Dagsordenens punkt 31-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 31-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 20. oktober 1995 kl. 15.38.

Dagsordens punkt 31

Betænkning afgivet af Teknisk Udvalg.

Juliane Egede Johansen, forslagsstiller, Siumut:

I disse år, er der en rivende teknisk udvikling i gang og denne udvikling har vi også her i landet mærket meget til.

I andre lande følges sådan en udvikling ved bl.a. nedsættelse af råd. Jeg mener, at tiden nu er inde til, at vi her i landet for bedre at kunne følge med i den tekniske udvikling samt for at opnå på hvilke områder, samfundet kan følge mere med i udviklingen, at landstinget tager en debat udfra følgende; bør vi oprette et teknologisk råd eller teknilogisk institut her i landet for at kunne følge med i den meget hurtige udvikling.

Josef Motzfeldt, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:

Jeg har fremsat følgende spørgsmål i forbindelse med efterårssamlingen; forslag om finansiering af modernisering af telefon-, tv- og radioforbindelserne i fåreavldistrikterne, i Narssaq, Qaqortoq og Nanortalik Kommune, med følgende begrundelser; vort land er bjergrigt, dette er både til gene og til fordel for udviklingen af telefonforbindelserne. Etableringen af repeterstationer på fjeldene muliggør de gode forbindelser på lange afstande, det er bare et spørgsmål om, hvor højt disse er placeret. Hvis vi ser bort fra fåreavlernes kommunikationssystem via VHF, kan de nu kun have fysisk kontakt ved hjælp af små fartøjer om sommeren, og snescootere om vinteren, og i mange tilfælde er det umuligt for nogle af fåreavlerne at modtage signaler fra radioen og fjernsynet. Under samtale med personale fra Tele, kom det frem, at to repeterstationer ved Igaliko og Qagssiarssuk har kunnet erstattes med een repeterstation. Etableringen vil tilgodese i fuld udstrækning mange fåreavlersteder i Nanortalik, Qaqortoq og Narssaq Kommuner, som i mange tilfælde er beboet af enkelte familier.

Mikael Petersen, udvalgsformand:

Betænkning afgivet af Teknisk Udvalg.

Udvalget har afholdt møde den 11 oktober 1995. Udvalget havde bedt om samråd med landsstyremedlemmet Peter Grønvold Samuelsen og 2 medlemsforslag var blevet henvist til behandling i udvalget nemlig følgende; forslag fra landstingsmedlem Josef Motzfeldt om finansiering af modernisering af telefon-, tv- og radioforbindelserne i fåreavlerdistrikterne i Narssaq, Qaqortoq og Nanortalik Kommuner. Og forslag fra Otto Steenholdt om, at den tekniske drift må styres bedre.

Landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen var i samråd i udvalget om 3 punkter og indkaldelse til samråd, er vedlagt som bilag 1. Vedrørende landingsbanen oplyste landsstyremedlemmet, at uenigheden mellem Hjemmestyre og Grønlands Arbejdsgiverforening drejede sig om udbudsbetingelserne. Prisen havde nogle misvisende oplysninger, imidlertid var der nu enighed om, at fælles betingelser for byggeri i Grønland i 1995, forkortet FB 95 med nødvendige tilføjelser skulle anvendes som udbudsgrundlag for banerne.

Arbejdsgiverforeningen har trukket stævningen tilbage og det er også meddelt, at klagen til ombudsmanden er frafaldet.

Styringen af landingsbaneprojekterne er fortsat i orden og på nuværende tidspunkt er der alene en forsinkelse på 2 år som følge af, at godkendelserne fra Statens Lufthavnsvæsen lod vente på sig. Den reviderede tidsplan følges.

Udvalget fremførte, at det var meget uheldigt, at Teknisk Udvalg ikke var blevet orienteret løbende om sagen. Udvalget ville derfor påpege nødvendigheden af, at det blev orienteret i eventuelle lignende sager. Landsstyremedlemmet tog udvalgets ønske til efterretning.

Vedrørende Amutsiviits ønskede udvalget belyst, om der uden at skade Amutsiviit, alligevel kunne ske en reduktion i den søgte bevilling til finansåret 1996. Landsstyremedlemmet oplyste, at 1995 og 1996 er ekstraordinært vanskelige år og at vanskelige tider også afspejler sig i Amutsiviits ordrerbeholning og tilgang. Imidlertid beskæftiges der mange specielt uddannede folk med meningsfyldt arbejde. Disse mennesker er forsørger, så det drejer sig om ganske mange mennesker, som får sit ... ved Amutsiviit. Det kan være vanskeligt, at se et positivt perspektiv ved at lukke værfter, som blot får til følge, at disse mennesker kommer til at ligge socialvæsnet til byrde.

Udvalget tog redegørelsen til efterretning og fremførte, at der til stadighed skulle foretages analyser, således at situationen forelå så godt oplyst som muligt. Smidigt samarbejde med branchens private virksomheder var essentielt, fordi de nok ville vise sig, vist rationelt og økonomisk på længere sigt.

Udvalget opfordrer landsstyret til at udarbejde en plan for igangsætning af nye aktiviteter, så både de økonomiske forhold bedres og beskæftigelsen sikres.

Efter afklaring af nogle økonomiske og tekniske spørgsmål vedrørende redegørelsen om vankraft, var udvalget tilfredse med forløbet af samrådet.

Udvalget opfordrer landsstyret til at iværksætte undersøgelser med henblik på at finde alternative finansieringsordninger, om muligt også helt uden landskassebidrag, således at vandkraften kan udnyttes.

Josef Motzfeldt, forslagstiller, Inuit Ataqatigiit:

Som vedlagt i bilag 2, tager udvalget dette til efterretning. Udvalget opfordrede til, at også fåreavlerne blev indpasset i de almindelige anlægsplaner for telekommunikation, telefon og fremføring af tv og KNR.

Forslag fra landstingsmedlem Otto Steenholdt om, at den tekniske drift må styres bedre modtog udvalget dels en redegørelse om teknologirådet og dels en redegørelse om teknologiske institutter i Danmark, vedlagt som bilag 3.. Lov om teknologirådet er fra juni måned i år og man står netop for at skulle udpege repræsentantskabsmedlemmer, som er kyndige i moderne teknologi.

Udvalget finder det hensigtsmæssigt med en tættere tilknytning til teknologirådet ved hjælp af et sæde i repræsentantskabet og anbefaler, at landsstyret arbejder målrettet for at dette ønske bliver realiseret.

Udvalget udtrykte sin støtte til landsstyrets initiativ med at nedsætte en informationsteknologisk arbejdsgruppe, en såkaldt IT-gruppe og ser frem til, at blive orienteret nærmere om gruppens kommissorium og resultaterne af IT-gruppens arbejde.

Udvalget har følgende medlemmer; Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, Finn Karlsen, Atassut, Peter Ostermann, Atassut, Jonathan Motzfeldt, Siumut og Mikael Petersen, Siumut.

Det maritime VHF-system er en fremragende opfindelse. Også i de ret bjergfrie områder i fåreholderdistriktet.

Men det er en gerenerende fremgangsmåde, da alle samtalerne kan lyttes igennem det respektive kanaler hvor samtalen foregår.

Et arrangement som scrambling kan sikkert løse problemet, men vi forstår at Tele Greenland forsøger at løse det problem.

Med hensyn til folketings- og landstingsmedlem Otto Steeenholdt's forslag om oprettelse om teknologisk råd eller Teknologisk Institut, står vi ærlig talt noget uforstående. Vi kan ikke rettidigt blive meget klogere når vi læser hans otte linier indlæg. Men lad det nu ligge.

Som noget som hr. folketingsmedlem Otto Steenholdt burde vide er, at der nemlig eksisterer en folketingslov, som så sent fra 14. juni 1995 om teknologirådet.

Det er selvejende institution, med bestyrelse en bestyrelse og et repræsentantskab. Og da den pågældende lov gælder for Grønland, går vi ud fra, at hr. Steenholdt har været med til at vedtage det, og stadigvæk er glad for det. Vi må henvise forslag til behandling afsluttet hertil.

Iøvrigt må man sørge for, at forskningsministeriet udpeger et medlem i repræsentantskabet.

For det er nødvendigt set fra grønlandsk synspunkt.

Med hensyn til samarbejdsmulighederne med Teknologisk Institut i Danmark synes vi, at samarbejdet med disse institutioner udbygges yderligere igennem det etablerede kontakter mellem det grønlandske erhvervsliv og Teknologisk Institutter.

Vi må følge meget nøje i informationsteknologien i det nuværende og det kommende grønlandske samfund, og iøvrigt tager de nødvendige initiativer til at fremme deres almindelige anvendelse blandt befolkningen og i erhvervslivet. Derfor støtter vi meget, at landsstyret vil nedsætte en informationsteknologiarbejdsgruppe for at sikre, at vort samfund følger med i denne hurtige udvikling.

Med disse beretninger tager vi redegørelsen til efterretning, med henvisning til Siumut's bemærkninger.

Peter Ostermann, Atassut.

Fra Atassut vil vi gerne knytte følgende kommentarer til denne betænkning afgivet af Teknisk Udvalg.

Atassut noterer sig med glæde, at Tele allerede har taget fat på det problemer, der eksisterer for fåreholderne med hensyn til kommunikationen. Et af problemerne er telefonsamtaler, der må føres over skibsradio som kan aflyttes af alle. Det betyder, at man ikke kan føre personlige samtaler eller andre telefonsamtaler med privat indhold.

Det glæder os, at man i Tele er begyndt, at arbejde med det problem, og vi ser frem til den foreslåede løsning: at man vil scramble radiosignalet, så samtalerne ikke længere kan aflyttes af uvedkommende. Scrambling har vi ikke noget ord for på grønlandsk.

Atassut lægger i den forbindelse vægt på, at det udstyr, der skal bruges for at scramble signalet, bekostes af Tele og ikke bringer fåreholderne i ekstraudgifter.

Atassut anser scramblerudstyr for at være en grundinvestering på linie med repeaterstationer og andet teknisk udstyr, der betales i fælleskab af samtlige brugere af Tele's ydelser.

Vi skal samtidig understrege, at vi anser denne scramblerløsning for en midlertidig løsning. Vi lægger vægt på, at fåreholdere og bygdebeboere i Sydgrønland fortsat har en plads i Tele's almindelige anlægsprogram.

Vi noterer os i Atassut, at man i Teknisk Udvalg har beskæftiget sig med problemerne i Amutsiviit, problemerne er ikke kun økonomiske. Amutsiviit's økonomiske problemer er resulteret af en vigende omsætning, og grunden til denne vigende omsætning ønsker vi fra Atassut meget nøje analyseret.

Hvad kan man internt i Amutsiviit og i samarbejde med brugerne gøre for at genvinde omsætningen i form af rationaliseringer, kvalitetsforbedringer og produktudvikling.

Med disse bemærkninger tager vi betænkningen fra Teknisk Udvalg til efterretning.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit støtter alle udvalgets redegørelser, opfordringer og henstillinger.

Ved sommerens kontroverser mellem arbejdsgiverne og landsstyret om landingsbaneprojektet, er vi helt enige i udvalgets krav, om at blive holdt løbende orienteret.

Landstinget er som lovgivende myndighed medansvarlig for projektets gennemførelse, og de enkelte medlemmer bliver ofte udsat for energisk lobbyarbejde. Hvis ikke landstingsmedlemmerne besidder tilstrækkelige og korrekte informationer, kan det være svært at modstå den ofte aggressive facon som der bliver agiteret på, og man kan risikere, at der opstår opfattelser, der er promoveret på baggrund af tvivlsomme intentioner. Hvis landsstyret har et ønske om arbejdsro, må det også have en interesse i at forsyne udvalgene med kontinuerlige oplysninger.

Vedr. værfternes situation, skal vi opfordre til, at der til stadighed arbejdes for at finde alternative produktionsmuligheder. Det vil ikke alene være pinligt hvis uddannede grønlandske arbejdere bliver overflødiggjort, idet vil udhule det vedvarende slogan om at det er nødvendigt, at uddanne sig hvis man vil have et arbejde.

Ved gårsdagens debat vedr. infrastruktur, sagde vi at vandkraftspotentialerne må udnyttes ved først givne lejlighed, idet det er en fornuftig investering som rækker mange år frem i tiden.

På baggrund af Josef Motzfeldts forslag, om udbygning af kommunikationsmulighederne på fåreholderstederne, støtter vi udvalgets henstilling om at fåreholderstederne bliver inkluderet i Tele's almindelige udbygningsplaner.

Når fåreholderne og de mindste bygder er forynet med kommunikationslinier, vil stort set hele Grønlands befolkning have adgang til telekommunikation. Det er der kun få samfund på kloden der har.

I denne forbindelse vil vi gerne videregive en ide til overvejelse. Vi foreslår, at der laves et forsøgsprojekt med teknologiske kommunikationsmidler i en flere bygder.

Bygden forsynes med alle tilgængelige kommunikationsmidler og instrumenter, som skal stå til befolkningens disposition. Forsøgets mål skulle være at undersøge nytteværdien af kommunikationsmidlerne for bygdebefolkningen.

Vi har kendskab til lignende forsøg i andre lande som har været meget vellykkede og hvor informationsniveauet og borgernes inddragelse i samfundet er blevet højnet.

Dette emne blev blandt mange andre emner diskuteret på INUTEK-konferencen denne vinter og når bogen fra konferencen engang udkommer, vil der være masser af inspiration at hente i den.

Vi støtter udvalgets opfordring om at Landsstyret søger at få tildelt en plads i det danske Teknologiråds repræsentantskab. En plads i Teknologirådet vil bl.a. kunne bruges til at fremme den udvikling der i dag sker omkring arktisk teknologi, og derved støtte bestræbelserne for teknologieksport fra Grønland.

Vi tilslutter og hermed udvalgets betænkning.

Karl Lyberth, Akulliit Partiiat:

Vi tager udvalgets svar til forslagene fra de herrer landstingsmedlemmer Josef Motzfeldt og Otto Steenholdt til efterretning.

Dog vil vi ikke her undlade at give vort besyv med i de af Tele planlagte forbedringer indenfor telefon, TV og radioforbindelse på fåreholderstederne, omend disse foreløbig kun er delvise. Akulliit Partiiat håber, at den omtalte problemstilling med tiden bliver løst, når den nye teknologi kan indføres og financieres.

Med hensyn til anlæg af landingsbaner beklager vi Hjemmestyrets og Grønlands Arbejdsgiverforenings måske unødvendige uenighed.

Når så store anlægsopgaver står foran udførelse i vort land, er det beklageligt med unødvendige stridigheder bygherrer og firmaer imellem.

Dette har medført en masse unødig brug af energi, og Akulliit Partiiat opfordrer de implicerede til helt at fralægge sig episoden og erstatte den med frugtbart samarbejde.

Med hensyn til anlæg af landingsbaner, kan vi ikke acceptere, at Teknisk Udvalg ikke har fået løbende orientering, hvorfor vi opfordrer Landsstyret om, for fremtiden at respektere udvalgenes ret til information omkring relevante emner, for ikke at glemme vigtigheden af, at Landstinget hele tiden holdes informeret om samtlige sager, der måtte være.

Med disse bemærkninger tager vi udvalgets betænkning til efterretning.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Uden yderligere bemærkninger tilslutter jeg mig Teknisk Udvalgs henstilling til Landsstyret om at finde alternative financieringsmuligheder til vandkraft.

Med disse bemærkninger er jeg enig i, at der skal nedsættes en informationsteknologisk samarbejdsudvalg og tager betænkningen til efterretning.

Peter Grønvold Samuelsen, Landstyremedlem, Siumut:

Der er ingen uenighed, og derfor tager jeg partiernes ordførerindlæg til efterretning, ligesom jeg i min besvarelse henviser til det svar, som jeg er kommet til udvalgets betænkning.

Til de enkelte partiordførere, vil jeg gerne knytte et par kommentarer og nogle uddybninger.

Først til Akulliit Partiiat's ordfører skal jeg nævne, at selvfølgelig er det rigtigt, at man ...har haft unødig tvistighed og da skal jeg sige, at det har ikke været tilfældet idet vi i Landsstyret har et ansvar overfor landstinget.

Idet der skal bygges 7 landingsbaner i det kommende syv år, som har over en milliard kroner i værdi. Og vi skal sikre, at de midler der er afsat til det, bliver brugt til formålet. Og det indeholder så også, hvilke aftaler der bliver indgået med de forskellige entreprenører.

Det gælder også det helt faste rammer omkring de aftaler der er indgået omkring priserne omkring disse. Og fra arbejdsgivernes side efterlyser man også, at man har gode priser omkring disse. Men som bevillingshaver må vi også sikre os, bevillingshaverne, det er jo Landstinget, det er udfra deres fastlagte rammer vi skal arbejde.

Og det har vi prøvet på at sikre os. Og det er også derfor at arbejdsgiverne og vores også har indgået en aftale med arbejdsgiverne.

Derefter, så vil trafikudvalget og Teknisk Udvalg blive informeret om det foregående arbejde.

Med hensyn til udviklingen af kommunikationsmidler i tyndtbefolkede områder, for nogen år siden, da teknologien var af ældre teknologi, så var det meget dyrt med den telekommunikation, men med den udvikling der er, og de nye muligheder den nye teknologi indebærer, betyder at vi, med det samme penge, kan få bygget meget mere.

Derfor er det kun et spørgsmål om tid, om hvornår vi kan udbygge hele telekommunikationen til at omfatte hele Grønland.

Når vi ser på fåreholderne, så er det meget dårlige kommunikationsforhold de har, og til det skal jeg knytte følgende bemærkninger:

Ved Tele's anlægsopgaver er man vågen overfor dette, idet man skal rette op på dette problem. Men i Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik Kommune er der 55 fåreholdere, og i disse steder kan man lytte til KNR's radioudsendelser, og en del af dem kan godt modtage FM-udsendelserne. Og halvdelen af fåreholderstederne, ca. 50%, kan godt modtage KNR TV's udsendelser.

Ca. 75% af fåreholderstationerne har VHF Telekommunikation, og i Igaliko kan man bruge den almindelige telefon, ligesom man i Qassiarsuk har mulighed for at bruge mobiltelefoner med en forbindelse over Narsarsuaq.

Der er stadigvæk bygder som stadigvæk skal udbygges. Og det gælder også Tele's udbygning og det kan ses i det omtalte materiale, der er uddelt til landstingsmedlemmerne.

Med hensyn til Amutsiviit, så havde landstinget sidste år under efterårssamlingen, også mødet her i maj også her under efterårsmødet, er der kommet en masse bemærkninger om Amutsiviit.

Der skal jeg nævne at man til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget, og ... samråd med disse udvalg, har debatteret eller giver informationer om Amutsiviit's initiativer og økonomi.

Amutsiviit's økonomiske situation bliver styret på en forsvarlig måde. Og det initiativer der pågår fra 1995 - 1999 og nye produkter og en stor rationalisering. Disse ting er nøje beskrevet i det arbejdspapir, der er omdelt til tingets medlemmer.

Inuit Ataqatigiit's ordfører Kuupik Kleist, var inde på, at bygdekommunikationen kan afprøves med en bestemt bygd. Det er en interessant tanke, som vil blive omhandlet ved Landsstyrets kommende IT-gruppe.

Den vil blive vurderet nøje, og jeg skal også henvise til landsstyreformandens åbningstale, og de bemærkninger han kom med, og så de ting vi har været inde på, under vores infrastrukturdebat og henviser til vores bemærkninger der.

Idet forsøgsordninger og videreudbygning, indholdet om disse ting vil betyde, at vi har nogen forsøgsordninger, før vi kommer med en helhedsløsning.

Og jeg mener, at det er en meget interessant tanke Inuit Ataqatigiit har fremkommet med. Hvilket jeg tager til efterretning.

Dermed er jeg kommet med bemærkninger til de enkelte ordførere, og jeg takker også for disse bemærkninger og takker også for udvalgets gode arbejde.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Som forslagsstiller på Inuit Ataqatigiit's vegne, er jeg glad for at blive hilst velkommen fra samtlige partier. Hidtil har Tele Greenland A/S i sine planer for udbygning af telekommunikationsanlæggene til bygderne ikke vedtaget projekter der tilgodeser fåreholderstederne.

Den fremlagte betænkning ved landstingets Tekniske Udvalg, opfordrer til, at også fåreholderne ... bliver indpasset i den almindelige anlægsplan for telekommunikation. Det er et skridt i den rigtige retning.

Den mulige etablering af en ny repeaterstation på Illerfissalik, som erstatning for repeaterstationerne ved Igaliko og Naajat, vil umiddelbart ikke have større dækning til følge. Det er dog mit håb, at denne diskussion vil lette Tele og driftsomkostninger så meget, at der i den nærmeste fremtid være økonomisk muligt at indsætte de nedlagte repeaterstationer på hhv. Eqaluit Qaqqaat og i Qallimiut og Qorlortorssuaq.

Ved en sådan disposition vil der være mulighed at give over 10 fåreholdersteder; med sammenlagt ca. 20 husstande direkte TV-forbindelse, bedre radiolytteforhold med mulighed for telefonforbindelse.

Herudover vil dette endvidere afhjælpe Ammassivik TV's forbindelse væsentligt.

Jeg vil opfordre til, at disse aspekter tages med i det videre arbejde.

Mikael Petersen, Siumut:

Først siger jeg tak til Landsstyrets svar på udvalgets betænkning. Idet udvalgets krav og indstillinger klart bliver imødekommet.

Ikke mindst med hensyn til etableringen af landingsbanerne, også ønsket om at Landstingets Tekniske Udvalg skal orienteres.

Dette ønske bliver imødekommet, det er jeg meget taknemmelig for, sådan at de store anlægsarbejder der pågår, som også ville få indflydelse på den tekniske udvikling, og der takker jeg for at Landstingets udvalg får mulighed for at kunne følge med i arbejdet.

Det, vi ikke har taget med i vores udvalgsarbejde, nemlig INUTEK's arbejde som foregår, og den støtte som Landsstyret giver til INUTEK's arbejde, det er vi også glade for. Jeg mener også, at man under henvisning til den tekniske arbejde, så er vi politikkere kun fulgt ganske lidt med, men med de nye tider, der er på vej ind, især indenfor den tekniske udvikling, også inden for telekommunikation, det ligesom har rystet os, idet vi nu erfarer, hvor stor en betydning den tekniske udvikling har for et samfund, men os der lever i de aktiske egne, og den aktiske teknologi, hvis teknikken kan bruges i arktis, så kan det også udnyttes på en meget bedre måde, rundt omkring i verden, ved ved vi , og derfor vi inden for Inutek's arbejde også vil være... bliver vi nødt til at skele til det arbejde som Inutek udfører, og ikke mindst inden for jernindustrien og inden for telekommunikationen, lufttrafikken, brugen af fly, og en bedre udnyttelse af disse ting, det er jo af stor interesse i verdenssamfundet. Derfor ud fra det, jeg har bemærket, så er jeg glad for at man gerne vil være mere vågen over for den tekniske udvikling. Men jeg har bemærket at samtlige partier er enige i Udvalgets betænkning, og det takker jeg for.

Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg takker for Landsstyremedlemmet for Teknik's besvarelse. Vi skal bemærke, at efter vores mening i Inuit Ataqatigiit, så er det Landstingets opgave inddirekte arbejde, men at være på forkant med den tekniske udvikling, og det er politikkernes opgave, at følge med i brugen af de teknologiske udstyr fremover.

I forbindelse med det samfundsøkonomiske arbejde er de teknologiske udstyr af stor betydning og hvis vi udnytter det i højere grad, vil det også have en gavnlig virkning for hele samfundet. Derfor, hvis der kan etableres en forsøgsordning i een bygd eller flere bygder, vil det vise hvor stor gavn dette teknoligi er, for bygdebeboerne i den forsøgsperiode.

I Fjaltring i Vestjylland har man udført lignende forsøg, hvor en landsby fik muligheden for at blive udstyret med samtlige teknologiske udstyr, selv om det er landmænd, så har det vist sig, at det på mange områder har haft ganv af dette teknologiske udstyr, og føler at de følger mere med i det der sker rundt omkring. Derfor er jeg glad for, at vores forslag blev hilst velkommen, og vi glæder os til, at den første forsøgsordning bliver startet.

Knud Sørensen, mødeleder:

Således er behandlingen af punkt 31, betænkning afgivet af Teknisk Udvalg, færdigbehandlet.