Dagsordenens punkt 38-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag
den 20. oktober 1995
Knud Sørensen, mødeleder:
Jonathan Motzfeldt, Siumut, formand for Boligudvalget:
Før har jeg glemt at nævne udvalgemedlemmerne, og det vil jeg så begynde med.
Medlemmerne er landstingemedlemmer
Ruth Heilmann, Siumut
Jakob Sivertsen, Atassut
Siverth K Heilmann, suppleant for Anders Nielsson, Atassut
Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit
Jonathan Motzfeldt, formand, Siumut
Det fremsatte forsla gindeholder to elementer, henholdsvis indførsel af gebyr for optagelse på venteliste, og indførsel af mulighed for at en terminsydelse kan afdrages i enten månedlige, kvartalsvise eller havlårlige afdrag.
Boligudvalget har bemærket sig, at Siumut, Atassut og Akulliit Partiiat går ind for det fremsatte forordningsforslag i sin helhed, mens Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet ikke kan gå ind for forslaget om indførelse af gebyr for optagelse på venteliste på boligstøttehuse.
Om forordningsforslaget '1 nr. 1, forslag om indførsel af gebyr på optagelse på venteliste il boligstøttehuse, udtaler et flertal i Boligudvalget, nemlig Siumut og Atassut, at man lægger vægt på, og der regner man lidt med, at Akulliit Partiiat også er med, at alle ansøgere behandles ens, uanset om der ansøges om en lejlighed eller et boligstøttehus.
Et mindretal i Udvalget, Inuit Ataqatigiit, er imod at indføre gebyr for optagelse på venteliste, idet partiet generelt er imod den stigende gebyrordning fra det offentliges side.
Om forordningenforslagets ' 1 nr. 2, forslag om at afdrage terminsydelsen i månedlige, kvartalsvise eller halvårlige ydelser, udtaler et enigt udvalg, at man går ind for forslaget, dog med den bemærkning, at udvalget forudsætter, at afdragsterminen fastsættes efter forudgående drøftelse og aftale mellem långiver og låntager.
Med disse bemærkninger indstiller et flertal i Boligudvalget, Siumut og Atassut, at forordningsforslaget overgår til 3. behandling i uændret form, mens et mindretal i Udvalget, Inuit Ataqatigiit, indstiller, at forordningsforslaget '1 nr. 1 udgår.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Landstingets Boligudvalg har netop fremlagt sin betænkning.
Landsstyret hilser med tilfredshed, at et flertal i Boligudvalget, dvs. Siumut og Atassut indstiller, at forordningsforslaget overgår til 3. behandling i uændret form.
Landsstyret har bemærket sig, at et enigt Boligudvalg støtter den ene del af forslaget, mens et mindretal i Udvalget, og det er Inuit Ataqatigiit, ikke kan støtte den del af forslaget, der vedrører gebyr for optagelse på venteliste af boligstøttehuse.
Landsstyret er enig med Udvalgets flertal, idet Landsstyret ligesom Udvalget flertal lægger vægt på, at alle ansøgere behandles ens, uanset om der ansøges om en lejlighed, eller et boligstøttehus.
Med disse få bemærkninger, skal Landsstyret indstille, at forslaget i overensstemmelse med indstillingen fra Boligudvalgets flertal, overgår til 3. behandling i den foreliggende form.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:
Fra Siumuts side er vi glade for, at forslaget er blevet behandlet af Boligudvalget.
Vi støtter fuldt ud flertallets, dvs. Siumut og Atassut's udtalelse, da de udtaler, at det er vigtigt, at alle ansøgninger bliver behandlet ens, uanset om ansøgning om en bolig, drejer sig om en udlejningsbolig eller et boligstøttehus.
Med disse korte bemærkninger indstiller vi, at forslaget bliver overført til 3. behandling.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Idet vi henviser til vores udtalelser under 1. behandlingen af forslag til forordning, går vi i Atassut ind for forslaget i dets nuværende form går videre til 3. behandling.
Evald Brøndlund, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Det fremsatte forslag indeholder to elementer, for det første indførelse af gebyr for optagelse på venteliste for boligstøtteansøgere.
Inuit Ataqatigiit er imod at indføre gebyr for optagelse på venteliste, idet partiet generelt er imod den stigende gebyrordning fra det offentliges side.
Gebyrordningen vil ramme de mindre bemidlede, såsom fangere, ældre og uddannelsessøgende.
Derfor foreslår Inuit Ataqatigiit, at forordningsforslagets '1 nr. 1 udgår.
Om forordningsforslagets andet forslag om at afdrage terminsydelsen i månedlige, kvartalsvise eller halvårlige ydelser har Inuit Ataqatigiit ingen indvendinger, og støtter forslaget.
Med disse korte bemærkninger indstiller vi, at forslaget går videre til 3. behandling.
Karl Lyberth, ordfører for Akulliit Partiiat:
Vi takker for den lydhørhed og forståelse, som Udvalget har udvist omkring Akulliit Partiiats bnemærkninger ved 1. behandlingen af betænkningen.
Ved 1. behandlingen har vi påpeget, at långiveren ikke enevældigt burde fastsætte hyppigheden af afdragene ved køb af boligstøttehuse, men at låntageren også burde kunne være medbestemmende.
Vi glæder os over Boligudvalgets rettelse herom.
Med disse bemærkninger indstiller vi forslaget til 3. behandling i sin nuværende form.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Boligudvalget nævnte i sin betænkning, at jeg kun er imod gebyr for optagelse på venteliste for ansøgning for boligstøttehus.
Det er ikke korrekt. Jeg skal derfor citere mione bemærkninger ifm. 1. behandlingen:
"Jeg skal klart udtrykke, at jeg er imod gebyr for optagelse i boligventeliste, uanset om det drejer sig om boligstøttehus eller lejlighed".
Med disse bemærkninger indstiller jeg, at '1 nr.1 i forordningsforslaget, fjernes.
Jeg skal tilføje, med hensyn til terminsbetalinger, kvartalsvis eller månedsvis, det har jeg ikke været imod, lige fra starten.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg siger tak til partiordførernes indlæg.
Jeg har bemærket, at der er et flertal for at sagen overgår over til 3. behandling, eller samtlige går ind for det, og jeg har også bemærket, at et stor flertal går ind for, at man behandles ens, uanset om det er en boligansøgning til et boligstøttehus eller flerfamiliehus, eller lejlighed.
Med disse bemærkninger siger jeg tak til partiordførerne.
Knud Sørensen, mødeleder:
Dermed er punkt 38, forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til Boligbyggeri, eller om ændring af Landstingsforordning om leje af boliger færdig med 2. behandlingen.
Vi skal have en afstemning, indet Inuit Ataqatigiit foreslår, at forordningsforslagets '1 nr. 1 fjernes.
Dem, der går ind for forslaget, bedes rejse sig: 7.
Dem, der er imod forslaget, bedes rejse sig: 23.
Er der nogen, der ikke har stemt med: Nej.
Dem, der går ind for, at den går videre til 3. behandlingen, bedes rejse sig: 30.
Samtlige tilstedeværende går ind for at den går videre til 3. behandling i sin nuværende form.
Punktet slut.