Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 11-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 13. oktober 1995 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 11.

 

Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995.

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger).

 

Mødeleder: Knud Sørensen.

 

Mødet er åbnet.

 

Forinden vi går til vores dagsorden i dag, har jeg den meddelelse, at behandling af punkt 31, Betænkning afgivet af Teknisk Udvalg efter anmodning fra Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning er udsat fra mandag den 16. oktober til fredag den 20. oktober.

 

Til gengæld fremrykkes behandling af punkt 36, Betænkning afgivet af Skatteudvalget, fra fredag den 20. oktober til mandag den 16. oktober.

 

Endvidere blev det fra Landsstyrets Sekretariat meddelt, at dagsordenspunkt 13, Forslag til ændring af Landstingsforordning om miljøbeskyttelse, er afmeldt som dagsordenspunkt for indeværende samling. Dette sker med henblik på at nedsætte en tværdirektoral arbejdsgruppe, der til Landstingets næstkommende samling skal fremkomme med forslag til et samlet regelsæt, der tilgodeser samtlige involverede sagsområder.

 

Jeg skal anmode om Landstingets godkendelse af ovenstående. Det er blevet godkendt.

 

Vi har 2 dagsordenspunkter for i dag:

   Punkt 11, Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995

   Punkt 28, Betænkning afgivet af Trafikudvalget

 

Herefter vil de 5 indkomne Fredagsforespørgsler blive behandlet.

 

Vi går over til dagsordenspunkt 11, Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995, som vil blive forelagt af Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger, Daniel Skifte.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremsætte forslag til Landstingstillægsbevil­lingslov 3 for 1995.

 

Indledningsvis vil jeg påpege, at hovedparten af forslagene i en tillægsbevillingslov generelt opstår som akutte merbevillingsbehov inden for landsstyreområderne. Vi har i vores forslag til Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995 foretaget de nødvendige politiske prioriteringer for så vidt muligt at imødekomme de forslag om nødvendige bevillingsændringer, som de enkelte landsstyreområder er fremkommet med.

 

Jeg vil i det følgende nævne de hovedelementer i lovforslaget, som Landsstyret finder det vigtigt at gøre Landstingets medlemmer opmærksomme på. En række af forslagene til denne tillægsbevillingslov er af teknisk karakter, og disse forslag vil jeg ikke kommentere nærmere, da de ikke har samlede økonomiske konsekvenser. Jeg vil herudover henvise til de uddybende bemærkninger, der fremgår af lovforslagets budgetbidrag.

 

Landsstyrets forslag til Landstingstillægsbevillingslov 3 indeholder budgetforværringer på omkring 270 mio. kr.

 

Blandt de væsenligste budgetforværringer er konsolideringen af KNI-selskabernes kapitalgrundlag som følge af underskuddene og likviditetsproblemerne i selskaberne. Derfor foreslår vi, at en del af selskabernes gældsposter konverteres til aktiekapital.

 

Landsstyret foreslår desuden, at rentesatsen på KNI-selskabernes restgæld til og trækningsret i Landskassen nedsættes fra 11% til 9%. Denne mulighed blev drøftet allerede på Landstingets forårssamling og forslaget afspejler Landsstyrets politiske prioritering om at tilnærme vilkårene for de helt eller delvist hjemmestyreejede selskaber til mere markedsmæssige vilkår. De budgetmæssige konsekvenser for disse 2 forslag er beregnet med virkning fra den 1. januar 1995. Samlet medfører Landsstyrets forslag om rente- og afdragslettelser for KNI-Pisiffik A/S og KNI-Pilersuisoq A/S=s merudgifter for Landskassen på i alt 94.7 mio. kr.

 

Derudover har det vist sig, at KNI-Pilersuisoq A/S' faktiske omkostninger for varetagelse af de samfundspålagte opgaver er betydeligt højere end Hjemmestyrets betaling. Dette har skabt en uholdbar økonomisk situation for KNI-Pilersuisoq A/S. Derfor foreslår Landsstyret, at betalingen til KNI-Pilersuisoq A/s forøges med 70 mio. kr. i 1995. Jeg vil henlede opmærksomheden på, at de ovennævnte prioriteringer omkring KNI-selskaberne også afspejler sig i forslaget til Finanslov for 1996, som jeg fremlagde for Landstinget for en uge siden.

 

En følge af KNI-selskabernes initiativer til at nedbringe varelagrene er et betydeligt fald i importen og dermed i indførselsafgifterne for en række varegrupper i juli og august måned. KNI-selskaberne ønsker fortsat at føre en forsigtig lagerpolitik, så faldet forventes ikke at kunne indhentes i resten af 1995. Herudover forventes en omlægning af vinterforsyningen af cigaretter i islægsområderne at medføre et yderligere fald i indførselsafgifterne til Landskassen i 1995. Landsstyret foreslår derfor, at budgettet for indførselsafgifterne nedsættes med godt 26 mio. kr.

 

Desuden har Amutsiviit oplevet en betydelig nedgang i aktiviteterne. Hvis der ikke sker en aktiv indsats mod dette aktivitetsfald, er det Landsstyrets vurdering, at det vil kunne medføre tab af arbejdspladser. For at fastholde beskæftigelsen inden for Amutsiviit, det vil sige værftsindustrien, foreslår Landsstyret, at der afsættes en øget bevilling på godt 14 mio. kr.

 

Den tidligere forventede, men ikke realiserede indtægt på 40 mio. kr. ved videresalg af aktier i Royal Arctic Line A/S til det islandske rederi Eimskip, medfører en tilsvarende budgetforværring for Landskassen. Beslutningen herom blev truffet i juli måned og  godkendt i Landstingets Finansudvalg.

 

Endelig forventes der et større udgiftspres på sundhedsområdet på baggrund af udviklingen i udbuds- og efterspørgselsmønsteret. For at fastholde det nuværende serviceniveau i sundhedsvæsenet foreslår Landsstyret en bevillingsforøgelse på 25 mio. kr.

 

Budgetforværringerne på niveauet 270 mio. kr. medfører et betydeligt finansieringsbe­hov, og det bliver især dækket ind gennem forbedringer på nettorentekontoen og byggetaktsforskydninger på en række anlægsarbejder.

 

I Landsstyrets forslag til Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995 sker de væsenligste budgetforbedringer blandt andet gennem en nedsættelse at bevillingen på nettoerente­kontoen på i alt 84 mio. kr. At Hjemmestyrets nettorenteudgifter er faldet skyldes dels en gunstig udvikling i rente- og valutakurserne, dels en førtidig indfrielse af den dyreste del af Hjemmestyrets gæld.

 

Da der forventes byggetaktsforskydninger i udbygningen af landingsbanerne, foreslår Landsstyret, at bevillingen til dette projekt nedsættes i 1995 og at bevillingen til landingsbanestrukturen omvendt forøges i 1996 med 15 mio. kr.

 

Med henblik på at sikre finansieringen af de budgetforværringer, jeg tidligere har nævnt, foreslår Landsstyret, at der indsættes yderligere negative budgetreguleringer. I forslaget til Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995 er der indsat knapt 70 mio. kr. som negative budgetreguleringer på anlægsområdet. Landsstyret har foretaget denne prioritering, da tidligere års erfaringer har vist, at det reelle forbrug på anlægskontiene har været betydeligt mindre end budgetteret. Herefter vil der i 1995 være en samlet negativ budgetregulering på anlægsområdet i størrelsesordenen 116 mio. kr.

 

Jeg vil på Landsstyrets vegne bemærke, at et mindreforbrug i denne størrelsesorden i 1995 forudsætter forskydninger i en række anlægsudgifter. Ved Landstingstillægsbe­villingslov I for 1996 må der påregnes et genbevillingsbehov i samme størrelsesorden. Dette genbevillingsbehov vil ikke kunne finansieres af mindreforbrug i 1995, som det har været muligt de foregående år. Genbevillingsbehovet nødvendiggør derimod kompenserende besparelser på anlægsbudgetterne i 1996, så de samlede anlægsud­gifter forskydes i en tilsvarende størrelsesorden. Landsstyret vil derfor i 1996 skulle prioritere mellem de nødvendige anlægsprojekter, således at anlægsbudgettet vil afspejle en fornuftig fordeling på såvel sektor- som kommuneniveau.

 

Endelig vil jeg påpege, at de samlede budgetterede anlægs- og anlægsudlånsudgifter efter forslaget til Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995 udgør 608,7 mio. kr. i 1995 mod 578,2 mio. kr. i 1994 og 577,3 mio. kr. i Finanslovsforslaget for 1996. Anlægs- og anlægsudlånsudgifterne for 1995 er således, på trods af de indsatte negative budgetreguleringer, omkring 30 mio. kr. højere end i både 1994 og 1996.

 

Jeg vil afslutningsvis sige, at Landsstyret, efter grundige vurderinger og prioriteringer er nået frem til et forslag til Landstingstillægsbevillingslov, der imødekommer de mest akutte merbevillingsbehov, men samtidig også fastholder DAU-resultatet, det vil sige drift, anlægs- og udlånsresultatet fra TB 2 for 1995 på knapt 2 mio. kr.

 

Med disse bemærkninger skal jeg overlade forslaget til velvillig behandling i Landstin­get, og anbefale, at det herefter overgives til behandling i Finansudvalget.

 

Agnethe Davidsen, Ordfører for Siumut:

Vi har fra Siumut=s side, uden at komme ind på detaljerne, følgende generelle bemærkninger til forslag til Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995.

 

Vi skal ikke gentage vore generelle bemærkninger under forårssamlingen i forbindelse med behandlingen af forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1995, men skal kun give udtryk for vores tilfredshed med, at den økonomiske politik videreføres af Landsstyret, hvor blandt andet stram økonomisk styring og en omkostningsdæmpende politik af samfundets udgifter indgår, samtidig med, at vores forpligtelser i forbindelse med tilbagebetalingen af udlandslånet fastholdes.

Efter disse bemærkninger har vi følgende kommentarer til efterfølgende områder.

 

I forbindelse med behandlingen af Finanslov for 1996 fremkom vi med følgende udtalelse vedrørende KNI:

 

AFra Siumut=s side har vi vedkendt os vort ansvar for at levet op til vores økonomiske forpligtelser@.

 

Denne udtalelse gælder selvfølgelig også i denne sammenhæng. KNI varetager store områder og i den forbindelse opgaver, som er pålagt af samfundet. Løsningen af disse opgaver skal selvfølgelig betales af samfundet. I erkendelse af dette tilslutter vi os de foreslåede bevillinger, samtidig med at vi vil give udtryk for vores tilfredshed med, at KNI=s bestyrelse og Landsstyret har opnået en enighed om en plan for KNI=s videre udvikling og en refinansieringsplan efter et grundigt udredningsarbejde, som samtidig bliver en rettesnor for den videre udvikling i KNI.

 

I den forbindelse går vi ind for, at rentesatsen for gæld og trækningsret til Landskassen nedsættes fra 11 % til 9 %, således at der tilnærmes markedsmæssige vilkår også på dette område.

 

Vi har været med til at godkende køb af J. Lauritzen=s aktier, der vedrører Royal Arctic Line A/S, til en værdi på 80 mio. kr. og i den forbindelse givet Landsstyet bemyndigelse til at afhænde en del af aktierne til en værdi af 40 mio. kr. til Eimskip. I vores bemyndigelse til Landsstyret skulle denne sag være færdigforhandlet den 1. juni 1995.

 

Beklageligvis har der ikke kunnet opnåes et forhandlingsresultat om Eimskip=s medejerskab, og vi står nu i den situation, at vi er eneejere af Royal Arctic Line A/S. I den forbindelse skal vi fra Siumut meddele, at vi accepterer dette forhold.

 

I tilknytning til, at vi er blevet eneejere af Royal Arctic Line A/S, skal vi fra Siumut fremføre, at vi lægger vægt i følgende forhold:

 

-             Omkostningsdæmpende rationaliseringsbestræbelser fortsætter uændret i overensstemmelse med målsætningerne i forbindelse med KNI=s omstruk­turering.

 

-             Forsyningen fortsætter uændret i overensstemmelse med tidligere aftaler og beslutninger, herunder at der opnåes en bedre samordning af Royal Arctic Line A/S= og KNI=s forsyning end hidtil.

 

-             At brugerne bliver mere synlige i Royal Arctic Line A/S= bestyrelse med henblik på, at der hurtigst muligt kan iværksættes tiltag til at rette op på eventuelle skævheder, der måtte opstå i den daglige drift.

 

Vi går i Siumut ind for, at der til sundhedsområdet bevilges 25 mio. kr., som foreslået, således at man herigennem sikrer en fastholdelse af behovet for sundhedsvæsenets udvikling i udbuds- og efterspørgselsmønsteret.

 

I tilknytning til Amutsiviit skal vi fremføre, at Amutsiviit=s driftsunderskud må siges at være alt for højt i forhold til hele Amutsiviit=s virke.

 

Grønlands bærende erhverv, fiskerierhvervet, kan ikke eksistere uden Amutsiviit.

 

Vi vil i Siumut medvirke konstruktivt til at bane vejen for, at Amutsiviit=s drift bliver økonomisk selvbærende. Et af de tiltag man kan tænke sig, er, at bestemte fagområder bliver privatiserede. Men et sådant tiltag bør først ske efter meget nøje overvejelser.

 

Vi går ind for Landsstyrets forslag om at udskyde bevillinger på anlægsområdet på 70 mio. kr. til næste år. Vi mener i Siumut, at dette har en karakter af mere teknisk art, hvor spørgsmålet mere drejer sig om, hvorledes bevillingerne registreres i systemet. Vores opfattelse er, at det her drejer sig om forskydninger i takten i de anlægsbyggerier, hvor vi er vidende om, at de planlagte byggerier gennemføres. Dette forhold er tilbageven­dende hvert år.

 

I forslaget til Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995, fremkommer det, at Landsstyret på udmærket vis har plejet landets gældsforpligtelser og likvide midler. Når vi fremfører dette forhold skyldes det, at nettorenteudgifterne mod forventet påregnes at blive 84 mio. kr. mindre. Dette skyldes, at de dyreste dele af lånene er blevet indfriet tidligere end forventet, og at en gunstig udvikling i rente- og valutakurserne har haft en positiv indvirkning. Gode resultater kan kun opnåes, når man formår at drage god nytte af opståede muligheder.

 

Endelig vil vi gå ind på to forhold, som ikke er medtaget i nærværende forslag til Landstingstillægsbevillingslov, nemlig erhvervsuddannelserne og Kalaallit Nunaata Radioa.

 

Vi har gennem mange år arbejdet for dels at etablere uddannelsesinstitutioner, dels

og at erhvervsuddannelserne kan gennemføres her i landet, og udviklingen har vist sig særdeles positiv.

 

Vi har nu forstået, at der foregår overvejelser om at flytte nogle af uddannelserne til Danmark. Dette kan vi ikke acceptere i Siumut.

 

Vi har i Siumut 2 standpunkter på dette område:

 

   ikke én eneste uddannelse må stoppe

   ikke een eneste uddannelse må flyttes til Danmark.

 

Vi har altid lagt vægt på, at samtlige uddannelser såvidt muligt skal gennemføres her i landet. Vi mener samtidig, at den positive udvikling på området skal fastholdes og videreføres, og vi skal i den anledning anmode Landsstyret om en redegørelse desangående.

 

I tilknytning til nærværende forslag til Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995 har vi bemærket, at der ikke er fremkommet forslag om at reducere bevillingerne til Kalaallit Nunaata Radioa. I den forbindelse vil vi gerne spørge, hvorfor regionalradioerne ikke laver udsendelser på nær på lørdage.

 

Da vi i 1995 godkendte Finansloven, forventede vi ikke, at regionalradioernes udsendelser vil blive stoppet.

 

Rammebesparelsen på 5% gælder for næste år, og vi betragter bestyrelsen for Kalaallit Nunaata Radioa=s handlemåde som en omgåelse af praksis for såvidt angår  bevillingsforudsætningerne.

 

Vi mener, at de kommende besparelser inden for Kalaallit Nunaata Radioa bør udmøntes i forbindelse med en omstrukturering og ikke gennem en nedlæggelse af programmer, idet produktionerne af grønlandssprogede udsendelser allerede er for fåtallige, sat i forhold til de store bevillinger der gives.

 

Vi skal fra Siumut gøre det fuldstændig klart, at vi ikke accepterer, at udsendelserne fra regionalradioerne i Syd og i Nord, som er nogen af de mest aflyttede udsendelser, på nogen måde stoppes.

 

Med disse bemærkninger går vi i Siumut fuldt ud ind for forslaget til Landstingstillægs­bevillingslov 3 for 1995 og skal indstille, at forslaget, inden 2. behandlingen, behandles i Finansudvalget.

 

Anders Nilsson, Ordfører for Atassut:

Jeg tror, jeg taler for de fleste her i salen, når jeg siger, at det var med bange anelser, vi tog hul på dette forslag til Tillægsbevillingslov 3 for 1995.

 

For her ligger første afdrag på KNI-regningen gemt.

 

Hvad lyder regningen på? - og har vi råd til at betale?

 

Regningen i dette forslag lyder på 187 mio. kr.

 

-             Der søges om en merbevilling på 70 mio. kr. til betaling af samfundspålagte opgaver.

 

-             Vi kan forvente et tab på 44 mio. kr. i mistede renteindtægter.

 

-             Og vi kan forvente et tab på 47 mio. kr. i mistede afdrag på lån.

 

-             Endelig må vi regne med en nedgang på 26 mio. kr. i indførselsafgifter.

 

Denne regning på 187 mio. kr. rejser 2 spørgsmål:

 

For det første, hvad er pengene brugt til og for det andet, hvor skal pengene skaffes fra?

 

Pengene er heldigvis blevet brugt her i landet. En del af pengene er blevet brugt til de samfundspålagte opgaver, kystsejlads og vareforsyning af bygder og yderdistrikter. En anden del af pengene er blevet brugt til at holde priserne kunstigt nede, og en sidste del af pengene er blevet brugt i en beskæftigelsesgaranti og til alternative beskæftigel­sesprojekter. Kort sagt, pengene er blevet brugt her i landet - de er sivet ud gennem mange sprækker i en stor utæt kolos.

 

Er pengene blevet brugt til at påføre de private en urimelig konkurrence? Både ja og nej - for i KNI har omkostningerne været så høje, at priserne skulle dumpes ganske meget, før de nåede ned og for alvor kunne genere de private butikker.

 

Det andet og mere påtrængende spørgsmål er, hvor skal de penge komme fra, vi nu står og mangler?

 

Landsstyrekoalitionen ønsker at leve op til sit løfte om at fastholde en uændret skattebetaling og sænke leveomkostningerne. Derfor må pengene hentes ved besparelser, rationaliseringer og udskydelser af anlægsopgaver. Alternative indtægter er næsten for meget at håbe på.

Alligevel er det alternative indtægter, der er med til at redde situationen. I en blanding af held og dygtighed er det lykkedes folkene i Økonomidirektoratet at hente ganske mange penge hjem i form af rentebesparelser og omlægning af lån i udlandet. Vi kan på den måde registrere en ekstra intægt for Landskassen på 84 mio. kr.

 

En omlægning af huslejeafregningen i Hjemmestyrets boligmasse frigiver 33 mio. kr.

 

Resten finansieres hovedsageligt ved byggetaktsforskydninger.

 

Der ligger andre regninger gemt i forslaget til TB 3 for 1995.

-             Der skal bruges 40 mio. kr. til køb af aktier i Royal Arctic Line A/S.

-             Sundhedsvæsenet skal have forhøjet bevillingen med 25 mio. kr.

-             Og Amutsiviit skal bruge yderligere 14 mio. kr.

 

Alt i alt inklusive KNI en samlet regning på 270 mio. kr.

 

I Atassut har vi gennemgået den måde resten af regningen finansieres på. Det er ikke morsom læsning, men det er nødvendigt, og når der skal spares, så kan det ikke gøres meget mere nænsomt.

 

Som en lille opmuntring her til sidst, skal vi pege på en budgetforbedring, som må have undgået Landsstyret=s opmærksomhed. I Finansloven for 1995 er der afsat penge til tilskud til indhandingspriser. Da rejepriserne i år har været gode, ligger der formentlig stadig 10 mio. ubrugte kr. og gemmer sig et sted i Landskassen.

 

Med disse bemærkninger skal vi overgive forslag til Tillægsbevillingslov 3 for 1995 til behandling i Finansudvalget inden det optages til 2. behandling her i salen.

 

Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det har været overordentligt svært at forvalte Landskassen midler i henhold til Finansloven for 1995. Det er endvidere beklageligt, at de nødvendige omrokeringer fortrinsvis skyldes, ikke nøje planlagte dispositioner. Inuit Ataqatigiit bider mærke i, at de 231 mio. kr. ud af Tillægsbevillingslovens 270 mio. kr. vedrørende omstruktureringen af KNI.

 

Situationen skyldes blandt andet mangelfuld planlægning og mangelfuld styring, som kompenseres ved at lette på KNI=s afdrag og renter på gælden til Landskassen.

 

For at muliggøre denne operation beskæres anlægsmidlerne med over 100 mio. kr. alene ved nærværende tillægsbevillingslov, blandt andet ud fra en forventning om, at projekterne ikke bliver opstartet i år. Anlægsmidlerne bliver dermed, inklusive Tillægsbevillingslovene fra foråret, beskåret med 116 mio. kr. i år.

 

Reduktionen i anlægsmidlerne vedrører blandt andet boligbyggeri, ældreboliger, skolebyggeri, fodboldbaner, elværker, børneinstitutioner samt beskæring af bevillinger­ne til landingsbaneprojektet med 34 mio. kr. Det vil sige, at de i Finansloven for 1995 afsatte 95 mio. kr. til landingsbaneprojektet, med Landsstyrets nuværende forslag har været overbudgetteret med mere en 60 mio. kr. Som en af overskrifterne i Sydgrønlands avis Kujataamiu siger det: ADu store kineser@.

 

Heldigvis er renteniveauet på vores udlandslån faldet, hvilket sandsynligvis bidrager med 84 mio. kr. i mindreudgifter. Uden denne internationale rentesænkning ville det have været uhyggeligt at forestille sig Landskassen situation.

 

Indtil 2. behandlingen vil vi anmode Landsstyret om svar på følgende:

 

-             Det siges, at indtægterne fra afgifter bliver 26 mio. kr. mindre end forventet på grund af reduktion af KNI=s lagerbeholdning. KNI er ikke den eneste importør af afgiftsbelagte varer. Hvis forbruget af afgiftsbelagte varer ikke er faldet, betyder det vel bare, at disse varer er blevet købt i andre forretninger end KNI?

 

-             For det andet vil vi have oplyst, hvor mange arbejdspladser Landsstyret regner med, man vil kunne bevare hos Amutsiviit ved at forhøje tilskuddet med 14 mio. kr.?

-             For det tredje vil vi have oplyst, om de anlægsprojekter, hvor kommunerne er medfinansierende og som planlægges stillet i bero, er afhandlet eller forhandlet med de berørte kommuner?

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger anfører jo i sin forelæggelse, at de anlægsprojekter, som bliver udskudt i år, ikke kan påregnes at blive genbevilget senere, fordi vi ikke har råd. Er kommunerne blevet informeret forud for disse beslutninger?

 

Ifølge det fremlagte lovforslag vil boligbyggeriet, bortset fra Nuuk, nærmest blive sat helt i stå. Ud af de 62 mio. kr. som er planlagt bevilget til boligbyggeri i 1995, vil langt over halvdelen, 36 mio. kr., blive brugt i Nuuk. Det vil sige, at de resterende 26 mio. kr. skal fordeles til de resterende 17 kommuner, hvilket gennemsnitligt giver under 2 boliger pr. kommune.

 

Da boligmanglen er et alvorligt problem i de fleste kommuner, foreslog IA i foråret, at finansieringsfordelingen, især for de fattigste kommuner, ændres. Vi skal her gentage vores forslag.

 

Vi regner med, at vore spørgsmål vil blive besvaret i Finansudvalget inden 2. behandlingen af forslaget.

 

Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat:

Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995 er præget af 3 ting:

 

Det manglende salg af aktier i Royal Arctic Line A/S.

Udviklingen i KNI-Pilersuisoq A/S.

Udviklingen i KNI-Pisiffik A/S.

Og den årligt tilbagevendende; driftsoverskridelser i sundhedsvæsenet.

 

Resten af bidragene er af mindre størrelse og lader til at være forsøgt finansieret inden for de budgetmæssige rammer, som det bør være.

Når man ikke kan sælge aktierne i Royal Arctic Line A/S, ja så mangler der de 40 mio. kr., som vi tidligere har regnet med ville komme. Dette kan vi blot konstatere. Men når man nu ikke kan sælge aktierne, mener Akulliit Partiiat, at man bør begynde at overveje, om der er noget galt med selskabet.

 

Størrelsen af omkostningerne for de samfundspålagte opgaver i KNI-Pilersuisoq A/S lader til at have været undervurderet, hvorfor selskabet har behov for en forøgelse af Landskassetilskuddet. En årsag hertil er blandt andet udviklingen i trafikdivisionen. Vi fra Akulliit Partiiat skal i den forbindelse blot konstatere, at vi glæder os til debatten omkring infrastruktur-redegørelsen, hvor vi muligvis kan finde en permanent løsning på trafikdivisionens underskud.

 

Vi vil i denne forbindelse blot konstatere, at der er overkapacitet i passagertrafikken med deraf følgende store underskud og dermed også behov for store Landskassetil­skud. Dette skal vi til livs. Vi mener i Akulliit Partiiat, at de problemer med infrastruk­turen omkring fly- og skibstrafik, som vi påpegede allerede så tidligt som i 1991/92, nu slår ud i et massivt behov for Landskassetilskud.

 

KNI-Pisiffik A/S har behov for at få konsolideret sit kapitalgrundlag. Dette kan man læse på budgetbidraget, der er fremlagt. Ligeledes kan man læse, hvordan det rent teknisk tænkes udført. Alt dette er meget godt, men hvor står forklaringen på, at KNI-Pisiffik A/S har behov for at få konsolideret sit kapitalgrundlag?

 

I forelæggelsesnotatet kan man læse, at det skyldes underskuddene i selskaberne, men ikke et ord om, hvad forklaringen på underskuddene er. Akulliit Partiiat mener, at de fremlagte budgetbidrag ikke er tilstrækkelige til at kunne give en tillægsbevilling af denne betragtelige størrelse.

 

Hvor er i øvrigt de gode intentioner om, at KNI-Pisiffik A/S skulle konkurrere på lige vilkår med de private, blevet af?

 

Akulliit Partiiat finder efterhånden tiden rede til at diskutere, om det offentlige overhovedet skal drive detailhandel i byer, hvor der er private handlende, der tydeligvis kan varetage opgaven bedre. Tydeligvis bedre, for hvis de gik i banken for at få det samme, som KNI-Pisiffik A/S, var svaret nej, og så var de ikke private handlende mere, men i stedet et konkursbo.

 

Sluttelig vil vi fra Akulliit Partiiat gerne spørge de andre medlemmer af Landstinget om, hvem det er, der prioriterer brugen af de offentlige midler? Er det den lovgivende forsamling, det vil sige Landstinget? Eller er det administrationen? Vi tænker naturligvis her på det årlige tilbagevendende budgetbidrag fra sundhedsvæsenet med den samme historie.

 

Der gik et eller andet galt. Vi ved ikke rigtigt hvad, men det er for sent at gøre noget ved det. Vi prøver igen til næste år. Vi vil fra Akulliit Partiiat gerne have svar på 2 spørgsmål, som lyder:

 

-             Hvad har Landsstyremedlem fr. Marianne Jensen tænkt sig at gøre ved det forhold, at sundhedsvæsenet hvert år administrerer i modstrid med den vedtagne Finanslov?

 

-             Og er beløbet på de 25 mio. kr. det rigtige tal, eller får vi som sædvanlig ved regnskabsaflæggelsen præsenteret et betragteligt merforbrug på trods af diverse tillægsbevillinger?

 

Hvis svaret er, at det skyldes for små bevillinger, vil jeg på forhånd stille det næste spørgsmål:

 

-             Hvem er det, der tidligere har fremlagt et forkert budgetbidrag, og kan vi stole på de budgetbidrag, der er fremlagt til Finanslovsforslag 1996?

 

Sluttelig vil vi fra Akulliit Partiiat gerne minde Landsstyret om, hvad en Landstingstil­lægsbevillingslov egentlig er:

 

ADet er en lov, der skal tage højde for helt uforudsete udgifter, som kommer som følge af en helt anderledes udvikling i økonomien, end det der forventedes på budgetlæg­ningstidspunktet.@

 

En Landstingstillægsbevillingslov er ikke en opsamling for, hvad Landsstyret ikke turde fortælle Landstinget på budgetlægningstidspunktet, eller på det tidspunkt, hvor problemet faktisk blev konstateret.

 

Med disse bemærkninger vil Akulliit Partiiat indstille, at forslaget behandles i Finansudvalget, forinden 2. behandling.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Jeg er fra Kandidatforbundets side ikke overrasket over budgetforværringer på 270 mio. kr. i 1995 - det er slet ikke overraskende.

 

Vi blev meget glade for, at Landskassen fik et overskud på 319 mio. kr. i 1994, men vi må erkende, at overskuddet blev brugt i en håndevending. Vi regner med at få 2 mio. kr. i overskud i 1995, men nu konstaterer vi en budgetforværring på 270 mio. kr. og det er slet ikke sundt for Landskassen.

 

Hvis vi skal arbejde sammen om tingene med fælles ansvar og støtte, er det meget vigtigt at vurdere forslaget på lige fod, uden at tage hensyn til hvem der sidder ved magten, og hvem der sidder hvor.

 

Budgetforværringen skyldes blandt andet den meget dårlige drift af KNI-selskaberne. Vi er som ejere af KNI-selskaberne ansvarlige overfor dette, ligesom Landskassen nu må punge ud med en portion penge for at sikre KNI-selskabernes videre eksistens. Sådan en drift kan ikke accepteres, også selvom de politisk ansvarlige ikke ønsker at kommentere dette.

 

Man må på gråt papir selv erkende, at KNI-selskaberne ikke formår at fyldestgøre sine aktiviteter i dag. Man må i den forbindelse åbne muligheder for de private, især med hensyn til KNI=s aktiviteter i bygderne i dag såsom værksteder, møbelforretninger, videoudlejning og andre aktiviteter, som private allerede har overtaget. Her tænker jeg selvfølgelig ikke på aktiviteter i byerne, hvor der ikke drives private virksomheder.

 

Indførsel af møbler bør afvikles på en bedre måde. Dette er helt klart, da det blev sagt, at man i en af byerne oplever, at manifester ikke følger med, når møblerne når frem til byen. En af de ting man må sætte spørgsmålstegn ved, er, om KNI-selskaberne har råd til at bibeholde sine aktiver, bygninger og andre værdier? Jeg er ikke i tvivl om, at nogle af Landstingsmedlemmerne har noget at påpege i denne forbindelse.

 

Vi må i Landstinget kræve, at de samfundsejede aktieselskabers drift overlades til undersøgelse af udefrakommende uvildige instanser.

 

Mittarfeqarfiit får 5 mio. kr. til drift, mens boligbyggeriet i bygderne reduceres med 10,4 mio. kr., såfremt nærværende forslag til TB 3 vedtages. Under bygdekonferencen hørte vi smukke ord om bygdernes fremtid. Men disse dage er vist ovre nu. Det er på tide, at vi går væk fra sådanne floskler. Derfor vil jeg ikke stemme for reduktion af budgettet for boligbyggeri i bygderne.

 

I stedet bør man reducere personaleboligbyggeriet.

 

Med hensyn til værfter kan man ikke undgå at yde tilskud, her tænker jeg på anlæggel­se af mindre forbrændingsanlæg.

 

Man var i løbet af foråret meget sikre på, at aktieandelen i Royal Arctic Line A/S på 40 mio. kr. ville kunne sælges til et islandsk rederi, og dette blev vedtaget af Landstinget, under behandlingen af Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1995. Det blev ikke til noget, og jeg vil kræve, at grunden hertil redegøres for overfor befolkningen.

 

En forøgelse af budgettet på 25 mio. kr. til sundhedsområdet viser blot, at der er et stort behov. Man må overfor finansudvalget minde om, at dette er værd at overveje til finansloven 1996.

Vi må takke for, at den dyreste del af udlandsgælden er tilbagebetalt før tiden, og man må opfordre til, at sådanne tiltag videreføres, når der er lejlighed til det.

 

Jeg tilslutter mig beslutninge om, at der i år reduceres i bevillingen til landingsbanebyg­geri, idet jeg mener, at sådanne byggeaktiviteter bør afvikles efter landskassens formåen. Vi må handle ud fra hvor mange penge vi har i kassen, også i de kommende år. På denne baggrund kan jeg ikke tilslutte mig, at der afsættes yderligere 15 mio. kr. i 1996.

 

Der er ikke noget mærkeligt i, at der er foreslået reduktion på 70 mio. kr. på anlægssi­den. Efterslæbet i 1994 på ca. 100 mio. kr. måtte jo naturligvis komme til udtryk i 1995, hvilket har været tilfældet. Man må derfor erkende, at alt byggeri ikke kunne afvikles som planlagt. Kort sagt, viljen er der, men legemet er svag.

 

Uden at kommentere de enkelte konti, vil jeg dog påminde om, at bygge­efterslæbet eller afviklingen af udlandsgælden ikke kan anvendes som en dårlig undskyldning for de fremtidige budgetlægninger.

 

Med disse ord anmoder jeg finansudvalget om at overveje ovennævnte, før sagen går over til 2. behandling.

 

Daniel Skifte, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:

Først skal jeg takke til de enkelte partiers kommentarer og jeg vil gerne besvare dem.

 

En del af de spørgsmål, som især relaterer til mig, vil jeg svare på, og andre spørgsmål, vil blive besvaret af det landsstyreområde, de er rettet til.

 

Jeg vil starte med ordførerindlægget fra Siumut. Jeg er fuldt ud enig med Siumut i, at man skal videreføre den stramme økonomiske politik, arbejde for omkostningsdæmpen­de tiltag og følge den planlagte gældesafvikling. Dette vil Landsstyret også arbejde efter.

Sådan et udsagn er godt at høre og udsagnet viser dermed også den fulde opbakning til fremlæggelse af forslaget.

 

Med hensyn til Atassut skal jeg udtale, at det også er glædeligt, at man roser medarbejderne, at de ved et held og fornuftigt brug har kunnet få opnå en ikke-forventet mindreudgift svarende til 84 mio. kr. i en tid, hvor der er dårlig økonomi. Grunden til at jeg nævner det er, at udlandsforhold og forhold, der er herskende på pengemarkederne, og som vi ikke har mulighed for at på­virke, selvfølgelig kan give et sådant resultat. Man skal dog forstå at udnytte markedssituationen. Dette er sket, og det er glædeligt, at vi har opnået det resultat.

 

Da en del af spørgsmålene vil blive besvaret af andre, vil jeg ikke kommentere yderligere på ordføreindlægget fra Atassut. Der er en hel del spørgsmål i forbindelse med ordføreindlægget fra Inuit Ataqatigiit.

 

Inuit Ataqatigiit spørger bl.a. om man har orienteret kommunerne om den mulige udskydelse af anlægsplanerne. Dette har vi endnu ikke gjort. Den  almindelige kutyme i budgetlægningen er, at hvis plan­lagte anlægsopgaver skal udskydes fra et år til næste år, så er det Landsstyret, der kommer med et forslag dertil. Det kan dog forholde sig således, at Landstinget er af en anden mening. Hvis Landstinget afviser forslaget, så følger Landsstyret denne beslutning. Tilsvarende hvis forslaget godkendes af Landstinget, så følger Landsstyret indstillingen. Da Landstinget endnu ikke har stemt om forslaget,  har vi derfor ikke orienteret de enkelte kommuner. Først når forslaget er vedtaget, har Landsstyret mandat til arbejde ud fra loven, herunder at videregive den relevante information til de pågældende instanser.

 

Grunden til at Landstyret forslår indsættelse af negative budgetreguleringer er, at der er en del meget dyre anlægsopgaver, som endnu ikke er igangsat.  Det er disse projekter, Landsstyret har fokuseret på med hensyn til indsættelse af de negative budgetreguleringer.

 

I sit ordførerindlæg spørger og opfordrer Inuit Ataqatigiit til at reglerne omkring finansieringsfordelingen til boligbyggeri bliver ændret. Dette spørgsmål stillede Inuit Ataqatigiit også i foråret. Bygge- og Anlægsstyrelsen og KANUKONA har på baggrund deraf afholdt en række møder og fremsat forslag, og håber på, at man i forbindelse med finanslovsfor­slag for 1996 vil få afklaret dette spørgsmål. Uheldigvis har dette spørgsmål ikke kunnet afklares indtil nu, da man ikke kan tage en klar holdning fra KANUKOKA's side. Der regnes dog med, at møderne og forhandlingerne vil stadigvæk pågå til udgangen af dette år, og hvis muligt til primo næste år. Vi er således i gang med at løse den opgave, som Landstinget har stillet.

 

De andre spørgsmål vil blive besvaret af andre.

 

Akulliit Partiiat gav i deres ordføreindlæg udtryk for, at det ikke realiserede salg af aktierne i Royal Arctic Line A/S, at man bør overveje, om der er et eller andet galt med selskabet. Dertil vil jeg svare :Nej, der er, ifølge vores kendskab til selskabet,  ikke noget galt i Royal Arctic Line. Spørgsmålet om vores køb af værdipapirer og aktier og det videresalg, der skal ske, er noget, som Landsstyret endnu ikke er gået i gang med. De aktier vi ejer er selvfølgelig Grønlands Hjemmestyres eje. Aktierne har en værdi, og værdien tilhører naturligvis Grønlands Hjemmestyre.

 

Der blev også spurgt, hvem det er, der prioriterer vores bevillinger. Jeg forstol ikke rigtig dette spørgsmål. Det lød som en mistænkeliggørelse, og jeg forstod ikke helt klart hvad baggrunden dertil er. Jeg kan blot sige, at såfremt man er i tvivl, så er samtlige direktorater åbne, og vi vil være parate til at svare, hvis der kommer nogle spørgsmål.

 

Jeg vil også gerne besvare en del af de spørgsmål, der blev stillet fra Kandidatfor­bundet. Jeg vil indledningsvis kommentere bemærkningen omkring Landskassens overskud i 1994. Kandidatforbundet nævnte, at Landskassens overskud på 319 mio. kr. i 1994, blev brugt i en håndevending.  Overskuddet har været brugt til forskellige ting, f.eks. har vi betalt vores udlandsgæld to gange i løbet af 1995. Således må det siges, at overskudsmålet på 2 mio. kr. i år ikke er nogen nyhed. Dette faktum har Landstinget vidst siden forårssamlingen, da Landstinget tog beslutningen i forbindelse med behandling af TB 2 for 1995. Derfor anser jeg ikke dette som et stort spørgsmål.

 

Bemærkningnen lød som følger, og jeg starter citat:"Man må overvinde disse dårlige forhold." Citat slut. Jeg mener, at noget sådant er ube­hagelig at høre. Hvis der er nogen der har dårligdomme, så må man også kunne dokumentere, hvad det er for nogen. Jeg mener, at vores talerstol er så agtet, at man ikke kan bruge sådan nogle ord fra denne talerstol. Med hensyn til denne udtalelse fra Kandidatforbundets om, at viljen er der, men legemet er svagt, mener jeg, at der har været tale om en fornuftig økonomisk planlægning. Dette afspejler sig i det fremlagte forslag. Fra landsstyrets side mener vi, at vi har viljen dertil, og vort legeme er stærkt.

 

Me dhensyn til spørgsmålet vedrørende Royal Arctic Line A/S vil jeg blot henvise til mit svar i forbindelse med det spørgsmål, der blev stillet fra Akulliit Partiiat.

 

En meget stor del af spørgsmålene vil blive besvaret af Landsstyremed­lemmerne. Der er også nogen spørgsmål, der relaterer KNI-selskaberne, derfor vil jeg gerne anmode om, at Jonathan Motzfeldt besvarer disse spørgmål. Tak.

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, uddannelse og kirke:

Jeg skal beskæftige mig med uddannelsesområdet, og jeg skal først rette en tak til Siumuts ordfører, Agnethe Davidsen, fordi hun fremkom med klare spørgsmål. Jeg er af den opfattelse, at vi på den måde kan beskæftige os med områder, som også bliver behandlet i pressen.

 

Lad mig lige slå én ting fast. Vi har ikke på nogen måde planer om at flytte eksisterende uddannelsesinstitutioner til Danmark. Det er på ingen måde hensigten.

 

Jeg synes, at debatten er startet skævt. Der er rettet en hen­vendelse til Landstinget fra de uddannelsessøgende. Det lød, som om vi skulle til at lukke uddannelsesinstitutioner­ne. Jeg skal minde de ærede Landstingsmedlemmer om, at vi har drøftet redegørelsen omkring uddannelser. Der er fremkommet redegørelser, netop om sådanne spørgsmål, og vi har arbejdet videre ud fra den uddannelsespolitiske redegørelse. Det kan ikke skjules, at der for erhvervsuddannelsen er mange, der søger til erhvervs­skolerne. Desværre er det sådan, at der er et ret stort frafald, og fåtallet af de optagede gør deres uddannelse færdig. Derfor må vi tage en vurdering fra dag til dag for at kunne bane vejen for, at de unge får mulighed for at tage en uddannelse.

 

Det, det drejer sig om i denne sag er, at man skal komme med et tilbud til de mange ansøgere om mulighed for at tage en uddannelse i Danmark indenfor visse områder. F.eks. har vi nævnt efterskoler. Men da vi ikke har nogen efterskoler, må vi altså rette henvendelse til Danmark for at spørge, om vi kan få efterskoleophold i Danmark. Derfor er påstanden om, at vi skal til at flytte uddannelsesinstitutioner ukorrekt.

 

Vi vurderer løbende, hvordan vi skal udforme uddannelsesinstitutionerne, og vi har også overvejet, hvorfor vi skal have to handelsskoler. Vi har over­vejet at slå de to skoler sammen, og at skolerne bliver her i landet.

 

Jeg håber, at man i den videre debat går ud fra det, der bliver sagt her. Landsstyret har ikke planer om at lukke uddannelsesinstitutio­ner. Det er vores mål, ud fra ansøgninger, at lave løbende planlægning fra år til år. Landstinget har også indstillet, at det bliver gjort på den måde.

 

Siumuts ordfører kom også ind på regionalradioerne nord og syd. Det er korrekt, at 5% besparelsen vedrører finansloven for 1996, men vi ved også, at regionalradioerne nord og syd har sendetid lørdag eftermiddag i den seneste tid. I den anledning har man gjort rede for overfor lytterne, hvorfor det er sket. Grunden hertil er, at det gamle radiohus er under meget omfattende renovering. At man sender på andre tider, skyldes blot, at der er pladsmangel. Men det er planen, at man fra den 28. november kommer tilbage til de, om jeg så må sige, normale sendetider. På dette tidpunkt vil renoveringen af det gamle radiohus være færdiggjort. Men det er altså på grund af pladsmangel, at man har lavet om på sendetiderne. Vi har pengene til formålet, og det vil blive udnyttet.

 

Som sagt er jeg glad for, at jeg fik mulighed for at fremkomme med uddybende bemærkninger omkring de områder, der vedrører mit landsstyreområde.

 

Mødeleder: Knud Sørensen:

Før vi går over til den næste svarer, så er jeg enig med Landsstyremed­lemmet i, at man så vidt muligt undgår brug af dårlige ord fra denne talerstol. Men vi har jo en hel del grønlandske vendinger, som kan bruges til erstatning for dette, og derfor vil jeg mane til påpasselighed. Og nu er det Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem.

 

Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

Med hensyn til Atassuts ordfører, Anders Nilsson, vil jeg komme med en besvarelse til hans kommentar om, at Landsstyret nok har overset en mulig finansiering ved at reducere indhandlingstilskuddene. Vi skal præcisere, at såvel indhandlingspriserne og demred også forbruget af tilskuddet altid er meget vanskelige at budgettere, fordi der er flere forhold, der spiller ind. For det første, hvor store mængder fisk, der fanges og derudover hvordan for­holdene er på verdensmarkedsområdet.

 

I fiskeridirektoratet følger vi godt med i de tilskud, der ydes indhandlingstilskud til. Indtil videre kan vi ikke se, hvor stort forbruget bliver ved årets slutning. Såfremt priserne på rejer og hellefisk ikke falder drastisk, vil der være en resterende del af det indhandlings­tilskud til overs. Det er dog for tidligt at afgøre, hvor stort beløbet bliver. Men fra fiskeridirektoratet følger vi nøje med i udviklingen. I denne forbindelse er det muligt, at vi vil fremkomme med et ændringsforslag til tredjebehandlingen.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning:

Fra Akulliit Partiiat blev der sat spørgsmålstegn ved de 25 mio. kr., Landsstyret har foreslået afsat til sundhedsvæsenet.

 

Jeg skal udtale, at vi på baggrund af overskridelsen på sundhedsvæsenets drift i 1994 har lavet en nøje undersøgelse af behovet og forbruget af midlerne. Denne undersøgel­se er foretaget i samarbejde mellem sundheds- og økonomidirektoratet .

 

Undersøgelse blev færdig i foråret 1995. Den belyser både serviceydelserne i sundheds­væsenet og de ønsker og forudsætninger der er. Samtidig viser undersøgel­sen, at de bevillinger, der er afgivet for 1995, ikke harmonerer med det førnævnte. Dette har Landsstyret i forbindelse med deres finanslovsforslag for 1996 præciseret i tekstanmærkningerne.

 

Grunden til forslaget om flere midler i år bunder i det stigende antal af såvel patienter som ydelser. F.eks. transport af de syge, indkøb af medicin, lægebehandling og almindelig behandling. Det er sådan nogle forhold, der har spillet ind. Landsstyret er af den opfattelse, at det ikke vil være realistisk ej heller ønskeligt, at der uden videre og uden grundig planlægning udøves tiltag, som rammer både sundhedsvæsenet og de enkelte personer.

 

På baggrund af den undersøgelse, der er foretaget, foreslår vi derfor ved TB 3 1995, at fastholde servicen indtil videre.

 

Med hensyn til finanslov for 1996 er Landsstyret af den opfattelse, at vi har haft et bedre grundlag for at vurdere næste års budget. Vi tror på, at vi har bedre redskaber til at styre økonomien indenfor sundhedsvæsenet i fremtiden.

 

Vi regner med, at disse forhold kan blive afklaret i fremtiden. Tak.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for erhverv, trafik og for­syning:

Fra Inuit Ataqatigiit spurgte Josef Motzfeldt, hvor mange arbejdspladser Landsstyret regner med at kunne bevare hos Amutsiviit ved at forhøje tilskuddet med 14 mio. kr.

 

Først skal jeg oplyse, at jeg med hensyn til 1996 har været i samråd med teknisk udvalg i forbindelse med forhøjelse af tilskuddet til Amutsiviit, og jeg vil komme med en nærmere redegørelse omkring økonomien i Amutsiviit.

 

Der resterer kun to måneder af 1995 til Amutsiviits opgaver. Men i TB 3 bliver der søgt om nogle midler, der også vedrører under­skud i 1994. Underskuddet i 1995 er opstået som følge af, at arbejdsmængden i 1995 er blevet mindre i forhold til budgetteret. Men det indeholder også nogle samfundspålagte opgaver, som har kostet penge.

 

Siden redegørelsen om Amutsiviit i 1994 er der sket ændringer i visse forhold. Den 21. september 1995 kom der et brev fra Amutsiviit. Der blev det nævnt, at der på de otte værfter under Amutsiviit er ansat ialt 153 på landsplan, hvoraf 18 er tilkaldt arbejdskraft. Når vi taler om Amutsiviit, er de fleste udgifter opstået i forbindelse med de opgaver, som ønskes udført fra samfundets side og som er urentable.

 

Med hensyn til de ansøgninger, der vedrører 1995, så kan man politisk vælge at prioritere de rentable opgaver til Amutsiviit og så stoppe de urentable opgaver. Sker dette, skal der lukkes flere værfter, og dette vil betyde 36 mistede årsværk . Hvis man skal se realistisk på disse årsværk, så vil det nærmere være i størrelsesordenen 50-60 arbejdspladser. Dette er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser ved ikke at bevilge  14 mio. kr. i 1995. Den ansøgte bevillingsforøgelse er sammensat af forskellige ting; underskuddet i 1994, mindre aktivitet i 1995 end budgetteret og de såkaldte samfund­spålagte opgaver, der bliver udført i Amutsiviit.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Med hensyn til spørgsmål, der relaterer sig til KNI, vil jeg til formanden for Akulliit Partiiat sige, at det burde være mig, der stillede det spørgsmål til dig, da jeg kun har haft 3 måneder til at komme ind i KNI, mens du, Bjarne, har været medlem i Holdings repræsentantskab. Dermed kender du mere til det end mig, men jeg skal prøve at besvare det. Landsstyret og KNI's hovedledelse har haft en dialog, og det er på denne baggrund er vi nået til det nuværende stade. Efter at have fået orientering om forholdene, så har vi over hele sommeren haft kontakt. Disse dialoger går godt. Vi må også sige, at vi har haft et gode møder med hele Landsstyret og hele KNI's Holding.

 

For så vidt angår KNI-selskabernes drift, er vores krav også blevet forøget. Vi har ønsket at få priserne reduceret, og samtidig ønsket  at få udflyttet selskaberne til kysten. Dette har kostet mere end planlagt. De fordele, der skal komme, er også kommet. Det er blandt andet på baggrund af dette krav, at man stiller priserne i bero. På det grundlag skal der udøves til tiltag, hvilket er Landsstyrets og Landstingets opgave som ejere af disse, både i yderdistrikterne og bygderne. Det kræver midler, og det er så blevet kritiseret, især med hensyn til de midler, der skal ansøges til næste år.

 

Med hensyn til at låne, så er der forståelse mellem Landsstyret og KNI's hovedledelse, om at man vil optage lån. Det er disse forhold, man nu har fået afklaret, og Landsstyret har helt klart i denne forbindelse sagt, at de stiller en slags garanti, hvilket de har afgivet skriftligt til selskaberne. Og på baggrund deraf, så vil man indlede forhandlinger i denne måned med de eksisterende pengeinstitutter, både her og i andre lande. Grundlaget for låneansøgningen til brug for næste år er den vurdering vi har taget i KNI's hovedledelse sammenholdt med vurderingen i Landsstyret, og vi regner med at det vil falde i hak alt sammen.

 

Jeg skal også lige nævne, at man jo især har diskuterer de udgifter, man har til butikkerne og til lagrene. Men vi skal jo heller ikke glemme, at hvis man ser på KNI's underskud under ét, så er det passagertrafikken, som er en meget stor udgiftspost.

 

KNI-selskaberne mister mange penge på passagertrafikken langs hele kysten. Det er noget man under ét skal til at kigge på hos KNI. Såfremt det bliver godkendt, at man får formindsket renterne, og hvis alle disse ønskerne omrking KNI bliver godkendt, så vil også regnskabet komme til at se bedre ud.

 

Det vil sige at der skal ekstra midler til.  Man har fået de grundlæggende oplysninger, der skal bruges i de relevante udvalg. Samtidig vil jeg sige, at selskaberne, hvis de  bliver anmodet om at komme til samråd, er parate til at gøre det. Det vil sige, at samtlige ting, der bliver fremført i forslaget, er sket på baggrund af helt reelle ting.

 

Til sidst vil jeg gerne anmode de ærede Landstingsmedlemmer om, at hvis vi har haft nogen citater i Landstingssalen, beder vi jo om at få godkendelse fra formanden. Anthon Frederiksens citat, har nok fremført et lidt forkert citat. Det er vedkommende har citeret er; det er viljen der er, men legemet er svagt. Det jeg mener vedkommende prøvede at citere er; ånden er der, men legemet er svagt. Jeg håber vi kan få det på plads.

 

Afslutningsvis skal jeg også lige sige, at med hensyn til det samarbejde, der pågår mellem KNI-selskaberne og Landstinget har meget stor betydning for selskabernes videre drift. Vi er jo allesammen fælles ansvarlige, uanset om vi skal have tilsyn med de store eller små butikker. Uanset om selskaberne kører for­retningsmæssigt, så har de jo også en meget stor samfundsopgave. Det er det vores ledelse har lagt op til, og det er den politik, der her er blevet fremført, og det er vi kun glade for.

 

Mødeleder: Knud Sørensen:

Jeg siger først tak til Jonathan Motzfeldt, at han kom med en rettelse ud fra sin erfaring fra sin præstegerning. Og så er det Justus Ignatiussen, Siumut.

 

Justus Ignatiussen, Siumut:

Jeg vil gerne sige tak til Konrad Steenholdt. Han sagde fra den ærede talerstol, at det ikke kun er juletræstændinger, vi skal høre fra andre bygder og byer. Regionalafdelin­gerne er netop de afdelinger, der bliver lyttet meget til i bygderne og især i yderdistrik­terne og det er jo netop meget folkeligt. Der bliver udsendt forskellige nyheder fra de små steder, f.eks. om foreninger og andre ting. Det er en meget vigtig ting for samfundet og et medie, der giver mulighed for at reagere.

 

Vi har meget brug for radio, og jeg er glad for, at man den 28. november vender tilbage til de normale sendetider, og det var det jeg gerne ville rette en tak til Konrad Steenholdt. Jeg var ellers bange for at de var på vej til at blive lukket helt, i og med at de kun sendte om lørdagen.

 

Regionalradioerne nord og syd har jo meget stor betydning for bevarelse af de forskellige dialekter, hvilket er af stor kulturel betydning. En folkelighed, der ikke kan undværes, for børn, unge og de gamle og heller ikke for de mennesker, der ikke har mulighed for at se TV. Især for svagtsynede og blinde er radioen uundværlig for at kunne orientere sig om, hvad der sker i samfundet. Og netop for det vil jeg af hensyn til vore børn og de gamle i samfundet gerne udtrykke min tak herfra den ærede talerstol.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

Jeg siger tak til de svar jeg fik fra forskellige Landsstyremedlemmer. Jeg vil dog komme med to tilføjelser. For det første til det Landsstyremedlemmet for økonomi, Hr. Daniel Skifte, kommenterede omkring mit indlæg med hensyn til Royal Arctic Line A/S. Jeg sagde ikke noget om at kunne sælge aktier. Jeg sagde, at når man ikke kan sælge aktier i Royal Arctic Line A/S, ja så sker der en forbedring i vores budget. Altså man har jo prøvet på at sælge dem, men det har været umuligt at sælge dem. Jeg vil blot præcisere, at jeg ikke sagde noget om handel med aktier.

 

Det er godt, at man omkring sundhedsvæsenet ikke har noget, der er helt galt rent økonomimæssigt. Det blev sagt, at jeg bruger ordet "mistænkeliggørelse", fordi jeg spurgte, hvem det er, der forvalter de offentlige midler og foretager prioriteringerne. Det jeg har prøvet på at præcisere er, at de områder, som overskrider budgettet hvert eneste år må tage ansvaret. Så er det jo spørgsmålet om, hvem det er, der driver det pågældende område, og her siger vi, at det burde være Landstinget.

 

Og jeg takker for svaret på spørgsmålet vedrørende KNI Pisiffik; hvad grunden er til, at selskabet skal have forøget tilskud. Det blev sagt, at det koster alt for meget at rejse. Det er helt korrekt. Og der blev også nævnt en hel masse andre ting, men det som jeg har prøvet at sige her er, at når der er tale om en så stor bevilling, så burde den også have medført en redegørelse om hvorfor. Andet var ikke hensigten. Kravet  og den gode intention om, at KNI Pisiffik skulle konkurrere på lige vilkår med private, mener jeg ikke er blevet opfyldt her.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Først føler jeg, at jeg skal komme med en undskyldning til den ærede formand, fordi jeg kom til at bruge et ord, som jeg ikke burde have brugt fra denne talerstol. Men det vigtigste for mig har været, at man så vidt muligt får orienteret samfundet om forskellige ting. Jeg havde ikke regnet med, at vores godkendte sprog bliver begrænset herfra talersto­len. Men jeg tager det til efterretning.

 

Jeg vil gerne sige tak til Jonathan Motzfeldt, for at han rettede mig op i mit forsøg på at citere. Og her har jeg lagt mest vægt på, at lytterne skal kunne forstå, hvad det drejer sig om. Jeg er ikke spor i tvivl om, at selvom jeg har citeret det lidt forkert, så er der ingen, der har misforstået meningen bag ved det.

Til Landsstyremedlemmet for økonomi. Grunden til at jeg har brugt de ord, som jeg brugte, da jeg nævnte anlægsudgifter, er de uforbrugte anlægsmidler svarende til 100 mio. kr. fra sidste år. Det var det jeg ville have henvist til i det citat, som jeg fejlagtigt fremkom med, idet man ikke har bygget de plan­lagte byggerier.

 

Med disse korte bemærkninger håber jeg, at man ikke misforstår, at jeg nu kommer med en undskyldning, fordi jeg kom til at bruge disse ord før.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Jeg har kommentarer til Landsstyrets besvarelse og andre partiers ordførere. Forinden vil vi opfordre formandskabet til, at man følger de beslutninger man har taget her i Landstinget. Formandskabet har tilsynet i denne forbindelse. Landsstyret, skal videreføre politikken, hvorfor man har en ministeran­svarlighedslov. Derfor finder vi det ikke på sin plads, at formændene for de enkelte selskaber kommer med rede­gørelser, som ellers burde have været redegjort for Landsstyret. Det er en overtrædelse af vore egne retningslinier.

 

Med hensyn til Siumuts ordførerindlæg, vil vi komme med to spørgsmål. For det første omkring forhold, der vedrører rederiet Royal Arctic Line AS/. Her sagde Siumuts ordfører, at forsyningen forsætter uændret i overensstemmelse med tidligere aftaler og beslutninger. I denne forbindelse vil vi gerne vide, hvad det er for nogle tidligere aftaler og beslutninger. For det andet, har man jo udskudt anlægsopgaver på 70 mio. kr. til næste år. Landsstyremedlemmet for økonomi sagde, at man ikke kan få genbevilget disse midler, fordi der ikke vil være tilsktrækkelige midler til næste år, men at der i stedte for ville være nædvendigt med besparelser for 1996.

 

Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender sgade, at man ikke har orienteret eller haft samråd med kommunerne omkring udsættelse af anlægsarbejderne. Det kan være, at kommunerne allerede har lavet nogle planer, og at grunden til at de ikke har fremført nogle forslag, er at kommunerne ikke er blevet informeret om de besparelses­planer, der er foreslået fra Landsstyrets side. Det er korrekt, at hvis man skal have et godt og fornuftigt planlagt anlægsbyggeri, at det uden grund fordyres, og hvis man ikke fortsætter byggeriet, så må man bane vejen for kommunernes medfinansierings­mulighed. Det man må huske på, er at Landsstyret siden fremlæggelsen af den TB 1 for 1995,  har sagt , at kommunerne har været alt for optimistiske i deres anlægsplaner. De faktiske forhold er ikke sådan, at kommunerne, indenfor det bevillingsår og uanset om de har afsat midler til at anlægge­ne, når de får dårlig økonomi tager de nogen midler fra anlægspla­nerne, hvis det vedrører boliger for borgerne eller beskæftigelses­arbejder. Men kommunernes mulighed for at gøre det er jo meget begrænset i dag. Det har vi allerede set.

 

Derfor med hensyn til f.eks. under første behandling af finanslov for 1996, der har vi sagt, at man skal bane vejen for forbedring af kommunernes økonomi. Det kan være at en del af landskassens skatteprocenter kan blive over­flyttet til kommunerne, således at kommunerne kan sørge for deres for­pligtelser. Jeg ved ikke om dette er en god ide. Dette har Landsstyret og KANUKOKA heller ikke taget stilling til, hvilket vi har lagt mærke til her.

 

Og endelig bemærkninger til Jonathan Motzfeldt, hvis hans ord skal kommenteres vedrørende den udflytning, der er sket til kysten af KNI-selskaber, mener vi ikke det er en samfundspålagt opgave. Det er en dårlig vurdering af planerne, vi mener ikke det er en samfundspålagt opgave, og bør som sådan ikke betales.

 

M.h.t. Landsstyremedlem for Peter Grønvold Samuelsen og hans redegørelse, disse takker jeg for. Man har ansøgt om 14 mio. kr. til Amutsiviit, vi havde ellers regnet med, at man vil have flere medarbejdere ansat, men vi forstår, at bevillingen er til at dække underskuddet og udgifter til de samfundspålagte opgaver. Det er selvfølgelig arbejdspladser vi plejer at oprette i forbindelse med beskæftigelsesmidlerne. Man regner med, at dette tiltag koster 110 -140 mio. kr. årligt på fiskeriindustriområdet . Vi forstår, at der er temmelig mange midler i Amutsiviit. Atassuts bemærkninger i forbindelse med finansloven for 1996 lød på, at de største værfter kører urentabelt. Det er korrekt, at både KNI og fiskefabrikkerne ikke giver opgaver til dem. Jeg mener, at disse forhold bør afklares.

 

Først skal jeg bemærke, at mødelederen er den eneste, der kan bestemme over, hvem der skal have ordet og i hvilken rækkefølge. Hvis man skal kritisere Formandens handling, skal det derfor ske skriftligt og ikke via talerstolen.

 

Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut:

Fra Inuit Ataqatigiit blev det påpeget, at anlægsopgaver, især kommunernes planer bliver udskudt. Alle, der er tilstde i salen, kan blive enige om, at udskydelserne er en kedelig ting. Mine poster i forskellige udvalg vedrører især kommunernes anlægsopga­ver, og der har jeg altid hørt det spørgsmål: hvorfor bliver nogle anlægsopgaver udskudt?

 

Derfor er det meget vigtigt, at man retter op på dette forhold, især i samarbejde med Kommunernes Landsforening. Derfor skal jeg opfordre Landsstyremedlemmet for Økonomi, at såfremt udskydelse skyldes kommunernes dårlige økonomi, så vil jeg anmode om, at dette problem bliver løst hurtigst muligt i samarbejde med Kommunernes Landsforening.

 

Fra Kandidatforbundet, Anthon Frederiksen bemærkede m.h.t. Amutsiviit, at man ikke kan undvære et tilskud, som her drejer det sig om 14 mio. kr., og de 14 mio. kr. skal bruges til dækning af underskud. Derfor har vi fra Siumuts side fra starten i vores bemærkninger væretinde på, at vi opfordrer til, at de opgaver, der bliver løst af værfterne kan overføres til private. Vi har opfordret til, at man undersøger denne sag nøjere, således at man nedbringer de opgaver, der medfører underskud.

 

Anthon Frederiksen kom også ind på Amutsiviits fremstilling af forbrændingsanlæg, der kan bruges i bygderne, det er ikke helt korrekt, i finansloven for 1995 fremgår det, at disse forbrændingsanlæg i bygderne, såvidt jeg husker 14 stykker bliver indkøbt for 4 mio. kr. fra Danmark. Lad os få undersøgt disse ting, for det er ikke sikkert, at man sagtens kan producere disse anlæg.

 

Jeg vil gerne rette en tak til Landsstyremedlemmet Konrad Steenholdt for hans nærmere redegørelse for, at der ikke bliver lukket for nogle uddannelsesinstitutioner her i Grønland og at Landsstyret på ingen måde har haft nogen planer herom. Det forlyder jo i disse dage i medierne, at det snart sker, og det har så resulteret i, at mange uddannelsessøgende føler sig meget utrygge.

 

Og jeg siger tak for, at regionalradioerne, Nord og Syd vil starte igen, og at der kommer en klar besvarelse af mit spørgsmål, hvad det angår. Og vi glæder os til at høre dem den 28. november igen, og håber, at de fortsat eksisterer som regionalradio Nord og Syd.

 

M.h.t. flytning af anlægsmidler på 70 mio. kr. til næste år, har vi forstået det således, at man ikke kan nå at bruge disse 70 mio. kr., og at man ønsker, at de bliver flyttet til næste år. Det er fordi vi har forstået det på den måde, at vi kom med de bemærkninger, vi kom med.

 

 

Mikael Petersen, ordfører for Siumut:

På vegne af Finansudvalget, så vil jeg ikke undlade, at komme med nogle kommentarer i forbindelse med Tillægsbevillingslov 3. Der er faldet mange forskellige ord og jeg vil ikke kommentere de enkeltes kommentarer, men der er jo kommet nogle forskellige bemærkninger, der kan misforstås. Og da det jo bliver transmitteret, så er der folk rundt omkring i Grønland, der måske kan misforstå det. Jeg vil gerne belyse kommentarerne fra Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet, fordi jeg mener, det skal forklares nærmere. Han nævnte blandt andet, at man i forbindelse med behandlingen af Tillægsbevillingslov 2, og de konklusioner, man kom dertil, nævnte, at man skulle have et overskud 2 mio. kr. og nu ender det med, at vi skal have en ekstrabevilling på 270 mio. kr.

 

Det er i forbindelse med behandlingen af Tillægsbevillingslov 3, at de 270 mio. kr. fremkommer, men der er ikke tale om et underskud, men i stedet merudgifter. Og det er til de merudgifterne, som Landsstyret har anmodet om som en ekstra bevilling. Og de 270 mio. kr. begrundes med mange forskellige ting, bl.a. 26 mio. kr. som man havde budgetteret med som indtægter og som man alligevel ikke får ind. Og m.h.t. de 270 mio. kr., indgår der også ikke afholdte udgifter på 84 mio. kr., idet renterne fra udlandsgæl­den er faldet, og der vil jeg gerne rose Landsstyret, at de i forbindelse med udlandsgæl­den har anmodet om at få en ny ordning på udlandsgælden med det til følge, at renterne er blevet mindre med et beløb på 84 mio. kr..

 

Ud over en budgetforværring på 270 mio. kr., så er der også ved en bedre styring kommet større indtægter. Herudover indeholder forslaget også nogle udskydelser på nogle anlægsudgifter, vel at mærke, at det er nogle anlægsopgaver, der på nuværende tidspunkt endnu ikke er igangsat. Og det er blot en uddybning, således at det ikke skal misforstås.

 

Og jeg skal til slut bemærke, at vi i Finansudvalget selvfølgelig gerne vil tage arbejdet op også med deltagelse fra de andre partier, og det vil sikkert også få en indflydelse på Finansloven for næste år og vi skal nok medtage det i det videre arbejde i Finansudval­get.

 

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Josef Motzfeldt skal ikke forstyrre mig i min nattesøvn og jeg skal heller ikke give ham dårlig nattesøvn, om hvem, der får lov til at sige hvad her fra talerstolen. Og jeg skal blot nævne, at jeg er kommet med nogle tilføjelser til det Landsstyremedlemmet for Økonomi kom med, idet det er også en af mine opgaver og ansvarsområder, fordi jeg også har et ansvar overfor det selskab, jeg er formand for. Såfremt jeg ikke kom med de bemærkninger, jeg kom med, så kan jeg jo risikere, at nogen kommer og siger, at jeg ikke fuldfører det arbejde, jeg skal gøre.

 

Og jeg skal lige understrege, at ' 34, i henhold til Forretningsordnen for Grønlands Landsting og i ' 34 stk. 3 står der, at ved forelæggelsen og behandlingen gælder de talertider, der er fastsat i bilaget til Forretningsordnen, og det er det, der betyder, at talerne kun kan komme på talerstolen 2 gange, men der står også, at såfremt der er grundlag for det, kan man forlænge talertiden eller ved særlige tilfælde nødvendiggøre det for yderligere talertid.

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomi:

Jeg vil endnu engang sige tak til de enkelte partiers og enkelte Landstingsmedlemmers bemærkninger. Jeg vil vende tilbage til et par ting og det er bl.a. nogle ting, der vedrører KNI og partiordførernes bemærkninger. F.eks. er jeg glad for, at misforståel­sen bliver ordnet, således m.h.t. Kandidatforbundets bemærkninger omkring de 2 mio. og 270 mio. kr. og jeg er glad for, at Finansudvalgsformanden kom med en rettelse til denne misforståelse, og jeg vil heller ikke gentage det.

 

Jeg vil gerne sige undskyld for, at jeg har misforstået nogle ting, især de Landsstyre­medlemmer, der skal besvare de forskellige spørgsmål, der vedrører deres respektive områder, synes jeg, det er meget vigtigt, de enkelte partiers bemærkninger også kommer til os. Jeg vil anmode alle partierne om, at uddelegere deres talepapirer, også til os Landsstyremedlemmer.

 

Agnethe Davidsens opfordring vil jeg tage til mig, som en vigtig opgave, hvor der blev opfordret til at dette vigtige spørgsmål, der vedrører anlægsopgaver udsættelser af anlægsopgaver og andre ting, for at arbejde for, at Hjemmestyret som er den finansierende part og kommunerne samarbejder på smidigere måde.

 

Jeg kan orientere om, at på borgmestrenes møde den 6. december, vil jeg deltage, netop i håb om, at dette spørgsmål bliver drøftet. Vi synes, det er et meget vigtigt spørgsmål, at Landstinget opfordrer os til at gøre det, og det skal gerne være ordnet til næste år. Jeg vil som ansvarlig kræve, at dette problem skal være løst i februar 1996, for når vi skal drøfte dette område, så skal dette spørgsmål være afklaret. Så jeg håber, at Hjemmestyret og KANUKOKA vil fremkomme med en løsning i enighed.

 

M.h.t. KNI vil jeg som supplering tage Jonathan Motzfeldts redegørelse og Josef Motzfeldts bemærkninger  til efterretning. Jeg synes, at det var nogle vigtige ting, der blev taget op fra Inuit Ataqatigiits side. Hvis vi har begået en fejl, så skal vi også selv få det rettet op, derfor vil jeg tage det til efterretning.

 

Landsstyret tror på, at arbejdet med KNI=s omstrukturering vil få en tilfredsstillende løsning i løbet af 1996, og vi tror på, at Landstingets repræsentanter i KNI vil arbejde mere aktivt og ansvarligt, fordi det er påtrængende, at dette spørgsmål bliver løst.

 

Jeg vil blot ønske Finansudvalget et godt samarbejde og jeg regner selv med, at partiernes og de enkelte Landstingsmedlemmers bemærkninger, henstillinger og spørgsmål også bliver medtaget i Finansudvalgets videre arbejde, tak.

 

Knud Sørensen, Mødeleder:

Ja, og således er punkt 11, forslag til Landstingstillægsbevillingslov nr. 3 1995 og dermed 1. behandlingen færdig. Inden 2. behandlingen vil den blive behandlet i Finansudvalget. Og vi går nu videre til punkt 28, betænkningen afgivet af Trafikudval­get. Det er udvalgets Formand Finn Karlsen, der vil forelægge. 

Men forinden dette sker, skal jeg præcisere, at nogle af forslagsstillernes og deres forslag har været med i udvalgets betænkning. Der er selvfølgelig også mulighed for at forslagstillerne selv kan komme til at tale fra talerstolen på et senere tidspunkt.  

 

Mødeleder: Knud Sørensen

 

Punktet sluttet.