Dagsordenens punkt 47-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 25. oktober 1993
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Vi går over til næste dagsordenspunkt. Det er punkt 47, forslag om at Forbrugerrådet adskilles fra landsstyreområderne, således at rådet fremover driver egen forretning som instans indenfor afsatte økonomiske rammer. Forslagsstiller Josef Motzfeldt vil forelægge sit forslag.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Jeg har til forårssamlingen 1993 fremsat et forslag til drøftelse, men på baggrund af tidsfristerne, så har man ikke kunnet debattere det som nu skal debatteres. Det lyder således:
Forslag om at Forbrugerrådet adskilles fra landsstyreområderne, således at rådet fremover selvstændigt driver egen forretning som instans indenfor afsatte økonomiske rammer. Jeg har følgende begrundelse:
Det er vigtigt i et moderne samfund at forbrugernes vilkår og service der er stillet for dem til rådighed, uden tilknytning til myndighederne uvildigt bliver behandlet. Dette bør vi alle interessere os for.
Tilsynet og varetagelse af forbrugernes vilkår i andre lande med millioner af indbyggere er ofte foretaget af foreninger og interesseorganisationer, men i vort udstrakte land og med en så lille befolkning er der vel ikke noget grundlag for at etablere denne form for tilsyn. Derfor vil jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit stille forslag om, at der udarbejdes et udkast til at Forbrugerrådets service, bl.a. ved udgivelsen af forbrugerbladet Atuisoq, bliver en selvstændig virksomhed med virkning fra nytåret 1994.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Handel, Industri og Turisme:
Landstingsmedlem Josef Tuusi Motzfeldt har fremsat forslag om, at Forbrugerrådet skilles fra landsstyreområderne, således at rådet fra nytår 1994 selvstændigt driver egen forretning indenfor de afsatte økonomiske rammer.
Jeg skal indledningsvis henvise til den omdelte skriftlige redegørelse vedrørende forslaget. Landsstyret har intet principielt at indvende mod en adskillelse af forbrugersekretariatet fra Landsstyret. Om en sådan adskillelse skal ske, er i det væsentligste et økonomisk spørgsmål, det vil sige det er et spørgsmål om man har råd til det.
En adskillelse vil desuden kræve enkelte konsekvensændringer i forbrugerloven.
Med disse bemærkninger udbeder jeg mig medlemmernes tilkendegivelser vedrørende de fremførte betragtninger om Forbrugerrådets stilling og arbejde.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Forbrugeren, det er dig og mig. Med dette udgangspunkt er det Siumuts målsætning, at vi alle skal repræsenteres af personer, der kan følge med i de vilkår, som samfundet pålægger os, men som vi ikke altid kan overskue.
Det er netop af den grund, at Forbrugerrådet er etableret for dels at overvåge de overordnede beslutninger og dels med henblik på vejledning til os forbrugere.
Et sådant råd har vi desto mere brug for i dag, hvor vi, efter vores eget ønske i stadig stærkere omfang går over til forretningsmæssige principper. Vi kan bare henvise til omlægninger indenfor KNI, hvilket samtidig betyder, at de private næringsdrivende må gennemgå omlægninger af deres driftsform og praksis. Alle disse kan være ret forvirrende for forbrugerne.
Imidlertid er Forbrugerrådets opgave ikke alene betjening og vejledning af forbrugerne efter givne regler. Derudover er det rådets opgave at overvåge de vilkår, der bydes borgerne samt fremsætte forslag om ændringer, som rådet finder nødvendige.
Som eksempler på den side af opgaverne, som drejer sig om overvågning af de givne vilkår, kan man bare nævne vilkårene indenfor sundhedsområdet, trafikbetjening, service fra de offentlige administrationer m.v.
Alene disse eksempler viser, at det råd, som skal arbejde på vores vegne, er et "alternativt administrativt organ".
Med udgangspunkt i de forannævnte eksempler og forhold er det Siumuts grundlæggende holdning, at Forbrugerrådet bør separeres fra Landsstyrets regi. Vi mener ikke, der er behov for opbygning af en stor administration, men at den eneste fastansatte i rådet må suppleres, således at rådet får mulighed for at opnå en situation, hvorigennem rådet når flere resultater i forhold til i dag. Selvfølgelig vil dette kræve bevillinger. Men vi mener, at opgaven kan klares uden at det behøver at kræve så mange midler, som Landsstyrets svarnotat giver udtryk for.
Vi må give rådet mulighed for at videreføre forbrugerbladet Atuisoq. Vi må samtidig give rådet mulighed for fortsat at benytte sig af fysiske rammer indenfor hjemmestyreadministrationen, ligesom der fortsat må være mulighed for at rådet kan trække på Hjemmestyrets EDB-teknologi samt konsulentbistand vedrørende juridiske spørgsmål og samarbejde med Grønlands Statistiske Kontor.
På baggrund af det forannævnte mener Siumut, at spørgsmålet om adskillelse må drøftes igennem sammen med Forbrugerrådet og tilrettelægges i fællesskab, således at de nødvendige ændringsforslag til berørte love kan fremsættes i forbindelse med forårssamlingen i 1994.
Med disse bemærkninger støtter vi fra Siumut forslaget fra landstingsmedlem Josef Motzfeldt og ønsker sikret, at Forbrugerrådet fremover får mulighed for at virke adskilt fra landsstyreområderne.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut og Issittup
Partiia:
Fra Atassut og Issittup Partiia skal vi indledningsvis bemærke, at vi sætter meget stor pris på, at forbrugernes vilkår varetages på den mest muligt betryggende måde, og ikke ensidigt. Det viste vi bl.a. også under redegørelsen om KNIs fremtid, da vi forlangte, at der fra Forbrugerrådets side forelægges redegørelse til Landstinget om rådets arbejde.
Forbrugerrepræsentanterne i de enkelte kommuner er forbrugere i samfundet, som på forbrugernes vegne skal varetage forbrugernes interesser og vilkår overfor myndighederne og private forretninger.
Vi kender alle godt, at forbrugerudvalgene tit henvender sig til Forbrugerrådet om hjælp og vejledning. Men henvendelserne bliver ikke altid vel modtaget. Nogle af dem bliver sommetider syltet og sommetider ikke besvaret.
Hvis dette skyldes, at landsstyreområdet, der skal varetage forbrugernes interesser, er overbelastet, er det nødvendigt, at Forbrugerrådet får eget sekretariat. Ja, dette burde måske have været realiseret for lang tid siden.
Landsstyremanden på området erkender, at Landsstyret intet principielt har at indvende mod en adskillelse af forbrugersekretariatet fra Landsstyret.
Atassut og Issittup Partiia er enig med forslagsstilleren. Vi forlanger, at der inden 3. behandling af Finansloven findes midler til etablering af et selvstændigt forbrugersekretariat, således at sekretariatet kan igangsættes som foreslået, fra starten af 1994.
Vi er af den opfattelse, at enhver art af service for forbrugerne først kan blive tilfredsstillende, når der bliver oprettet et selvstændigt forbrugersekretariat og først da kan man gennemføre det mangeårige ønske om fællesmøder og kurser for forbrugerudvalgene.
Under åbningsdebatten har Atassut og Issittup Partiia klart udtalt, at sundhedssektoren er et så omfattende og vigtigt led i samfundet, at landsstyremedlemmet for Sundhed ikke bør have andre områder at varetage i Landsstyret. Ved gennemførelsen af dette forslag vil man tage det første vigtige skridt.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit går stærkt ind for et forsvar af borgernes rettigheder i forbrugerspørgsmål. Men vi har igennem de seneste år med beklagelse konstateret en stigende forringelse af denne betjening. Om dette alene skyldes den generelle bevillingsmæssige minimering eller om grunden mere skal findes i en loyalitetskrise, hvor forbrugerkonsulenten må have en følelse af at være delt mellem Forbrugerrådet og sit landsstyremedlem, ligger hen i det uvisse.
Forbrugerne er nærmest bundet til det offentlige, det offentliges servicering af borgerne på en masse områder. Sundhedsvæsenets betjening, trafikbetjeningen via de offentlige trafikselskaber, som kunder generelt, ved en anstændig servicering fra den offentlige administration, omkring prispolitikken for de førnævnte serviceydelser, som uddannelsessøgende, som lyttere og seere af de offentlige medier m.m.
Det vi godt kan tænke os at komme tættere på ved herværende dagsordensforslag er det umulige, i hvert fald på nuværende tidspunkt, henset til vores meget spredte bosætningsmønster i vores udstrakte land, nemlig praksis hos andre folkeslag, hvor det normalt er græsrodsbevægelserne, der tager sig af forbrugernes interesser. Græsrodsbevægelser af den slags kendes for så vidt kun i lande med millioner af indbyggere.
Vi har på intet tidspunkt ønsket en unødig bureaukratisering på området. I sidste ende er det også kun et spørgsmål om, hvornår der er tale om denne unødige bureaukratisering.
Vores herværende forslag om adskillelse af Forbrugerrådets forretning fra landsstyreområderne skal ikke tolkes derhen, at Forbrugerrådets sekretariat fysisk nødvendigvis skal flyttes væk fra centraladministrationen, ej heller at det ikke længere skal have adgang til efter behov at benytte sig af centraladministrationens skriftkloge i form af jurister, økonomer etc., ligesom vi aldrig kan finde på at foreslå, at en evt. adskillelse skal betyde, at Forbrugerrådets sekretariat må starte at bygge sit eget EDB-system fra bunden af.
Vores forslag får i bund og grund ud på, at Forbrugerrådets sekretariat skal drive sin forretning med Forbrugerrådet som den, der udstikker retningslinier og prioriterer arbejdsområderne for en særskilt bevilling til sin disposition, og ikke som det står i direktoratets papirer, "at den nuværende bevilling, som bl.a. skal dække forbrugeroplysning ved udgivelse af Atuisoq, lønning til forbrugerkonsulenten, udgifter til kontorhold, tekniske faciliteter, herunder EDB samt regnskabsassistance, ligger i direktoratet for Handel og Industri og indgår i direktoratets samlede budget."
Efter denne svada har Forbrugerrådet med forbrugerkonsulenten, som den eneste medarbejder nok at se til.
Forbrugerklager, kontrol med mærkning af varer ifølge lovgivning, også hvad sprogbrug angår, kontakt til de kommunale forbrugerudvalg, stå for prisundersøgelser ifølge lovgivningen og herefter at offentliggøre prisundersøgelsernes resultater ved udgivelse af Atuisoq.
Een medarbejder kan næppe overkomme disse mangeartede opgaver tilfredsstillende, med mindre vedkommende er ansat, blot for at Landstinget skal have ryggen fri.
Det må være bydende nødvendigt, at forbrugskonsulenten har en vis rejseaktivitet. Således kan en konsulents indsats fra et til tider tomt kontor næppe påstås at have passet til tilsvarende forventninger til stillingen.
Endelig er en bevilling på kr. 590.000.00 til de ovennævnte arbejdsområder incl. løn til konsulenten en skandale. I et land så stort som vores, og som netop gennemlever så store forandringer, er bevillingen langt fra tilstrækkelig. Sidste nummer af Atuisoq er efterhånden en antikvitet fra marts 1992. Netop det blad, som var så kærkomment i sine velmagtsdage, som forbrugervækkelsesorgan til glæde både for forbrugere og erhvervslivet.
Vi vil hermed foreslå, at Forbrugerrådet med sin konsulent og direktoratet i fællesskab, udarbejder et forslag til forbedringer af de nævnte skævheder incl. lov- område.
Forslaget forelægges til Landstingets forårssamling i 1994.
At vi afslutningsvis kommer med noget andet, skyldes at lovområdet ikke kan rettes op i indeværende samling, men vi foretrækker, at dette bliver rettet op i forbindelse med forårssamlingen og med tilbagevirkende kraft.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Den nuværende bevilling til Forbrugersekretariatet er på ialt kr. 590.000,00 heri inkluderet bl.a. lønning til forbrugerkonsulenten, udgivelsen af bladet Atuisoq, udgifter til kontorhold, tekniske faciliteter, herunder EDB samt regnskabsassistance.
Selvstændigt kontor betyder fordyrelse af administrationen. Det skyldes, at den nuværende bevilling, som en følge heraf skal hæves mellem 200.000,00 og 600.000,00 kr., men alligevel støtter vi fra Akulliit Partiiat adskillelsen, da vi mener, det er vigtigt, at det kører særskilt og uafhængigt af andre, og at dette selvfølgelig skal indarbejdes i Finansloven.
Således giver vi vores tilslutning til Josef Motzfeldts forslag.
Landsstyremedlemmet for Handel og Industri:
Først så skal jeg lige udtale, at Forbrugerrådet og konsulenten og den ordning så vidt Landsstyret kan se, at den ikke er bundet til Landsstyret. Vi har fra Landsstyret ikke nogen bestemte krav om, hvilke opgaver og hvilket arbejde, han skal udføre, selv om det kan være lidt mærkeligt omkring forhold, der ellers skulle være ens omkring prisundersøgelser.
Derfor er den nuværende arbejdsgang gået således, den er totalt ubundet til Landsstyret. I og med at vi imødekom dette fra Landsstyrets side på baggrund af hvordan forbrugernes forhold er også på andre forskellige områder - f.eks. service, at man har et repræsentantskab, dette hænger sammen med de tidligere debatter, der er foregået, og jeg har også lagt mærke til, at Siumuts ordfører nævnte dette i denne forbindelse, fordi det er ikke således, at ordningen er lavet til at varetage Forbrugerrådets opgaver alene, men også med hensyn til forbrugernes andre områder, med hensyn til service, at der bør laves en overvejelse om, hvordan man skal gentilrettelægge forbrugernes behov.
Her skal jeg sige, at dette skal medtages som grundlag til det kommende lovarbejde, der skal forelægges til forårssamlingen, fordi forbrugerloven fra 1987 især fokuserer på varer, og derfor skal jeg også udtale, at man skal have den indarbejdet i Finansloven, det kan ikke ske, fordi man skal have lovhjemmel dertil først.
Med hensyn til en bedre og ikke ensidig servicering af forbrugerne, det er vi allesammen interesserede i, ligesom vi også er meget interesserede i fra Landsstyrets side, også med hensyn til de forskellige undersøgelser, at de almindelige forhold, der er gældende for samfundet, at de går videre.
Jeg har lagt mærke til, at Atassuts ordfører også kom og erindrede os omkring 2 forhold, som vi skal lægge mærke til. Nemlig omkring fællesmøderne for forbrugerudvalgene, jeg fik ellers at vide, at der er blevet afholdt sådanne fællesmøder for forbrugerudvalgene, og det var også pågået upåklageligt.
Med hensyn til henvendelser til forbrugerudvalgene med hensyn til henvendelse til Forbrugerrådet, at de sommetider bliver syltet, og at de sommetider ikke bliver besvaret, det har jeg meget svært ved at besvare fra Landsstyrets side, idet vi ikke har nogen direkte reference til dem, eller de har ikke nogen direkte reference til os.
Jeg håber, at vi kan komme med noget mere uddybende til forårssamlingen. Jeg håber, at vi ud fra det, der er fremlagt her, kan komme med et nyt ændringsforslag til forbrugerloven. Jeg vil også lige udtale, at man ikke har lavet nogen rapport omkring forbrugerloven, f.eks. krav om emballage til varer og mærkning og sådanne forhold, der pågår en rapport omkring dette, således at man på forordningsvis kan beskytte forbrugerne, og dette arbejde vil pågå i de kommende måneder.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg takker meget for, at samtlige partier har hilst mit forslag på vegne af mit parti meget velkomment, men efter at landsstyremedlemmet har udtalt sig, så vil man erindre, at selvfølgelig skal man ikke skændes om, at selvfølgelig skal lovgivningen varetages alene af Landstinget, og kontrol af lovene kan være hos landsstyremedlemmerne, men forbrugeropgaver de skal varetages af Forbrugerrådet, og Forbrugerrådet skal så i samarbejde med Sekretariatet varetage disse.
Mødeleder:
Ja, og således er forslag om at Forbrugerrådet skilles fra landsstyreområderne, forslag om dette debatteret færdigt og de tekniske områder vil blive udarbejdet i løbet af de kommende måneder med henblik på, at det kan blive fremsat til forårssamlingen.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut:
Fra Atassut har vi ellers ønsket, at de midler, der er tale om her skal findes her og nu, således at man kan iværksætte et nyt sekretariat fra 1. januar, men vi siger fra i den forbindelse også, fordi vi regner ikke med, at man kan oprette noget så hurtigt.
Derfor vil jeg, ligesom landsstyremedlemmet har udtalt, når vi har fået oprettet det lovmæssige grundlag, at man opretter Sekretariatet, ligesom vi også er for forslaget fra forslagsstilleren.
Selvfølgelig ved vi, at der holdes fællesmøder med forbrugerudvalgene, men vi skal også gøre opmærksom på, at det ikke sker alle steder.
Jeg skal også lige erindre, at i forbindelse med KNIs omstrukturering, så nedlagde man forbrugerudvalgene, således at man der har mistet meget store muligheder, som vi ellers tidligere har haft indflydelse på. Derfor mener jeg, at man på nuværende tidspunkt rundt omkring får brug for på forskellige områder at kunne komme igang med udarbejdelse af lov. Ikke kun med henblik på forbrugere, der køber varer.
Mødeleder:
Ja, jeg sagde ellers på et tidligere tidspunkt, at man var færdig med debatten, men den er alligevel ikke færdig.
Landsstyremedlemmet for Handel og Industri:
Jeg vil blot præsicere, at de lokale forbrugerudvalg stadigvæk består. Dem der blev nedlagt, det er butiksudvalgene.
Punktet sluttet.