dagsordenens punkt 49-1

I denne forbindelse bør vi i vores debat komme ind på et forslag, som er stillet af Hr. Aqqaluk Lynge og som vi fra Formandskabet allerede har besvaret skriftligt. Det drejer sig om, hvorvidt vi overhovedet skal have en frist for indlevering af forslag fra Landstingets medlemmer.

Spørgsmålet om udvalgenes sekretariatsbetjening bør debatteres på grundlag af forslaget fra Hr. Johan Lund Olsen. Dette udtrykker ønsket om en styrkelse af Landstingets position overfor landsstyret, der har et udbygget administrativt apparat til sin rådighed. Som det er idag, er Landstingsudvalgene afhængige af det samme embedsmandskollegium, idet sekretariatsbistanden leveres af de enkelte direktorater. Det anbefales, at udvalgssekretariatet overflyttes til Landstingets egen administration.

Det skal i denne forbindelse gøres klart, at selv under de bestående forhold, er det påkrævet at se nærmere på sekretariatsfunktionen for Landstingets medlemmer. Som det fremgår af det pågældende afsnit i redegørelsen, afhænger de faktiske behov af, hvilke funktioner, sekretariatet forudsættes at skulle varetage samt af, hvilken brug, de enkelte medlemmer ønsker at gøre af sekretariatet i det daglige.

Generelt kan det tilrådes at styrke det bestående Landstingsbureau. Dette kan ske som en ren mandskabsforøgelse eller i sammenhæng med en strukturændring.

Man kan tænke sig adskillelse af funktionerne, således at enkelte medarbejdere varetager specialiserede opgaver. Til sammenligning kan nævnes ordningen i det danske Folketing, hvor man har en decideret opsplitning i kontorer. Det er dog ikke sikkert, at dette er praktisk i vores tilfælde, hvor der er og nok fortsat vil være færre ansatte i forhold til medlemstallet. I tal svarer det til, at hvor hvert Folketingsmedlem har mere end 12 ansat til rådighed, har et medlem af Landstinget under 1/3.

Det er ligeledes centralt at få medlemmernes tilkendegivelse af, hvorledes de ønsker det parlamentariske arbejde udformet. Spørgsmål som samlingernes længde og antal bør overlades til Landstingets fælles anbefaling. Der er i den vedlagte redegørelse endvidere opridset en mulig emneopdeling af samlingerne, hvilket sandsynligvis vil betyde øget overskuelighed over samlingerne samt en metode til at strukturere behandlingen af indsendte medlemsforslag. Landsstyrets præsentation af lovgivningsinitiativer vil underbygge dette formål og give medlemmerne mulighed for at tilrettelægge deres forslagsstillelse og øvrige indsats.

Derimod nærer Formandskabet en umiddelbar tvivl overfor en total afskaffelse af afleveringsfristerne. I hvert fald så længe der er en opsplitning af mødeaktiviteten i få større samlinger, forekommer det nødvendigt med visse skæringstidspunkter.

Der hersker i Formandskabet ikke tvivl om, at det er nødvendigt at se nærmere på selve forslagsstillelsen og på forløbet omkring dagsordenens tilrettelæggelse.

Det må være målet at begrænse og koncentrere forhandlingsgrundlaget. Uden nødvendigvis at beskære forslagsmængden kan man tænke sig en omlægning, således at flere forslag forlods behandles enten i udvalgsredegørelser eller administrativt. Her er en central anbefaling, at medlemmerne i vidt omfang benytter sig af løbende at stille spørgsmål til landsstyret og på grundlag af administrationens svar vurderer behovet for at gå videre med sagen.

Der kan givetvis opnåes en større smidighed både i tilrettelæggelsen af dagsordenen og i Landstingsarbejdet. Teoretisk kan man overlade til Formandskabet som dagsordensudvalg at foretage løbende oversendelse af en del af de indkomne forslag til udvalgsbehandling. Fordelingen af forberedelsen af selvstændige punkter kan overlades til landsstyrets interne afgørelse. Herved kan man muligvis opnå en rationalisering af proceduren; alene vil ingen af disse tiltag dog kunne udgøre nogen væsentlig forbedring. Det er vigtigt at anlægge et samlet syn på arbejdsformen.

Mulighederne for det videre arbejde er nedsættelse af en arbejdsgruppe enten på rent politisk plan eller på embedsmandsplan. En kommission med deltagelse af såvel parlamentarikere som embedsmænd er også et alternativ. Endelig kan det foreslåes at indhente ekstern bistand. Det danske Folketing har til eksempel haft gode erfaringer med konsulentfirmaers hjælp til at gennemføre en omlægning af arbejdet.

Selve fastlæggelsen af de mulige ændringer bør dog ikke overlades til udefra kommende aktører. Det er principielt muligt at gå videre med den konkrete udformning under andre former, målsætninger og konkrete ønsker skal imidlertid fastlægges her.

Det indstilles fra Landstingets formandskab, at der snarest igangsættes et arbejde for at effektivisere og forbedre arbejdsformen og arbejdsforholdene i Landstinget samt dets sekretariat.

Det står klart, er der flere tæt forbundne spørgsmål, vi her skal drøfte, før vi kommer videre. Hvorvidt vi selv træffer endelig beslutning nu eller vi vælger at overlade det fortsatte arbejde til en arbejdsgruppe er i princippet ikke afgørende.

Altafgørende er det dog, at vi ikke lader lejligheden gå fra os til at skabe arbejdsforhold, der ikke blot er tidssvarende men som også i er tilfredsstillende for Landstingets arbejde i fremtiden.

Afslutningsvis vil jeg tilføje og bede landstingsmedlemmerne om, for at forbedre landstingets forretningsorden, at man tager en klar stillingtagen, som kan danne grundlag for det videre arbejde og det fremlagte oplæg er en redegørelse fra den 10. oktober 1994, som jeg kan henvise til.

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Efter Siumuts mening drejer dette forslag sig ikke alene om landstingsmedlemmerne, men den vigtigste virkning af forslaget vil være, at vi gennem en passende forretningsorden kan betjene samfundet og dermed vore vælgere bedst muligt.

Landstingsmedlemmerne Johan Lund Olsen og Aqqaluk Lynge har ud fra debatten her i salen om vores forretningsorden kommet med nærværende forslag og Siumut er tilfreds med, at der nu kommer en principdebat.

Først vil vi sige, at vi ikke vil kommentere de to forslag hver for sig, da de jo går ud på ét. Samtidig vil vi allerede nu udtrykke, at vi ikke mener, at forslaget bliver færdigbehandlet i dag. Men det vil vi komme ind på til sidst i indlægget. Vi mener at sagen kan løses ved nedsættelse af en arbejdsgruppe.

Hvis landstinget skal have et godt og grundigt lovgivnings- og beslutningsarbejde, er det en forudsætning, at dagsordenspunkterne er grundigt bearbejdet og behandles grundigt både i udvalgene og her i salen.

I årene siden hjemmestyrets indførelse er ansvarsområderne blevet flere og flere, og der kommer flere endnu. Derfor mener vi i Siumut, at man skal komme bort fra tre korte møder og komme til mere fortløbende møder, således at dagsordenspunkterne, der skal debatteres her i salen, bliver behandlet over en længere periode, og at det mellem debatterne bliver behandlet grundigt i udvalgene, i landsstyret og i administrationen.

Hvis denne arbejdsform indføres vil det også være på sin plads at forslagene kan afleveres kontinuerligt. Nogle af forslagene vil kræve længere behandlingsperiode, men nogle vil også kræve kun en kortere tid. Hvis vi indfører længere mødeperioder, vil nogle af forslagene komme hurtigt her til salen, mens andre vil kunne fremlægges efter endt sagsbehandling.

Et andet område man skal tage en principiel stilling til, er sekretariatsfunktionerne overfor landstingets udvalg. I dette spørgsmål er det Siumuts principielle holdning, at der bliver en tydeligere afgrænsning mellem den lovgivende samling og den udøvende, nemlig landsstyret. Og derfor er vi som nævnt i fremlæggelsesnotatet enige i, at der etableres sekretariatsfunktioner for udvalgene. Vi mener også, at dette kan realiseres uden at den samlede arbejdsstyrke i hjemmestyret øges væsentligt, da de direktorater, som frigøres fra udvalgsarbejdet, vil kunne overføre medarbejdere til landstingets bureau.

Vi har forstået, at arbejdet med en revision af udvalgene, det vil sige udvalgssammensætningen, arbejdsområder samt landstingets udpegning til tillidserhverv, som vi tidligere har efterlyst, endnu ikke er færdigbehandlet. Dette er vi utilfreds med og vi må kræve, at sagen bliver behandlet færdig i forbindelse med det videre arbejde af vores forretningsorden.

I arbejdet med henblik på at forny vores forretningsorden, sekretariatsfunktion m.m. mener vi, at der hurtigt bør nedsættes et udvalg, som skal arbejde til næste landstingsvalg.

Siumut vil indstille, at udvalget bemandes af politikere og embedsmænd og vil også indstille, at det nye landsting tager stilling til arbejdet.

Vi ønsker samtidig, at udover embedsmændene også tilknyttes en ekstern koordinator, for at se sagen med "nye øjne".

Med disse bemærkninger fremfører vi vores synspunkter angående fornyelsen af vores forretningsorden og vil indstille overfor for formandskabet, at der inden mødets afslutning udpeges medlemmer til den kommende arbejdsgruppe.

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Når vi ser bort fra at vi i landstinget har indført ordførersystemet i forbindelse med indførelse af partierne, har mødeformen i landstinget ikke undergået større ændring i forhold til det gamle landsråd. Og siden det gamle landsråd har vi nedsat flere og flere udvalg og repræsentationer.

Ved overgangen til hjemmestyret i 1979, skete der ingen nævneværdig ændring, og selv da landstingets og landsstyrets formandsskaber blev skilt ad, skete der ingen større ændring i landstingets arbejdsform. Derfor byder Atassut forslaget om debat herom, velkommen.

I Johan Lund Olsens debatoplæg anser vi spørgsmålet om landstingets sekretariat, og herunder specielt landstingsudvalgenes sekretariat bliver adskilt fra landsstyreområderne, som det vigtigste.

Atassut mener, at vi skal stile efter, at landstingsudvalgene får egne sekretærer.

Den ordning vil kræve flere embedsmænd og større bureaukrati, og dermed større bevillinger. Atassut mener, at adskillelse af landstingsudvalgene fra Landsstyret har så stor betydning for den demokratiske proces, at udgifterne ikke må stoppe det initiativ.

Vi ved, at arbejdspresset i landstingets bureau er stærkt varierende. Der er meget stor travlhed under samlingerne, men mellem samlingerne er der stille perioder.

Disse forhold må vi også tænke på, når vi skal udvide embedsmandsstaben. Men partierne arbejder året rundt, og deres sekretariater har tit brug for faglig hjælp til daglig. Her kan de træde hjælpende til. Selv om vi bliver budt velkommen i landsstyrets direktorater, når vi har haft spørgsmål, betænker vi os tit, fordi de har travlt.

Især, hvis vi kan bruge Aqqaluk Lynges forslag om, at kunne sende forslag året rundt, kan de have beskæftigelse nok med korespondancer og anden form for kontakt til medlemmerne. I dag kan vi i forvejen sende forslag løbende, men bruger det for lidt.

Derfor må vi opfordre medlemmer og de nye medlemmer efter valget til, at bruge det mere. I dag har vi den uvane, at sende alle forslagene lige op med den sidste frist. Hvis vi kan sende forslag uden at vente til sidste frist, kan vi opnå sagsbehandling som også vil have en lettelse, under samlingerne, til følge.

Men vi mener dog, at vi må bibeholde en sidste frist for at undgå for hastig behandling af forslagene.

Vi beklager os over, at der er for stort pres under samlingerne. For at lette presset, kan det overvejes, hvorvidt landstinget kan samles tiere, f.eks. 4 gange om året. Derved opnås også et mere kontinuerligt arbejde, og vi kan måske begrænse udvalgsmødernes antal imellem samlingerne.

Det kan også tænkes, at de enkelte samlinger bliver gjort længere for at mindske det for store pres under samlingerne.

Det er også en stærk forlængende led af samlingerne, vi vil påpege, nemlig de ulykkelige lange forlæggelser af sager, som medlemmerne har læst. Et resume må være nok. Så vil vi, beklage os mindre.

Hvis vi skal beslutte os til at udvalgssekretariatsfunktionen bliver lagt under bureauet, kan vi ikke undgå en rationalisering inden for landstingets udvalg. Sker der ingen ændring der, vil vi ansætte alt for mange som sekretærer.

Derfor må der overvejes, hvordan vi kan rationalisere på det område. Der findes en del udvalg, som er beslægtede, som nærmest overlapper hinanden.

Vi skal foreslå, at arbejdsgruppen fortsætter med deres arbejde på grundlag af debatten i dag med sigte, at resultatet bliver præsenteret efter valget, til vedtagelse. vi skal endvidere foreslå, at arbejdsgruppen supplerer sig med en fra folketingets bureau, ikke fordi vi vil kopiere folketingets arbejdsform, men for at kunne drage paralleller med hensyn til forholdene her.

Vi har under behandling af landstingets forretningsorden påpeget 3 dages omfordelingsfrist af sager, som skal behandles i salen. Når vi får sagerne om aftenen, som skal behandles trediedagen, er der ikke gået 3 dage, når vi behandler dem. Det gælder i særdeleshed landsstyrets sager, som mange gange kan være digre sager, som skal læses, behandles i grupperne og der skal skrives indlæg. Da er der for lidt tid. Derfor ønsker vi en opstramning af den paragraf.

Reglerne om åbningsdebatten er uholdbare. Hvad nytter det, at partiernes ordførere kan have ubegrænset indlæg, når de kun må bruge 5 minutter i anden omgang, og landsstyret har ubegrænset taletid? Partiernes ordførere kan ikke andet end at lytte til landsstyremedlemmernes docerende indlæg, når ordførerne har opbrugt deres taletid. På den måde bliver det aldrig debat.

Derfor må de begrænsede taletider afskaffes.

Et lignende forhold ligger også i fredagsforespørgslerne. Der må der også indføres mulighed for flere replikker, hvis forespørgslerne skal få en mening.

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Dette dagsordenspunkt har, og vil få væsentlig betydning for Grønlands landsting og landsstyre. Hvilket også fremgår af landstingsformandens svarnotat og af forslagene fra landstingsmedlemmerne Johan Lund Olsen og Aqqaluk Lynge.

Grønlands styreform med eget landsting og landsstyre har i løbet af få år gennemgået en gennemgribende udvikling. Men hjemmestyreformen er endnu meget ung, der er derfor endnu stort behvov for at bruge energi på at udvikle den parlamentariske proces på grundlag af befolkningens behov og ønske om retfærdighed, hvilket også må siges, at have været tilfældet hidtil. Inuit Ataqatigiit skal dog også fremhæve, at der endnu er behov for at udvikle styreformerne udfra ønsket om, at styrke befolkningens medbestemmelsesret. Det vil sige demokratiet.

På den baggrund skal IA henstille, at der snarest udarbejdes forslag til forbedring af betjeningen af landstinget, og især udvalgene, m.h.p. at højne standarden af betjeningen af landstinget. Derudvoer er der behov for at landstingsmedlemmerne fra kysten gives bedre faciliteter, f.eks. i form af at de får stillet kontorfaciliteter til rådighed, således at befolkningen får mulighed for at henvende sig til deres landstingsmedlemmer.

Hvis man finder en forøgelse af landstingssekretariatet for kostbar, skal vi foreslå, at der gives mulighed for at styrke partiernes sekretariater, f.eks. ved ansættelse af yderligere en person i hvert partisekretariat. Landstingsmedlemmerne vil derved kunne blive betjent bedre og nemmere indhente nødvendige oplysninger i deres arbejde, uden at omkostningerne bliver væsentligt forøget. Vi vil gerne høre andre partiers tilkendegivelser om et sådant forslag.

Antallet af landstingets samlinger er fra sidste år blevet forøget fra 2 til 3 årlige møder, og der er desuden givet mulighed for at behandle lovforslag over flere samlinger. Det er en forbedring, men det påregnes, at der indenfor en overskuelig fremtid bliver behov for flere samlinger eller at forlænge samlingernes varighed.

Vi skal også foreslå, at landstingets formandskab gives mulighed for at indkalde landstinget udover de allerede fastsatte samlinger, i tilfælde af at antallet og omfanget af sager til behandling i tinget, nødvendiggør en ekstraordinær indkaldelse. Der findes allerede i dag en mulighed herfor, men vi ønsker en klarere beslutning herom.

Der er et forslag om, at ændre den nuværende frist for at stille forslag, d.v.s. 2 måneders-fristen. Som forslagsstilleren anfører det, er der kun mulighed for at få behandlet forslag i forbindelse med samlingerne eller når udvalgene holder møder. Det er der selvfølgelig behov for at få ændret og det må også tilpasses vores forretningsorden. Inuit Ataqatigiit skal foreslå følgende procedure i forbindelse med behandling af medlemsforslag:

"Indenfor en uge efter, at forslagene er modtaget, tages der stilling til, hvordan forslaget skal behandles, og forslagsstillerne gives meddelelse herom. Hvis forslagsstilleren finder behov for det, skal landstinget tage stilling, hvorvidt forslaget skal behandles i tinget."

Vi skal anmode om, at vores forslag imødekommes med sådanne forkortede bemærkninger.

Bjarne Kreutzmann, ordfører for akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat giver medhold i utilfredsheden om at landstinget ikke får sekretariatsmæssig betjening i lovgivningsprocessen i samme omfang som landsstyret, og finder, at det nuværende system ikke længere svarer til nutidens krav.

Da landstinget er arbejdsgivere for landsstyret, mener vi i Akulliiit Partiiatt, at det må være rimeligt at kræve, at landstinget får mindst ligeså god betjening som landsstyret.

Vi finder i Akulliit Partiiat,at den nye ornding med 3 årlige møder er aldeles god. Ligeledes den nye ordning med onsdags-læsepause, blot vil det fra vores side fortsat være ønskeligt at få forelæggelsesnotatet en eller 2 dage før end normalt.

Der er visse opgaver, hvor der er en masse bilag, der skal gennemgåes til dagen efter.

Nu, da vi er under emnet landstingets arbejdsform, vil vi ikke undlade at gribe chancen for at fremføre følgende bemærkning:

Som Akulliit Partiiat tidligere i anden forbindelse har givet udtryk for, synes vi, at der under drøftelserne eller debat, stadigvæk er nogle medlemmer, der bevidst eller ubevidst, foretager sidespring til sager, der skal behandles andetsteds. Og nogle gange bliver man personlige, der kommer en del meget personlige bemærkninger, der starter en "krig", hvilket kan få debatten et helt andet sted hen, end overskiften byder. Det synes vi i Akulliit Partiiat/Centerpartiet er synd, for det første bruges mere end nødvendig tid til emnet, og for det andet kan det ske - det har faktisk været tilfældet - at pressen efterfølger den personlige strid, og lader emnet i baggrunden, hvilket på den måde kan medføre, at samfundet får utilstrækkelig orientering om det egentlige emne, der var tale om.

Vi kan godt se, at det nogle gange kan være vanskeligt for mødelederen at stoppe den slags, det kan jo være spørgsmål om afgrænsning, derfor er det nok i nogle tilfælde, kun være moralsk begrænsning, individuelt.

Men tilbage til emnet. Akulliit Partiiat/Centerpartiet mener, der bør etableres en kommission, der kigger på områder, der munder ud i et forslag til landstinget, eventuelt til førstkommende møde efter valget.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Vi hører til stadighed budskaber fremsat om behov en ændring af landstingets forretningsorden, og den sidste ændring skete for godt et år siden.

Forslagsstilleren om en principdebat herom, landstingsmedlem Johan Lund Olsen, har dels som et hovedpunkt sat at landstinget skulle have en forretningsorden, der minder om det danske folketings forretningsorden. En ordning, hvor landstinget og landsstyret er funktioner, hver for sig.

I dag er arbejdet i landstinget og landsstyret organiseret sådan, at man især med hensyn til embedsmændene ofte mærker overlapninger, at sidde mellem to stole, dette forhold medfører ikke alene vanskeligheder for landstinget, men også for embedsmændene selv.

Derfor er det vist på tide, at arbejdet i landstinget, og ikke mindst arbejdet i udvalgene, bliver sat i rette forhold.

Dette vil være til gavn for alle, ikke mindst for det samfund vi betjener.

Når man tænker på landstingets voksende arbejdsbyrde og hvor travlt man har under samlingerne, er der ingen tvivl om, at man ind imellem har en al for forceret og forhastet arbejdsgang. Jeg mener at tinget må se at komme ud ovet det, fordi man først og fremmest må fokucere på, at må have mulighed for at arbejde grundigt, og vil overveje for samfundet.

Samtidig skal man heller ikke glemme, at man absolut må se at komme ud over det alt for store arbejdspres for det administrative personale, under landstingssamlingerne.

De nu tre årlige samlinger, og onsdagene uden møder i selve landstinget, har måske i en vis grad lettet arbejdsbyrden, men på grund af, at man allerede på forhånd fastsætter en sidste mødedag, er det vigtigste man skal komme ud over, nok det, at arbejdsbyrden vokser i takt med, hvor få mødedage der er tilbage.

Ved mødernes begyndelse ved man jo ikke helt sikkert, hvor lang tid de forskellige punkter vil kræve at få behandlet. Dette viser sig først, når møderne er kommet godt i gang, derfor må man komme væk fra på forhånd at stile efter en sidste mødedag, selv om det ikke står opført under forretningsordenen.

Landstingsmedlemmets og landsstyremedlemmets taletider, mener jeg også, trænger til en grundig overvejelse. En af generne er, når man vil uddybe og fremsætte synspunkter, man synes er væsentligte, at taletiden for landstingsmedlemmet er forbi, mens vore landsstyremedlemmer har ubegrænset taletid.

Landstingsformandens svar på Aqqaluk Lynges forslag om at landstingsmedlemmerne skal kunne indsende forslag til behandling fortløbende, er ganske klar, men da det dog er fristende at knytte en bemærkning dertil, vil jeg komme med en kort bemærkning.

Efter min opfattelse kan indsendelse af forslag ske til enhver tid, mens det blot kræves, at såfremt sagen ønskes behandlet under førstkommende landstingsmøde, må forslaget være formandsskabet i hænde senest 2 måneder før samlingens start. Selvfølgelig kan man diskutere denne tidsfrist, og jeg er enig med formanden, når han siger, at indsendelse af forslag til fastlagte møder bør have en tidsfrist.

Med samlingernes tiltagende længde i erindring, og at dagsordenen stadig bliver mere omfattende, kan man igen overveje antallet af de årlige samlinger, om de skal være 4 samlinger, 3 samlinger eller om det skal være 2 meget lange samlinger.

Dog mener jeg, at såfremt man kan planlægge den gældende ordning i de sidste år, med 3 årlige samlinger, til at foregå uden alt for stort pres, kunne man nå til en god løsning.

Med disse bemærkninger, har jeg kunne påpege de vanskeligheder, jeg har kunnet bemærke i.f.m. den nuværende forretningsorden.

Bendt Frederiksen, landstingsformand:

Af samtlige ordførere er der enighed om det, der er blevet sagt, at man må styrke landstinget bureau, eller formandsskabet.

I mit indlæg omkring indsendelse af forslag, og hvordan man kan styrke landstingets formandsskab, så har jeg af ordførerne forstået, at de årlige landstingsmøder, som ellers står i forretningsordenen, at det er mindste antal, så ønsker medlemmerne, at der er flere møder, hvor man ellers har fundet en mulighed om længevarende samling, men man ønsker en mere bred samling, og efter det jeg kan fornemme, så ønsker man helst fire samlinger om året.

Men for at samle op, så har jeg lagt mærke til, at landstingsmedlemmerne, m.h.t. denne principdebat om arbejdsformer og forretningsorden, at det blev udtalt og det, der blev sagt i redegørelsen, at man nedsætter en arbejdsgruppe, som skal have både politikere og embedsmænd som medlemmer; det er det man indstiller. Og til Siumuts ordfører, m.h.t. revisionen af landstingets udvalg, at man også nævnte denne arbejdsgruppe og efterlyser, dennes arbejde, men i det bilag der er medsendt og som er blevet skrevet den 12. oktober, kan det ses, at arbejdsgruppen i forbindelse med dette dagsordenspunkt, så står der skrevet hvilke overvejelser man kan have, men med h.t. modernisering af formandsskabet, så har arbejdsgruppen også indstillet, at man træffer endelig beslutning i form konkrete ændringer, når et ny formandsskab for det nyudvalgte landsting har haft lejlighed til at forholde sig til embedsmændsgruppens overvejelser. Det er nok det, som Kaj Egede efterlyser, at man i forbindelse med behandling af landstingets arbejdsform også medtager det som arbejdsgruppen har indstillet. Noget som også kan løses således, at landstingsudvalgene, som repræsenterer over 70 medlemmer og hvor man kan sammenlægge landstingsmedlemmer, som godt nok har forskellige betegnelser, men som arbejder meget tæt og at disse medtages i arbejdet omkring forretningsordenen.

Jeg vil blot henvise til arbejdsgruppens bemærkninger desangående.

Det nye valgte Landsting er det så dem, der skal tage en beslutning udfra arbejdsgruppen indstiller om, men det jeg har lagt mærke til er, at der er behov for en styrkelse af landstingets formandsskab og det ønsker samtlige landstingsmedlemmer her i salen.

I det bilag vi har medtaget, som jeg ikke læste i forelæggelsen, så kan det ses, at man mener, at hvis landstingsmedlemmernes servicering bliver styrket på embedsmændsområdet, så vil man ikke have arbejde nok mellem landstingssamlingerne. Jeg mener, at sådan en ordning som IA kom ind på, at hvis dette ikke kan klares så kan der gives mulighed for at styrke partiernes sekratariater, det kan nok også være hensigtsmæssigt. Men m.h.t. forøgelse af partiernes sekratariater så må partierne selv drøfte hvor gavnligt det vil være for landstingsmedlemmerne for fordi partisekratariaterne arbejder primært med opgaver som er stillet fra partierne selv.

Men i det som jeg sagde sidst omkring redegørelse for forretningsordenen, så mener man, at hvis man øger antallet af landstingsmedlemmer til f. eks. 80(sic.) (=antallet af landstingssamlinger til 4?), som vi ellers har sagt, og som man ikke tog en klar stilling til, at forretningsordenen i forstørrrelse IA har en udtalelse nemlig, at formandskabet selv får vurderet de indkomne sager og får vurderet om det skal sendes til udvalg eller til landtinget, men af papirerne her kan også ses, at i arbejdet så er det den øverste myndighed, landstinget selv. Hvor det skal sendes til udvalgene, så må udvalget se hvor der skal laves en begrænsning således, at det for medarbejderne kan være lettere hvor sagen skal videre hen - enten til udvalget eller til landstinget, at man har klare retningslinier, hvor formandsskabet også fremkommer med sådan nogle.

M.h.t. forretningsordenen blev der også peget på taletiderne selvfølgelig skal man også medtage dette. Men da udover partiordførerne mener jeg også, at arbejdsgruppen har udfra vores erfaringer f.eks. landstingsdebatterne klart kan medtage, at vi i vores arbejdsform har arbejdet i flere år, det er jo ikke sjældent, at et arbejde bliver overgivet til udvalgsbehandling, hvor man skal indhente mere oplysningerne, og hvor udvalget kommer med en betænkning, dvs., at man evt. kan gentage op til tre gange af det der allerede er sagt her i salen. Det er vist det som skal vurderes af landstinget, hvis man skal lette den daglige arbejdsform i landstinget, så er det jo det man gør ved oversendelse af sagerne til udvalgsbehandling. F. eks. dagsordenspunkt 41 så er der et enkelt punkt, hvor man er uenige og hvor man diskuterer det i meget langt tid.

Det er sådan nogle ting hvis dette skal udmøntes i mere grundig arbejde, så må man også vurdere hvilken begrænsninger der skal være i sådan.

Der er vist flere der har markeret og som nok også vil komme, hvis jeg ikke har påpeget deres indlæg, så vil jeg blot stoppe her. Men udfra den orientering jeg har fået, så er det nok et enkelt som måske ikke er tiden moden til, at et landstingsmedlem som har været med i flere år og som har været landstingsformand, som partierne nævnte, at det er landstingsmedlem den ærede landstingsmedlem Lars Chemnitz som siger noget fra sidste gang på vegne af sit partier og Lars Chemnitz har jo taget beslutning om, at han ikke stiller op, så vil jeg sige, at han er et foregangsmand og udfra arbejdet m.h.t. landstingets arbejdsform og forretningsorden, så må vi nok udtale, at han har haft en stor indflydelse for Grønlands Landsting og arbejdsformen og de ting han påpegede, at dem der skal videreføre arbejdet, at de hører disse udsagn, og at de følger dem. Det vil jeg gerne ønske.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:

Som forslagsstiller om principdebat vedr. landstingets arbejdsform og forretningsorden, er jeg selvfølgelig meget glad over, at jeg kan føle, at mit forslag har været behandlet grundigt ikke blot i landstingets formandsskab, men også af partierne med interesse fremføres med betænkning og blev kommenteret.

Og i mit forslag har jeg prøvet på at opnå, at man finder det hensigtmæssigt, at der sker en styrkelse af landstingets arbejde.

Som bekendt er vi begyndt at have tre årlige samlinger. Det er på sin plads og måske måtte det nok også blive forøget fordi som det er bekendt, at vi efter indførelse af hjemmestyret, at i takt med at vi overtog sagerne fra staten så har lovgivningsarbejdet mere og mere omfattende og det tunge arbejde er også blevet flere og jeg må nok uden at skade min overbevisning nok udtale, at vi næsten gennemfører uforsvarligt, og at vi allesammen m.h.t. lovgivningen og de mange redegørelser, at det har været vanskeligt at kunne følge med.

M.h.t. at man fra samling til samling, gad vide hvor mange gange, vi har ændret love og forordninger.

Hvis landstinget kan have god tid til at behandle disse, så vil man ellers kunne undgå sådan nogle ændringer.

M.h.t. landstingets forretningsorden og arbejdsform må så i det grundlæggende blive ændret, og det har jeg sendt forslag om og her har jeg især primært henholdt mig til en mere hensigtsmæssigt arbejde mellem landstinget og landsstyret, og at man derigennem kan opnå dette hurtigere.

At dette er helt nødvendigt, det må vi nok blive enige om allesammen her i salen fordi, som jeg allerede har sagt omkring vores opgaver med lovgivning, det er blevet meget omfattende og, at da vores arbejdsform og forordningsgang ikke er blevet ændret, så haster embedsmændene her og arbejder meget hurtigt. Noget af arbejdet kan nok vurderes at være uforsvarligt arbejde især når man tænker på, at hvis vi skal have nogle gode og grundige love, som har en god service overfor borgerne, fordi man ved meget store opgaver og ved tidspres så kan fejltagelserne blive flere i lovgivningsarbejdet. Det må vi nok allesammen erkende, men det skal ikke blot være sådan, at vi overgiver os og siger så er det nok sådan. Det må være foreløbigt, at det skal gå sådan.

M.h.t. det forhold vi lever under og hvis vi skal opnå noget, som er mere gavnligt for samfundet, så kan vi selv løse vores problemer og jeg mener også, at samtlige partier har sådan en vilje og det er jeg også tilfreds med. Fordi det bliver bl.a. påpeget, at landstinget og her m.h.t. udvalgene, at man kunne få dem løst ved et særskilt sekratariatsfunktion således, at landsstyret og landstinget fællessekratariat, at det man går væk fra dem og for lavet en ny ordning. Det er det man gerne vil.

Som forslagsstiller er jeg meget tilfreds med fordi jeg mener, at det er den mest hensigtsmæssige forhold til demokrati og vi kan nok blive allesammen enige om og ikke mindst hvis vi gør dette, så vil medarbejderne i landsstyreområderne blive opdelt i to - nemlig til udvalg og landstinget og, at det skal servicere både til landstinget og udvalgene og landsstyret, at det kan være tilbageholdende og således kan vi også komme ud over det fordi man også kan styrke lovgivningens arbejde.

Som forslagsstiller m.h.t. at man har hilst velkommen til mine hensigter, så vil jeg gerne takke til samtlige partier her og således sige, at man ikke bruger lappeløsninger men også giver demokratiet en mulighed ved at gøre sådan.

Aqqaluk Lynge, iNuit Ataqatigiit:

Ganske kort så vil jeg udtale, at jeg mener, at mit forslag og den debat der nu er affødt det er blevet godt og jeg har ellers ikke ment, at der vil komme en stor politisk tvistigheder og blive diskuteret som sådan. Derfor m.h.t. udbygning af arbejdsformen og forretningsgangen ved nedsættelse af et udvalg og formandsskabets arbejde.

Og jeg vil heller ikke undlade at nævne, at m.h.t. til en tidligere formandsskabs bemærkninger, Lars Chemnitz på vegne af Atassut, det er noget man kan være enig i, omkring f. eks. taletiderne her, altså m.h.t. det enkelte landstingsmedlemmers taletider, idet vi jo kun kan henføre os til at vi landstings, som vi også betragter os som landsting selvom andre ikke ser os på sådan parlamentarikere, at sådan tiltag der er sket i det nordiske lande og som vi også henholder til, at det skal udbygges og gøres mere hensigtsmæssigt det finder jeg nødvendigt og det er også noget som samtlige af os har sagt, og hvor landstingsformand har udtalt, og derfor håber jeg, at den debat være gavnligt m.h.t. arbejdsgruppen og formandsskabets videre arbejde.

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Da vi er enige så vil jeg ikke komme med et langt indlæg for at gentage dem. At der sker en styrkelse i sekratariatsfunktionen det er vi blevet enige om hvordan det skal udføres. Det har vi også allerede udtalt. Det er blot et enkelt punkt. Vi er så enige, at det kan være svært at finde nogen ord. Nogle ønsker at det er mere kontinuerligt og andre af dem vil gerne have mere korte og flere møder. Det skal nok være sådan, at landstingets arbejdsform må betegnes som et mere almindeligt arbejde således, at man i det kontinuerlige arbejde så må vi også slække af på visse ting og vælge af så kan man evt. behandle 1. behandlingerne i en uge og så give muligheder til udvalget til at kunne behandle dem således, at vi også kan udnytte de fridage, der evt. kan findes.

Og m.h.t. Aqqaluk Lynges forslag om at man kan indsende forslag på hvilke som helst tidspunkter.

Jeg mener, at ifølge min overbevisning det er lidt omvendt. Man indsender to måneder før mødets start, det skal vist være sådan, at når forslaget afleveres og når den bliver godkendt til at medtages i dagsorden, så er det man skal tage beslutning og hvor lang tid der skal gå før den skal behandles i landstinget. Og hvis vi gør sådan, så kan vi også sikre, at landstingets arbejde fungerer mere kontinuerligt, fordi forslag der kan løses hurtigt, bliver løst hurtigt, men nogle ting skal behandles grundigt, så de bliver det efter det er blevet godkendt som dagsordenspunkter, det er vist det man skal tage beslutning om hvor lang tid der skal gå før de bliver endeligt behandlet her i salen.

Og endelig m.h.t. det der blev udtalt fra landstingsformanden, at vi gentager os hinanden, f. eks. omkring pkt. 41, at vi efter at der er så stor enighed, at vi så gentager det, det er korrekt. Men den, som kan stoppe og kræve det, er den, der sidder på formandens stol. Hvis man siger, at man er kommet uden om dagsordenspunkt, så må man også sige det klart og få den stoppet eller sige, at da der er enighed, så stopper man behandlingen.

Og til slut fra Siumuts side, så vil vi også da vi har forstået, at Lars Chemnitz siger noget for sidste gang, så vil vi også takke ham fordi vi har været sammen med ham i flere år mange, og vi skal nok komme til at savne ham også fordi vi har også været med i udvalgene og også fordi han er en god samarbejdsform og han er fornøjelig. Det vil vi mærke. Tak til Lars.

Bendt Frederiksen, landstingsformand:

Der er et enkelt punkt af den redegørelse af den 12. oktober, som jeg ellers gerne vil have, at landstinget tager en stilling til og det er om vi skal have oprettet et arbejdsgruppe alene af politikere eller med politikeremedarbejdere eller alene med medarbejdere.

Hvis det sidste med politikere/medarbejdere kan godkendes. Jeg vil ellers forslå, at man opretter en kommision hvor den er besat både med politikere og embedsmænd og vi tager dette punkt i forbindelse med punkt 4 således, at kommissionens kan udføre sit arbejde forinden det nye landsting samles. Det er det som jeg gerne vil ønske bliver behandlet når vi kommer til pkt. 4 med besættelse af udvalgsposter m.v.

Og selvom jeg ikke vil gentage så vil jeg lige udtale, at i redegørelsen af den 12. oktober i side 28, den grønlandske, de indstillinger man gerne vil sige til landstingsmedlemmerne er, at det blev indstillet, at udvalgsbesætningerne bliver ændret og i den forbindelse blev det anbefalet, at meget vil anhænge af redegørelsen fra den nedsatte kommission og hertil tilrådes det at se nærmere på hvorledes udvalgsarbejdet tilrettelægges. Muligheden for mere arbejde vil nu anses som værende realistisk, hvilket at det i den forbindelse at få en meningstilkendegivelse til forslaget om løbende henvisning af medlemsforslag til udvalgene.

Jeg håber, at de ting der ikke blev kommenteret særskilt det er blevet godkendt m.h.t. oprettelse af kommision og de ting der er nedfældet her til opgaven.

Med disse korte bemærkninger håber jeg, at jeg ikke vil kommentere mere.

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det er med hensyn til det der blev fremført som et spørgsmål til landstinget, at man ikke har taget stilling til. Fra IA, er vi for at arbejdsgruppen fortsætter sit arbejde og, at den repræsenteres både med folkevalgte og embedsmænd. Det ikke har vi noget imod og jeg vil gerne også benytte lejligheden til at takke til Lars Chemnitz.

Mødeleder:

Ja, og således kan vi gå bort fra dette dagsordenspunkt, men det spørgsmål som landstingsformanden kom frem med: Oprettelse af en kommission med besætning af politikere og embedsmænd. Jeg regner med at samtlige tilstedeværende er gået ind for den og dermed kan arbejdet fortsætte, da samtlige går ind for nedsættelse af udvalg, som er repræsenteret med både politikere og embedsmænd.

Ja, og således er vi færdige med dagsordenspunktet.

Punktet sluttet.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 49-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Grønlands Landsting

Dagsordens punkt 49.

Forslag om principdebat vedr. landstingets arbejdsform og forretningsorden.

(Johan Lund Olsen og Aqqaluk Lynge)

Grønlands Landsting

Dagsordens punkt 49.

Forslag om principdebat vedr. landstingets arbejdsform og forretnings­orden.

(Johan Lund Olsen og Aqqaluk Lynge)

Forslag om principdebat vedr. landstingets arbejdsform og forretningsorden.