Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 03

1. behandling 2. behandling 3. behandling

1. mødedag, lørdag d. 14. december 2002 kl. 11:06

 

Dagsordenens punkt 3

 

Redegørelse for Valget.

(Landstingets Formandskab)

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

I henhold til Landstingslov nr. 9 af den 31. oktober 1996 om valg til Grønlands Landsting med senere ændring vælges Landstingets medlemmer for 4 år. Valgperioden regnes fra valgdagen. Valgnævnet fører Valgbog, der skal indeholde en angivelse af, hvem der er valgt samt en fyldig fremstilling af det, i forbindelse med valget passerede.

 

Valgnævnet fremsender den 1. valgbog til Landstingets orientering tillige med stedfortræderliste.

 

Valgnævnets afgørelser er endelig. Valgbogen er omdelt til orientering og jeg henviser til valgbogens angivelse af de valgte kandidater til Landstinget samt deres stedfortrædere, hvorefter dette punkt på dagsordenen er afsluttet. Tak.