|
Dagsordenens punkt 34-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen.
Det er først forslagsstilleren Niels Mattáq, der fremlægger sit forslag.
Niels Mattáq, Siumut:
Jeg skal erindre om, at mit forslag til behandling af dette punkt har jeg fremsat og jeg har ellers dengang foreslået, at det blev henvist til Alkoholpolitisk Udvalg.
Forslaget har følgende ordlyd, at med hensyn til Landstingslov om udskænkning af stærke drikke af 30. oktober 1992 blev ændret, det er mit forslag. I kapitel 1 står der i ' 1, stk. 2 og jeg citerer:
AAt loven her af svagt alkoholdrikke, det er alkoholdrikke, der har alkoholprocent under 2,3 % alkohol.@ Det er det, som jeg har citeret. Jeg foreslog, at det blev ændret således, at ' 3, stk. 2 at svage alkoholdrikke, det er alkohol, som har alkoholprocent under 3% og derunder.
Baggrunden for mit forslag er, at 3,6 øl kan købes lige som sodavand og siden det blev tilfældet har der været fremført flere klager fra kysten og disse klager, bliver stadig fremført, hvor bl.a. børn bliver stærkt berusede af disse 3,6 øl, idet disse kan købes på hvilke som helst tidspunkter, hvor butikkerne er åbne, og hvor de også sælges uden alkoholbevilling fra kioskerne. Således at hvem som helst kan købe disse øl.
I mit forslag her, har jeg blandt andet ikke præciseret det, fordi vi alle sammen er vidende om, at det er en beslutning, at børn under 18 år ikke må købe disse og dem som er umyndiggjort, det ved vi alle sammen nok. Men i den tid, hvor spiritus er lukket, er det udtalt, at hvem som helst kan købe dem og det kan man også se her og i de små byer. Det er nok vejen til, at der sker flere ulykker.
Med disse bemærkninger henviser jeg til mit forslag og håber at det vil blive hilst velkommen.
Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit:
Jeg har til efterårssamlingen her foreslået, at man fremmer turismen ved Illoqqortoormiut kommune. I disse år udbygges turismen her i Grønland og jeg mener, at man ikke kan komme uden om, at der sker en turismeudbygning i Illoqqortoormiut kommune og at der bevilges penge dertil. Blandt andet er man vidende om, at man i Illoqqortoormiut kommune er det meget vanskeligt at få oprettet varige arbejdspladser. Derfor kan turister give økonomisk afkast, især hvor vore fangere ikke har nogen bifangst med fiskeri.
I foråret når sælerne begynder at tabe håret på deres skind, er det meget vanskeligt at oppebære en økonomi. Der er en lufthavn tæt ved byen og man er vidende om, at man flyver forbi Island fra udlandet og med hensyn til, at der kan opnåes kontakt til Island, så er der et meget stort turistudbud, især til dem der gerne vil prøve kajak og hundeslæder og lignende, blandt andet bliver disse ting også gennemført.
Man kan også huske, at der er nogen, der vil tage på kajaktur inde i Scoresbysundfjorden, sammen med nogle lokale fangere. Det er verdens største eller længste fjord, den må meget være et meget oplagt turistemne. Her er der allerede placeret 2 små landingsbaner, der kan landes til med twiin-ottere, og de har allerede været brugt i efterforsknings øje med.
Man er vidende om, at der er en varm kilde. Den varmeste oliekilde og den ligger tæt ved Unartoq (Kap Tobin), den ligger kun 500 m derfra. Og der kan måske også sættes skilt op dertil. Man ved jo godt, hvor livgivende det er at tage bad i sådanne varmekilder.
Med hensyn til trafikflyvning kan tilrettelægge helikopterturene fra NAA??? (Constable Pynt?) til Illoqqortoormiut, efter de oplysninger vi har fået, er islændingene meget interesseret i at tage på weekend-ture som turister til Illoqqortoormiut.
Man kan også nævne, at man på baggrund af lufthavnens placering kan man tilrettelægge turistture til Nationalparken i fremtiden.
Med disse korte forslag ønsker jeg, at der bevilges midler til turismeudbygningen ved Illoqqortoormiut. Til sidst kan jeg erindre om, at man ikke kan komme uden om, at der afsættes midler til outf???-uddannelse og oplysning og lignende også i Illoqqortoormiut.
Mikael Petersen, Handels- og Industriudvalgets fung. formand:
Handels- og Industriudvalget har forud for afgivelse af betænkningen afholdt to møder. Ved det første møde afholdte udvalget et samråd med Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning: Peter Grønvold Samuelsen. I det andet møde behandlede udvalget to forslag henholdsvis fra Evald Brønlund og Niels Mattaaq.
Under samrådet med Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning: Peter Grønvold Samuelsen, drøftede udvalget et forslag fra Landstingsmedlem Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit vedrørende kommunernes fælles planlægning af den regionsvise erhvervsudvikling.
Udvalget mener, at erhversudviklingen bør tages mere seriøst og udvalget ønsker derfor, at erhvervsudviklingen skal synliggøres.
Udvalget indstiller, at Sulisa A/S skal fungere som koordinator i forbindelse med synliggørelsen af erhvervsudviklingen, eksempelvis ved at være rådgiver i forbindelse med etablering af lokale erhvervsråd samt ved at være behjælpelig i erhvervsrådenes virke. Der bør i denne forbindelse med erhvervsudviklingen tages hensyn til de forskellige muligheder, der eksisterer lokalt.
I forbindelse med turismeudviklingen, bør etableringen af de regionale selskaber opprioriteres og i forlængelse heraf indstiller udvalget, at Greenland Turisme A/S aktivt deltager i turismeudviklingen i yderdistriktsområderne Illoqqortoormiut, Ammassalik og Avannerssuaq.
Landstingsmedlem Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit har fremsat forslag om udvikling af turismen i Illoqqortoormiut Kommune. Udvalget er som udgangspunkt enig med Evald Brønlund og skal i forlængelse heraf indstille, at Landsstyreområdet for Erhverv, Trafik og Forsyning, Ittoqortoormiit Kommuniat og Greenland Turisme A/S i fællesskab udarbejder en handlingsplan for turismeudviklingen i Ittoqortoormiit Kommuniat. Derudover skal udvalget indstille, at forslagene undersøges grundigt til brug for et realistisk vurderingsgrundlag.
Forslag vedrørende 3,6% øl, Landstingsmedlem Niels Mattaaq, Siumut har fremsat forslag om ændring af Landstingslov nr. 23 af 30. oktober 1992 om udhandling og servering af alkoholige drikke. Niels Mattaaq problematisere udhandling af 3,6% øl til personer under 18 år. Udvalget konkludere, at ovennævnte Landstingslov har taget højde for dette spørgsmål, idet der i '16 anføres, citat starter Aat udhandling og servering af svage drikke ikke er tilladt til personer, der er under 18 år eller berusede@, citat slut. Det samlede udvalg er ikke enig i forslaget, idet loven allerede har taget højde for den omtalte problemstilling.
Udvalget har følgende medlemmer: Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, Finn Karlsen, Atassut, Agnethe Davidsen, Siumut, Jakob Sivertsen, Atassut, Mikael Petersen, Siumut.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning, Siumut:
Handels- og Industriudvalget har behandlet medlemsforslag fra Landstingsmedlem Evald Brønlund vedrørende udviklingen af turismen i Ittoqqortoormiit Kommuniat og forslag fra Landstingsmedlem Niels Mattaaq vedrørende salg af 3,6% øl.
Udvalget indkaldte til samråd, i forbindelse med drøftelse af forslag fra Landstingsmedlem Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit vedrørende kommunernes fælles planlægning af den regionsvise erhvervsudvikling.
Det glæder Landsstyret, at der var enighed.
Udvalget indstiller, at Sulisa A/S skal fungere som koordinator i forbindelse med synliggørelse af erhvervsudviklingen.
Landsstyret skal henlede opmærksomheden på, at den strategiplan, der blev godkendt på Sulisa A/S=s generalforsamling stadigvæk er retningsgivende for Sulisa A/S=s virke og d.v.s., at vi kan forvente at se lokale erhvervsråd etableret i nærmeste fremtid, men dette alene kan ikke løfte erhvervsudviklingen. Det kræver tillige et lokalt engagement og initiativ.
Endvidere vil Landsstyret gerne orientere om, at synliggørelse af Landsstyreområdets erhvervspolitiske og afdelings virkeområder påbegyndes i nærmeste fremtid, endvidere har Landsstyreområdet påbegyndt en undersøgelse af mulighederne for oprettelse af en grønlandsk iværksætterordning.
Desuden planlægger Landsstyreområdet en form for konference eller samråd med temaet; erhvervsudvikling afholdt i 1997. Den skal gerne være retningsgivende for den videre erhvervsudvikling i Grønland.
Udvalget indstiller endvidere, at Greenland Turisme A/S aktivt deltager i turismeudviklingen af områderne Ittoqqortoormiit, Ammassalik og Avannerssuaq. Allerførst vil Landsstyret bemærke, at handlingsplan for Greenland Turisme A/S er godkendt. Endvidere mener Landsstyret også, at vi skal gøre os det klart, at alle lokaliteter i Grønland ikke kan blive udviklet ens, idet et erhverv som turismen kræver satsningsområder, specielt under opstartsfasen.
M.h.t. Ittoqqortoormiit henvises til nedenstående kommentarer.
I henhold til de oplysninger vi har om Ammassalik, er dette sted turismemæssigt et velbesøgt og velfungerende sted. M.h.t. udviklingen af turismen til Avannerssuaq forholder situationen sig lidt anderledes, idet beflyvningen af Pituffik sætter en midlertidig begrænsning for forøgelse af antallet af turister til Avannerssuaq Kommune. Landsstyret er dog orienteret om, at der mellem den danske og den amerikanske regering er taget initiativ til en revision af beflyvningen af Pituffik. Derudover har Landsstyret og Avannerssuup Kommunia i enighed påbegyndt et samarbejde for at realisere de projekter, der ligger i kommunen.
M.h.t. Evald Brønlunds forslag, indstiller udvalget, at Landsstyreområdet i samarbejde med Ittoqortoormiit Kommuniat og Greenland Turisme A/S tager initiativ til udarbejdelse af handlingsplan for området.
Allerførst vil Landsstyret bemærke, at Ittoqqortoormiit-området med Nationalparken som sin nabo i turismeøjemed har et unikt produkt at tilbyde til gruppen af specielt turisme. Men forinden dette tilbud udbydes, mener Landsstyret, at fundamentale områder, såsom det lokale modtagerapparat, - lokalt initiativ og servicering af turister skal være påbegyndt forinden, at man kan tilbyde et produkt til rejsebranchen.
Landsstyret er enig med udvalget i deres indtilling om, at der i forbindelse med salg af 3,6% øl, ikke er nødvendigt med flere restriktioner.
Knud Sørensen, Mødeleder:
Jeg skal med beklagelse meddele, at Landstingsmedlem Josef Motzfeldts forslag ikke er medtaget i dette forslag, hvilket jeg beklager meget. Derfor vil jeg gerne give ham mulighed for at fremsætte sit forslag.
Josef Motzfeldt, forslagstiller, Inuit Ataqatigiit:
Tak. Til Landstingets forårssamling i maj måned, har jeg fremsat forslag vedrørende kommunernes fælles planlægning af den regionsvise erhvervsudvikling. Som Landstinget allerede har taget principbeslutning om, at der ydes midler til. I 1993 har man til 2. forårssamling på baggrund af Inuit Ataqatigiits forslag behandlet og henvist forslaget til behandling til betænkning afgivet af Handels- og Industriudvalget, som blev tilsluttet af samtlige partier, ligesom der blev foreslået af Inuit Ataqatigiit, at der afsættes midler til erhvervsudviklingen i Tasiilaq og Illoqqortoormiut Kommune, men til trods for dette, er der ikke sket noget endnu. Af denne baggrund, foreslår jeg og som indledning af dette spørgsmål bliver debatteret i kommunernes Landsforening. Som bekendt har nabokommunerne allerede et samarbejdsudvalg, ligesom de har oprettet erhvervsudviklingsråd. Der er vist ingen, der er imod, at der sker en gradvis udbygning af erhvervene, men det jeg har ønsket fra Landstinget er, at der sker en balance mellem erhvervudviklingen og bevillingerne dertil, har man hele tiden regnet med. Og at disse gives, så det giver størst mulig udbytte.
De midler, som Landstinget yder midler til nemlig erhvervsudvikling, takker vi mange gange for. Men når midlerne ikke øremærkes, slås kommunerne om midlerne. Landstinget ønsker en balaceret erhvervsudvikling, hvilket Landstinget så skal arbejde for, hvis det skal have et tilfredsstillende udfald. Vi må ty mere til myndighederne i de lokale områder, ligesom vi skal have et godt samarbejde med andre myndigheder. Af denne baggrund foreslår vi, at Landstinget, som allerede har taget principbeslutning om, at man i samarbejde med kommunernes Landsforening planlægger, at kommunerne og andre, som har tilknytning til erhvervsudvikling, eksempelvis Sulisa A/S og lokale erhvervsråd og erhvervsvejledning i kommunerne er med i planlægningen. At der oprettes en samarbejdsgruppe, at der afsættes midler til dem i 1996 eller Sulisa A/S kan bruge et af midlerne til denne opgave.
I forbindelse med udbygning, bør man tage udgangspunkt i regionale selskaber og nabokommuner.
Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut:
Vi tager i Siumut betænkning afgivet af Handels- og Industriudvalget, den allersidste betænkning, inden udvalget bliver nedlagt til efterretning, og har følgende bemærkninger til de enkelte forslag, der er omhandlet i betænkningen.
Siumut støtter Handels- og Industriudvalgets indstilling om, at erhvervsudviklingen bør være mere seriøs og mere synlig. Og at Sulisa A/S i synliggørelsen skal fungere som koordinator ved f.eks. at være rådgiver for det lokale erhvervsråd.
Vi er i Siumut af den opfattelse, at det skal være fuldstændig klart, at følgende forudsætninger for et lokalt erhvervsudviklingstiltag skal være til stede; for det første må der være positiv vilje til stede til en erhvervsudvikling, for det andet må der tages selvstændig initiativer på stedet og endelig for det tredje må der enten være ressourcer eller andre muligheder, der kan markedsføres og være til stede. Når disse tre forudsætninger er til stede, er det først muligt at foretage investeringer i en erhvervsudvikling, såfremt det kan påvises, at et erhvervsudviklingsprojekt kan blive økonomisk selvbærende i en overskuelig årrække.
Vi støtter i Siumut, således som det er nævnt i betænkningen afgivet af Handels- og Industriudvalget og Landsstyremedlemmet, at Greenland Turisme A/S, udover sit gode arbejde i forbindelse med dannelsen af regionsvise turismeselskaber, går i gang med at arbejde med turismeudviklingsplaner for yderdistrikterne. Her tænker vi på turismeudviklingsplaner for Ittoqqortoormiit, Ammassalik og Avannerssuaq.
I forbindelse med turismeudviklingen for Ittoqqortoormiits vedkommende, skal vi fra Siumut fremsætte vores ønske om, at der undersøges i hvilken grad Nationalparken kan inddrages i turimesammenhæng, idet vi er af den opfattelse, at mulighederne er store og at der i denne sammenhæng findes ønskeligt, hvor vi trofæ jagt efter moskusokser kan indgå i undersøgelserne, også i andre fredede områder.
Vi støtter i Siumut Handels- og Industriudvalgets stillingtagen i forbindelse med deres behandling af Landstingsmedlemmet Niels Mattaaqs forslag vedrørende øl med alkoholindhold på 3,6% øl og går videre og giver Niels Mattaaq medhold i, at de nævnte problemer, han rejser er reelle, idet øl med et alkoholindhold på 3,6% sælges fra tidlig morgenstund til langt ud på natten fra butikker, kiosker, pølsevogne, bagerier m.v.. Vi skal fra Siumut i den forbindelse fremsætte ønsket om, at der foretages en nøje undersøgelse af problemets omfang i hjemmene, i børneskolen, ungdomsskolen, på folkesundheden og at der foretages en vurdering af problemets omfang, såfremt der er problemer, fremkomme med forslag, hvordan problemet kan løses.
Med disse bemærkninger tager vi betænkning afgivet af Handels- og Industriudvalget til efterretning, og at Landsstyret foretager de undersøgelser, som Siumut har ønsket bliver foretaget.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til Handels- og industriudvalgets betænkning; Landstingsmedlem Josef Motzfeldt har til forårssamlingen fremsat forslag vedrørende kommunernes fælles planlægning af den regionsvise erhvervsudvikling. Vi mener fra Atassut, at når ligheden er så stort et problem her i Grønland, må forslaget af denne baggrund realiseres snarest muligt og ikke blot mundtligt. Da forslaget er af større betydning, har vi debatteret dette med interesse i Atassut, idet vi er vidende om, at nabokommuner gerne vil samarbejde, og at der så kan oprettes arbejdspladser. Ligesom vi erindrer om planen om vandproduktion i Sydgrønland, som desværre ikke blev en realitet. Det er meget ærgerligt, at dette meget interessante forslag ikke blev realiseret. Selvom dette kunne give flere varige arbejdspladser til følge, dette nævner vi blot som et eksempel.
Udvalget indstiller på baggrund af mulighederne for erhvervsudvikling forskellige steder, at der kan iværksættes konkrete udbygninger og med dette tilslutter vi fuldt ud fra Atassut. I de tidligere tiltag enten ikke er blevet umyndigt i konkrete tiltag og disse må blive til noget nu, så man alene er ikke nok, hænderne må også have noget at lave. Fra Atassut skal vi kræve, at Sulisa A/S=s arbejdsindsats forstærkes, især omkring oprettelse af kommunale erhvervsråd, og at dens funktion bliver rådgivende og koordinator blandt planerne. Idet mulighederne fra kommune til kommune er meget forskellig, ligesom man i Sydgrønland og Østgrønland ikke kan have ensartet planlægningen, da man ikke kan køre med hundeslæde i Sydgrønland af turister, det er derfor nødvendigt, at det kommunale erhvervsråd, rådgives i et tæt samarbejde, hvilket er meget tiltrængt.
Hvis vi ser på turismen generelt i Grønland, er Tasiilaq berømt for et godt turistarbejde, ved at private handler ihærdigt. På denne måde har det været meget værdigfuldt for den meget fattige kommune, både for beskæftigelsen, økonomien og ikke mindst fangernes økonomi.
Vi skal hermed fra Atassut kræve vedrørende debatterne om udbygning af turismen i Grønland, at man i Østgrønland ved Tasiilaq får oprettet et turistråd, vi kan se, at der er god grund til det. Dette vil indebære, at byer i yderdistrikterne nemlig Avannerssuaq, Illorqqortoormiut kan danne grundlag for planlægning m.h.t. turisme og ud fra de gode erfaringer, man har høstet i Tasiilaq, derfor finder vi det værdigfuldt fra Atassut med sådan en planlægning. Og ved sådan en ordning, kan Evald Brønlunds forslag omkring udbygning af turismen ved Illoqqortoormiut snarest muligt udmøntes.
Med hensyn til den fremtidige turisme ved Ittoqortoormiut, er det meget vigtigt, aty man allerede nu begynder at planlægge dette. De har allerede en lufthavn tæt ved byen, og man har et verdens største nationalpark, hvor man kan have mange forskellige dyr, og skøn natur, som man kan bruge til turistbrochurene.
Fra Atassut mener vi, at den meget fine natur og de mange forskellige dyr i Grønland er meget vigtige at medtage i turistbruchurerne. Her tænker vi også på Nationalparken, således at man i fremtiden kan have et velforberedt turistarbejde deroppe.
Landstingsmedlem Niels Mattaaq har stillet forslag om, at landstingslov nr. 23 af 30. oktober 1992, kapitel 1 og 2, stk. 2 bliver ændret således: "Svag alkohol er alkohol med alkoholprocent under 3%, og alkoholdprocent over 0,0%". Ved sit forslag begrunder han sit forslag, at 3,6-øl uanset hvor gamle, eller hvor yngre børn er, de kan købe disse 3,6 i hvilken som helst butik. På baggrund af de bemærkninger der er fremsat fra Niels Mattaq's forslag, er det meget beklageligt, at man i butikkerne og i kioskerne kan overtræde landstingslov nr. 23 af 30. oktober 1992, idet loven i kapitel 3 ' 16 har følgende ordlyd: "..at børn under 18 år, eller berusede ikke må købe spiritus, eller blive tilbudt spiritus". På baggrund af de bemærkninger, som Niels Mattaaq fremsætter i sit forslag, at det kan man sige, at der sker en overtrædelse, idet børn i hvilken som helst alder kan købe sådanne en svag alkohol, og det kan man overhoved ikke acceptere.
Forslagsstillerens problemer kan jo ses på byerne, og på baggrund heraf, skal vi hermed fra Atassut stærkt kræve, at på baggrund af ' 17 stk. 2 af ovennævnte lov, så kan man gøre stort udnytte af kommunalbestyrelsens forpligtelser, der har følgende ordlyd, jeg citerer: "Den der er ansvarlig for salg og servering af alkoholige drikke, og hvis vedkommende har overtrådt salg og serversing, så kan kommunalbestyrelsen forbyde salg og servering i en måned, men hvis der sker gentagne overtrædelser af disse forhold, så kan kommunalbestyrelsen forbyde totalt salg og serversing." Hvis der gøres god brug af denne mulighed, så kan man imødekomme de af Niels Mattaaq's fremførte problemer.
Med disse bemærkninger går vi ind for den interssante betænkning fra Handels- og Industriudvalget.
Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Handels- og industriudvalget peger i sin betænkning på nogle helt centrale emner i forbindelse med erhvervsudviklingen. Der kan ikke stilles spørgsmålstegn ved kravet om, at erhvervsudviklingsinitiativerne bør synliggøres, at der trænges til en højere grad af realisering af de utallige projekter.
Ligeledes er det hævet over enhver tvivl, at større regionalisering af erhvervsudviklingen, hvor man udnytter regionene samlede potientialer, er den rigtige vej, at slå ind på.
Disse anbefalinger, som stemmer overens med Inuit Ataqatigiit's øvrige forslag, er vi enige i.
Med udgangspunkt i Josef Motzfeldts forslag, kunne det være interessant at se en opgørelse over, hvilke potentialer man mener, der findes i de enkelte regioner. Man kunne opgøre råvareresourcerne, arbejdskraftresourcerne, transportmulighederne, muligheder for elproduktion m.v., så man også var i stand til at se på hvilke områder kommunerne i samme region kunne støtte hinanden.
Vi skal anmode Landsstyret om at udarbejde en sådan redegørelse.
Jeg skal i forbindelse med ovenstående komme ind på nogle af Inuit Ataqatigiit's forslag på indeværende samling:
1. Vi har i begyndelsen af denne samling foreslået, at man overvejede nogle ændringer i skattesystemet, således at en sænkning af landsskatten kunne modsvares af en forhøjelse af kommuneskatterne. Vi efterlyste reaktioner på forslaget, som desværre helt udeblev. Vi mener, ved vores forslag, at kunne bane vejen for et mere realistisk erhvervsmæssigt engagement fra kommunernes side, så de uden altid at skulle vente på centrale myndigheder og institutioner, er i stand til at gå ind og støtte initiativer i opstartsfasen, og invitere samarbejdspartnere, f.eks. Sulisa A/S til et ligevægtigt og reelt samarbejde, hvor de også selv er i stand til at stille krav.
2. Under infrastrukturdebatten forlede, kom vi ind på prissætningen af de offentlige ydelser som styringsinstrument. Vi mener, at rabatordninger overfor erhvervslivet ikke bør være afhængige af virksomhedernes geografiske beliggenhed, men af hvilke problemer de enkelte erhvervsgrene står overfor.
3. Et forhold vi også pegede på, var. at der er behov for en analyse af virksomhedernes omkostningsstruktur og på dette grundlag vælge sine værktøjer for erhvervsudviklingen. en undersøgelse for nogle år siden, viste, at virksomhedernes gennemsnitlige omkostninger til el, vand, telefon o.l. udgjorde ca 3%. Det vil med andre ord sige, at man i princippet kunne gøre disse ydelser gratis, uden synderlig effekt på det samlede erhvervsliv. På grundlag af disse forhold skal Inuit Ataqatigiit anmode om, at der til næste landstingssamling udarbejdes et materiale til brug for landstingsmedlemmernes realistiske vurdering af tingenes tilstand.
Vi er tilfredse med Udvalgets bemærkninger til Evald Brønlands forslag om udvikling af turistpotentialerne i Ittoqqortoormiut. Det er også på sin plads, at tage Tasiilaq og Avanersuaq med i denne ombæring.
Inuit Ataqatigiit mener, at det er en nødvendighed, når det gælder planlægning af sådanne tiltag, at planlæggerne ved selvsyn inspicere, og fysisk rører ved de ting, som de skal planlægge for.
Vi skal derfor henstille, at Greenland Tourism sammen med kommunen beser lokaliteterne, og derudfra udarbejder realistikse planer.
Vi skal også foreslå, at der bliver afholdt kurser for kommende "outfitters", og andre som planlægger at arbejde inden for turismen, med specifik udgangspunkt i Ittoqqortoormiut-områdets muligheder.
Med hensyn til forsalget fra Niels Mattaaq skal vi uden yderligere bemærkninger meddele, at vi fuldt ud tilslutter og udvalgets standpunkter.
Med disse ord overgiver vi vores forslag til videre tankevirksomhed, og tager dermed også betænkningen til efterretning.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat mener, at udvalgets enighed med hr. Josef Motzfeldt forslag om dannelse af regionsvise selskaber, er støtteværdig, og at Sulisa A/S og Greenland Tourism bør drages mere med ind i arbejdet.
Uden yderliger bemærkninger til udvalgets betænkning og med hensyn til indstillingerne til hr. EvaldBrøndlund's forslag, dem vil vi gerne tiltræde.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Vedrørende kommunernes fælles planlægning af den regionsvise erhvervsudvikling, som er fremlagt af Inuit Ataqatigiit's Josef Motzfeldt, tilslutter jeg fra Kandidatforbundet mig til Handels- og Industriudvalgets opfordrisng.
Det der er nævnt her, at Sulisa A/S og kommunernes erhvervsråd kan samarbejde på at iværksætte en sådan plan, selv om det er et godt initiativ, så bør man engagere befolkningen til at være med.
I dag kender vi jo godt, at man overser dem, når der skal igangsættes erhvervsskabende foranstaltninger.
Når man engagere befolkningen til erhvervsskabende foranstaltninger, vil sloganet "Giv det private en chance" lyde bedre og glædeligt, og vil være et godt udgangspunkt.
Jeg tilslutter mig Evald Brønlunds forslag, men lægger vægt på, at befolkningen bliver mere inddraget i arbejdet.
Med hensyn til Niels Mattaaq fra Siumuts forslag vedrørende 3,6% øl, forstod jeg godt, men man har lovgivning på området, således, at der ikke må sælges til personer under 18 år, og dermed tilslutter jeg mig udvalgets betænkning, men er åben for, at sætte gang i dialogen om det ubegrænsede salg af 3,6% øl.
Med disse bemærkninger tager jeg betænkningen til efterretning.
Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlem for Trafik, Handel og Industri:
Tak. Jeg håber, at vi ikke skal snakke om spiritus, og jeg forstår også, at Udvalgets samlede indstilling vedr. 3,6, har udtalt sig, og samtlige partier tilslutter sig bemærkningerne.
Man ønsker fra Siumut, at man får undersøgt konsekvenserne af brugen af 3,6, både i hjemmene, børneskolerne, ungdomsklubberne og lignende, hvordan disse skal vurderes, det skal vi snakke i landsstyret.
Hvis skal have en omfattende undersøgelse til følge, så vil man selvfølgelig komme ind på det, men flere ordfører har allerede nævnt, at man iht. lovgivningens bestemmelser, så kan personer under 18 år, ikke købe 3,6 øl.
Handels- og industriudvalgets betænkning og de indstillinger der blev fremført i enighed, det vil jeg gerne tage til efterretning, og vil også gerne takke udvalget for det arbejde de har udført.
Det jeg vil kommentere, det vil jeg lige kommentere først.
Først med hensyn til "Giv det private en chance", der mener jeg, at de har taget lang tid, og det er udsagn, hvor man heletiden påpeger, at det er ikke rigtigt seriøst, men de faktiske forhold er, at det daværende Landsstyre i efter 1991, og det nuværende Landsstyre har i deres økonomiske politik, den hensigt og det mål, de har opnået, de har indebåret store lettelser til de private næringsdrivende bl.a.
Hvis man ikke vil tro på det, så kan man også lade være, men de faktiske forhold, bl.a. som jeg kan nævne fragtpriserne er blevet nedsat, skatte og afgifter er forblevet uændrede, afgifter på restautioner og barer er blevet taget væk, som har lettet de næringsdrivende der. Oliepriserne, er som nævnt, på vej ned af, og pr. 1. januar vil el-priserne nedsættes med 4%.
Man har ikke øget skatterne, når man tænker på landsskatten, og der sker stadig forbedringer på skibsbyggeri som også letter erhvervsudøverne. Man har tilpasset afgiftsudbygningen, således, at man i de seneste år har kunne stoppe inflationen.
Hvis man ser dette under ét, så har man givet de private næringsdrivende og man savner, at de private næringsdrivende vil vise deres vilje til at komme med nogle udviklinger og nogle udbygninger, fordi de ting jeg har nævnt, de har flere millioner kroners værdi som landskassen har ydet og dermed samfundet.
Med hensyn til turismen og de forslagsstillere, og udvalgets indstillinger, det vil jeg gerne tage til efterretning, og vores turismevirksomhed, Greenland Tourism vil også vurdere disse.
Med hensyn til de mange turister der kommer til Tasiilaq årligt, som det blev også nævnt, her det blot spørgsmål om, hvilke attraktive ting turisterne kan komme se, således at de næringsdrivende og samtlige kommuners borgere har et godt udnytte af det, for vores lyst til at arbejde, og vores initiativ på baggrund deraf, så den turist der kommer kan vi få nogle penge ud af det. Hvis vi ikke har nogle tilbud at give til ham, så vil vores udbytte også blive tilsvarende mindre, men hvis vi fremsætter forskellige attraktive tilbud og giver dem til turisterne, så vil samfundets indtjening blive tilsvarende større.
Med hensyn til turismeudbygning ved Ittooqortoormiut kommune, det blev også nævnt som en mulighed, og det vil jeg lade gå videre til Greenland Tourism.
I forbindelse med turismeudbygning og-udvikling, der skal jeg lige nævne generelt, ja i de seneste år så har landskassen ydet ret mange midler til Greenland Tourism, og disse bliver spredt til alt og alle. De kan selvfølgelig spredes, men man har den kotyme i Grønland, turismen som vi også støtter fra Landsstyret, det er, at man på områder, hvor der er gode trafikmuligheder, og hvor der vises seriøst og aktivt arbejde med hensyn til turister, det er dem man prioritere ifm. udbygningen, og de de midler der afgivet til Greenland Tourism, det er ikke således, at det er midler til enkelte områder i Grønland, Nej! det er flere millioner kroners midler, og størstedelen bruges til at vores land bliver gjort bekendt i andre lande, og det er det, det bliver brugt til. Det er ikke således, at det bliver brugt til anlægsopgaver eller gøres større brug her i Grønland, men de turister, der kommer her til Grønland og for at forøge disse, det er dertil man har brugt midlerne, og det er på baggrund deraf jeg i debatten tidligere har nævnt, at den turist, der kommer til Grønland, at hvis vi skal have nogle indtægter derfra, så må vi også lokalt udbygge og udvikle initiativer, således at vi kan få nogle indtægter derfra, også hvis vi skal se turisme som en indtægtskilde.
Fra Inuit Ataqatigiit blev det udtrykt ønske om, at man på regionsvise udvikling, hvad er det for nogle? Hvad er trafikforholdne, hvilke er de? og at, hvis de skal blive synliggjort. Jeg ved, at man i Grønlands Baseselskab er ved at færdiggøre, at man på de lokale områder får afdækket, hvem der skal være med i landingsbanerprojekterne, og denne projekt videreføres, og jeg er også vidende om, når dette projekt er færdigt, så vil den blive offentliggjort, men Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit sagde, at det ville være interessant for os alle, uanset om vi er landstingsmedlemmer eller fra kommunerne, hvis vi skal have nogle konkrete og hvor er det bedst, hvis vi udvikler regionalt, og hvor er der bedste muligheder, det vil vi gerne undersøge i mit landsstyreområde, og jeg er også meget interesseret i, at det er til vores alle bedste gavn.
Andre indstillinger fra Kuupik Kleist, det vil jeg gerne tage til den videre tankevirkesomhed, det gør jeg mere betryggende, således, at det er nogle helt konkrete opgaver, som skal videreføres til næste landstingssamling, der er jo flere, det er jo ret omfattende, og det er spørgsmål, om jeg kan nå der, på baggrund af mit personale, jeg skal nok så vidt muligt udføre dette.
Jeg har tak til forslagsstillerne og Udvalget.
Niels Mattaaq, Siumut:
Jeg har stillet forslag omkring 3,6 øl.
Først vil jeg lige komme ind på, at Atassut's ordfører forklarede noget omkring de ting, som jeg i forvejen er bekendt med, og derfor har jeg ikke taget dem med i mit forslag.
Handels-og industriudvalgets betænkning har jeg følgende bemærkninger til:
Lad mig først i starten nævne, at jeg også er imod restriktioner, men det, der bliver tænkt på i forslaget er, at der er restriktioner omkring stærke drikke ved lov, og 3,6 og sodavand kan købes døgnet rundt, og der er så en modstridende interesse i det område, og det er netop derfor, at jeg fremkom med det forslag, jeg kom med.
Jeg skal meddele, at jeg kan mærke, at mit forslag ikke bliver fejet væk, og det er jeg glad for, og håber at man i de næstkommende år tilpasser forskellige ting omkring dette område og jeg kan forstå, at man vil vende tilbage til sagen efter at man har lavet forskellige undersøgelser indenfor området.
Med de afsluttende bemærkninger vil jeg også udtrykke min tilfredshed med Udvalgets betænkning.
Evald Brønlund, Inuit Ateqartigiit:
Med hensyn til turismeudbygning ved Ittoqortoormiit kommune og de bemærkninger der faldt, dem takker jeg for.
Jeg har lagt mærke til, at Atassuts ordfører helst ser, at man bruger de gode erfaringer man har haft ved Ammassalik kommune, og det vil jeg også sige tak til, fordi der er meget forskellige forhold m.h.t. turisme både i Vestgrønland og Østgrønland, derfor er jeg også glad for det.
Med hensyn til Inuit Ateqartigiits ordfører, det er også nævnt, at man får det undersøgt, at man kommer tit til stedet og fordi det er ret vanskeligt at planlægge det, hvis man sidder meget langt fra den. Derfor er det meget vigitigt, at man kommer tæt på de forhold, der er tale, og planlægger derudfra. På baggrund deraf, vil jeg også sige tak til Handels- og industruudvalgets betænkning.
Mikael Petersen, Siumut, fungerende formand for Handels- og industriudvalget:
Jeg vil også ikke undlade at uddybe de ting som Udvalget har behandlet.
De forskellige ting som partierne kom ind på, det vil jeg ikke kommentere yderligere, men der er tre punkter som jeg gerne vil kommentere nærmere, samlet under eet, i stedet for at tage det fra de forskellige partier.
I forbindelse med debatterne i Udvalget blev det understreget, ligesom Landsstyreformanden i forbindelse med sin åbningstale kom ind på, at turismeudviklingen den kan man ikke komme uden om, fordi man skal planlægge og medtaget dette som et erhverv i samfundet.
Vi fik en grundig orientering i Udvalget.
Vi blev orienteret om, hvilke områder der er attråværdige for turisterne, og det er Diskobygten, Avernarsuaq, Østgrønland og Sydgrønland.
Vi har ikke nogen mulighed for at servicere turisterne i den udstrækning som der efterspørges, p.gr.a. trafikale forhold og servicepersonale mangler vi også.
Såfremt vi skal opnå bedre resultater, så må de trafikale og servicemæssige forhold forbedres, og derfor opfordrer vi kraftigt til, at de indstillinger der er kommet fra Udvalget bliver udmyntet og realiseret snarest muligt.
Med hensyn til Nationalparken, der har vi også haft en omfattende drøftelse omkring dette emne. Interessen fra de omliggende lande, er stor allerede nu. derfor har vi opfordret til at der skal være muligheder for en turisme med Ittoqortoormiit som indfaldsvinkel, og Ittoqordormiut-beboerne er jo vant til at køre med hundeslæde, således at de også kan out-fitters i den sammenhæng.
I den sammenhæng har vi også drøftet trofæ-jagten, og her skal jeg minde om, at kommunalbestyrelsen i Ittoqortoormiit finder det for tidligt, at man skal gå i gang med denne form for trofæ-jagt, men i Udvalgets betænkning fremgår det ikke helt klart. Der har vi medtaget det, at kommunalbestyrelsen i Ittoqortoormiit, at der skal igangsættes en dialog med kommunalbestyrelsen fra Landsstyret, således at trofæ-jagten kan tilrettelægges snarest muligt. Jeg håber, at Ewald kan være med til dette forslag, at Landsstyret indgår i en dialog med kommunalbestyrelsen for at bane vejen for trofæ-jagt.
Til slut skal jeg understrege, at Handels- og industriudvalget har holdt sit sidste møde, oafgivet sin sidste betænkning under det navn, og vi skal påregne, at man i forbindelse med næste samling til foråret 1996, at udvalget kommer til at hedde Markedsudvalg.
Her tænker man på, at Udvalget skal kunne arbejde smidigere, således, at det også bliver banet vejen for det, ved at Udvalget har et utvetydigt navn. handels-og industriudvalget behandler også turismespørgsmål, men som Markedsudvalg vil den også kunne arbejde med turismeområdet på en mere smidig måde.
Med hensyn til samarbejde med andre, så er det sådan, at det er nødvendigt at udvalget bliver udfyldt, f.eks. i.f.m. udbygningen af vores samhandel med f.eks. Canada og ikke alene samhandel med udlandet, men også inden for hjemmemarkedsområdet, således at vi også kan behandle sager inden for dette område.
Det er så de understregninger fra Udvalgets vegne og jeg er glad for at Udvalgets sidste betænkning fik sådan en opbakning fra salens side.
Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ateqatigiit:
Først til besvarelse fra Landsstyrmedlemmet for Erhverv, det vil jeg gerne takke for, og så siger jeg også tak til, at han vil realisere et af vores forslag, så skal jeg også udtale, at selvfølgelig det, idet det oplæg kan ikke blive realiseret fra dag til dag, og det forestiller vi os heller ikke, men vi regner det for ønskeligt, at man tager en stillingtagen til det fra starten, ligesom med hensyn til skatter, det som Hjemmestyret centralt får ind, og de kommunale skatter, med hensyn til det, så har vi også flere gange også tidligere her fremsat oplæg, om det ikke er på tide, at vi kommer til at diskutere, at om pengenes fordeling i Grønland skal være således, eller om vi ikke skal have en påvirkning i, at de midler og de dermed følgende magt bliver fordelt anderledes mellem Hjemmestyret og kommunerne. Om vi ikke skal debatere dette, men det bliver beklageligtm hvis der ikke tages nogen stilling til det , nærværende her kan man også tænke, fordi der er mange borgmestre blandt landstingsmedlemmerne, at det er ellers oplagt at få diskuteret dette emne.
Vi mener helt, at man ved at fordele midlerne anderledes, kan få udbygget anderledes også, og udviklet.
Med hensyn til flytrafikken til Pituffik, så er vi også enige i Landsstyrets udtalelse, at det er mere end nok, at den restriktion der er , og vi vil gerne opfordre Landsstyret til at de bruger alle deres krafter og bruger alle vegne for at få ændret disse forhold og arbejde derhen imod. Her vil vi også være med til at give dem støtte.
Med hensyn til virksomhedernes udgifter, de mangler vi ogser bemærkninger til, fordi det er ikke sådan, at vi er imod billiggørelsen til udgifterne for virksomhederne, men på den anden side, der mener vi, at man må være meget opmærksom på, at man kender fyuldt ud, hvilke udgifter og hvilke problemer, og hvorhenne de har problemer og hvorhenne de ikke har problemer, disse virksomheder.
Med hensyn til det svage øl, 3.6'erne, vi finder ikke det er nødvendigt med en særskilt debat. At 3,6 er placeret ligesom alle andre spiritus i lovgivningen og såfremt 3,6'erne er særskilt problem, så er det åbningstiderne der giver problemerne, fordi det er blot den forskel mellem stærke og svage øl, det er åbningstiderne. Om man vil blive fuld af det, det er ligesom alle andre spiritus, og hvis man skal følge disse, så burde debatten være således, at man får det diskuteret under eet med alkohol-problemerne, fordi vi mener ikke at det er øl alene, der skaber problemer.
Med hensyn ti Atassuts ordførers indlæg, der vil jeg også gerne støtte til, for Jakob Sivertsen nævnte, at det helt nødvendigt, at man bliver træt af at vente på initiativer fra Sulisa A/S, og de initiativer der bliver fremført, det kan være at der sker en usynlig drift, det kan være at der er alt for stor administrative opgaver, og at man kanaliserer midlerne til de rette formål, men det mangler er en synliggørelse af tiltagene, således at almindelige borgere kan følge med i arbejdet.
Til slut kan jeg også lige vende tilbage til, at vi finder det nødvendigt med en undersøgelse af pengestrømmen, og det som vi har fremført her i samlingen, at f.eks. der afgives centralt f.eks. til bygderne med 100 mio. kr., så vil vi gerne have at vide, hvor mange midler der kommer og tilfalder bygderne. Her vil vi gerne have noget mere at vide om, hvordan pengestrømmen foregår. Derfor er det også lidt vanskeligt at få det debatteret.
Jeg siger tak til bemærkningerne.
Knud Sørensen, mødeleder:
Jeg skal understrege, at det der bliver debateret her, 3 medlemsforslag, som er behandlet i Udvalgets betænkning. Alle mulige andre ting der kommer frem, det er nogle ting vi ikke kan tage stilling til, fordi der ikke er fremsat nogen forslag, f.eks. skatteområdet og mange andre ting.
Landstingets opgave ligger i, at man tager en beslutning omkring de fremsatte forslag fra medlemmerne, enten sige ja eller nej, eller fremkomme med ændringsforslag. Alt andet er noget man ikke kan tage beslutning om.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Tak - som forslagsstiller skal jeg komme nogle bemærkninger.
Først med hensyn til regionsvis fællesplanlægning omkring erhvervsudvikling, der fremkom Atassut, Inuit Ataqatigiit og Akulliit Partiiat, jeg er glad for at de kom med støtte. Jeg beklager lidt, at Siumuts ordfører og medlemmet i udvalget kommenterede mit forslag ud fra lokale forhold.Jeg håber at det er en fortalelse, at det kom ud på den måde.
Siden Sulisa A/S er der gået mange tidevandsskift. Er formålene uklare? Sulisa A/S blev ikke etableret for at ligge hengemt. Jeg håber, at jeg som forslagsstiller, at Handels- og industriudvalgets støtte til mit forslag virker som en opvågningspille. Sulisa A/S skal være et redskab ifm. etablering af arbejdspladser med det lokale kendskab og det er nødvendigt at Kommunernes Landsforening indgår i tæt samarbejde, hvis planerne ikke kan realiseres, hvis de kommunale folkevalgte, som er lokalt kendt, ikke inddrages i arbejdet. Derfor håber jeg, at Kanukoka bliver inviteret til at samarbejde.
Med disse bemærkninger håber jeg, at man i forbindelse med erhvervsplanlægningen behandler dette område, ikke ud fra lokale, men som et generelt område.
I den sammenhæng vil jeg henvise til Inuit Ataqatiits ordføres spørgsmål omrking disse punkter, og jeg håber at en af Landsstyreområderne tager sig af det, eller Sulisa, men her kan vi ikke komme uden om Kanukoka.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbunder:
Jeg forundres ikke over, at Landsstyremedlemmet for Industri, med hensyn til det jeg fremlagde det at man giver de private, at han ligesom vil være imod, eller ikke vil støtte det, fordi, det som jeg siger er vigtigt, det er, at man inddrager befolkningen mere, det er ligesom om, at man i dette tiltag ikke vil støtte dette. Fordi Landsstyremedlemmet bl.a. også udtaler at man allerede har givet det private en chance, man har foretaget forskellige lettelsesgørelser, men man må ikke glemme, at ved at man giver de private en chance, at de private i 1970 er de grønlandske næringsdrivende, gad vide hvor mange der er blevet stoppet. Det private tømrermestre, elektrikere og rørlæggere, grønlandske private, gad vide hvor mange der er tilbage. Det kan være, at vi ikke blot kan tælle dem med en hånd i en by. Er det en sådan en chance de private vi skal gøre i dag. Formålet i dag er, at man så vidt muligt kører de offentlige via aktieselskabsformen og man vil gerne stoppe det private.
Man kan heller ikke glemme, hvis man ser på fiskeriet, at de kystnære fiskere, at dem der fisker rejser tæt ved kysten, dem skal man til at stoppe det private rejekuttere. Det er ikke at give det private en chance, derfor med hensyn til forslaget her, at man inddrager befolkningen, og ikke blot taler om Sulisa, erhvervsråd og kommunerne, at man for inddraget befolkningen mere, det er det jeg er ude efter.
Med hensyn til 3,6-øllerne, så er det helt nødvendigt, ligesom forslagsstilleren, at man får debatteret åbningstiderne, fordi vi er vidende om at det er en yndet drik, de 3,6 blandt teenagerne, især i weekenderne giver et stor problem, og for de enkelte forældre, det har også dårlige konsekvenser. Derfor er det nødvendigt, det som Niels Mattaaq, at man får gendebateret åbningstiderne, fordi de 3,6-øllerne det eller godt nok, at det er tilfalder indtægter derfra til landskassen, men det burde ikke være udgangspunktet.
Den fungerende formand for udvalget, og de ting han fremkom med, det er at man på det regionale områder, f.eks. Diskobugten, Uummannaq kommune, at det er nogle faste regioner han nævner. Jeg mener, at man ved at sige sådan, så viser man at der ikke er andre muligheder i andre lande. Det er ikke helt korrekt, men i og med såfremt man inddrager befolkningen mere, så kan man også give dem der bor langs kysten, der mulighed for det, ved at inddrage befolkningen, så kan man også gennemføre turismearbejdet mere omfattende.
Med hensyn til Evald Brønlunds forslag, så er jeg glad for, at den blev vel modtaget og at man også vil undersøge de forskellige muligheder der ligger der, men jeg mener, at man også må huske, at man med hensyn til trafikordningen f.eks. hvis man ser på isbjørne og moskusokser, så er en grønlænder hjemmehørende, hvis vedkommende ikke kan fange en isbjørn, eller ikke kan fange en moskusokse, hvorfor skal man bane vejen for at en turist kan fange både isbjørne og mokser. Jeg mener at man bør sætte spørgsmålstegn ved disse.
Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Så er en grønlænder hjemmehørende hvis vedkommende ikke kan fange en isbjørn eller en moskusokse, hvorfor skal man bane vejen for, at en turist kan fange både isbjørn eller moskusokse. Jeg mener man bør sætte spørgsmålstegn ved disse ting.
Peter Grønvold Samuelsen: Landsstyremedlem for Erhverv, industri og handel.
Som afsluttende bemærkning, vil jeg gerne sige til den sidste taler Anthon Frederiksen, at Landsstyret omkring erhverv og økonomiske politik, han skal ikke prøve på at fordreje det. Og vi skal ikke prøve, at fordreje debatten, det vi taler om er betænkning afgivet af Handels- og industriudvalget, udfra de tre medlemmers forslag.
Jeg forstår at en privat derhen, at han er stædig har viljen og vil udnytte det givne muligheder og især det første at vedkommende skal være stædig skal forstå derhen, at vedkommende uden tilskud fra samfundet vil kæmpe for, at udøve sit erhverv.
Landsstyret har i forbindelse med erhvervsudvikling, nedbragt fragtpriserne og af det ikke en lettelse eller nedsættelse af el-priserne er det ikke den der støtter det private.
Brændstof priserne har været nedsat flere gange, er det ikke en støtte til det private, i det hele taget pris nedsættelserne er det lettelse for det private.
Man har fjernet afgifter i restaurationsområdet, er det ikke et lettelse for disse også i den sammenhæng en lettelse omkring turisme arbejdet, jeg håber at disse at tiltag som blev betalt af hele samfundet også vil være en lettelse for disse private og at disse lettelse har været i forbindelse med vores erhvervsudviklingsarbejdet.
Hvis det er tilfældet så har vi opnået vores erhvervsudviklingspolitiske mål.
Mødeleder: Knud Sørensen:
Lad mig helt klart udtale, at samtlige partier allesammen allerede helt klart har kommenteret betænkningen og det tre medlemsforslag indhold og har taget stilling til det ting der debatteret udover dette kan vi ikke debatteres og tage beslutning i Landstinget såfremt der ikke har været fremsat særskilte forslag derom. For eksempel om åbningstiderne i spiritus, der er ikke fremsat forslag herom, man kan ikke behandle disse der blev ikke fremsat forslag omkring skatter man kan ikke behandle dem man kan ikke tage beslutning fordi der ikke er fremsat forslag herom. Jeg mener at vi må lære, om nødvendigt, at det ikke er en god udnyttelse af tiden.
Derfor hvem som helts Landstingsmedlemmer hvis i har forskellige punkter så giv jeres forslag så kan vi debattere dette til den tid.
Jakob Sivertsen: ordfører for Atassut:
Anthon Frederiksen, kom ind på salg af 3,6-erne og ønsker debat omkring åbningstiderne jeg må understrege, at man har åbne salg af 3,6-erne i Grønland. Og vi er indforstået med problemerne der vedrører børn og unge, det har vi så i vores som pligt i Landstinget prøvet på at løse der er tre paragraffer i forbindelse salg og servering af spiritus, hvor der er stærke bestemmelser omkring beskyttelse af børn og unge under 18 år, jeg citere enkelt af dem, det er vores pligt til at beskytte børn og unge som vi kalder for vores fremtid, fordi vi skal jo beskytte dem.
Jeg vil ønske, at Anthon Frederiksen også nær læser dette forsalg også hvad angår politiet forpligtigelser.
Mødeleder: Knud Sørensen.
Således er punkt 34 betænkning afgivet af Handels- og industriudvalget, hvor man drøftede 3 konkrete medlemsforslag og denne behandling er nu færdig.