|
Dagsordenens punkt 19-1-2-3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
2.
mødedag, tirsdag den 17. december 2002 kl. 10:11
(1.,
2. og 3. behandling)
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.
På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om ændring af midlertidig landstingslov for finansåret 2003.
Da der blev udskrevet landstingsvalg den 15. oktober 2002 var det tidligere langsting endnu ikke færdig med at behandle finansloven for 2003. Derfor vedtog det tidligere landsting en midlertidig landstingsbevillingslov. Landsstyret agter at fremsende et nyt forslag til landstingets finanslov for 2003 til behandling ved landstinget ved forårssamlingen i 2003. Nogle forhold kan imidlertid ikke vente på at landstinget vedtager en finanslov under forårssamlingen.
Landsstyret foreslår at vi af hensyn til samfundsøkonomien må beslutte allerede nu at sætte penge af til nogle for helt særlige udgifter. Når landstinget skal behandle de kommende finanslovsforslag for 2003 på forårssamlingen skal vi tage stilling den samlede prioritering i 2003. En samlet og samtidig prioritering af midlerne er et vigtigt grundprincip i vores budgetlov. Det er en vigtig forudsætning for at bevarer og beskytte landstingets ret til at prioriterer landskassens midler og for at føre en fornuftig økonomisk politik. Landsstyret foreslår midlertidigt at landstinget allerede nu afsætter bevillinger til visse nye formål.
Det skyldes at landsstyret vurdere at den forsinkede vedtagelse af finansloven for 2003 på en række områder kan få alvorlige konsekvenser for de pågældende områder og samlet set også uheldige konsekvenser for samfundsøkonomien.
Forslaget om en større bevilling til forsikringer i 2003 i forhold 2002 skyldes, at den generelle udvikling på forsikringsmarkedet blandt andet efter det internationale begivenheder i 2001 har medført forhøjelser af forsikringspræmierne ved forsikringsselskaberne. For at hjemmestyret kan opretholde samme forsikringsdækning i 2003 som hidtil, er der nu behov for en forøgelse af bevilling til forsikringer med 1,9 mill. kr. så de samlede forsikringsudgifter på disse områder bliver på 9,8 mill. kr.
Bevillingen til strukturtilpasning i det kystnære fiskeri på 6,8 mill. kr. foreslås afsat i 2003, fordi dele af strukturtilpasningen ikke som ventet kunne afsluttes i 2002. Derfor bliver der en besparelse på dette område i regnskabet for 2002. Der har ikke hidtil været afsat penge til strukturtilpasning i 2003. For at viderefører arbejdet med strukturtilpasning foreslår landsstyret derfor at der allerede nu afsættes en bevilling til formålet i 2003.
Der har i 2002 været et indhandlingstilskud til rejer for at opretholde en midlertidig mindstepris. Der er behov for at vurderer nærmere i de kommende måneder for at klarlægge om området kan organiseres på en anden måde, indtil da er det landsstyrets vurdering, at der er behov for at fortsætte en midlertidig og begrænset tilskudsordning i forbindelse med indhandling af rejer.
Kapacitetstilpasningsaftalen fra 1997 om landproduktionsanlæg udløber ved udgangen af 2002. Der har i efteråret 2002 været debat om opfølgningen på denne aftale. Det er landsstyrets vurdering at der af hensyn til visse lokalsamfund er behov for at træffe en tidsbegrænset aftale om at viderefører produktionen i 2003 i visse byer.
Der skal i det første måneder af 2003 indgås nye overenskomster. Disse overenskomster kan medfører merudgifter for hjemmestyret. Landsstyret vurderer at der kan blive behov for øgede bevillinger for på visse områder for at sikre finansiel dækning for nye overenskomster.
Endelig har vi på handikapområdet stigende udgifter til forsorg i forhold til de vidtgående handikappede. Udgifterne har været stigende blandt andet fordi der har vist sig at være flere handikappede med behov for hjælp end tidligere antaget. Der er behov for at analysere ydelserne og organiseringen på området nærmere. Men for at undgå forhastede løsninger i forhold til de svage grupper i samfundet vurdere landsstyret, at der er behov for en forhøjelse af bevillingerne i 2003.
På anlægsområdet har vi i løbet af 2002 haft en situation med faldende aktivitet på anlægsområdet. På mange områder er der behov for renoveringer og nybyggerier og endelig er der risiko for at faldet i anlægsaktiviteten medfører at de ansatte i byggebranchen forlader erhvervet, så vi ikke senere har mulighed for at trække på deres kompetencer.
Den forsinkede vedtagelse af finansloven for 2003 risikere at forværre denne situation yderligere, mange projekter og projekteringer kan nemlig ikke sættes i gang for landstinget har godkendt bevillinger til disse formål. For at undgå en yderligere forsinkelse af anlægsaktiviteterne og for at undgå uheldige konsekvenser for samfundsøkonomien, foreslår landsstyret at landstinget allerede nu vedtager, at der kan sættes projekter i gang indenfor en begrænset ramme i forlængelse af de prioriteringer der fremgår af landstingsfinansloven for 2002. Prioriteringen af projekterne skal godkendes af landstingets finansudvalg. Landsstyret har foreslået nogle beløb ud fra de skønnede udgifter til projekter der er kendt i dag og som afventer at der gives bevilling.
Endelig foreslår landsstyret at udskrivningsprocenten for arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag fastsættes til 0,9 % som i 2002. Det er disse særlige formål som landsstyret finder det nødvendigt at give bevilling til allerede nu. Landsstyret vil sikre at disse bevillinger indarbejdes i det finanslovsforslag for 2003 som skal behandles på forårssamlingen.
På den måde opnår vi at nødvendige aktiviteter kan fortsætte samtidig med at der oprettes et grundlag for en overordnet prioritering af landskassens midler på forårssamling.
Ved henvisning til landstingsforordningsorden § 41 skal jeg anmode landstinget om dispensation fra landstingets forretningsorden § 30 stk. 1 og § 31 stk. 1 så forslag til landstingslov om midlertidig bevillingslov for 2002 kan overgå til anden og tredje behandling umiddelbar forlængelse af førstebehandlingen.
Med disse ord overlader jeg forslaget til landstingsbehandling.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste taler det er Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Tak.
Fra Siumut er vi glade over og finder det hensigtsmæssigt at landsstyret ønske om en bevillingslov.
Vi i det samlede landsting skal jo behandle finansloven for 2003 og den må så afvente denne behandling. Og denne her landstingssamling skal jo ske i marts måned, og for at samfundsøkonomien ikke går i stå, så har landsstyret fremsat sit forslag om bevillingslov. Og for finansåret 2003 så har vi debatteret finansloven af 17. oktober 2002 om ændring, men vil gerne have, at man skal lægge mærke til at for områderne 7, 8, og 10 så kan man jo bruge de afsatte 60,1 mill. kr.
Og vil gerne opfordre landsstyret til med hensyn til kapacitetstilpasningsordningen med Royal Greenland at den indgår nogen aftaler, som ikke binder samfundet i fremtiden og ligeledes med Nuka A/S og andre, så skal de jo sikre, at man får løst problemet med Nuka A/S. Det støtter vi fuldt ud fra Siumuts side.
Med hensyn til strukturtilpasningen af det kystnære fiskeri og en løsning og at det kan fortsætte og at landsstyret laver nogen tiltag. Det er vi tilfredse med og med hensyn til det videre arbejde så vil man gerne have et tæt samarbejde med samtlige berørte organisationer og landstingets fiskeriudvalg.
Og med hensyn til at samtlige kommuner på anlægsområdet og renoveringsområdet og de planlægninger der sker, at der ikke kommer en standsning på dette område, så ønsker landsstyret en bemyndigelse til at kunne indgå en landstingsbevillingslov.
Og i den forbindelse at man også lader bevillingerne følge med på handikapområdet, det støtter vi også, fordi vi er vidende om at når kommunerne ikke afsætter nogen midler, så vil de komme til at mangle nogen midler. Så hvis bevillingsloven ikke bliver godkendt og hvis der sker sådanne forskydelser der, så skal hjemmestyret lave nogen tillægsbevillinger og derfor støtter vi fra Siumuts side det tiltag, som landsstyret har fremsat og derfor støtter vi fuldt ud i landstingets forslag til landstingslov om midlertidig bevillingslov for 2002 og vi kan stemme på den. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste taler det er Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.
Aqqalukasik Kanuthsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Forslag til landstingslov om ændring af midlertidig landstingsbevillingslov for finansåret 2003.
Inuit Ataqatigiit har følgende begrundelse.
Ændringsforslaget indebærer finansiering af området som samfundet ikke kan undvære, som ikke kan vente på en ændring af den midlertidige landstingsbevillingslov for 2003 selv for året. Ændringsforslaget indebærer områder som til foråret skal inkluderes under bearbejdelsen af finansloven for 2003. Derfor er det nødvendigt at landsstyret bevilger finansiering af driftsudgifter, fiskeriproduktion samt sociale områder, hvor det kommende udgifter allerede er kendte.
Men med hensyn til de handikappede som trænger til hjælp er blevet flere, vil Inuit Ataqatigiit gerne få afdækket hvilke retningslinier kommunerne er blevet givet i forbindelse med uddelegering af ansvarsområdet til kommunerne.
Inuit Ataqatigiit vil gerne under udarbejdelsen af finansloven for 2003 under forårssamlingen og vi skal allerede nu meddele at vi vil tage udgangspunkt i prioritering med udgangspunkt i vort lands aktuelle økonomiske situation.
Med disse bemærkninger tiltræder vi forslaget til landstingslov om ændring af midlertidig af landstingsbevillingslov for finansåret 2003, samt at forslaget ud fra den gældende lovmæssige muligheder medbehandles anden og tredje gang.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste det er Augusta Salling, Atassut.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Forslag til landstingslov om ændring af midlertidig landstingslov for finansåret 2003 har vi følgende bemærkninger:
Efter beslutning af valg, så er forslaget til finanslov 2003 ikke færdigbehandlet, derfor blev der fremlagt forslag til landstingslov om ændring af landstingsbevillingslov for 2003 og da vi mener, at det ikke er nok med en midlertidig finanslov, så mener vi fra Atassut, at man ikke kan komme udenom at landsstyrets forslag, således at man selv indtil beslutning omkring finansloven, så er det jo flere omkostningssider, som kan vente på.
Men uanset dette, så vil vi ikke undvære at sætte spørgsmål ved følgende:
Med hensyn til de 3 afsnit omkring indhandlingstilskud til rejer, så ønsker landsstyret at der bliver afsat 6,8 mill. kr. og vi vil gerne henvise det som Royal Greenland og KNAPK har skrevet under, at der vil være behov for de samme bevillinger som tidligere. Og så vil vi gerne spørge hvad for nogen beregningsgrundlag man har brugt i forbindelse med behov for 7 mill. kr.
Med hensyn til anlægsaktiviteter og for at kunne sikre at den kan kunne fortsættes, det er vil tilfredse med fra Atassuts side, fordi vi er vidende om, at landets og især kommunernes økonomi og omsætning, så er det bevillinger der er afgivet til nybyggeri og renovering. Det er af afgørende betydning og derudover skal vi også sige, at vi fra Atassut finder det vigtigt at det er landstinget der skal have en prioritering og i den forbindelse da vil jeg sige hvilke nybyggerier og renoveringer man her vil have afsat bevillinger til.
Og med disse bemærkninger så går vi ind for at forslaget til landstingslov om ændring af midlertidig landstingslov for finansloven så har vi kommenteret, og under førstebehandlingen og vil gerne indstille at den inden andenbehandling bliver behandlet i finansudvalget. Tak.
Forinden vi går videre så skal jeg lige udtale, at landstinget i henhold til § 53 i deres forretningsorden, så står der, at landstingets samlinger skal foregå på grønlandsk, men skal kunne følges på dansk.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er så Per Skaaning, Demokraterne.
Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.
Under hensyn til situation som vores land står i nu, så kan vi fra Demokraternes side tilslutte os Landstyrets ændringsforslag til den midlertidige bevillingslov.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Forslag til landstingslov om ændring af midlertidig landstingsbevillingslov for finansåret 2003 og under førstebehandling og med henvisning til vores bemærkninger fra Kandidatforbundet, så har Kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslag om ændring af midlertidig landstingsbevillingslov.
Fra Kandidatforbundet finder vi det meget vigtigt at samfundsøkonomien ikke går i stå og det skal vi sikre. Derfor med hensyn at der er sket noget ekstraordinært i de år der er ved at rinde ud, så at i og med den midlertidige finanslov ikke blev færdigbehandlet samt at det nye landsting og landsstyre med hensyn til et meget vigtigt arbejde for samfundet, og at den ikke hastebehandles. Og at den har en god indflydelse på samfundet og på baggrund deraf.
Så skal vi på vegne af Kandidatforbundet med hensyn til landsstyrets ændringsforslag om midlertidig landstingsbevillingslov, den vil jeg gerne arbejde for og ikke mindst at de forskellige opgaver ikke går i stå, og at det ikke bliver udsat og at man sikre at det kan pågå.
Og med disse bemærkninger, så skal jeg lige udtale at den endelige godkendelse af finansloven for 2003 og uden at kommunernes planlægninger ikke forskydes.
Også med hensyn til nybyggeri og byggeri og anlæg, at vi fra Kandidatforbundet får nedskåret allerede givne bevillinger.
Fra Kandidatforbundets side så har jeg fuld forståelse for at man vil sikre de forskellige opgaver pågår, og at man ikke kan komme udenom ændring af midlertidig finanslov, fordi man allerede nu kan se at med hensyn til de enkelte kommuner og med hensyn til forskellige anlægs-, og byggeriopgaver, så bliver vi vist nok nødt til at genbehandle deres budgetter, fordi de hvis og såfremt der skal ændring i de foreslåede bevillinger.
Og hvis fiskeriet er det vigtigste erhverv og fangererhvervet på året og baggrund af naturens luner, så er det fiskeri og fangererhvervene, de har noget alvorligt at leve under. Og med hensyn til dette så vil vi fra Kandidatforbundet opfordre landsstyret, at med hensyn til fanger og fiskerierhvervet vil yde noget ekstraordinært til dem, fordi som sagt, så har katastrofefonden ikke nogen midler, men vi bør være parate til at kunne yde nogen midler i en pludselig opstået situation.
Og med hensyn til bæredygtig udnyttelse som landsstyret har til hensigt, så er det meget interessant med hensyn til fiskere og fangererhvervene og at de har en stor indflydelse på landets erhverv. At man i fuld forståelse med de lokale fiskere og fangere, så vil vi gerne have fra Kandidatforbundet, at man har et tæt samarbejde med disse, fordi de er meget vigtige for samfundsøkonomien.
Med hensyn til anlægsområdet så er nogle anlægsbyggerier som har haft en dårlig indflydelse på kommunerne og for at overvinde dette så vil vi fra Kandidatforbundet opfordre landsstyret på nuværende tidspunkt at arbejde for at ændre disse forhold, fordi som bekendt så er nogle anlægsopgaver som ellers skulle startes i år, de er stadigvæk ikke startet.
Og her kan vi som et eksempel nævne kollegiet i Ilulissat som mange studerende har behov for, stadig ikke er startet.
Og nogle af anlægsopgaverne i nogle af byerne ved brug af 60-40-midlerne, det er ikke startet op på baggrund af, at det er nogen erhvervstiltag der ikke er starter.
Der vil vi gerne opfordre at landsstyret arbejder videre med disse planer, for i landstinget, så er vi vidende om at nogle anlægsbyggerier som synes at være overflødige og på baggrund af administrationen, så må man jo overvinde disse problemer.
Fra Kandidatforbundet så har vi som sagt, at så finder vi det vigtigt at landet har en god samfundsøkonomi og derfor med hensyn til hvilke som helst opgaver som er vitale for samfundet, at de bliver udført ved god planlægning. Det vil vi gerne opfordre til endnu engang. Og derfor med hensyn til nogle opgaver som har behov for mange ressourcer, der har man fået dokumenteret ved analyser og ved handel, turisme og andet erhvervsmæssigt formål i Grønland, det er meget vigtigt, at man fastholder de bevillinger.
Det ville vi gerne sige, at det er så Nuuk og Ilulissat landingsbaner og i henhold til behandlingerne og om forlængelse af disse og tiltagene som allerede pågår at det er til bedst gavn for samfundet, og at man skal kunne sikre at det skal kunne betale sig, så bør man sikre at disse tal pågår. For som bekendt så er disse 2 landingsbaner ikke blot vitale for lufttrafikken, men det er de 2, hvor driften ikke er underskudsgivende.
Og med hensyn til Ilulissat og med hensyn til turismen alene, har vi i henhold til Grønlands Statistiks tal, lagt den turisme der kommet i 2002. Så er der ankommet ca. 24.000 turister i Grønland og ca. halvdelen af dem er gået til Ilulissat og derfor med hensyn til at turismen kommer som et tiltrængt erhverv i fremtiden, så kan man vist ikke komme udenom forlængelse af landingsbanen i Ilulissat.
Og derfor med hensyn til sådanne anlægsopgaver, så må være gavnlige for samfundet, der vil vi opfordrer til at vi fra Kandidatforbundet opfordre til at man fastholder disse planlægninger. Det er ellers mærkeligt at se temmelig meget og for at kunne sikre færdigbehandling af finansloven for 2003, så er jeg parat til at være med i behandlingen.
Og med disse bemærkninger så er det med hensyn til det, at der er nogen opgaver som ikke kan tåle udsættelse og kunne sikre at der er nogen bevillinger.
Så vil jeg på vegne af Kandidatforbundet gå ind for at landstingslov om ændring af midlertidig landstingsbevillingslov for finansåret 2003 samt at anden og tredje behandling sker i henhold til dispensation omkring bestemmelserne i forretningsordnen. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Tak. Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg skal lige kommenterer partiernes bemærkninger ganske kort.
Først med hensyn til Siumut og de bemærkninger der er kommet vedrørende Nuka A/S og Royal Greenland. Selvfølgelig er der nogen forhandlinger og den gældende overenskomst er fra 1997 og det udgår så her ved slutningen af året. Og det forrige landsstyre har allerede forhandlet og det nuværende landsstyre skal færdiggøre forhandlingerne og underskrive aftalen.
Og med hensyn til fiskeindustrien og Landsstyret har også været opmærksom at der er flere som er interesseret i at opstarte noget, hvorfor det nye landsstyre også med interesse vil være åben overfor det. Også fra Siumuts side, så har man også været inde på det kystnære fiskeri og det tilpasningen af det, strukturtilpasningen. Og landstingets fiskeri-, og landbrugsudvalg der opfordre man til, at man også er åben overfor dette udvalg. Det vil vi selvfølgelig også gøre.
Inuit Ataqatigiit spørger om hvilke retningslinier kommunerne er blevet givet i forbindelse med uddelegering af ansvarsområder til kommunerne og der skal jeg klart meddele, at det forrige landsstyre ikke har givet nogen retningslinier til kommunerne. Indtil midten af oktober i år er der i de forskellige regioner, der har de uden af sikre mulighed for benytte midlerne og det har de så også gjort og især med hensyn til de kommuner som er udenom denne ordning. Og så har man erfaret i løbet af tiden, at der bliver flere og flere handikappede, som bliver serviceret fra disse regionskontorer.
Og med hensyn til det nye direktorat, nemlig direktoratet for familie og sundhed, der er det så landsstyremedlemmet og den pågældende kommunes borgermester der skal indgå en aftale om grundlaget for selve forsøgsordningen. Før var det sådan, at det var regionskontorerne og lederen af regionskontoret og den pågældende bys borgermester, som indgik disse aftaler. Men den nye ordning ville så betyde, at man til stadighed sikre, at der er dækning for det beløb der bliver brugt.
Ligesom at det beløb der bliver givet også er i overensstemmelse med dagens forhold. Ikke mindst i år er der brugt en masse midler uden større kontrol, fordi der ikke har været grundlag for nogen vejledning. Og det er det det nuværende landsstyre vil rette op på, og er allerede begyndt med arbejdet på det.
Og med hensyn til Atassuts ordfører og mindstepris for rejeindhandling, hvorfor der så er blevet afsat 10 mill. kr. til det. Når de berørte organisationer mener, at der er brug for 23 mill. kr. Men man skal huske på, at i 2003 så var det ud fra det daværende prisfald på rejerne der gjorde, at vi måtte sætte en mindstepris på rejerne.
Og landsstyret sagde i vores forelæggelse at det er for 2003 for at man foreløbig skal vurderer i den første periode og i de kommende måneder skal vi se om vi kan finde på en anden løsning og vi skal i samarbejde med organisationerne og dem der køber vores rejer om de bliver nødvendigt at komme med et yderligere tilskud eller om det er noget vi kan undlade.
Og der har vi så i landsstyret vurderet at vi til at starte med afsætter 10 mill. kr. hvorefter vi så i løbet af de kommende måneder i samarbejde med de berørte organisationer og de berørte parter finder en forhandlingsløsning og ser på om der eventuelt skulle være et større behov.
Og med hensyn til Atassuts bemærkninger vedrørende anlægsopgaverne som vedrører mere at man ville sprede disse ting og det vedrører også Kandidatforbundet.
Ved landsstyrekoalitionen så har vi også været inde på, at kommunerne skal have en større selvbestemmelsesret og det er ikke noget vi kan finde en løsning fra den ene dag til den anden, vi må foretage nogen sonderinger med kommunerne og vi må også snakke med kommunerne og det er det vi stiler efter.
Og med hensyn til de bemærkninger fra Demokraterne, dem vil jeg gerne takke for idet de går ind for landsstyrets vurdering.
Og til Kandidatforbundet skal vi nævne at vi er klar over at med den gradvise klimaændring har afstedkommet store problemer især i fangerdistrikterne på grund af den sene islæg, så kan man ikke bruge hundeslædefiskeri med mere og det er selvfølgelig noget vi også skal se på, fordi vi ved at problemerne kan være meget store der.
Og med hensyn til den bæredygtige udvikling og der vil jeg gerne sige tak til de bemærkninger der er kommet vedrørende det, især når vi tænker på fiskeri og fangererhvervet, så er det også vigtigt, at vi udnytter ressourcerne bæredygtigt. Men det er også vigtigt at vi i samarbejde med kommunerne og selvfølgelig med de berørte organisationer finder ud af hvordan den bæredygtige udvikling og ansvaret for det efterhånden uddelegeres ud til kommunerne. Selvfølgelig skal vi have en landspolitik vedrørende det, men det er ud fra de ressourcer der findes i de enkelte kommuner, at kommunernes selvbestemmelse også kan gøre sig gældende. Og vi ved selvfølgelig at det er noget vi har snakket om i landstinget igennem en årrække.
Med hensyn til anlægsopgaverne der har jeg allerede kommenteret med den dobbeltadministration der kan være, og landsstyreområdet for infrastruktur, der er det hensigten, hvor man gerne ville se på de ting som har været forsinkende for selve anlægsopgaverne og vi skal selvfølgelig vurdere det hele sammen med at vi også vurdere brugen af eksterne konsulenter. Og vi ved at der kommer til at stå op til 2 milliard i anlægsfonden, selvom behovet over hele kysten er meget stort. Men det betyder at der skal smidiggøres og det er arbejder som stadigvæk pågår og landsstyret vil selvfølgelig også arbejde for at finde en løsning.
Men med hensyn til de spørgsmål der blev stillet fra Atassut, så synes jeg, at det ville være på sin plads, at landsstyremedlemmer for infrastruktur på boliger kommer med en besvarelse til de spørgsmål som Atassut konkret har stillet.
Jeg vil ikke snakke om landingsbanerne, selvom Kandidatforbundet gerne ville snakke om det, men en ting er sikkert, at vi også kommer til at snakke landingsbaner her til forårssamlingen, når vi skal snakke om det kommende budget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for erhverv.
Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Erhverv, Siumut.
Tak. Som et tillæg til landsstyremedlem for finanser besvares, så vil jeg lige nævne de bemærkninger der faldt fra Siumut omkring produktionsvirksomheder fra andre partier og de ting der blev nævnt vedrørende produktion, at man får lavet nogen nye tiltag. Der vil jeg lige kommentere også komme med nogen præciseringer.
Som bekendt så udløber kapacitetstilpasningsaftalen med Royal Greenland i år, og denne har været diskuteret meget indgående i landstinget det seneste år med baggrund i at der er for store bindinger til den, samt at i og med at aftalen har været i kraft også med hensyn til forskellige interesser omkring produktion og fastsættelse af bestemte produktioner, så må man tage nogen fra de andre.
Det har været et problem især omkring produktion af hellefisk.
Derfor vil vi i landsstyret være meget opmærksomme sådanne produktioner, at der ikke sker at man tager noget væk fra hinanden, det vil vi gerne sikre og vil gerne have en varig og stabil produktion både i byer og bygder. Det vil vi prøve på at sikre.
Selvfølgelig vil vi komme ind på forskellige problemer i dette henseende, men når man har sådanne tanker og grundlag, så skal vi gå i gang med forhandlinger med Royal Greenland og Nuka A/S.
Derfor er jeg også glad for, at landstinget går ind for nu omkring en ny aftale og kommende bevillinger, at man vi få det løst.
I den forbindelse, der skal jeg lige præciserer at 18 mill. kr. der vedrører for 2003, det vigtigste det er at det er Qeqertarsuaq, Paamiut og Qasigiannguit og med hensyn til Nuka A/S og fabrikken i Alluitsup Paa og det er så beskæftigelsen man vil sikre.
Man vil også med hensyn til andre byer, så skal vi fra Landsstyrets side udtale, at fabrikkerne drives i henhold til fiskeriet. Det vil vi gerne sigte, således at fiskeriet og driften af produktion hænger nøje sammen. Og det vil gerne sikre.
Derudover der vil jeg også lige udtale, at vi i Landsstyret har til hensigt, at med hensyn til mangel på medarbejdere i fabrikkerne, dem vil vi gerne løse og så kort sagt med hensyn til fiskeriet, produktionen og beskæftigelsen, den skal vi have nøje analyseret og så vil vi gerne fortsætte aftalerne. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder,Landstingsformand, Siumut.
Forinden debatten går videre, så skal jeg lige præcisere, at Landsstyret foreslår her og det er ændring til en midlertidig landstingsbevillingslov, som skal være gældende indtil forårssamlingen 2002, og det er af hastende karakter, så er det jo kun et parti, der har ønsket, at den bliver behandlet i Udvalget og samtlige går så ind for, at den bliver behandling.
Og den næste taler, det er Per Rosing-Petersen, Siumut.
Per Rosing-Petersen, Formand for Fiskeriudvalget, Siumut.
Tak. Ganske kort, så vil jeg som formand for Fiskeriudvalget og jeg er godt nok meget forkølet, men som Landstingsformanden sagde, så er det et forslag, som er blevet fremlagt fra Landsstyret, som skal 1., 2. og 3.behandles, så er det jo noget, som flertallet støtter og både fra Kandidatforbundet, så er det kun Atassut, der ønsker, at den bliver behandlet i Finansudvalget.
Og det er så Atassut alene, der opfordrer det til udvalgsbehandling, men idet ændringsforslaget er midlertidigt landstingsbevillingslov, der skal være gældende indtil forårssamlingen, så stod der allerede i ansøgningen, at der kan gives dispensation i forretningsordenens paragraffer. Og det er så på baggrund deraf, at man gerne vil behandle dette forslag og den tager vi med tak fra udvalgets side og selvfølgelig, når vi behandler dette i udvalget, så skal vi køre behandlingen ud fra bemærkninger, der er faldet fra partierne.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste taler er Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, Landstingsmedlem, Siumut.
Først til støtten fra Landsstyremedlemmet for Finanser, det vil jeg sige tak til og jeg vil gerne forslå, at man får den 2. og 3. behandlet for at samfundet ikke skal vente på den unødigt.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, det er Augusta Salling, Atassut.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Ja, Landsstyremedlemmet for Finanser nævnte, at med hensyn til tilskud til rejepriserne, så regner man med, at man vil kunne bruge disse 10 mio. kr. til at kunne være nok for et år. På baggrund af vort spørgsmål, det er, at der er ikke sket nogen større forbedring i rejepriserne og derfor, så mener, at 23 mio. kr. allerede ikke er nok for et år og nu snakker vi kun om 10 mio. kr. og hvordan man så er noget til disse tal, det har vi ønsket, at vi får en klar besvarelse på, men jeg kan høre, at Landsstyremedlemmet for Finanser ikke kan komme med en klar besvarelse på dette område, men at det måske eventuelt kan opnås i deres arbejde.
Og med hensyn til anlægs- og anlæg, så håber jeg, at Landsstyremedlemmet for Anlæg klart kan sige, hvad for nogle nye ting , der er tale om her, fordi det er jo meget vigtigt, at vi i forbindelse med godkendelsen af Finansloven fra Landstinget, så skal vi vide, hvad det er for nogle anlægsopgaver, der er tale og ikke kun bevillingerne.
Derfor ønsker vi, at vi får klart besked om, hvad det er for nogle opgaver, der venter. Og derfor med hensyn til ønsket fra Atassut, at den bliver udvalgsbehandlet. Det er noget alvorligt anmodning. Det er ikke således, at når den bliver behandlet i udvalget, så kan den ikke færdigbehandles. Vi kan få bagside i samlinger, i så fald, den behandles i Udvalget og så tage den i gang og, så kan vi der sikre, at det kommende - i forbindelse med godkendelse af disse bevillinger, så er det ud fra de faktiske og reelle forhold og ud fra de korrekte forhold, der er gældende for bevillinger, altså at Landstinget godkender. Det er netop for at opnå dette, vi ønsker det. Der er jo tale om mange midler og vi må også vide til hvilket formål, vi bevilger penge. Det er derfor, at vi har ønsket, at den blev udvalgsbehandlet, men jeg konstaterer med beklagelse, at flertallet i Landstinget blot vil godkende de ansøgte bevillinger. Altså efter godkendelse, så skal vi nok få, at vide til hvilke formål, man vil bruge pengene til. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, det er Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger.
Johan Lund-Olsen, Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Ja, med hensyn til sidste ordfører, Atassuts ordfører, Augusta Salling, der skal jeg lige udtale, at vi fra Landsstyret selvfølgelig er fuldstændigt enig i, at det er Landstinget, der skal have en prioritering af - der skal lave en prioritering. Det kan man ikke komme uden om og det skal være sådan, men her i forslaget, så lægger man vægt på, at der ikke kommer et stop i anlægsbyggeriet, og at opgaverne skal fortsætte. Og Atassut har i deres fremlæggelse ønsket, at Landsstyret kommer med en præcisering, hvilke nye anlægs- og renoveringsopgaver, man vil bevilge midler til.
Her kan jeg sige, at de forskellige opgaver i 2003, det er 36 boliger, starten af byggeriet 36 boliger i Tasiilaq og renovering af skolehjemmet i Qaanaaq og bevillinger på 1,5 mio. kr. til Nukissiorfiit og som Kandidatforbundet efterlyser i Ilulissat, det er kollegiebyggeriet i Ilulissat og det er bevillinger til disse, således at de kan fortsætte og så er det minihal og udvidelse af minihal i Qeqertarsuaq samt forskellige småting og med hensyn til renovering, så er det kollegierenovering i Kujallerpaat her i Nuuk og så er det nogle midler, der skal afsættes, så er der forskellige hjemmestyre-ejede boliger, der er midler til istandsættelse. Det er disse nye, men som sagt vi finder det meget vigtigt i Landsstyret, at det er Landstinget, der har en prioritering af midlerne og den kan Landsstyret selvfølgelig ikke tilsidesætte, men vi må præcisere, at de forskellige anlægsopgaver samt at man undgår stop i anlægsbyggeriet, så er det meget nødvendigt med denne midlertidige bevillingslov.
Og i den forbindelse, at med hensyn til de berørte landstingsudvalg og især til infrastruktur og boligudvalget samt finansudvalget, der vil jeg gerne tilbyde, at de som jeg har nævnt lige før, at de kan få det skriftligt eller det kan blive uddelt skriftligt og det kan jeg sørge for, at det sker straks, idet Landstingsmedlemmerne fra kysten vil jo afrejse i morgen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste taler, det er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Landstingsmedlem, Kandidatforbundet.
Landsstyremedlemmet for Finanser samt Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Boliger, det er lidt vanskeligt, at have den korte betegnelse, men det er vedr. disse, jeg siger tak til deres besvarelser. Og jeg kan også sige, at man har taget vel imod vore bemærkninger fra Kandidatforbundet. Og selvfølgelig vil jeg ikke starte debatten omkring landingsbaner og det er ikke det, jeg har tænkt på i den forbindelse, men mine bemærkninger i denne forbindelse, det er, at det første foreløbige forslag til landstingsfinanslov, så kommer jeg også ind på i forlængelse af det nævnte landingsbaner, så har man ellers også afsat midler dertil. Det er på baggrund deraf, at man med hensyn til undersøgelser af de forskellige opgaver, og at det er i den forbindelse, jeg nævnte disse.
Men med hensyn til produktionsområdet, så er man allerede vidende om, at der er nogen, hvor kommunerne sættes under pres og som kan have et dårligt økonomisk konsekvens for kommunerne og som det, der skete i disse dage i Ilulissat eller netop i foråret, så har vi siden i sommer og i efteråret og med hensyn til produktionen i fabrikken og ud fra den aftale med fiskerne, så vil man ellers have, at fabrikken skal være åben hele januar måned, men nu så er det ganske pludseligt og uden forudgående aftale med fiskeriet og den beslutning, man har taget, det har dårlige konsekvenser for økonomien og erhvervet, og at disse sådanne nogle pludselige ting ikke sker, det vil vi gerne have, at Landsstyret er opmærksom på, således at det er omkring 100-200 medarbejdere, som lige pludselig bliver berørt samt, at fiskerne de har jo meget dårlig konsekvenser for samfundsøkonomien, at man så vidt muligt undgår sådanne nogle pludselige situationer også i andre kommuner. Det vil jeg gerne have, at man overvejer, således at man så vidt muligt sikrer, at økonomien kører bedst muligt. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Landsstyremedlemmet for Fiskeri.
Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Siumut.
Vi er i Landsstyret tilfreds med, at man fra Siumut med hensyn til fiskeriet, at man har et tæt samarbejde med de berørte organisationer og andre berørte instanser. Det vurderer de som nødvendigt og vigtigt. Og det er så vores hensigt og med hensyn til Atassuts spørgsmål med hensyn til 10 mio. kr. i ændringsforslaget om det skal forstås, selvom det er Landsstyremedlemmet for Finanser, der allerede har nævnt det eller Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, så er det, at man vil bibeholde tilskudsordningen. Der er forskellige ting, vi skal have vurderet og som vi er vidende om, så er rejekvoten for næste år også blevet forhøjet, så er der temmelig mange ting, der skal nøje vurderes.
Og med hensyn til fra Inuit Ataqatigiit og den bemærkning, der faldt omkring fiskeriet. Det kan man ikke misforstå og ligeledes fra Kandidatforbundet og de ting, der blev nævnt og de opfordringer, der faldt. Det er også helt klare og det er også noget, vi skal lægge nøje mærke til. Og derfor med hensyn til det kommende arbejde, så vil jeg som Landsstyremedlem for Fiskeri sige tak, at vi tager bemærkningerne med.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.
Selvfølgelig, at et enkelt partis ønske om, at det bliver behandlet i Landstingets udvalg, det kan man ikke komme uden om, men uanset dette, så vil jeg sige til Atassuts ordfører, at i henhold til disse ....forslaget, det er og det er med hensyn til forsikringsområdet, det er noget, der skal sikres og der er sket forhandlinger. Og efter den 11. september i 2002 efter det, der er sket, så er der sket en stigning i forsikringspræmierne og ligeledes med hensyn til strukturtilpasningen af det kystnære fiskeri, så skal man afsætte 6,8 mio. kr. og resten, det resterende, det kan først bevilges efter henvendelse til Finansudvalget.
Så vil jeg spørge om, at man i Finansudvalget vil vurdere disse forinden, der er kommet nogen ansøgning til Finansudvalget. Det er først, når der kommer nogle ansøgninger til Finansudvalget, at man venligst behandler dem og jeg vil gerne venligst opfordre. Så med hensyn til mindstepriser for rejer og om, så er det, man skal have en dialog med organisationer og dem, der køber rejer, at man få ændret eller der kan laves en anderledes ordning. Det er derfor, at vi siger, at Landsstyret med hensyn til med respekt for budgetloven, at da Landstinget jo skal behandle Finansloven for 2003 i marts måned, det er derfor, vi siger, at vi indtil egentligt udarbejdelse af Finansloven i marts måned, at vi ønsker 10 mio. kr. fordi vi skal jo have undersøgt forskellige ting.
Og derfor skal vi også lige udtale til Kandidatforbundet, at valgkampen er jo over og nu er vi gået i gang med det egentlige arbejde og partierne har jo fremsæt, som har været udgiftskrævende og fremsæt noget, hvor man kan hente nogle indtægter fra. Det er noget, som Landsstyret skal undersøge for at få det balanceret. Når man laver nogle forlængelser af landingsbaner og når der så på den anden side kommer....indtægter. Det kan vi få undersøgt, men det er meget vanskeligt at sige noget før man har det grundlæggende. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste det er Augusta Salling for en kort bemærkning, da det er tredje gang.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Tak. Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur og hans redegørelse om, hvilke anlægsopgaver og renoveringsopgaver, dem vil jeg gerne takke for de bemærkninger, fordi han klart gjorde rede for hvilke ting, det drejer sig om, Landstinget skulle bevilge pengene til.
Jeg er overbevist om, at disse ting burde have været vedlagt selve forslaget, således at vi i partierne kunne have fået at vide, hvad det er for nogle ting, det drejer sig om, men vi har nu erfaret, hvad det er for nogle ting, det drejer sig om og at Finansudvalget selvfølgelig skal behandle alle disse enkeltvis og vi er overbevist om, at vi selvfølgelig er vågen over for de ting, vi bør være vågne over for.
Og derfor kan vi her nævne, at vi i Atassut vil stemme for forslaget, men med hensyn til den mulige udvalgsbehandling, der synes jeg ikke, at man ikke bør undre sig over Atassuts ønske, men vi erkender, at vi accepterer, at der er et absolut flertal, der ønsker, at godkende det, men det er selvfølgelig også på sin plads fordi det er mange penge, det drejer sig om, så er det helt på sin plads, at det bliver udvalgsbehandlet. Men vi accepterer den midlertidige landstingsbevillingslov, fordi vi også erkender, at det er en hastesag, men som før nævnt, uanset om det også skulle udvalgsbehandles, så kunne vi også have færdiggjort det.
Men det vi skal være vågne over for, det er når de enkelte ansøgninger kommer hos Finansudvalget, så vil de også blive behandlet omhyggeligt. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Dermed er der ikke flere på talerlisten og hermed er vi nu færdig med 1.behandlingen. Med hensyn til ændringsforslaget i § 1, så kan man her se, hvad det er for nogle ting, det drejer sig om og hvilke beløb, det drejer sig om.
Og det blev også præciseret fra ordførerne, at når man så har godkendt denne lov, så skal man selvfølgelig også behandle de enkelte ansøgninger, efterhånden som de kommer ind. Og det, som Atassut og der mener jeg godt, at vi også kan komme til enighed med Atassut.
Og dermed er 1. behandlingen færdig og vi går nu i gang med 2. behandlingen og jeg skal spørge om der er nogen, der ønsker at få ordet og det er ikke tilfældet og vi de, der går ind for vedtagelsen her i forbindelsen med 2. behandlingen bedes rejse sig.
31.
Det er samtlige medlemmer. Og den er nu godkendt i den foreliggende form her i forbindelse med 2. behandlingen og det er nu 3. behandlingen, vi nu skal gå i gang med og der er ingen, der har ønsket at få ordet her i forbindelse med 3. behandlingen og så skal vi så stemme om den her i forbindelse med 3. behandlingen.
De, der går ind for forslaget bedes rejse sig.
31.
Og dermed er forslaget til Landstingslov om ændring af midlertidig landstingsbevillingslov for Finansåret 2003 vedtaget af Landstinget.