|
dagsordenens punkt 45-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Emilie Lennert
Kuupik Kleist, landsstyremedlem for Offentlige arbejder og Trafik:
Det danske folketing vedtog den 1. marts, i år,
en ny Sølov. Lov nr. 170 fra 16. marts 1994, der efter overenskomst med øvrige
nordiske lande træder i kraft samtidig i de nordiske lande pr. 1. oktober 1994.
Søloven kan ved kongelig anordning sættes i kraft
for Grønland.
Industriministeren har derfor anmodet
Hjemmestyret om at udtale sig om, hvorvidt den nye sølov også skal være
gældende for Grønland til erstatning for den nugældende sølov, således som
denne er gældende for Grønland i henhold til lovbekendtgørelse nr. 141 af 1.
april 1985.
På denne landstingssamling vil landsstyret
fremsætte et forslag til lovpakke indenfor erhvervslovgivningen, for at ajourføre lovgivningen med den
udvikling, der er sket på området i Danmark.
Udgangspunktet for landsstyret er, at man i
videst mulig omfang, ønsker en ensartet erhvervslovgivning i Grønland og
Danmark. Formålet hermed er, at den grønlandske erhvervslovgivning, skal være
umiddelbar genkendelig for vore
udenlandske samhandelspartnere, og derved bedre de grundlæggende legale vilkår
for udenlandske investeringer i Grønland, samt forbedre betingelserne for de
grønlandske selskaber, der har aktiviteter uden for landet.
Det er ud fra de samme motiver, at landsstyret
anbefaler Landstinget at udtale dets tilslutning til, at der på sølovens
område, også sker en ajourføring, således at vi fortsat kan opretholde den
samme retstilstand i hele riget.
Søloven indeholder bl.a. den privatretlige
regulering af forholdet mellem transportør og ladingsejer, og herunder
bestemmelser om retsvirkningerne af de transportdokumenterne, som
konossementer og certepartier, der findes anvendelse i international søfart.
En konsekvens af, at den nuværende retsenhed på
området, blev brudt, vil f.eks. være at der kan opstå tvivl om, efter hvilke
retsregler en tvist, om en søforsendelse af en pakke fra Grønland til Danmark,
skal bedømmes. Det vil være uhensigtmæssigt, om der på et så vigtigt
retsområde, som regulering af vores samhandel med omverdenen, opstår usikkerhed
om retstilstanden, ved ikke at ajourføre søloven.
Til landstingets medlemmer er, udover lovteksten,
omdelt et notat, der beskriver de væsentligste forskelle mellem den nugældende
sølov, og den nye sølov, samt motiverne bag ændringerne i den nye sølov.
I notatet er det beskrevet, at langt de fleste af
sølovens bestemmelser er fastsat i internationale konventioner, som løbende
søges indarbejdet i søloven i.f.m. ratifikation af konventionerne.
Det betyder, at der ud fra praktiske hensyn kun
gives et ganske lille spillerum, for at sætte loven i kraft med ændringer
begrundet i de særlige grønlandske forhold, såfremt formålet med at tilslutte
sig en international retsstandard ikke skal gå tabt.
I forhold til nugældende sølov er et af de
væsentligste ændringer i den nye sølov, opsplitningen af reglerne om hel-og
delbefragtning og reglerne om stykgods i to selvstændige afsnit. Den
udbredte anvendelse af containertransport som følge af linietrafikkens udvikling
har betydet, at de involverede parter på transportmarkedet i højere grad
end tidligere knytter interessen til godsets rejse som helhed og ikke blot til søleddet.
En ændring som indeholdt i den nye sølov vil
derfor falde godt sammen med den udvikling, som er iværksat her i Grønland med
containerisering af godstrafikken og etableringen af Royal Arctic Line´s
linetrafik.
Forslaget har været sendt til høring hos Royal
Arctic Line. KNI Service, KNAPK, APK, Royal Greenland, og Grønlands
Arbejdsgiverforening. De modtagne høringsvar udtrykker alle en anbefaling af
en ikraftsættelse af den ny sølov for Grønland.
Landsstyret skal derfor til sidst anbefale, at
Landstinget udtaler sin tilslutning til ikrafttræden for Grønland af den nye
sølov, idet det vil blive bemærket overfor rigsmyndighederne, at forskelle,
som følge af den grønlandske retsplejelov og kriminallov, tilsiger afvigelser
i henholdsvis kapitel 18 om afholdelse af søforklaringer og kapitel 21, der
omhandler straf.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Der har siden 1961 været en forordning gældende
her i landet vedrørende sønæring, søtransport af gods m.m., som tog
udgangspunkt i bestemmelserne i Danmark.
I forbindelse med ajourføring af erhvervslovene
bliver vi anmodet om at afgive en udtalelse om, gældende bestemmelser på
området kan ikraftsættes her i vort land.
Vi har i Siumut nøje undersøgt forslaget og
konsekvenserne af en ikraftsættelse af søloven, og da vi i Siumut har noteret
os, at partner, som vil blive berørt af en ikrafttrædelsen, nemlig Royal Arctic
Line A/S, KNI Service A/S, KNAPK, APK, Royal Greenland A/S samt
Arbejdsgiverforeningen, har givet deres tilslutning til forslaget, skal vi fra
Siumut udtale os uden for fare for en grundstødning, at vi tilslutter os, at
Landstinget afgiver sin udtalelse om, at søloven ikraftsættes for Grønland .
Knud Sørensen, ordfører for Atassut:
Landsstyremedlemmet for offentlige arbejder og
trafik understregede ved sin forelæggelse af nærværende, at bare fordi vi er
grønlændere, og bare fordi vi bor i Grønland, kan vi ikke være isoleret fra
omverdenen, men at vi til enhver tid må tilpasse os, hvad der sker, og hvad der
laves af bestemmelser og love i omverdenen.
Som Atassut i sit partiprogram skriver "Den teknologisk-økonomiske
udvikling har gjort alverdens lande helt afhængige af hinanden. Grønland er
ingen undtagelse.
For at overleve, som samfund, må vi derfor leve i
et åbent samarbejde med andre nationer i gensidig respekt og forståelse".
Atassut og Issittup Partiia mener, at den nye
sølov af den 16. marts 1994 bør sættes i kraft for Grønland. Vores beslutning
er baseret på landsstyremedlemmets klare omtale af forholdene i sin
forelæggelse, men har ikke mindst grundlag i Atassut´s grundholdninger, som
parti.
Containertransport i skibsfarten er kommet i gang
i Grønland og bliver fremover et fast islæt i landets dagligdag. Og ikke desto
mindre er den såkaldte transport fra dør til dør blevet et almindeligt syn her
i landet.
Netop i disse år har vi et stærkt behov for en
voksende samhandel med omverdenen som aldrig før. På denne baggrund kan man
ikke undgå, at de gældende lovgivningsforhold indenfor handel og
transport skal svare til, hvad der er
gældende i andre lande.
Både forsyningen af vort land og godstransport
internt her i landet foregår for langt størsteparten som søtransport. Alene
dette viser allerede, hvordan de rundt omkring i verden gældende sølove tvinger
os til, at vi ikke kan være udenfor de sikre love for søtransport og anden
søfart.
For kort tid siden omkom der mange mennesker i
Skandinavien ved en meget tragisk skibsulykke, som vakte stort røre overalt.
Som følge af ulykken, var der hektisk aktivitet for, at det kunne bliver
påvist, om sikkerhedsforholdene i sådanne skibe virkelig er rigtige og
effektive.
Derfor finder vi, at det er på sin plads her at
spørge om, hvor sikre de passagerskibe, der anvendes i vore farvande, er, og
hvor ofte der er tilsyn på dem for at overbevise sig om deres sikkerhed i dette
farvand, der må siges at være et af de mest usikre og farlige farvande i
verden.
Til slut skal vi give udtryk for, at Atassut og
Issittup Partiia tilslutter sig, at den nye sølov bliver sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
De ændringer, som nu gennemføres i søloven, har i
lighed med tidligere ændringer i søloven været en konsekvens af, at man i
internationale forhold har været enige om at gennemføre et regelsæt, der så
vidt muligt er internationalt gældende.
I internationalt samhandel er det naturligvis af
stor betydning, at transporten af gods over grænserne kan ske på samme vilkår
og afgøres efter regler, der i videst mulige omfang er internationalt
accepteret.
I takt med at Royal Arctic Line måtte få etableret
en international linietrafik, er det vigtigt, at rederiet kan operere under
internationalt kendte og accepterede regler.
Det er derfor, at det vil være nødvendigt og til
fordel for Grønland, at vi snarest muligt får justeret den i Grønland gældende
sølov, således at vores samhandel med omverdenen fortsat sker efter en
lovgivning, der er fælles for rigsfællesskabet og i overensstemmelse med,
hvad der gælder i de øvrige nordiske lande.
I det omtalte notat er det bemærket, at der i passagerbestemmelserne
i søloven er gennemført en forhøjelse af begrænsningsbeløbene, således at ofre
for skibsulykker sikres en højere erstatning.
På baggrund af den tragiske katastrofe i
Østersøen synes det at være på høje tide, at få gjort det muligt for ofre for
skibsulykker, at få en bedre erstatning.
IA tilslutter sig således forslaget.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Fra AP/Centerpartiet kan vi gå helt ind for
Landsstyrets forslag om, at den nye sølov gennem en kongelig anordning skal
sættes i kraft til også af gælde for Grønland.
Som det fra Landsstyrets side er blevet fremhævet
flere gange, er det væsentligt, at vore regelsæt herhjemme ligner de regelsæt,
der gælder i de lande, vi har samhandel med.
Det er ligeledes væsentligt, at vi - i det omfang
det kan lade sig gøre - holder os så tæt som muligt til diverse international
konventioner.
Vores retsplejelov og kriminallov er anderledes
end de tilsvarende danske love, der har dannet udgangspunkt for blandet andet
straffebestemmelserne i den nye sølov. Derfor mener vi også, at det er helt
naturligt, at loven justeres i overensstemmelse med de gældende grønlandske
regler på netop disse områder.
Sådanne justeringer vil efter vores mening ikke
ændre selve substansen i den nye sølov, og kan derfor sagtens gennemføres uden
at sigte med loven at forringes.
Med disse bemærkninger skal vi gå ind for, at lov
nr. 170 af 6. marts 1994, sølov, ved kongelig anordning og med de nødvendige
ændringer sættes i kraft for Grønland.
Kuupik Kleist, Landsstyremedlem for offentlige arbejder og trafik:
Det, at søloven sættes i kraft ved kongelig
anordning, er jeg enig med Hans Pavia i, og at den vil få en bedre betegnelse,
ved at bruge betegnelsen søtrafiklov.
Der er en enkelt bemærkning fra Atassut, som
vedrører søsikkerheden, som jeg vil kommentere.
Først skal jeg gøre opmærksom på, at den gældende
lov ikke vedrører søsikkerheden men at man fra og med i år, for første gang
har hørt fiskeriorganisationer og KNI, fordi de er med 2 forskellige udvalg henholdvis fiskeskibsudvalgetog
skibstilsynsrådets underudvalg, og man gennem denne repræsentation har fået
mulighed for at påvirke regelfastsættelse omkring søsikkerheden i Grønland.
Derudover skal jeg selvfølgelig nævne katastrofen
i Østersøen, og det får mig til at tænke på, at de skibe der bruges ved den
grønlandske kyst er helt anderledes.
Det er ikke nogle færger med biler og tog, og der
er ikke nogen, som slår bovporten op ved afgang. Derfor mener jeg ikke, at det
er helt på sin plads, og jeg vil blot gøre opmærksom på, at almindeligt
gældende sikkerhedsbestemmelser også er gældende i Grønland.
Mødeleder:
Således er dagsordenens punkt nr. 45
Hjemmestyrets udtalelse til anordning om ikrafttræden af sølov for Grønland,
undskyld der er flere, der har bedt om ordet.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut:
Selvfølgelig har vi ikke misforstået denne lov,
at den ikke vedrører sikkerheden, men på baggrund af de forskellige ting som
der sker, er det på sin plads at komme med det spørgsmål, som vi har spurgt om.
Vi kan tage et eksempel vedrørende Ittuk´er, som
der sejler her i Grønland, og at de nogle gange bliver betegnet, som værende
farlige især forstævnen som går op imod stærk søgang, eller som kan få islag
på skroget. Det jeg taler om er passagerskibe, og som sagt er grønlandske
farvande meget farefulde.
Derfor vil vi gerne have at vide, hvor sikre er
disse skibe, og hvor tit kommer man og afholder sikkerhedstilsyn på disse.
Vi ved udmærket, hvor denne lov hører til og vi
er ikke imod.
Mødeleder:
Ja og således er Hjemmestyrets udtalelse til
anordning om ikrafttræden af sølov for Grønland færdigbehandlet med støtte fra
samtlige partier.
Derefter tilsendes den til rette vedkommende, og
det vil sige de rette danske myndigheder.
Punktet sluttet