|
Dagsordenens punkt 19-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 14. oktober 1993
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
På Landstingets forårssamling 1993 fremlagde Landsstyret i sin boligpolitiske redegørelse bl.a. forslaget om etablering af et landsdækkende boligselskab til varetagelse af administration og drift m.v. af de offentlige udlejningsboliger.
Samtlige partier i Landstinget tilsluttede sig, at Landsstyret arbejdede videre med de skitserede planer om etablering af et landsdækkende boligselskab.
Kommunalreformkommissionen har ligeledes anbefalet, at driften af den offentligt ejede boligmasse organiseres i et boligselskab, dog kan kommissionen ikke anbefale boligselskabet organiseret i aktieselskabsform.
Når Landsstyret alligevel foreslår, at selskabet etableres som et aktieselskab, er det fordi selskabet skal administrere meget betydelige midler for boligejerne, d.v.s. Hjemmestyret og eventuelt også kommunerne og private. Derfor er det af afgørende betydning, at der skabes betryggende rammer omkring selskabets administration og formueforvaltning.
Ikke mindst på denne baggrund er aktieselskabsformen velegnet, idet der i aktieselskabslovgivningen er regler, der tager højde herfor.
Såfremt selskabet blev organiseret i en anden form, eksempelvis som en selvejende institution, vil det stille meget store krav til udformningen af selskabets vedtægter, idet lovgivningen om fonde, der regulerer selvejende institutioner, ikke er gældende i Grønland på samme måde som aktieselskabslovgivningen.
Det skal desuden understreges, at arbejdsdelingen mellem den daglig ledelse af selskabet og bestyrelsen og bestyrelsesansvaret vil være det samme, hvad enten selskabet etableres i aktieselskabsform eller som en selvejende institution.
Ifølge aktieselskabsloven vil Hjemmestyret som eneejer af selskabet gennem Landsstyret udgøre selskabets generalforsamling, og vil dermed som højeste myndighed have en direkte adgang til at gribe ind i selskabets virksomhed.
Da selskabet samtidig udfører sine aktiviteter i henhold til aftale med Hjemmestyret eller for bevillinger stillet til rådighed af Landskassen, vil Landsstyret og Landstinget således have en overordnet indflydelse på selskabet. Det bliver gennem selskabets overordnede organer, at Landstinget og Landsstyret får indflydelse på selskabets virksomhed.
Bestyrelsen foreslås sammensat på en måde, der sikrer selskabet tilførsel af faglig viden til modspil og inspiration for den daglige ledelse. Landstinget og Landsstyret vil blive repræsenteret i bestyrelsen af 2 medlemmer, hvoraf den ene bliver formand for bestyrelsen.
Desuden foreslås der etableret et repræsentantskab i tilknytning til selskabets ledelse med henblik på en dialog med repræsentanter for interesseorganisationer m.v. med en væsentlig berøringsflade med selskabets aktiviteter.
For landstingspartierne indebærer forslaget, at forman-den for Landstingets Boligudvalg udpeges som formand for repræsentantskabet, og at de partier, der er repræsenteret i Landstingets Finansudvalg, hver udpeger én repræsentant. Landstinget vil hermed få mulighed for at være med til at præge selskabets virksomhed.
En selskabsdannelse vil betyde en styrkelse af beboerdemokratiet, så lejerne sikres en reel indflydelse på deres boliger, både hvad angår økonomi, drift og bomiljø. Lejerne skal således fremover være medbestemmende om fastlæggelse af niveauet for serviceydelser, vedligeholdelses- og forbedringsarbejder samt fornyelser m.v.
Det skal understreges, at dette forordningsforslag ved-rørende etablering af et landsdækkende boligselskab, vil blive fulgt op af en række ændringsforslag til den eksisterende boliglovgivning på forårssamlingen 1994.
Den strukturelle ændring, der hermed tages hul på, vil medføre et behov for justering af reglerne på boligområdet, f.eks. af reglerne om leje af boliger.
Der skal foretages en omlægning af reglerne for lejefastsættelse således, at huslejen bliver gennemskuelig for beboerne og kommer til at afspejle de faktiske udgifter ved boligernes drift.
Endvidere skal der fastlægges principper for anvisning af boliger efter ventelister på en måde, der sikrer kommunerne mulighed for løsning af deres boligsociale opgaver, ved at den enkelte kommune sikres anvisningsret til det nødvendige antal boliger til dette formål.
Selskabet oprettes ganske vist med virkning fra den 1. januar 1994, hvilket sigter på, at selskabet fra dette tidspunkt forventes at overtage og udføre visse opgaver, men øvrige opgaver forventes først iværksat i løbet af 1994 og senest pr. 1. januar 1995, således at selskabet først fra 1995 vil have overtaget samtlige driftsopgaver vedrørende Hjemmestyrets udlejningsboliger.
Som nævnt vil Landstinget på den kommende forårssamling få anledning til at drøfte konsekvensændringer på boliglovgivningen. Derfor vil jeg anmode Landstinget om på denne efterårssamling at koncentrere sine drøftelser omkring de strukturelle omlægninger på boligområdet.
Jeg skal understrege, at der bliver tale om et landsdækkende selskab, der vil blive repræsenteret i alle kommuner, også de steder hvor selskabet skal administrere et begrænset antal udlejningsboliger.
Drifts- og vedligeholdelsessiden af udlejningsboligerne er det område, hvor de forvaltningsmæssige problemer er mest iøjnefaldende. En alt for stor del af udlejningsboligerne har en uacceptabel dårlig vedligeholdelsesstandard.
Det er Landsstyrets vurdering, at der med etableringen af et landsdækkende boligselskab opnås en række fordele for såvel Hjemmestyret, kommunerne som lejerne.
For så vidt angår Hjemmestyret, vil selskabsdannelsen give en klar adskillelse mellem de departementale opgaver og de driftsmæssige opgaver.
En systematisk og planlagt vedligeholdelsesstrategi vil udover en bedre boligstandard give en mere stabil beskæftigelse i lokalsamfundet og dermed have et arbejdsmarkedspolitisk sigte. Der vil desuden specielt på administrationen være en direkte økonomisk besparelse.
For kommunerne gør de samme fordele sig gældende. I en selskabsdrift vil de kommunale boliger indgå i et planlagt og systematisk drifts- og vedligeholdelsesprogram, og dette vil på sigt medføre sparede renoveringsudgifter for kommunerne. Der er siden begyndelsen af 1980'erne opført et stort antal kommunale udlejningsboliger.
Selvom disse boliger er forholdsvis nye, bærer en del af dem præg af, at der ikke har været foretaget vedligeholdelse af dem i nødvendigt omfang.
Uanset fordele og ulemper for den enkelte kommune bør det fastholdes, at det for den enkelte kommune er frivilligt, om kommunen vil lade selskabet varetage administrationen og driften af kommunens egne boliger. Kommunerne kan tage sig den tid, de ønsker, i vurdering af dette spørgsmål.
Det er dog Landsstyrets håb, at kommunerne i stor udstrækning vil vælge at lade deres boliger administrere af selskabet allerede fra 1995 for derved at opnå den størst mulige ressourcebesparelse for samfundet som helhed.
For så vidt angår lejerne og styrkelsen af beboerindflydelsen bemærkes, at beboerne er et meget centralt element i selskabsdannelsens succes.
Landsstyret er klar over, at etableringen af et levedygtigt beboerdemokrati er en længerevarende proces, men i og med at beboerne sikres en reel indflydelse og dermed en økonomisk indflydelse, vil dette på sigt give de ønskede resultater for såvel lejere som for udlejer.
Landsstyret har ved etableringen af boligselskabet for-udsat, at omlægningen til selskabsdrift vil være omkostningsneutral for Landskassen, idet bestående økonomiske ressourcer anvendes i forbindelse med etableringen af selskabet.
Inden jeg overlader forslaget til drøftelse i Landstinget, skal jeg specielt fremhæve, at etablering af et landsdækkende boligselskab set fra Landsstyrets side er den bedste mulighed for at sikre en organisationsform, der på sigt dels vil medvirke til en forbedring af boligmassen og dermed en sikring af de værdier, som den offentlige boligmasse repræsenterer, dels vil medinddrage lejerne i ansvaret for den fremtidige boligdrift.
Med disse afsluttende bemærkninger fremlægger jeg for-slaget til landstingsforordning om etablering af et boligselskab til drøftelse i Landstinget og skal i øvrigt foreslå, at forslaget behandles i Boligudvalget inden 2. behandling i Landstinget.
Mødeleder: Emilie Lennert.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Spørgsmålet om oprettelsen af et boligselskab som et administrations- og serviceselskab, har været drøftet meget grundigt gennem længere til i såvel Kanukoka, i Reformkommissionen, i Økonomidirektoratets Boligafdeling som i Landsstyret.
Alle er klar over problemstillingerne, og at vi står overfor et område, der trænger til:
* forbedring
* forenkling
* modernisering
for på den måde at yde den bedste service overfor beboerne, og samtidig sikre lejerne indflydelse og medansvar for de boliger, de bor i.
Ifølge lovforslagets ' 2 skal selskabet kunne tilbyde at varetage følgende opgaver:
1) administration og drift af hjemmestyreejede boliger,
2) varetagelse af Hjemmestyrets bygherrefunktion i forbindelse nybyggeri og renovering af boliger,
3) administration af boligstøtteområdet,
4) administration af kommunalt ejede boliger efter aftale med enkelte kommune,
5) administration af privatejede boliger, herunder andelsboliger,
6) administration af anden fast ejendom efter aftale med ejeren,
7) være erfaringsopsamler og udviklende på boligområdet,
8) samt varetage andre relevante og udviklende opgaver, der har med fastejendom at gøre.
Siumut anbefaler, at de fremlagte forordningsforslag vedtages på denne samling, og at Hjemmestyret derefter påbegynder at forhandle de nødvendige aftaler på plads med kommuner og andre.
Dog skal Siumut foreslå, at bestyrelsessammensætningen og repræsentantskabets sammensætning vurderes nærmere i Boligudvalget, så alle parter er enige om, at den sammensætning, der besluttes, sikrer den nødvendige indflydelse for lejerne, kommunerne og Hjemmestyret.
Hvis vi skal opnå ensartet og rationel drift med størst mulig ressourcebesparelse for samfundet som helhed, bør alle offentligt ejede boliger blive omfattet. Siumut skal derfor opfordre til, at man intensiverer forhandlingerne, således at man snarest får mulighed for at opnå de ønskede forbedringer på området.
På det grundlag vil Siumut foreslå, at Landsstyret afholder et møde med Kanukoka for at afklare dels forhandlingsspørgsmålene og dels tidsplanen, og hvordan forhandlingerne skal forløbe samt foretage en vurdering af, hvorledes intentionerne i forordningsforslaget kan opfyldes.
Vi skal opfordre til, at man arbejder hen imod det planlagte mål med opstart pr. 1. januar 1995.
Siumut finder det vigtigt, at arbejdet ikke unødigt forsinkes. Lad os ikke skabe unødig utryghed for medarbejderne i boligsektoren. Lad os arbejde hen imod at kunne opfylde de forventninger, som lejerne i de opstartede boligforeninger rundt om i landet har om reel indflydelse på deres egne boliger.
Med disse ord meddeler Siumut sin fulde tilslutning til boligselskabsdannelse, og til vedtagelse af det fremlagte forordningsforslag på denne samling og skal i øvrigt opfordre til, at de nøvendige forhandlinger med kommunerne indledes snarest muligt.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Forinden vi kommer med generelle bemærkninger, vil Atassut komme med følgende bemærkninger:
Et af de største problemer i Grønland i dag er boligmangel, og det kan ikke overvindes i den nærmeste fremtid. I enkelte byer er boligmanglen ikke så udtalt, men udgifterne til bolig, varme og lys er i dag blevet så høje, at de lavestlønnede må bruge næsten hele deres løn til disse udgifter. Hertil kommer, at de nye boliger er så dyre, at også ansøgninger om at flytte til billigere boliger, i dag er blevet et stort problem.
I Atassut sætter vi altid tryghed i samfundet i højsædet, men i dag er boligudgifterne så høje, at borgerne ikke længere kan leve i tryghed. Borgerne kan ikke længere bære de alt for tunge økonomiske byrder. Når man tænker på de forskellige borgeres økonomiske formåen, kan vi ikke længere komme uden om at indføre indtægtsbestemt husleje m.v. Denne ordning vil spare Landskassen og kommunerne for betydelige administrationsudgifter, som er en følge af de mange forskelligartede tilskud til husleje m.v.
I forbindelse med Landstyrets forslag om etablering af et boligselskab vil Atassut stille det spørgsmål; hvorfor man ikke har fulgt Kommunalreformkommissionens indstilling? Reformkommissionen har udtalt, at kommissionen ikke kan gå ind for den af Landsstyret foreslåede ordning, fordi den vil gribe stærkt ind i kommunernes selvstændighed.
Det er i dag almindeligt, at familier der ikke kan betale husleje m.v. bliver sat ud af lejligheden, men genhuses af kommunerne. Hvordan vil man hjælpe den slags familier? Hvem får ansvaret for udsættelse? Det offentlige har ansvaret, ikke mindst hvad angår familier med børn. I Landsstyrets oplæg er der ikke taget højde for dette problem.
De bemærkninger er affødt af, at der i Landsstyrets forslag ' 2 stk. 3, står skrevet: "Selskabet drives på et forretningmæssigt grundlag og iøvrigt i overensstemmelse med retningslinier fastsat af Landsstyret".
Denne formulering siger klart; Har man ikke råd, så kan man ikke bo i boligselskabets boliger.
I betragtning af at Grønlands klima tit kan være barsk, vil forholdene for restanterne blive værre. De vil blive hårdere behandlet, når selskabet skal inddrive restancerne på rent forretningsmæssigt grundlag. Den slags bestemmelser viser tydeligt, at kun dem, der har råd, kan leve i tryghed.
Hvis denne lov vedtages, vil der blive endnu flere familier, der bliver sat ud af deres bolig end i dag. Følgen vil være, at kun dem, der har råd, kan bo i selskabets boliger.
I så fald skal der bygges socialboliger, og hvem skal finansiere det? I dag har kommunerne ikke råd.
I dag har borgerne, der bor i udlejningsboliger intet kendskab til forslaget om etablering af et boligselskab og har ikke mulighed for at danne sig indtryk af konsekvenserne af forslagets gennemførelse. Derfor vil Atassut forlange, at forslaget sendes til kommunerne, således at det kan drøftes i alle kommunalbestyrelserne inden der tages endelig stilling til forslaget.
Det forslår vi ud fra følgende:
1) Hvis forslaget bliver vedtaget i den nuværende samling, skal alle bestemmelser vedrørende udlejning af boliger, f. eks. bestemmelser vedrørende husleje, varme m.v. ændres til forårssamlingen i 1994.
2) Det er vigtigt for Landstinget, der er lovgivende, at kende de samlede konsekvenser af det, vi beslutter, at vide præcis konsekvenserne for borgernes daglige tilværelse, og at vide, at vi tager beslutninger i fuld forståelse med borgerne. Hvis Landstinget vedtager det nuværende forslag, vil Tinget vedtage en forordning, hvor man intet kendskab har til konsekvenserne for borgerne. Atassut mener, at man ikke må brænde en bro, før man ved, hvordan man kan komme over på den anden side.
3) Atassut har som parti altid sat det enkelte menneske i centrum i sit politiske arbejde, og dette bør være grundlaget nu i debatten om det foreslåede boligselskabsdannelse. Inden man tager endelig stilling til boligselskabet, må man først nøje analysere fordele og ulemper ved den foreslåede nyordning.
4) I den tid, der er gået, har kommunerne deltaget aktivt i boligbyggeriet i Grønland, og lejeindtægterne i dag er et godt aktiv i kommunernes økonomi. Hvis de indtægter skal tilfalde boligselskabet i fremtiden, vil det skade kommunernes økonomi umådelig meget.
5) I dag udføres den daglige administration af hjemmestyrets udlejningsboliger i kommunernes boligforvaltning, og giver således beskæftigelse, mens etablering af et boligselskab vil medføre, at administrationen bliver udført centralt. På den måde vil kommunerne miste arbejdspladser.
Hvilke konsekvenser, den nye ordning vil få i yderdistrikter og bygder med ganske få hjemmestyreboliger, fremgår ikke tydeligt i forslaget.
Alle borgerne i Grønland har behov for nyordning som helhed, der er det strengt nødvendigt at alle kommunerne delagtiggøres fra starten, fordi ved at arbejde sammen, kan vi bedst løse vore borgeres boligproblemer.
Vedrørende etablering af boligselskab har Atassut den generelle holdning, at Landsstyret handler overilet og ikke respekterer Kommunalreformkommissionens arbejde. Atassut har den helt klare holdning, at forslaget bør afvente Kommunalreformkommissionens betænkning.
Vi er tilfredse med, at Kommunalreformkommissionens betænkning har medtaget det punkt, vi er i gang med nu, således at vi kan få lejlighed til at tage stilling til problemet.
Fra Atassut er vi tilfredse med, at Kommunalreformkommissionen i sin betænkning har sagt, at "anlægsforpligtelser og vedligeholdelsesforpligtelser bør følges ad".
Citatet fra Kommunalreformkommissionens betænkning skyldes, at der i forslaget om landstingsforordning om etablering af et boligselskab står skrevet, "Boligselskabet skal ikke drive byggemodning, der forhandles p.t. om, at kommunerne overtager denne opgave".
Skal kommunerne finansiere byggemodning som helhed, bliver det for kommunerne en kostbar affære. Kommunernes midler til boligbyggeri vil blive reduceret kraftigt.
Derfor mener Atassut, at man må forudse, at ikke een eneste kommune vil overtage byggemodningsopgaven fuldtud.
Med de bemærkninger vil Atassut slutte med, at etablering af boligselskab behandles overilet af Landsstyret, og Landsstyret viser ikke respekt for Kommunalreformkommissionens arbejde. Atassut har den helt klare holdning, at forslaget bør afvente Kommunalreformkommissionens betænkning.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit er enig i Landsstyrets indstilling om etablering af et boligselskab til administrering af de offentligt ejede boliger.
Vi tog sidste år en principbeslutning om, at Landsstyret skulle udarbejde oplæg om etablering af det boligselskab her i salen. Dette er nu ved at blive færdigbehandlet, og vi mener, at det fremlagte forslag vil gavne administrationen af boligerne.
For det første vil vi gerne understrege, at vi i Inuit Ataqatigiit anser nærværende forslag fra landsstyrekoalitionen som fortsættelse af dennes politiske målsætninger, og dette er også et eksempel på vor målsætning om at lette de daglige forhold i blandt borgerne. Formålet med etablering af et aktieselskab skal helt klart være at indføre et smidigt styringsinstrument til gavn for lejerne og administrationen af boligmassen.
Inuit Ataqatigiit mener, at det er på tide at ændre fundamentalt på det offentliges forvaltning af udlejningsboligerne.
Det er på tide ikke kun at holde priserne i ave, men også at arbejde for at priserne bliver sænket, det er ikke nogen hemmelighed, at de høje priser i dag, som ikke står mål med arbejderlønningerne, kan skabe store økonomiske problemer for de forskellige husstande.
Vi mener, det er på tide, at lejerne igennem deres foreninger får en reel medindflydelse.
Vi mener, det er på tide at gå væk fra at betragte huslejerne som økonomiske spekulationsobjekter.
På trods af, at vi forstår nogle af kommunernes skepsis, mener vi, det er vigtigere at tage hensyn til lejernes interesser. Vi forstår endvidere, at denne skepsis hos nogle kommuner blandt andet skyldes den langsommelige administration fra de folkevalgte i nævnte kommuner, og at kommunerne ikke er uenige i etablering af et boligselskab som sådan. Det skal understreges, at det ikke er formålet at tvinge kommunerne til at være med fra starten af etableringen af et boligselskab. De kan blot tilslutte sig selskabet hen ad vejen.
Trods dette skal Inuit Ataqatigiit appellere kraftigt til samtlige kommuner om at melde sig ind i selskabet hurtigst muligt - således at det engang for alle kan gavne lejerne hurtigere.
Med disse bemærkninger indstiller Inuit Ataqatigiit, at forslaget først behandles i Boligudvalget inden anden behandlingen, og indstiller til udvalget indgående at drøfte forhold omkring skeptiske kommuner. Vi mener, at det er overordentligt vigtigt, at de allerfleste kommuner tilslutter sig til boligselskabet helt fra begyndelsen, idet dette blandt andet vil gavne etablingen af selskabet som helhed.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Indledningsvis skal vi nævne, at Akulliit Partiiat ikke ønsker eller anbefaler endelig vedtagelse af forslaget til landstingsforordning om etablering af et boligselskab under denne efterårssamling.
Vi ønsker, at den endelige vedtagelse først skal ske til næste år, således at vi 1. behandler forslaget under nærværende samling og først 2. behandler forslaget til forårssamlingen 1994. 3. behandlingen kan, om nødvendigt, ske til næste års efterårssamling.
Fra Akulliit Partiiat ønsker vi, at kommunerne kraftigt involveres i denne sag. Vi ved, at kommunerne føler sig tilsidesatte, og at vi ingen grund har til ikke at støtte dem i den forbindelse. Visse kommuner ønsker også, at befolkningen må have en chance for at deltage i debatten omkring emnet, hvilket vi også støtter.
I fortsættelse af det må vi også erkende, at vi føler, at det er lige som om, at emnet må og skal afklares i al hast. Vi ønsker ikke at tage endelig stilling til forslaget, da man endnu ikke har igangsat forhandlinger omkring de enorme værdier, vi reelt her taler om. Vi sætter pris på en sikker planlægning.
Det er muligt, at forslaget er udmærket. Men lad os samarbejde med vore omgivelser - kommunerne og lejerne - således vi kan finde den for os alle bedste løsning.
En af de ting, vi må tage op til vurdering, er kommunernes selvstændighed, som flere har vurderet som temmelig skrumpet.
Hvad vil der ske med kommunernes frihed til valg af lokale entreprenører til renoveringsopgaver, som også giver arbejde til lokal arbejdskraft?
Hvilke økonomiske konsekvenser vil den nye ordning indebære, herunder kommunernes likviditet? Her tænkes bl.a. på udbetalingsordningen af bloktilskuddene.
Man kan samfundsmæssigt ikke se isoleret på boligområdet, uden at tage sociale og arbejdsmarkeds hensyn med. Der skal en koordinering til.
Der må igangsættes forhandlinger med kommunerne, som jo også har deres egne udlejningsboliger. Udgangspunktet til forhandlingerne må være de i forordningsforslaget kapitel 2 nævnte punkter, herunder også ejerforholdene.
Vi skal anbefale, at forordningsforslaget forinden 2. behandlingen til foråret tages op til forhandling med kommunerne og efterfølgende til behandling i Landstingets Boligudvalg.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
For at kunne løse de forskellige vanskeligeheder, som overtagelse af ansvarsområder efter Hjemmestyrets indførelse, har kunnet medføre, er der blevet iværksat forskellige politiske tiltag i løbet af årene. Her har man først og fremmest anvendt aktieselskabsformen som løsningsmodel.
Nu har man efterhånden i mange år drevet boligudlejningsvirksomhed i Grønland, og erfaringerne gennem årene har nu allerede i rigeligt omfang vist, at man allerede for lang tid siden burde have søgt at få gennemført nyordninger indenfor boligvirksomheden, herunder dels ved at få lejerne til selv at betragte sig som ejere af deres bolig.
Men det manglende politiske mod til at iværksætte et sådant tiltag har i disse år gjort boligejersituationen så vanskelig, at det er blevet vanskeligt at finde frem til et andet politisk tiltag indenfor området.
Vi er vidende om, at vore økonomiske vanskeligheder indenfor samfundet er af et sådant omfang, at forholdet har indvirkning på alle områder, og derfor er boligrestancerne stadig i stigning.
For at kunne nedbringe de stadigt stigende boligrestancer har man debatteret disse under alle landstingssamlingerne, men jeg mener ikke, at man vil kunne komme ud over dette problem ved oprettelsen af et boligselskab.
Aktieselskabsdannelsen i sig selv baner vel ikke vejen for flere midler til boligudgifterne. Jeg er ikke i tvivl om, at vi tilstedeværende her i salen ved, hvilke muligheder aktieselskaberne lovmæssigt har, og hvor vigtigt det er at få efterlevet kravene om den bedst mulige driftsform. Derfor vil det nok medføre meget svære vanskeligheder at drive et aktieselskab, der får et stort socialt islæt. Det drejer sig ikke alene om det. Der er ingen tvivl om, at mange lejere, der har vanskeligt ved at betale deres husleje, får endnu større vanskeligheder, uden tvivl med tunge følge for dem selv og kommunerne.
I forslaget er det anført, at det er nødvendigt med Hjemmestyrets eneejerskab af boligselskabet INI. Vi er vidende om, at kommunerne i forbindelse med anlæg af boligudlejningsejendomme er med til at betale op til 40 % af anlægsudgifterne, og at de varetager deres daglige drift. Når man ser på alle disse forhold, lyder budskabet om Hjemmestyrets eneejerskab af selskabet mærkelig.
Som begrundelse til dette budskab anfører man som en del af begrundelsen, at kommunerne på baggrund af deres nuværende økonomiske vanskeligheder ikke har råd til at blive medejere, men man nævner under en anden mulighed, at man kan bruge værdien af de boliger, man ejer, til at blive medejer af selskabet.
Med de skiftende meningstilkendegivelser i deres budskab viser Landsstyret, at end ikke de selv endnu er rede til at få etableret et aktieselskab, og endvidere viste en nylig afholdt høring her i salen, at man endnu ikke er i stand til at svare klart på spørgsmål af meget vigtig karakter.
Under forårssamlingen i 1993 godkendte Landstinget i princippet planerne for etablering af et boligselskab til varetagelse af driften af de offentlige udlejningsboliger. Med hensyn til dette spørgsmål har Kommunalreformkommissionen i forbindelse med sit arbejde netop med området ikke kunnet anbefale en aktieselskabsform, såfremt der skal dannes et boligselskab, hvilket de begrundede med, at aktieselskabslovgivningen ikke rimede godt med en dannelse af et selskab med et så stort socialt islæt.
Det vækker stof til eftertanke, at sådanne spørgsmål, som er svære at forbigå, ikke har kunnet få indvirkning på Landsstyrets anderledes holdning til spørgsmålet.
Man har endda fastholdt, at forelægge et noget mangelfuld forelæggelsesmateriale i løbet af kort tid. Da sådanne tiltag i forbindelse med landsstyrearbejdet kan skabe vanskeligheder af forskellig art i samfundet, vil jeg hermed give udtryk for mit ønske om, at planen om at etablere et aktieselskab foreløbig trækkes tilbage dels med følgende begrundelser:
- at man i forbindelse med dannelsen af et selskab politisk giver sikkerhed for, at huslejerne ikke fortsat stiger,
- at man giver sikkerhed for betydelig medindflydelse fra beboerne ved deres repræsentanter,
- at der arbejdes for, at lejere, der ved deres årelange lejemål i boligerne ved deres husleje allerede har betalt for opførelsesudgiften, får mulighed for ejerskab af boligen,
- at lejere, hvis husleje hovedsageligt betales af de sociale myndigheder, ikke får ringere vilkår i fremtiden.
De krav, jeg har nævnt foran i forbindelse med etablering af et fremtidigt boligselskab, bliver næppe løst af et aktieselskab, såfremt et sådant nu bliver realiseret. Derfor mener jeg, at vi i det meget samfundsvigtige spørgsmål, vi debatterer nu, ikke skal forhaste os, men arbejde med det meget grundigt. Der er jo mange spørgsmål heromkring, der skal afklares, og som ikke engang Landsstyret endnu kan svare på.
Vi er vidende om, at budskabet om oprettelse af et aktieselskab indeholder en oplysning, at det offentlige kan spare op til 20 mio. kr. Dette er i sig selv glædeligt, og man kan fristes til at godtage det, men vi har allerede set, hvilke følgevirkninger omdannelser af institutioner til aktieselskaber kan have for samfundet. Det er meget tilfredsstillende at kunne spare 20 mio. kr., men i opvejningen af problematikken må man også tage med, hvilke følger besparelsen vil kunne få for samfundsborgerne.
Hvilke følger vil besparelsen få for brugerne? Bliver der flere arbejdsløse? Vil det blive nødvendigt med en huslejestigning for lejerne? Der kan være mange andre spørgsmål at stille, men der er på nuværende tidspunkt ingen svar på dem, men der er ingen tvivl om, at de kan få meget uheldige følger på et eller andet område.
Med disse bemærkninger vil jeg til sidst give udtryk for, at jeg ikke kan være enig i en etablering af et boligselskab, men at jeg ikke er modstander af etablering af et boligselskab, der kan organiseres på en anden måde. Det er ikke umuligt at finde en organisationsform, der kan tilpasses det, man vil have dannet.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Selvfølgelig drøfter vi i denne forbindelse hvilke meget store konsekvenser det vil have for den enkelte person og for familierne, og det er heller ikke mærkeligt, for denne beslutning kan udmøntes til gavn for både familierne og for samfundet. Jeg mener, at vi her fra talerstolen ikke er uenig i dette.
Jeg mener, at vi her, partierne og os allesammen, kan skabe rammerne for et trygt familieliv med hensyn til boliggforhold, hvilket er noget vi alle lægger vægt på.
Her er der jo tale om, at der med hensyn til boliger, som både ejes af kommunerne og Hjemmestyret, vil ske forbedringer af styringen, at der vil ske rationaliseringer, at der vil ske moderniseringer, samt at beboerne også får større medindflydelse. Det er det, man gerne vil opnå.
Nogen af de udtalelser, man plejer at bruge om forretningsmæssig drift eller aktieselskab, er, at vi skal flås i den forretningsmæssige drift, eller at formålet er, at vi skal have dårligere vilkår. Nej, det er ikke meningen med dannelsen af et aktieselskab.
Aktieselskabsformen er et spørgsmål som Kommunalreformkommissionen også har behandlet. Kommunalreformkommisionen har tidligere påpeget, hvilken selskabsform de foretrak. Der er fra kommunalreformkommisionen peget på en fondsopbygning.
Med hensyn til det kommende aktieselskab og ud fra formålsparagrafferne, så har aktieselskabsformen været mest nærliggende. I forhold til at der etableres en fond, er det lettere at styre et aktieselskab end en fond. Uanset hvilken type fond der oprettes, så plejer fondene at have fundats, hvor man yderligere skal beslutte, hvorledes fundatsen skal være.
Med hensyn til Siumuts ordførerindlæg står der klart, at dette spørgsmål har været behandlet både i Kanukoka og Kommunalreformkommissionen, at man har fra Siumut klart udtrykt sin tilslutning til at arbejdet videreføres uden forsinkelse, og at vi der igennem kan få forbedringer både med hensyn til ansvar og kompetance. Det er det som man giver tilslutning til fra Siumut.
Det blev nævnt fra Siumut, at arbejdet ikke unødigt må forsinkes, og at man tager beslutning her til efterårssamlingen. Det er jeg glad for.
Jeg skal også udtale, at med hensyn til spørgsmålet om det dårlige samarbejde, så har der i den forløbne uge har været drøftelser med formanden for Kanukoka og boligudvalgsformanden, samt andre implicerede parter. Der har på de afholdte møder været enighed om at forskellige forhold skal afklares før opstarten.
Med hensyn til at arbejdet snart igangsættes, har vi lagt vægt på, at andre myndigheder blev inddraget, derfor har holdt møde medt formanden for bestyrelsen for Kanukoka. Dem vil vi også afholde møde med i de kommende dage for at få belyst kritikpunkterne, og man gerne vil der fremkomme med løsningsmodeller, både fra kommunerne og Kanukoka. Jeg håber, vi åbent kan diskutere dette.
Det, jeg her har sagt, er, at man som en politisk interessepart kan fremsætte ønsker og krav og være med til at vurdere disse. Det er det, vi i de kommende dage vil holde møde med Kanukokas bestyrelse om.
Ud fra de oplysninger, jeg har fået, så vil man fra Kanukokas side sammen med bestyrelsen fremkomme med mange forskellige spørgsmål, der skal afklares, således at vi samlet kan behandle, hvilke kritikpunkter man har, og hvilke gode løsningsordninger man kan fremkomme med.
Med hensyn til, at det er de enkelte kommuner, der selv skal tage stilling til, om de vil lade deres boliger administrere i selskabet, vil jeg udtale, at det er en beslutning, de enkelte kommuner selv må træffe.
Det er ikke tvang, det er et tilbud om en mere smidig organisationsform, som også i fremtiden kan give besparelser for de udgifter man plejer at have på det område. Ligeledes vil det sikre kommunernes medindflydelse og medinddragelse på det område.
Jeg mener, at der er blevet påpeget mange ting. Jeg kan som et eksempel anføre, det som man fremkom med fra Atassut, at der er forskellige spørgsmål, som man finder ikke er blevet afklaret endnu, f. eks. konsekvenser for familier, som ikke har råd til at betale huslejen, samt at likviditeten bliver forringet for kommuner. Desuden konsekvenserne for de lejere, der har midlerne, men som vil betale huslejen, bliver man så smidt ud?
Dette må man forvente også vil være tilfældet, uanset om der bliver etableret et boligselskab, men hvis man har forstået det derhen, at i og med at man opretter et boligselskab som aktieselskab, at andre bestemmelser bliver gældende eller at de nugældene ophører, skal jeg sige, at boligtilskud og andre tilskud, der gives fra det sociale område, fortsat vil være i kraft, således at borgernes service ikke vil bliver forringet.
Grunden til at jeg kom ind på dette område er, at selvom vi skal drøfte oprettelsen af et boligselskab, så er nogle af disse spørgsmål bragt op, selvom de ikke har noget med det konkrete punkt at gøre. Der vil ikke ske ændringer af den gældende lovgivning.
Vi vedtager her forhold, som skal give fordele for de svagest stillede i samfundet, det er ikke meningen med forslaget, at man vil formindske disse fordele. Man vil gerne have de svagest stillede yderligere tilgodeset.
Jeg mener, at det der blev påpeget yderligere ting i debatten, men at det nok ikke er tiden at komme nærmere ind på dem nu, idet de vil blive behandlet i Boligudvalget. Derfor vil jeg også udtale, at sådan en ordning vil blive vurderet i sammenhæng med de økonomiske byrder for kommunerne.
Med hensyn til kommunernes likviditet og risikoen for at den vil blive forringet, så vil disse ting blive afklaret nu og undersøgelserne vil vise, hvilke løsningsmodeller der skal vælges.
Jeg mener, at man på det område kort sagt kan udtale, at det er nogle af de ting vi skal have afklaret med Kanukokas bestyrelse. Begge parter ønsker en åben drøftelse, hvilket også er accepteret af Kanukokas formand, og det vil gå i gang med nu.
Jeg vil kort sagt sige, at alle de udtalelser der er kommet under 1. behandlingt, vil blive behandlet af en arbejdsgruppe inden 2. behandlingen, og at boligudvalget ud fra deres viden og ud fra de udtalelser og kritikpunkter, vil behandle sagen inden 2. behandlingen.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Vi forstår ud fra landsstyremedlemmets udsagn, at de forhandlinger, vi ønskede, vil ske i de nærmeste dage.
Vi ved jo også, at når vi skal arbejde med et så vitalt spørgsmål, som vi ikke kan løse alene, så bør det ske i meget tæt samarbejde med kommunerne. Vi ville ellers finde det mest hensigtsmæssigt, at man så vidt muligt har et godt samarbejde, og at vi velforberedte kan tage en beslutning.
Det er også fuldstændig korrekt, som eet af partierne udtalte, at det står skrevet, at Hjemmestyret skal være eneejer, men der står også et sted, at hvem som helst kan være ejer. Det er ligesom om, at man fremkommer med udtalelser, der er i modstrid med hinanden.
Men det blev også nævnt, at dem der ikke vil være med i selskabet, de kan så lade være. Vi håber, at man lkke ligesom i et af de andre lande i rigsfællesskab, Færøerne, hvor kommunerne er gået væk fra hinanden, vil følge dette spor her i landet.
Vi sagde ikke, at vi er imod dannelsen af dette selskab, men vi vil gerne have et godt samråd med vores kommende samarbejdspartnere. Det er det, som vi har ønsket. Vi, der sidder her i salen, vi ved hvad formålet er, men dem der er uden for salen, kender jo ikke sagen tilfulde endnu. Hvad det er, man vil opnå med en sådan konstruktion.
For at undgå at der sker noget overilet, henviser vi til, at der er god tid til at få klaret problemer i samarbejde.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, har man ligesom tilsidesat kommunerne. Det sagde han, og han sagde også, at det er den langsommelige administration fra de folkevalgte, der forsinker sagen. Jeg mener, at hvis der er noget, der forsinker f.eks. boligbyggeri og byggemodning, skal man ikke skyde skylden på kommunerne.
Hvem tager beslutning om, hvormange boliger der skal bygges, og hvem plejer at effektuere disse beslutninger? Det er ved, at vi tager en beslutning her i salen, og det er Landsstyret, der varetager vore beslutninger.
Der en meget stor tvist her på dette område, og på baggrund deraf, så må vi vurdere, hvad man egentlig behandler, og det er derfor der er så store meningsforskelle.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Landsstyremedlemmet for Boligers udtalelser har vi forstået således, at Boligudvalget må vurdere de ting, der bliver fremsagt. Men vi ved jo også, at Kanukoka eventuelt kommer med omkring 30 punkter udover de ting, man har behandlet her til behandlingen.
Det kan oplyses, at man i samarbejde har administreret boligerne ud fra en forvaltningskontrakt, som blev godkendt i 1975.
Det er meget vanskeligt at forestille sig, at uanset hvad der sker på baggrund af aktieselskabet, at der kan ske en drift uden samarbejde med kommunerne.
Vi må jo lave en samarbejdsaftale med kommunerne, måske således at kommunernes tekniske afdelinger løser nogle opgaver efter aftale med selskabet omkring renovering af huse. Eller man kan lave nogle aftaler med private, om at sørge for renovering og andre tilsynsområder. Der er flere muligheder, det må sikre at tingene bliver ordnet.
Man må nok også præcisere, som det bliver sagt hele tiden, hvem skal være beslutningstager i forbindelse med boligbyggeri?
Uanset om man beslutter etablering af et boligselskab, så kan det siges, at Landstinget i forbindelse med Finanslovs bestemmelserne, tager beslutning om anlæg og boliger, samt hvor meget kommunerne på boligområderne skal bygge. Det må man fastslå, da der er usikkerhed herom.
Som sagt er vi fra Siumut parate til et meget nøje samarbejde i Boligudvalget, og vi er også parate til at få vurderet direkte, hvad der bliver anført af kommunerne, og m.h.t. tidsplan, så er vi også parate til at vurdere det i udvalget. Dette ser vi frem til.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Meget kort må jeg præcisere et enkelt punkt, som vi mener er meget vigtig for Atassut. Hjemmestyret og kommunerne har sammen finansieret boligbyggeri, derfor kan man ikke adskille Hjemmestyret og kommunerne med hensyn til boligbyggeri.
Vi mener helt klart, at dette forordningsforslag forinden 2. behandlingen skal høres i samtlige kommuner, så de får set indholdet af forordningsforslaget og vurderet det. Boligudvalget må høre, hvad kommunernes meninger er, så man samlet kan vurdere det i udvalget inden 2. behandlingen. Det vil være betryggende for samfundet.
Som vi har sagt, så er det et meget vitalt spørgsmål for samfundet, hvis Hjemmestyret starter det alene.
Man kan ikke komme udenom, at det har berøringsflader med kommunerne, især indtil økonomien har det ordentligt i kommunerne. D.v.s. at vi finder det vigtigt, at samtlige kommuner inden 2. behandling får set og forstået, hvad forslaget indeholder.
Johan Lund Olsen, ordfører Inuit Ataqatigiit:
Meget kort vil jeg fortælle med hensyn til den debat, der kører, d.v.s. det der blev fremsat af Hans Pavia Egede Akulliit Partiiat. Vi fik at vide, at det er ligesom om, at vi har tilsidesat de folkevalgte i kommunerne. Jeg mener, at det bør præciseres, at denne sag med hensyn til etablering af et boligselskab, det er en gammel sag fra Landstinget, og at kommunerne i denne forbindelse via deres organisation har deltaget i det arbejde, der blev udført.
Kommunalreformkommissionen blev etableret herfra, da den blev oprettet i 1992 på forårssamlingen. Kommunalreformkommissionen blev sammensat af repræsentanter fra de 3 største partier her i Tinget, og kommunerne er også repræsenteret.
Efter at kommissionen blev oprettet, er man gået igang med en nøje debat om etablering af et boligselskab. Det er uforståeligt, at kommunernes repræsentanter kommer med en kovending i forbindelse med deres mening vedrørende oprettelse af et boligselskab.
Det vil sige, at sagen omkring etablering af boligselskabet har været genstand for debat og behandling både i kommunerne og i Landsorganisationen. Derfor har de i princippet været enige om oprettelsen, og derfor finder vi det mærkeligt, at kommunerne nu laver en kovending med hensyn til deres mening omkring dette, men selvfølgelig skal vi fra Inuit Ataqatigiits side være medvirkende til at færdiggøre denne sag.
Jeg skal gerne sige, at når vi tager beslutning om den første del af arbejdet, så vil vi selvfølgelig også gerne være med til det videre arbejde, der efterfølgende skal udføres, fordi der er rationaliseringer i en selskabsdrift og ikke mindst, fordi lejerne får en reel medindflydelse.
Jeg mener også, at man i den forbindelse må udtale, at Boligselskabet som foreslået skal organiseres i en aktieselskabsform. Vi har også lagt mærke til, at Hjemmestyret er eneejer af aktieselskabet, men der er ikke stillet krav om, at der skal være overskud.
Det vil sige, at det skal køres som selskabsform til gavn for samtlige borgere. Det vil sige, at det ikke skal køres som et indtjeningselskab. Det er Hjemmestyret som 100 % ejer, og uanset om det er blevet aktieselskab, så har man ikke stillet nogen krav om, at det skal give overskud. Jeg mener, at der er behov for at præcisere dette forhold.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Her i denne debat kommer man meget ind på både kommunerne og Hjemmestyret og på, hvor meget sammenhold der er i dette arbejde mellem de to. Man kan ikke være uenige om, hvor stor betydning dette har. Derfor er forskellige partier fremkommet med deres meninger.
Til forelæggelsesnotatet blev det bl.a. fra Landsstyrets side sagt, at kommuner, der gerne vil, kan være med i selskabet, men selvfølgelig kan man ikke tvinge de andre, som ikke vil være med.
Jeg tænkte, da sådan et spørgsmål kom frem, at det er som om, så vitalt et spørgsmål i samfundet vil medføre en spredning mellem kommunerne, selvom man på nuværende tidspunkt har behov for et sammenhold. Det finder jeg farefuldt.
Fra Hjemmestyret har kommunerne overtaget forskellige forpligtelser. For eksempel skoleområdet drives af kommunerne, og temmelig mange boliger bliver også anvist af kommunerne. Hvis man skal se på det realistiske, så er der behov for, at sagen bliver bearbejdet, og beslutninger taget uden at være overilet. Det er nok flertallet, der ønsker dette, og derfor vil jeg støtte Akulliit Partiiats ønske om, at vi får tid til at få afklaret de mange ting i en 2. behandling.
Med hensyn til tidsplanen, så er der temmelig mange ting, der skal undersøges, derfor mener jeg, at det vil være mest fornuftigt, at man udersøger dem meget nøje, så man så vidt muligt har en stor mulighed for at få det afklaret inden 2. behandlingen.
Knud Sørensen, Atassut:
Jeg mener, at man her må præcisere, hvilke tilkendegivelser, man er kommet med i kommissionen, for der blev sat spørgsmålstegn ved, hvordan kommunernes repræsentanters meninger er.
Jeg mener, at man kan se, at konklusionen er, at man skal etablere et boligselskab, men der er ikke enighed om, at der skal oprettes et selskab i aktieselskabsregi. Det husker jeg meget nøje. Det er også det, man skal være påpasselig med at sige, når man udtaler sig om, hvilken mening kommissionen har haft.
I forelæggelsesnotatet står det også klart, at den er anderledes end kommissionens mening. Derfor er der temmelig mange spørgsmål fra kommunerne. Det er jo Landsstyret, der ønsker, at der skal dannes et aktieselskab, og at man så hurtigt som muligt skal tage en beslutning herom. Derfor finder jeg det også mærkeligt, hvorfor der skal ske en så forhastet beslutning.
Landsstyremedlemmet udtalte, at Kanukoka vil komme med mange spørgsmål. Hvad er det for nogle spørgsmål, der vil blive fremdraget? Vi landstingsmedlemmer har vi ikke også pligt til at vide det, som er grundlaget for vores beslutning?. Vi kender jo ikke disse spørgsmål endnu. Vi skal først vide, hvilke spørgsmål det er, før vi har mulighed for at tage en korrekt beslutning.
Vi har tid nok. Aktieselskabsloven vil ikke løbe sin vej. Derfor er jeg ikke instillet på at tage en så forhastet beslutning i Landstinget, for vi er jo blevet enige om, at vi skal have et godt beslutningsgrundlag. Det er i orden, at vi kan 1. behandle forslaget nu, og så kan vi efterfølgende 2. og 3. behandle det.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Johan Lund Olsen kommenterede Akulliit Partiiats indlæg. Det vil jeg også lige kommentere.
Det blev sagt, at der er sket en ændring i Kanukokas stillingtagen, idet Kanukokas repræsentanter i Kommunalreformkommissionen tidligere har tilsluttet sig et boligselskab. Der er ikke nogen uenighed i etablering af boligselskab. Vi er alle sammen enige om, at der skal dannes et boligselskab.
Men det, der blev sagt, efter at der er sket en uddybende kommentering, er, at vi har forstået, at der var mange uafklarede punkter. Og det er så dem, der først skal afklares.
Siden starten af sagen, har kommunernes repræsentanter og Kanukoka i princippet gået ind for et boligselskab. Det står de også fast ved nu. Men det er lige som om, det er lidt forhastet.
Det ligner dengang skoleområdet skulle overtages af kommunerne pr. 1.1. 1980. Da blev der stillet krav om, at kommunerne skal overtage området. Dengang var man ikke imod overtagelsen af skoleområdet. Vi ville gerne overtage dem, men vi ville høre, hvilke ting, kommunerne ville få forpligtelser for på de økonomiske område. Det vil vi gerne have afklaret.
Jeg mener også, det er sådanne ting, der skal afklares, hvis beslutningen bliver udsat. Så vil kommunerne også få større mulighed for at kunne følge med, samt få afklaret hvilke økonomiske fopligtelser kommunerne vil få.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Det er korrekt, som Knud Sørensen nævnte, at der vil komme mange forskellige spørgsmål, som Kanukoka ønsker afklaret. Jeg er sammen med Kanukokas formand blevet enige om, at vi skal have afklaret de spørgsmål, som der er tale om. Det skal der ikke herskes tvivl om.
Men hvis boligselskabet skal starte pr. 1. januar 1995, vil vi efter afslutningen af denne efterårssamling have 15 måneders frist til, i tæt samarbejde med kommunerne, at udforme den endelige udformning af selskabet.
Vi vil i samarbejde mellem kommunerne og Hjemmestyret drøfte den endelige udformning. Det vil ikke ske i løbet af få dage.
Men lad os tage en principbeslutning på denne samling, således at vi kan have et grundlag overfor kommunerne. Således at vi har et forhandlingsgrundlag.
Lad mig endelig også udtale, at med hensyn til den styringsform, der blev foreslået, nemlig aktieselskabsformen, så vil aktieselskabsformen overhovedet ikke få indflydelse på tilskudsordninger på det sociale ordninger, der er gældende for de enkelte eller for familien. Disse vil overhovedet ikke blive forringet.
Jeg mener, som det allerede er sagt, at dette forslag til landstingsforordning bør behandles 1., 2. og 3. gang her på efterårssamlingen.
Mødeleder:
Således er forslag til landstingsforordning om etablering af et boligselskab 1. behandlet, og vi har fået partiordførernes indlæg. Sagen overgår herefter til 2. behandling, men inden vil man drøfte forskellige ting i Boligudvalget.
Landsstyremedlemmet har desuden givet tilsagn om, at man sammen med bestyrelsen i Kanukoka vil afholde et møde, og have et samråd. Derved er dette dagsordenspunkt afsluttet.
Punktet sluttet.