dagsordenens punkt 35-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender og
arbejdsmarked:
For at vende tilbage til dagligdagen, skal vi
hermed fremlægge forslag til landstingsforordning om ændring af
landstingsforordning om hjælp fra det offentlige. Det skal jeg gøre på
Landstingets vegne.
Forslaget indeholder 5 væsentlige ændringer i
forhold til den gældende forordning om hjælp fra det offentlige.
Der foreslås for det første bestemmelser, der har
til hensigt at skabe klar hjemmel til en videreførelse af den hidtidige
praksis vedrørende hjælp til ugifte samlevere.
For det andet er der foreslået bestemmelser, der
har til hensigt at legalisere karantæne for selvforskyldt arbejdsløshed.
For det tredie er der foreslået en ændring og en
udvidelse af landsstyremedlemmets bemyndigelse til fastsættelse af nærmere
regler for hjælpens udmåling, således at kompetencen fremover tillægges
Landsstyret, og således at Landsstyret fremover også vil have klar hjemmel til
fastsættelse af regler for hjælpens udmåling for bestemte persongrupper.
For det fjerde er der foreslået en præcisering af
rådighedsforpligtelsen, således at arbejdsløse offentlig hjælpmodtagere
fremover ikke vil have pligt til at påtage sig anvist arbejde i den periode,
hvor der er behov for barselshvile.
Endelig er der af hensyn til kommunernes
administration foreslået en generel
forældelsesregel, som afskærer den hjælpsøgende fra at gøre krav efter forordningen
gældende for en periode, der ligger mere end 1 år forud for det tidspunkt, der
søges om hjælp.
Forslaget er primært foranlediget af en nyligt
afsagt kendelse fra Det Sociale Ankenævn, der fastslår, at der i den gældende
forordning,- nemlig landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra
det offentlige, som ændret ved landstingsforordning nr. 2 af 11. maj 1993, ikke
er hjemmel til at pålægge ugifte samlevere forsørgelsespligt overfor hinanden
i relation til spørgsmålet om udmåling af hjælp fra det offentlige. Denne
kendelse er i uoverensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden
den oprindelige forordnings ikrafttræden i 1983.
Idet ankenævnets kendelse vil få vidtrækkende
økonomiske konsekvenser, såfremt praksis indrettes derefter, og idet
Landsstyret finder det rimeligt, at samlevere, der lever under ægteskabslignende
forhold, i relation til udmålingen af hjælp fra det offentlige sidestilles
med ægtefæller, hvilket den hidtidige praksis netop har været udtryk for, har
Landsstyret med det foreliggende forslag ønsket at skabe hjemmel til at
videreføre den hidtidige praksis.
Landsstyret har med det foreliggende forslag
endvidere ønsket at gøre op med kommunernes praksis vedrørende forskellige
karantæneordninger i relation til berettigelsen til hjælp fra det offentlige.
Efter den gældende forordning er der ikke hjemmel til, at en kommune kan ikende
en offentlig hjælpansøger karantæne for en bestemt periode, men en del kommuner
praktiserer alligevel sådanne ordninger.
Kommunerne har efter den gældende forordning alene
hjemmel til at nægte at udbetale hjælp, såfremt den hjælpsøgende eller dennes
ægtefælle nægter at påtage sig anvist arbejde. Forordningen siger imidlertid
ikke noget om, hvor længe en kommune kan nægte at udbetale hjælp.
Herudover kan kommunerne udbetale hjælp mod tilbagebetalingspligt,
såfremt den hjælpsøgendes trangssituation er opstået ved uforsvarlige arbejdsmæssige
eller økonomiske handlinger.
Det er Landsstyrets opfattelse, at de
sanktionsmuligheder, som kommunerne har efter den gældende forordning overfor
selvforskyldt arbejdsløse ikke altid vil være udtryk for en reel eller
tilstrækkelig sanktion. Tilbagebetalingsmuligheden er således ofte uden
praktisk betydning, såfremt der er tale om en klient, der i forvejen har
betydelige restancer eller som ikke har udsigt til et indtægtsgivende job, der
vil give mulighed for at tilbagebetale
hjælpen. Under henvisning hertil fremsætter Landsstyret hermed et forslag, som
har til hensigt at skabe en reel sanktionsmulighed overfor selvforskyldt arbejdsløse.
Samtidig ønsker Landsstyret med forslaget at få skabt en ensartet
karantæneordning for alle kommuner.
Endelig er det Landsstyrets intention, at der
med legaliseringen, herunder med klare regler for, hvornår karantæne kan
idømmes, og hvor længe den varer, vil opnåes en forebyggende effekt overfor den
gruppe, som der hidtil ikke har været nogen reel sanktionsmulighed overfor.
For at sikre, at den karantæneramtes familie ikke
skal lide nød, er der i forslaget indsat bestemmelser, der sikrer familien en
absolut minimimumshjælp, og at sådan hjælp altid skal udbetales som
naturalhjælp.
Landsstyret har endvidere ønsket at udvide sin
kompetence til fastsættelse af nærmere regler for hjælpens udmåling. Der
gives således efter forslaget Landsstyret mulighed for at fastsætte nærmere
regler for hjælpens udmåling til bestemte persongrupper. Dette er begrundet i,
at der kan tænkes forskellige persongrupper, som forordningens
udmålingsbestemmelser ikke umiddelbart vil være egnede over for,- eksempelvis
hjælpberettigede, der er indlagt på hospital, anbragt på institution eller
indsat i anstalt under kriminalforsorgen, idet de pågældende helt eller
delvist modtager fri kost og logi under opholdet.
Med hensyn til præciseringen af omfanget af
rådighedsforpligtelsen, skal denne ses i sammenhæng med den præcisering af
landstingsforordningen om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption, som der er fremsat forslag om på denne Landstingssamling.
Landsstyret har fundet, at de præciseringer og ændringer,
som forslaget indeholder, er så presserende, at de vanskeligt vil kunne afvente
en mere gennemgribende revision af forordningen, hvorfor forslaget fremsættes
allerede på indeværende samling.
Forslaget har været forelagt Justitsministeriet
til juridisk bedømmelse vedr. foreneligheden med Grundlovens regler om
offentligretlig forsørgelsespligt samt de familieretlige regler herom, og ministeriet
har ikke fremført indvendinger mod de foreslåede ændringer.
Forslaget har forinden fremsættelsen for
Landstinget været forelagt KANUKOKA til høring. KANUKOKA har tilsluttet sig
forslaget om legalisering af karantænereglerne og forslaget om sidestillelse
af samliv af mindst 1 års varighed med ægteskab. KANUKOKA har imidlertid også
anført en række betænkeligheder. Der henvises herom til KANUKOKAs høringssvar,
der er vedlagt som bilag.
Idet der iøvrigt henvises til forslaget med
tilhørende bemærkninger, skal Landsstyret hermed overlade forslaget til
Landstingets velvillige behandling. Landsstyret skal endelig foreslå, at
forslaget behandles i Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg inden det
går til 2. behandling. Landsstyret skal i den forbindelse foreslå, at KANUKOKA
tilkaldes som tilforordnet til udvalgsmøderne, og at de af KANUKOKA fremførte
bemærkninger til forslaget særskilt drøftes.
Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:
Fra Siumut er vi principielt enige i det
forelagte forslag.
Forordningsforslaget skal sikre en mere realistisk
vurdering af vore medborgeres levevilkår, uden at deres vilkår bliver ringere
af den grund.
Der er betydelige ændringer i
forordningsforslaget, som peger på forbedringer for såvel modtagerne som for
kommunerne.
Der bliver rettet op på de skævheder, der er i
den eksisterende forordning, således at forskelsbehandling af medborgere, som
er en følge af den gældende lovgivning, bliver elimineret.
Nærværende forordningsforslag har været til
høring hos KANUKOKA og Justitsministeriet. Justitsministeriet har ikke fundet
anledning til bemærkninger i forhold til forordningsforslaget, hvorimod
KANUKOKA har sat spørgsmålstegn omkring forslagets økonomiske konsekvenser for
kommunerne.
Fra Siumut mener vi imidlertid, at forordningsforslaget
ikke vil være belastende for kommunerne, idet forslaget indebærer lovfæstelse
af en praksis, hvorefter medborgerne behandles mere ensartet i forhold til lovgivningen.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut
indstille, at forslaget forinden 2. behandlingen behandles i Socialudvalget,
og vi skal samtidig indstille, at udtalelserne fra KANUKOKA tages op til
drøftelse i forbindelse med udvalgsbehandlingen.
Emilie Lennert, ordfører for Atassut:
Atassut og Issittup Partiia forstår fuldt ud, at
det er blevet nødvendigt at ændre den nuværende forordning.
Med forståelse for begrundelserne for de fem
forslag, går vi fra Atassut og Issittup Partiia ind for forslagene.
Vi har bemærket, at der ved ændringen af
forordningen bliver skabt hjemmel til klarlæggelse af ting, som man i det
daglige arbejde i kommunerne kan være usikre overfor. Dette er vi tilfredse
med.
Med henvisning til forslagets ' 15 stk 3 vedrørende udmåling af hjælpen skal vi
forespørge om der kun er tale om ægtepar og samlevende, eller også samboende husstande?
Det er jo således, at børn, familiemedlemmer
eller andre kan bo sammen. Derfor skal vi foreslå, at samlevende skal
erstattes med husstande.
Med disse bemærkninger er vi enige med Landsstyret
i, at forslaget behandles i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget inden 2.
behandlingen.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Landsstyret har til denne efterårssamling
fremlagt et forslag til ændring af landstingsforordning om hjælp fra offentlige
som i alt indeholder fem ændringer i forhold til den gældende forordning.
Som nævnt i landsstyrets forelæggelsesnotat er ændringsforslagene
primært begrundet i en kendelse afsagt af Det Sociale Ankenævn vedrørende
spørgsmålet om ugifte samleveres forsøgelsespligt i relation til udmåling af
hjælp fra det offentlige.
Landstyret foreslår, at den hidtidige praksis,
hvorefter der ved udmåling af hjælp fra det offentlige, tages hensyn til en
samlevers indtægter, bibeholdes, dog med præcisering af, at samlivet skal have
bestået i mindst et år.
IA er enig i dette synspunkt, men finder
anledning til at anmode om, at der under udvalgsbehandling i Socialudvalget
forud for 2. behandlingen af forordningsforslaget, særskilt drøftes
muligheden for at sikre, at samlevere der reelt ikke forsørger hinanden, ikke
kommer i nød p.gr.a. den foreslåede bestemmelse.
En anden vigtig ændring er forslaget om en
indførelse af en karatæneordning overfor personer, der er selvforskyldt
arbejdsløse. Dette forslag er begrundet i ønsket om at give kommunerne bedre
sanktionsmuligheder overfor personer, som enten nægter at påtage sig anvist
arbejde eller som selvforskyldt er blevet arbejdsløse.
Man må på baggrund af de erfaringer, der navnlig
gøres indenfor fiskeindustrien i sommerperioden, hvor der er problemer med at
skaffe og fastholde den fornødne arbejdskraft konstatere, at de gældne
sanktionsmuligheder desværre ikke altid er tilstrækkelige.
IA finder det derfor utilfredsstillende for
samfundet som helhed, for kommunerne, for arbejdsgiverne og for den arbejdsløse
del af befolkningen, at der i dag ikke i forordningen er mulighed for at
sanktionere de personer der vægrer sig ved at påtage sig arbejde. IA kan
derfor også støtte dette forslag.
IA har også med tilfredshed bemærket sig
forslaget om at gravide og barslende arbejdsløse kvinder er sikret retten til
at nægte at påtage sig arbejde i den periode, hvor de har behov for
barselshvile, dog maksimalt svarende til orlovsperioden efter landstingsforordningen
om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Forslaget om en indførelse af en generel
forældelelsesregel og om landsstyrets kompetence til fastsættelse af nærmere
regler om hjælpens udmåling for bestemte persongrupper finder IA også sagligt
begrundet, og kan derfor tilslutte sig disse forslag også.
IA har med interesse læst høringssvarene fra
KANUKOKA, og skal blot dertil bemærke, at KANUKOKA på de væsentligste punkter
synes at være enig i Landsstyrets forslag, men at der dog også er nogle betænkeligheder,
og IA skal derfor foreslå, at disse bliver nærmere drøftet i Landstingets
Social- og Arbejdsmarkedsudvalg forud for 2. behandlingen.
Med hensyn til det indhentede responsum fra
Justitsministeriet kan det deraf konstateres, at der ikke fra ministeriets
side er indvendinger mod forslaget som sådan, men det er præciseret, at det
offentlige har en forpligtigelse til at sørge for, at ingen lider nød, og netop
derfor skal IA som indledningsvist nævnt også særskilt anmode udvalget om at
sikre, at disse grundlæggende intensioner bliver respekteret i disse fremlagte
forslag.
Med disse bemærkninger ønsker vi også, at
Socialudvalget behandler dette forinden 2. behandlingen.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Pariiat:
Akulliit Partiiat er enig i ændringsforslaget,
der har fælgende fem hovedpunkter:
For det første at skabe klar hjemmel til en
videreførelse af den hidtidige praksis vedrørende hjælp til ugifte samlevere
For det andet, bestemmelser, der har hensigt til
at legalisere karantæne for selvforskyldt arbejdsløshed
For det tredie, udvidelse af landsstyremedlemmets
bemyndigelse til fastsættelse af nærmere regler for hjælpens udmåling
For det fjerde, præcisering af
rådighedsforpligtigelsen, og endelig en generel forældelelsesregel.
Vi forstår, at forslaget har udgangspunkt i en
nylig afsagt kendelse i det Sociale Ankenævn, og såfremt praksis indrettes
derefter vil det få voldsomme økonomiske konsekvenser for Landskassen.
Med dette forslag sættes en stopper for de af
kommunerne praktiserede uhjemlede karantæneordninger.
Da det ved indføjelse af bestemmelser, der sikrer
familien en minimumshjælp, sikres, at familier ikke skal lide nød, går AP ind
for forslaget.
Med disse korte bemærkninger går vi ind for, at
forslaget bliver behandlet i det Sociale udvalg.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender:
Jeg siger tak for partiernes bemærkninger. Jeg
vil ikke gå dybere ind på de forskellige bemærkninger, fordi der er en generel
opbakning omkring ændringsforslaget, og idet man er enig om, at bemærkningerne
bliver behandlet i det sociale udvalg.
Blot vil jeg til Atassuts spørgsmål om ægtepar
eller samlevende, og om bestemmelsen herom også kan komme til at gælde for
husstande knytte nogle bemærkninger.
Vi ved..., og i forbindelse med vores rejse
sammen med Emilie Lennert har vi mødt pensionister, der bor sammen med deres
voksne børn med gode indtægter, og hvor man hos forældre med pension burde betale
husleje og mad, men det gør de jo ikke. Så de er tilbageholdende med at betale
disse udgifter til deres forældre.
I den gældende forordnings paragraf 12 stk. 2 er
der allerede skabt hjemmel til ved trangsvurderet hjælp til husleje og faste
udgifter, i forbindelse med udmålingen af hjælpens størrelse, at tage hensyn
til fordele ved fælles husførelse og ud fra familiens hidtidige økonomiske
vilkår. Det kan man tage som udgangspunkt i forbindelse med husstanden.
Jeg vil anmode om, at Atassuts spørgsmål også
bliver vurderet sammen med de andre ting, der skal vurderes i udvalget.
IA kom også ind på i deres.... - eller mindede os
om, at der burde være en mulighed i denne forordning for, at der for så vidt
angår samlevende, der ikke forsørger hinanden, hvilket der desværre findes
nogen af, vil være nogle mennesker, der kommer i klemme ved sådanne forhold.
Det burde ikke findes, hvorfor man inden 2. behandlingen ved drøftelsen i
Socialudvalget også tager det med i overvejelserne, og så vil vi tage stilling
til, hvilke ændringer der kan komme ud af det.
AP er fuldt ud enig i de fem ændringsforslag.
Således takker jeg for partiernes velvillige behandling af vores
ændringsforslag.
Mødeleder:
Således er forslag til landstingsforordning om
ændring af landstingsforordning om hjælp fra det offentlige med de faldende
bemærkninger her afsluttet. De ting, der skal undersøges, vil blive behandlet
i Social og Arbejdsmarkedsudvalget, således at det kan gå videre til 2.
behandling.
Således er vi færdige med punkt 35, 1.
behandling. Og vi går over til næste punkt som er dagsordenspunkt 36.
Punktet sluttet.