på at øge mulighederne for at fangerne kan forbedre deres indtægter. Også indenfor landbrugsområdet er det glædeligt at konstatere, at de sidste års satsning har givet bonus i form af stigende produktion af såvel lam som hjemmedyrket foder.
Det er afgørende for Landsstyret forsat at fremme såvel erhvervsmulighederne som erhvervsklimaet i forhold til den verden vi nødvendigvis må konkurrere med i dag. Derfor fortsætter arbejdet med at modernisere og tilpasse erhvervslovgivningen, så den er på fuldt højde med den europæiske standard.
Den grønlandske næringslovgivning har vist sig at være af en sådan karakter og alder, at den kunne synes også at trænge til en revision. Landsstyret vil iværksætte en revidering af lovgivningen med henblik på at sikre, at loven ikke fremover kan forsøges brugt som en hindring for det udenlandske investeringsklima, Landstinget klart har ønsket udviklet. Dette vil være specielt vigtigt, når der for alvor skal etableres udnyttelse af mineraler og olieressourcer i landet.
Samtidig med ønsket om udenlandske investeringer i det grønlandske erhvervsliv, er det også et generelt træk i Landsstyrets erhvervspolitiske planlægning nøje at analysere mulighederne for udvikling af små og mellemstore virksomheder, således at de investeringer, der foretages omkring etablering af arbejdspladser står i et rimeligt forhold til den arbejdsintensitet der udvikles.
I den forbindelse fortsættes den nye udvikling i SULISA-regi, hvor der generelt sættes ind på etableringshjælp for mindre og mellemstore virksomheder og udvikling af hjælpemidler til iværksættere i Grønland.
På samme måde ønsker Landsstyret at analysere mulighederne for at en række af de mindre virksomhedsområder og transportarbejder, der i dag ligger i offentligt regi, i fremtiden kan udliciteres eller forpagtes til private.
Landsstyret fastholder også i forbindelse med denne finanslov sin aktive indsats for at sikre vores bygder en bæredygtig fremtid. Det gælder i forhold til de beskæftigelsesmuligheder, der udvikles via fiskeri, fangst og landbrug, men også via udbygning af de servicefaciliteter, der moderniserer livet i bygderne.
Der har således været en positiv udvikling i bygdeforsyningen omkring bankbetjening, telebetjening, forbedret radio- og tv-betjening, samt øget byggeri af boliger og aktivitetshuse.
Til gengæld er vi fra Landsstyret som sagt ikke tilfredse med den vareforsyningssikkerhed, der i dag eksisterer omkring bygderne.
Vi skal på denne samling drøfte trafikstrukturen med særligt henblik på at sikre nye og mere effektive transportformer omkring bygdeforsyningen og i Landsstyret håber vi, i forbindelse med den tidligere omtalte omstrukturering i KNI-systemet vil kunne finde løsninger, der sikrer bygderne bedre fremover.
For at søge at hjælpe udviklingen i yderdistrikterne har Landsstyret nu også startet et erhvervsudviklingssamarbejde med Qaanaaq, Tasiilaq og Illoqqortoormiut kommuner.
Specielt erhvervsudviklingsarbejdet i Qaanaaq skulle gerne få nye muligheder, efter det gennembrud Landsstyret nu har opnået omkring den fremtidige civile brug af Thule Air Base og anlæggelsen af et civilt område i Dundas.
USA har nu givet principtilsagn om at der kan etableres et civilt område i forbindelse med Thule-basen og at der kan etableres såkaldt "joint use"af landingsfaciliteterne, hvilket må ses som en helt ny politik fra USAs side.
Den danske regering vil stå for anlæggelsen af dette nye område, når de endelige forhandlinger er færdige. Hjemmestyret vil derefter være ansvarlig for driften og vil i den forbindelse se nærmere på Qaanaaqs ønsker om bedre trafikforbindelser, også internt i kommunen.
Det er Landsstyrets håb, at en aftale kan ligge færdig til foråret, således at byggeriet kan iværksættes hurtigst muligt, men før vi kender detaljerne i de amerikanske krav til aftalen, vil det ikke være muligt at bedømme situationen fuldt ud. Der vil blive redegjort yderligere herfor i forbindelse med Udenrigs- og sikkerhedspolitisk redegørelse.
Efter forhandlinger med den danske forsvarsminister i august, er det nu også lykkedes Landsstyret at opnå, at regeringen indstiller, at Landsstyret kan deltage i den nye danske forsvarskommission, dels på permanent observatørbasis via embedsmænd, dels ved direkte politisk deltagelse i behandling af grønlandsrelaterede emner.
Det er væsentligt at understrege, at denne kommission, såkaldte forsvarskommission er fremadrettet og skal diskutere fremtidens forsvarspolitiske tiltag og beredskab i Rigsfællesskabet. Deltagelsen vil give os mulighed for at præge tilrettelæggelsen af forsvarets indsats omkring Grønland i fremtiden og forhåbentlig fortsat sikre den positive indsats forsvaret gør både i forbindelse med redningstjeneste og seismiske undersøgelser heroppe.
Endelig vil jeg gerne oplyse, at jeg for få dage siden deltog i den endelige etablering af Det Arktisk Råd, som nu er et formaliseret samarbejde mellem de 8 arktiske stater om såvel udvikling af handel, økonomi og erhverv som beskyttelse af miljøet og samarbejde omkring sundhed og kultur.
Det er et gennembrud i forhold til den kolde krigs periode, og det er en særlig glæde, at der er opnået en særlig status også for de oprindelige folks organisationer, herunder ICC, i dette samarbejde.
Landsstyrets positive samarbejde med den danske regering på disse områder fortsætter således og vi glæder os til at se udenrigsministeren til vores udenrigspolitiske debat her i salen.
Vi tror, vi står på tærsklen til en ny og meget spændende fremtid for Grønland. En fremtid hvor bl.a. nye mineral- og oliefund og en stærk stigning i turismen vil stille helt nye krav til de grønlandske borgere.
Vi må alle indstille os på denne nye tid. Både via ændringer i samfundsstrukturerne, trafikforholdene, erhvervsforholdene og udannelsesforholdene. Vi må tilpasse os fremtiden og gribe de chancer den vil bringe.
I den moderne industrialiserede verden gælder det om at prioritere sin tid og sit liv rigtigt, hvis man vil være med hvor det sker. Hvis man ikke vil ende som tilskuer til en udvikling, der sker lige rundt om en, må man gøre en indsats selv. Man må lære sprog, økonomi, erhvervsforhold, andre kulturformer. Man må holde sig i form til at være på højde med udviklingen og man må sikre sit selvværd under et stadig mere internationalt pres.
Forudsætningerne for denne udvikling ligger i landets ressourcer - levende som fossile. Dette indebærer en forpligtigelse overfor naturen og miljøet. Landsstyret arbejder derfor for en forøget indsats inden for miljø- og naturbeskyttelsesområdet. Ønsket om at styrke og synliggøre miljø- og naturbeskyttelsen har en naturlig sammenhæng med den stigende internationalisering som findes både på de nævnte områder som udnyttelse af levende ressourcer og ikke mindst inden for udnyttelsen af mineralske råstoffer. Begge områder har en meget væsentlig betydning for Grønland nu - og ikke mindst i fremtiden.
Det er ikke en udvikling, hvor der er plads til at dingle rundt berusede af spiritus eller hash hvert andet øjeblik. Det er ikke en verden, hvor det er ligegyldigt om man møder halvsnaldret på arbejde eller fester sin hukommelse væk. 60-erne er forbi - også i Grønland.
Hvis vi ikke igen skal opleve en udvikling, hvor vi bliver løbet over ende af arbejdskraft udefra og udviklinger, vi ikke selv kan styre, må vi stoppe den umådeholdende brug af rusmidler i dette land.
Det er sørgeligt statistisk faktum at vi drikker og fyrer flere ”landingsbaner" af om året. Så stort er vores forbrug af rusmidler i sprut- og hampeform om året i dette land. For mellem en halv milliard til 1 milliard om året betaler vi ud af landet til øl- vin - og spritfabrikanter eller europæiske pushere.
Tænk på hvad de penge kunne sætte i omløb herhjemme og skabe af forbedringer i samfundet i stedet for skade. Men tænk først og fremmest på, hvor mange der spilder deres eget liv væk i en lang ubrugelig rus, når de i stedet kunne være med til at opbygge et nyt spændende, stærkt og selvbevidst Grønland. Jeg ved hvad jeg taler om.
Det må stoppes og det må stoppes nu.
Vi må udvide vores verbale gode vilje fra det forebyggende arbejde til en mere konkret og målrettet indsats mod spiritussens og hashens dominans og for deres ofre.
Vi kunne måske starte med at fjerne sprutten fra sporten. Fjerne spiritus fra alle offentligt finansierede arrangementer. Skabe nye behandlingstiltag. Forstærke politiets narkotikaafdeling som det er aftalt med statsministeren. Køre mere aggressive kampagner. Gøre noget i vores egne kredse og ved os selv.
En spændende fremtid er på vej mod os med stormskridt. Vi skal ikke være berusede når den kommer, for det skal være os der styrer den og ikke os der bliver styret fordi vi er for omtågede til at se hvad der sker.
Lad os erklære regulær krig mod misbruget af spiritus og hash i Grønland.
God samling.
Punktet sluttet.
Mødet sluttet.