Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 16-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 22. oktober 1993

 

 

 

 

Dagsordenens punkt 16.

 

 

Landskassens regnskab for 1992.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Ussarqak Qujaukitsoq, Siumut, formand for Landstingets Revi­sionsudvalg:

Revisionsudvalgets medlemmer, formand for udvalget

Us­sarqak Qujaukitsoq, Ane-Sofie Hammeken, Ole Lynge, Otto Steenholdt og Lars Chemnitz, har gennemgået Lands­kas­sens regnskab og revisionsprotokollat for 1992 på mø­derne den 6.10, 9.10, 13.10, 15.10 og 18.10.1993. På en­kel­te af mø­derne har der delta­get sup­ple­an­ter for ud­val­gets med­lemmer. Udvalget har derudover afholdt ind­ledende møder i forbindelse med for­årssamlingen.

 

Med henblik på, at kunne ind­st­ille regnska­bet til god­ken­delse af Landstinget har udvalget arbej­det ud fra føl­gende punkter:

 

Udvalget har bedømt, om udgifter og indtægter er dispo­neret i overensstemmelse med givne bevillinger.

 

Udvalget har bedømt, om virkningerne af de givne bevil­linger svarer til det under bevillingernes vedtagelse forudsatte.

 

 

 

Udvalget har bedømt, om Hjemmestyrets værdier er for­val­tet økonomisk forsvarligt.

 

Udvalget har taget stilling til de fra de statsautori­sere­de revisorer modtagne revisionspro­tokollater og be­ret­ninger samt til administrationens redegørelse for heri rejst kritik.

 

Udvalget har vurderet Lands­kas­sens regnskabssystemer og udvalget stiller forslag til forbedringer i det om­fang, udvalget finder det ønskeligt.

 

Udvalget foretager ikke bilagsmæssig revision eller anden personalemæssig krævende revision, men kan an­be­fale at særlige revisionsmæssige foranstaltninger gen­nemføres.

 

Udvalget skal med baggrund i denne behandling af Lands­kassens Regnskab for 1992 fremkomme med følgende be­tænkning:

 

Lønområdet,

Udvalget indstillede i sin betænkning i oktober 1992, at de manglende bogføring vedrørende Lønkontoret skulle bringes på plads, og pålagde derudover det ansvarlige landsstyremedlem, at der med udgangen af 1992 skulle foreligge en situationsrapport til udvalget.

 

Udvalget har modtaget denne rapport samt en rapport fra Hjem­mestyrets eksterne revision.  Udvalget finder nu, at sagen kan betragtes som afsluttet tilfredsstillende i 1992-regnskabet.

 

Sundhedsområdet,

Udvalget kan konstatere, at Sundhedsområdet som eneste område har afholdt flere ud­gifter end for­ven­tet.

 

Udvalget er bekendt med, at der har været problemer med Sundheds­væsenets økonomiske styring. Da regnskabsregi­streringen sker i Nuuk, skal bilagsmaterialet således sendes fra kysten, hvilket medfører tidsmæssige for­skydninger mellem forbrug og regi­strering. Dette van­skeliggør den økonomiske styring.

 

Udvalget skal overfor det ansvarlige landsstyremedlem anbefale, at de regnskabsmæssige forretningsgange æn­dres således, at økonomistyringsmulighederne forbedres.

 

K.I.I.P.,

Udvalget kunne under sin gennemgang kon­statere, at en­kelte områder under K.I.I.P ikke fungerer fuldt til­freds­stillen­de.

 

Udvalget skal overfor det ansvarlige landsstyremedlem påtale, at mangelfuld opfølgning af Hjemmestyrets for­dringer på uddannelses­området har medført, at en række af lånene må anses for værende forældede. Dette har påført Hjemmestyret et tab.

 

Udvalget skal henstille overfor det ansvarlige lands­styremedlem, at der tilrettelægges hensigtsmæs­sige pro­cedurer, så­le­des at Hjemmestyrets midler frem­over for­val­tes for­svar­ligt.

 

Udvalget skal ligeledes henstille overfor det ansvarli­ge landsstyremedlem, at der for så vidt angår enkelte af skolerne under KIIP sker en opstramning, såle­des at

regnskabsregi­strering og af­stemning fore­tages i over­ensstemmel­se med gældende re­gelsæt.

 

 

 

 

 

BSU-området og mellemregning med de tekniske virksom­heder,

Udvalget kan konstatere, at på trods af udvalgets tid­ligere bemærkninger og henstillinger, er af­stemningen på BSU-om­rådet og mellemregningen med de tekniske virk­som­heder endnu ikke til­en­de­bragt.

 

Udvalget har modtaget en redegørelse for arbejdets nu­værende stade og er bekendt med, at der er sket en in­tensi­vering af indsatsen på området, således at arbej­det forventes afsluttet i 1993.

 

Udvalget skal ove­rfor det ansvarlige landsstyremedlem hen­stille, at dette afstemningsar­bej­de skal færdig­gøres i regn­skabet for 1993.

 

Afstemninger,

Udvalget har konstateret, at ikke alle områder får fo­retaget de nødvendige afstemninger. Udvalget finder det vigtigt for rigtigheden af Landskassens regnskab, at der løbende sker denne afstemning.

 

Udvalget skal anbe­fale Landsstyret, at det indskærpes over­for sam­tlige regnskabsførende enheder under Grøn­lands Hjem­mestyre, at de gældende regel­sæt på dette om­råde skal overhol­des.

 

Periodisering,

Udvalget bemærker, at de hidtidige regler for periodi­se­rin­g har været uklare. Udval­get er bekendt med, at reg­lerne for periodi­sering er præciserede i den nye bud­getvejled­ning.

 

Udvalget skal anbefale Landsstyret, at vigtigheden af, at regler­ne på dette område overholdes, indskærpes

overfor samtlige regnskabsfør­ende enhe­der under Grøn­lands Hjem­mestyre.

 

Attestationer,

Udvalget har konstateret, at bilagsmateriale i flere tilfælde ikke er attesteret eller er attesteret af per­so­ner, som ikke er berettiget dertil.

 

Udvalget skal overfor Landsstyret indskærpe, at det sikres, at der kun attesteres af personer, der er be­myndi­get hertil.

 

Hjælpesystemer.

Udvalget har konstateret, at der er en række proble­mer i forbindelse med at direktorater og institu­tioner an­ven­der hjæl­pe­syste­mer i stedet for Hjemmestyrets øko­nomi­sy­stem.

 

Anvendel­sen af hjælpe­systemer med­fører dels tid­smæssi­ge for­skydninger i registreringerne dels afstemningsmæssi­ge problemer, således at den økono­mi­ske styring på

gru­ndlag af Hjemmestyrets økonomisy­stem vanskeliggøres.

Udvalget er bekendt med, at Økonomidirektoratet har igangsat et projekt, som har til opgave at anskaffe et nyt økonomisystem til Hjemmestyret. Udvalget skal ud­trykke tilfredshed med Øko­no­midirek­tora­tets be­slut­ning om, at dette system skal anvendes til samt­lige regn­­-

sk­abs­mæssi­ge registreringer, således at oven­nævnte

uhen­sigtmæssig­heder undgås i fremtiden. 

 

Forretningsgangsbeskrivelser,

Udvalget kan konstatere, at der fortsat ikke foreligger for­retningsgangsbeskrivelser ved Hjemmestyret. Ud­val­get finder det væsentligt, at denne type af dokumenta­tion

 

 

foreligger i Hjemmestyrets administration bl.a. under hensyntagen til udskiftning af personale m.v.

 

I forbindelse med udvalgets møder ved forårssamlingen bad udvalget derfor Landsstyret prioritere dette områ­de.

 

Udvalget kan derfor med tilfredshed konstatere, at der nu foreligger udkast til både budget- og regnskabsvej­ledning.

 

Udvalget skal dog fortsat overfor Landsstyret anbefale, at det­te arbejde prioriteres højt.  

 

DAU-budgettering,

I for­bindel­se med re­gn­skabsaflæg­gelsen for 1992 er der sket en række prin­cip­æn­dringer. Hjemmestyret er således ove­rgået til budget­tering efter et Drifts, Anlægs- og Ud­lånsprincip (DAU) og er over­gået til genbevilling på anlægsudgif­terne.

 

Udvalget kan, for så vidt angår Hjemmestyrets udlån, kon­statere store afvigelser mellem bevilling og regn­skabs­tal, hvilket må henføres til, at der med det før­ste år med DAU-princippet har været usikkerhed om den bevil­lings­mæssige overgang til det nye princip.

 

Udvalget skal overfor Lands­styret indstille, at der

sker en præci­sering af det nye budget­teringsprincip.

 

Regnskabsmæssige forklaringer,

De regnskabsmæssige forklaringer danner grundlag for udvalgets vurdering af om Hjemmestyrets udgifter og ind­tægter er disponeret i henhold til givne bevillin­ger m.v..

 

Det kan imidlertid igen i 1992 konstateres, at der ge­nerelt er stor uen­s­artethed i afgivelsen af de regn­skabs­mæssige for­klarin­ger, hvilket udvalget må henføre til, at de bevil­lingsmæssige forudsætnin­ger i Finans­loven ikke fremstår entydige, præcise og mål­bare.

 

Udvalget bemærker blandt andet, at dette forhold gør sig gældende for så vidt angår Hjem­mestyrets budget­tering af nettorenteud­gifter.

 

Udvalget skal derfor ind­stille overfor Landsstyret, at finans­lovsbidrag fremover suppleres med målbare op­lys­ninger eksempelvis i form af aktivitets- og pro­duk­tionstal. De regnskabsmæssige forklaringer vil ef­ter­følgende kunne afgives i forhold til disse data­. På denne måde opnås højere grad af gen­nem­sig­tig­hed ved sammen­holdelse af bevillinger og regnskab.

 

Intern revision,

Udvalget skal udtrykke tilfredshed med den fortsatte styrkelse af Intern Revision, og at kvaliteten af op­gaveløsning er steget mærkbart i løbet af 1992.

 

Nettostyrede virksomheder,

Udvalget har ved sin gennemgang af Landskassens regn­skab for 1992 tillige behandlet regnskaberne for de

nettostyrede virksomheder og har følgende bemærkninger:

 

Great Greenland og Grønlands Værfter,

Udvalget konstaterer, at Great Greenland og Grønlands Værfter i 1992 havde et mer­underskud i forhold til be­villin­gen på hen­holdsvis 8,3 mio. kr. og 8,2 mio. kr. Begge virksomheder har efter­føl­gende søgt inddækning af den negative driftshenlæggelse på TB/I 93.

 

 

 

Udvalget finder denne fremgangsmåde kritisa­bel og skal henstille, at virksomhederne i finansåret ansøger de nødvendige be­vil­linger, således at der ikke efter­føl­gende søges ind­dækning af mer­underskud fra tidligere år.

 

Udvalget skal samtidigt overfor de to virksomheder ud­trykke utilfredshed med, at virksom­hedernes revision har måttet tage forbe­hold for rigtigheden af virksom­hedernes regnskaber. 

 

Tele,

Udvalget skal overfor Tele udtrykke tilfredshed med det pæne regnskabsresultat.

 

Gennemgangen af virksomhedernes regnskaber gav iøv­rigt ikke anledning til yderligere bemærkninger.

 

Udvalget drøftede herudover, hvorvidt udvalgets ar­bejdsform med behandlingen af virksomhedernes regnska­ber bør omlæg­ges. Udvalgsmedlemmerne besluttede, at udvalgets sekretariat til forårssamlingen 1994 skal udarbejde et for­slag til den fremtidige arbejds­form og god­kendelses­procedure for virksomheder­nes regn­skaber.

 

Efter gennemgang af Landskassens Regnskab for 1992 og dertil knyttede revisionspro­tokollater, indstiller ud­valget, under henvisning til ovenstående bemærkninger, at Landstinget godkender Landskassens regnskab for 1992. 

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anlig­gender:

Jeg skal hermed fremsætte Landskassens regnskab for 1992, d.v.s. revison vedrørende udvalgets arbejde med hensyn til regnskabet.

 

Der er for Landstinget fremlagt og omdelt følgende ma­teriale:

 

       -      Landskassens Regnskab for 1992

 

       -      Virksomhedernes regnskaber for 1992

 

       -      Betænkning fra udvalget for revision af Landskas­sens Regnskab.

 

Hjemmestyret er i 1992 overgået til DAU-princippet og genbe­villingsprincippet på anlægsudgifterne. Landskas­sens overskud for 1992 på 16,2 mio. kr. kan derfor ikke umiddelbart sam­menlignes med tidligere års regnskabs­resultater.    

 

Disse ændringer har dog ingen betydning for hovedkon­klusio­nen, nemlig at der er tale om et flot regnskab med en positiv afvigelse på 90,3 mio. kr., altså en mærkbar for­be­dring i for­hold til Fi­nans­loven. La­nds­sty­ret har haft styr på udgif­terne og opnået et o­ver­skud i en øko­nomisk van­skelig situation.

 

Landsstyret kan derfor kun udtrykke generel tilfreds­hed med den økonomiske styring og regnskabsføringen. Jeg vil her benytte anledningen til, på Landsstyrets vegne, at påskønne det arbej­de der er udført af de afdelinger, der i særlig grad har bidraget til det pæne resultat.

 

Revisionsudvalget har nu behandlet Landskassens Regn­skab og har afgivet sin betænkning med indstilling om god­kendelse af regnskabet.

 

Jeg har med tilfredshed noteret mig, at udvalget til­slutter sig de bestræbelser Landsstyret har gjort med henblik på at forbedre og styrke Hjemmestyrets regn­skabs- og økono­mistyring. Her tænker jeg specielt på de tiltag der sker med hensyn til nyt økonomissy­stem, DAU-budget­tering m.v. Jeg syntes også det er positivt, at udval­get aktivt deltager i denne proces ved at fremkom­me med konkrete for­slag til yderligere til­tag.

 

Revisionsudvalget har dog påpeget en række områder, som ikke fungerer fuldt tilfredsstillende. Udvalget har specielt påtalt, at der ikke er sket den nødvendige op­følgning på uddannelses­lånene og at Hjemmestyret dermed er påført et tab. Landsstyret må erkende, at dette om­råde ikke har fungeret tilfredsstillende og der er da også her i 1993 taget skridt til en generel opstramning og omlægning af regelsættene på området.

 

Herudover finder jeg kun anledning til at sige, at de ind­stillinger og henstillinger som Revisionsudvalget iøvrigt har fremsat vil blive fulgt op fra Landsstyrets si­de.

 

Afslutningsvis vil jeg på Landsstyrets vegne takke re­vi­sionsud­valget for der­es arbej­de og hermed overgive sa­gen til behand­ling i Landstinget. Jeg håber, at resultatet, samt udvalgets om­fattende vurdering, vil blive godkendt, som et meget veludført arbejde, af samtlige landstings­medlemmer.

 

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Siumut har følgende bemærkninger til Revisionsudvalgets be­tænkning vedrørende Lands­kassens regnskab for 1992:

 

Siumut kan ikke udtrykke sin tilfredshed over, at der arbejdes på at eftergive forældede uddannelseslån, idet vi bliver fattigere med 15 mio. kr. Vi skal fra Siumut kraftigt påtale, at vi ikke uden videre kan gå ind for, at et beløb af denne størrelsesorden, som kunne have været benyttet til andre og bedre formål mistes, fordi loven ikke er blevet fulgt, men vi tager den ansvarlige landsstyremedlems oplysning om, at der er indført ad­ministrative rutiner til sikring for, at dette ikke gentager sig til efter­retning.

 

Vi støtter endvidere i Siumut Revisionsudvalgets hen­stilling om, at der foretages stramninger i regnskabs­registrering for visse skolers vedkommende, der hører under K.I.I.P.s regi.

 

Siumut tager Revisionsudvalgets kraftige påtale ved­rørende Grønlandsgarveriet til efterretning, og skal i denne forbindelse opfordre Landsstyret til, at der foreta­ges en undersøgelse af driften af garveriet og opkøb af skind med henblik på at tilvejebringe arbejds­grundlag for løsningsmuligheder.

 

Uden at gå ind i detaljerne på Revisionsudvalgets hen­stillinger til Landsstyret, støtter vi Revisionsudval­gets henstillinger, idet vi lægger vægt på at Lands­styret arbejder seriøst for at føre henstillingerne ud i livet.

 

Til slut skal vi give udtryk for vores generelle til­fredshed med regnskabet for 1992, idet regnskabet giver et billede af, at der med stram økonomisk styring kan opnås gode resultater, og vi vil fra Siumut ikke und­lade at rose Landsstyrets styring af økonomien i 1992, idet et budgetteret underskud på 74 mio. kr. er vendt til et overskud på 16 mio. kr.

 

Vi vil derfor fra Siumut spørge Landsstyret, hvad de agter at foretage med hensyn til forbedringer på 90 mio. kr. der er opnået i 1992, idet vi i Siumut mener, at det gode resultat åbner nye muligheder.

 

Med disse bemærkninger godkender vi regnskabet for 1992.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut og Issittup Partiia:

Indledningsvis har vi et par kommentarer til lands­styremedlemmets afsluttende bemærkninger.

 

Han roste økonomisystemet DAU-budgettering højt op i skyerne. Han må dog have lagt mærke til udvalgets be­mærkninger om de van­skeligheder, som er opstået ved overgang til dette system.

 

Landsstyremedlemmet må være "rigtig vågen", idet udval­get indstiller, at der sker en mere præcis styring af det nye budgetteringsprincip.

 

Det er uheldigt at den nye budgettering har forskellige for­kortelser på dansk og grønlandsk. For nemheds skyld foreslår vi DAUIST.

 

Det lyder godt at høre om overskud på 16 mio. kr. i 1992. Men vi ved, at dette tal er blevet til på grund af de smertefulde besparelser for hele samfundet.

 

Det er ikke overskud i ordets egentlige betydning, men det er besparelser, og disse besparelser er fremkommet tak­ket være Finansudvalgets hårde metoder overfor Lands­styret.

 

Da landsstyremedlemmet ikke nævnede Fi­nansud­valget i sine afsluttende bemærkninger en eneste gang, ej heller takkede, vil vi benytte lejligheden fra Atas­sut til at ud­tryk­ke vores tak til dette udvalg.

 

Det er korrekt, at Revisionsudvalget har adskellige hårde bemærkninger til forskellige administrationsgre­ne.

 

Fra Atassut kan vi ikke forstå ej heller acceptere, at der attesteres af nogen, som ikke har attestationsret.

 

Den skarpeste bemærkning rettes til K.I.I.P, idet dens afdelinger efter udvalgets mening ikke fungerer fuldt ud tilfreds­stil­lende.

 

"Den forældede gæld" som lyder på ca. 15 mio. kr. er et rent tab af samfundets penge. Det er en meget smerte­fulde besparelse overfor samfundet, at landsstyreom­rådet for Kultur og Uddannelse havde et så stort beløb af sam­fundets penge er gået tabt, det må Lands­tinget rette en meget skarpt protest over. Dette er et tyde­ligt bevis på, at landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse har sovet i timen.

 

Dernæst har vi også en sag, som vedrører Landskassen. Det drejer sig om Landskassens årlige tilskud til de politi­ske organisatio­ner.

 

Vi er i lighed med andre partier i besiddelse af en skrivelse fra Landstingets Bureau, vedrørende hvordan tilskuddene skal udbetales til partierne, nemlig kvar­talsvis.

 

Nu har vi erfaret, at nogle af partierne har fået hele tilskuddet på en gang, mens resten har modta­get i hen­hold til skrivelsen. Når man tænker på renter­ne af tilskuddene kan man selv se, hvem der taber, og hvem der får rente­penge. Vi må have en kommentar fra lands­styre­medlemmet for Økonomi til dette.

 

Atassut tager Revisionsudvalgets betænkning til efter­retning. Men vi vil dog bemærke, at både Atassut og Issittup Partiia kommer med disse bemærkninger. Vi vil komme med en bemærkning, som eksterne revision kommer med og som af og til lyder på følgende måde: "Vi tænker på problemet, vi vil prøve at rette dette", "Vi er i gang med at rette dette problem", "Vi er snart færdige med at rette fejlene" o.s.v, o.s.v.

 

Der er alt for mange af den slags svar, vi i løbet af årene har fået af lige præcis de samme embedsmænd.  Vi må kræve overfor Hjemmestyret, at disse ord efterfølges af handlinger, og at de gamle fejl omsider bliver rettet.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Vi har en kort bemærkning.

 

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi bemærke, at Inuit Ataqa­tigiit i Revisionsudvalget har gennemgået Landskassens regnskaber for 1992. Vi godkender så hermed Landskas­sens regnskaber, og til­slutter os fuldt ud Revisionsud­valgets betænkning, som det er fremsat af formanden.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat konstaterer ved forelagte materiale, at Hjemmestyret i 1992 er overgået til DAU-princippet og genbe­villings­princippet på anlægsudgifterne.

 

Landskassens overskud for 1992 på 16,2 mio. kr. kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere års regnskabsresultater, og disse ændringer har ingen betydning for hovedkonklusionen, nemlig at der er tale om et flot regnskab med en positiv afvigelse på 90,3 mio. kr. altså en mærkbar forbedring i forhold til Finans­loven.

 

Forbedring og styrkning af Hjemmestyrets regnskabs- og økono­mistyring er noget, vi i Akulliit Partiiat har drømt om i lang tid, derfor udtrykker vi herved vores til­fredshed vedrørende et nyt økonomisystem DAU.

 

Vi vil dog meget kraftigt pege på, at der ikke er sket den nødvendige opfølgning på uddannelseslånene, og at dette har medført tab for Hjemmestyret, og derfor er vi glade for, at der i 1993 tages skridt til en generel opstramning, omlægning og regelsæt på området.

 

Med disse korte bemærkninger foreslår vi, at regnskabet bliver godkendt.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen så fremsætter man forskellige bemærkninger og forskellige til­tag, som kan bedre regnskabsforhold. Det gælder også med hensyn til inførelse af DAU-princippet.

 

Fra Atassuts ordførers indlæg bliver der selvfølgelig nævnt forskellige ting. Her blev det nævnt, hvordan udbetaling af bevillinger til partier er sket. Jeg skal til dette udtale, at dette spørgsmål ikke er blevet påpeget af Revisionsudvalget.

 

Jeg skal også udtale, at vi ikke har noget sær­skilt regelsæt omkring, hvordan f.eks. partitilskuddene skal udbetales. Man har fundet det hensigtsmæssigt, at udbetale det kvartalsvis, men partierne kan også uden videre bede om at få udbetalt tilskuddet på een gang. Jeg ved ikke hvordan, de forskellige partier er blevet behandlet, det kan jeg ikke dømme om, men hvis Atassut på et tidligere tidspunkt have bedt om at få udbetalt hele til­skuddet, ville de ikke havde fået nej. Med hensyn til hvem der får rentepenge, og hvem der taber dem, det er noget, som de selv må klare.

 

Da tilskud til partierne jo udbetales via Landstingets Bureau, mener jeg, at Revi­sionsudvalget ved at have fremsat deres spørgs­mål overfor Landstinges Bureau, som kunne have afdækket dette forhold.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannel­se og Forskning:

Inden for uddannelsesområdet er der, på grund af at vi har haft persona­lemæssige problemer på 2 områder, ting, som ikke har kørt upåklageligt. Der er dog på nu­værende tidspunkt rettet op på forholdene.

 

Med hensyn til administration af uddannelseslån blev der rettet hård kritik fra Inuit Ataqatigiits ord­fører. Under et andet dagsordenspunkt, som vil jeg ci­tere, og så håber jeg, at I vil godtage mit citat, udtalte Aqqaluk Lynge. " Det er taknemmeligt, at man nu har fået så god styring, at forhold, som har været gældende i flere år, nu kan afdækkes og forbedres."

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Som landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender allerede har nævnt, er det ikke uden en vis stolthed og med en stor til­fredshed Landsstyret her kan præsentere det endelige regnskab for 1992 overfor Landstinget.

 

Der er skabt en forbedring på omkring 90 mio. kr. Vi har altså vendt et budgetteret underskud på 74 mio. kr. til et faktisk overskud på 16 mio. kr.

 

En del af dette er ganske vist papirpenge, som kommer af skift i regnskabsprincip, men en stor del er reelle menneskepenge, som dels viser Landsstyrets evne til at gennemføre en stram ud­giftsstyring, dels inde­holder det flotte regnskab gevinsterne ved en solid finansfor­valtning hos landsstyreområdet for Økonomiske Anliggen­der af Landskassens midler.

 

Alt i alt står vi nu i en situation, hvor der er mulig­hed for at give vore medborgere andel i gevinsterne ved den stramme økonomistyring og den gode finansforvalt­ning.

 

Vi har allerede ved tillægsbevillingslov 2 for 1993 fået Landstingets tilslutning til, at gevinster ved vores låneforvalt­ning i år på knap 40 mio. kr. kanali­seres over i et udviklings­selskab til gavn for frem­tidens indtjening og arbejdspladser.

 

Men bemærk at dette ikke er sket ved spekulation, men alene ved god dygtighed. Men vi er også i en så solid økonomisk position i dag, med de allerede realiserede forbedringer i regnskabet for 1992, at der kan være råd til, at lade borgerne nyde godt af disse forbedringer direkte uden at gå på kompromis med den økonomiske styring.

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at den stramme styring ikke blot har til formål at gøre Landskassen til en god forretning, som samler pengene op i en stor pengetank.

 

Vi administrerer landets økonomi af hensyn til vore borgere, og det er klart, at målet for vore anstrengel­ser også skal være borgernes velfærd og muligheder. Det er derfor nærliggende, at vi direkte lader borgerne nyde godt af vores stramme økonomistyring og gode forvaltning.

 

 

Landsstyret vil derfor overveje, inden afslutningen af denne landstingssamling, som ifølge planerne skal af­sluttes tirsdag, at komme med flere forslag til forbe­dringer, end de, der allerede ligger i vore bevillings­love, til en værdig trængende del af befolkningen, som en anerkendelse af deres bidrag til, at det trods alt er lykkedes at komme så godt igennem de økonomiske van­skeligheder.

 

Med disse bemærkninger lover jeg overfor Landstinget, at vi på Landsstyrets vegne vil fremsætte og komme med en konkretisering til Finansudvalget møde i morgen. Af­slutnings­vis til landsstyre­med­lemmet for Økonomiske Anliggender og personalet i økonomiaf­delingen, vil jeg hermed på vegne af Lands­styret komme med en hjertelig tak for deres gode pas­ning af vore kontanter.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Ja, det er korrekt med hensyn til partitilskuddene, at vi ikke har behandlet dem i Revisionsud­valget. Jeg har i den forbindelse andet jeg skal konkretisere, for­stået derhen af, at Revisions­udvalgets helt klare opgave også er at vurdere om de givne bevillinger er dispo­neret i over­ensstemmelse med de givne formål.

 

I den skrivelse jeg henviste til i 1992 står der, at de skal udbetales kvartalsvis. Selvfølgelig - det jeg gerne vil efterlyse i den forbindelse er, at en del af partier­ne ikke har vidst, at hvis de ansøger om det, så kan de få det fulde beløb udbetalt. I sådanne til­fælde vil det være naturligt, at andre som ikke har ansøgte vil blive givet en meddelelse, at de også kan gøre brug af denne mulig­hed. Dette vil være retfærdigt.

 

Det er et spørgs­mål om, at ren­terne vil tilfalde Lands­kassen, for det er jo ret mange penge, der er tale om. Det vil være godt for Landskassen. Men i og med at man kan få udbetalt det fulde beløb forud, så kommer Lands­kassens indtægter partierne til gode, men ikke alle partierne har fået dette gode, da de ikke har fået en orientering herom.

 

Det er på baggrund heraf, at jeg nævnte det. Da det iøvrigt vedrører Finansloven, henviser jeg til lands­styremedlemmet.

 

Jeg mener også, at man ikke kan komme uden om lands­styre­forman­dens udtalelser. Når man har sparet, så er det også natur­ligt, at de besparelser, man har op­nået, skal være til gavn. Vi har også i vore be­mærkninger sagt, at bevillingerne er disponeret i overens­stemmelse hermed, og vi venter i spænding på, hvad overskuddet skal anvendes til.

 

Mødeleder:

Ja, således er forelæggelse af Landskassens regnskab for 1992 færdig og godkendt ud fra de faldne bemærk­ninger.

 

Punktet sluttet.