Dagsordenens punkt 28-1

På grundlag af redegørelsen synes det nemlig klart, at en proces må iværksættes for at forbedre forholdene for erhvervet og for at øge det udbytte, som det bidrager med til landet.

Vi har set erhvervet udvikle sig fornuftigt i begyndelsen af 80'erne, hvor meget ekstensivt drevne fåreholdersteder som led under klimasvingningerne, fordi de for eksempel ikke havde stalde til dyrene om vinteren, efterhånden fik etableret acceptable forhold ved udviklingen af en mere intensiv driftsform.

Vi har set infrastrukturen i området blive betydeligt forbedret, udbygningen af hjemmemarksarealerne give mulighed for et stort omfang af selvforsyning af vinterfoder, og vi har set bygning af stalde minimere tabene af dyr i selv de hårdeste vintre.

Vi har imidlertid også på nogle punkter set udviklingen stagnere i de seneste år.

Redegørelsen viser, at udviklingen i antallet af slagtede lam i de sidste 6 år nærmere har en negativ end en positiv tendens. Det betyder, at slagteriet ikke kan fungere optimalt, at fåreholderne ikke får tilstrækkeligt gode priser ved indhandlingen af lam og videre, at incitamentet til hjemmeslagtning øges samt at de faste omkostninger belaster fåreholderne i for stor grad, og gør det vanskeligt for dem at opnå rimelige resultater.

Allerede i begyndelsen af 80'erne besluttede man sig for at koncentrere sin indsats om at konsolidere de eksisterende fåreholdersteder i stedet for at lade en udvidelse af antallet af steder fortsætte, og dette udgangspunkt holder fortsat.

Det hjælper ikke, at der etableres nye og flere fåreholdersteder med for få dyr og for lille en omsætning. Vi må i stedet sørge for, at flere af de eksisterende brug bringes op på et højere niveau med et større antal dyr og mere rationel drift.

Redegørelsen tager udgangspunkt i en analyse af regnskaber fra fåreholderstederne fra årene 1988 til 1992.

Herudover er der lavet en gennemgang af regnskaber fra årene 1987 til 1992 for slagteriet i Narsaq. Endelig er der udarbejdet et teoretisk regnskab, et modellandbrug.

Dette regnskab er anvendt som værktøj for at kunne sætte driften af fåreholderstederne i relation til en fast model, hvorved der er skabt mulighed for at slå ned på uhensigtsmæssigheder i bedrifterne.

Det er ved tidligere undersøgelser slået fast, at fåreholdererhvervet er levedygtigt, og at det giver et positivt bidrag til den grønlandske samfundsøkonomi.

Denne redegørelse viser, at de problemer, erhvervet er belastet af, har mange årsager. Først må man erkende, at der er tale om et erhverv, som på grund af de geografiske og klimatiske forhold eksisterer på kanten af det mulige. En væsentlig del af problemerne er imidlertid begrundet i forhold, som ikke alene skyldes de ydre vilkår, men som kort kan karakteriseres som managementproblemer. Det er her, vi kan og bør sætte ind.

Redegørelsen lægger op til en række konkrete tiltag, som kan iværksættes. Der foreslås således en overførsel af tilskudsmidler fra indsats- til afkastsiden, eller mere konkret: Fra tilskud til foder- og gødningskøb til et større indhandlingstilskud.

Alt andet lige vil en sådan omfordeling skabe et større incitament til indhandling til slagteriet, hvilket vil medføre en øget omsætning og et bedre grundlag for rimelige priser til fåreholderne.

Samtidig peges i redegørelsen på, at proceduren for fastsættelse af indhandlingspriserne, som i dag sker gennem forhandlinger mellem Royal Greenland og De Samvirkende Fåreholderforeninger, bør gennemgås og forbedres.

I denne sammenhæng kan det nævnes, at der er iværksat et udredningsarbejde omkring slagteriet i Narsaq. Man skal herved analysere mulighederne for og konsekvenserne af en omstrukturering af slagteriet, blandt andet med henblik på at opnå større tilførsel af råvarer og dermed en bedre udnyttelse af produktionskapaciteten.

Et yderligere punkt, som ifølge redegørelsen er af afgørende betydning for forholdene i erhvervet, er lammeudbyttet per moderfår, som ikke blot er for lavt, sammenlignet med for eksempel Island, men også - og det er faktisk mere alvorligt - ikke har udviklet sig i de sidste mange år, set som et hele. Regnskabsanalysen viser ganske tydeligt, at dette element er helt afgørende for at få de enkelte fåreholdersteder til at fungere bedre.

Disse forhold antyder kraftigt, at der må ske en prioritering af den forsknings- og udviklingsmæssige side af erhvervet for blandt andet at få forbedret lammeudbytterne, specielt på den del af fåreholderstederne, hvor lammeudbytterne er meget lave. Samtidig synes der behov for en bedre opfølgning af de enkelte fåreholdersteders økonomiske og driftsmæssige forhold, således at de kan styres mere konsekvent og effektivt.

Det bør dog pointeres, at en række af de relativt nyetablerede fåreholdere efterlader et meget positivt indtryk. Her sker der faktisk en udvikling, lammeudbyttet er relativt højt og antallet af moderfår også godt.

Landsstyret skal på baggrund af redegørelsens konklusioner indstille, at Landstinget anmoder Landbrugsrådet om snarest muligt i detaljer at gennemgå redegørelsens konklusioner og anbefalinger og særligt behandle følgende problemstillinger:

- De økonomiske sammenhænge i fåreholdererhvervet bør gennemgås nøje. Herunder må tilskudspolitikken vurderes.

- Der bør lægges vægt på, at de eksisterende fåreholdersteder skal konsolideres, og det bør overvejes om det vil være formålstjenligt at overføre en del af de midler, som er under Landbrugsrådets regi fra infrastruktur og nyetablering af fåreholdersteder til forsøgs-, uddannelses- og rådgivningsvirksomhed.

- Proceduren omkring prisforhandlingerne bør tages op til overvejelse inden prisforhandlingerne i 1994, idet de roller, som henholdsvis Royal Greenland, De Samvirkende Fåreholderforeninger og landsstyret spiller bør gennemgås kritisk.

Det indstilles videre, at der gives Landsstyret kompetence til at iværksætte de nødvendige tiltag, som behandlingen her i Tinget og senere i Landbrugsrådet afstedkommer, idet målet er en mere selvbærende og rationel drift af erhvervet på et lavere omkostningsniveau.

Jeg skal henvise til redegørelse om fårholdererhvervets situation som er uddelt, men jeg kan meddele, at der er sket to fejl nemlig, at bilagene 4.2.8 og 4.2.9 i modelberegningerne for, hvad det koster at producere grovfoder.Den rigtige produktionspris ved anvendelse af ladetørring eller ballepresning herved fremkommer priser på 3,94 kr og 4,11 kr pr. foderenhed, idet det i redegørelsen fremgår, at det er 4,50 øre og 5,45 øre pr. foderenhed.

Jeg kan hermed sige, at have rettet fejlen. Og jeg håber at den meget nøje redegørelse er forståeligt således, at det også kan forstås af personer som ikke er fåreholdere.

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Siumut mener at den forelagte redegørelse om fåreavlen er klar og letforståelig, og at den udover at give Landstinget informationer danner et godt udgangspunkt for de nødvendige tiltag, der skal til for at løse problemerne.

Vi betragter også redegørelsen som en statusrapport over den udviklingsplan for fåreavlen der blev iværksat i 1982. Redegørelsen konkluderer klart at udviklingsplanen for fåreavlen har haft en god og for erhvervet en gavnlig effekt. For der bliver sagt følgende;

- Bygningen af de nødvendige stalde er gennemført og dette har betydet at erhvervet til trods for de strenge vintre har været i stand til at producere nogenlunde stabilt.

- Markarealerne til foderproduktion er mere end fordoblede over den tiårige periode, idet der er foretaget en udvidelse på 145 %.

- Infrastrukturen omkring erhvervet er udbygget og er blevet væsentlig forbedret.

- Selvom erhvervets økonomi fortsat er anstrengt har resultaterne på enkelte intensivt drevne fåreholdersteder vist, at de ønskede mål er realistiske.

- At fåreholderne, til trods for den anstrengte økonomi, er gode til at overholde deres låneforpligtelser overfor myndighederne. De ligger endog bedre sammenlignet med andre erhverv der har fået mærkbare restancenedsættelser.

- At der er sket forbedringer i tilskudsformen til nyetablerede fåreholdere ved omlægning af de forskellige tilskud.

- At der er etableret miljøkontrolsystemer omkring erhvervet, således at de nødvendige tiltag til sikring at miljøet kan gennemføres i forståelse med erhvervet og med erhvervets aktive deltagelse.

Siumut mener, at fåreholdernes forståelse om nødvendigheden af en miljømæssigt forsvarlig drift af erhvervet er rosværdig, specielt når det ses i lyset af, hvad der sker hos vore naboer, for eksempel i Island, hvor overgræsning har haft katastrofale miljømæssige konsekvenser som vi må undgå her i landet.

Vi lægger vægt på at de miljømæssige foranstaltninger gennemføres med Hjemmestyrets aktive deltagelse også økonomisk, således at erhvervet ikke alene bærer de økonomiske byrder.

Efter at have omtalt disse opnåede forbedringer, må det dog siges, at redegørelsen også klart viser at der endnu er en lang vej til fåreavlen generelt får en tilfredsstillende økonomi.

For at forbedre erhvervets vilkår, bliver der peget på tre tiltag, nemlig:

- Udbyttet af lam pr. moderfår skal forbedres.

- Udbyttet fra de eksisterende hjemmemarkeder skal øges.

- Lammeslagteriets anvendelse bør udvides for at reducere lammeslagtningernes andel i de faste omkostninger.

Vi er enige i de påpegede tiltag, idet disse tiltag harmonerer med tidligere redegørelsers konklusioner. Redegørelsen underbygger dog, at de nævnte tiltag vil få gavnlig effekt.

Siumut mener; at der bør arbejdes med følgende forhold for at kunne gennemføre de nævnte mål:

1. Avlsforsøgsarbejdet bør intensiveres og Landbrugsrådet bør i den sammenhæng etablere et nært samarbejde med forsøgsstationen i Upernaviarsuk. Samtidig bør der snarest foretages en nærmere undersøgelse med henblik på registrering af omfanget af nødvendige staldforbedringer. Forholdene er nemlig således, at yderligere investeringer i forbedring af fårestaldene er nødvendig, før disse bliver anvendelige over hele vinterperioden til et tidssvarende avlsarbejde.

2. Konsulenttjenesten bør struktureres således, at den i højere grad kan udføre de nødvendige opgaver, samt at medarbejderne gives bedre muligheder for efteruddannelser.

3. De fåreholdersteder, som i dag er kommet i en gældsfælde bør gives en gældslettelse. Der bør med andre ord foretages lignende foranstaltninger som indenfor kutterfiskeriet, således at blandt uddannede fåreholderelever, som i dag mangler etableringssteder kan få mulighed for at overtage stederne. Dette vil betyde at de fåreholdere, som kunne have interesse i at forlade erhvervet, men som føler sig forpligtede til at fortsætte på grund af gældsbyrden, får bedre mulighed forlade erhvervet.

4. Det forhold, at lammeslagteriets korte anvendelsesperiode er unødigt belastende for slagteriets andel af Narsaq fabrikkens faste omkostninger, bør søges ændret ved anvendelse af slagteriet til opskæring af andre kødvarer inklusive importeret kød. For at gøre dette muligt skal vi henstille, at man undersøger mulighederne for at give slagteriet i Narsaq dispensation for importafgiften for kødvarer.

5. Vi støtter principielt forslaget om omlægning af fodertilskuddet til indhandlingstilskud, idet dette kan føre til bedre udnyttelse af slagteriet og samtidig gøre fåreholderne mere opmærksomme på de faktiske produktionsomkostninger.

Siumut mener, at de nævnte forhold kan realiseres indenfor de økonomiske rammer der er stillet til rådighed til gavn for hele erhvervets situation.

Med disse bemærkninger skal vi meddele vores tilslutning til de øvrige henstillinger i redegørelsen og samtidig give vores tilslutning til, at Landsstyret gives kompetence til at iværksætte de nævnte tiltag i samarbejde med Landbrugsrådet.

Siumut er bekendt med at redegørelsen, vi diskuterer i dag, er ventet med interesse af fåreholderne. Derfor skal vi opfordre til at de nødvendige tiltag iværksættes snarest muligt i nært samarbejde med fåreholderne.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Fåreholdererhvervet er ét af hovederhvervene her i landet og som så mange andre erhverv påvirkes det ofte af de klimatiske forhold. Derfor har vi en pligt til at sørge for, at erhvervet har de bedste vilkår, ikke mindst af hensyn til den fortsatte udvikling.

Redegørelsen er et godt arbejde, der klart belyser, hvor fåreholdererhvervet står i dag, hvordan det er udviklet med årene - en redegørelse , der er et godt udgangspunkt for det videre arbejde.

Vi betragter etableringen af Landbrugsrådet som betryggende, idet det vil medføre smidigere servicering af fåreholdererhvervet til gavn for fåreholderne, specielt i en tid, hvor der er stort behov for omfattende reorganisering.

Hvis opgaverne skal løses smidigt, hvilket jo er formålet, så må Landbrugsrådet få mulighed for en smidig forretningsgang, hvilket vi appellerer til Landsstyret om. Det er altid bedst at forebygge.

I de debatter, der hidtil har fundet sted, har vi fra Atassut altid sagt, at bestående fåreholdersteder må konsolideres. Der er foretaget skridt til konsolidering, for eksempel ved etablering af fælles markarealer og ved anlæg af veje, som i den sidste ende har betydet større udbytte af hø.

Redegørelsen anbefaler, at etablering af nye fåreholdersteder skal bremses, således at man i større omfang kan koncentrere sig om konsolidering af bestående fåreholdersteder. Dette er Atassut helt enig i, men hvad skal vi så gøre?

Efter Atassuts opfattelse er der flere muligheder, hvoraf vi skal fremhæve følgende:

- uld og skind af får må udnyttes, blandt andet ved etablering af et spinderi,

- udnyttelse af forskellige grøntsager må etableres ved samarbejde med KNI-Service og KNI-Detail,

- der må etableres bedre muligheder for fælles anskaffelse og brug af maskinelt udstyr,

- der må etableres planlægning og prioritering af mindre vandkraftanlæg,

- fåreholderne skal indgå i turistfremmeprojektet.

Realiserer man en del af de forannævnte tiltag, vil fåreholdererhvervet ikke længere være baseret på lammekød alene, og vil danne basis for udnyttelse af andre muligheder fåreholdererhvervet kan give, til gavn for fåreholdererhvervets økonomi.

Etablering af mindre vandkraftanlæg vil også danne basis for større muligheder for dyrkning af grøntsager samt for hønserier.

Bedre udnyttelse af slagteriet i Narsaq er også meget vigtigt. Derfor har Atassut stor tiltro til de initiativer, der er igangsat i samarbejde med Royal Greenland og Inuili, og det er vort håb, at der snart kommer gode resultater.

Redegørelsen anbefaler yderligere, at tilskud til foder og gødningskøb omlægges til indhandlingstilskud. Atassut kan i princippet gå ind for denne anbefaling, men betragter iøvrigt dette forhold som forhandlingsspørgsmål med Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut. Vi forstår, at en sådan omlægning vil medføre større og bedre udnyttelse af slagteriet i Narsaq.

Slagteriet har tidligere været forsøgt udnyttet til andre kødvarer, og det er på tide, at der nu etableres mere realistiske planer for en sådan udnyttelse.

Idet Atassut går ind for Landsstyrets indstilling om, at Landbrugsrådet anmodes om snarest at behandle redegørelsen og specielt tage stilling til de 3 problemstillinger, har vi en tilføjelse.

Årets lammeslagtning må nu siges at være overstået, fåreholderne får nu udbetalt en løn, med fradrag af visse udgifter, de skal leve af det næste år. Der vil imidlertid være nogle der rejser hjem med beløb de slet ikke kan leve af det næste år.

Dette forhold må nøje vurderes og Atassut har den opfattelse, at der må findes frem til et mindstebeløb en fåreholder kan få udbetalt, hvis der i det kommende år skal være trygge forhold at leve under.

Etablering af en butik i Tasilikulooq har været drøftet to gange her i salen og altid vedtaget, med hidtil uden resultat. Vi kan ikke blive ved med at gentage dette forhold. Der må ske noget nu. Der er i Tasilikulooq velfungerende fåreholdersteder, som i lange perioder af året lever isoleret. Vi må nu have en forklaring på hvad der sker i denne sag.

Pasning af første skoleår klares i dag i mange fåreholdersteder af forældrene. Her udføres et prisværdigt arbejde, der må forbedres. Det kan ske ved kurser, men Atassut mener at Qaqortoq skoles lejrskole i Tatsip Ataa må kunne udnyttes i vinterperioden, men etablering af en egentlig skole må være et ønske for fremtiden.

Vandrelærerordningen har tidligere været benyttet, og vi mener, at en sådan ordning også må indgå i overvejelserne som Atassut her anmoder om, skal foretages omkring skoleforholdet, specielt i Tasilikulooq.

Med disse bemærkninger skal Atassut gå ind for, at Landsstyret for kompetence til at iværksætte nødvendige tiltag i samarbejde med Landbrugsrådet.

Mødeleder: Emilie Lennert.

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Indledningsvis vil vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykke en tak til landsstyreområdet for deres rosværdige tilbundsgående redegørelse det har fået udarbejdet som baggrundsmateriale til dette punkt.

Efter at have fået udarbejdelse af dette udmærkede redegørelse på tæt hold, finder vi det fra Inuit Ataqatigiits side yderst tilfredsstillende, at erhvervets udøvere direkte eller via deres konsulenttjeneste har været involveret såvel som med- som modspillere. Takket være denne arbejdsform fra landsstyreområdet, er der til Landstingets debat vedrørende nærværende punkt skabt et seriøst baggrundsmateriale.

Fåreholdererhvervet har som erhverv været en del af vort lands historie i den snart halvfemsårige periode. Det er ikke alene en levevej for mange familier i Sydgrønland, men det er ligeledes en ikke ubetydelig faktor i den hjemlige kødforsyning.

Det er som landsstyremedlemmet siger i sin forelæggelse, at der her er tale om et erhverv som på grund af det geografiske og klimatiske forhold, eksisterer på kanten af det mulige.

Til trods herfor fremgår det af redegørelsens talmateriale, at de økonomiske midler som tilstilles erhvervet fra det offentlige, i det store hele bliver tilbagebetalt med en beundringsværdigt pligtfølelse.

Dette til trods for de klimatiske forhold med jævne mellemrum udsætter erhvervet for yderst vanskelige eksistensvilkår, eller som det udtrykkes på redegørelsens side 12: " i forhold til de øvrige erhverv, ses fåreavlen at være god til at overholde sine aftaler set ud fra en gennemsnitsbetragtning."

Når man berejser fåreholderdistrikterne kan man ikke undgå at bemærke, at hvad de to forrige generationer har igangsat, netop i disse år gennemgår en proces med nye generationers videreudvikling til det positive.

Dette er også udtrykt utvetydigt i redegørelsen. Som dokumentation herfor, er det således bemærkelsesværdigt ved den store fåreholderfest, som afholdes som afslutning på den årlige generalforsamling, hvor præmier uddeles til fåreholderne med det bedste lammeudbytte - for størstedelens vedkommende - tilfalder unge fåreholdere som netop har gennemgået den nye uddannelse med moderne driftsformer.

Jeg vil gerne benytte lejligheden - i forbindelse med behandling af dette punkt - til at verificere for landstingsmedlemmer som ikke har mulighed for at besøge fåreholder distriktet med jævne mellemrum, at de økonomiske midler som bevilges erhvervet via Landstinget finanslov, bliver brugt til formålet, nemlig til at stabilisere fåreholdererhvervet.

Da ændringsforslaget af landstingslov om fåreavl var til debat under forårssamlingen i år, efterlyste vi fra IA's side en forbedring af betingelserne for nyetablerede fåreholdere. Dette er nu gennemført ved udstedelse af en bekendtgørelse som forbedrer forholdende betydeligt. Det er vi glade for.

Igennem de sidste 10 års periode er der sket store udvidelser af hjemmemarksarealerne. Dette store arbejde står man i redegørelsen tvivlende overfor hvorvidt investeringerne står i rimeligt forhold til det afkast man nu engang får.

Det bliver udtrykt, at det faktisk bedre kan betale sig at købe foder udefra. Jeg vil ikke her drage tvivl om påstandens rigtighed, men blot påpege, at den hjemlige grovfoderproduktion er med til at begrænse den uendelige import af snart alle slags produkter.

I den forbindelse skal vi blot opfordre til, at markkonsulenterne, som der nu er to af, gives mulighed i samarbejde med forsøgsstationen i Upernaviarsuk for at iværksætte målrettet og udvidet forskningsarbejde på området.

Vi tænker her specielt på områder som korrekt brug af gødning, hvordan påvirkes naturlige græsområder af moderne opdyrkning samt oparbejdelse af viden om overrislingsanlæg i arktisk område.

Når det har været muligt for jordbrugerne i vort land for 1.000 år siden ved at gennemføre et effektivt vandingsanlæg, burde dette også være muligt for jordbrugerne har lige før år 2.000.

Ændring af klimaet på de to seneste år er heller ikke gået fåreholdererhvervet ram forbi.

Om den første strenge vinter troede vi vel allesammen, at det drejede sig om en engangsforeteelse. Allerede andet år, hvor foråret lod vente på sig meget længe, havde fåreholderne for det meste taget højde herfor.

Ved den igangværende slagtning af lam har det nemlig vist sig, at forårets og sommerens tab af lam er meget mindre end det foregående år.

At et intensiveret målrettet avlsarbejde er tiltrængt er en af redegørelsens glædelige konstateringer.

Denne form for forskning bør gennemføres målrettet og i nært samarbejde med udøverne af erhvervet. Dette arbejde skal gerne sigte imod en mærkbar forøgelse af lammeudbyttet generelt.

Inuit Ataqatigiit er overbevist om, at de midler, der er nødvendige til dette forskningsarbejde, burde kunne findes ved omrokering af den bevilling, der nu er under det nye landbrugsråds disposition.

Dette burde kunne lade sig gøre uden, at man dermed stopper den nødvendige videreudbygning af infrastruktur og nyetablering af fåreholdersteder.

At den nødvendige konsolidering af de eksisterende bedrifter fortsat har en prioritet, er vi enige i, men med henvisning til redegørelsens anden konstatering, nemlig overgræsning i de "gamle" fåreholderkoncentrationer, er vi af den opfattelse, at skal vi op på måltallet på 20.000 lam pr. år er det fortsat nødvendigt med ibrugtagning af helt nye områder til fåreavl.

I den forbindelse skal vi venligst opfordre Landsstyret, om at bane vejen for etablering af op til to bedrifter i Ivittuut kommune.

Herudover er det nødvendigt, at de relevante instanser, fåreholdernes konsulenttjeneste, Landbrugsrådet samt landsstyreområdet er åbne overfor muligheden for

genetablering af fåreavl i bunden af Godthåbsfjorden, hvor velegnede arealer er til stede og, hvor nye brug sagtens kan etableres uden de helt store udgifter til infrastruktur.

De nødvendige maskiner i en moderne fåreavl er mangeartede, men mange af disse hjælpemidler er dog højest i brug i en ganske kort periode om året. Redegørelsen har ret i, at fælles ejerskab af den slags maskiner nabobedrifterne imellem bør udbygges.

Vi går hermed ind for Landsstyrets indstillinger i forelæggelsen. Men den nuværende tilskudspolitik bør vendes om.

Den nuværende tilskudsform sigter først og fremmest mod udgiftsnedbringelse. Det er således intet incitament i det til at fåreholderne får forøget indtjeningen ved forøget lammeudbytte.

Til sidst er det kun at sige, at vi har svært ved at se logikken i redegørelsens diskussion omkring fastsættelsen af indhandlingspriserne til slagteriet.

Samtidig med at redegørelsen op til flere gange forsøger at beskylde Royal Greenland for at føre leverandørerne bag lyset under de årlige prisforhandlinger, udtrykker den på side 21 den i forhold til verdensmarkedsprisen op til 12 kr. højere indhandlingspris, Royal Greenland giver ved indhandlingen.

Det sidste er naturligvis kun udtrykt i forfatternes diskussion om det grønlandske lammekøds muligheder som eksportvare, men alligevel.

Med disse ord ønsker vi de berørte instanser held og lykke med realiseringen af de i redegørelsen udtrykte henvisninger til fåreavlens videre udvikling. Det er en selvfølge, at dette arbejde sker i et tæt samarbejde med fåreholderne.

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Siden "Detailplanen" blev udarbejdet i 1982, har fåreavlen gennemgået en rivende udvikling. Denne rivende udvikling er følgen af et kæmpe selvstændigt arbejde, uden at skele til arbejdstid, uret, ej heller at skele til dagens løn, men en arbejder, der stiler hen imod et resultat på længere sigt. Et arbejde, der i dag ligesom viser, hvor stor selvsikkerhed fåreholderen har samt har glæde over udført arbejde og konsekvenserne heraf.

Driften er gået fra at være ekstensiv til intensiv. Fårebestandens størrelse er ikke længere ude for ekstreme svingninger. Man har fået etableret store arealer med hjemmemarker. Man har fået lavet en langt bedre infrastruktur i området og bygget stalde til at kunne holde fårene inde i vinterhalvåret.

Men disse forhold har dog ikke gjort det uundgåeligt for fåreholderen, at fårene - specielt under vinterstormen - bliver tvunget til at blive ude, hvilket er et både fysisk og psykisk stort pres for fåreholderen.

Disse forhold har ikke gjort det uundgåeligt for fåreholderen at lide tab af får i en streng vinter. Det huskes jo også, at der i tidens løb har været to tilfælde med katastrofeår for fåreholderne.

Derfor er vi i Akulliit Partiiat glade for de tiltag, der siden vores forårssamling er blevet foretaget. Tiltag, der gør det nemmere for nystartede fåreholdere at etablere sig.

Redegørelsen viser, at der imidlertid også på nogle punkter er sket stagnation i udviklingen i de seneste år. Antallet af slagtede lam har i de sidste 6 år haft en mere negativ end en positiv tendens.

Det betyder, at slagteriet ikke kan fungere optimalt, at fåreholderne ikke får tilstrækkeligt gode priser ved indhandling end af lam, og videre, at incitamentet til hjemmeslagtning øges, samt at de faste omkostninger belaster fåreholderne i for stor grad og gør det vanskeligt for dem at opnå rimelige resultater.

Redegørelsen indeholder endvidere, at det ved tidligere undersøgelser er slået fast, at fåreholdererhvervet er levedygtigt og at det giver et positivt bidrag til den grønlandske samfundsøkonomi. Denne redegørelse viser, at de problemer, erhvervet er belastet af, har mange årsager.

Først må man erkende, at der er tale om et erhverv, som på grund af de geografiske og klimatiske forhold eksisterer på kanten af det mulige. En væsentlig del af problemerne er imidlertid begrundet i forhold, som ikke alene skyldes de ydre vilkår, men som kort kan karakteriseres som management problemer. Det er her vi, kan få det nye landbrugsråd til at virke i løsning på de nævnte problemer.

Intern handel og fragttransport.

Nogle af fåreholderne har muligheder for produktion af andre salgsalternativer. Det ville være ønskeligt at fremme produktion af grøntsager, såsom kartofler, roer, salater m.v., som vi brugere virkelig kunne ønske at købe som produkter, produceret i Grønland. Disse produkter kender vi næsten kun som importvarer. Sådanne ønsker gælder også for forskellige lammeprodukter.

Flere steder i Grønland, i de steder, hvor der virkelig er muligheder for salg, er det meget svært at opdrive de nævnte produkter.

Under slagtningsperioden og i de perioder, hvor det er muligt at producere andre landbrugsprodukter har transportmuligheder internt i Grønland været særdeles ringe, i særdeleshed i år, sådan som vi også har kritiseret under behandlingen af andre dagsordenspunkter.

Vi bør og skal støtte de fåreholdere, som har muligheder for at producere andre landbrugsprodukter, udover lammeproduktionen. Der er ingen tvivl om, at der er købere til disse produkter internt her i landet. Vi bør også af hensyn til friskhed og kvalitet, give mulighed for eller bane vej for transport af disse landbrugsprodukter pr. fly, ligesom vi gør med lignende produkter fra Danmark og Canada.

Uanset vi taler om forsendelser ad søvejen eller ad luftvejen, bør disse muligheder forbedres i allerhøjeste grad.

Citat:

"Den samlede foderproduktion på hjemmemarkerne har ikke udvist den stigning, som den voldsomme udbygning af markerne ellers kunne indicere. Hertil har udbytterne generelt været for lave.

Dette betyder igen en fordyrelse af fåreholdernes produktion, der samtidigt fører til et øget tryk på vegetationsressourcerne i udmarken."

Citat slut.

Dertil vil vi bemærke, at kombinationen af sneforhold om vinteren ude og sammensætning af proteinholdigt foder er meget vigtig for, at det går godt med gennemsnitsvægten for lam, og det bliver ikke bedre af, at de seneste års fald i kapacitetsudnyttelsen i fiskefabrikken påfører således slagteriet en stigende andel af de direkte omkostninger.

Derved konstaterer vi, at fåreavlen også er afhængig af, at det går godt for Royal Greenland.

Derfor ønsker vi, at der sker en forretningsmæssig drift, idet de årlige forhandlinger mellem SPS og slagteriet er af meget stor betydning for, hvordan det vil gå for fåreholderne.

I 1991 har gennemsnitsvægten for de indhandlede lam til slagteriet været 34,5 kg., og når enkelte fåreholdere i samme periode - såvidt jeg har erfaret på fåreholderområdet - har opnået lidt over 42 kg. i gennemsnit, må det i vore øjne være en stor forskel, der her er tale om. Der bør også gøres noget på det område.

Akulliit Partiiat indstiller, at Landstinget anmoder Landbrugsrådet om snarest muligt i detaljer at gennemgå redegørelsens konklusioner og anbefalinger, og særligt behandle de i forelæggelsesnotatet nævnte problemstillinger.

Efter ganske vist kort ophold hos en fåreavler, mener jeg, at jeg kan tillade mig at slutte således:

Akulliit Partiiat ser med optimisme frem til det nyoprettede landbrugsråd, bl.a. fordi fåreholdere er godt repræsenteret, der fremover har ledelseskompetence for en samlet konsulenttjeneste, og ønsker Rådet god vind i arbejdet fremover for den rosværdige og ukuelige erhvervsgruppe, der hedder fåreholdere, der med oprejst pande har vist Grønland, at man kan, når man vil.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Et af de erhverv, vi ikke kan undvære i vort lands erhvervsliv samt i vor daglige ernæring, er husdyrholderhvervet. Som vi alle er vidende om, har fåreholdererhvervet en meget vigtig andel i dette erhverv.

Derfor hører det til en af de vigtige sager i det politiske arbejde, at man søger at få gennemført ordninger for denne erhversgren , der er tidssvarende.

Hvor i verden man end opholder sig, er det ikke vanskeligt at se får, og dette i sig selv viser også fåreholdererhvervets vigtige placering i erhvervslivet i et hvilket som helst samfund.

Men til trods herfor kan vor geografiske placering i denne verden også få stor indflydelse på forholdende omkring vor drift af dette erhverv. Denne indflydelse har uden tvivl størst virkning på forholdene inden for vort land .

Vi er vidende om, at fåreholderstederne på følge af behovet for større landområder til rådighed til dels ligger meget langt fra hinanden.

Dette forhold har ikke alene indflydelse på fåreholderne selv, men kan også til dels få stor indvirkning på myndighedernes forskellige institutioner.

Lad os blot tænke på undervisningsforholdene som et eksempel. Når man til trods herfor skal se på samfundets forskellige forpligtelser overfor borgerne ved sine myndigheder, indeholder forpligtelserne også overfor fåreholdernes krav om ikke at forbigå disse i ligeretsbehandling i disse pligters opfyldelse.

Vi er vidende om, at vort lands muligheder for eksport via fåreholdererhvervet er uhyre begrænsede, og vi er vidende om årsagerne hertil. Men da vi til trods herfor også er vidende om fåreholdererhvervets betydning i vort land må jeg til trods herfor sige, at jeg i princippet helt er enig i forslagets budskab om nødvendigheden af fortsat at måtte afholde udgifter i forbindelse med erhvervet og bevare det bestående på den bedste måde, vil jeg som noget vigtigt anføre nødvendigheden af, ikke at glemme til stadighed at holde investeringsmulighederne åbne for dem, der måtte ønske at etablere sig på nye gunstige steder.

Lad mig her tage som et eksempel min viden om, at der også findes et ønske om at etablere sig som fåreholder i Godthåbsfjorden.

I dag har vi bestræbelser på at finde arbejdspladser til de arbejdsløse, og jeg mener ganske afgjort, at det i arbejdet omkring at få etableret sådanne, også er vigtigt at give eksemplet, jeg har nævnt en mulighed.

Det drejer sig ikke om dette; vi er vidende om, at fåreholdererhvervet i et vist omfang også kan kombineres med landbrug, og mulighederne bør også være åbne overfor sådanne.

Må jeg til sidst anføre, at jeg under hensyn til de forskellige erhvervsmuligheder i vort land mener, at myndighedernes behandling af fåreholderne er særdeles positiv og god.

Også selvom dette forhold til tider kan synes at være utilfredsstillende set i forhold til fangernes, især småjolleerhververnes forhold, der i de fleste tilfælde må betegnes som værende meget mere utilfredsstillende.

Lad mig som et eksempel tage fåreholdernes mulighed for at anskaffe sig snescootere, de har behov i deres erhverv via ESU. Men småjolleerhververne kan ikke anskaffe sig deres joller, som de ikke kan undvære, via ESU, selvom disse i et vist omfang deltager i landets eksport.

Det er med overlæg jeg anfører dette eksempel da jeg mener, at det er nødvendigt at vi også må se den store forskelsbehandling vi bliver udsat for, mens vi behandler nærværende emne.

Med disse bemærkninger vil jeg til slut anføre, at jeg i princippet er enig i forslaget om en nyordning vedrørende fåreholdererhvervet, men til trods herfor skal jeg anmode landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug at have i erindring, at de eksempler jeg har nævnt, også måtte blive sådanne muligheder.

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Jeg er meget glad for, at samtlige partier - måske på baggrund af - at den helt klare redegørelse vi kom med har støttet de forskellige påpegninger vi har fremdraget. Ikke mindst, at man er tilfreds med, at mange forskellige udvalg, som har været omkring fåreholdererhvervet med næsten samme sammensætning af personer, er samlet i Landbrugsrådet.

Således man i tæt samarbejde med landsstyreområdet og tæt samarbejde med De Samvirkende Fåreholderforeninger er tilfreds med den ordning der er foreslået.

Hvis man skal se på de enkelte partiers ordføreres indlæg så har jeg lagt mærke til, at udbygning af hjemmemarksarealer og tiltag til nye erhverv, som også er blevet klart fremført i redegørelsen, dem støtter man fuldt ud, idet de forskellige tiltag kan være til gavn for fåreholderne i forbindelse med videresalg, ikke kan komme udenom disse tiltag.

Med hensyn til hjemmemarksudbygning, der har været en meget stor udbygning af disse, og som Siumuts ordfører sagde, er den steget med 145 % siden 1982.

Det vil sige med areal forøgelsen er hektar antallet stærkt udvidet, og efter den opgørelse vi fik, vil det sige, at man har bygget omkring 575 foldboldbaner, idet 1 hektar er på størrelse som en fodboldbane.

Men man må sige at udbyttet ikke har været så stort i forhold til det, og selvom det er et meget stort areal, så må man sige, at det er et tiltag der må arbejdes videre med under hensyn til udbyttestørrelsen.

Ikke blot det, men også brug af landet, der mener vi, at man også bør passe meget nøje på miljøet, og hvis man ser på de tiltag der er sket i Island, og man skal såvidt muligt undgå misbrug.

Landsbrugrådet vil i samarbejde med fåreavlerne komme med et tiltag så man såvidt muligt undgår misbrug, og at man såvidt muligt undgår, at fårene udnytter fjeldgræsningen for meget, måske eventuelt med indhegning eller flytning af fårene, og det er de tiltag men gerne vil opnå, således at dette kan have en indvirkning på den gennemsnitlige vægt af lam, til gavn for fåreholderne.

Siumuts ordfører kom meget klart ind på, at sådan et stort arbejde og tiltag, ikke sådan uden videre kan nås og at den redegørelse der her fremlægges, danner grundlag for opnåelsen af det man her har nævnt, og man bør arbejde for disse.

Derudover, med hensyn til udbygning af enkelte fårehold og pasning af får i forbindelse med hårde vintre, det kom samtlige partier ind på, og at det var en af de vigtigste tiltag man gerne vil fremme, og det støtter vi også fra vore side.

Med hensyn til at man såvidt muligt bruger fåreavlerne til at begrænse kød importen og at man udbygger erhvervet, det er vi også enige i, således at antallet af de lam der bliver slagtet bliver forøget. Det er også et af de vigtige tiltag vi skal arbejde for, her stiler man hen mod 20.000 slagtede lam, og hvis dette kan opnås i forbindelse med de eksisterende fåreholdersteders udbygning samt pasning, og som det blev nævnt, bedre koordinering i brugen af foder, det er også et af de elementer man skal opnå ved disse tiltag.

Fra Atassut blev det udtalt, at fåreholdererhvervet ikke længere bør være baseret på lammekød alene, men at man også bør have tilføjelser som det også blev nævnt af andre partier, f. eks. grøntsager, som Akulliit Partiiat og Inuit Ataqatigiit kom ind på, og måske også lidt mere utydeligt fremkom med at støtte det.

Det er korrekt, at udover kun at have lammekød, så har man også andre produkter i fåreholdererhvervet, det kan vi se ud fra, at nogle af dem både er fiskere samtidig med at de er fåreholdere. Men måske på baggrund af, at man skal have en rentabel drift af fåreholdet, der måske er meget lille, så var der måske muligt med mere hjemmemarksproduktion af for eksempel grøntsager.

Med hensyn til en fælles maskinel brug, er det en af de muligheder der skal være, det blev påpeget fra Atassut, det er jeg også fuldstændig enig i, for det bør ikke være således, at hvis der i et enkelt område er 3 fåreholdere, at de hver især har fuldt maskinelt udstyr, også fordi det influerer på den rentable drift der skal være, og det skulle også gerne være til gavn for fåreholdererhvervet.

Samtlige partier var meget enige, og derfor mener jeg, at svarnotatet ikke skal være meget langt.

Med hensyn til nyetablering af fåreholdersteder eller nye fåreholdere, er det blevet mere rentabelt at drive disse, det kan ses i redegørelsen, og det er også nødvendigt at arbejde videre med. Derfor har vi i august lavet en forordning omkring dette forhold, om hvordan de nyetablerede fåreholdere kan afdrage lån mere retfærdigt.

På baggrund deraf, så må en kommune som har fåreholdere i samarbejde med Hjemmestyret kunne hjælpe med 150.000 kr. over 3 år, i etableringsstøtte til nyetablerede fåreholdere, således at der ydes 60.000 det første år, og 50.000 og 40.000 kroner de følgende år.

At man har lavet en sådan tilskudsordning, mener vi også at det er til stor gavn for nyetablerede fåreholdere, fordi man ikke som ny fåreholder kan få noget

større udbytte fordi man jo først skal have driften etableret inden nyetablerede fåreholdere kan få et afkast.

Udover det jeg har sagt med hensyn til nyetablering af fårehold, der gennemføres af unge aktive fåreholdere, og herved banes vejen for at der sker en rentabel drift.

Til slut vil jeg rose fåreholderne, for de lever meget ensomt og meget afsides, og når de kun har engangsbeløb som indtægt om året, at de kan afdrage deres gæld på en rosværdig måde, så må man også sige, at en fåreholderfamilie, både fra børn til gamle, samarbejder, for at opretholde deres erhverv og derfor vil vi også gerne rose dem.

Det som Issittup Partiia kom ind på, at man eventuelt kan sammenligne dem med fangerne omkring anskaffelse af forskellige materialer.

Der må man sige, at vi kan komme til det i et andet dagsordenspunkt, hvor vi har planer om, at jollefiskere og de kystnære fiskere, at man laver en hel nyt tiltag, som Nikolaj Heinrich nævnte, at man såvidt muligt vil undersøge disses muligheder i forbindelse med det vi drøfter, selvom det vi kom ind på er uden for dagsordenen.

Der vil blive lavet nogle undersøgelser og analyser omkring jolle- og kutterfiskerne, og at man så vidt muligt opnår en konsolidering hos dem, for vi kan jo ikke kun fokusere på et enkelt ting, vi må jo også komme ind på de forskellige ting, som også bør belyses.

Således kom jeg med besvarelser, og vil jeg takke for den støtte til redegørelsen fik fra de forskellige partier. Og jeg takker også for at man kommer med en så klar og god tilslutning fra samtlige partier.

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Da vi er meget enige, så vil jeg ikke komme med lange indlæg, men det blev blandt andet nævnt i forbindelse med fåreholderne, at der kan gives mulighed for både planlægning og prioritering af mindre vandkraftanlæg, der vil jeg lige udtale, at man i disse år såvidt muligt bruger forureningsfri energikilder, så man i Sydgrønland uden at bruge alt mange midler, baner vej for at der kan laves vandkraftanlæg i mange forskellige mindre fåreholdersteder.

Der er allerede lavet nogle undersøgelser og planlægninger. Jeg er også vidende om, at der her i landet i forbindelse med ESU allerede har givet mulighed dertil indenfor det gældende regelsæt.

Med hensyn til den økonomiske vurdering, om deres økonomiske rentabilitet, afventer man resultaterne af den undersøgelse der pågår i samarbejde med SPS.

Jeg kan sige, at fåreholderstederne har meget store omkostninger til olie, fordi de skal bruge olie både til el og nogle af dem lader meget omkostningskrævende små elværker kører næsten året rundt, og jeg håber i den forbindelse at man kan lave en tilfredsstillende ordning. Derfor er vi enige med Atassut, at der må etableres sådanne muligheder.

Det blev også fra Inuit Ataqatigiit nævnt, med hensyn til import af foder og opdyrkning af foder her i landet, at man kan få det til balancere, fordi opdyrkning af foder kan være vanskeligt at vurdere.

Jeg mener at det ikke er helt korrekt, jeg har i 1992 i forbindelse med dette arbejde, der fundet gode muligheder for hjemmemarksproduktion ved en god drift, og kan også se at der stadig er behov for en udbygning på det område i vort land, og hvis vi skal formindske importen af foder, så må vi også bane vejen for hjemmemarksproduktion af hø.

Vi må også gøre opmærksom på, at man ikke af den grund formindsker tiltag med hensyn til hjemmemarksudbygning.

Fra Inuit Ataqatigiit blev det også nævnt, at man indenfor de eksisterende bevillinger til Landbrugsrådet, kan etablere kurser for fåreholderne.

Jeg mener, at man i den forbindelse bør være meget påpasselig med at de midler der skal gives til Landbrugsrådet, skal bruges til udbygning og udvikling af fåreholdererhvervet.

Selvfølgelig er uddannelse også med, men vi må også gøre opmærksom på, at der findes et særskilt fåreholderskole som også kører under landsstyreområdet for uddannelse, og jeg mener også at man der igennem bør gennemføre uddannelse for fåreholdere i det regi.

Til slut, med hensyn miljøet, er fåreholderne kommet i arbejde på det område også, i og med at de kom med i arbejdet, og man såvidt muligt undgår nedslidning af vegetationen, det finder jeg prisværdigt, at de omkring 75 fåreholdere, har forståelse for brug af landet, det finder jeg er meget godt.

For når man tænker på Island, hvor der er sket meget stor ødelæggelse af vegetationen, at man her i vort land i forståelse med fåreholderne, så har man fredet meget stort landområde. Jeg mener, at alt disse tiltag viser at fåreholderne også har viljen til at kunne sikre, at fåreholdererhvervet også består i fremtiden.

Og til allersidst med hensyn til Landbrugsrådet, er det ikke sammensat af politikere, jeg er medlem på baggrund af faglige ekspertise, der vil jeg udtale, at de mange forskellige tiltag der blevet henvist, er meget attraktive, og at jeg også bør udtale at Landbrugsrådet i tæt samarbejde med Landsstyret vil fuldføre de initiativer der her er blevet peget på.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Den redegørelse som vi allesammen roser, og som giver gode forhåbninger, det blev også klart, at fåreavl med produktion af lammekød alene, giver økonomiske problemer, mens hvis man har fiskeri eller andet ved siden af, er det for dem mere betryggende, det er det som har dannet grundlag for vor vurdering, derfor har vi også fundet det vigtigt at påpege, at fårehold ikke længere bør baseres på lammekød alene, men også andre produkter som man kan få af får. Det kan være uld og skind, eller det kan være produktion af forskellige grøntsager.

Der bør gives muligheder herfor. Produktion af forskellige grøntsager, hvordan er lidt svært at se på kort sigt, så må vi prøve at realisere dette nu, således at de allerede kan planlægge og forberede deres marker til næste år. Det er her og nu man bør give dem orientering om, at det er det første tiltag man vil tage.

Andre muligheder er uld og skind, og det kan ikke sådan uden videre etableres.

Med hensyn til fåreholdererhvervet blev der sagt, at de lever meget afsides, og hvis man skal have en betryggende drift af erhvervet, så kan man ikke komme uden om, uddannelse af børn, det har vi taget med i vores indlæg. Der mener vi at man ikke kommer uden om det uddannelsesmæssige område, fordi det i dag er sådan, at de første 1 eller 2 år, er det fåreholderne selv der sørger for uddannelse, så bliver det påkrævet af kommunerne, at deres børn uden videre skal komme på skole i byen.

Man kan sige, at man ikke kan sende så små børn afsted. Det er derfor vi har lagt vægt på, med hensyn til det videre arbejde, at man vurderer denne vandrelærerordning, og at man også peger på de forskellige muligheder der i dag ellers kan realiseres, dem har vi også påpeget. Og vi ønske også, at disse også bliver vurderet.

Vi mener også, at man i forbindelse med udbygning af turismen, især turisme fra Narsarsuaq, i samarbejde med fåreholderne - også til gavn for turismen - kan opnås at fåreholderne også har indtægter ud over deres eget erhverv.

Vi ønsker at de forskellige ting bliver nøje undersøgt, og vi finder det ligeledes ønskeligt, at der planlægges i samarbejde med SPS.

Med hensyn til butikker og ordninger der kan ske, det kan vi ikke komme uden om, at det bør rettes op, vi skal ikke beslutte hvordan det skal gøres.

Det bør være Landsstyret der skal arbejde med det, og jeg har i mit indlæg sagt, at det ikke kun er en gang, men 2 gange, at vi har drøftet etablering af butik i Tasilikulooq.

Man har altid vedtaget dette, men har indtil dato ikke set nogen resultater. Det er måske lige lovligt alvorligt at landsstyremedlemmer bruger denne talerstol og kommer med tilsagn overfor Landstinget, således at Landstinget vedtager arbejdet, men resultaterne udebliver.

Hvis et arbejde ikke kan fuldføres i henhold til landstingsbeslutning, så må Landsstyret sige at vores vedtagelse ikke realiseres, og det er så den redegørelse man skal have.

Med hensyn til etablering af fåreholdersteder, ved Ivittuut, som blev fremsat af Inuit Ataqatigiit, vil vi meget gerne støtte dette fra Atassut og at Landbrugsrådet som det første arbejde, vurderer om man kan udnytte de gode muligheder der forefindes der.

Med hensyn til, hvor stor betydning folkeskoleundervisningen har for børn, der har vi sagt at man i forbindelse med Kommunalreformkommissionen blev det klart nævnt, jeg citerer "at alle børn her i landet, uanset om de kommer fra bygd eller by, at man som minimum sikrer undervisningen", det bør også gælde for fåreholdernes børn.

Endelig skal jeg afslutningsvis udtale, at det som Nikolaj Heinrich udtalte, om jolle- og kutterfiskerne, at man har lavet en så mærkelig ordning, og han efterlyser en bedre. Selvom det er adresseret til Hans Iversen, må vi fra Atassut kræve, at der skal laves en redegørelse overfor Landstinget omkring jolle- og kutterfiskerne. Man må komme med en klar redegørelse til dem, også fordi en redegørelse påpeger forskellige muligheder, der kan etableres.

Det bør også være gældende for fangererhvervet som er blevet så vanskeligt, for at kunne udbygge det.

Og jeg håber også, at vi til forårssamlingen kan se sådan en redegørelse for fangererhvervet.

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Først med hensyn til Atassuts ordfører kom han sit første indlæg ind på, at man såvidt også udnytter både uld og skind ud over lammekød, og at man kan udnytte forskellige grøntsager, det mener jeg, at det er støtteværdige tiltag. Som det blev påpeget i redegørelsen, at forskellige tilskudsordninger, f.eks. Nordiske Fonde, at man kunne udnytte de mange forskellige fonde bedre, også med hensyn til etablering af mindre vandkraftanlæg.

Med hensyn til et lager i Tasilikulooq, blev det af samtlige partier vedtaget i enten 1991 eller 1992 og de tiltag der er sket, der har jeg i mit rejse blandt fåreholderne, fundet ud af at sagen er gået videre til Direktoratet for Handel og Industri. Man har her indhentet oplysninger fra KNI, og derfor er det ønskeligt, at få at vide her i salen, hvor langt sagen er nået, efter at der er gået 2 år.

Men hensyn til undervisning af folkeskoleelever, på fåreholderstederne. Selvom de er naboer, kan der opstå problemer på baggrund af, at de har et kommunegrænseskel i mellem sig.

Det er et meget alvorligt spørgsmål, men det bør ikke være så vanskeligt at løse hvis der er tale om 2 nabokommuner, at man internt kan lave en aftale og komme om dette problem.

Derfor er det også landsstyremedlemmet for Uddannelse og Kulturs område, her mener jeg at de ting har vi allerede har drøftet i 1991 og 1992, omkring undervisninger af skolebørn, at det trænger der til at blive arbejdet for mere aktivt med. Siumuts ordfører Kaj Egede kom ind på sanering af gæld.

Her vil jeg blot henvise til side 19 og side 14 i den danske redegørelse som vedrører netop dette. Der mener jeg, at i og med samtlige partier går ind for redegørelsen, at Landsstyret i forståelse kan bane vejen, for det som Kaj Egede efterlyste.

Samt udbygning af egene hjemmemarker og dyrkning af hø, det har jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit kommenteret og sagt, at i løbet af de sidste 10 år, så er der udført meget store arbejder, og vi har også lagt mærke til, at man vil sætte spørgsmålstegn ved udbyttet af den hjemmemarkerne.

I den forbindelse sagde jeg, at vi ikke vil komme med nogen tvivl derom, men blot ikke vil drage spørgsmål om påstandens rigtighed, men blot påpege at den hjemlige grovfoderproduktion er med til at begrænse den uendelige import af snart sagt alle slags produkter.

I den forbindelse så sagde vi, at man jo blot opfordrer til, at markkonsulenterne der nu er på tur, gives mulighed i samarbejde med forsøgsstationen Upernaviarsuk, at iværksætte målrettet udvidet forskningsarbejde på det område. Det er blot, det som jeg har efterlyst.

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Først skal jeg undskylde, at jeg i mit første indlæg, ikke kom ind på, som Atassut påpegede, omkring en butik i Tasilikulooq, der skal jeg udtale, efter de sidste oplysninger der er fremkommet, er det snart på tide man får lavet en butik.

Det er kun KNIs vurdering, hvor den skal placeres, man afventer denne placering. Jeg mener, jeg håber også, at landsstyremedlemmet for Uddannelse kan komme ind på, det uddannelsesmæssige spørgsmål, og at landsstyremedlemmet for Miljø kan komme ind på de andre.

Det er helt korrekt, at det er meget problematisk som Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på, at man kan sikre brændstof til hele året, og det har vi også lagt mærke til. At der kan komme problemer med at få indkøbt brændstof, i og med fjordene kan fryse til.

Det er også et af det primære ting, som skal undersøges, om hvordan man kan færdiggøre planerne omkring etablering af vandkraftanlæg. Det vil jeg gerne tage til efterretning. Jeg vil ikke komme med nogen tilsagn, fordi det ligger under Landbrugsrådets regi.

Der vil fremkomme nogle forslag i den forbindelse. Jeg mener, at man ikke kan komme udenom dette, fordi jeg her ikke kan se, om der skal etableres vandkraftanlæg her eller der. Det kan jeg ikke love på nuværende tidspunkt.

Med hensyn til jollefiskerne, at man kommer med en redegørelse, af det krav som Nikolaj Heinrich fremkom med og Peter Ostermann kom med en opfølgning.

Det håber jeg også, at vi jo allerede har nedsat et udvalg som skal komme med en klar redegørelse omkring jolle og kutterfiskerne.

Samt om hvordan tilskudsordningerne kan være, og forbedringer på ESU-området. Det er nok ikke klart, at driften af joller fra Kangaatsiaq og nordover bruges temmelig meget til fiskeri, men brug af joller til fiskeri fra Kangaatsiaq og sydover bruges primært til fangst og privat.

Der er derfor stort behov for nøje undersøgelse på det område. Og at man så vidt kan komme med nogen, selvom det måske kan være meget vanskeligt at undersøge disse, at man til forårssamlingen kommer med en rimelig redegørelse på det område.

Med hensyn til oprettelse af andre fåreholdersteder f.eks. ved Ivittuut og Godthåbsfjorden, det vil jeg gerne tage til efterretning, at der sker sådan nogle undersøgelser.

I den forbindelse, skal vi også lave forespørge De Samvirkende Fåreholderforeninger om hvordan man kan forholde sig til de foreslåede steder. Og det er så et område vi kan kræve overfor SPS at få undersøgt, og at det bør også være med i landbrugskonsulenternes arbejde.

Det var så en meget kort besvarelse af det sidste, og jeg håber, at de andre landsstyreområder der bliver berørt, kan komme med nogen besparelser.

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning:

Det er korrekt, at uddannelse af fåreholderne sker i tæt samarbejde med forældrene. Meget rosværdigt.

Men der er også korrekt at forholdene ikke er helt problemfri. At der sker jo en løbende undersøgelse blandt landsstyreområdet, og der sker løbende samråd på det område. Med hensyn til bygning af skole; det har været oppe på tidligere tidspunkter, det er ikke første gang den bliver fremdraget.

I den forbindelse, at de kommuner som berøres, der har man indhentet deres meninger, og indtil dato så er det i Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik Kommune. Og at man i samarbejde med fællesforeningen af de sydgrønlandske kommuner, at man har drøftet og overvejet denne tanke.

Indtil dato, ud fra de oplysninger vi har fået fra kommunerne, kan man ikke støtter oprettelsen af skoler.

Derfor, med hensyn til arbejde og en mere ansvarlig opgavefordeling at man ikke finder det hensigtsmæssigt, at man laver et tiltag som er imod kommunernes ønsker.

Men selvfølgelig i den kommende tid, med hensyn til det område, vil vi have det undersøgt. Og primo november, når der afholdes møde med skolelederne fra hele Grønland, i den forbindelse så vil jeg også have samråd med de sydgrønlandske skoleledere.

Kort sagt, ud fra de oplysninger jeg har fået, så har man indhentet oplysning fra de berørte kommuner og kultur- og undervisningsudvalgene, også efter de oplysninger jeg har fået, så har Peter Ostermann været medvirkende til dette. Der er så indstillet, at der ikke bygges en skole.

Men i og med at Landbrugsrådet er blevet etableret nu, og man der igennem kan have et samråd. Jeg mener også at man kan have samråd med andre indenfor skoleområdet, som berøres af dette. Således at man kan samle bredere meninger.

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:

Jeg vil komme ind på 2 forhold som man kom ind på debatten, og vil lige komme med nogle besvarelser, først omkring forhold der vedrører slagteriet i Narsaq.

Det har jeg besøgt i april 1993, og de tidligere undersøgelser der er foregået her omkring, ikke kun omkring lammekød, men om videreproduktion af importeret kød, det er undersøgelser, jeg har fulgt med i.

Undersøgelsen har konkluderet at, i og med at man videreproducerer, at man kan bruge slagterier til andre kødarter, og med hensyn til andre kødmuligheder f.eks. brug af moskusoksekød og brug af hvalkød, hvis man producerer på grundlag af det i slagteriet så kan man komme op på en større omsætning i slagteriet.

Med hensyn til lammeprodukter og andre udbygninger af produktionsmuligheder, så kan man udnytte dette slagteri meget bedre med nye produkter til samfundet. Samt at det bedre kan betale sig med en større omsætning. Derfor er vi i landsstyreområdet kommet med nogle tiltag som skal realiseres på området. Jeg håber også, at man i de kommende måneder kan sikre, måske ved

eventuelt en oprettelse af et selskab, at man i samarbejde om produktion og salg i butikkerne kan sikre en udvikling.

Med hensyn til slagteriets underskud, at man også medtager dette i forhandlingerne omkring lammekødspriserne. Så er det meget vigtigt at man laver en ordning som kan sikre en mere helhjertet omsætning for slagteriet, ligesom det er blevet påpeget her i redegørelsen.

Men et lam, som ikke slagtes på slagteriet, det forringer også fåreholderens egen økonomi. Det må også siges overfor fåreholderne, at man ved at gøre brug af slagteriet, kan mindske omkostningerne, og han så vidt muligt lader sine får slagte på slagteriet.

Med hensyn til turisme, så har der været en rejse fra turismeområdet i Sydgrønland til fåreholderne. Jeg har også selv været på rejse hos fåreholderne som ansvarlig for turisme og for at se på, hvilke muligheder der findes.

Der laves en ordning i samarbejde med flere fåreholdere, om fåreholderne kan udnytte turismen. Men man må også se at der findes problemer ved brug af naturen for det enkelte kommuner har rettigheder til i forbindelse med arealtildelingsloven.

Hvor skal der opslås telte, hvor kan man gøre brug af elve, hvem har kompetance til at gøre af brug af naturen på disse områder?

Med hensyn til en bedre ordning indenfor turismen, bør der laves en ordning således man ved hvem der har hvilke kompetencer. Derfor har jeg haft samtaler med de lokale myndigheder, således at udbygningen startes udfra krav der stilles fra kommunerne.

Endelig, som andre ordførere kom ind på, at fåreholdere har fået forståelse for, at man ikke misbruger landet og nedslider det, vil jeg gerne gøre opmærksom på.

Man ikke kan komme udenom at der sker nedslidning af vegetationen, og at det er blevet helt nødvendigt, at man passer på nedslidning af vegetationen.

Til slut der skal jeg udtale, at jeg finder det meget vanskeligt, at forstå med hensyn til uldproduktion, at man kun har lavet nogen beregninger ud fra uldprisen.

Jeg mener, i og med at man produktudvikler, skal man lave beregningerne på de endelige produkter, der bør laves sådan udbygning, men jeg har forstået at hvis der skal gøres sådan noget, så er der behov for at man klipper fårene 2 gange årligt.

Med hensyn til udnyttelse af uld, der mener jeg, at der bør laves en særskilt undersøgelse på det område. Jeg vil foreslå at denne undersøgelse skal foretages. Og med hensyn til etablering af butik i Tasilikulooq, der mener jeg, at den allerede er blevet besvaret, og jeg håber også, at man så vidt hurtigst muligt realiserer planerne.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Til landsstyremedlemmet for Uddannelse, der skal jeg udtale at kommunerne har sagt nej, det vil jeg ikke stoppe ved. At Kultur- og Undervisningsudvalgets nej, som jeg også har været med til, vil jeg ikke stoppe ved.

Det jeg citerer, det helt nye tiltag, at uanset hvor børnene er, skal de have de samme vilkår. Det er det, som vi skal arbejde ud fra. Uanset om kommunerne siger nej, mener jeg ikke de kan komme uden om det.

Med hensyn til en bedre udnyttelse af slagteriet, der må man sige, det kan udnyttes meget bedre. Vi må holde op med de mange undersøgelser, vi ved godt at det kan udnyttes til mange forskellige formål. Det eneste man mangler, det er en klar politisk stillingtagen. Og det er også den man efterlyser.

Samt at udnyttelse af slagteriet til andet kød, det er også en oprettelse af forskellige erhverv. Det af landsstyremedlemmet nævnte samarbejde med Royal Greenland, er oprettet, ikke kun af hensyn til Royal Greenland, at man vil gøre brug af sådan en selskabsdannelse, herved kan der oprettes nye arbejdspladser.

Turismen i Sydgrønland har stået på i lang tid. Man har lavet nogle overnatningsmuligheder ved fåreholderstederne, der bør ikke ske undersøgelser på det område. Vi ved hvilke muligheder der findes om sommeren. I vinterperioden findes der også mange gode muligheder, men det eneste man mangler, det er veltilrettelagt planlægning. Vi har meget store udgifter til Greenland Tourism.

Man må få dem til at komme op fra stolen, der er behov for klare og mere intensive realiseringer af politiske ønsker.

Mulighederne står der og venter kun på at blive udnyttet. Det kan ellers være mere attraktivt, og hvis jeg planlægger alt jeg kan, planlægges at nordgrønlænderne kan komme til Qassiarsuk området i vinterperioden, det er ellers et meget nærliggende ønske.

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning:

Under drøftelsen af Kommunalreformkommissionens arbejdsdage, så sagde vi bl.a. fra landsstyreområdet, at de forbedringer der vil ske fra skoleområdet, afventer man med spænding, og vil arbejde sammen med Kommunalreformkommisionen, der arbejder, og når den er færdig, kan man gå i gang med opgave- og byrdefordeling.

Samt hvordan denne skal se ud i fremtiden, også indenfor skoleområdet. Om den skal ændres, det har man ikke taget nogen beslutning til endnu, og derfor med hensyn til opgaver- og byrdefordeling, den er stadigvæk uafklaret med hensyn til skoleområdet, så er de henstillinger man får fra kommunerne, dem kan man ikke komme udenom. Det er blot en præcisering.

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:

Meget kort til Peter Ostermanns indlæg, der vil jeg blot præcisere, at man lige som om ikke har viljen fra Landsstyret på det område. Det er ikke korrekt, vi gør et intensivt arbejde for at få dem realiseret.

Jeg har også været med omkring turismen, det har jeg arbejdet meget for. Man vil ikke kun lave nogle undersøgelser, men man vil lave nogle helt konkrete planlægninger. Det er også det man er i gang med.

Mødeleder:

Således er man færdig med redegørelsen for fåreavlererhvervet som fik tilslutning fra samtlige partier, og det blev indstillet at Landsstyret i samarbejde med konsulenterne arbejder videre herfor.

Således er vi færdige med vores møde i dag.

Punktet sluttet.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 28-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Grønlands Landsting

Dagsordenens punkt 28.

Redegørelse om fåreholdererhvervets situation.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)