dagsordenens punkt 30-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 7. oktober 1994 kl. 14.05.
Mødeleder: Emilie Lennert
Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur, uddannelse og
forskning:
Det her fremsatte forslag til landstingslov om
tilskud til afvikling af uddannelsesgæld er en opfølgning på landstingets
behanling af den uddannelsespolitiske redegørelse under den anden forårssamling
i år.
Et enigt landsting ønskede ikke at forringe de
studerendes forhold, hvorfor der blot skulle foretages nogle tekniske
ændringer af loven. Blandt andet er titlen på landstingsloven ændret til en
mere dækkende betegnelse og ansøgnings- og udbetalingsfristerne er ændret til
mere hensigtsmæssige tidspunkter af hensyn til dokumentation af indkomstgrundlaget.
Med disse ord overlader jeg forslaget til
landstingets velvillige behandling.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Ordningen med tilskud til afvikling af
uddannelsesgæld er en god ordning som bør fortsætte.
Herværende forslag til landstingslov er i
princippet ikke anderledes end den hidtil gældende lov og de forskellige
reguleringer og forenklinger i forslaget skal ses som en opfølgning af
behandlingen af den uddannelsespolitiske redegørelse som blev behandlet i
tinget under forårssamlingen.
Vi må til stadighed fremme at der ansættes
uddannet personale i bygderne og yderdistrikterne. Det er vigtig at de
pågældende ordninger for uddannet personale i bygder og yderdistrikter er
gode og vi skal derfor fra Siumut udtrykke vore tilfredshed med, at forslaget
til landstingslov om tilskud til afvikling af uddannelsesgæld, tilgodeser og
bibeholder positiv særbehandling af uddannede personer i bygder og yderdistrikter.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os at punktet overgår til anden
behandling.
Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:
Vi har følgende bemærkninger til forslaget: Atassut
har i flere tilfælde påpeget udheldigheden i at restancer hvad angår gæld til
de offentlige, generelt set i vort samfund, stiger og har fundet det i en
overgang alarmerende. Atassut vil være med til at animere den del af befolkningen
som har stiftet gæld under uddannelsen til at afdrage gælden efter en endt
uddannelse. Ordningen er ideel, på den måde, at man har mulighed for at have
tilskud til afvikling af gælden, hvis man har betalt afdraget i løbet af året,
dermed opnår man automatisk en slags premiering i form af, at det offentlige betaler
nogle gange det dobbelte af det indbetalte beløb fra lånemodtageren.
Derfor vil Atassut opfordre den del af befolkningen
til at bruge ordningen flittigt, da ordningen som sagt er ideel. Når dette er
sagt, så vil Atassut opfordre direkte til at give bedre information til
skyldnerne om ordningen. På den måde kan man være med til at afvikle gælden
hurtigere, til gavn for skyldnerne og samfundet. Med disse bemærkninger går
Atassut ind for forslaget.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Under tilblivelsen af herværende forslags
forgænger, har IA blandt andet ved sin politiske varetagelse af erhvervsuddannelsen
på daværende tidspunkt haft en direkte medansvar herfor. Med hensyn til
herværende forslag er det for Inuit
Ataqatigiit af afgørende betydning, at vilkårene for uddannelsessøgende ikke
bliver forringet.
Endvidere er det for Ataqatigiit af stor
betydning at uddannelses spørgsmål ikke mindst, når der er tale om spørgsmål
der direkte har med ændring af vilkårene at gøre, bliver udarbejdet i nært
samarbejde med de uddannelsessøgendes organisation, KIK. Med henvisning til
den meget kortfattede forelæggelse af forslaget, er det vores indtryk, at den
form for høring ikke er sket forud for denne behandling af forslaget og vi skal
tillade os at spørge om der er fundet høring sted hos KIK. Endelig skal vi
benytte lejligheden her til, at efterlyse en redegørelse om i hvilket omfang
den hidtidige ordning har været benyttet af målgruppen. Ligesom det for IA,
er interessant at få oplyst om intentionerne med ordningen omkring
rekrutering af uddannet personale til bygder og yderdistrikter har fungeret
efter hensigten?
Med disse bemærkninger skal vi således opfordre
til at KIK gives mulighed for at kommentere forslaget, naturligvis dersom en
høring ikke allerede har fundet sted.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat (Center Partiet) går ind for
forslaget, der er en opfølgning på landstingets behandling af den
uddannelsespolitiske redegørelse under den anden forårssamling i år, der i
hovedtræk handler om:
1. Ændret titel til mere dækkende betegnelse.
2. Ansøgnings- og udbetalingsfristerne ændret
til mere hensigtsmæsige tidspunkter.
Med de få ord indstiller Akulliit Partiiat
(Center Partiet) at forslaget går til anden behandling.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning:
Jeg skal takke for, at man stadigvæk står ved
principperne og hensigterne i denne lovgivning og at samtlige partier går ind
for de foreslåede ændringer, som vil betyde nogle forbedringer med hensyn til
mere teknisk/administrative forhold.
Der blev spurgt fra IA, om man har hørt de studerendes
organisation. Dertil kan jeg kort sige ja, man har fortaget høring og de har
indsendt svar.
Der blev også spurgt, i hvor høj grad man
benytter denne ordning, men jeg vil beklage at jeg ikke på stående fod kan
oplyse hvor stort et tal der er tale om. Jeg skal undersøge det og der vil
blive givet orientering til grupperne.
Med hensyn til om ordningen har været en hjælp
til at uddanne personale til bygderne og yderdistrikterne, kan jeg sige ja.
Ikke mindst i de seneste år har man i forbindelse med ansættelse af lærere
kunnet mærke at ordningen har haft en vis effekt.
Endelig siger jeg tak idet jeg er glad for at
forslaget umidelbart kan overgå til anden behandling.
Mødeleder:
Således er punkt 30, med støtte fra samtlige
partier overgå til anden behandling. Landsstyremedlemmet for Kultur,
Uddannelse og Forskning har lovet at indsende svar på IA´s forespørgsel om
hvor meget denne ordning har være benyttet af de færdiguddannede.
Punktet sluttet.