|
Dagsordenens punkt 17-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen.
Mødet er åbnet. Inden jeg går til dagsordenen for i dag, har jeg følgende meddelelse.
Formandsskabet har under sit møde d.d. behandlet forskellige spørgsmål vedrørende dagsordenen for nærværende samling.
Først har Landsstyret anmeldt et nyt dagsordenspunkt. Det er Hjemmestyrets udtalelse til forslag til lov om ærdring af lov om mineralske råstoffer i Grønland. Sagen foreslåes optaget på dagsordenen som punkt 39 til behandling den 17. oktober 1995.
For det andet, Landsstyret har anmodet om udsættelse af dagsordenspunkt 23, Turismeredegørelse, at det bliver udsat til forårssamlingen 1996.
Formandsskabet tog anmodningen til efterretning.
For det tredie, Formandsskabet er blevet opmærksom på, at medlemsforslag fra Kuupik Kleist, vedrørende Landstingets godkendelse af ICC=s resolutioner, fejlagtigt er henvist til behandling i punkt 8. Det vil sige under Udenrigspolitisk Redegørelse.
Formandsskabet ønsker i stedet medlemsforslaget behandlet under et selvstændigt dagsordenspunkt, som dagsordenspunkt 40, til behandling den 17. oktober 1995.
AForslag om, at Landstinget godkender resolutionerne fra ICC-konferencen 1995", med den overskrift, det er fra Kuupik Kleist.
For det fjerde, Formandsskabet har modtaget anmodning fra fagdirektoraterne om flytning af dagsordenspunkt 17, det vil sige 2. og 3. behandling til den 16. oktober og den 24. oktober, samt flytning af dagsordenspunkt 13, første behandling til den 13. oktober.
For det femte, Formandsskabet har modtaget anmodning fra et antal Landstingsmedlemmer om flytning af punkt 11, det vil sige, TB III, første behandling til fredag den 13. oktober 1995. Formandsskabet tog disse anmodninger til efterretning.
Jeg skal anmode om Landstingets godkendelse af ovennævnte. Jeg skal takke for Landstingets godkendelse og slutteligt henlede medlemmernes opmærksomhed på, at en revideret mødeplan vil blive omdelt under dagens møde.
I dag den 4. oktober, har vi følgende dagsordenspunkter på. Punkt 17, forslag til Landstingsforordning om jounalistuddannelsen. Punkt 25, forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om museum og arkivvæsen. Punkt 37, forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om leje af boliger og endelig punkt 38, forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
Vi starter så med dagsordenspunkt 17, nemlig Landstingsforordning om journalistuddannelsen. Det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, Konrad Steenholdt, der skal forelægge.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Jeg skal hermed fremlægge forslag til Landstingsforordning om journalistuddannelsen.
Med denne forordning skabes grundlaget for at få udskilt journalistuddannelsen fra erhvervsuddannelsesområdet og opgradueret til et selvstændig, videregående uddannelse.
Landstingsforordningen vil skulle danne grundlag for en nærmere regulering af uddannelsen ved en ny bekendtgørelse for området.
Uddannelsen vil fortsat skulle foregå på den nuværende journalistskole i Nuuk.
Organisatorisk vil den selvstændige status betyde, at den eneste tilknytning til Niuernermik Ilinniarfik/Grønland Handelsskole vil være det rent bogholderimæssige, og at uddannelseslederen vil få reference direkte til Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Det første hold 1. års journaliststuderende, der bliver omfattet af den nye forordning, starter den 1. februar 1996.
Uddannelsen forbliver 32-årig, det vil sige, et halvt år kortere end den tilsvarende danske uddannelse. Fra Tusagassiornermik Ilinniarfik/Journalistuddannelsens side har man ikke ønsket at føje et ekstra afsluttende semester til uddannelsen og derved bringe på længde med den danske.
Uddannelsen består af 3 dele, fordelt på henholdsvis, teori, praktik og teori.
Som styrende organ for journalistuddannelsen vil der blive oprettet et uddannelsesråd, der vil blive sammensat af personer med pædagogisk indsigt og faglig viden indenfor medie- og uddannelsesområdet.
Landsstyret har til hensigt at tillægge rådet besluttende kompetence vedrørende godkendelse af praktiksteder og udfærdigelse af optagelsesprøve, ligesom rådet vil kunne fungere som rådgivende organ for Landsstyret i spørgsmål vedrørende journalistuddannelsen.
Rådets opgaver vil derudover være at føre tilsyn med, at uddannelsen forløber i overensstemmelse med lovgivningen og at det faglige niveau holdes på højde med, hvad der følger af formålsbestemmelsen i forordningens ' 1.
Arbejdet med udformningen af forordningsforslaget er foregået i et tæt samarbejde med Tusagassaiornermik Ilinniarfik/Journalistuddannelsen.
Forordningsforslaget har været til høring hos de relevante direktorater og relevante organisationer. Der har blandt de indkomne svar ikke været bemærkninger til forslaget.
Jeg vil herefter opfordre partierne til at fremlægge deres synspunkter til drøftelse.
Knud Sørensen, Mødeleder:
Vi går over til partiernes ordførere, Hans Eriksen, Siumut.
Hans Eriksen, Ordfører for Siumut:
Forslaget om Landstingsforordning om journalistuddannelsen ligger til grund for, at uddannelsen nu kommer til at køre som en selvstændig uddannelse adskilt fra Handelsskolen.
Hermed giver forslaget mulighed for at placere uddannelsen selvstændigt samt at det vil give en mere synlig rettesnor.
Siumut har lagt mærke til, ønsket om ikke at forlænge uddannelsen samt at forordningen lægger op til, at der etableres et uddannelsesråd, der særlig skal tage sig af blandt andre uddannelsens kvalitet, som Siumut lægger stor vægt på.
Forslaget om forordningen om journalistuddannelsen giver udtryk for Landsstyrets vilje og ønske om at forbedre uddannelsen, som Siumut finder det vigtigt.
Siumut har bemærket, at forslaget har været til høring i de respektive organisationer.
På baggrund af de før omtalte skal Siumut anbefale, at forslaget til Landstingsforordning om uddannelse til journalist går videre til anden behandling i den foreliggende form.
Juliane Egede Johansen, Ordfører for Atassut:
Selvom Atassut er tilfreds med forslag til Landstingsforordning om journalistuddannelsen i sin helhed, har vi dog nogle bemærkninger, som vi håber, man vil have på sinde i det videre arbejde.
Journalister kan besidde rige evner med hensyn til alle former for arbejdsopaver, evner som publikum drager positivt nytte af, når de anvendes dygtigt og med omtanke.
Når man har et begrænset bagland, når de formidlede budskaber i informationerne ikke til publikums eller målgruppens bevidsthed i fuldt omfang.
Der er et krav om, at man har gennemgået den gymnadiale uddannelse, før man kan påbegynde journalistuddannelsen.
Vi har bemærket, at man mener, at journalistuddannelsen i længere tid fejlagtigt har været placeret under Grønlands Handelsskole sammen med de almene erhvervsuddannelser.
Vi mener, det er tiden nu, hvor man til ansøgningen om optagelse i uddannelsen, må sætte et laveste krav om de opnåede karakterer, således at uddannelsen i lighed med andre videregående uddannelser har en status, at der også her kræves en vis standard.
Skal man fortsat nøjes med bestået gymnasial uddannelse uden karakterkrav, som tilfredsstillende adgangskrav til journalistuddannelsen.
Først og fremmest må der stilles krav om medieformidlingsevne med anvendelse af vort grønlandske sprog på en god og velformuleret måde.
Vi skal også fra Atassut henstille, at man i uddannelsen af eleverne for alvor søger, at få gennemgået formidling/redigering af god medieformidling til ungdommen. Ungdommen har nemlig et stort behov for medieformidling af aktuelle emner vedrørende ungdommen og som er rettet direkte til ungdommen.
Hidtil bliver ca. 10 elever optaget på uddannelsen i løbet af halvandet år.
Vi håber, at vore ovenanførte forslag om adgangskrav bliver brugt som grundlag for opnåelse af uddannelsens kvalitet uden at skele for meget til antallet af eleverne.
Man vil ikke, lige som den danske journalistuddannelse afslutte uddannelsen med 2 semestres teori. Vi håber fra Atassut, at man derved ikke tilsidesætter kvaligetskravene til uddannelsen. Det er ikke anbefalelsesværdigt at man forkorter uddannelsen, alene af uddannelsesmæssige hensyn. Men vi skal henstille fra Atassut, at det afsluttende halve år anvendes til dygtiggørelse i andre lande.
Arbejdet som journalist bør være et krævende arbejde. Hvis man vil have en smidig journalistisk stil med et bestemt mål for øej, må det tilsigtede mål kunne gennemføres ved at have et godt bagland, men journalisterne bør ikke beskæftige sig alene med et område, men må kunne arbejde smidigt og have evner i behandling af alle aktuelle emner og spørgsmål.
Derfor må man søge at få etableret den tilsigtede højere uddannelse med adgang til og med et indhold af et meget stort informativt materiale, også med et næsten endeløst bagland på den bedste måde.
Med disse bemærkninger skal vi tiltræde de til forslaget anførte henstillinger.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Kommunikation i samfundet er en fundamental forudsætning for befolkningens mulighed for at følge med i samfundsudviklingen, som det er en forudsætning for udøvelsen af vores demokratiske rettigheder. Derfor er det nødvendigt til stadighed at udvikle nyhedsformidlingen og ikke mindst journalistuddannelsen.
Siden journalistuddannelsen blev etableret som en egentlig uddannelse i Grønland, har den hørt under Handelsskolen, om end det var tvivlsomt, om uddannelsen var rigtigt placeret der.
Inuit Ataqatigiit er tilfreds med, at journalistuddannelsen nu, selvom den stadig hører under en anden skole, vil blive betragtet som en selvstændig uddannelse.
Pressen er helt central i formidlingen af information om vore leveforhold, de politiske budskaber og for vores mulighed for at fungere som et samfund, hvor man kommer hinanden ved og forstår hinanden.
Pressens rolle er også at sikre en formidling, på en sådan måde, at alle får mulighed for at følge med. Pressen forestår den aktuelle historieskrivning, som også eftertiden skulle have glæde af.
Journalistuddannelsen fortjener derfor at blive opgraderet til en egentlig højere uddannelse. Adgangskravene til uddannelsen i dag bevirker, at mange forlader uddannelsen i utide og andre ikke har forudsætninger nok til at gennemføre det meget bogligt-orienterede studie.
Det er ligeledes også væsentligt at fokusere på sproget som redskab i uddannelsen. IA er et parti, som værner om sproget og som værdsætter en korrekt brug af det grønlandske sprog. Derfor må der også på journalistuddannelsen undervises mere intensivt i sproget, end man gør i dag.
IA er enige i ændringsforslaget, og vi tilslutter os, at forslaget overgår til 2. behandling i den foreliggende form.
Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat kan godt se det relevante i forslaget om at udskille journalistuddannelse fra Niuernermik Ilinniarfik, da disse to uddannelsesinstitutioner ud over det bogholderimæssige, ikke har så meget andet til fælles.
Vi konstaterer også, at der ikke forventes udgiftsmæssige ændringer.
Akulliit Partiiat har ligeledes intet at indvende mod den ledelsesmæssige opbygning med de dertil indeholdte kompetencemuligheder.
Vi vil dog ikke undlade at kommentere brugen af det grønlandske sprog i medierne. Vort sprog er en sværvægter i vor kultur og som derfor helt naturligt bør formidles korrekt, specielt i medierne. Derfor mener vi, at adgangskravene herom bør kunne strammes op.
Vi respekterer vores journalister og glæder os over, at de har valgt netop dette erhverv. Vi glæder os over, at der findes journalister, der i ord- og sammensætningsmæssigt udtrykker sig smukt og korrekt. Vi må dog indrømme, at der også forekommer journalister, med et såkaldt Astorbys grønlandsk@ der kan ødelægge resten af dagen, for tilhængere af retsmæssig brug af det grønlandske sprog.
Akulliit Partiiat/Centerpartiet håber derfor, at de ansvarlige på dette område vil modtage ovennævnte til eftertanke.
Med disse korte bemærkninger går vi ind for forslaget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundets side har jeg med stor forståelse ikke noget at indvende for det tidligere fremsatte krav fra journalistuddannelsen, om ikke at blive udskilt fra erhvervsuddannelsen i forbindelse med 1. behandling af forslaget om Landstingsforordning.
Men jeg vil opfordre til, at man åbner mulighed for samarbejde med regionale radioer og de lokale TV-foreninger i forbindelse med de studerendes praktik i journalistuddannelsen.
Det er lidt beklageligt, at man ikke har indhentet kommentarer fra respektinve direktorater og fagforeninger.
Med disse ord vil jeg indstille, at forslaget til landstingsforordningen drages til 2. behandling.
Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut:
Denne sag har været kørt i Kultur- & Undervisningsudvalget om de faldende bemærkninger og ud fra de faldende bemærkninger så må vi forstå, at man ikke har peget på at få flyttet uddannelsen til en anden skole, men at indholdet af uddannelsen det er det man fokuserer på. Og med hensyn til den bearbejdning i udvalget, både til og og den ansvarlige Landsstyremedlem omkring de krav og bevæggrunde der har været til at uddannelsen har været forkortet også med hensyn til at hvilke bevæggrunde der har været med hensyn til at den har kunnet forkortes af arktis. Disse bliver redegjort for os. Og den uddannelse som vil foregå endeligt man kommer mest ind på hvordan den skal foregå.
Sprogbrug, korrekt sprogbrug i journalistarbejdet, det er man allerede igang med nu fra starten af. Hvordan indholdet af uddannelsen vil blive, vil også uddannelsesrådet som Siumuts ordfører kom ind på, at det er nogen opgaver der skal gøres for, og det må så henvises til behandlingen der. Men man må mene at den uddannelse der kommer til at foregå og som man fokuserer så meget på nu at man fra Landsstyret side og fra partiernes side ikke blot ledelsen, men at indholdet af uddannelsen bliver fokuseret på fra politikernes side, og derfor med hensyn til at den vil blive behandlet igen i udvalget, så kan vi ikke se bort fra om de påpegninger der bliver påtegnet omkring korrekt eller ikke korrekt sprogbrug. Ligesom kandidatforbundet har påpeget på at man eventuelt kan have et samarbejde med regionale radioer og lokale tv-foreninger i forbindelse med praktik af de studerende i journalistuddannelser, at man også medtager de regionale radioer langs kysten giver nogen af mulighederne som skal undersøges.
Men det er ikke sådan at man blot motoren til et andet sted, men det er ikke nok. Det er indholdet man påpeger og det krav der stilles til uddannelsen, den vil man nok også komme tilbage til i forbindelse med udvalgsarbejdet.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Jeg takker for at dette forslag bliver hilst velkommen af alle. Med hensyn til det der bliver påpeget fra kandidatforbundet at han beklager at man ikke har indhentet kommentarer fra respektive direktorater og fagforeninger, den skal forstås sådan at, man har foreslået selv dette regel, hvad man mener om ændringen, om i har nogen påpegninger og grunden til at de ikke har nogen kommentarer, det er så at de ikke har nogen kritikpunkter, og de er så tilfredse med den og derfor ikke kommer med nogen særskilte bemærkninger, det vil jeg lige præcisere for at undgå misforståelser.
I den forbindelse er det meget glædeligt at alle går ind for denne ændring, og i denne forbindelse så skal jeg lige udtale at man fra 1987 og indtil i år har der været ture for journalister som har været igennem journalistuddannelsen, i dag er der 13 som går på den uddannelse og som det bliver nævnt, så vil der startes nye hold pr. 1. februar 1996, og man regner med at der vil kunne optages 10 elever. Og dermed kunne vi også sige at journalisthvervet, den er interessant for ungdommen og således håber jeg også man må støtte de interesserede.
Og jeg skal også klart præcisere at placeringen er meget vanskelig at komme ind til journalistuddannelsen udefra. Det krav der stilles, det er at man har et godt brug af det grønlandske sprog, og derudover der stilles der krav til at man har en eksamen eller optagelsesprøve. De krav der stilles det er noget som samfundet selv har formuleret og som samfundet selv stiller til uddannelsen.
I ændringen vil det også hjælpe at man har et sådan et rådgivende udvalg som har sådan nogen ekspertise. I dag har det ellers været sådan at man har sådan haft et brancheudvalg, fordi den har hørt under erhvervsuddannelses regi, og derfor har den kørt under brancheuddannelserne, men man må nok også lægge mærke til at uddannelsen er så vigtigt for samfundet at man vil have et særskilt råd til at køre den.
Og derudover skal jeg også lige nævne at med hensyn til at korrekt sprogbrug af det grønlandske sprog, så har vi nogle omfattende planer. Blandt andet at man kan gøre brug af Ilisimatusarfik selv taleteknik og her undersøger vi også om man også kan udnytte den fra journalistuddannelsens side, og derudover vil vi også starte en sprogskole som nu er blevet planlagt. Og det vil også have en stor indvirkning på disses uddannelser. Fordi man har også lagt mærke til at ir og med at vi får en større større påvirkning udefra, at dem der informerer til samfundet at de såvidt muligt også kan kunne formulere og udtrykke sig med brug af andre sprog. Vi skal have et meget stramt tilsyn på det område.
Jeg med disse bemærkninger blot meddele at den af alle er jeg meget glad for at den af alle får en klar opbakning, og således at jeg helt uden tvivl sige at der 1. februar 1996, og de elever der ønsker og blive optaget vil blive uddannet til i henhold til den kommende forordning og omvendt. Denne tak så vil jeg blot sige held og lykke til de kommende elever.
Antohn Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg er meget glad for Siumuts politiske ordfører tog vel imod det jeg havde fremlagt. Og jeg håber, jeg mener også at vi må gøre brug af denne mulighed som vi har påpeget.
Den ærede Landstingsmedlem sagde at jeg ikke ville sige ham imod, så er han ikke for meget til at jeg har misforstået noget jeg ikke har fulgt godt nok med i sagen. Og i denne forbindelse der skal jeg udtale at jeg nok må forundre sig over at der ikke har været nogen kommentarer fra direktorater og fagforeninger. Man skal udtrykke sig sådan istedet for at beklage sig over det.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Det er med hensyn til det der bliver fremlagt fra kandidatforbundet og som blev støttet fra Siumut, at man kan have et godt udnyttelse af de regionale radioer og lokal tv-foreninger, der skal vi også lige udtale, at ud fra det af min egen erfaring og ud fra den erfaring jeg har som journalistelev, så skal jeg udtale at, hvis man vil have praktik som uddannelse så skal denne praktikplads have en uddannet journalist. Det vil sige, at en journalistelev skal have en god kontakt til vedkommende.
Det er en regel, selvfølgelig kan man diskutere om den skal være tretten, men det er blot en orientering. Og selvfølgelig også de lokale tv-foreninger og regionale radioer, det er ellers oplagt at man kan bruge dem som praktik uddannelser, men vi har et stort behov for at disse bliver udbygget, men at man skal have ændret på uddannelsen og selvfølgelig så skal man have en noget dialog med det relevante.
Og med hensyn til det der blev fremlagt fra Atassut at det er sådan at de har en 3 2 årig uddannelse og fra Atassut blev der foreslået at man eventuelt kan bruge det afsluttende halve år til at dygtiggøre sig i andre lande. Vi ved at der er stor mangel på journalister. KNR søger hele tiden journalister, og andre medier mangler hele tiden journalister.
Selvfølgelig er det interessant at have en dygtiggørelse i andre lande, men der er altså modtræk at når der er så stort mangel på uddannede journalister og elever her på Grønland. Så mener jeg også at man må overveje om man skal godkende denne forlængelse eller ej. Og jeg er også viden om at forskellige virksomheder f.eks. KNR giver nogle muligheder for sine medarbejdere om videre- og efteruddannelse, f.eks. i Danmark.
Det er en mulighed man har, men selvfølgelig er det interessant i det der blev fremlagt fra Atassut, men den skal selvfølgelig også diskuteres om man nu også skal følge forslaget.
Juliane Egede Johansen, Atassut:
I forbindelse med vores indlæg, der lagde vi meget stor vægt på at journalisterne skal have en god baggrund, og have en meget meget stor viden når de bliver færdige med deres uddannelse. Når man ser på at den forkortede eller udgave af uddannelsen i forhold til den danske udgave, eller uddannnelse, så vil vi gerne foreslå at man bruger det sidste halve år til at komme ud i verden med henblik på videre uddannelse.
Vi ved godt hvor stor uddannelsen er, når man sammenligner den med andre uddannelser, fordi vi ved at den lille uddannelse hvor der forholdsvis bliver optaget få, og der bliver brugt mange penge på den lille uddannelse, som kun få studerende bliver optaget på. Og derfor er vi også interesserede i at når uddannelsen skal gennemføres til gavn for hele samfundet så må vi også være åbne overfor resten af verden istedet for at lukke os inde.
Der har ikke været særlig nævn fra Landsstyret om en bemærkning om at de bemærkninger der er faldet her går videre eller bliver taget med i det videre udvalgsarbejde.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Jeg vil gerne have at man bemærker at man i forbindelse med journalistuddanelsen den er ikke blevet forkortet her i Grønland den har altid haft den længde.
Jeg vil gerne have at man bemærker at den er et 2 år kortere i forhold til den danske journalistuddannelse.
Men jeg er blevet gjort opmærksom på, at intentionerne om at den skal have en 3 2-årig uddannelse, det er noget man også har vurderet her i arbejdet. Og så skal man også bemærke, at de studerende der i løbet af deres uddannelse skal undervises i de forskellige fag man skal være, men uddannelsen er vores, og det er os der skal vurdere den.
Og tanken om og eventuelt en vurdering om uddannelsen skal forlænges til 4 år så må også vurdere hvilket indhold det sidste halve år skal have. Selvfølgelig skal sagen her fortsætte i kulturundervisningsudvalget, og der skal man også vurdere, hvorvidt man fra istedet for et brancheudvalg får et andet uddannelsesudvalg. Og dette udvalg der hele tiden skal vurdere, hvorvidt eller hvordan uddannelsen og hvilke indhold den skal have.
Og jeg har bemærket at, og selvfølgelig skal de bemærkninger der er faldet fra de forskellige partier de taget med i det videre udvalgsarbejde, og det kan jeg godt love samtlige tilstedeværende.
Mødeleder, Knud Sørensen:
Og dermed er punkt 17, nemlig til Landstingsforordning om journalistuddannelsen. Førstebehandlingen er hermed afsluttet og før den går videre til andenbehandlingen vil den blive yderligere behandlet i udvalget, således at de bemærkninger der er faldet fra de forskellige partier bliver indraget i det videre udvalgsarbejde.