dagsordenens punkt 34-2-2 |
|||
1. behandling | 2-1. behandling | 2-2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 24. oktober 1994 kl. 14.20.
Mødeleder: Knud Sørensen
Bendt Frederiksen, formand for socilaudvalget:
Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg
tillægsbetænkning skal jeg fremkomme med. Det er en fortsættelse af
dagsordenspunkt 34.
Landstingets social og arbejdsmarkedsudvalg har
holdt endnu tre møder om forslag til landstingsforordning om hjælp til
vidtgående handicappede.
I det ene møde deltog formanden for
landsforeningen af handicappede, Thomas Jensen. Det blev oplyst, at direktoratet
for sociale anliggender og arbejdsmarked, at forslaget til
landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicappede har været sendt til
høring to gange.
Første høringsrunde foregik i marts 94 og anden
høringsrunde foregik i april 1994. Det blev endvidere oplyst, at
landsforeningen af handicappede under et seminar den 4. maj 1994 modtog et
antal eksemplarer af forslag til landstingsforordning om hjælp til vidtgående
handicappede, men at de desværre ikke havde sat sig i stand til at kommentere
forslaget.
Endvidere fik udvalget orientering om, at KANUKOKA
efter oplysning fra KANUKOKAs journal har noteret, at forslag til
landstingsforordning om vidtgående handicappede er indgået den 19. april
1994.
Endvidere har KANUKOKA henholdsvis den 6. april
og den 30. april 1994 afsendt udtalelser til direktoratet for sociale
anliggender og arbejdsmarked om forslaget.
Endelig har KANUKOKA fået udleveret et eksemplar
af det forslag der er fremlagt her i landstinget både ved 1. behandlingen under
2. forårssamling og ved 2. behandlingen her ved efterårssamlingen.
Udvalget finder herefter, at alle relevante
instanser har været forsøgt hørt forinden forslagets fremsættelse her i
landstinget.
M.h.t. udvalgets forslag til indsættelse af et 3.
stykke i forordningsforslagets paragraf 8 har et mindre tal bestående af Atassuts
medlemmer i udvalget besluttet at fastholde udvalgets oprindelige forslag, som
var fremsat i betænkningen af 3. oktober 1994 med følgende ordlyd, og jeg
citerer: "I særlige tilfælde kan direktoratet for sociale anliggender yde
hjælp til anskaffelse af en bil. Betingelsen herfor er, at den vidtgående
handicappede hermed får forbedret sin mulighed for tilknytning til
arbejdsmarkedet eller får forbedret sin mulighed for at blive i Grønland",
citat slut.
Et flertal, bestående af Siumut`s samt Inuit
Ataqatigiit`s medlemmer af udvalget mener imidlertid, at denne bestemmelse vil
bære præg af en individuel tildeling af biler til vidtgående handicappede, der
i så fald vil skulle tildeles bilerne som deres personlige ejendom, fremfor en
ordning der også vil kunne komme andre og flere handicappede til gode.
Siumut`s og Inuit Ataqatigiit`s medlemmer i
udvalget mener derfor, at der i de enkelte kommuner, afhængig af særlig behov
herfor og særligt tilrettelagt for de vidtgående handicappede, skal kunne etableres
en kollektiv kørselsordning, som finansieres af Grønlands Hjemmestyre, der har
det politiske og økonomiske ansvar for hele handicapområdet.
Et flertal, bestående af Siumut`s og Inuit
Ataqatigiit`s medlemmer i udvalget, skal således foreslå, at ' 8 stk. 3 i stedet får følgende ordlyd, jeg
citerer:
"Landsstyret kan, når særlige forhold taler
herfor i de enkelte kommuner, etablere en kollektiv kørselsordning, særligt
tilrettelagt for vidtgående handicappede. Landsstyret fastsætter regler for
administration af denne ordning."
Mindretallet skal i den forbindelse udtale, at de
kan tilslutte sig ordlyden af Siumut`s og Inuit Ataqatigiit`s forslag. De
ønsker dog fortsat at fastholde forslaget i betænkning af 3. oktober 1994, men
således, at dette forslag indsættes som ' 8 stk. 4.
Mindretallet, Atassut`s medlemmer af udvalget,
ønsker herefter at der til det oprindelige forslags ' 8, indsættes to nye stykker således:
"' 8 stk. 3
Landsstyret kan, når særlige forhold taler herfor i de enkelte kommuner, etablere
en kollektiv kørselsordning, særligt tilrettelagt for de vidtgående
handicappede. Landsstyret fastsætter regler for administration af denne
ordning.
Stk. 4. I særlige tilfælde kan Direktoratet for
Sociale Anliggender yde hjælp til anskaffelse af en bil. Betingelsen herfor
er, at den vidtgående handicappede herved får forbedret sin mulighed for
tilknytning til arbejdsmarkedet, eller får forbedret sin mulighed for, at blive
i Grønland."
Som svar på Landsstyrets bemærkninger om, at en
aktivitetsforøgelse på handicapområdet bør anvendes så også andre grupper af
handicappede end gangbesværede får mulighed for at blive i Grønland, kan
udvalget pege på, at en mer-bevilling til f.eks. oprettelse og drift af beskyttede
boenheder, er en forudsætning for, at flere vidtgående handicappede får
mulighed for at blive i Grønland. Endvidere er udvalget opmærksom på, at en
mer-bevilling på dette område, på længere sigt, kan betyde, at flere personer
der er visiteret til ophold i Danmark, vil få mulighed for at vende hjem til
Grønland.
Udvalget vil derfor støtte forslag til udvidelse
af de økonomiske rammer også på dette område, ikke mindst ud fra den
betragtning, at udvalget, både ud fra økonomiske og menneskelige hensyn,
finder, at handicappede bør kunne blive i Grønland.
Udvalget vil derfor forslå, at der iværksættes en
analyse af, hvad de 83 mio. kr., der i dag anvendes på handicapforsorg i
Danmark bruges til, og om denne bevilling kan udnyttes bedre ved udbygget
handicapforsorg i Grønland.
Udvalget ønsker i samme forbindelse, at det
undersøges om der kan uddannes grønlandsk personale til at varetage omsorgen
for handicappede, hvis en udbygning af beskyttede boenheder medfører, at et
større antal handicappede hjemtages fra Danmark. D.v.s, at hvis man hjemtager
handicappede fra Danmark, at der skal undersøges uddannelse af grønlandsk
personale til varetagelse af omsorgen.
Udvalget må fastholde, at forordningsforslaget
som udgangspunkt er udgiftsneutralt i forhold til kommunerne, og at der ikke
er påtænkt en overførsel af udgifter fra Hjemmestyret til kommunerne.
Der er alene tale om en opstramning af allerede
gældende regler, med sigte på en mere effektiv administration af området. Den
forventede økonomiske gevinst ved en bedre tilrettelæggelse af
administrationen på bl.a. støttepersonområdet, forventes anvendt til tilskud
til anlæg og drift af bokollektiver og beskyttede boenheder.
Hvis det imidlertid skulle vise sig, at
kommunerne får ekstra udgifter ved forordningsændringen, er udvalget parat til
at se på hele ordningen igen, på et senere tidspunkt. Udvalget opfordrer
KANUKOKA kommunernes landsforening til at følge nyordningen meget nøje, og
rette henvendelse til Landstinget, såfremt det skulle vise sig nødvendigt.
I betragtning heraf, skal udvalget således
henstille til, at der i finanslovforslag 1995 tages højde for disse eventuelle
aktivitetsforøgelser, i en størrelsesorden af ca. 3 mio. kr., samt 1,5 mio.
kr. i overslagsårene.
Udvalgsmedlemmerne er Agnethe Nielsen og Emilie
Lennert fra Atassut og Johan Lund Olsen IA og Ane-Sopfhie Harmeken og endelig
Bendt Frederiksen, det vil sige mig, fra Siumut.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender:
I tillægsbetænkningen indstiller flertallet, at
udvalgets betænkning 3. oktober 94 ophæves og, at man istedet for foreslog, at
man laver en kørselsordning der er fælles for alle handicappede i kommunen.
Et enigt udvalg indstillede endvidere tiltag i
forhold til handicappede forøges således, at mulighederne for forbliven i
Grønland bliver forbedret m.h.t. de handicappede, f. eks. ved etablering af
bokollektiver.
I flertallets indstilling i tillægsbetænkningen.
M.h.t. til flertallets betænkning da går landsstyret ind for det, og at
bevillingen forøges med 3 mil. kr. i 95 samt i overslagårene med 1,5 mil. kr.
Landsstyret går ind for udvalgets betænkning,
d.v.s., at handicappede får mulighed for forbliven i Grønland og, at det kan
opnås ved etablering af fælles bomuligheder.
Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:
Til tillægsbetænkningen fra landstingets social-
og arbejdsmarkedsudvalg skal vi fra Siumut indledningsvis bemærke, at vi er
enige i betænkningen.
Ved begyndelsen af 2. behandlingen krævede vi fra
Siumut, at det skal undersøges grundigt, hvilke konsekvenser det vil få for
landskassen og kommunerne, hvis man tilføjede en ny stk. 3 til ' 8.
Denne krævede undersøgelse er nu foretaget og vi
forstår på resultatet, at en ordning med handicapbiler til alle ikke vil være til
gavn for samtlige handicappede, idet en sådan ordning kun vil gavne en
minoritet under handicapgruppen, selvom behovet under et er et relativt stort.
På baggrund af nuværende konstatering kommer et
flertal bestående af Siumut og IA med en ændringsforslag til forslagets ' 8 stk. 3, idet ændringsforslaget vil betyde en
forbedring af vilkårene for alle handicappede.
Fra Siumut er vi enige med udvalgets indstilling
om, at der bør foretages undersøgelser omkring de 83 mil. kr. der i dag
anvendes til handicapforsogn i Danmark.
I den forbindelse må man også undersøge, hvorvidt
de forannævnte midler kunne anvendes mere rationelt til handicapforsogn i
Grønland.
Vi er ligeledes enige med udvalget i, at
forslaget underkastes en ny undersøgelse, såfremt det viser sig, at forslaget
i sin nuværende form påfører kommunerne yderligere økonomiske byrder.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os
betænkningen fra landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg og skal
indstille, at forslaget går videre til 3. behandling i sin nuværende form.
Agnethe Nielsen, ordfører for Atassut:
Idet vi skal henvise til vort udførlige
bemærkninger under 1. behandlingen af forordningsforslaget, skal vi fra
Atassut og IP under genoptagelse af 2. behandlingen gentage, at et af de vigtigste
grundlag i forordningsforslaget er, og jeg citerer, "at en person med et
vidtgående psykisk eller fysisk handicap skal sikres en tilværelse så nær det
normale som muligt, og at den handicappede i størst mulig omfang skal have
hjælp på lige fod med resten af befolkningen samt at der gives mulighed for,
at man efter vurdering m.h.t. handicappets omfang vil kunne udvide rammerne
for den hjælp den handicappede vil kunne opnå.
I Atassut og IP anser vi det som uhyre vigtigt,
at vidtgående handicappede og nogle af dem med gode uddannelser, som vi har
brug for, får mulighed for at komme tilbage til Grønland eller har mulighed for
at blive og, at de får bedre mulighed for en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Derfor mener vi i Atassut, at mindretalsudtalelse
vil give gode og alsidige muligheder, hvis forordningsforslagets intentioner
skal opnås.
Som vi udtalte under 1. behandling, foreslår at ' 8 udvides med stk.3 og så yderligere med stk. 4.
Som vi udtalte under 1. behandlingen, selvom kun
ganske enkelte af de handicappede kan få hjælp til anskaffelse af bil vil disse
kunne leve bedre med i deres medborgeres dagligdag og kunne få mulighed for at
kunne få arbejde og ikke mindst få større følelse af deres menneskeværd.
For os er det også meget vigtigt at
handicapmedarbejdere og familiemedlemmer løbende dygtiggøres ved hjælp af
konsulenter i deres dagligdag og miljø.
Fra Atasut og Isitut Partia fastholder vi i
Atasuts mindretalsindstilling i Social- og arbejdsmarkedsudvalgets betænkning.
Mødeleder:
Jeg skal erindre om, at der skal ske en
afstemning. Derfor ønsker jeg, at landstingsmedlemmerne sidder på deres pladser
i salen, og så er det
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Som bekendt har denne dagsordenspunkt, som vi 1.
behandlede under forårssamlingen, partierne imellem været genstand for en
grundig samt omfattende debat under igangværende samling, og hvor vi sågar d.
6. oktober her i salen også besluttede, at afbryde anden behandlingen, med
henblik på en ny behandling i social- og arbejdsmarkedesudvalget.
Der ud over har vi ligeledes bemærket, at dette
punkt har befolkningens særlige bevågenhed og ikke mindst følges tæt af
medierne.
Dette er naturligvis ganske på sin plads, og i
nøje overensstemmelse med den demokratiske proces øvrigt.
IA var blandt de partier i landstinget, der d. 6.
oktober ønskede at behandlingen foreløbig blev stoppet med henblik på, at
andre alternative forslag kunne undersøges i socialudvalget.
På daværende tidspunkt, sagde vi bla. også, og jeg
citere:
"at man i samarbejde med de enkelte kommuner
laver en kørselsordning med kommunernes og sundhedsvæsenets allerede
eksisterende bilpark, således at den handicappedes hverdag lettes yderligere
end det er tilfældet i dag."
Forslaget er nu efter denne grundige behandling
og efter flere møderækker i socialudvalget endt her i salen, via den
betænkning, der netop har været forelagt for tinget. Efter som IA i det store
hele er enige med de anbefalinger som et flertal i udvalget er fremkommet med,
skal vi ikke komme yderligere ind herpå, idet vi blot skal udtale, at vi nu er
ganske tilfreds med, at der herefter bliver mulighed for i de enkelte kommuner,
hvor der er behov herfor, at blive etableret en særlig tilrettelagt kollektiv
kørselsordning for de vidtgående handicappede, for der igennem at lette en
hverdag, der ikke altid er nem for de vidtgående handicappede og deres
pårørende at leve unde et.
Da vi ligeledes tidligere har givet udtryk for
vores tilfredshed med de andre bestemmelser i forordningsforslaget, skal jeg
blot henvise til disse, og jeg skal afslutningsvis derfor blot meddele, at vi
agter at stemme for samtlige anbefalinger som et flertal i udvalget her har
peget på.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akuliit Partiiat:
Under førstebehandlingen af denne sag, har vi
sagt, at med hensyn til dem der har behov for biler, skal man foretage en
vurdering ud fra hvortil bilen skal bruges, og ud fra hvadfor en sag, der skal
tages beslutning i, og derfor mener vi stadigvæk, at denne mulighed bør være åben.
Derfor meddeler vi herved, at vi vil stemme for forordningsforslaget.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender:
Jeg kan mærke, at dette spørgsmål har været
vægtet meget nøje i landstingets socialudvalg og jeg er også glad over, at man
stoppede under den første andenbehandling, så man hermed ved et flertal kunne
imødegå den ueninghed, der var mellem landstinget og landsstyret, og derfor
vil jeg ikke komme med yderligere kommentarer derom, også fordi vi allerede har
hørt, at Atasut fastholder sit forslag og dermed vil vi også have en afstemning
omkring mindretal.
De spørgsmål jeg vil vende tilbage til er, at
socialudvalget ønsker, hvilket støttes af Siumut, at landsstyret nøje
undersøger, hvordan de 83 millioner kroner bliver brugt. Jeg kan udtale, at vi
godt ved, hvortil disse penge bliver brugt.
De handicappedes bomuligheder i Danmark skal
betales, uanset om det er en dansker eller en grønlænder, der er tale om.
Der er tale om husleje, logi, kost og uddanelse som
bliver betalt under et. 90 % af pengene går til takst betalinger,til disse
ting,hvilket vi er vidende om. Og jeg
kan også udtale, at vi, vores medarbejdere her og vores medarbejdere i Danmark,
plejer at vægte disse udgifter hele tiden.
Siumut ønsker, at der skal drages omsorg for, at
man får et veluddannet personale til omsorgen af de handicappede i Grønland.
Det vil jeg gerne tage til efterretning og vil arbejde for at realisere dette
ønske.
Mødeleder:
Således er dette punkt færdigt, men forinden skal
vi stemme om Atassuts mindretal. Atassuts forslag og det vi skal stemme om,
lyder således:
Landsstyret kan når særlige forhold taler herfor,
i de enkelte kommuner etablere en kollektiv kørselsordning, særlig tilrettelagt
for vidtgående handicappede. Landsstyret fastsætter regler for administration
af denne ordning.
Stk 4. I særlige tilfælde kan direktoratet for
sociale anliggende yde hjælp til anskaffelse af en bil. Betingelsen herfor er,
at den vidtgående handicappede herved får forbedret sin mulighed for
tilknytning til arbejdsmarkedet eller får forbedret sin mulighed for at blive i
Grønland.
De der stemmer for det forslag jeg læste op,
bedes rejse sig. - 11.
Og de der stemmer imod, bedes rejse sig - 16
Således er mindretallets forslag tilbagevist og
de der stemmer for, at forslaget går videre i sin foreliggende form bedes
rejse sig - 27. D.v.s. samtlige tilstedeværende stemte for.
Og vi går over til pkt. 61 Betænkning afgivet af
socialudvalget, som udvalgets formand fremlægger.
Punktet sluttet.