|
Dagsordenens punkt 28-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Finn Karlsen, Trafiksudvalgets Formand, Atassut:
Først skal jeg sige, at betænkningen afgivet af Trafikudvalget drejer sig om fire emner. Det første, det er færdsel af snescootere og det andet, det er udvalgets indstillinger om helikopetertrafikken og det er noget, man har behandlet i udvalgsmødet den 4. og 9. oktober, og jeg må nok også lige nævne forslagsoverskrifterne.
For det første har Maliinannguaq Mølgaard fremsat forslag om nummerering af snescootere, men jeg har selvfølgelig ikke alle forslag, da jeg ellers har regnet med, at forslagsstillerne vil være de første til at fremlægge. Maliinannguaqs andet forslag om en undersøgelse af påvirkningen af miljøet og naturen ved brug af snescootere behandles ikke i udvalget . For detandet har Jakob Sivertsen stillet forslag om en debat af brugen af snescootere og om, at det bliver forbudt at bruge snescootere til persontrafik.
Hans Enoksen har stillet forslag om, at det skal være forbudt at bruge snescootere i hundedistrikterne med transport af passagere og turister. For det fjerde har Ruth Heilmann foreslået trafikforbindelser til og fra Maniitsoq. Jeg skal først lige udtale, at betænkning afgivet af Trafikudvalget allerede er uddelt til Landstingsmedlemmerne. Den er et omfattende og lang, derfor vil jeg ikke fremføre det hele men kun det vigtigste.
Først omkring emnet færdsel med snescootere, har udvalget følgende bemærkninger: Med indførelsen af den nye færdselslov for Grønland, der trådte i kraft den 1. oktober 1992, blev der givet mulighed for at regulere snescooterfærdslen. En snescooter er ifølge færdselslovens definition et motordrevet køretøj, og omfattes derfor af loven. D.v.s. at bl.a. ' 9 om sprituskørsel og promillekørsel og ' 37, der påbyder føreren at afpasse kørslen, så den ikke unødigt forstyrrer andre, det gælder også snescootere. D.v.s. man allerede nu kan gribe ind overfor disse overtrædelser, men der er en væsentlig begrænsning, idet færdselsloven alene gælder der, hvor der er almindelig trafik og d.v.s. ikke i hvad, man kan kalde det åbne land.
Registreringspligt er uden betydning for, om færdselsloven gælder for det pågældende køretøj.
Efter udvalgets mening rammer Jakob Sivertsen imidlertid et centralt punkt med forespørgslen om nummerplader og registrering. Altså selve den manglende registrering af snescootere, er et spørgsmål, som udvalget finder relevant at debattere. Kompetancen til fastsættelse og ændring af bestemmelser i færdselslov for Grønland ligger hos rigsmyndighederne, nærmere betegnet Trafikministeriet.
Spørgsmålet om registrering har tidligere været oppe til overvejelser bl.a. i Politimesterembedet. En henvendelse til Politimesteren i Grønland viser, at spørgsmålet om at udnytte den hjemmel, der findes i færdselsloven til at registrere snescootere, har været drøftet med Trafikministeriet.
Registrering er en forudsætning for den praktiske regulering, der foretages af motordrevne køretøjer.
Ved indførelse af begrænsning af afgifter rammer man både private og erhvervsmæssige anvendelse, det er udvalget opmærksom på, at der er indkommet et forslag om afgift af snescootere. Spørgsmålet henhører under Skatteudvalget.
Til forslaget om forbudet mod anvendelse til persontransport, skal udvalget bemærke, at det er udvalgets mening, at det principielt må være op til den enkelte virksomhed eller privatperson, at vælge transportmiddel, udfra opgavens beskaffenhed.
Med hensyn til turistbranchens anvendelse af snescootere er der selv indenfor turismeområdet modsatrettede hensyn. Natur- og miljøhensyn indgår her sammen med hensynet til varierede aktiviteter.
Hos Greenland Tourism A/S er hundeslædeture af kortere eller længere varighed et særdeles vigtigt tilbud til turisterne. Snescootertransport indgår på linie hermed i de distrikter, hvor begge tilbud er mulige. Eksempelvis havde man i Ilulissat i foråret afviklet ca. 175 snescooterture og 550 hundeslædeture. Ifølge oplysninger fra Greenland Tourism A/S opfatter turisterne de to tureformer som supplementer til hinanden. Ingen køber en snescootertur på bekostning af hundeslædeturen, tværtimod køber mange begge dele. Det er udvalgets opfattelse, at et væsentligt synspunkt i debatten om begrænsning af snescootertrafikken skal findes i risikoen for skader på følsomme eller fredede naturområder.
Udvalget finder her anledning til, at henvise til den foreslåede ændring af miljøforordningen, hvorved der agtes indført hjemmel til at regulere snescootertrafikken udfra miljøhensyn. Udvalget konkluderer følgende:
Reelt findes der allerede formel adgang til at gribe ind overfor eksempelvis hensynsløs kørsel på steder, hvor det typisk vil være generende for andre borgere. Hensyn til følsomme områders beskyttelse varetages på grundlag af regler om miljøbeskyttelse.
Her er registreringen ikke af selvstændig betydning, alligevel indstiller udvalget i sin betænkning, at rigsmyndighederne kontaktes med henblik på, at få klarlagt den praktiske mulighed for at indføre registrering af snescootere.
Formålet med eventuel indførelse af registrering skal efter et flertal i udvalgets opfattelse ikke ses i afgiftsmuligheden.
Inuit Ataqatigiits repræsentant har som mindretal i udvalget ikke tilsluttet sig udtalelsen om afgiftsspørgsmål.
Udvalget opfordrer endvidere til, at man indenfor turistbranchen tilstræber, at anlægget fysisk adskilte ruter for henholdsvis hundeslæde og snescootere. At man iøvrigt søger lokalt opståede problemer løst ved forhandling mellem slædeforeninger, turistforeninger og snescooterklubber samt kommunalbestyrelsen.
At kommunerne i hundedistrikterne udarbejder ensartede regelsæt, vil vi også endelig indstille. Og endelig udtaler udvalget, at en væsentlig del af problemerne må formodes at kunne løses, såfremt der indføres hjemmel i miljøforordningen. At anvendelse af snescootere ikke bør ske under jagt, at snescootere fortsat må ses som et reelt alternativ som transportmiddel og et vigtigt aktiv i redningsaktioner med videre.
Og nu er jeg altså nået til anden del af udvalgets betænkning vedrørende trafikforbindelser til og fra Maniitsoq. Landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag rummer to emner, som udvalget har valgt at behandle hver for sig.
For det første kystpassagerskibene. Landstingsmedlemmet har ret i, at kystpassagerskibene har en liggetid på en halv til en hel time, årsagerne hertil skal efter udvalgets mening findes dels i ønsket om, at anløbe havnene hyppigt, dels i forskellige udgiftsmæssige forhold. Der bestilles havnetid i Royal Arctic Line A/S, således at der er bemanding, når skibet anløber havnen. Endvidere betaler KNI Pilersuisoq A/S en ekspeditionsafgift, som afhænger dels af, hvornår på dagen skibet anløber og dels hvor lang liggetid skibet har i havnnen.
Det er således også et spørgsmål om økonomisk prioritering og KNI Pilersuisoq har valgt, at have en kortere liggetid istedet for at hæve priserne. Besejlingshyppigheden af Maniitsoq er høj, byen har i højsæsonen 3 ugentlige anløb af passagerskibe for henholdsvis nord og sydgående, og i lavsæsonen 2 ugentlige anløb.
Udvalget konkluderer i sin betænkning, at der for så vidt angår kystpassagertrafikken bliver svært at ændre i fartplanen til og fra Maniitsoq. Udvalget finder det ikke ønskeligt, at pålægge KNI Pilersuisoq A/S yderligere udgifter. Derfor opfordrer udvalget til, at KNI Pilersuisoq A/S til i udarbejdelsen af nye fartplaner undgår natlige og meget tidlige anløb. At selskabet er opmærksom på høringen af de regionale trafikudvalg eller enkelte berørte kommuner, før nye beslutninger om fartplaner træffes.
Og nu vedrørende helikoptertrafikken. Ruth Heilmann foreslår, prisnedsættelse på ruten Nuuk-Kangerlussuaq-Maniitsoq, så det kommer til at koste det samme som den direkte rute mellem Maniitsoq og Nuuk, hvis dette ikke er muligt, at der så oprettes mindst 3 ugentlige forbindelser mellem Maniitsoq og Nuuk.
Som overordnet princip ved godkendelse af fartplaner gælder, at Grønlandsfly A/S er forpligtet til at betjene samtlige ruter med minimum een ugentlig frekvens. Begrundelsen for at der alene er een ugentlig flyvning på den direkte rute mellem Maniitsoq og Nuuk er primært et spørgsmål om helikopter kapacitet. Helikopter en, der betjener Maniitsoq, betjener også strækningen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.
Med den nuværende fartplan samt charterflyvning, er Grønlandsflys helikopter i Kangerlussuaq om vinteren fuldt beskæftiget og der er således ikke mulighed for yderligere flyvninger til og fra Maniitsoq. Begrundelsen for, at prisen på ruten mellem Maniitsoq og Nuuk via Kangerlussuaq er dyrere end for den direkte rute mellem Maniitsoq og Nuuk, er, at det ikke skal være muligt at flyve en længere strækning for en lavere pris, og derfor må man opretholde denne forskel mellem omvejsruten og den direkte rute. Der sker en overførsel fra det overskudsgivende fastvingede ruter til de svagt trafikerede helikopter ruter samt et generelt prisdæmpende tilskud til et samlet trafiksystem.
Udvalget konkluderer følgende: Udvalget finder, at der er behov for bedre koordination af fly- og skibstrafikken, specielt vedrørende ankomsttidspunkter. Der skal sikres en kontinuerlig befordring af hensyn til passagererne, således at der ikke opstår tidspunkter, hvor man må vente længe på videre befordring, uanset af hvilken slags.
Udvalget finder dette spørgsmål meget centralt og planlægger at mødes med de forskellige trafikoperatører under indeværende samling bl.a. for at klarlægge problemstillingen om koordinering af trafikforholdene. På dette møde, vil udvalget endvidere søge at drøfte konkrete emner såsom fartplanernes tilrettelæggelse, sikkerhedsforhold på mindre og ældre passagerskibe samt anlæg af ventesale på havnene.
Udvalget finder det generelt vigtigt at være med i diskussionen og tilrettelæggelsen af fremtidens passager- og trafikforhold, og ønsker derfor selv at spille en aktiv rolle ved denne process. Og således har jeg fremført udvalgets betænkning i forkortet udgave.
Udvalgsmedlemmerne er: Finn Karlsen, Naimangitsoq Petersen, Agnethe Davidsen og Anders Andreassen fra Siumut. Men da Anders Andreassen ikke kan deltage her, så har Lars Karl Jensen, hans suppleant erstattet ham i udvalgsmødet og Josef Motzfeldt også udvalgsmedlem, og i det andet møde har Maliinannguaq Markussen suppleret ham.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Trafik:
Landstingets Trafikudvalgs betænkning indeholder en grundig behandling af de fire forslag fra Landstingsmedlemmerne. Færdsel med snescootere er et emne, der optager mange, også Tingets medlemmer. Debatten kan nemt blive følelsesladet, derfor er jeg glad for, at udvalget med sin betænkning bidrager til en saglig debat.
To af de stillede forslag berører direkte mit landsstyreområde på to felter. Udover trafikspørgsmålet berøres også turismen, idet der foreslås et forbud mod brugen af snescootere til turistkørsel. Jeg er glad for, at udvalget stiller sig betænkelig overfor dette forslag. Det er landsstyrets overordnede politik, at turistbranchen skal sikres liberale vilkår, dog på en sådan måde, at der tages hensyn til miljø- og fangerinteresser.
Som udvalget ganske rigtigt påpeger, er der andre måder at løse problemer end igennem forbud. Man vil kunne nå langt gennem forhandling og gensidig hensyn til hinanden. Også indenfor turismen er det vigtigt, at vi kan arbejde sammen lokalt, for i fællesskab at kunne nå vores mål nemlig, at fremme turismen. Rent praktisk finder landsstyret, at tanken om at anlægge adskilte ruter for hunde og snescootere er en glimrende ide. En ide som også falder sammen med Greenland Tourism A/S's interesser. Skal turismen udbygges til et væsentligt erhverv, så kræver det befolkningens forståelse og deltagelse, derfor må udviklingen ikke ske på bekostning af befolkningens andre interesser.
Landsstyret finder det væsentligt, at der ikke sker skader på fangstdyrs bestandene og dermed på de fangere, der lever af dem. Som Trafikudvalget ganske rigtigt påpeger, fremsættes der under denne samling et forslag om ændring af miljøforordningen, så der skabes hjemmel til at udstede bekendtgørelser til at regulere snescooterkørsel, det vil givetvis løse en del af de problemer, der er forbundet med snescootertrafikken i det åbne land.
Jeg har noteret mig Trafikudvalgets indstilling om, at der tages kontakt til det danske Trafikministerium for at få undersøgt muligheden for at indføre registrering af snescootere.
Landstingsmedlem Ruth Heilmann ønsker en forbedring af Maniitsoqs trafikforbindelser. Som det fremgår af Trafikudvalgets behandling, er det noget af en balancegang, når der skal skrives ønskeseddel. Det er landsstyrets trafikpolitik, at landskassens betalinger til trafiksystemet skal anvendes bedst muligt, så vi undgår at opretholde en uønsket overkapacitet. Der er allerede taget skridt til, at tilpasse skibstrafikken til efterspørgslen. Siden 1993 har den kystlange trafik været betjent med kun 2 skibe, og med et ekstra skib i sommerperioden. For 1995 arbejder KNI med yderligere tilpasning af skibsfarten.
Med anlæggelse af de nye regionale lufthavne og overgang til fastvingede fly på de større ruter, så er det nødvendigt at gå et skridt videre, hvis vi skal have fuldt udbytte af den store investering. Trafikudvalget finder, at der er et større behov for samordning mellem fly og skibstrafik. I praksis vil et samspil mellem selskaberne indbyrdes og mellem selskaberne og de kommunale trafikudvalg kunne hjælpe med til at opfylde mange af parternes ønsker. Afslutningsvis skal jeg udtrykke landsstyrets ønske om, at Trafikudvalget fortsat spiller en aktiv rolle i tilrettelæggelsen af fremtidens passagertrafik. Det er en fælles opgave, at få skabt et fleksibelt og effektivt trafiksystem, der kan opfylde befolkningens krav.
Selvom det ikke fremgår af mit forelæggelsesnotat, så vil jeg tilføje, at landsstyret under sit møde har taget beslutning til, at man i forbindelse med forslaget om ny miljølovgivning, som skal behandles, at vi ikke skal fremlægge lovforslaget på indeværende samling. Indenfor er der regler indenfor en masse forordninger og en masse bestemmelser for snescootertrafikken og derfor ønsker landsstyret, at man inddrager de forskellige landsstyreområder, og således får et bedre produkt, og dermed også undgår en masse forskellige bestemmelser, sådan som det er i dag. Snescootertrafikken kan således koordineres på en bedre måde. Også de bemærkninger, som Trafikudvalget har fremsat, vil tages med og derfor vil landsstyret fremkomme med en indstilling om, hvordan snescootertrafikken skal se ud i fremtidens Grønland.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut:
Eftersom vi generelt er tilfredse med de klare oplysninger, lige så klart tilkendegivelser som er indeholdt i betænkningen, skal vi uden at dykke ned i forskellige detaljer begrænse os til følgende bemærkninger: det er sikkert ikke et særsyn, at ens egen by får flyforbindelse samtidig med, at der anløber et kystpassagerskib. Selvom denne omstændighed kan være kærkommen set fra en rejsendes synspunkt, skal vi give udtryk for ønske om, at ankomstdag og afgangsdage lægges mere spredt og afpasses til hinanden. Indimellem sker det også, at et kystpassagerskib bliver forsinket i forhold til det annonceret ankomststidspunkt p.g.a. vejrligt eller andre årsager. Det er et rimeligt forlangende, at sådanne forsinkelser meddeles i god tid.
Vedrørende helikopter trafikken foreslår Landstingsmedlem Ruth Heilmann, at der sker prisnedsættelse, når det gælder ruten Maniitsoq - Kangerlussuaq - Nuuk, således at billetprisen bliver det samme som den direkte rute mellem Maniitsoq og Nuuk.
Vi er vidende om, at der lignende arrangementer på en af ruterne på kysten. Begrundelsen herfor er imidlertid, at den direkte helikopterforbindelse er nedlagt. Derfor er vi fra Siumut enige i i udvalget, at landstingsmedlem Ruth Heilmann's forslag ikke kan imødekommes omkring prisnedsættelse, sålænge den direkte rute mellem Maniitsoq og Nuuk opretholdes. Vi skal hermed opfordre de myndigheder der sidder med ansvaret for persontrafikken, nemlig KNI og Grønlandsfly, til en bedre koordinering af persontrafikken.
Vedrørende snescootere er vi fra Siumut-partiet opmærksomme på de forskellige synspunktere som gøres gældende blandt brugere som ikke-brugere af køretøjet.
Anvendelsen af køretøjet kan deles op i tre dele, nemlig anvendelse i forbindelse med erhvervudøvelser, i forbindelse med med sikkerhedsberedskab samt transport i fritidsøjemed og der noget der tyder på, at køretøjet efterhånden betragtes som en u-undværlig del af vores daglige tilværelse.
Snescooteren kan ikke undværes hos fåreavlere og rensdyravlere i forbindelse med deres erhvervsudøvelse og som transportmiddel til transport af daglige fornødenheder.
Anvendelse af snescootere i hundeslædedistrikterne med henblik på turisttransport samt transport af fangsten fra fiskepladsen til fabrikken har vi fra Siumut ingen indvendinger imod.
Brug af snescootere i forbindelse med fangst til lands og på havisen, er imidlertid forstyrrende såvel for fangere som fangstdyr. Derfor skal vi opfordre til, at der udarbejdes smidigere regler vedrørende snescootere.
Vi skal også opfordre Politimesterembedet til at virke for, at der så hurtigt som muligt åbnes mulighed for registrering af snescootere, gennem de nødvendige lovændringer.
Endelig skal vi opfordre til, at relevante udvalg behandler spørgsmålet omkring afgiftbelægning af snescootere, og fremkomme med forslag til løsning af dette spørgsmål.
Det er vores opfattelse, at afgift på snescootere vil kunne indføres på linie med andre motorkøretøjere, når registreringssystemet er i orden.
Med disse bemærkninger udtaler vi Siumuts opbakning bag trafikudvalgets betænkning.
Naimangitsoq Petersen, ordfører for Atassut:
Vi har i Atassut drøftet forskellige de anvendelser af snescooterne her i Grønland, bl.a. i erhvervene.
De medlemmer, der har stillet forslag vedrørende snescootere, har udgangspunkt i forholdene i deres hjemkommuner.
Når vi dag tager nye faciliteter i anvendelse, får vi først og fremmest problemer i forbindelse med landets følsomhed over for forandringer, og brugernes tilvending til de nye faciliteter.
På baggrund af disse forhold bliver vi nødt at afstikke retningslinier og regler vedrørende disse.
I Atassut er vi vidende om, at der er udfærdiget vedtægter vedrørende snescootere, og dette har også været nødvendigt. Selv om de forskellige vedtægter er ganske udmærket, finder vi i Atassut dog det meget vigtigt, at bestemmelerne i alle kommunerne bør være affattet ensartet.
Endvidere er vi vidende om, at snescooterne i flere af kommunerne har en betydelig erhvervmæssig værdi. Derfor vil vi i Atassut være åbne over for regler der bliver affattet tilpasset erhvervenes krav. Vi skal herunder henvise til politivedtægternes regler om ro og orden inden for byerne samt de fastsatte hastighedgrænser.
Vi vil i Atassut medvirke til, at der i forbindelse med turismen udfærdiges velgennemtænkte regler, der forebygger at færdsel ikke bliver til gene for andre.
Derfor er det blevet nødvendigt, at Trafikudvalget tager stilling til om registrering af snescooterne skal gennemføres. Vi er i Atassut tilfredse med, og er enige i, at snescooterne bliver nummerregistrerede. Endvidere er vi i Atassut enige med skatteudvalget i, at det 9i dag endnu ikke er nødvendig med fastsættelse af indførsels- eller en årlig afgift for snescooterne, da man først bør have afklaret resutatet af de igangværende tiltag.
Vi støtter Trafikudvalgets stillingtagen til landstingsmedlem Ruth Heilmann's forslag vedrørende trafikken til og fra Maniitsoq.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Færdsel samt anvendelse af snescootere er i gennem de senere år øget kraftigt, hvilket fortsat er gældende.
Som en konsekvens af denne udvikling, ser vi samtidig at debattens vedrørende brugen af disse også er blevet mere livlig, specielt i hundeslædedistrikterne.
Til trods for, at det står åben for kommunerne, at lave deres egne kommunalevedtægter omkring brugen af snescootere, så er det forhold at så mange medlemmer har stillet forslag til emnet, et tydeligt tegn på, at det er nødvendigt med initiativer på området.
Skal vi bruge snescootere i turismeerhvervet i hundeslædedistrikterne? Hvilken indvirkning har brugen af disse på såvel natur som på dyr? Hvis vi gør dem indregistreringspligtige, skal vi da så også afgiftbelægge dem? Hvad skal vi konkret gøre, for at beskytte vores kulturværdier? I henhold til hvad betænkningen fra Trafikudvalget siger, så er der i den nuværende færdselslov, allerede fastsat bestemmelser om, at det ikke er tilladt at køre i bymæssig bebyggelse i alkohol-påvirket tilstand med snescootere, hvilket imidlertid ikke er gældende, når man er uden for bygrænsen. Det vil ergo betyde, at det er tilladt uden for byzonen, at køre alkoholpåvirket rund, uden man dog af den grund bliver tiltalt. Og det var den redegørelse vi fik fra betænkningen.
Når det nu een gang er sådan, at folk kan køres ned, at der sker ulykker alligevel, hvorfor skal loven så ikke gælde for oplandet uden for byzonen, eftersom, at det er en kendt sag, at færdsel med snescootere er øget kraftigt i oplandet samt på isen, og herudover til forskel fra biler, også har en længere rækkevidde.
Med den hast brugen af snescootere er i vækst, og disse kan færdes i områder, hvor man normalt ikke færdes, hvor man sågar kan møde folk, der ligeledes bruger dem i jagtøjemed, og ligeledes er disse køretøjer i alt for hurtig fart i byerne, så er det til tider svært, at forfølge disse kørere og lave en efterforskning med en løbende kontrol. Derfor er det nødvendigt, at disse som biler, får nummerplader, hvilket IA hilser med tilfredshed, at udvalget støtter.
Derfor er det også ønskeligt, i den forbindelse, at landsstyret snarest tager en kontakt til Politimesterembedet for at fremskynde en emplementering af dette behov.
Med hensyn til muligheden for at vi fra IA med vores mindretalsudtalelse, ikke helt vil gå væk fra muligheden med afgiftbelægge snescootere, så skal dette forhold specielt ses i lyset af det hensyn, vi mener, der bør tages i forhold til hundeslædedistrikterne.
Som bekendt, så ved vi jo, at der ikke er hjemmel til at indføre ikke-grønlandske hunde til hundeslædedistrikterne, på nær politiets egne hunde. Vi ved også at de grønlandske hunde, og fangst med hundeslæder, på visse lokaliteter, allerede er i fare, ligesom at fangstdyrene samt den omgivende natur er udsat for en påvirkning. I samtlige tilfælde er det netop den øgede brug af snescootere der eksponent for denne fare.
For at slædekørsel, som et kulturtræk hos os, ikke skal forsvinde helt, et det derfor nødvendigt med initiativer på området. Det er jo således, at snescooteren i forhold til hundeslæden, er et nemt transportmiddel, som for folk med trang til nemme løsninger udgør en fristelse.
Inuit Ataqtigiit mener imidlertid ikke, at vi blot ved at søge de nemmeste løsninger, udsætter et så vigtigt kulturtræk, som hundeslæden, for unødig fare, da vi jo også ved, at snescooteren altid kan gå i stå i oplandet, som på isen, mens hundeslæden altid vil kunne køre.
Ved blot at kaste et blik på vores stammefrænder mod vest, så vil vi allerede i dag kunne se, hvilke ofre de har måtte afgive, til fordel for øget brug af snescootere. Vi hører sågar om at nogle af dem, først skal køre 100 kilometer for at komme til deres jagtmarker, hvilket ikke kan være eftertragtelsesværdigt.
Narhvaler og hvidfisk, sælbestanden, rensdyrene samt moskusokserne er vores vigtigste spise, og for at kunne opretholde disse naturens skatkammer af grønlandsk proviant, er det nødvendigt med beskyttelsesforanstaltninger, før det er for sent.
Netop derfor må vi se på andre muligheder for en regulering, såfremt der fortsat vil være modstand mod eventuel afgiftbelægning.
I denne forbindelse er det nødvendigt, at vi tager en debat om ensartede regler og normer, der specielt bør gælde for hundeslædedistrikterne.
I udvalget blev der opnået enighed om, at anvendelse af snescootere ikke bør ske under jagt.
Med hensyn hertil skal vi derfor spørge om, hvad der forståes ved den passus om, at de ikke må anvendes til jagtformål, eftersom vi udmærket ved, at snescootere visse steder bruges i forbindelse med godkendt transport af fisk. Hvordan skal man så forholde sig i de tilfælde, hvor snescooteren bruges til sælfangst med garn fra is, og transport heraf? Er dette at betragte som jagt, eller er der tale om ren og skær transport? Det er vedrørende nogle af disse forhold, hvor der bør fastsættes klare regler.
For så vidt angår turismeerhvervet og disses muligheder for markedsføring, så nævnes det, at Greenland Tourism A/S finder det ønskeligt, at der eksisterer mulighed for både at kunne tilbyde hundeslæden såvel som snescooteren til turisterne. Det er naturligvis forståeligt, at det er nødvendigt med optimale muligheder. Ikke desto mindre finder vi det oplagt, at man så også spørger om, hvad det egentligt er, turisterne primært kommer for at se og opleve. Er det hundeslæden eller snescooteren?
Hvor der er sne, er der ligeledes mulighed for at støde på en snescooter. Dette er ikke tilfældet, for så vidt angår hundeslæden. På den baggrund skal IA derfor foreslå, at turister der ønsker at besøge hundeslædedistrikterne får helt eksakte spørgeskemaer at udfylde, om hvad de primært foretrækker: snescooterturen for sig, hundeslæden for sig eller en kombination af begge oplevelser.
Dette er ønskeligt at belyse, fordi det af og til kommer frem, at nogle af turisterne alligevel bliver væk, når de hører, at der også kører snescootere. I denne forbindelse er det også vigtigt at have øje for fangernes muligheder, eftersom at vi ved, at fangernes kår i dagens Grønland ikke altid ligefrem er nemme, specielt fordi at fangererhvervet alene sætter deres lid til sælskindsindhandling. Hvis vi også skal tage hensyn til deres fangstgrundlag og ikke jage byttet væk, samtidig med at vi ikke skal udelukke dem fra turistindtjeningen, så er det absolut nødvendigt, at vi specielt er opmærksomme på dem også.
Snescooteren er naturligvis ikke bare et onde. Den har også gode anvendelsesmuligheder, som bliver udnyttet specielt på fåreholderstederne i Sydgrønland og visse egne egne af Grønland, hvor snescooteren bruges som et decideret transportmiddel af fisk. Den er derudover fortrinlig som befordringsmiddel i forbindelse med redningsaktioner.
Når dette er sagt, så skal vi heller ikke være blinde for, at inden de seneste år er det blevet sådan, at bølgerne kan gå højt, og at der opstår meget hæftigt og modsatrettede diskussioner til forsvar for det ene eller det andet, hvor befolkningen deler sig i to lejre med hver deres meget bestandte meninger.
Snescootertilhængerne siger, at brugen af disse ikke er.til fare for fangstdyrene, mens fangerne siger det modsatte.
Til denne samling har jeg selv fremsat forslag om, at der bør foretages nærmere undersøgelser af snescooternes indvirkning på naturen og dyrelivet. Hvilken indvirkning har brugen af disse snescootere på fangstdyrene på isen, på narhval- og hvidfiskbestanden og disses trækruter, samt på sæler? Hvilken indvirkning har den på rensdyr- og moskusoksebestanden? Hvilke konsekvenser har olieudslippene på naturen og på øvrige lokaliteter? Før det er alt for sent, er det nødvendigt med en grundig og indiskutabel undersøgelse set i lyset af en større anvendelse og brug af snescootere.
Med disse bemærkninger til de forskellige dele der nævnes i betænkningen, og at vi fra IA håber på, at vores forslag hilses med tilfredshed, skal vi til slut anbefale, at sagen ligeledes overdrages til Miljøudvalgets behandling.
For så vidt angår udvalgets betænkning omkring trafikforbindelser til og fra Maniitsoq, tager vi udvalgets anbefalinger til efterretning.
Knud Sørensen, mødeleder:
Jeg skal lige minde om, at vi i forbindelse med denne sag, og færdigbehandlingen af dette punkt, skal have en afstemning, og derfor ønskes det, at medlemmerne sidder på deres pladser.
Karl Lyberth, ordfører for Akullitt Partiiat:
Lige siden snescooterne blev indført her i landet, har det afstedkommet delte meninger. Nogle kræver et totalt forbud mod indførsel, andre kræver det indenfor deres kommune, og andre igen ser på snescooterens anvendelsesmuligheder.
Akulliit Partiiat mener, at det bedste ville være at se på snescooterens anvendelsesmuligheder i dagligdagen i stedet for at betragte den som en forlystelsesmaskine.
Snescooteren er allerede indført her i landet, og da det er svært at forestille sig et forbud nogensinde, kan vi derfor lige så godt drage nytte af snescooteren indenfor de forskellige erhverv.
Vi har intet at indvende mod, at snescooteren er blevet en del af transportmulighederne indenfor turismen. Også fordi det står klart, at den stort set ikke er til gene for hundeslædekørslen.
Det er glædeligt, og kun naturligt, at snescooteren er blevet til stor gavn for fåreholderne i vinterperioden. Den er værd at satse på til at fragte fangst fra isfiskeri, da dens brug helt klart har resulteret i en øget indhandling til produktionsstederne.
Vi er enige i forslaget om et totaltforbud mod at benytte snescooterne til fangst, men vi mener endvidere, at i særlige tilfælde må der kunne gives dispensation. Som et eksempel kan nævnes moskusoksejagt i Kangerlussuaq af Maniitsoq-borgerne.
Den øvrige del af Trafikudvalgets betænkning vedrørende snescooterne tager vi til efterretning.
Vi sætter et stort spørgsmålstegn ved, at Trafikudvalget i sin betænkning angående trafikforbindelserne til og fra Maniitsoq, tilsyneladende gør sig til herre over og blander sig i planlægningen af passagertrafikken.
Vi landstingsmedlemmer, eller Landsstyret, har til opgave at beslutte og fastlægge grundlæggende retningslinier for passagertrafikken. Tjenestemændene er ansvarlige for planlægningen indenfor vore bestemmelser, og derudover skal vi politikkere undgå indblanding.
Gentagen indblanding vil kun skabe forvirring og forhindre tjenestemændene m/k's arbejdsro.
Derfor er vi stærkt i tvivl om Trafikudvalgets planer om mødeaktivitet med en række selskaber indenfor passagertrafikken, da vi opfatter dette som en unødig indblanding i tjenestemændenes udførelse af deres arbejde.
Vi har ikke andet at sige til Ruth Heilmanns forslag.
Det er heldigt, at landstingsmedlemmer fra andre byer ikke har fremlagt lignende forslag, da de, hvis disse var blevet hørt, ville have lagt passagertrafikken i Grønland i ruiner.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg mener fra Kandidatforbundet, at færdel med snescootere bør deles op i to forskellige kategorier. Den ene for hundeslædedistrikter, og den anden for ikke-hundeslædedistrikter.
Jeg er enig med Jacob Sivertsen's og Hans Enoksen's forslag om forbud imod anvendelse af snescootere ved turistvirksomhed i hundeslædedistrikter, idet jeg mener, at man ud fra kulturelle betragtninger bør beskytte og prioritere hundeslædekørsel fremfor snescooterkørsel.
Når man skal give de hjemmehørende en fortrinsret, må man stoppe anvendelsen af snescootere som turisttransportmiddel.
Det blev her i salen sagt, at der var foretaget 175 snescootertransporter i Ilullissat i turismeøjemed i løbet af foråret.
Jeg ved personligt, at alle snescootertransporterne varetages af ikke-grønlandske førere. Derfor må jeg erindre om, at hundeslædekørerforeningen "Qimussersaq" har fremsat kraftige klager overfor dette.
Jakob Sivertsen nævnte blandt andet i sit forslag, at der ikke var lovhjemmel til straf for snescooterkørsel i spirituspåvirket tilstand, og at et af problemerne var, at der ikke findes regler for begrænsning af hastighed. Man må henvise forslagsstilleren til Lov om færdsel i Grønland, idet man ifølge denne lov har mulighed for forebyggelse af nævnte problemer.
Man må erkende, at anvendelse af snescootere indebærer både gode og dårlige sider, herunder store problemer. Man må blandt andet nævne trafikulykker med døden til følge. Man kan heller ikke se igennem fingrene med, at snescootere anvendes til fangst, og jeg mener, at dette må fuldstændig ophøre.
Hvis der skal blive tale om landsdækkende regulering af snescooter færdsel, mener jeg, at man må drøfte forbud mod snescooterfærdsel i visse dele af landet og i bestemte regioner. Man må drøfte Maliinannguaq M. Mølgaards forslag om indførelse af nummerplader. Jeg mener iøvrigt, at man også må drøfte muligheden for indførsel af afgifter i forbindelse med regulering af anvendelse af snescootere.
Vi må også snakke om en regulering af snescooterens anvendelse i visse dele af landet, hvor snescooteren gør nytte, men også om at man må begrænse anvendelse af snescootere. Da jeg finder, at en afgiftsordning vil være med til at forebygge dette problem, skal dette medtages.
Jeg har svært ved at udtale mig om Ruth Heilmanns forslag, idet jeg personligt ikke har noget kendskab til forholdene i Maniitsoq, men hvis forslaget bliver vedtaget, vil det formodentlig også få virkning for forholdene på resten af kysten.
Med disse ord vil jeg tage Trafikudvalgets betænkning til efterretning, men jeg vil henstille til, at noget af indholdet også behandles i Skatteudvalget.
Ruth Heilmann, forslagstiller, Siumut:
Jeg siger tak. Først til Akulliit Partiaat skal jeg sige, at jeg ikke har i snde at ødelægge
passagertrafikken, men jeg skal til Karl Lyberth nævne, at jeg gerne ville have haft mulighed for at rette op på nogen skævheder. Det skal jeg lige belyse. Vi ved jo, at passagerskibene kun holder i 1 time i havnene, og sommetider er der kun en halv time. Hvis skibet ikke kommer meget tidligt om morgen, kommer det meget sent om aftenen.
Og når man har familie eller venner, der er på gennemrejse, og andre man gerne vil møde, så er det meget lidt tid, man har til gensyn med dem. Når man gerne vil opholde sig lidt længere tid i Maniitsoq, så er det meget svært at rejse videre igen derfra. Det skal bemærkes, at der kun er helikopterbeflyvning til Nuuk om mandagen. Om mandagene er der sejlads sydpå, og om søndagen er der sejlads nordpå. Derfor er det meget besværligt med trafikforbindelser til og fra Maniitsoq.
Såfremt man f.eks. vil opholde sig 3 dage i Maniitsoq, kan dette ikke lade sig gøre. Derfor synes jeg, at der med hensyn til både fly-og skibstrafikken, bør findes en mere smidig løsning på dette, især for så vidt angår forbindelserne til Nuuk, Ilulissat og måske også Narsarsuaq. I Qaqortoq og Narsaq har man fundet en meget mere smidig løsning. Men jeg føler også både med Paamiut og Nanortalik, idet disse byer også har det samme problem som i Maniitsoq.
Derfor vil jeg ønske, at man skal have mulighed for en mere smidig løsning på trafikproblemet, som også Landstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Foryning har nævnt. Det samme vil jeg sige til Siumut, idet de siger, at vi overfor både KNI og Grønlandsfly må kræve, at de skal samarbejde for en bedre løsning af trafikken, og at man i fremtidige ordninger bør skele lidt mere til den smidige ordning, Tinget efterlyser.
Jakob Sivertsen, forslagstiller, Atassut:
Jeg er glad for, at mit forslag om debat af brugen af snescootere i Grønland, er godt modtaget i Landstinget. Mit fremsatte forslag er omdelt, hvorfor jeg ikke skal komme nærmere ind på det, men focusere på et punkt jeg synes er rigtigt.
Vi har i Landstinget arbejdet for hårdt for, at turistantallet øges her i Grønland. Skal vi have den holdning, skal vi også prioritere vore egne transportmidler, og her tænker jeg på hundeslæden. Først i forbindelse med ulykker må vi kunne udnytte andre transportmidler. Baggrunden herfor er, at såfremt vi godkender snescootere som transport for turister, så bliver vi grønlændere igen tilskuere til det, der sker her i landet, og det har vi flere gange klaget over her fra talerstolen.
Derfor må vi fastholde, at det vi har haft gennem flere årtusinder bliver respekteret og også bliver brugt. Det må også være det, der skal prioriteres højest i vores tilbud til turisterne.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Angående din henvisning til Færdselsloven i Grønland, jeg har loven her, og du kan få en kopi.
Det sker, at der er kørsel i spirituspåvirket tilstand, og at det resulterer i personskader. Selvfølgelige står det i loven, at der skal tilfalde en bøde til den, der har kørt i spiritus påvirket tilstand, men snescooterne er så hurtige i dag, at politibilerne ikke følge med. Hvis en sådan spirituspåvirket snescooterfører kører fra politiet, så kan man ikke forfølge sagen videre, idet man ikke ved, hvem det drejer sig om. Derfor nævnes netop ' 9 i Færdselsloven.
Jeg har især bemærket, at Trafikudvalget kom ind på, at Landstinget retter en henvendelse til Trafikministeriet med henblik på at få udarbejdet klare retningslinier for snescooterkørslen i Grønland. Jeg synes, vi skal forfølge den sag videre. Vi ved, at der i takt med at flere og flere snescootere, vil problemet også vokse tilsvarende. Derfor må vi gøre noget ved sagen, selvom den lovgivningsmæssige side af sagen ikke henhører under Landstingets regi.
Finn Karlsen, Udvalgsformanden for Trafikudvalget, Atassut:
Først skal jeg nævne, at grunden til at jeg kommer op på talerstolen igen, er at der eventuelt kan være misforståelser, idet det åbenbart fremgår, at udvalget har været i tvivl om, hvorvidt snescooterne skal være disponible overfor turister. Jeg skal henlede opmærksomheden på, at vi har henvist til, at man prøver på at adskille turistkørsler med hundeslæder fra turistkørsler med snescootere.
Til Akulliit Partiiats ordfører Karl Lyberth, skal jeg understrege, idet han mener, at vi prøver på at blande os i dem, der sørger for turistkørsel, at det slet ikke er vores intentioner. Meningen med at vi gerne vil holde møde med trafikoperatørerne er, at vi gerne få afdækket de forskellige problemstillinger, selve sagen indebærer, og selvom måske ikke skulle være tilfældet, har vi et behov for at holde et møde med dem.
Hans Enoksen, forslagsstiller, Siumut:
Først skal jeg beklage, at vi ikke fik mulighed for at læse op for vores vælgere. Det synes jeg er beklageligt.
Jeg har begrundet mit forslag blandt andet med, at man såvidt muligt skal bruge hundeslæder i forbindelse med transport af turister, der hvor det kan lade sig gøre, men det er beklageligt, at det ikke fik nogen større opbakning.
I disse år kæmper vi for at få flere turister til Grønland. Der burde vi bruge vores egen kultur, da jeg ikke synes, at det er passende at transport af turister kommer til at foregå hovedsageligt ved hjælp af snescooterne, idet snescooterne også medfører større forurening, og især i tider hvor der er så mange snescootere i brug. Og i de områder hvor der ikke er hundeslæder, synes jeg, at man skal stoppe brugen af snescootere indenfor fangeromåderne.
Karl Lyberth sagde, at borgerne i Maniitsoq skal kunne benytte snescootere i forbindelse med deres fangst. Hvor imod vi siger, at det ikke må ske i Sisimiut, fordi det er et hundeslædeområde. Jeg synes, vi skal standse en sådan forskelsbehandling. Skal en snescooter godkendes et sted, så skal den også godkendes andre steder, hvis der ikke skal opstå forskelsbehandling.
Maliinannguaq M. Mølgaard, forslagstiller, Inuit Ataqatigiit:
Først skal jeg udtrykke min glæde over, at mit forslag om indførelse af nummerplader for snescootere er der flertal for, og der udtrykker jeg min glæde igen.
Siumut var også inde på, at både fangstdyrene og fangerne skal være beskyttet. Den tanke finder jeg også megen støtte værdig.
Til Akulliit Partiiats ordfører der sagde, at når vi nu allerede har snescooterne, så må vi finde de positive ting ved dem. Ja, den tankegang kan man godt have, når man tænker på ikke-hundeslædeområder, især i Sydgrønland. Men på den anden side, så mener jeg, at man skal se på hundeslædeområderne på en hel anden måde.
Og i betækningen havde jeg en mindretalsudtalelse i udvalget, der nævner, at jeg er enig med Siumuts ordfører i, at man i forbindelse med registrering af snescooterne skal føre den debat videre i det udvalg, der har relevans for dette arbejde. Netop dette punkt er jeg enig i, og det skal blot gøres klart. I Anthon Frederiksen og forslagsstilleren fra Siumut Hans Enoksen´s udtalelser skal jeg blot udtrykke min enighed med.
Karl Lyberth, Akulliit Partiiat:
Først vil jeg bemærke nogle ting til de oplysninger, som Hans Enoksen nævnte. Vi har desværre ikke sådanne hundeslæder i Maniitsoq, og vi må heller ikke indføre slædehunde. Derfor er det ikke mærkeligt, at vi ønsker at bruge snescootere i forbindelse med vores moskusoksejagt om vinteren, og jeg håber ikke, det skal betragtes som forskelsbehandling af borgerne. Vi har ikke som Sisimiut-borgeren hundeslæder.
Til Ruth Heilmanns påpegning, mener jeg i forbindelse med øvrige mine bemærkninger, at når vi skal fremsætte forslag som Landstingsmedlemmer, så synes jeg, at vi skal fremsatte vores forslag efter en grundig overvejelse og begrundelse og tænke på, hvilke konsekvenser vores forslag kan få på andre områder i Grønland. Et af Ruth Heilmanns forslag er, at helikopteren skal kunne flyve fra Maniitsoq til Nuuk minimum tre gange om ugen. Hvis det bliver realiseret, så ved vi, at det vil berøre deandre byer, og det vil endda måske resultere i, at visse byer ikke beflyves med helikoptere længere.
Derfor skal jeg anmode Landstingsmedlemmerne om, at man overvejer det grundigt, før man fremsætter forslag, selvom det måske ikke er min opgave at påpege sådanne ting overfor Landstingsmedlemmerne.
Ruth Heilmann, forslagstiller, Siumut:
Jeg mener, at jeg nøje har overvejet mit forslag forud for fremlæggelsen. Du har selv været inde på fangsten af moskusokser, hvor du ellers var inde på, at moskusokse jagten indstilles om vinteren. Derfor vil jeg blot kaste bolden tilbage og sige, at man skal tænke sig godt om, før man fremlægger et forslag.
Med hensyn til flyvningen kan jeg sige, at der flyves tre daglige flyvninger fra Narsarsuaq til de omkringliggende byer, og det er kun på sin plads, at jeg som Landstingsmedlem stiller et forslag om tre flyvninger fra Maniitsoq.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Med hensyn til Jakob Sivertsens forslag, vil jeg gerne rette en tak, da han har kopieret Færdselsloven til mig.
Jeg vil gerne takke ham, fordi han kom ind på paragrafferne i Færdslesloven på et senere tidspunkt. Dette er dog ikke et tvistspørgsmål.
Jeg mener det væsentlige i denne debat er, at hundeslædeforhold og forhold vedrørende snescootere. Man må ikke stoppe debaten i utide, men istedet videreføre den debat: Især i Nordgrønland i hundeslædedistrikterne er det et meget stort problem, og det er ikke noget, man snakker om for sjov skyld. Derfor vil jeg ønske, at denne sag efter en nøje vurdering bliver videreført, således at man kan finde en løsning til alles bedste. Endvidere mener jeg også, at det er vigtigt, at man hos snescooterforeningerne og hundeslædeførerforeningerne i de forskellige byer indhenter oplysninger omkring dette emne og udvikler et godt samarbejde med disse, forinden man tager en beslutning. Således opnår man en løsning, der er til gavn for alle.
Hans Enoksen, Siumut:
Hr. Karl Lyberth, i alle hundeslædedistrikter ved vi, at der er nogle fangere, som ikke har hundeslæder, og dem skal vi også se på. Hvis vi kun accepterer nogen af dem, så er det forskelsbehandling, og det skal vi komme væk fra.
Og med hensyn til trafikproblemerne, så er det helt rigtigt, at man udfra lokalkendskab stiller forslag til forbedringer, istedet for blot at sige at det drejer sig om for meget for en enkelt by, og dermed afslår det.
Det er jo deres lokale medborgere, vi bliver valgt af, og det kan jo også godt være, at det er udfra valgløfter vi har givet, er blevet valgt ind. Derfor er det også helt på sin plads, at vi stiller forslag, der kan forbedre den lokale befolknings forhold.
Det er helt på sin plads, at man nogen gange kan være uenige. Vi har Trakfikudvalgets betænkning på dagsorden, og I har jo mulighed for at være uenige hvornår som helst.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv,Trafik og Forsyning:
Jeg håber, det er et afsluttende ord, inden mødelederen ringer mødet af. Når debatten drejer sig om snescooterkørsel, så er der selvfølgelig noget man kan glædes over. Men jeg er enig med Anthon Frederiksen i, at det er et alvorligt emne, vi diskuterer og ikke for sjov skyld.
Betænkningen er der i det store og hele enighed om. De indstillinger omkring snescooterkørsel der er givet, er blevet taget vel imod fra partiernes side. Dem har vi diskuteret, og udvalget er også enige. Og den indstilling vedrørende Ruth Heilmann´s forslag har vi også debatteret.
Videreførslen af denne sag har vi vurderet fra Landsstyret side, og det skal ske snarest ved, at man retter henvendelse til de berørte direktorater. For at berøre både trafik, miljø og fiskeri bør disse direktorater i fællesskab lave et ad hoc-udvalg, der skal behandle betænkningen og de bemærkninger, der er faldet fra debatten her idag. Ad hoc-udvalget bør fremlægge et mere generelt syn på problemet vedrørende brugen af snescootere, og udforme nogle løsningsmodeller, der kan tages op på forårssamlingen. Således kan Landstinget få en godt grundlag forud for en beslutning.
Knud Sørensen, mødeleder:
Således er færdsel med snescootere samt trafikforbindelse til og fra Maniitsoq og den betænkning, der er afgivet af Landstingets Trafikudvalget hermed færdig debatteret.
Og jeg skal også her klart udtale, at på udvalgets møde har IA´s repræsentant haft en mindretalsudtalelse, men at hun her tilbagekalder sin mindretalsudtalelse, således skal man nu ikke skal have en afstemning. Dermed er debatten af betænkningen færdig. Og nu går vi over til fredagsforespørgslerne i henhold til den rækkefølge vi har modtaget dem, og jeg skal også gøre opmærksom på, at spørgerne har mulighed for 2 minutter og besvarende 3 minutters taletid. Derfor vil jeg anmode om, at såfremt I har en lang forespørgsel, at I får præciseret, hvad det er.
Først kommer Johan Lund Olsen med en fredagsforespørgsel. Det er vedrørende pasning af skoleelever på skolepasningsordninger.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Som bekendt er der indenfor skolevæsenet rundt omkring i hele Grønland etableret skolepasningsordninger for folkeskolernes mindste klasser, disse ordninger er et tilbud til børnene og vel især for de forældre, der ikke kan få pasningsmulighed på anden vis end normale ordning med fritidshjem, der sorterer under socialvæsenet. Pasningsordninger under det sociale system, det være sig fritidshjem, børnehaver, vuggestuer eller kommunale dagplejeordninger, er alle undergivet et sæt regler omkring normerede antal personalenorm, for hvor mange børn der må være pr. kvadratmeter pr. mand o.s.v.
Det samme kan ikke siges om skolepasningsordningerne, og der er således tale om et ureguleret område uden centralt fastsatte normer m.m. Netop derfor er det ikke så underligt, at man rundt omkring på kysten og her i Nuuk, får den opfattelse at disse skolepasningsordninger blot er opbevaringsfacileter, hvor de forskellige skolers mindste klasser i hobetal indplaceres i meget små lokaler.
Nogle steder i så små lokaler at forholdet uvægerligt fremkalder minder om, at børnene snarere betragtes som burhøns som man har det i Danmark indenfor landbruget; eksempelvis er der her i Nuuk, i forbindelse med den nye skole i Kangillinnguit, oprettet en skolepasningsordning, som Nuuk Kommunia i starten ønskede skulle normeres med 150 børn i to lokaler af hver ca. 40 kvadrat meters størrelse, i alt 80 kvadrat meter og det er som før sagt til 150 børn.
Efter protester fra personalet der tæller i alt 10 personer er nu opnået enighed om, at normeringen er 100 børn men stadig i de samme to lokaler, og udfra dette problem så skal jeg spørge Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked samt Landsstyremedlemmet for Kultur- og Undervisning, om de har konkrete planer om at rette op på disse urimelige forhold, og om de ligeledes har planer om, at disse skolepasningsordninger på samme måde som de øvrige daginstitutioner bliver underlagt nogle standarder og bliver lovreguleret.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:
På vegne af Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og på egne vegne skal jeg indledningsvis udtrykke forståelse for, at Landstingsmedlemmet rejser denne sag her i salen.
De muligheder, der i øjeblikket er for oprettelse af børnepasninger indenfor kultur- og undervisningsområdet er følgende:
fritidsklubber - så findes regelgrundlaget herfor i kapitel 3 i Landstingsforordning nr. 5 af 9. april 1992 om fritidsvirksomhed.
Og med hensyn til fritidstilsyn så findes regelgrundlaget herfor i ' 4 stk.4 i Landstingsforordning nr. 10 af 25. oktober 1990 om folkeskolen samt ' 19 stk. 2, i Hjemmestyrebekendtgørelse nr. 14 af 29.maj 1995 om skolernes fritidsvirksomhed.
Det skal præceres, at fritids tilsyn i forhold til fritidsklubber er en suspenderende ordning og fælles for de to skolepasningsordninger under kultur- og undervisningsområdet er, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at skolepasningsordningerne tilbydes i egnede lokaler og herunder ligger også at den fornødne plads til børnene og de ansatte findes. Der er imidlertid ikke fastsat nærmere reguleringer af hvor meget plads, der er som minimum skal være pr. barn.
Og i forhold til den konkrete sag skal jeg oplyse, at Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke vil anmode kommunalbestyrelsen i Nuuk Kommunia om en redegørelse for hvilke begrundelser, der ligger til grund for den foretagne normering.
Problemstillingen generelt vil blive medtaget i det arbejde, der foregår netop i den nedsatte projekt gruppe vedrørende kultur og fritid.
Projekt gruppen skal følge op på kommunalreformkommissionens betænkning og af kommissionens kommissorium fremgår det, at gruppen skal kulegrave hele området og i samarbejde med socialreformkommission skal fremkomme med et forslag til ændringer af eksisterende regler til efterårsmødet 1996 med henblik på bedre koordinering på tværs af både på fag- og sektor grænser.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Først tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, uddannelse og kirke og ligeledes til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Der siger jeg tak for det svar og med disse takkeord kan jeg kun konstatere, at det er nemt nok at skyde problemet med plads problemerne for børnene over på kommunerne, eftersom kommunerne ikke selv har et ansvar for skolernes størrelse.
Og da anlæg af skolerne samt nødvendigt udvidelse i forvejen alene ligger hos vedkommende landstyreområde.
Lyden blev brudt.
Niels Mattaq, Siumut:
Jeg skal hermed forespørge, hvornår der bliver mulighed for ESU-lån, ved anskaffelse af erhvervsjoller. Der er efterhånden gået et år siden at ESU-forordningen, der gav mulighed for ESU lån til jollefiskerne blev vedtaget.
På denne baggrund har nogle ansøgere med forhåndstilsagn ventet i flere måneder, og har endda solgt deres gamle fartøjer, og står nu uden andre muligheder for indtjening.
Hermed skal jeg venligst anmode Landsstyremedlemmet for Fiskeri, fangst og landbrug, om at bruge denne talerstol til en utvetydig redegørelse, til de grønlandske jollefiskere og andre interesserede, om hvornår ansøgere kan forventes at anskaffe sig de nævnte joller.
Baggrunden for min forespørgsel er, at de nævnte ansøgere med forhånds tilsagn dags dato til stadighed kommer med forespørgsler til os politikere, som vi dog reelt ikke har en chance til at besvare,
Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:
Som svar på Landstingsmedlem Niels Mattaq´s forespørgsel , skal jeg indledningsvis henvise til min besvarelse af forespørgsel om godkendelse af joller fra Landstingsmedlem Jakob Sivertsen under Landstingets forårssamling i år.
Jeg oplyste dengang, at en arbejdsgruppe var i færd med at udarbejde tekniske krav til joller.
Arbejdsgruppen som bestod af repræsentanter fra KNAPK , Grønlandsværfter, Søfartsstyrelsen og en ingeniør og fiskeridirektorater, afsluttede sit arbejde ved udgangen af april måned, med udarbejdelse af et sæt tekniske mindstekrav til joller.
Erhvervsstøtteudvalget har efterfølgende besluttet, at der kun ydes tilskud til anskaffelse af joller som opfylder de tekniske mindstekrav, som arbejdsgruppen har udarbejdet.
Dette blev fiskeriudvalget iøvrigt orienteret om i maj måned.
Ingen joller har imidlertid opfyldt det pågældende krav og derfor kan der først ydes tilskud til joller når fabrikanterne har ændret jollerne så de kan typegodkendes af fiskeridirektoratet.
Foreløbig har to fabrikanter i Grønland oplyst, at de forventer at kunne levere godkendte joller henholdsvis fra begyndelse af november måned i år og i marts måned 1996.
Jeg kan kun oplyse, at de pågældende leverandører har givet meddelse om det forventede tidspunkt for levering af godkendte joller, men jeg er iøvrigt uden indflydelse på leverandørernes planlægning og leveringstider.
Der er sendt svar til kommunerne på indkomne ansøgninger om tilskud og kommunerne informeret om de tekniske mindstekrav og proceduren for den videre behandling af ansøgningerne.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg har en forespørgsel på baggrund af et offentlig møde, lørdag den 16. september 1995 i Oqaatsut.
Og forespørgslen er stilet direkte til Landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen, som i 1993 under et vælgermøde lovede et ræklingepakkeri til Oqaatsut. Bygdebeboerne vil gerne vide hvad der er blevet af pakkeriet, eller hvornår det kommer frem til Oqaasut.
Bygdebeboerne håber på, at de snart får et pakkeri, idet de har et meget stor ønske om et sådant.
Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:
Hr.Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, har stillet en fredagsforespørgsel vedrørende mulighederne for pakning af ræklinger i Oqaatsut.
I din forespørgsel skriver du, at Peter Grønvold Samuelsen, som Landstingsmedlem under et borgermøde i Oqaatsut i efteråret 1993 har lovet, at borgerne i Oqaatsut vil få et pakkeri til ræklinger i bygden.
Jeg vil ikke komme ind på, om vedkommende har lovet eller ikke lovet dette. Landstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen, har besvaret dette overfor forespørgeren.
I Oqaatsut er der et indhandlingsanlæg fra 1947. Anlægget har ingen autorisation, men har dog tilladelse til at kunne fremstille tørret fisk i form af ræklinger. Såfremt der skal oprettes et pakkeri for ræklinger i Oqaatsut forudsætter det, at der er et fryseanlæg, men der er ingen fryseanlæg i Oqaatsut, blandt andet på den baggrund har Royal Greenland A/S ingen planer om oprettelse af pakkeri for ræklinger i Oqaatsut.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg siger tak for det svar jeg har fået. Hvad angår borgerne i Oqaatsut og deres muligheder for tørret fisk den måde og deres ønske herom, skal jeg i den forbindelse nævne, at man ved sådan en produktion kan beskæftige 10 - 15 personer.
Men når man beskæftiger sig med sådan noget, så har man i det forhold i Oqaatsut ikke engang mulighed for, at gå på toilettet.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Landstinget har ved flere lejligheder drøftet, at den kirkelige betjening i Grønland bør forbedres ikke mindst hvad angår manglen på præster og på veluddannede kateketer og organister i bygderne.
Senest er problemet blevet drøftet indgående på baggrund af et forslag fra undertegnede, under Landstingets første forårssamling i 1994.
Jeg skal på den baggrund hermed forespørge, hvad status er på det løsningsforslag som blev fremsat fra Landsstyremedlemmet for kirke på baggrund af debatten under ovennævnte forårssamling.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Jeg vil anmode, om tilladelse til at forkorte svaret, da det er langt.
I din fredagsforespørgsel anmoder du om, at der blev meddelt hvad status er for det arbejde, der blev startet fra forårssamlingen 1994.
Under debatten i forbindelse med forelæggelse af betænkningen lød der klare meldinger fra politiske partier om positive holdninger til, at der til finansloven for 1995 afsattes midler til igen, at kunne opstarte et nyt hold kateketstuderende.
Med henblik på at få løst problemet er der nedsat en arbejdsgruppe eller udvalg, og udvalget har på sit arbejde vurderet disse ting, dette arbejde omkring løsning af præsteuddannelsesproblemet fra 1994 kan jeg meddele, at man arbejder ihærdigt på at få løst problemet med præsteuddannelse.
Jeg kan også meddele, at man også har husket kateket- og organistuddannelsen.
Der er som bekendt opstartet et nyt hold på 23 studerende på kateket og organistuddannelsen, og man går udfra at et hold med 6 studerende afslutter organistuddannelsen primo 1996.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Dette spørgsmål har relevans især for bygderne og jeg vil forfølge den besvarelse fra Landsstyreområdet.
Og hvis de lovede ting ikke bliver løst, så har vi stadigvæk mulighed for, at forfølge sagen senere hen.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
I den senere tid har skindsystuerne klaget meget over deres indkøb af skind fra Great Greenland og blandt andet fundet det upassende, at de er nødt til at købe skind fra andre lande, jeg skal hermed forespørge hvor meget der i gennemsnit eksporteres af sælskind og hvortil samt til hvilken pris sælskindene sælges i gennemsnit.
Jeg skal ligeledes forespørge, hvilke initiativer der påtænkes for at kunne forsyne skindsystuerne og Eskimo Pels i Narsaq og hvilke initiativer der påtænkes for, at sælge flere skind til private der gerne vil sy i garvede skind.
Vi er bekendt med at skind er bedre egnede end bomuld til vores klima og vores interessere i at arbejde med sælskind har været stigende, og det er den omvendte verden, at vi skal til udlandet får at opkøbe forarbejde sælskind i vores land.
Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst og landbrug:
Jeg vil gerne gøre mit svar kort. Det er rigtig nok, at vi har haft svært ved at levere de skind, og der er flere ting der bliver spurgt om hvormange skind der sælges og hvor meget det koster, har vi ikke kunnet fået svar på.
I Great Greenland vil man prøve på, at forbedre salgsmulighederne og i handlingsplanen så tager Greeat Greenland udgangspunkt i den faldende indhandling af skind i alle distrikter og handlingsplanen indeholder derfor overvejelser om indhandlingscentre og skindcentre og dermed også forbedret distribution.
Handlingsplanen er endnu ikke færdigbehandlet, idet den hænger nøje sammen med omstruktureringerne af Great Greenland som nu er udsat til gennemførelse pr. 1. januar 1996.
Og eftersom Great Greenland er en virksomhed der lever af, at sælge skind så er det selvsagt i virksomhedens interesse, at behovet for skind kan dækkes og på baggrund af den svigtende indhandlede mængde af skind, så arbejder der med undersøgelse af behovet hos det enkelte skindsystuer for der igennem, at kunne skabe et overblik over den samlede efterspørgsel i Grønland.
Og afslutningsvis skal det understreges, at jeg efter at have hørt de problemmer som er kommet frem, har jeg iværksat en nærmere undersøgelse af årsagerne hertil.
Og afslutningsvis skal det understreges, at det jo er i Great Greenlands interesse, at kunne dække det behov for skind som er i både Grønland og i udlandet, men virksomheden skal først og fremmest dække sin egen behov for prima skind for produktionen af pelse.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Jeg siger tak for Landsstyremedlemmets svar, men jeg er ked af, at jeg ikke har fået fået svar på gennemsnitspriserne på skind.
Kender man ikke antallet af det skind man sælger og hvad det koster, selvfølgelig er det helt på sin plads, at Great Greenland´s arbejdsmetoder skal forbedres og forsyningen til skindsystuerne forbederes og skindsystuerne høres, men derfor vil jeg gerne give udtryk for, at man ved omlægning af skindsystuerne at man tager det hele med under en betragtning og ikke tillader Great Greenland, kun at sørge for sig selv.
Desværre er der ikke mere tid men jeg siger tak.
Knud Sørensen, mødeleder:
Og dermed er vi færdig med behandlingen af fredagsforespørgslerne og dermed er hele dagsordenen for i dag færdigbehandlet.
Og på mandag den 16. oktober har vi følgende dagsordenenspunkter:
først punkt 36. Betænkning afgivet af Skatteudvalget ,
punkt 17. Forslag til Landstingsforordning om journalistuddannelsen 2. behandling,
punkt 16. Status redegørelse fra arbejdsgruppen vedrørende revision af takstmæssige hjælp og offentlig hjælp og
punkt 30. Betænkning afgivet af kultur og uddannelsesudvalget.
Og med hensyn til udvalgsmøderne, dem holder vi selv øje med.
Og hermed er mødet slut og god week-end til allesammen.