Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 07-2.htm

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 18. maj 1998

 

Dagsordenspunkt 7:

Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998. Først er det formanden for Finansudvalget Laanguak Lynge,

2. behand­ling.

 

Laanguak Lynge, Siumut.

 

Tak. inden jeg foreligger vil jeg anmode om at ligge mærke til, at der foreligger et rettelses­blad til udvalgets betænkning vedr. punkt 5 omkring Landstingsmedlemmers forslag, hvor der er sket en rettelse m.h.t. Johan Lund Olsens forslag, det er omdelt og det andet som jeg ønsker at ligge mærke til m.h.t. punkt 8 vedr. bilag, så er der også fremsendt et rettelsesblad.

 

Og i min forelæggelse på vegne af Finansudvalgets betænkning, så er det i særdeles hed der skal fokuseres på følgende punkter 1, 2, 5, 7 og 8. I punkt 3 og 4 er ikke medtaget her, men det er med i alle udvalgets betænkning og kan læses der, og blev omdelt og jeg vil anmode om at gøre det på den måde med formandens tilladelse. Tak.

 

Landsstyret fremsatte på Landstingets møde mandag den 27. april 1998 forslag til Landstings­tillægsbevillingslov 1 for 1998. Finansudvalget har gennemgået lovforslaget grundigt.

 

De økonomiske virkninger af Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene fremgår af bilag 1.


Generelt tilslutter Finansudvalget sig Landsstyrets forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998 med de ved forelæggelsen fremlagte budgetbidrag. Finansudvalgets indstilling til de mellem 1. og 2. behandlingen fremsatte ændringsforslag vil fremgå efter de generelle bemærkninger og Finansudvalget bemærkninger iøvrigt.

 

Finansudvalget skal til Landstingets 2. behandling af forslaget til Landstingstillægsbevilings­lov 1 for 1998 fremsætte følgende bemærkninger.

 

Finansudvalget har noteret sig, at det på trods af, at Landsstyret i Finanslov 1998 arbejdede med et betragteligt underskud på de offentliges finanser, ses den fremlagte Tillægsbevillings­lov ikke at forsøge dette forhold rettet tilstrækkeligt op. Der arbejdes således stadig med et underskud, endda et betragteligt et. DAU-resultatet lyder således på i alt 135.380.000, -.

 

Udvalget skal gøre opmærksom på, at selvom Landskassens likviditet for øjeblikkelig er anselig, kan flere år med store DAU-underskud som i år, hurtig ændre herpå. Endvidere skal det ikke glemmes, at den langsigtede udlandsgæld udgør i omegnen af 900 mio. kr, omend denne tilbagebetales hurtigt, samt eventuel forpligtigelse over for de Hjemmestyreejede selskaber.

 

Udvalget skal benytte lejligheden til at knytte nogle korte kommentarer til de bevillingsansøg­ninger, der er blevet forelagt udvalget mellem Landstingets efterårssamling og denne forårssamling. Finansudvalget er efter vedtagelsen af FL98 blevet forelagt et par ufinansierede bevillingsforslag. Udvalget anmoder om, at dette undgås og skal i den anledning  henlede opmærksomheden på bestemmelserne i Landsstyrets budgetvejledning - hvis dette for nogle skulle lyde som en gentagelse, så er dette godt observeret, idet udvalget kom med en identisk anmodning på efterårssamlingen 1997, ved 2. behandlingen af Tillægsbevillingslov 2.

 

Finansudvalget har siden vedtagelsen af FL 1998 endvidere taget udvalgets arbejdsform op til vurdering og det er en glæde for udvalget at kunne oplyse Landstinget om, at udvalget siden begyndelsen af 1998 har stillet krav til Landsstyret for så vidt angår formkrav til det materiale som udvalget modtager i sager til udvalgets afgørelse.

 

Men udvalgets reform af arbejdsformen stopper ikke her. det er således udvalgets forventning, at udvalget fortsat vil bidrage til udviklingen af parlamentarismen i Grønland. En udvikling, der på sigt vil være fortsat gavnlig for såvel Landstinget som det grønlandske samfund.

 


Finansudvalget skal benytte denne lejlighed til at minde Landsstyret om, at der for hovedkon­to 10.13, Erhverv, i forbindelse med FFL98 som politiske målsætninger og aktivitetsmål blev anført og jeg citerer ”De offentligt ejede selskaber skal ved ejerens konsolideringskrav og udbyttekrav stiles lige i forhold til de vilkår, som gælder for det private erhvervsliv og på selskabernes markeder” og et andet citat ”at der tages politisk stilling til udbyttepolitik for selskaberne under hensyn til karakteren af virksomhedernes aktiviteter og vilkår”, citat slut. Finansudvalget ser frem til at blive orienteret om resultatet af disse overvejelser.

 

Finansudvalget henstillede på efterårssamlingen 1997, at der blev udarbejdet en samlet opgørelse over- og beskrivelse af stillingerne i de enkelte direktorater, og at disse opgørelser skulle fremlægges under forårssamlingen 1998 i forbindelse med TB 1 1998. Finansudvalget skal her blot bemærke, at disse opgørelser ikke er modtaget til dato. Men det skal understreges at de blev modtaget efter at betænkningen er blevet omdelt.

 

Problematikken omkring den bureaukratiske knopskydning i Grønlands Hjemmestyre er dog stadig aktuel, og der ses således atter på denne Tillægsbevillingslov en del rokeringer inden for stillingsnormeringerne, det er Landstingstillægsbevillingslovens bilag 3, det drejer sig om. At der kan være ønske om ressortændringer ligger i sagens natur for en ung administration, men at visse stillinger nedlægges, og der derefter oprettes tilnærmelsesvis identiske stillinger blot med en anden lønramme og højere tillæg, det er ikke hensigtsmæssigt, hvis man reelt ønsker at holde lønomkostningerne i ro inden for Landsstyrets administration. Finansudvalget skal således henstille, at ændringerne i stillingsnormeringerne primært sker ved vedtagelsen af Finanslove.

 

Den offentlige lønfastsættelse står for Finansudvalget som et af de vigtigste instrumenter, der findes til at kontrollere driftsudgifterne i den offentlige sektor. Det er derfor med stor tilfredshed Finansudvalget konstaterer, at for så vidt angår stigningstakten i den senest indgåede aftaler og overenskomster er denne holdt på et acceptabelt niveau set i forhold til Grønlands økonomiske bæreevne.

 

Der skal derfor fra Finansudvalget lyde en tak til såvel Landsstyret for et stykke veludført arbejde, som til de grønlandske arbejdstagerorganisationer. En tak fordi de i forbindelse med den i 1997 overståede aftale- og overenskomstrunde har vist en grundliggende forståelse for og evne til at tage et medansvar for den fortsatte pris- og løndæmpende politik i Grønland.

 

Finansudvalget henledte ved efterårssamlingen opmærksomheden på, at Grønland for alt i verden skule undgå overophedning i byggesektoren. på baggrund af denne bemærkning undrer det udvalget, at Landsstyret på den ene side melder ud, at anlægsniveauet i forvejen er for højt i 1998 samtidigt med, at Landsstyret på den anden side er indstillet på at forelægge en Tillægsbevillingslov med et genbevillingsbehov på knapt 162.000.000,-

 


Denne situation er meget utilfredsstillende for både kommuner og Landsting. For kommuner, da de må have en forventning til gennemførelse af de vedtagne projekter og de deraf afledte positive økonomiske effekter. For Landstinget, da det ikke kan siges, at være tilfredsstillende at vedtage love, hvor Tinget allerede ved vedtagelsen er vidende om, at det for Grønlands økonomi er bydende nødvendigt, at anlægsbevillingerne ikke udnyttes fuldt ud. Finansudval­get skal derfor henstille, at der inden Landstingets 3. behandling udarbejdes et revideres anlægsbudget. I forbindelse med denne revurdering skal Finansudvalget henstille, at der for Nukissiorfiits vedkommende bliver udarbejdet en prioriteret liste over renoverings- og anlægsopgaver i de kommende fem år.

 

Finansudvalget har endvidere fundet, at de realiserede udgifter ved anlægs- og renoveringsop­gaver i visse tilfælde varierer betydeligt i forhold til den oprindeligt estimerede udgift. De deraf følgende budgetrokeringer og eventuelle ønsker om merbevillinger leder udvalget til at henstille, at der i forbindelse med licitations- og udbudsrunder udvises større påpasselighed i forbindelse med udarbejdelse af de forskellige materialer.

 

KNRs forbrug af bevillingerne har ofte været i fokus ved Finansudvalgets betænkninger. Det er KNR også denne gang. Finansudvalget er af den opfattelse, at Landsstyret nu må sørge for, at KNR når til en grundlæggende forståelse for, at når der på Hjemmestyrets Finanslov er afsat en bevilling til KNR, så repræsenterer denne bevilling lige præcis det niveau som hjemmestyret ønsker ydelser for. Finansudvalget finder det dog glædeligt, at udviklingen i KNR går i den, efter Udvalgets opfattelse rigtige retning.

 

Afslutningsvis i Finansudvalgets generelle bemærkninger, skal Finansudvalget anerkende det store arbejde som Socialreformkommissionen præsterede ved udarbejdelsen af deres betænk­ning. Udvalget skal dog udtrykke sin milde utålmodighed efter at have set Kommissionens anbefalinger udmøntet i generelle tiltag og ikke blot om ansøgninger om merbevillinger.

 

Forslag fra Landstingsmedlemmer henvist til behandling i forbindelse med Landstingstillæg­bevillingslov 1 for 1998, og Udvalget har taget følgende stilling til disse forhold.

 

Landstingsmedlem  Hr. Niels Maataaq har stillet ”Forslag vedr. aldersrente”. Et enigt Finansudvalg ønsker at få visse spørgsmål endeligt afklaret, hvorfor Udvalget vil komme med sin endelige stillingtagen i forbindelse med Udvalgets betænkning til 3. behandlingen af Landstingstillægsbevillingsloven 1 1998.

 

For det andet, Landstingsmedlem Hr. Johan Lund Olsen har stillet ”Forslag om indhandlings­pristilskud til krabbefiskeriet i Grønland”. Et enigt Finansudvalg ønsker at få visse spørgsmål endeligt afklaret, hvorfor Udvalget vil komme med sin endelige stillingtagen i forbindelse med Udvalgets betænkning til 3. behandlingen af Landstingstillægsbevillingsloven 1 1998.


For det tredje, Landstingsmedlem Fru. Maliinannguaq Marcussen Mølgaard har stillet ”Forslag til debat i Landstinget om ekstraordinær bevilling til forsøgsfiskeri”. Et enigt Finansudvalg finder, at forslaget bør behandles i fagudvalget, d.v.s. Fangst-, Fiskeri, og Landbrugsudvalget. Finansudvalget ønsker således at modtage fagudvalgets indstilling til det rejste spørgsmål inde 3. behandlingen af Tillægsbevillingslov 1 1998. et enigt Finansudvalg ønsker således ikke at tage stilling til dette medlemsforslag i forbindelse med 2. behandlingen.

 

Og jeg går over til Finansudvalgets henstillinger.

 

1. Finansudvalgets henstilling nr. 1.

Finansudvalget henstiller, at følgende budgetbidrag omformuleres og bringes i overensstem­melse mede udvalgets bemærkninger.

- Hovedkonto 10.01.13, Filmprojekt, Råstofudvinding

- Hovedkonto 11.01.10, Råstofudvinding

- Hovedkonto 22.11.10, Personaleboliger

- Hovedkonto 230.12.10, Pensioner

- Hovedkonto 40.14.41, Grønlands Radio - KNR, afdrag

 

2. Finansudvalgets henstilling nr. 2.

Finansudvalget henstiller, at Finansudvalget modtager denne reviderede anlægsplan inden 3. behandlingen.

 

3. Finansudvalgets henstilling nr. 3.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret udarbejder en liste over samtlige råd og nævn. listen bør udspecificeres på formål og udgifter.

 

4. Finansudvalgets henstilling nr. 4.

Finansudvalget henstiller, at der for Nukissiorfiits vedkommende bliver udarbejdet en prioriteret liste over renoverings- og anlægsbehov i de kommende fem år.

 

5. Finansudvalgets henstilling nr. 5.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret udarbejder en redegørelse for forløbet omkring købet af B1685, den tidligere Grønlandsbanken. Finansudvalget finder, at denne redegørelse blandt andet bør tage stilling til, hvorvidt det er muligt for Landsstyret at opnå tilsvarende afslag i den oprindelig købspris, samt hvorvidt det vil være muligt, at gøre ansvar gældende overfor sælger.

 

6. Finansudvalgets henstilling nr. 6.


Finansudvalget henstiller, at der før 3. behandlingen udarbejdes en samlet oversigt over hjemmestyrets forebyggende indsatser. Til denne oversigt bør endvidere udarbejdes en vurdering af, hvilke bevillingslov denne samlede indsats har.

 

7. Finansudvalgets henstilling nr. 7.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret redegøre for, hvor langt man er kommet i overvejel­serne om regelforenkling på området for boligydelser.

 

Revideret oversigt over Landskassens økonomi.

 

Under forudsætning for Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning vil nettoresultatet i 1998 være en forværring på 1.859.000, - i forhold til resultatet efter 1. behandlingen af forslaget.

 

Og bilag 1 er der en rettelse. Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998 - således som det indstilles af Finansudvalget til Landstingets vedtagelse ved 2. behandlingen - fremgår af vedlagte bilag 1. Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til 3. behandlingen.

 

Og Finansudvalget har følgende medlemmer: Peter Ostermann som næstformand fra Atassut, og Lars Karl Jensen, Siumut, og fra Atassuts 2. medlem Anders Nilsson og fra Inuit Ataqati­giit Josef Motzfeldt og undertegnet som formand Laanguaq Lynge, Siumut.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger kommer med en besvarelse.

 

Landsstyret har modtaget Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af forslaget til Tillægsbevillingslov 1 for 1998.

 

Det er med tilfredshed at Landsstyret kan konstatere, at Finansudvalget generelt tilslutter sig hovedlinierne i lovforslaget. Landsstyret er enig i Finansudvalgets bekymring for at flere år med store DAU-underskud hurtigt kan ændre på Landskassens gode likviditet.

 

Derfor har Landsstyret i sit forslag til Tillægsbevilingslov 1 for 1998 sikret, at DAU resulta­terne for 1997 og 1998 set under et er uændret. Forøgelsen af underskuddet med 53 mio. kr. i 1998 modsvares jo netop i en tilsvarende forbedring af DAU resultat i 1997.

 


Landsstyrets har bemærket sig Finansudvalgets anmodning om en samlet opgørelse over og beskrivelse af stillingerne i de enkelte direktorater. Omkring dette kan jeg oplyse, at Lands­styreområdet for Økonomiske Anliggender og Boliger fredag den 15. maj 1998 har fremsendt en omfattende materialesamling til Finansudvalget.

 

Landsstyret har generelt bemærket sig, at Finansudvalget ikke kan godkende de stillingsæn­dringer der er foreslået gennemført især på tjenestemandsområdet. Landsstyret har imidlertid fremsat disse forslag, fordi man har fundet behov for en løbende tilpasning af organisationen til udviklingen og hermed til de krav der stilles.

 

Finansudvalget udtrykker i sin betænkning forundring over, at Landsstyret fremligger et forslag til genbevillinger på anlægsområdet på knap 162 mio. kr. når Landsstyret samtidig giver udtryk for, at anlægsniveauet i forvejen er for højt. Som Landsstyret gjorde opmærksom på ved forelæggelsesnotatet ved 1. behandlingen finder man at anlægsniveauet d.v.s. de samlede afsatte bevillinger for 1998 til anlægsprojekter bør reduceres betydeligt. Denne reduktion har af tidsmæssige årsager ikke været muligt, at fremlægge til Tillægsbevillingslov nr.1 forslaget. Som følge heraf har Landsstyret valgt, at fremsætte forslag til genbevillinger på det nævnte niveau.

 

Landsstyret er i færd med at indsamle materiale fra de enkelte Landsstyreormråder til en ny prioritering af de anlægsprojekter der skal søges gennemført i år. Dette betydelige arbejde pågår stadigt og kan ikke færdiggøres til den 20. maj. Som det tidligere er tilkendegivet fra Landsstyrets side, forventes Landsstyret at behandle et forslag til revideret anlægsplan omkring begyndelsen af juni måned. Når Landsstyret har færdigbehandlet dette arbejde vil forslaget blive fremsendt til Finansudvalget. sagen vil derefter blive medtaget på Landsstyrets forslag til Tillægsbevillingslov 2 som skal forelægges på Tingets efterårssamling.

 

Landsstyret har fremsendt et forslag til omfordeling af de negative budgetreguleringer på knap 300 mio. kr. i 1998 som betød en fordeling af dette beløb bort fra 60 mio. kr. på de enkelte sektorer. Sigtet hermed var, at tage fat på revisionen af anlægsplanen. Forstået på den måde, at der så er klarhed over, hvad hvad enkelt sektor har af negativ budgetreguleringer på sit kontoområde. Disse beløb er også udgangsgrundlaget for det beløb der skal udmøntes ved Landsstyrets revision af anlægsplanerne.

 

Landsstyret kan konstateret, at Finansudvalget generelt til Tillægsbevillingsforslaget har anmodet om en række nye budgetbidrag, og at en del af forslagene foreslås afvist. Landsstyret er forundret over Udvalgets fremgangsmåde. Det må jo anses for mere hensigtsmæssigt med en kontrakt mellem Landsstyret og Finansudvalget via samrådet. Så Finansudvalget kan modtage nødvendige yderligere oplysninger for at behandle forslag. Landsstyret vil dog inden 3. behandlingen fremsende yderligere budgetbidrag.

 


M.h.t. de mange afvisninger af forslag er Landsstyret generelt ikke enig i de anførte begrun­delser, og her henviser man til samrådsinstitutionen. Landsstyret fortolker betænkningen på den måde, at Finansudvalget har valgt alligevel ikke at fremsætte konkrete ændringsforslag til Landsstyrets forslag til Tillægsbevillingslov 1 for 1998. Dette fremgår af betænkningens afsnit 7, hvor *Finansudvalget siger, citat ”Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger der fremgår af denne betænkning vil nettoresultatet i 1998 være en forværring på 1.858.000,- i forhold til resultatet efter 1. behandlingen af forslaget”, citat slut.

 

Det fremgår af bilag 1, at konsekvenserne af Finansudvalgets indstillinger til det af Lands­styrets fremsatte ændringsforslag til 2. behandlingen er indregnet i bilaget. Derimod er konsekvenserne af Finansudvalgets afvisninger af et større antal forslag i forslaget til Tillægsbevillingslov 1 for 1998, således som det blev fremsat for Landstinget den 27. april ikke indregnet i bilag 1.

 

Det tilsvarende gælder for afvisninger til ændringer i tjenestemandsnormeringer som i givet fald skal optages til ændringer til bilag 3, tjenestemandsnormeringer. Landsstyret må derfor konstatere, at der er uklarhed om konsekvenserne af indstillingerne fra Finansudvalget.

 

På denne baggrund vil Landsstyret derfor præcisere, at Landstinget i det videre arbejde må fortolke betænkningen på den måde, at det er Finansudvalgets afsnit 7 som er den gældende. Dette afsnit oplyser om følgende citat starter ”Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger der fremgår af denne betænkning vil nettoresultatet i 1998 være en forværring på 1.858.000,- i forhold til resultatet efter 1. behandlingen af forslaget”, citat slut.

 

For såvidt angår ændringsforslag nr. 12 skal Landsstyret meddele, at man ikke kan acceptere Finansudvalgets afvisning af forslaget til en ekstrabevilling til flytning af SULISA fra Nuuk til Maniitsoq. Landsstyret ønsker fortsat denne bevilling godkendt.

 

Landsstyret skal iøvrigt anbefale Finansudvalget, at der i fremtidige betænkninger oplyses om indholdet i de enkelte ændringsforslag fra Landsstyret.

 

Det skal også anbefales at der tydeligt gøres opmærksom på, om ændringsforslag gælder for 1998 og alle budgetforslagsårene eller kun for 1998. Tak.

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

 


Selvom vi i Siumut er vidende om, at Landskassen for tiden ikke lider af likviditetsmæssige problemer forstår vi udmærket Finansudvalgets advarende bemærkninger i forbindelse med Tillægsbevillingslovforslaget om alt for stor underskud i forslaget i overslagsårene.

 

Siumut finder det naturligt at Finansudvalget orienterer om omlægning af sin arbejdsform, idet Siumut mener at dette harmonerer godt med den af Landstinget og Landsstyre indførelse af gennemskuelighed i det administrative system.

 

Vi er enig med Finansudvalget i, at der er betydelige forskelle mellem de bevillingsmæssige intentioner og hvad det har været muligt at realisere i forhold til disse. I denne forbindelse forstå vi på Landsstyrets svar, at færdiggørelsen af ændringen i anlægsplanerne for i år ikke ville kunne nås ved nærværende samling. Det betyder, at revisionen af anlægsarbejderne for i år foreslås af Landsstyret og vi er i Siumut er enig i, at Finansudvalget herefter bemyndiges til det videre arbejde, således at sagen genoptages til efteråret i forbindelse med udarbejdelsen af Tillægsbevillingslov nr. 2.

 

Vi støtter Landsstyrets forslag om flytning af SULISA A/S til Maniitsoq og skal indstille, at sagen vurderes i ny i Udvalget forinden 3. behandlingen af nærværende forslag, og fra Siumut skal vi indstille til Finansudvalget, at vurdere de økonomiske konsekvenser af flytning af SULISA A/S til Maniitsoq nøje, m.h.p. at SULISA A/S ikke bærer de økonomiske konse­kvenser i forbindelse med flytningen alene.

 

Siumut forventer at omlægningen af værfterne vil medføre skabelse af flere arbejdspladser her i landet. Derfor skal Siumut benytte denne lejlighed til at opfordre Finansudvalget til nøje vurdering af ansøgninger om bevillinger i forbindelse med omlægningen forinden 3. behand­lingen af nærværende forslag.

 

I Siumut er vi med Finansudvalget i, at KNR’s økonomi nu er på rette kurs, og det er vi glade for i Siumut.

 

I Siumut tilslutter vi os at træffes beslutning om medlemsforslagene i forbindelse med forslagets 3. behandling.

 

Fra Siumut tilslutter vi os også Finansudvalgets krav om, at Landsstyrets forslag tilrettes forinden vedtagelsen ved 3. behandlingen.

 

M.h.t. vores bemærkninger ved 1. behandlingen af nærværende Tillægsbevillingslovforslag 1 og ved denne 2. behandling skal vi indstille, at forslaget går videre til 3. behandling i sin nuværende form, og at forslaget overgives til fornyet behandling i Finansudvalget forinden 3. behandlingen her i salen.

 


Anders Nilsson, Atassut.

 

Siden 1. behandlingen af lovforslaget er der kommet en række ændringsforslag fra Lands­styret, hvor de i Finansudvalgets betænkning ser ud til at de fleste forslag afvises. Det kræver en forklaring.

 

Forklaringen er budgetbidraget til konto 10.20.11.60, hvor Landsstyret forud for den bebudede revision af anlægsplanerne forholdsmæssig vil fordele 59.950.000,- på de enkelte aktivitet­sområder. Dette forslag berører 11 hovedkonti, så når forslaget afvises kommer det til at fylde voldsomt i teksten, selvom det faktisk kun er et enkelt forslag det er gået ud over.

 

I Atassut ser vi 2 gode grunde til afvisningen. Vi opfatter den forlodsfordeling på knap 60 mio. kr. som en overflødig manøvre og et uheldigt signal til de enkelte Landsstyreområde om, at revisionen af anlægsområdet skal ske forholdsmæssigt. Den planlagte anlægsrevision bliver et omfattende udredningsarbejde, hvor man også må forvente forskydninger i anlægsplanerne på tværs af de enkelte anlægsområder. Vi foretrækker at man venter med at ompostere til den færdige revision af anlægsplanerne er klar til indarbejdelse i Finansloven.

 

En anden grund til afvisningen ligger i det ansvar der ligges på Finansudvalget i tiden frem til TB 2 på efterårssamlingen, hvor de reviderede anlægsplaner skal lovfæstes. Efter Atassuts opfattelse er denne opgave så stor, og så langt ud over hvad Finansudvalget normalt har mandat til at godkende, at det kræver en tekstanmærkning på Finansloven. Vi skal derfor anmode om, at der til 3. behandlingen af Landstingstillægsbevillingsloven 1 for 1998 fremsættes et budetbidrag med en tekstanmærkning, der bemyndiger Finansudvalget på Landstingets vegne, at godkende de nødvendige tilpasninger i forbindelse med en revision af anlægsplanerne.

 

Vedr. 50.90.12 SULISA A/S har vi forstået at tilskuddet er lovet SULISA A/S med baggrund i en vedtagen politisk beslutning om at decentralisere, og udflytte virksomheder fra Nuuk til de øvrige byer, hvor det er muligt.

 

Med de øvrige udflytninger er flytteudgiften afholdt af den enkelte virksomhed, det har kunne lade sig gøre fordi der var tale om Hjemmestyreejet virksomheder. SULISA A/S har flere ejere, og de andre ejere har ment at udgiften måtte udredes fra det offentlige, da flytningen af SULISA ikke var et behov fra firmaets side, men et ønske fra det politiske system. Ud fra disse betragtninger skal Atassut godkende ansøgningen selvom vi skal beklage, at man ikke på et tidligere tidspunkt har orienteret Finansudvalget om beslutningen. I følge budgetbidraget blev det allerede den 22. januar 1998 besluttet, at føre flytningen gennemført hvis de øvrige aktionærer i selskabet kunne støtte tanken.


Vi har hidtil fokuseret på offentligt ejede virksomheder når der skulle decentraliseret. I nogle af de hårdes ramte byer m.h.t. arbejdsløshed findes der både ledige boliger og egnede bygninger til erhvervsformål. med adgang til internet og andre former for datatransmission spiller den geografiske placering en mindre og mindre rolle for flere og flere liberale erhverv.

 

Et aktuelt eksempel på en sådan udflytning er Tele Greenlands placering af et servicekontor i Qasigiannguiit. Inden for edb, systemudvikling, regnskab, revision o.lign. virksomheder er det i dag muligt, at arbejde geografisk adskilt fra kundekredsen

 

Hvilke muligheder er der for at støtte en udflytning af private virksomheder, vi skal hermed bede Landsstyret også være opmærksom på denne mulighed for egnsudvikling.

 

Finansudvalget har i betænkningens afsnit 3 tilkendegivet sit syn på en række budgetbidrag uden at der derfor er fremsat egentlig ændringsforslag. Fra Atassut skal vi opfordre til, at man i Landsstyret foretager en fornyet gennemgang af de budgetbidrag der er knyttet bemærknin­ger til og ud fra betænkningen og debatten her i salen fremsætter ændringsforslag forud for 3. behandling i det omfang bemærkningerne og en fornyet gennemgang giver anledning til det.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut overlade den videre bemærkninger til Finansud­valget forud for 3. behandlingen her i salen.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Grønlandsk i 10 sekunder. ... samarbejde med repræsentanter fra de andre partier for at opnå et konstruktivt resultat i udarbejdelsen af den forelagte betænkning.

 

Selvom det nu er et faktum, at Landstinget har sin egen sekretariatsfunktion er Inuit Ataqati­giits vilje til at være med til fortsat at udvikle det nødvendige samarbejde med Landsstyret og de enkelte direktorater ligeså oprigtigt som vores vilje til et positivt og kvalificeret samarbejde i udvalgene.

 

Den eksisterende forretningsorden som vi baserer vores arbejde i Landstinget på er vedtaget af Landstinget. Dette har vi begge både Landsstyre og Landsting pligt til at respektere. Det er dog fortsat en kendsgerning at både dele af Landsstyret, og enkelte direktorater fortsat har svært ved at indse og acceptere Landsting og Landsstyre henholdsvis som den lovgivende og udøvende magt faktisk er adskilt og har været det i en årrække.

 

Denne sendrægtighed i at se denne kendsgerning i øjnene kan ikke tolkes anderledes end som dele af Landsstyrets opfattelse af sig selv som en enevældig lovgiver.


Det er derfor relevant for Inuit Ataqatigiit igen at erindre om, at love og forordninger   vedtaget i denne sal er Landstingets love, og Landstingets forordninger. Naturligvis er det ligeså relevant, at alle parter får tid til at vende sig til når de vante rutiner erstattes af nye. Det parlamentariske system er at ganske ny dato herhjemme, det er også vores opgave. ja, som medlemmer af Landstinget, at sikre og have interesse for, at arbejdet i Landstinget er seriøst og af rimelig kvalitet.

 

Det er derfor med tilfredshed, at vi noterer os Finansudvalgets erklæring om fortsat at arbejde for det parlamentariske systems fortsatte udvikling til glæde for samfundet. Det er således vores Landsstyre og Landstings pligt for andre, at sikre en rimelig standard af vores arbejde. dette forpligter os til at arbejde for at finde løsninger for eventuelt divergerende opfattelser end forskanse os og bekrige hinanden.

 

Inuit Ataqatigiit skal hermed opfordre de andre partier til at være med til at fortsætte bestræ­belserne for en realisering af denne målsætning. Hvis det eventuelt findes nødvendigt, at rydde Landsstyrets mulige misforståelser af vejen er Inuit Ataqatigiit ikke et øjeblik i tvivl om, at Formandsskabet på vegne af Landstinget klare denne opgave.

 

Efter disse indledende generelle bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit udtrykke sin anerkendel­se af det af Finansudvalgets præsterede positive arbejde, hvor vi med glæde bl.a. konstaterer, at Finansudvalgets positive behandling af vores bemærkninger under forslagets 1. behandling den 27. april.

 

Efter 1. behandlingen af herværende forslag har Landsstyret fremsat en række ændringsfor­slag. Vi finder således anledning til at benytte lejligheden til igen at kommentere praksis med Tillægsbevillingslove. Vi acceptere i princippet det nødvendige med Tillægsbevillingslove. Men når dette er sagt vil vi tillade fortsat at mene at brugen og nødvendigheden af Tillægsbe­villingslove og disses omfang kan og bør begrænses til kun at omfatte helt uopsættelige sager. Dette kan forsøges sikret ved bedre forberedelse i udarbejdelsen af den egentlige Finanslov uden efterårssamlingen. Den af Landsstyret i de senere år benyttede praksis med at fremsætte betydelige ændringsforslag til enkelte Tillægsbevillingslov 2. eller sågar 3. behandlinger til tider med to-cifrede millionbeløb som konsekvens kan efter Inuit Ataqatigiits opfattelse ikke accepteres.

 

Sådan forholder det sig også til den herværende 2. behandling af Tillægsbevillingsloven 1 for 1998, hvor vi specielt skal pege på følgende ændringsforslag fremsat af Landsstyret.

 


Udvidelse af bemandingen af Hjemmestyrets repræsentation i Bruxelles, udskydelse at den allerede vedtagne investering til sygehuset i Paamiut og Landsstyrets forslag til bevilling til dækning for SULISA A/S’s ønske om at flytte sit kontor til Maniitsoq. Således  tillader Inuit Ataqatigiit sig at mene, at Landsstyret har eller burde have kendt til de nævnte ændringsfor­slag til forslagets 1. behandling.

 

Den egentlig årsag til forslaget om udskydelse af planerne for sygehuset i Paamiut synes at være en ikke forventet fordyrelse af sygehusbyggeriet i Tasiilak for 2,1 mio. kr., så stor fejlinvestering for et byggeri der først var antaget at skulle koste 11,7 mio. kr. kan ikke accepteres og kan kun siges at være udtryk for manglende professionalisme i udarbejdelsen af udbudsmaterialet.

 

Det er ligeledes her relevant at fremhæve en skrivelse fra Sundhedsdirektoratet til sygehuset i Paamiut som Finansudvalget har modtaget en kopi fra Paamiut Kommuneat. Den nævnte skrivelse er dateret den 19. juni 1996 og er fremsendt efter Sundhedsdirektoratets besigtigelse af sygehuset i Paamiut.

 

Skrivelsen udtrykker i utvetydige vendinger de helt nødvendige forbedringer af forholdene på sygehuset. Den 19. juni 1996 gav Sundhedsdirektoratet dispensation til sygehusets køkken , råvarerbehandling og kølefaciliteter for et halvt år. Forholdene skulle så være udbedre 6 måneder efter den 19. juni 1996. I den nævnte skrivelse har direktoratet henholdt sig til gældende Landstingsforordning og bekendtgørelse på området. I dag hvor der snart er gået 2 år er der endnu ikke foretaget de krævede udbedringer.

 

Efter dette som Landsstyrekoalitionen forstår ved troværdighed og seriøsitet i forvaltningen som Landsstyrekoalitionen gerne bryster sig med som bærende koalitionens kendetegn. M.h.t. ovennævnte skal Inuit Ataqatigiit således kræve, at Landsstyret til forslagets 3. behandling fremsætter et ændringsforslag, således at forholdes i Paamiuts sygehus er i overensstemmelse med lovgivningen.

 

At SULISA A/S ikke nødvendigvis skal have sin administration i Nuuk er Inuit Ataqatigiit i princippet enig i, men Inuit Ataqatigiit er fuldt ud enig i Finansudvalgets indstilling om, at når det er selskabets bestyrelse alene der har vurderet , at en flytning til et andet sted på kysten er til selskabets bedste, så må selskabet selv bekoste de hermed forbundne udgifter. Det havde været noget hel andet, hvis Landstinget havde pålagt selskabets bestyrelse at flytte sin administration et sted på kysten, men dette er som sagt ikke tilfældet her. Hvis Landstinget eventuelt skulle dække flytning af de enkelte hjemmestyreejede virksomheder eller selskaber til en anden by er det kun rimeligt, at Landstinget har indflydelse på beslutningen om lokaliseringen af det nye hjemsted for den pågældende virksomhed.

 


Har Landstinget endvidere taget initiativ til, at en virksomhed flytter et andet sted hen, så må det forudsættes at medarbejderne er taget med på råd i hele beslutningsprocessen. M.h.t. ovennævnte forhold står Inuit Ataqatigiit således fuldt ud bag Finansudvalget i enighed indstillinger om, at Landsstyrets forslag afvises.

 

Inuit Ataqatigiit har ellers håbet på, at den slags tilsyneladende tilfældige beslutningers tid var forbi i forbindelse med Landsstyrekoalitionens rokering og eftersigende vedtagelse af et nyt formuleret samarbejdsgrundlag fra efteråret 1997.

 

Ansættelser eller udpegning af enkelte kammerater uden hensyntagen til de pågældendes egnethed eller kvalifikationer og logelignende aftaler hvor der træffes beslutning om placering af enkelte virksomheder administrationer til enkelte kommuner uden tilsyneladende nøje prioritering og vurdering af muligheder og behov hos de enkelte kommuner sætter et stort spørgsmålstegn ved befolkningens tillid til de folkevalgte.

 

Der er adskillige kommuner der føler sig behandlet som værende af mindre betydning end andre. Samtlige kommuner bør ellers indtage et væsentligt fundament i Landstingets politiske forvaltning. Der er adskillige kommuner der bruger en masse kræfter og tid til gentagne henvendelser til Landsstyret, i deres bestræbelser på at gøre forholdene for borgerne bedre. Mange gange forbliver disse henvendelser ubesvaret alt imens andre kommuner uden kamp fra Landsstyret får tildelt den ene gave efter den anden.

 

Det er derfor nødvendigt, at der tages hensyn til kommunernes behov og muligheder ved eventuelle nye lokaliseringer af de enkelte hjemmestyreejede virksomheder. Ved den slags dispositioner er det vigtigt at det er Landstinget der er den udfarende kraft.

 

Finansudvalget indstilling om, at Landsstyret til forslagets 3. behandling udarbejder og foreligger en nyrevideret anlægsplan på basis af de samlede investeringer der inklusive genbevillinger fra 1997 andrager 980 mio. kr., kan desværre ikke efterkommes af Landsstyret. Det er dybt beklagende, idet denne ikke uvæsentlige opgave absolut vedrører det samlede Landstingsarbejdsområde. Men denne mulighed er det samlede Landsting nu afskåret fra. Beslutningen om de mange anlægsopgaver kan af sagens natur ikke vente til efterårssamlin­gen.

 

Ligesom en fortsat eventuel udskydelse af beslutningen blot kan betyde en unødvendigt fordyrelse af de nødvendige opgaver også selvom der først bliver truffet beslutning om at dele af anlægsopgaverne ikke bliver realiseret. Derfor synes Landstingets eneste mulighed nu at begrænse sig til at bemyndige Finansudvalget til at tage stilling til en nyrevideret anlægsplan. Dukker der ingen alternativ mulighed op herfor kan Inuit Ataqatigiit helt undtagelsesvis acceptere denne løsning som engangsforeteelse.


Således skal Inuit Ataqatigiit m.h.t. vores bemærkninger under 1. behandlingen blot gentage vores opfordringer til, at der bliver igangsat en proces der skal munde ud i fremtidige udarbejdelse af troværdige 4-årige anlægsplaner.

 

Den forrige ledelse af KNR har optaget lån på 5 mio. kr. fra Landskassen. det var aftalt af tilbagebetalingen af dette lån startes fra 1998. Men KNR’s nuværende økonomiske situation magter ikke denne opgave. Af Landsstyrets budgetbidrag fremgår det ikke tydeligt om, hvorvidt ansøgningen blot drejer sig om udskydelse af tilbagebetalingen eller om der er tale om en total eftergivelse af det lånte beløb. Inuit Ataqatigiit har fuldt og kommenteret forhol­dene i KNR de seneste år nøje. Inuit Ataqatigiit er helt på det rene med, at den kaotiske og helt uacceptable økonomistyring, den tidligere ledelse har stået for. Men denne situation som den tidligere ledelse har bragt virksomheden i er siden godkendt af den tidligere bestyrelse, inklusiv ulovlige lønfastsættelser og absolut favorable fratrædelsesordninger for den tidligere direktion.

 

Landstinget er ligeledes bekendt med at bestyrelsens ovennævnte dispositioner siden har været godkendt af Landsstyret. Landsstyret godkendelse af de nævnte dispositioner som klart har set stort på lovgivningen er under efterårssamlingen 1997 godkendt af et flertal i Landstin­get bestående af Siumut, Atassut og Akulliit Partiiat.

 

Derfor skal Inuit Ataqatigiit til 3. behandlingen at tage en nøje vurdering af og stilling til om de anser det som rimeligt, at den nuværende ledelse skal laste for konsekvenserne af den af flertallet accepterede frådseri med bevillingerne til KNR som den tidligere ledelse har lagt for dagen.

 

Inuit Ataqatigiit accepterer udvalgets foreløbige stillingtagen til forslagene fra Landstings­medlem Maliinannguaq Marcussen Mølgaard og landstingsmedlem Johan Lund Olsen. Dog skal jeg bemærke at Inuit Ataqatigiit fastholder sin tilslutning til 1. behandlingen af forslaget fra Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, bortset fra indenskærsrejefiskeri findes der mange fiskere som har tabt fodfæste, og da arbejdsløsheden i forvejen er stor er der ingen der har mulighed for beskæftigelse på land. Derfor vil vi erindre om, at det samlede Finansudvalget under efterårssamlingen 1996 gik ind for anvendelse af fiskere til fiskeriundersøgelser og at Fiskeriudvalget skal tage stilling til dette til 3. behandlingen af forslaget.

 

Og vi fastholder vores tilslutning til under 1. behandlingen til Johan Lund Olsens forslag om tilskudsordning i forbindelse med det nye krabbefiskeri som i disse år oplever en tilpasning. Når parterne ikke kan blive enig om indhandlingspriser kan dette afklares igennem fastsættel­se af mindstepriser, sådan som nu er tilfældet med rejefiskeriet.

 


Inuit Ataqatigiit fastholder sin tilslutning til under 1. behandlingen til Niels Maataaq forslag om forhøjelse af grundbeløbet for aldersrente og førtidspension med virkning fra nytår i år. Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggende har i sit brev til Finansudvalget gjort det klart, at en forhøjelse af ydelser til de ældre og førtidspensionister med tilbagevirkende kraft vil blot være en næsten uoverkommelig arbejds og arbejdskrævende administration både i kommuner­ne og Hjemmestyret.

 

Landsstyremedlemmet har i sit brev påpeget, at det vil være administrativt svært at arbejde med en ordning med tilbagevirkende kraft vedrørende personligt tillæg, boligsikring og børnetilskud. Inuit Ataqatigiit har foretaget en undersøgelse i sagen og konstateret at det ikke vil være et større problem med forhøjelse af det personlige tillæg med tilbagevirkende kraft. Det personlige tillæg ydes under vedtagelsen på baggrund af ydelsesmodtagerens levevilkår og bliver ydet uden tilbagebetalingspligt. Hvad angår boligsikring ser en forhøjelse af det nævnte grundbeløb med tilbagevirkende kraft til at have et eneste problem, idet boligsikringen ydes ud fra ansøgerens indtægter fra de forrige år.

 

Man kan gisne om, at børnetilskud vil påvirke ydelser til førtidspensionister. Men hvor mange førtidspensionister finder der ? Endvidere beregnes børnetilskud ligeledes ud fra de foregåen­de års indtægter.

 

Hvis Landsstyremedlemmet finder sagen meget vanskeligt at administrere kan man formulere lovforslaget på den måde, at andre ydelse ikke skal påvirkes ved en forhøjelse af grundbeløbet med tilbagevirkende kraft. Dette blev anvendt da man i 1995 tildelte 10 mio. kr. lige før jul. Inuit Ataqatigiit skal anbefale, at dette tages stilling til af de andre partier.

 

Med disse ord vil vi indstille, at udvalget genbehandler forslaget inden 3. behandlingen. Tak.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Indledningsvis skal jeg takke Finansudvalget for deres betænkning. det er rart at føle at man ikke er alene i gåseøjne ”kampen” for at få Landsstyret til at følge spillereglerne på det finanslovsmæssige område.

 

Når dette er sagt skal jeg dog også sige, at jeg på en række konkret e punkter er uenige med Finansudvalget.

 


Den førte pris- og løndæmpende politik som Finansudvalget roser, har for lønpolitikkens vedkommende også nogle bagsider. Lærermanglen i Folkeskolen, pædagogmanglen i institutionerne samt manglen på kvalificerede ansøgere til stillinger i Hjemmestyrets centra­ladministration er vel også en konsekvens af den førte løndæmpende politik.

 

Jeg har tidligere ved flere lejligheder luftet muligheden for at få færre ansatte i Hjemmestyret, men tilgengæld dygtigere personer og så give disse en aflønning der gjorde, at de ikke søgte væk, så og sige med det samme.

 

Det er også svært at være Hjemmestyre når man skal konkurrere mod sine egne aktieselskaber på lønområdet for at beholde/tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Grønlands Hjemmestyre er langt mere bundet på disse områder end aktieselskaberne og dette er et problem. Jeg har hørt tale om at den gennemsnitlige anciennitet i Hjemmestyret er langt under 2 år, er dette rigtigt, hvis det er korrekt står det meget dårligt til.

 

Jeg er derfor ikke som Finansudvalget bange for en eventuelt skjul lønstigning bag nogle af normeringsændringsforslagene, og nye tjenestemandsstillinger oprettes jo som uklaficerede, hvorefter det er op til Landsstyret i samarbejde med den forhandlingsberettigede organisation at blive enige om klassificeringen.

 

Af Landskassens regnskab kan man læse vedrørende Personaledirektoratet, at arbejde med den udførlige og tværgående analyse af stillings og lønstukturen indenfor det offentlige system har måtte udskydes p.g.a. særdeles stor personaleudskiftning. Er det de lave lønstillingerne der har spillet os et puds her, måske.

 

Jeg ser ligesom Finansudvalget frem til, at modtage opgørelsen om beskrivelsen af stillingerne i de enkelte direktorater.

 

Jeg vil gerne rette opmærksomhden mod anlægsbevillingerne, en revideret anlægsplan er måske en del af løsningen på områdets problemer, men det er langt fra nok. Så vidt som jeg forstod Landsstyremedlemmet vil han undersøge om der var behov for en nedsættelse af arbejdsgruppe på området. Set i lyset af  Finansudvalgets betænkning mener jeg, at svaret er ja. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe til at analysere anlægsområdets organisering og fremkomme med forslag til hvordan det skal organiseres, hvis man skal have så meget byggeri af så god kvalitet som muligt til den lavest mulige pris, ikke nødvendigvis så hurtigt som muligt.

 

Jeg kan tilslutte mig Finansudvalgets betænkning for så vidt angår udarbejdelsen af listen over samtlige råd og nævn, og når man nu er igang med det arbejde kan man udover formål og udgifter ligesågodt opstille en liste over hvem der sidder der.

 


Ligeså kan jeg tilslutte mig udvalgets angående oversigten over Hjemmestyrets forebyggende indsats.

 

M.h.t. Landsstyrets ændringsforslag til Landstingstillægsbevilingslov 1 for 1998 har jeg et enkelt spørgsmål, og det drejer sig om hovedkonto 50.90.12 SULISA A/S. Jeg savner en forklaring på, hvorfor SULISA A/S skal flytte og vil bede Landsstyremedlemmet for erhverv om at komme med en redegørelse for dette.

 

Jeg har tidligere i forbindelse med udflytning gjort opmærksom på, at man skal tænke sig godt om før man gør det, og rigtigheden af denne holdning så vi jo da Amutsiviit så sig nødsaget til at flytte tilbage til Nuuk, som en skakspiller, husk at se mere end et træk frem.

 

M.h.t. udflytning af SULISA A/S til Maniitsoq har jeg ikke det mindste i mod dette, hvis det er fornuftigt, jvf. det jeg lige har sagt. Dette folkefærd d.v.s. Maniitsoq-borgerne er fra tidernes morgen med deres råstyrke og vilje som absolut selvstændige storfiskere har kastet penge efter penge i Landskassen, og når fiskeriets storhedstid står nu uforskyldt med økono­miske vanskeligheder fordi fiskene svigtede og det vi foretog os for at redde op på det var at flytte KNI til Maniitsoq men nu flytter de jo videre til Sisimiut, derfor har vi ikke noget imod, at tage et træk for at hjælp en sådan by.

 

Med disse bemærkninger tager jeg Finansudvalgets betænkning til efterretning.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Henvisende til mine bemærkninger under 1. behandlingen af forslaget til Landstingsbevil­lingslov 1 for 1998 vil jeg afgive følgende bemærkninger til Landsstyrets ændringsforslag samt Finansudvalgets indstillinger og anbefalinger.

 

Det er rimeligt, at Finansudvalget i dette arbejder ansvarsbevidst og grundigt har vurderet Landsstyrets forskellige ændringsforslag og give visse af dem anbefalinger og afgivet utvetydige indstillinger.

 

Man må støtte Finansudvalget i, at de giver udtryk for, at Landsstyret i den økonomisk drift for 1998 ikke har gjort nok for at finde besparelser for at mindske underskuddet indenfor Drift, Anlæg og Udlån. Og jeg finder i Kandidatforbundet det som for sent, at Landsstyret i sit svarnotat til 2. behandlingen af  Tillægsbevillingslovforslaget først vil komme med besparel­sesforslag under behandlingen af 2. Tillægsbevillingslovforslag under efterårssamlingen. da det er bekendt uden tvivl også af Landsstyret, at Hjemmestyret i sine anlægsplaner hvert år har forsinkelser op til flere millioner kroner klassen.

 


Eksempelvis er der i anlægsbevillingerne for 1997 en hel urimelig forsinkelse på ialt 188 mio. kr. Vi skal derfor fra Kandidatforbundet på det kraftigste opfordre til, at vi må tage alvorlige politiske tiltag for at komme ud over det meget dårlige forhold specielt inden for folkeskolen og sundhedsvæsenet.

 

De vanskeligheder jeg anførte foran kan nemlig ikke løses gennem foreningerne og organisa­tionerne. Vi må alle sammen efterhånden vide, at de fleste vanskeligheder er meget vanskelige at løse når man ikke har de økonomiske midler dertil, og man skal huske på, at løsningsforslag med flotte ord og planer som ikke er i tråd med virkelige forhold blot kan medføre, at vanskelighederne i sidste ende bliver dyrere for samfundet.

 

Her tænker jeg ikke mindst på børn og unge som vi plejer at kalde vort lands fremtid og som man igen ikke har tænkt på i større omfang her ved 2. behandlingen af Tillægs

bevillingslovforslag 1. Vort land bør have økonomiske midler til disse grupper. Bevillinger til disse grupper er jo en sikker investering i samfundets fremtid. Gamle politikere plejer at sige, at vi ikke har råd til besparelser indenfor bevillingerne til børn og unge uanset de ikke selv vil gå med til større bevillinger til disse grupper.

 

Det kan jo ikke være rigtigt, at Landsstyret for at løse et problem har valgt, at anvende den billigste løsning og anvendt kun 10 dage for at lave plan om at landet skal udvikles gennem børnene. Hvorfor har man så ligesom afventede af vanskelighederne udviklede sig, så vanskeligheden bliver næsten uoverskuelig og dernæst bruge 10 dage til et løsningsforslag, man burde have arbejdet velovervejet med denne problematik ligefra ansvarets overtagelse. Derfor er det meget vigtigt med en prioritering og tage de vigtigste områder først. Vi mener i Kandidatforbundet at dem der har beskæftiget sig med politik længe nu må indrømme, at forholdene især i folkeskolen og sundhedsvæsenet bliver værre, da man ikke har været vågen  nok for disse områder i de senere år siden Hjemmestyrets indførelse.

 

I det politiske arbejde har man i alt for høj grad beskæftiget sig med smukke og tillokkende løfter overfor samfundet, hvilket slet ikke stemmer overens med landets økonomi.

 

At man efterhånden uacceptabelt har stillet borgerne tarv i baggrunden viser sig ved store problemer nu begynder at dukke op. derfor er det nu på tide, at vi nu begynder at dæmme op for de meget dyre politiske fejltagelser der dels og for det meste blot er gode løfter pludselige og ikke særlig gennemtænkte tiltag Hjemmestyret kommer med.

 


Vi må dæmme op for, at man i for høj grad beskæftiger sig med andre i de samfundsejede institutioner og som samfundet må betale med et beløb i milliardklassen. Hvis jeg skal være ærlig må jeg sige, at vi som søger at beskæftige os med politik må komme til besindelse. Vi må tale om de mange politiske fejltagelser uanset at det kan gøre ondt. Vi skal ikke bare tilsløre de dårlige sider, men lære af dem.

 

Vi må først søge, at løse de vilkår borgerne, børne, de unge, de gamle og andre hjælpetræn­gende lever under, og foreløbig standse omlægningerne og anskaffelse af materielle goder. De midler vi har til rådighed er meget begrænsede og vi må erkende, at vi ikke kan anskaffe os alle de nye og dyre faciliteter vi kunne ønske os. Serviceringen af borgerne bliver dyrere og dyrere i nogle af kommunerne, f.eks. daginstitutioner, renovation m.m. og man må da sige, at man søger besparelser inden for alt borgerservice.

 

Derfor er der nødvendigt at prioritere og tage de vigtigste ting frem med mennesket i centrum og ikke arbejde med rømme og gode løfter. Vi skal fra Kandidatforbundet opfordre til, at man arbejder ud fra realiteterne under nøje hensyn til landets økonomi.

 

Kort sagt, vi må til at forny de gamle arbejdsformer og holde fast ved den politik der er ved at ruste til.

 

Efter ganske ved kun kort at have nævnt forholdene man bør tænke over til de kommende dage og år vil jeg kort komme med følgende bemærkninger til det forelagte til 2. behandlingen af Landstingstillægsbevillingslovforslag 1 for 1998.

 

Først vil jeg fra Kandidatforbundet give udtryk for, at jeg finder det rimeligt, at Finansudval­get har genvurderet sin arbejdsform. Endvidere er jeg i Kandidatforbundet glad for, at Finansudvalget finder det vigtigt, at det private erhvervsliv og de offentligtejede virksomheder skal have lige vilkår, for det kan ikke accepteres at de offentligt ejede virksomheder med Landskassen i ryggen skal udsætte det private erhvervsliv for konkurrence.

 

Vi skal fra Kandidatforbundet opfordre Landsstyret til, mere intensivt, at arbejde for at man søger at nedsætte driftsomkostningerne i alle Hjemmestyrets virksomheder og derfor vil jeg fuldt ud støtte Finansudvalget bl.a. i følgende:

 

At det er uacceptabelt at man i Hjemmestyrets administration kan starte administrationsområ­der uden egentlig mål, og at nogle Landsstyreområder benytter udefrakommende konsulent­bistand til honorarer uden om det offentliges lønfastsættelse. Vi mener i Kandidatforbundet at ved almindelig byggeri her i landet ikke mindst boligbyggeri, skoler, renovering af boliger bør planlægges og gennemføres ud for landets økonomiske kunnen og under hensyn til hvad der kan gennemføres som planlagt, men man kan mærke at anlægsarbejderne i lufthavnene i disse år har haft indvirkning på byggeaktiviteten, ligesom det er foranført, at det m.h.t. 1997 har været forsinkelser i byggeriet på 188 mio. kr.


Derfor støtter jeg i forståelse Finansudvalgets undren over, at Landsstyret agter at foreligge en Tillægsbevillingsansøgning på 162 mio. kr. til byggeri i 1998. Videre støtter jeg fra Kandidat­forbundet Finansudvalgets indstilling, at landsstyret udarbejder en prioriteret liste over renoverings- og anlægsbehov i de kommende 5 år for Nukissiorfiiits vedkommende og at man m.h.t. licitations- og udbudsrunder udviser større påpasselighed med udarbejdelsen af de forskellige materialer.

 

Finansudvalget skal også støttes i ønsket om, at Socialreformkommssionens anbefalinger og henstillinger bliver udmøntet i generelle tiltag da det er nødvendigt, at disse ønsker bliver realiseret.

 

Fra Kandidatforbundet støtter jeg i god forståelse ældreforeningernes opfordringer og krav til Landsstyret efter deres nylige møde om at få reguleret deres pensioner med virkning fra 1. januar 1998, da de nu havde ventet for længe. Derfor har jeg svært ved at forstå Finansudval­gets ønske om udsætte sin beslutning til forslagets 3. behandling for at få afklaret visse spørgsmål først uanset at Socialreformkommissionen i sit arbejde har afklaret de fleste af spørgsmålene.

 

Socialreformkommissionen begyndte jo sit arbejde i 1995 efter nedsættelsen og har færdig­gjort sit arbejde. Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet betegne denne tale om afklaring som bare en forhaling af sagen, de ældre er trætte af at vente.

 

Til sidst vil jeg m.h.t. konto 30.12.10 overslag over pensionsudgifterne som Finansudvalget afviser kræve en nærmere redegørelse, da oplysningerne i denne sag er utydelige.  Med disse bemærkninger vil jeg anføre, at jeg i princippet er enig med Finansudvalget i langt de fleste af udvalgets indstillinger og anbefalinger, men hvad Finansudvalget og Landsstyret kommer med afsluttende udtalelser vil være afgørende for om jeg stemmer i denne sag.

 

Jeg skal minde o, at vi skal til afstemning om ikke så lang tid.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger der kommer med en besvarelse.

 

Først tak for samtlige partiordførere og hvis man skal sige noget generelt behøver man ikke lave et noget langt indlæg. I princippet er partierne enige om, at denne sag efter afstemninger skal videreføres i Finansudvalget. Derfor uden af komme med et langt indlæg, vil jeg lige kommentere de enkelte partiers ordførerindlæg.

 


Først til Siumuts ordfører har jeg lagt mærke til, at Siumut ønsker en nøje vurdering af  anlægssagen og at man er enig i det, og det er taknemmeligt, og jeg har også lagt mærke til, at Siumut også støtter at SULISA A/S flyttes til Maniitsoq, Landsstyrets indstilling, og de andre bemærkninger vil jeg gerne tage til efterretning, og Siumut indstiller så, at forslaget går videre til 3. behandlingen i sin nuværende form.

 

Den samme tak til Atassut, jeg har også lagt mærke, at Atassut m.h.t. de forskellige forklarin­ger samt hvorfor man har forskellige forklaringer til afvisningerne, har redegjort og det vil jeg gerne tage til efterretning og jeg har også lagt mærke til, at man også foreslår, at man til 3. behandlingen af Tillægbevillingsloven, at Finansudvalget gives mandat fra Landstinget til at kunne tage stilling til Landsstyrets forslag og det samme m.h.t SULISA, så har Atassut samme mening som Siumut som jeg allerede har nævnt, og jeg forstår at Atassut er enig i Landsstyret, og jeg skal lige kommentere dette, at det har været vanskeligt for Landsstyret at kunne komme med en meddelelse på et tidligere tidspunkt til Finansudvalgets orientering om hvorvidt den skule flyttes eller ej, fordi det ville have været et andet spørgsmål, hvor Landsstyret alene var beslutningstageren og blev finansieret.

 

Det er ikke tilfældet SULISA A/S bliver jo finansieret af private og andre organisationer og derfor vil man afvente SULISA A/S’s generalforsamling.

 

Afslutningsvis skal jeg udtale, at Atassut også gerne vil revurdere forskellige ting og denne revurdere vil de gerne tilflyde til Finansudvalget og det vil jeg gerne sige tak for.

 

M.h.t. Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg så vil jeg lige kommentere at jeg har lagt mærke til, at Inuit Ataqatigiit om baggrunden for ændring af arbejdsgangen mellem Landstinget og Landsstyret vil gerne bane vej for, at man finder det korrekte fodslag og det vil jeg gerne sige tak til og som et godt forslag og det er meget godt at de vil være med til dette arbejde.

 

Men de andre ting de har nævnt, f.eks. de ting der vedrører KNR, SULISA og udvidelse eller ældreforsorg og de ting der blev nævnt, der vil jeg blot henvise til de respektive Landsstyre­medlemmer, en jeg har også lagt mærke til, at i forbindelse med revurdering af anlægsplanen så ønsker IA, at de også gerne vil være med i det arbejde og det er jeg meget tilfreds med.

 


Og andre ting som de har nævnt som. f.eks. KNR, Amutsiviit, det vil jeg ikke komme mere ind på , men  tilhører andre der kan misforstå dette, der mener jeg at jeg må komme med en korrekt korrektion fordi Inuit Ataqatigiit siger, og jeg citerer ”Ligesom dette blev anvendt da man i 1995 tildelte 10 mio. kr lige før jul” og det satte de i forbindelse med børnetilskud, det er ikke korrekt, at dengang Inuit Ataqatigiit var med i Landsstyret var med dette blev tildelt i 1993 det var ikke i 1995, det vil jeg gerne sige, fordi det er Landstingstillægsbevillingslov 2 og 3 som jeg her viser og ud fra dette, så var det at man uddelte noget i forbindelse med aldersrente og det var i 1993 og ikke i 1995 det skete og at man ikke kom med en skattelig­ning oven i dette, det var det man gjorde og det var tale om en engangsforeteelse.

 

Men jeg har lagt mærke til, at de forskellige forslag, at m.h.t. de forskellige forslag til 3. behandlingen af dette, så har Inuit Ataqatigiit fremkommet med nogle forslag.

 

M.h.t. Akulliit Partiiat, hvis jeg skal sige noget ganske kort, så har jeg lagt mærke til og er taknemmelig for, at det indimellem forskellige ting, men jeg vil lige kommentere et enkelt fordi de har sagt, at den gennemsnitlige ansættelsestid i Hjemmestyret er langt under 2 år. D.v.s. at der er for korte ansættelser her i centraladministrationen. Dette rygte eller spørgsmål er delvis korrekt med hensyn til bestemte stillinger, det er især omkring fuldmægtige og AC-ansatte, dem der sidder helt øverst i hierarkiet og helt nederst, men hvis man ser de ansatte generelt i Hjemmestyret  så er ancienniteten ikke så lav, som eksempel kan jeg sige, at hvis det er alt for dårligt så er det under 2 år, i den bedste så er det meget længe de er ansat og om et par dage er der en af direktørerne der vil fejre 25 års jubilæum, og pr. juni, d.v.s. at der er nogle af dem der er ansat i meget lang tid her, og det er altså spørgsmålet om hvordan man ser på arbejdet og stillingen.

 

Og jeg skal også sige tak til Akulliit Partiiat til det kommende videre arbejde.

 

Og til slut til Kandidatforbundet vil jeg lige udtale, at jeg også har lagt mærke til, at de også gerne vil være med til det videre arbejde og at de også indstiller, at arbejdet videreføres under Finansudvalget.

 

Men generelt hvis jeg skal sige uden af komme ind på små detaljer, så blev det nævnt at børn, unge eller skole- og sundhedsvæsenet og lufthavne og hvis jeg skal sige det generelt så skal jeg blot udtale, at det ligesom en grammofonplade der ikke kan gå videre for hvis han havde et mere vilje om at ville have sagt mere konkrete forslag, for jeg vil gerne citere nogle af hans udtalelser, ”at man vil holde fast ved den politik der er ved at ruste til”, og det er sådanne bemærkninger og til disse bemærkninger der vil jeg udtale, at m.h.t. forbedring vilkår overfor Landsstyret, så vil jeg gerne henvise til Landsstyrets arbejde i 3 områder og det er 3 forskelli­ge ting der kan nævnes, det vil jeg blot henvise til, og der er så nogle af dem der bliver efterlyst, men  kort til slut skal jeg blot udtale at jeg er glad og har lagt mærke til at samtlige partier og også Kandidatforbundet har viljen til at være med i det videre arbejde. Tak.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed og Forskning og jeg skal endnu engang minde om, at vi snart skal gå til afstemning.

 


Jeg vil m.h.t. Inuit Ataqatigiit påpege omkring sygehuset i Paamiut og komme med en understregning. Josef Motzfeldt som medlem i Finansudvalg ved nok, at Landsstyret den 23. marts i 1998 efter et møde enedes om, at fremsætte en ansøgning om rokeringer. Finansudval­get holdt møde den 17. april og gik enigt ind for Landsstyrets ansøgning og bekendtgjorde det i forhold til Landsstyret den dag.

 

Og selvfølgelig hvis Landstinget tager en anden stilling, så vil vi kunne komme tilbage til det i Landsstyret. Tak.

 

Laanguak Lynge, Finansudvalgets formand.

 

Vi skal snart til afstemning. De medlemmer der ikke er her bedes komme ind og indtage deres plads her i salen. Tak.

 

Jeg føler at jeg må komme med nogle bemærkninger til Landsstyrets besvarelse. Landsstyret understreger, at beskrivelserne af stillingerne blev afleveret den 15. maj, den har fået og vi skal bruge den i vores videre arbejde.

 

F.eks. m.h.t. Grønlandsbanken, der har vi fået os en besvarelse, og m.h.t. edb-området der har vi også fået de oplysninger vi har bedt om i den senere tid, og det skal vi selvfølgelig også bruge i vores videre arbejde.

 

Landsstyret har i sin besvarelse bemærket, at især omkring tjenestemandsområdet, at det drejer sig om 3 tjenestemandsnormeringer.

 

 Landsstyret ønsker i forbindelse med anlægsplanen, vi forstår det derhen at Landsstyret indstiller, at Finansudvalget bemyndiges til i samarbejde med Landsstyret, at prioritere eller godkende de forskellige ting. Finansudvalget er også åbent overfor dette spørgsmål.

 

Landsstyret efterlyser også et bedre samarbejde mellem Finansudvalget og Landsstyret, således at Finansudvalget kan modtage nødvendige yderligere oplysninger, der til skal jeg oplyse, at der mellem 1. og 2. behandlingen af dette lovforslag har 4 Landsstyremedlemmer været til samråd i udvalget, men selvfølgelig er vi også åbne for dette i det fremtidige arbejde.

 

I Finansudvalget har vi drøftet og vil gerne oplyse, at vi er helt åbne omkring seminar i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslagene, således at dette arbejde kan ske i bedre forståelse, og arbejdet sker i samarbejde. Men vi mener ikke i Finansudvalget at det er den eneste mulighed. Finansudvalget ligger også vægt på, at anmærkningerne skal være utvetydige og det vil vi gerne understrege fra Finansudvalgets side.

 


Landsstyret har i sit svarnotat påpeget at Finansudvalget i forbindelse med sit afslag ikke har fremkommet med nogle begrundelser, det har vi ikke gjort fordi vi har taget de enkelte ændringsforslag.

 

M.h.t. SULISA så har vi fra Finansudvalget bemærket, at 2 partier i deres ordførerindlæg støtter eller fremkommer med ændringsforslag til Finansudvalgets bemærkninger, og derfor går jeg ud fra at man stemmer om den del.

 

Vi skal i vores videre arbejde skal vi i Finansudvalget undersøge de forskellige bemærkninger der er kommet her.

 

M.h.t. Kandidatforbundets spørgsmål om hvorfor man ikke vil godkende det, det er fordi Finansudvalget har lovet, at man i forbindelse med 3. behandlingen vil kommentere dette nærmere efter at have modtaget nærmere oplysninger der om. Tak.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet igen.

 

Overraskelser er jo aldrig over himlen. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit alvorlig påpege, at man ligesom ikke tager forretningsordenen alvorligt, og at man så laver en leg. Og et enigt Finansudvalgs indstillinger, der regner vi med, at Landstingsmedlemmerne tager beslutninger ud fra en vurdering i deres grupper og efter dette når vi så kommer her til salen, er det ligesom om, at de har talt med deres Landsstyremedlemmerne og har taget en hel anden beslutning og her er det Siumuts og Atassuts ordførerindlæg som er med i Finansudvalget og har været medunderskrivere og så kommer med noget helt andet her i Landstingssalen.

 

Sådan en forretningsorden, vi har en forpligtigelse med at komme med nogle fornuftige og korrekt forretningsorden her i salen og den forpligtigelser vi har overfor vælgerne, det kan ikke ses overhørig, det må Landstingspartierne tage stilling til.

 

M.h.t. Atassuts ordfører vil han gerne henholde sig til, at m.h.t. SULISA A/S’s overflytning har en begrundelse i en politisk aftale, hvis det er en politisk aftale så er det en beslutning der skulle have været her i Landstinget, men sådan en beslutning er ikke taget, og Landsstyret kan ikke love noget ud over deres egne økonomiske forpligtigelser, så er det Landsstyret selv der skal have det blå øje, at give regningen videre til skatteborgerne.

 

Atassuts ordfører vil også henholde sig til, at da SULISA A/S ikke alene er Grønlands Hjemmestyre ejet, men at andre også er medejere, og m.h.t. vores tidligere dagsordenspunkt, at såfremt man skal videreføre kræfterne indenfor handel, så kan forskellige hjemmestyreejede virksomheder aktieselskaber ikke komme og bede om penge til Landskassen.


Og vi siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, det er jo korrekt, at vi ikke kan gå videre som det er idag, så vil vi gerne være med til at rette op på forholdene indenfor Landsstyreområderne og direktoraterne og her vil vi gerne opfordre Landstinget men ikke mindst Landsstyret til at gøre det samme.

 

M.h.t. ændring af anlægplanen, det er nødvendigt, det skal behandles i Finansudvalget efter mandat fra Landstinget, det kan man fornemme, men m.h.t. at man har uddelt 10 mio. kr. om det er sket i 1993 eller 1995, det er ikke så vigtigt, hvis man har en politisk vilje, så kan man også komme udenom som Finansudvalget har nævnt i sin betænkning og nogen ADAM som Landsstyret har nævnt som nogle begrænsninger og andre ting, det har jo sammenhæng med nogle andre tidligere års bevillinger.

 

Og m.h.t. Landsstyremedlemmet for Sundheds bemærkninger, ja det er korrekt og omrokerin­ger af flytning af bevillingerne fra Paamiut til Tasiilak, det har været med i Finansudvalget, men vi mener at vi har en forpligtigelse til at påpege de fejltagelser der har været taget i den sag, man overtræder loven og de ting som Marianne Jensen påpegede her, at hun så ikke kan komme her til og påpegede at det ikke er korrekt, det må hun lave korrektioner om.

 

M.h.t. at man har frataget bevillingerne til renoveringen af sygehuset i Paamiut, det har begrundelse af man vil afvente oprettelsen af regionale sygehuse. Hvis der er nogle der har hørt efter radioen i går, så har man hørt direktøren igår, at man må betragte Paamiut som særskilt fordi den ikke rigtig hører under Sydgrønland. Man må vide hvad der skal ske de ansatte i Paamiut, der er jo ikke nogen gætte konkurrence det her.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Tak. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse men må beklage, at han kom ind på mine bemærkninger men jeg var ude af døren, men jeg forstår det således, at man hr i Hjemmestyrets administration, at den gennemsnitlige anciennitet i Hjemmestyret ligger langt under 2 år. Og jeg spurgte om det var korrekt, og jeg kom ind midt under hans besvarelse, hvor der blev sagt, at der også findes medarbejdere med lang anciennitet, det er selvfølgelig også dejligt at der findes sådanne nogle. Men et gennemsnit der ligger så lavt, så gør det endnu mere vanskeligt, at de gamle i faget trods de der er gamle i faget, findes så mange med så kort en anciennitet.

 

Og m.h.t. SULISA spurgte jeg hvorfor man er nødt til, at flytte SULISA og jeg anmodede om at fremkomme med en begrundelse. Det fik jeg ikke hørt noget om, jeg ved ikke om det bliver gentaget i hans 2. runde. Tak.

 


Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand der kommer med en besvarelse.

 

M.h.t. SULISA kan jeg lige præcisere, at m.h.t. KNI, da man udflyttede KNI virksomheden langs kysten, så er det jo efterfølgende efter nymodernisering og omorganisering af KNI, så har man flyttet KNI til anden by fra Maniitsoq til Sisimiut. Og KNI-bestyrelsen og andre blev bedt om, at finde en erstatning, at komme med forslag til noget der kunne være en erstatning i Maniitsoq by og der har været fremført mange forslag, hvor man bl.a. fra KNI’s bestyrelse nævnte et Sømandshjem og man kom også ind på, at man skal flytte SULISA A/S.

 

Det har været undersøgt længe og bestyrelsen af denne har så sagt, at Hjemmestyret jo ikke er aktionær i dette, men da der er andre aktionærer også i forståelse med dette har man også i bestyrelsen søgt at flytningen sat på plads og de omkostninger der er forbundet heri og i forbindelse med fordelingen af disse, ligesom vi har gjort det, m.h.t. udflytningen af offentlige virksomheder til kysten, så har der været nogle omkostninger, og de omkostninger som selskabet vurderer ikke selv kan vurdere, så har man taget forslag om, at den flytning så skal samtlige omkostninger dækkes fra vores side, og det vil jeg gerne præcisere her fra talerstolen, således at man også i forståelse med bestyrelsen har gjort tingene på den korrekte måde. Tak.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg skal lige understrege i forhold til Landsstyremedlemmets grammofonplade, hvor man kører i en rille, når vi taler, så taler vi her fra talerstolen, hvad vi måtte sige de ting vi havde flere gange for at få ørenlyd flere gange få at opnå at vi bliver hørt, så skal han ikke være i tvivl om, at denne ring vil blive mere at køre indtil hans ører åbnes og jeg bliver meget skuffet over, at medlemmerne i Finansudvalget har ændret deres holdning så hurtigt, såfremt de ikke har sådan en fast holdning, så må de også gøre sig gældende i afstemningen, og ens troværdig­hed bliver så målt derefter. Tak.

 

Mødeleder.

 

Jeg skal anmode om, at mødet afbrydes i 15 minutter, bl.a. fordi der ikke skal være nogen tvivl om afstemningerne.

 

Mangler ... Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998 og vi fortsætter behandlingen af det.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand

 


Jeg vil lige præcisere m.h.t. SULISA A/S vi har forstået at man er kommet overens nu mellem Siumut og Atassut, og de ting der blev påpeget og de ting man skal have afstemninger om fra udvalget m.h.t. budgetregulering og de formindskelser der skal ske på anlægsområdet. Landsstyret meddeler hermed, at man kommer med en meddelelse om, at det ikke kan nås til den 20. maj og derfor kan vi leve med, at man her til 2, behandlingen giver et foreløbig afslag fra udvalget, men vi regner med og ligesom vi også har sagt det, at man har revurderet budgetterne, at man så fremkommer med det så det er klart den 1. juni, og de ting der blev sagt fra partierne, at man giver mandat til Finansudvalget, at man laver en tekstanmærkning, at man fremkommer med et forslag til 3. behandlingen, at det så kan blive godkendt omkring den 30. juli og det har vi så givet Finansudvalget bemyndigelse til og til 3. behandlingen kan Landsstyret godt gå ind for det. Tak.

 

Mødeleder.

 

Og vi går så over til afstemningerne. Jeg skal udtale, at efter 12. behandlingen af dette, så har Landsstyret fremsat 21 ændringsforslag og Finansudvalget har fremkommet med sine bemærkninger til nævnte punkt.

 

Og derfor for det første ændringsforslag nr. 14, der vedrører udflytningen af SULISA A/S og bevillingen til den, det er ændringsforslag nr. 14, og det er Landsstyret foreslår en bevilling på 975.000 kr. til afholdelse af omkostningerne i forbindelse med flytning af SULISA A/S, og dem der er for ændringsforslaget bedes rejse sig 22. Dem der er i mod bedes rejse sig 6. 6 i mod og dem der undlod at stemme og således har man vedtaget dette punkt.

 

Og det næste punkt det er ændringsforslagene 1, 2, 5, 6, 9, 10, 11, 13, 15, 20 og 21. Vi skal have en samlet afstemning om disse. Et enigt Finansudvalg indstiller, at disse ændringsforslag afvises. De, der er for bedes rejse sig 29. Dem der er imod bedes rejse sig. der er ingen og dem der undlader at stemmer, der er heller ikke nogen der undlader at stemme.

 

Og så er det ændringsforslagene 3, 4, 7, 8, 12, 16, 17, 18 og 19. Og vi skal have samlet afstemning om disse. Finansudvalget indstiller, at disse ændringsforslag godkendes. Men med hensyn til punkt 4, så indstiller Finansudvalget, at den bliver genbehandlet, og dem der er for disse ændringsforslag bedes rejse sig. 29 for og ingen imod, og der er heller ingen der undlader at stemme. Og således er 2. behandlingen af dagsordenens punkt 7 færdigbehandlet og før 3. behandlingen bliver det behandlet i Finansudvalget.