dagsordenens punkt 12-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 24. oktober 1994 kl. 15.50.
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
I forbindelse med Grønlands udmeldelse af EF blev
der indgået en 10-årig fiskeriaftale. Denne aftale er blevet udfyldt af to
5-årige fiskeriprotokoller, hvoraf den sidste udløber pr. 31. december i år.
Med henblik på forlængelse af fiskeriaftalen og
fornyelse af fiskeriprotokollen har der i foråretværet ført forhandlinger på
embedsmandsplan mellem EU-kommissionen og Grønlands Hjemmestyre.
Idet jeg henviser til den omdelte redegørelse med
bilag, hvoraf alle elementer i aftalen fremgår, skal jeg her fremhæve de
væsentligste forhold i den aftale, som blev færdigforhandlet af embedsmændene
den 1. juli i år.
Fiskeriaftalen - også benævnt rammeaftalen -
løber videre i 6 år, altså til udgangen af år 2000. Dette er vigtigt, fordi
denne aftale indeholder bestemmelser, som bl.a. sikrer, at EU skal betale for
sine fiskerirettigheder også i en situation, hvor biologiske omstændigheder
medfører at ressourcen ikke er tilstede.
Fiskeriprotokollen blev fornyet for samme periode
- altså for årene 1995 - 2000. Unionen betaler hvert år 37,7 mill. ECU til
Grønlands Hjemmestyre hvilket over hele perioden svarer til ca. 1,7 mia. kr.
Det årlige beløb er steget med ca. 10% i forhold til den eksisterende
protokol.
Til gengæld herfor er der aftalt kvoter af
forskellige fiskearter, som EU hvert år må fiske. Som hidtil er de færøske
kvoter, som EU også betaler for, opført særskilt.
Som det ses, er den hidtidige artssammensætning
blevet udvidet med skolæst og polartorsk. For de fleste arters vedkommende er
kvoterne uændret.
Den eneste væsentlige ændring er, at kvoten for
ammassat er fastsat til 70% af TAC'en. Vi har hidtil kun opereret med faste
kvoter og baggrunden for nu at indføre en "procentkvote" er, at
TAC'en for ammassat svinger så meget fra år til år, at det er meget vanskeligt
at fastsætte en fast kvote for en 6-årig periode.
Der er også tale om visse justeringer i andre kvotemuligheder.
Vigtigst her er at Unionens fiskere kan få lov til at bytte rejer i øst med
max. 1000 tons rejer i vest, d.v.s. hvis de kan finde grønlandske redere, som
er villige til at foretage et sådant bytte.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at der har været
tale om vanskelige forhandlinger. I forberedelsesfasen var der nok ikke mange,
der troede på, at aftalen kunne fornyes uden en kraftig reduktion af Unionens
betaling. Baggrunden var, at vores aftale var blevet stemplet som
"verdens dyreste fiskeriaftale" efter kritisk cost/benefit-analyse
fra EU's revisionsret. I den analyse var der udelukkende fokuseret på misforholdet
mellem betaling og udnyttelse af fiskerirettigheder.
Udgangspunktet for unionen var således en kraftig
reduktion af betalingen for fiskerirettighederne samt en kraftig forbedring af
fiskerimulighederne.
Den nye fiskeriprotokols bestemmelser om
opsparing af ikke udnyttede torskekvoter og medgang for rederier for at bytte
rejekvoter og om indførelse jointventures m.m. skal ses i lyset heraf.
Disse nye initiativer kan således være med til at
gøre udnyttelsesgraden mere acceptabel og er samtidig udformet, så det ikke
skader vores eget fiskeri. Nogle af nydannelserne vil endda kunne gavne os
selv.
Forhandlingerne blev yderligere vanskeliggjort af
det tidsmæssige sammenfald med EUs forhandlinger med Norge om
optagelsesbetingelser for indtræden i EU. Fiskeriet var jo også her det største
problem.
Det er landsstyrets opfattelse, at der med den
foreliggende aftale er skabt et godt grundlag for vores videre samarbejde med
EU. Landsstyret er helt opmærksomt på, at EU-markedet aftager en stor del af
vores eksportprodukter i dag og at markedet vil blive udvidet med flere lande.
EU-markedet vil således også i fremtiden være et
af vores store afsætningsmarkeder. Aftalen var forudsætningen for en fortsat
toldfri adgang til dette marked.
Fiskeriaftalen og protokollen er derfor af den
største betydning for vores fiskeeksport og dermed landets økonomi.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke
min anerkendelse for handlingsdelegationens arbejde. Jeg vil også takke
fiskeriorganisationerne for det særdeles gode og konstruktive samarbejde under
forhandlingsforløbet.
Lad mig endvidere udtrykke min tak til
udenrigsministeriet og også til vores konsulent i EU, Lars Vesterbirk.
Lad mig udtrykke min tak til udenrigsministeriet
og en række andre statsmyndigheder, som på forskellig vis har bestået os under
udenrigsforløbet.
Jeg vil endeligt takke landstinget udenrigs- og
sikkerhedspolitiskudvalg for den støtte udvalget har vist landsstyret under
forhandlingerne og ved efterfølgende at tilslutte sig aftalen.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets
vegne anbefale, at forhandlingsresultatet vedr. EUs fiskeri for 1995 til 2000 godkendes
af landstinget.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Fra alle sider i det grønlandske samfund og ikke
mindst fra Siumuts side har vi været meget spændte på, hvad forhandlingerne
mellem landsstyret og EU vil resultere i, men mod forventning fik vi allerede
på et meget tidligt tidspunkt en fornemmelse af, at parterne talte sammen og at
vi kan forvente et rimeligt resultat.
Nu har vi det foreløbige resultat på landstingets
bord. Foreløbigt siger vi, for det ved vi, at den endelige konfirmeringsdag
ligger hos EU. Men det ser ud til, at det foreløbige forhandlingsresultat på
intet tidspunkt har mødt nogen form for modstand fra EUs side. Det forventes
nu, at EU godkender aftalen i november måned.
Men vi vil samtidig hermed overfor partierne i
landstinget understrege vigtigheden af, at vi sammen bekræfter
forhandlingsresultatets foreløbige form således, at vi ensstemmigt godkender
forhandlingsresultatet under denne samling. Efter vore opfattelser har vore
forhandlere opnået en optimal udnyttelse af forhandlingssituationen under
deres kontakter forud for de egentlige forhandlinger, samt under de egentlige
forhandlinger i Illilusat. Psykologisk
set har det været en god ide, at den relle dialog mellem parterne skete i Grønland,
d.v.s. i Illilusat.
Set fra Siumuts side har nærværende
forhandlingsresultat ganske klare fordele i forhold til de tidligere
forhandlingsresultater.
Det drejer sig for det første om selve
gyldighedsperioden for den nye fiskeriaftale, der kommer til at gælde i en
seks års periode. Alene denne del af aftalen er meget betryggende at vide,
fordi vi får at vide, at i denne periode kan vi ikke regne med økonomiske
tilskud, som andre OLT-lande kan regne med at få. Men det siger sig selv med en
så god udgangsposition som 37 millioner 700 tusind i ECUs financielle
godtgørelse der udbetales årligt ved fiskeriårets begyndelse, må vi kunne leve
med en sådan bemærkning vedr. OLT-støtte.
Vi har endvidere med glæde noteret os, at for de
fleste arters vedkommende er kvoterne uændrede. Ikke mindst for rejekvotens
vedkommende er den kendsgerning meget glædelig ligesom muligheden for, med EUs
støtte, at starte nye initiativer i form af jointventures og joint enterprises
imellem grønlandske- og EU-rederier med henblik på først at forsyne EUs marked
kan være en god animation til større fiskeriaktiviteter i vore farvande.
Disse ting er fornyelser i forhold til tidligere
fiskeriaftaler og efter vor mening ganske interessante at se nærmere på
fremover.
Vi har bemærket, at der for hele protokolperioden
er afsat 6 mio. ECU, og det bør kunne udnyttes af begge parter til at udvikle
fiskeri efter nye arter.
Hvad angår indhandlingsskibe står der, at EU
skibe får fortrinsret, som det har været gældende hidtil. Denne formulering
mener vi er en form for garanti for produkternes kvalitetskrav, som
selvfølgelig skal opfyldes fra vores side, når sagen drejer sig om EUs marked.
Set fra vores side er det meget tilfredsstillende
at læse formuleringen og nemlig indsatsbegrænsninger ved Østgrønland, hvor landsstyret
har forbeholdt sig ret til at foretage begrænsninger i antallet af fartøjer,
der fisker på EUs kvote for at forhindre udkast af rejer fra fartøjerne.
Vi har også iagttaget et helt nyt element i
protokollen, der går ud på, at bevaringspolitikken indgår i den nye
fiskeriaftale mellem Grønland og EU. Bestemmelserne om, at EU får mulighed for
opsparing af sin torskekvote i tilfælde af uudnyttet kvote, kan være
acceptabel. Det siger vi, fordi unionen i forhold til den nuværende protokol
kun har udnyttet 37 % af de samlede fiskerirettigheder hos os. Dette
fiskerimønster ændrer sig nok ikke meget, selvom skolæsten og polartorsken
indgår i den nye fiskeriaftale som nye tiltag for arternes vedkommende.
Vi er enige med landsstyret om, at den foreliggende
aftale vil skabe en bedre samarbejdsform med EU. Vi ved, at denne aftale
indeholder en kapital, der har en stor betydning for vor eksport på
EU-markedet, nemlig toldfriheden for vore produkter i EU-landene. EU er under
en udvidelsesperiode, og det betyder et større marked fremover for os. Alle
disse ting vil også betyde en større forståelse for grønlandske aktiviteter -
ikke alene i fiskeriet - men også med hensyn til andre erhverv som fangst af
sæler og hvaler hos EU-landene og hos deres befolkninger og deres regeringer.
Alle disse gamle og nye initiativer i relation
til EU må vi fortsætte med at dyrke og pleje i samarbejde med det danske
udenrigsministerium, andre statsmyndigheder og vore egne fiskeriorganisationer.
Og fortsat held og lykke til landsstyreformanden, hvor under hans resort
forhandlingerne har stået på, tillykke til det øvrige landsstyre og tillykke
til dig landsstyreformand.
Jeg er også fuldstændig enig med
landsstyreformanden i, at vores ambassadør Lars Vesterbirk har arbejdet udmærket.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Ser vi på grønlands samfunds indtægtsformer
figurer EUs betaling for fiskerirettigheder i vore farvande som en meget
vigtig bestanddel. Derfor kan vi slet ikke undvære det dermed indkomne beløb i
landets økonomi.
Vi har fulgt forhandlingernes forløb med megen
spænding. Hvis vi skulle opnå dårligere resultater i forhandlingerne vil det
være en ulykke for grønlands økonomisk formåen.
Det gav anledning til bekymring, da EUs revisorer
var begyndt at komme med kritiske bemærkninger om for stor betaling for de
såkaldte papirfisk.
Man kunne nære frygt for, at den kritik ville få
negative virkninger for resultatet af forhandlingerne. Derfor var det for os
alle en glædelig nyhed, da resultatet af forhandlingerne blev offentliggjort,
og vi må nok sige, at vi har opnået det bedste resultat som man kunne forvente.
Vi vil også udtrykke vores glæde over den
uskrevne aftale mellem partierne, at vi under forhandlingerne holder våbenhvile
m.h.t. diskussionen om spørgsmålet om medlemsskab eller ikke medlemsskab?, for
at undgå at gribe forstyrrende ind i forhandlingerne.
Det glæder os også, at landsstyret i forbindelse
med redegørelse om udenrigspolitisk forhold siger, at de tætte relationer til
EU skal fastholdes, og at det er vigtigt for vores videre udvikling at
relationerne til EU er gode.
Til trods for den glæde vi udtrykker for aftalen,
har vi dog et par små forbehold. Det første, hvis der i de 6 år sker inflation
vil pengene ikke have så megen værdi som i dag i op mod år 2000. Endvidere ser vi en hvis fare i EU fiskernes
mulighed for opsparing af en del af ikke forbrugte kvoter. Hvis torsken skulle
komme tilbage i større mængder kunne den del af aftalen indeholde en vis fare
for, at EU vil tage for stor en del af kvoten fra vor egne fiskere.
Selvom vi ikke vil diskutere medlemsskab må
Atassut bemærke, at vi i princippet stadig er tilhængere af medlemsskab. Derfor
mener Atassut, at vi skal bruge de 6 års fred til nøje og sagligt at følge
udviklingen indenfor EU, ikke i agitatoriske toner.
Det kan nok forventes, at der kommer flere
medlemmer ind indenfor de 6 år. Til trods for de negative toner fra den norske
befolkning søger Norge om optagelse. Der har været toner fremme i Island og
færøerne om at søge optagelse. Det vil være meget afgørende hvis disse
fiskerinationer bliver medlemmer, om vi så kan forvente fortsat at få så god en
aftale.
Med disse bemærkninger vil Atassut være med til
at godkende aftalen.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit ataqatigiit:
Under landstingets forårssamling i 1993 fik
landstyret med støtte fra samtlige partier her i salen et mandat til at starte
forhandlingerne om fornyelse af fiskeriaftalen med EF.
Siden har en baggrundsgruppe bestående af ledende
embedsmænd fra flere direktorater og med deltagelse fra KNAPK og APK forestået
forhandlingerne under ambassaderåd Lars Vesterbirks kyndige ledelse.
Herudover har landsstyret holdt landstinget
udenrigs- og sikkerhedsudvalg, som til lejligheden har virket som et
markedsudvalg, tæt orienteret om forhandlingernes gang. Disse tætte kontakter
har spillet en væsentlig rolle for, at vi har kunnet undgå de noget kaotiske
forhold der herskede for 10 år siden ved gennemførelsen af den første aftale.
Vi har al mulig grund til at lykønske landstyret
med det foreliggende tilfredsstillende resultat og håber på, at EUs øverste
organer snart kan godkende den endeligt uden at ændre på indholdet.
Et afgørende udgangspunkt ved udformningen af en
samhandelsaftale med udlandet er at sikre, at vore produkter kan indføres
uden, at de bliver belagt med told og afgifter. Dette er da også det afgørende
element i den EU-aftale der er indgået ved den fornyede fiskeriaftale og
fiskeriprotokollen, der skal gælde de næste 6 år. Baggrunden er jo, at EU er grønlands
største handelspartner.
EU-aftalens vigtige del den økonomiske del vil
sikre det grønlandske samfund 1,7 mia. kr. fra år 1995 frem til år 2000. Penge
som vi har brug for og ikke kan undvære. I medfør af forøgelsen af den
økonomiske kompensation for fiskeriaftalen er kvoten for EU-fiskeriet forhøjet
med 8 % i forhold til tidligere. IA lægger vægt på, at dette er sket ved at
fastholde Grønlands vitale fiskeriinteresser.
For IA er det meget vigtigt vedblivende at holder
fast ved, at det er vore egne fiskere der har ret til rejekvoterne i
Vestgrønland. Et princip som fiskeriaftalen bør respektere. Klausulen i den nye
aftale om, at grønlandske rederier i særlige tilfælde kan bytte Øst- og
Vestkvoter på rejer optil 1000 tons er derfor vigtig for EU, nemlig at hvis de
grønlandske rederier ser en fordel i at bytte kvoter med EU-rederier.
Et andet nyt element i aftalen, som åbner nye
muligheder for samarbejde, er muligheden for jointventures og
jointenterprise-modellerne. Formålet med disse fremtidige arrangementer har
for IA afgørende betydning for fiskeriets fremtid, nemlig at undersøge
mulighederne for, at fiskearter der i dag ikke indgår i det kommercielle
fiskeri, bliver inddraget i fremtiden, idet vi i dag stort set kun har
hellefisk og rejer at ty til. En sådan satsning på et par enkelte arter er ikke
betryggende for fiskeriets fremtid.
Efter således at have konstateret de positive
sider af fiskeriaftalen med Europæisk Union kan vi fra IA ikke lade være med at
fundere over, hvornår tiden vil være inde til, at mulighederne for eksport af
fangsterhvervets produkter specielt sælprodukter, kunne gøres til genstand for
en handelsaftale, specielt med henblik på mulige aftagere af produkterne, f.
eks. i de fjernøstlige markeder.
Vi kan heller ikke undgå at komme ind på den
store Nordamerikanske frihandelsaftale som hedder NAFTA (North American Free
Trade Aggreement). Grønland bør sammen med Danmark undersøge hvordan NAFTA
influerer på vores samhandelsmuligheder med de initiativer der er taget med
henblik på samhandel og økonomiske udviklingsmuligheder, der er på trapperne
mellem grønlandske og de nordlige canadiske virksomheder. I dette spørgsmål
er det vigtigt at analysere hvilke muligheder der er og ikke mindst undersøge
hvilke begrænsninger der bør søges overkommet.
Der er nu indgået en aftale med EU som IA fuldtud
kan gå ind for med tilfredshed. Frem til år 2000 vil vi være vidende til, at EU
i udvikling, som vi kun kan gisne om, hvilken indflydelse det vil få for vor
fremtid.
Det store spørgsmål for den Europæisk Unions
fremtid er om den nordiske familie samlet vil træde ind i EU, eller om grænsen
vil blive lagt netop på de lande, der har Nordatlanten som deres ocean. Finland
har med sin folkeafstemning bebudet sin indtræden pr. 1. januar i 1995. Sverige
nærmer sig sin afstemning, mens Norge i lighed med folkeafstemningen i 1992 er
på vej til at sige nej tak til medlemsskabet.
Hvis det bliver tilfældet vil det åbne for helt nye
perspektiver for Norge, Færøerne, Island og Grønland, idet landene som
leverandøer af fisk til EU vil placere sig som fiskeriets supermagt i
Nordatlanten.
Men at spå om fremtiden for den Europæisk Union
med disse perspektiver er en uløselig opgave i et Europa som gennemgår en mere
og mere ufrivillig overgang til noget andet, hvor det der foregik i Bosnien i
går er Sarajevo i dag og måske Hamburg i morgen.
For os i IA er det et uomgængeligt faktum, at vi
er en del af den globale virkelighed og en evig kilde til overvejelser om
hvordan vor dagligdag kan blive formet af begivhederne til trods for, at vi kun
er et yderområde på jorden må den grønlandske befolkning indrette sig på at
blive mere bevidst om disse forhold. Vi kan ikke isolere os fordi vi føler, at
disse begivenheder er langt fra os. Realiteten er, at vi naturligt påvirkes af
verden's puls.
Ved opnåelsen af en succesrig aftale som den er
udformet er vi ganske betydningsfulde erfaringer rigere, nemlig det forhold,
at Grønland gennem sin ambassaderåd i Bruxelles har været synlig og om sig til
uvurderlig støtte for vores sag.
IA lægger stor vægt på vor repræsentation i
Bruxelles og den daglige tilværelse siden dens etablering kan ikke prises nok.
Til disse vil IA blot tilføje, at en Bruxelles-ordning i Nordamerika må ligge
lige om hjørnet.
Med disse bemærkninger vil IA tilslutte sig
fiskeriaftalen og fiskeriprotukolatet.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
I forbindelse med landstingets behandlinger og
forslag til landstingsfinanslov for 1995 har der fra AP allerede været givet
udtryk for tilfredshed med den nye fiskeriprotokol, som tinget i dag skal tage
stilling til.
Vi skal derfor ved denne lejlighed også i første
omgang nøjes med atter at konstatere, at vi deler landsstyrets positive
holdning til de forskellige vigtige elementer i fiskeriprotokollen.
Vi tænker her på bevarelse af toldfriheden for
grønlandsk fisk og fiskeprodukter, der eksporteres til EU. Vi tænker på den
finansielle modydelse, der er steget. Og vi tænker endeligt på det forhold, at
EU-kvoterne ikke er en større belastning for vort eget fiskeri og dets
udviklingsmuligheder end det har været i de to foregående protokoller.
Hvor vi således er helt tilfredse med
forhandlingsresultatet frygter vi imidlertidigt, at vi internt i Grønland er i
færd med at bringe os i en situation, der kan sætte spørgsmålstegn ved den så
vigtige toldfrihed.
Europæiske rejefabrikker afregner i øjeblikket
industrirejer til priser der svinger fra ca. 14 til ca. 16 kr. pr. kg. Det er
priser der er lidt højere end dem Royal Greenland afregner for udenlandske,
eksempelvis canadiske landinger. Det er imidlertid væsentlig højere end dem
Royal Greenland afregner grønlandske leverandører med, idet disse priser
aktuelt ligger på mellem 6 kr. og 8 øre for de mindste og 9 kr. og 48 ører pr.
kg. for de største. Fra vore kontakter til den europæiske rejeindustri ved vi
ganske nøje, at utilfredsheden der er meget stor over, at Grønlands største
fiskeeksportør både kan eksportere toldfrit og samtidigt på hjemmemarkedet
købe råvarer til rene dumpingpriser.
Landsstyret nævner i sit oplæg omkring EU-aftalen
selv, at Norges indtrædelsesforhandlinger i Unionen har været med til at
vanskeliggøre Grønlands forhandlingsposition. Dette er uden tvivl rigtigt, men
det er også rigtigt, at et norsk medlemsskab vil bringe hovedparten af den
Nordeuropæiske rejeindustri og den del af rejeindustrien, der i den dybeste
kredse ind i EU. Et sådant medlemsskab vil afsøge presset på EU i retning af
enten at afskaffe den grønlandske toldfrihed eller på en anden måde sikre
konkurrencelighed mellem grønlandske og europæiske rejefabrikker.
Vi så fra APs side derfor gerne, at vi allerede
nu tager hånd om problematikken og etablerer prisaftager herhjemme, der sikrer
os mod en måske skæbnessvanger kritik for indirekte konkurrenceforvridende
støtte til vor rejeindustri.
Fra APs side er vi også bevidst om, at
situationen omkring rejemarkedet kan udvikle sig til en meget varm sag, og vi ved,
at der i Europa er bestræbelser igang på, at få sagen op i EU-sammenhæng. Vi er
imidlertidig ikke sikre på, at alle aspekter i sagen på nuværende tidpunkt
egner sig til en åben debat.
Vi skal derfor stille forslag om et samråd mellem
koalitionspartierne, oppositionen samt fiskeriets og eksportens organisationer
til belysning af de problemer, vi står overfor.
Med disse ord anbefaler vi, at landstinget
iøvrigt godkender den nye fiskeriprotokol, sådan som den er forelagt, og vi vil
ligeledes fra gerne takke for de resultater, som vores forhandlingsdelegation
har opnået.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
For at kunne sikre selv at have det fulde ansvar
for fiskeriet var et af de største bestræbelser i forbindelse med
Hjemmestyrets indførelse, at vort land kom ud af EF-medlemsskabet. Det blev
realiseret og et af følgerne af dette var, at vi fik aftaler om fiskeri i vore
farvande med fællesskabet, der nu kaldes EU.
I forbindelse med nedgangen i vor
fiskeriproduktion kan man indimellem mærke, at man fra vores landsstyres side
tvivles på om dette erhverv fremover fortsat kan være landets vigtigste
erhverv, men til trods herfor er det igen blevet påvist, hvor vigtig fiskeriet
i vore farvande er ved, at der nu er lagt et nyt færdigt forslag til en
fiskeriaftale på bordet.
Vi ved, at EU i de foregående år i vore farvande
langtfra har kunnet opfiske alle sine kvoter efter aftalerne. Dette skyldes
ikke, at man ikke har fiskefartøjer nok, men at der ikke har været fisk nok til
de aftalte kvoter, hvorfor man ikke har kunnet opfiske alle kvoterne. På denne
baggrund er det nok ikke mig alene, der måtte have visse bange anelser om, at
forhandlingerne måske kunne blive ringere end det har været tilfældet førhen.
Men heldigvis er dette ikke sket, men til gengæld kommer resultatet til at
blive hvad man kan kalde et bedre resultat end førhen. Selvfølgelig er jeg også
glad over denne udgang, da man ved dygtige forhandlere har kunnet opnå dette
gode resultat. Derfor vil jeg inderligt sige tak til den grønlandske forhandlingsdelegation
og ønske dem tillykke.
Vi ved, at da vi dengang var medlem af EF kunne
få tilskud på forskellige områder og, at vi har mistet disse tilskud da vi
trådte ud af fællesskabet. Et af de tilskud vi mistede var økonomisk
kompensation i forbindelse med kondemnering af fiskefartøjer og endvidere
tilskudmuligheder på op til 30 % af anskaffelsesprisen ved køb af nye
fiskefartøjer.
De muligheder, jeg har nævnt foran er beklagelige
at have mistet for fiskerne i disse år, hvor fiskepriserne er meget lave, og
hvor man i meget betydelig grad kondemnerer fiskefartøjer. Derfor mener jeg, at
selv om indtægterne fra fiskeriaftalen ikke kan afsættes særskilt indenfor
landskassens område bør kunne komme fiskeriets nødvendige udgifter til gode på
den måde, at det kommer til at veje muligheden for politikernes imødekommenhed
op over for fiskernes ønsker.
Med disse korte bemærkninger skal jeg hermed
udtale, at jeg vil være med til at stemme for en godkendelse af aftalen, idet
jeg finder den god. Til slut skal jeg igen sige tak til delegationen og især
deres leder med det gode resultat. Det er et meget letkendeligt udspil
modparten har indledt forhandlingerne med. Men det er meget rart for os
allesammen, at forhandlingerne er endt med et modsat resultat er deres udspil.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Mange tak. Inderligt tak til samtlige partier.
Der er gået ti år siden vort land meldte sig ud
af EF, og som en følge heraf har man nu kunnet godkende Euaftalen. Således
viser vi også, at man kan have stor tiltro til vores politiske beslutninger
udad til. For ligesom Aqqaluk Lynge udtalte, så har der været nogen kaotiske
forhold med hensyn til EF udmeldelsen 10. marts 1984; den dato har sat sig helt
fast i min hukommelse, fordi da godkendte landstinget den første aftale og
lige derefter, så ofte kritiseret de sidende i landsstyret, og i den
forbindelse vil jeg gerne bede sige tak til Aqqaluk Lynge og Lars Chemnitz,
fordi de har gjort noget der var anderledes end den 10. marts 1984.
Jeg mener, at samarbejdsformen har været
afgørende, og ligesom Aqqaluk Lynge
sagde, har man en fast partner i landstingets udenrigs- og sikkerhedsudvalg.
Og lad mig lige præcisere resultatet af disse
forhandlinger: Jeg er meget glad over, at den danske regerings rolle i
forløbet selvom, det jo ikke er dem der har forestået forhandlingerne,
men os der har kørt forhandlingerne
med hjælp af det danske udenrigsministerium. Men alligevel, så har den danske
regering støttet os meget, og derfor takker jeg meget for den støtte vi har
fået.
Jeg har afholdt møder med folketingets
markedsudvalg foringen forhandlingerne kom i gang, og jeg har også holdt møder
med danmarks udenrigsministerium og fiskeriminister og dette har gjort, at vi
har kunnet opnå et så godt resultat. Og når man kigger på de kommende forhandlinger, så har en af fordelene
været, at man ikke startede forhandlingerne ned fra bunden, men fra oven af
idet man orienterede EU-kommisionens
formand, Jacques Delors, om forhandlingernes start, og EUs fiskerikommisær om,
hvor vigtige forhandlingerne er. Derfor vil jeg ikke sige, at arbejdet har
været let. Det har været meget tungt for delegationen, men man har så kunnet
sikre, at resultatet ikke blev meget dårligt.
Atassut kom med to hjertesuk i sit indlæg,
nemlig, at man ikke har sikret inflationssikring i forbindelse med den nye 6
års aftale. Vi mente ikke, at det var på sin plads at kunne komme med sådan et
krav fra landsstyrets side, fordi vores Grønland ikke har nogen sikring mod
EU-inflation. Også fordi det er bedst, at man fremsætter rimelige krav, har vi
ikke fundet, at man skal stille sådan nogle krav. Det vi skal sørge for, det er
at man holder inflationer på det mindst mulige niveau og når vi ser på det
europæiske mønt enhed, ECV, så tror vi ikke den går meget ned, i løbet af de 6 år, så de 37,7 mil.
ECV's og værdien af disse. bliver ikke formindsket i forhold til kroneværdien.
Og det andet hjertesuk det er, at man kan have en
opsparing af ikke forbrugte kvoter, at man kan have en kvotebank. Der til skal
jeg udtale, at man først kan overføre ikke opfiskede torsk fra kvotebanken når
man overskrider TAC'en på 83.250 tons, og når man har sikret, at 52.000 tons
afsættes til grønlandske fartøjer og hvordan, man så skal fordele de 31.000 tons,
som EU-fiskerne kan fiske. D.v.s., at når man har fisket udover 83.250 tons, så
kan man ansøge om at få fisket de resterende uforbrugte kvoter. Derfor mener
landsstyret, at det ikke er noget faremoment.
Der var nogen der ville om fremtiden og påstod,
at man ikke kan få nogen tilsvarende god aftale, som i EU.
Vi har i løbet af de ti år kunnet forbedre vores
aftale, og derfor kan vi have stor tiltro til i fremtiden og det må danne
grundlag for videre forhandlinger.
Fra IA purgte Aqqaluk Lynge, hvordan forholdene
kan blive hvis f. eks. nogen siger nej?
Jeg mener, at hvis nogen siger nej tak til
medlemsskab i EU, at vil dette ikke skabe uro i Grønland, men hvis noget bliver
medlem af EU, så må vi forstærke vores konkurrenceevne i de kommende år, så må
Grønland ikke bliver tabt. Grønland er et meget, et af forgangslandene i
fiskeriet, men vi må arbejde for at sikre, at vi til stadighed har
fiskeriressourcer. Sagt med andre ord, at med den aftale, der er ved at blive
godkendt af samtlige landstingspartier vil man have en løsning på fiskeriet
indtil år 2000 og dermed vil debatten om medlemsskab eller ikke medlemsskab,
blive udskudt i en årrække.
Jeg har også lagt mærke til, at man fra AP er
tilfreds med resultatet af aftalerne, og at man vil gå ind for den, men der er
nogle hjertesuk.
Lad mig lige udtale, at jeg nogen gange ligesom
fornemmer, at når der ikke er nogen problemer, så efterlyser man problemer.
Det er ligesom om, at man er bange for, at vi er glade allesammen.
Hvis de europæiske lande er begyndt at snakke om
at komme ind på interne priser, så må jeg også sige, at priserne fastsættes her
i Grønland i samråd mellem fiskeriorganisationerne og producenterne ved forhandling.
Jeg er ellers vidende om, at APK og AP nogen
gange blandes ind i hinanden, men her må jeg sige, at man kan ikke føre
prisforhandlinger her i landstinget, og det er hverken partierne, landsstyret
eller landstinget der skal gøre det, men det er Royal Greenland og fiskeriorganisationer
imellem der skal gøre det. Og derfor så lad dem der har med disse forhandlinger
at gøre køre disse forhandlinger, og lad os udføre vores arbejde, nemlig
godkendelse af EU-aftalen.
Derfor vil jeg sige til AP, at hvis fiskeriorganisationerne
kommer med det som et ønske til landsstyret, så er vi parate til at gåind i en
dialog med dem.
Afslutningsvis takker jeg for lykønskningerne til
vores forhandlingsdelegation og til landsstyret.
Vi skal også takke KNAPK's repræsentant sekratariatschef,
Paviaaraq Heilmann og APK's repræsentant
Peder Munk Pedersen, jeg skal
udover dem takke Klaus Nødgaard og konsulent i fiskeridirektoratet Stig Lage
og kontorchef Henrik Leth og souschef i Danmarkskontoret Ejner Lemcke og Hjemmestyrets
kontorchef Jørn Skov, og ikke mindst vor Bruxelles ambassadør Lars Vesterbirk,
som har været leder.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Jeg syntes, at vi som politikere har pligt til at
sige, at vi ikke leder efter problemer bare for problemets skyld eller bare for
at fremkomme med problemerne, men vi ved helt klart, at forhandlinger om
priserne ikke er partiernes opgaver.
Vi ved, at der inden for EU, er rejeproducenter,
der udøver konkurrenceforvridning. Det har intet at gøre med samarbejdsaftalen,
men det er vores politiske ansvar, at man sikrer et bedst muligt klima i
forhandlingernr og et konkurrenceforvridning kan have en så lille betydning
for aftalens indgåelse som muligt.
Selvom vi godt ved, at vi ikke kan blande os i
prisforhandlingerne, kan vi som politikere sige, at man må gøre noget ved
priserne således, at man sikrer en konkurrenceligelighed for rejeeksportørerne.
Denne aftale indeholder ligeledes, at man overfor fiskerne i EU sikrer dem en
kvote og når man diskuterer om indhandlingsskibene - fortrinsret. Og vi skal
fra vores side også ofre noget hvad angår fiskeressourcer.
Og jeg vil også nævne, at AP og APK ikke hænger
sammen.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Til hr. Hans Pavia Egede så skal jeg blot udtale,
at det vi drøfter i dag, det er punkt 12: Gennemførelsesprotokol vedr.
betingelserne for EU-fiskeri i Grønland.
Og jeg er glad for, at der ikke er nogen
problemer ved drøftelsen.
Men forslaget til aftale vedr. ikke kun
toldfriheden og eksporten af fiskeprodukterne. Det er også noget politisk for
EUs formand, Jacques Delors, som er ved at træde tilbage. Det erkendte han
klart, at det er politisk afgørende med en EU-aftale mellem EU og Grønland.
Derfor med hensyn til det EU-revisorerne har udtalt, det tager jeg meget roligt. Men hvis der er nogle problemer, så
må vi undersøge dem.
Men det glædelige er, at vores EU-aftale er bedre
end den tidligere og vi får flere penge for den. Og hvis forøgelsen af fiske
priserne fortsætter, så vil også fiskerne få flere penge. Derfor oplever vi
noget godt i disse dage, og jeg håber, at i slutningen af november, så kan EUs
fiskeriministre eller udenrigsministre, jeg ved ikke hvilken af dem det er,
godkende denne aftale.
Og vi skal blot håbe, at man ved slutningen af
november kan få ligeså stor tilslutning fra EU, som det er sket her.
Og med disse bemærkninger takker jeg for
partiernes indlæg og håber, at vi også i år og m.h.t. det kommende samarbejde
med EU kan lave den endelige aftale. Måske i slutningen af november eller
omkring begyndelsen af december.
Mødeleder:
Ja, og således er dagsordenspunkt 12:
Gennemførelses protokol vedr. betingelserne for EU-fiskeri i Grønlandske
farvande fra 1. januar 1995 til 31. december 2000 færdigbehandlet i landstinget,
og samtlige landstingsmedlemmer har godkendt den.
Vi går over til næste dagsordenspunkt. Det er
punkt 10: Udenrigspolitisk redegørelse.
Punktet sluttet.