|
Dagsordenens punkt 11-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15.
mødedag, tirsdag den 15. oktober 2002
Per Rosing Petersen, formand for Revisionsudvalget, Siumut.
Tak. Inden fremlæggelsen, så er det vist nødvendige hvilke arbejdsform Revisionsudvalget har. Generelt plejer Landskassens Regnskaber at forelægges i forårssamlingen og godkendes i efterårssamlingen, og forinden dette sker, så er man sammen med Finansudvalget, fremlægges overfor Landsstyremedlemmet for Økonomi, og derefter er det på baggrund af partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes udtalelser, at man starter sagen.
Ved det første møde har man et samarbejde med den eksterne revision fundet ud af, hvilket målsætning man skal følge, og dermed foregår sagen yderligt.
Efter at have sagt, så kan det være, at jeg ikke kan læse denne mundtlige fremlæggelse indenfor den tidsfrist på en time, og derfor kan jeg regne med, at jeg kan springe lidt over.
Revisionsudvalget har i forbindelse med arbejdet omkring Landskassens regnskaber 2001 den 1. oktober 2001 afgivet betænkning forud for dagens 2. behandlingen. Betænkningen er lagt ind på Landstingets hjemmeside på www.nanoq.gl.
I Revisionsudvalgets betænkning er Landsstyrets bemærkninger i vidt omfang allerede indarbejdet, men Revisionsudvalget skal anmode om, at der sker en samlet besvarelse fra Landsstyret til Revisionsudvalget omkring de problemstillinger, der rejses i betænkningen, og som Landsstyret endnu ikke har kommenteret, eller som Landsstyret finder anledning til at kommentere påny.
Bemærkninger fra Landsstyret og Landstingets medlemmer i forbindelse med nærværende 2. behandling kan iøvrigt omfatte alle forhold i Udvalgets samlede betænkning, og behøver ikke snævert at følge de problemstillinger, der nævnes i denne mundtlige fremlæggelse på vegne af Revisionsudvalget.
Budgetloven fra 1999 gør det helt klart, at der ikke må afholdes udgifter udover de, som Landstinget eller Finansudvalget har besluttet, at der må afholdes. Budgetloven fastslår endvidere, at det er Landstinget og ingen andre, der skal forestå prioriteringen af midlerne i Finansloven. Budgetloven fastslår yderligere, at det påhviler det enkelte Landsstyremedlem, som har ansvaret for den enkelte bevilling, at sikre en effektiv anvendelse af Landsstyreområdets bevillinger og bevillingernes overholdelse.
At Landsstyret måtte have gode og smukke motiver til at anvende midler udover de af Landstinget bevilgede, tilsidesætter ikke Budgetlovens krav om, at det er Landstinget, der har retten til at afsætte og prioritere de offentlige midler. Landsstyret har som følge heraf en pligt til at rette henvendelse til Landstinget, herunder Finansudvalget, såfremt Landsstyret har forslag til ændringer af de vedtagne bevillinger, eller i det hele taget til en anden prioritering af de offentlige midler.
Finanslovsprocessen kræver en optimal grad af troværdighed og politisk og økonomisk ansvarlighed omkring et givent Finanslovsforslag. Ligeledes er det en helt afgørende forudsætning, at den politiske forberedelse og drøftelse af et givent Finanslovsforslag finder sted forud for fremsættelsen af det egentlige Finanslovsforslag.
Revisionsudvalget har bemærket, at flere af de senere års Finanslovsforslag har gennemgået markante ændringer blandt andet som følge af, at der ikke forud for forslagets fremsættelse, har været en politisk afklaring af flere forhold samt at forslagene i teknisk, økonomisk og informationsmæssig henseende ikke har været tilstrækkeligt velforberedt.
Et gennembearbejdet, gennemtænkt og sammenhængende Finanslovsforslag er karakteriseret ved, at der i forberedelsesfasen ligger et stort forarbejde bag på alle niveauer.
Revisionsudvalget er i forbindelse med arbejdet omkring Landskassens regnskaber 2001, konkret blevet konfronteret med, at Landsstyreområderne oplyser, at de allerede i 1999 og i 2000 var klar over, at Landsstyreområderne var underfinansierede. Revisionsudvalget er ligeledes konkret blevet konfronteret med holdningen: ”Får vi ikke pengene, så bruger vi dem alligevel”.
For at overholde Budgetloven er det en hel central forudsætning, at der afsættes en realistisk og troværdig bevilling i forhold til erklærede og besluttede politiske målsætninger.
Revisionsudvalget har ikke foretaget en nærmere analyse af, hvor i Finanslovsprocessen hovedårsagen til bevillingsoverskridelserne i Landskassens regnskaber for 2001 skal findes.
Om det var fordi Finanslovsforslaget for 2001 med dets politiske målsætninger, ikke var tilstrækkeligt økonomisk understøttet, eller fordi der videre i processen med Finansloven for 2001 har været en disrespekt omkring forbruget af offentlige midler, kan næppe besvares endegyldigt. Revisionsudvalget kan imidlertid i tilfældet Finansloven for 2001 dokumentere eksempler på begge dele.
Landsstyret skal bestræbe sig på løbende at holde Landstinget/Landstingets udvalg orienteret om aktiviteter, økonomiske forhold, planer, prioriteringer med videre, således at det sikres, at forslag til aktiviteter med betydelige økonomiske konsekvenser har fundet en politisk og økonomisk afklaring, inden Finanslovsforslaget fremsættes for Landstinget.
Det er at føre Landstinget - og dermed i sidste ende den grønlandske befolkning - bag lyset, såfremt der ikke fremsættes et gennembearbejdet Finanslovsforslag, hvor de politiske prioriteringer understøttes af tilsvarende økonomiske prioriteringer.
Eftersom Budgetlovens bestemmelser skal efterleves, anbefaler Revisionsudvalget følgende:
- at Landsstyret tilsikrer, at Finanslovsforslaget er realistisk, og at det økonomisk understøtter de politiske målsætninger.
- at Landsstyret tilsikrer, at Finanslovsforslaget på alle niveauer er mere velforberedt.
- at Landsstyret tilsikrer, at alle enheder i Hjemmestyret respekterer og efterlever Budgetlovens bestemmelser, og endelig;
- at de budgetansvarlige på alle niveauer intensiverer budgetopfølgningen, og at Landsstyret dermed tilsikrer, at der på alle niveauer findes en økonomistyring og økonomikontrol, således at Budgetloven efterleves.
Revisionsudvalget blev på forårssamlingen 2002 opfordret til at undersøge de store bevillingsoverskridelser, der i 2001 havde fundet sted på Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og på Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Revisionsudvalget har ud fra de regnskabsmæssige forklaringer stillet DSA, det er Direktoratet for Sociale Anliggender og KIIIP en lang række konkrete spørgsmål vedrørende udvalgte underlæggende institutioner og hovedkonti. Revisionsudvalgets korrespondance med DSA og KIIIP angående underlæggende institutioner og hovedkonti er gengivet i betænkningens afsnit 2.2.1 og afsnit 2.3.1.
Revisionsudvalgets har anført kommentarer til de enkelte bevillingsoverskridelser og de nævnte hovedkonti. Det skal bemærkes, at der i afsnittene findes en del opfordringer til Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, og Landstingets Udvalg for Kultur og Uddannelse. Revisionsudvalget har i betænkningen konkret undersøgt forhold vedrørende 21 institutioner og konti under DSA med et overforbrug svingende mellem 8 % og 185 %. DSA har i 2001 samlet haft overskridelser på driftsbevillingerne på 25 mio. kr.
For KIIIP’s vedkommende har Revisionsudvalget undersøgt 20 underliggende institutioner og konti med overskridelser mellem 6% og 2.349%. KIIIP har i 2001 samlet haft overskridelser på driftsbevillingerne på 34 mio. kr. Hertil kommer at begge Landsstyreområder har haft merforbrug på egne driftskonti på henholdsvis 15% og 16 %.
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Ole Dorph, var til samråd i Revisionsudvalget torsdag den 1. august kl. 10:00. Revisionsudvalget har udtalt følgende efter samrådet med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Revisionsudvalget kritiserer særdeles skarpt, og finder det uacceptabelt, at driftsbevillingen, der for 2001 udgjorde 287,458 mio. kr., blev overskredet med 26,96 mio. kr. eller 9 %, hvilket ikke er i overensstemmelse med Budgetlovens '§ 1, stk. 3.
Dette forhold fremstår særligt kritisabelt på baggrund af, at Landsstyreområdet allerede i december 2000 havde en administrativ og politisk positiv forventning om merforbrug i 2001, og at Landsstyreområdet med denne administrative og politisk positive forventning ikke har formået at tilpasse aktiviteterne til bevillingen, eller alternativt har foretaget aktive tiltag til forebyggelse af merforbrug.
Revisionsudvalget skal påpege, at ethvert Landsstyreområde i Finanslovsprocessen er forpligtet til, at frigive de relevante oplysninger, Landsstyreområdet måtte sidde inde med, og som har en betydning for Landstingets bedømmelse af Finanslovsforslaget. Dette være sig eksempelvis oplysninger om, at den i Finansloven afsatte bevilling ikke er fornøden til at opfylde de politiske målsætninger på Landsstyreområdet. Endvidere er Landsstyremedlemmet forpligtet til at følge reglerne i Budgetloven ifølge hvilke afsatte bevillinger ikke må overskrides.
Revisionsudvalget finder det stærkt kritisabelt, at daværende Landsstyremedlem har opfordret institutionerne til at fortsætte deres merforbrug uden på forhånd at have sikret en finansiering af merforbruget.
Revisionsudvalget finder det yderligere stærkt kritisabelt, at Landsstyreområdets økonomistyring på trods af faste indberetninger af økonomiske nøgletal fra direktoratets egen driftskonto og underliggende institutioner, ikke har kunne dæmme op for det massive merforbrug på aktivitetsområde 30.
Revisionsudvalget finder det ligeledes stærkt kritisabelt, at Landsstyreområdet har svigtet det økonomiske tilsyn og den økonomiske kontrol med Landsstyreområdets underliggende institutioner. Revisionsudvalget finder det derudover kritisabelt, at Landsstyreområdet ikke har tilsikret, at underliggende institutioner har efterlevet Budgetlovens bestemmelser og gældende Budgetregulativ.
Revisionsudvalget bemærker, at det forudsættes, at det til enhver tid siddende Landsstyremedlem har en løbende initiativforpligtelse i forbindelse med budgetopfølgninger til, at foretage aktive skridt med henblik på at tilpasse forbruget til bevillingen, alternativt at søge tillægsbevilling hos Finansudvalget.
Revisionsudvalget finder samlet, at Landsstyreområdet groft har svigtet sit ansvar som økonomisk ansvarlig for aktivitetsområde 30.
Disse kritisable forhold har haft som konsekvens,
- at der for så vidt angår bevillinger ikke har været overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug.
- at Landsstyreområdet ved dets merforbrug har tilsidesat princippet om, at Landstinget skal kunne prioritere samlet over de offentlige finanser.
Overordnet set er merforbruget ikke et udtryk for uforudsete udgifter, men et udtryk for at der er opretholdt et højere udgiftsniveau, end Landstinget i sin prioritering har bestemt.
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Lise Lennert var til samråd med Revisionsudvalget fredag den 2. august 2002 kl. 09:30. Revisionsudvalget har udtalt følgende efter samrådet med Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke:
Revisionsudvalget kritiserer særdeles skarpt og finder det uacceptabelt, at driftsbevillingen, der for 2001 udgjorde 483,667 mio. kr. blev overskredet med 34 mio. kr. eller 7%, hvilket ikke er i overensstemmelse med Budgetlovens ' 1, stk. 3.
Revisionsudvalget finder det uacceptabelt, og skal skarpt påtale, at Landsstyreområdet bevidst allerede i marts måned 2001 har budgetteret med et merforbrug på 5 %. Dette er i direkte modstrid med Budgetlovens ' 1, stk. 3.
Revisionsudvalget finder det stærkt kritisabelt, at Landsstyremedlemmet ifølge det oplyste, først den 28. september 2001 blev orienteret om et muligt merforbrug i 2001 på Landsstyreområdet. Revisionsudvalget finder det uacceptabelt, at Landsstyremedlemmet ikke løbende i 2001 har holdt sig orienteret om budgetopfølgningen som beskrevet i Budgetregulativ 2001, hvorefter det må forudsættes at det enkelte Landsstyremedlem løbende holder sig orienteret om budgetudviklingen inden for eget Landsstyreområde.
Dertil kommer, at det enkelte Landsstyremedlem i henhold til gældende Budgetregulativ er pålagt en initiativforpligtelse, til at foretage aktive skridt med henblik på at tilpasse forbruget til bevillingen, alternativt at søge tillægsbevilling hos Finansudvalget.
Revisionsudvalget skal i forlængelse heraf skarpt påtale, at Landsstyreområdet den 3. juli 2001 henlagde revisionsrapporten af maj måned 2001 fra ekstern revision, og at der først fra august 2001 blev iværksat tiltag i henhold til rapportens anbefalinger. Revisionsudvalget skal indskærpe, at Landsstyreområderne prompte og uden ugrundet ophold reagerer på revisionens anmærkninger.
Revisionsudvalget stiller sig stærkt undrende over for manglen på systematik i Landsstyreområdets økonomistyring, og finder dette forhold stærkt kritisabelt. Revisionsudvalget finder det stærkt kritisabelt, at Landsstyreområdet har svigtet det økonomiske tilsyn og den økonomiske kontrol med Landsstyreområdets underliggende institutioner. Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at Landsstyreområdet ikke har tilsikret, at underliggende institutioner har efterlevet Budgetlovens bestemmelser og gældende Budgetregulativ.
Revisionsudvalget stiller sig på baggrund af udsagnet om, at merforbruget i forhold til bevillingerne har været kendt i en årrække, stærkt undrende over, at Landsstyreområdet ikke har søgt om en tilstrækkelig bevilling i Finanslovsforslaget for 2001. Revisionsudvalget finder dette forhold yderst kritisabelt.
Revisionsudvalget skal påpege, at ethvert Landsstyreområde i Finanslovsprocessen er forpligtet til, at frigive de relevante oplysninger Landsstyreområdet måtte sidde inde med, og som har en betydning for Landstingets bedømmelse af Finanslovsforslaget. Dette være sig eksempelvis oplysninger om, at den i Finanslovsforslaget afsatte bevilling ikke er fornøden til at opfylde de politiske målsætninger på Landsstyreområdet. Endvidere er Landsstyremedlemmet forpligtet til at følge reglerne i Budgetloven, ifølge hvilke afsatte bevillinger ikke må overskrides.
Revisionsudvalget bemærker at direktoratet, på trods af en positiv viden om merforbrug i de sidste syv måneder af 2001, endog har haft et højere månedligt forbrug på udgifter til anskaffelser, indkøb af varer og drift på direktoratets driftskonto, end i de første fem måneder af året. Revisionsudvalget stiller sig undrende over for, hvorledes direktoratet i en situation med kraftigt merforbrug har skønnet det muligt, at øge udgiftsniveauet på anskaffelser, indkøb af varer og drift på direktoratets driftskonto.
Budgetloven trådte endeligt i kraft den 1. januar 2001. Revisionsudvalget finder det yderst kritisabelt, at Landsstyreområdet ikke i perioden fra lovens vedtagelse frem til maj 2001 har taget konkrete skridt med henblik på overholdelse af Budgetlovens bestemmelser.
Revisionsudvalget finder samlet, at Landsstyreområdet groft har svigtet sit ansvar som økonomisk ansvarlig for aktivitetsområde 40.
Disse kritisable forhold har haft som konsekvens,
- at der for så vidt angår bevillinger ikke har været overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug.
- at Landsstyreområdet ved dets merforbrug har tilsidesat princippet om, at Landstinget skal kunne prioritere samlet over de offentlige finanser.
Overordnet set er merforbruget ikke et udtryk for uforudsete udgifter, men et udtryk for, at der er opretholdt et højere udgiftsniveau, end Landstinget i sin prioritering har bestemt.
I betænkningens afsnit 3 har Revisionsudvalget derudover gennemført diverse undersøgelser af flere forhold. Revisionsudvalget har blandt gennemført undersøgelser af diverse forhold indenfor Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Undersøgelserne påpeger problemer med økonomistyringen og administrationen, og Revisionsudvalget skal anmode Landsstyremedlemmerne for de pågældende Landsstyreområder om at redegørelse overfor Landstinget, hvorledes Landsstyreområderne agter at rette op på forholdene.
Revisionsudvalget har undersøgt og kommenteret underforbrug på diverse konti under Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Revisionsudvalget har undersøgt og kritiseret Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygders administrationen af december- udbetalingen fra Den Særlige Hjælpefond.
I betænkningen findes desuden Revisionsudvalgets bemærkninger til revisionsprotokollatet til årsregnskab 2001, og Revisionsudvalgets bemærkninger til revisionsprotokollatet af 22. januar 2002. Landsstyrets bemærkninger er indarbejdet i denne gennemgang.
Revisionsudvalget gennemgår i betænkningen årsregnskaberne for 2001 for de nettostyrede virksomheder, det vil sige: Nukissiorfiit, Mittarfeqarfiit, Asiaq, Amutsiviit, Great Greenland og Grønlands Skindindhandling. Særligt gennemgangen af Mittarfeqarfiit, Great Greenland og Grønlands Skindindhandling har medført bemærkninger fra Revisionsudvalget.
Revisionsudvalget anmoder i betænkningen om Landstingets og Landsstyrets kommentarer til den procedure Revisionsudvalget agter at følge, når der fremover iværksættes forvaltningsrevisionsundersøgelser.
Revisionsudvalget har i 2002 gennemført en forvaltningsrevisionsundersøgelse af Grønlands Statistik.
Undersøgelsen viser:
- at Grønlands Statistik ikke har en fungerende økonomistyring, og at der derfor mangler et styringsgrundlag, som kan sammenkæde aktiviteter, ressourcer og økonomi,
- at det ikke er muligt at opgøre institutionens effektivitet og produktivitet og;
- at det ikke er muligt at adskille driftsaktiviteterne fra de eksternt finansierede forskningsaktiviteter.
På baggrund af undersøgelsen fra ekstern revision kritiserer Revisionsudvalget skarpt og finder det samtidig alarmerende, at Landsstyremedlemmet for Økonomi ikke har udøvet effektivt tilsyn med Grønlands Statistik.
Vakantudgifterne er en stor økonomisk byrde lige fra de enkelte institutioner til Hjemmestyret som helhed. Derfor opfordrer Revisionsudvalget endnu engang til, at man politisk arbejder for, at vakantudgifterne mindskes. Fordelingen af boligmassen med underliggende boligkatagorier implicerer ligeledes store beløb, alt efter hvilke regler og løsninger, der vælges. Revisionsudvalget anbefaler, at der sker en politisk vurdering eller genvurdering af forholdene, og at de direkte og indirekte økonomiske konsekvenser bliver belyst for beslutningstagerne.
I forbindelse med behandlingen af Landskassens regnskaber 2001 har Revisionsudvalget enstemmigt indstillet, at revisionsaktieselskabet Deloitte & Touche forestår revisionen af Landskassens regnskaber 2002.
Et enigt Revisionsudvalg indstiller med disse bemærkninger til Landstinget, at Landstinget godkender Landskassens regnskaber 2001, eftersom revisionen ikke har givet anledning til forbehold, og at aflæggelsen af Landskassens regnskaber 2001 følger lovgivningens krav.
Jeg
skal fremhæve, at Revisionsudvalgets betænkning er i enighed underskrevet af
Udvalgets 5 medlemmer, nemlig Landstingsmedlemmerne Godmand Jensen, Lars Karl Jensen,
Lars Sørensen, Mogens Kleist og mig selv, der samtidig er Formand for
Revisionsudvalget.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Tak. Vi siger tak til Per Rosing Petersen, og så er det Landsstyremedlemmets besvarelse, der forelægges af Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
På Landsstyres forårssamling blev Landskassen Regnskab for 2001 forelagt, og frem til Landstingets efterårssamling har Revisionsudvalget udarbejdet en betænkning om godkendelse af Landskassens Regnskab.
Betænkningen er meget omfattende og for at kunne give et så klart svar på betænkningen som muligt, vil jeg på Landsstyrets vegne redegøre for de mere principielle sager her fra Landstingets talerstol. En række konkrete spørgsmål i betænkningen er belyst i et bilag til svarnotatet. Svarnotatet med bilag er omdelt til Landstingets medlemmer.
Inden jeg begynder på selve besvarelsen af betænkningen vil jeg gerne gøre opmærksom på, at Landskassens regnskab for 2001 udviste et overskud på 5 mio. kr., mens dermed den oprindelige Finanslov og de senere vedlagte tillægsbevillinger forventedes et underskud på 80 mio. kr. Regnskabet blev således 85 mio. kr. bedre end forventet. Landsstyret finder dette resultat tilfredsstillende.
Ekstern revision har givet regnskabet en blank revisionspåtegning. Dette betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl eller mangler i Landskassens Regnskab for 2001, som derfor anses for retvisende. Denne blanke revisionspåtegning er Landsstyret glad for. Efter Landsstyrets opfattelse hører det med til helhedsbilledet af regnskab 2001, at der var overskud på regnskabet og at det er retvisende.
Landsstyret har konstateret, at Revisionsudvalget er enig med eksterne revision om, at regnskabet er retvisende, og at udvalget indstiller til Landstinget, at Landskassens Regnskab for 2001 godkendes. Landsstyret er tilfreds med denne indstilling.
Revisionsudvalgets betænkning indledes med en general anbefaling om finanslovsarbejdet. Landsstyret vil til dette gerne oplyse, at finanslovsprocessen i forhold til Landstinget starter med, at Landsstyret fremlægger på Landstingets forårssamling en politisk-økonomisk beretning om Grønlands Hjemmstyres økonomi, herunder udviklingen i udgifter og indtægter. Denne årlige beretning indeholder politisk-økonomiske analyser af økonomi- og aktivitetsudviklingen på et eller flere centrale udgifts- og indtægtsområder.
Når den politisk-økonomisk beretning behandles i Landstingssalen giver Landsstyret sin vurdering af udsigterne for økonomien for de kommende år, og de politiske partier fremkommer med deres synspunkter. Herved får Landsstyret et billede af, hvordan Landstinget ønsker, at det økonomiske råderum for næste finansår skal anvendes. I finanslovsprocessen viser det sig altid, at der generelt er flere ønsker til nye aktiviteter end det økonomiske råderum tilsiger, og derfor skal der ske en politisk prioritering af ønskerne.
Hvis Landstinget ønsker at gå mere i dybden med de emner, der er omtalt i den politisk-økonomisk beretning, vil Landsstyret være indstillet på også at drøfte budgetspørgsmålene med fagudvalgene for at forbedre det politiske grundlag for prioriteringerne. Men Landsstyret skal understrege, at der i processen skal ske en prioritering af ønskerne, og at alle enheder skal respektere den prioritering, der er sket, når Finansloven er vedtaget i Landstinget. I øvrigt skal Landsstyret gøre opmærksom på, at det til enhver tid siddende Landsstyre har sine politiske målsætninger, som det ønsker at opfylde med sit parlamentariske flertal.
Landstinget vedtog Budgetloven den 29. oktober 1999. Denne trådte for nogle paragraffers vedkommende i kraft den 1. januar 2002, mens de resterende paragraffer først trådte i kraft den 1. januar 2001. En af de paragraffer der trådte i kraft den 1. januar 2001 var ' 31, stk. 5, hvor det fremgår, at i forbindelse med Landstingets efterårssamling fremlægger Landsstyret en orientering om udviklingen i Grønlands Hjemmestyres udgifter og indtægter i det indeværende finansår.
Regnskabsår 2001 var således det første år, hvor der blev lavet en samlet systematisk opfølgning midt i året. Erfaringerne fra år 2001 viste, at der på en række områder er behov for at forbedre opfølgningen, hvilke også er sket i 2002, hvor der allerede er søgt og givet tillægsbevillinger på en række områder. Erfaringerne fra 2001 bliver også brugt i finanslovsudarbejdelsen for 2003, og det har givet anledning til, at der er fremkommet en række ændringsforslag til 2. behandlingen af finanslovsforslaget både til døgninstitutionerne på socialområdet og til uddannelsesinstitutionerne.
Med de erfaringer Landsstyret nu har for 2001 og 2002 samt de tiltag, der allerede er sket, er Landsstyret overbevist om, at finanslovsforslaget for 2003 er mere realistisk, og at budgetopfølgningen er styrket.
I regnskabet for 2001 har der været store merudgifter på det sociale område samt undervisnings- og kirkeområdet På det sociale område er der i 2001 en overskridelse af driftsudgifterne på 25 mio. kr. På undervisnings- og kirkeområdet er der sket en overskridelse af driftsudgifterne med 34 mio. kr., og på særydelser til uddannelsessøgende med 2 mio. kr., samt at afskrivningerne på 15 mio. kr. Landsstyret er ikke tilfreds med dette. Landsstyret finde det beklageligt, at der har være store og gennemgående bevillingsoverskridelser på de to landsstyreområder.
Revisionsudvalget har i sin betænkning brugt meget stærke ord i sin kritik af Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked samt Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
I dette indlæg vil jeg koncentrere mig om de mere generelle spørgsmål, mens de kritikpunkter der har været til de enkelte landsstyremedlemmer vil de pågældende landsstyremedlemmer selv besvare.
Landsstyret må medgive Revisionsudvalget, at den aktivitet, der har været beskrevet i bevillingsforudsætningerne, på nogle områder var for omfattende til, at den realistisk kunne afholdes inden for det beløb, der blev bevilget.
Revisionsudvalget har anbefalet, at finanslovsforslaget skal være realistisk, at det økonomisk skal understøtte de politiske målsætninger, og at finanslovsforslaget skal være mere velforberedt på alle niveauer. Det er Landsstyret enig i.
I betænkningen rejser Revisionsudvalget spørgsmålet, om det er aktiviteten eller det er bevillingen, der er styrende for Landsstyret. I Budgetlovens ' 12 stk. 2 og 3 fremgår imidlertid, at budgetbidrag er af vejledende karakter. Da det er i budgetbidraget, at aktivitetstallene er anført, er disse kun af vejledende karakter efter Landsstyrets opfattelse. Dette medfører, at bevillingen er det afgørende.
For alle udgifter til drift og tilskud gælder det, at Landstinget har prioriteret forskellige formål inden for en samlet udgiftsramme. I forbindelse med behandlingen af forslaget til finanslov, foretager Landstinget ændringer i budgetbeløbende for at få plads til alle de formål, som skal tilgodeses. De beløb, Landstinget vedtager i finansloven er i sig selv udtryk for politiske prioriteringer. Det er Landstinget, som suverænt fastsætter disse bevillinger.
I 2001 fokuserede Landsstyret og Landstinget meget på sundhedsområdet og tilførte dette område betydelige beløb, nemlig 68,5 mio. kr. Dette betød samtidig, at opmærksomheden omkring andre områder ikke var tilstrækkelig, og at der opstod væsentlige budgetoverskridelser.
Dette bringer mig fra til Revisionsudvalgets overordnede anbefaling om at alle enheder skal respektere og efterleve Budgetloven, og alle budgetansvarlige skal intensivere budgetopfølgningen, økonomistyringen og kontrol.
Det er Landsstyrets opfattelse, at det ikke er acceptabelt, at nogle enheder har haft holdningen, at når de ikke fik en tilstrækkelig bevilling, så brugte de alligevel pengene. Det må stå klart, at det påhviler Landsstyret, og det enkelte landsstyremedlem at sikre, at alle enhederne i Landsstyreområdet kender, respekter og efterlever Budgetloven og de givne bevillinger.
De enkelte Landsstyremedlemmer skal sikre sig ved budgetopfølgningen, og kontrol af enhederne i landsstyreområdet er vidende om deres økonomiske rammer og deres forbrug. Men det må også stå klart, at enhederne skal respektere de rammer Landstinget giver.
Landsstyret har allerede i foråret 2002 tages en række skridt for at forbedre økonomistyringen. Som eksempel kan nævnes initiativerne på undervisnings- og kirkeområdet, som kritiseres stærkt i Revisionsudvalgets betænkning. Her har Landsstyreområdet skærpes tilsynet og indført ugentlig budgetopfølgning i Direktoratets ledelse.
De har også indført strammere regler for disponering og attestation, samt stillet krav om Direktoratets godkendelse af større udgifter. Herudover tilstræber de en bedre dialog med institutionerne, og de har iværksat en efteruddannelse af økonomimedarbejdere. Endelig har Direktoratet indført en ny organisationsstruktur.
Revisionsudvalget er allerede orienteret om disse tiltag, hvilket fremgår af Revisionsudvalgets betænkning. På socialområdet er det ligeledes sket en række forbedringer. De pågældende landsstyreområders økonomistyring styrkes ved disse tiltag.
Forbedringer af økonomistyringen har allerede medført, at Landsstyret har reageret langt hurtigere på informationen om udviklingen i udgifterne, således at Landsstyret allerede har været i stand til at gribe ind i år på områder, hvor udgifterne udviklede sig truende.
Udover begrænsninger i aktiviteterne og andre besparelser har det været nødvendigt at søge tillægsbevilling. Der er således den 7. maj 2002 søgt om tillægsbevilling på 19,9 mio. kr. til socialområdet og 15 mio. kr. på kultur-, undervisnings-, forsknings- og kirkeområdet. På sidstnævnte område skete finansieringen via omprioriteringer inden for landsstyreområdets egne rammer. Finansudvalget har indhentet de respektive fagududvalgs udtalelser, inden de på mødet den 25. juli 2002 godkendte ansøgninger. Finansudvalget har endvidere den 1. oktober 2002 modtaget en ansøgning om 22,1 mio. kr. til undervisnings- og kirkeområdet.
Revisionsudvalget rejser det principielle, fremadrettede spørgsmål: Hvordan opnås en bedre sammenhæng mellem de beløb, der bevilges, og den aktivitet der ønskes og beskrives i bevillingsforudsætningerne? Det skal være klare hvilken aktivitet, Landstinget kan forvente at få for pengene, når Landstinget giver en bevilling.
For det første skal Landsstyret have et bedre samarbejde med institutionerne om budgetforudsætningerne. Landsstyreområderne skal via deres kontakt med institutionerne opnå et langt bedre kendskab til institutionens drift inden budgetforslagene udarbejdes. Budgettet skal under alle omstændigheder tage udgangspunkt i en fælles forståelse af forudsætningerne for driften.
I år 2001 er der indgået en aftale med KANUKOKA om, at KANUKOKA skal inddrages i planlægningen og budgetlægningen af døgninstitutionerne for børn og unge. Landsstyret må beklage, at samarbejdet mellem Hjemmestyret og kommunerne ikke har fungeret tilfredsstillende. Det har for 2002 ført til, at Landsstyret søgte Finansudvalget om en forhøjelse af budgetterne på døgninstitutionerne. Landsstyret kan konstatere, at taksterne på døgninstitutionerne i tilslutning til bloktilskudsaftalen med kommunerne har været fastsat for lavt i forhold til de faktiske udgifter. Derfor har Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked ikke haft mulighed for at ændre taksterne.
For året 2003 er der nu indgået aftale med KANUKOKA om budgettet, som indebærer, at der for 2003 sker en forøgelse af rammen til børn og unge døgninstitutionerne på 16,1 mio. kr., som finansieres af kommunerne. Det er desuden aftalt, at Hjemmestyret løbende foretager en streng budgetkontrol med månedlige budgetopfølgninger, der sendes til institutionerne og i kopi til KANUKOKA.
For det andet, skal Landsstyret være bedre til at beskrive aktiviteten. På blandt andet uddannelses-, sundheds- og socialområdet bygger en stor del af budgetteringen på forventninger til antallet af eksempelvis elever, syge eller ældre. Eksempelvis er der på uddannelsesområdet i forbindelse med finanslovsforslag 2003 foretaget ændringer i forhold til de tidligere års finanslovsforslag med flere aktivitetstal og nøgletal. Så Landsstyret og Landstinget får bedre information om aktiviteterne i forhold til bevillingsforudsætningerne.
Direktoraterne har allerede fået bedre redskaber og statistik til at fremskrive aktiviteten i de kommende år. Men det kan blive endnu bedre. Det vil Landsstyret gå videre med i forberedelserne til de kommende budgetter.
Disse forbedringer i budgetteringsgrundlget og forbedringer i økonomistyringen er allerede sat i gang. Der er således sket forbedringer i økonomistyringen, og det har allerede givet resultat. Der foreligger en stor opgave foran. Det viser Revisionsudvalgets betænkning. Men Landsstyret er allerede nået et stykke videre.
Til de øvrige principielle emner i Revisionsudvalgets betænkning har jeg på Landsstyrets vegne følgende oplysninger:
Revisionsudvalget kritiserer skarpt, at Landsstyremedlemmet for Økonomi ikke har udøvet et effektivt tilsyn med Grønlands Statistik. Det kan oplyses, at jeg efter at have overtaget ansvaret for områderne i december 2001 har taget initiativer til konkrete forbedringer. I februar/marts 2002 blev der i Grønlands Statistik udviklet en lederværktøj, der kan håndtere ressourceplanlægning, tidsregistrering, registrering af øvrige omkostninger og projektstyring. Ledelsesværktøjet er taget i brug den 8. april 2002, men det må forventes først at få fuld effekt fra begyndelsen af 2003.
Derudover har mit landsstyreområde udarbejdet en general regnskabsinstruks om de betingelser der skal være opfyldt, før en institution under Landsstyret må igangsætte opgaver, der er finansieret via eksterne midler, samt hvordan sådanne opgaver skal behandles. Der er hermed skabt et regelgrundlag for at adskille de almindelige driftsaktiviteter fra indtægtsdækkende opgaver, blandt andet Grønlands statistik.
Med disse tiltag og de almindelige stramninger i budgetkontrollen sker der en væsentlig forbedring af både den interne styring af og tilsynet med Grønlands Statistik.
Revisionsudvalget kritiserer Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygders administration af udbetalingen i december 2001 fra den særlige hjælpefond. Landsstyret tager kritikken til efterretning.
Revisionsudvalget opfordrer til, at man politisk arbejder for, at vakantudgifterne mindskes. Landsstyret er enig i, at vakantudgifterne er alt for store. Derfor har Landsstyret her i 2002 taget en række initiativer for at nedbringe disse udgifter. Der er indgået en aftale med Nuup Kommunea om anvisning af boliger, som indebære at fra og med 1. februar 2002, bliver alle fraflyttede personaleboliger genanvist som personalebolig, og samtidig bliver halvdelen af de øvrige fraflyttede boliger også anvist som personalebolig. Det forventes derfor, at ventetiderne til en personalebolig kan normaliseres inden for 1-2 år for alle Hjemmestyrets enheder.
Revisionsudvalget har fremlagt forslag til procedure for forvaltningsrevisionsundersøgelser.
Revisionsudvalget indstiller endvidere, at Deloitte & Touche udpeges som revisor for Landstingets Regnskab 2002 og virke som Landstingets revisor frem til efterårssamlingen 2003.
Landsstyret er enig med Revisionsudvalget om at pege på Deloitte & Touche, men vil henstille, at revisoren for fremtiden vælges fremadrettet, således at det bliver den samme revisor, der foretager den løbende revision gennem året og den efterfølgende årsregnskabsrevidering.
Dette vil give en større kontinuitet og den valgte revisor vil få tid til at tilrettelægge sin revision på en hensigtsmæssig måde. Derfor foreslår Landsstyret, at Deloitte & Touche vælges som revisor for regnskabsåret 2003 og for 2002.
Til slut vil jeg gerne takke Revisionsudvalget for udvalgets arbejde med regnskab 2001. Landsstyret kan tilslutte sig Revisionsudvalgets indstilling om, at regnskabet godkendes. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi, og nu er det partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forelæggelsen af 2. behandlingen af beslutningsforslaget om godkendelse af Landskassens Regnskab for 2001.
Med henvisning til vores bemærkninger under Landstingets 1. behandling af forelæggelsen af beslutningsforslaget om godkendelse af Landskassens Regnskab 2001 er vi i Siumut tilfredse med at nogle af vores krav er behandles af Landstingets Revisionsudvalg.
De er Siumuts opfattelse, at det i henhold til Landsstyrets Budgetlov der for første gang i Landstingets historie trådte i kraft een 1. januar 2001 har Revisionsudvalget foretaget en revision, og vi må sige at det er med grundighed at anbefalingerne er blevet gennemført. Efter disse bemærkninger skal vi under i Siumut betragter revisionsproceduren, herunder metoder og sprogbrug som bliver benyttet af revisionen er nødvendigt med hele tiden af forbedringer, og udvikling, og dette er nødvendigt i og med at proceduren i de kommende år gøres mere hensigtsmæssigt til udviklingen.
I regnskabsåret 2001 har der som bekendt for alle være stor ændringer i den politiske praksis, hvor der er indgået aftaler med store konsekvenser for lønudgifter for ansatte, den store nedgang på verdensmarkedspriserne på rejer, har haft store konsekvenser, olieprisens stigning har haft en stor virkning på samfundets økonomi ikke mindst har det medført prisstigninger i trafikken med store negative konsekvenser for Landskassen og så videre.
Selvfølgelig har alle disse forhold ikke alene medført anstrengende økonomiske konsekvenser for Landskassen, men det er et budskab til os alle, at vores lille samfund har flere områder, som vi skal være forberedt på, og ikke mindst at vi ved at vogte hinanden med bevågenhed skal styre vores økonomi.
Da det vil tage ret lang tid, hvis vi skal komme med bemærkninger til samtlige anbefalinger i Landstingets Revisionsudvalgs betænkning, som er meget omfangsrig, har vi følgende bemærkninger.
Fra Siumut er vi enige med Revisionsudvalget i deres anbefaling om, at forelæggelsen af finanslovsforslaget på alle niveauer er mere velforberedt og ligeledes holde en større orientering om den politiske aktivitet. Ligeledes skal det undgås, at de enkelte landsstyreområder foretager underbudgettering samt holder op med at nogle landsstyreområder bruger penge uden at have fået pengene.
Fra Siumuts side finder vi det nødvendigt, at de nævnte forhold for fremtiden under alle omstændigheder skal gennemføres, således at Budgetloven under alle omstændigheder skal følges.
Budgetloven har blandt andet følgende bestemmelser, at finanslovsforslaget er realistisk, og at det økonomisk understøtter de politiske målsætninger. I den forbindelse skal vi fra Siumut bemærke, at vi er enige i det overordnede anbefalinger som Revisionsudvalget er fremkommet med.
Regnskabet generelt udviste et underskud på 5 mio. kr. til trods af, at der for regnskabsåret for Finansloven var et mål for 35 mio. kr. i overskud. Med i løbet af 2001 er der som bekendt i budgetplaner og i de senere vedtagne tillægsbevillinger en forventning om et underskud på 80 mio. kr. Alligevel vil vi i Siumut sige, at et overskud på 5 mio. kr. er et godt resultat.
Da regnskabet blev forelagt i foråret af Landsstyret blev enkelte direktoraters overforbrug af midlerne og andres mindreforbrug bekræftet klart og detaljeret igennem Revisionsudvalgets betænkning. Det vil sige, at der under et er i driftsbudgettet for 2001 har der været et overforbrug på 46 mio. kr. Endvidere blev der af den eksterne revision bekræftet, at Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har haft et ikke bevilget merforbrug på 25 mio. kr. og at Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har haft et ikke bevilget merforbrug på 34 mio. kr.
Vi har fuld forståelse for, at et enigt Revisionsudvalg kraftige påtale af disse ikke bevilgede merforbrug, og har forståelse for Revisionsudvalgets detaljerede undersøgelser af disse forhold. Forlængelse her, skal vi fra Siumut understrege, at vi i henhold til Budgetloven ikke kan acceptere sådanne tilsidesættelser, ligesom Revisionsudvalget understreger, at de i henhold til loven er det Landstinget der suverænt fastsætter hvordan myndighedernes bevilling skal bruges.
Derfor skal vi fra Siumut opfordre, at der fra alle landsstyreområder, virksomheder, institutioner og alle uddannelsespladser samt andre der igennem Finansloven får bevillinger, at dette bliver respekteret.
Landsstyret redegørelse i deres svarnotat om disse overskridelser på 59 mio. kr. har vi fra Siumut forståelse for. Da det endvidere blev understreget, at det fra politisk principiel hold er blevet prioriteret samt overskridelserne er blevet benyttet til gavn for uddannelsessøgende, til børn og unge og hovedårsagen hertil har været, at betjeningen af børn og unge i forhold til tidligere år er blevet tungere, og de uddannelsessøgende i disse år har flere børn i forhold til tidligere. Men vi skal fra Siumut understrege, at disse forhold ikke gør det nemmere, at bestemmelserne i Budgetloven tilsidesættes.
Med disse bemærkninger vil vi benytte denne lejlighed, og anbefale følgende fra Siumut til Landsstyret:
- At revideringen af bestemmelserne i loven om aftaler om døgninstitutioner for børn og unge samt institutioner for handicappede sammen med KANUKOKA sikres en smidig og for alle parter en hensigtsmæssig løsning, herunder gennemføre dette med vægt på kommunernes medansvar.
I forbindelse med finansieringen danner de indgåede årlige aftaler mellem Hjemmestyret og KANUKOKA grundlag for driften. Derfor skal vi endvidere fra Siumut kræve, at der udover Økonomidirektoratet som på vegne af Hjemmestyret står for forhandlingerne skal arbejde for, at Direktoratet for Sociale Anliggender deltager direkte i forhandlingerne, samt undersøge om kommunerne kan overtage driften af døgninstitutionerne for børn og unge i fremtiden.
For det andet, at revisionen af administrationen af alle underliggende institutioner i Direktoratet for Uddannelse gennemføres mere grundigt, og at der for alle forskellige institutioner gennemføres nye rammer, som gennemføres indenfor de aftalte bevillingers rammer.
For det tredje, at sikre gennemførelsen af budgetopfølgningen og kontrol i de nævnte direktorater i samarbejde med de nødvendige medarbejdere der er behov for.
Fra Siumut vil vi ikke undgå at nævne, at Revisionsudvalgets meget omfattende undersøgelser af administrationen af kollegier, herunder at udvalget har indhentet oplysninger om lejemål til indkvartering. Revisionsudvalgets fremlæggelse om disse forhold betragter vi i Siumut som meget væsentlige, da ordningen omkring lejemål til indkvartering som er benævnt som vakantbolig som er i flere år har været praktiseret og fundet hensigtsmæssigt må bringes til ophør.
Da Grønlands Hjemmestyres forbrug alene til dette formål er voldsomt stort, som det blev meddelt fra direktorater og Landstingets Sekretariat, eksklusiv underliggende institutioner har der været en udgift på 26 mio. kr. Siumut mener, at den nævnte udgift ikke alene forbavsende, men også uhensigtsmæssigt, og der må snarest muligt finde en løsning. Derfor støtter vi fuldt ud Revisionsudvalgets anbefaling om en grundig undersøgelse, og vi skal fra Siumut opfordre til, at Revisionsudvalgets undersøgelser på dette område, fortsætter med henblik på en gennemførelsen af en fuldstændigt kulegravning.
Revisionsudvalgets kritik af Landsstyret tildeling af midler fra den særlige Hjælpefond i 2001 forstår vi i Siumut, da her fremgår, at der ved ydelse af midlerne i slutningen af 200 til fangere i yderdistrikter ikke nøje har fuldt de gældende formål fra den særlige Hjælpefond. Derfor skal vi fra Siumut kræve, at uanset hvor foreneligt formålet har været med hjælpen, eller har været hensigtsmæssig med økonomisk hjælp, så skal principperne i den særlige Hjælpefond nøje følges. Ligesom Finansudvalget og Revisionsudvalget tidligere har indstillet dette.
Siumut er enig i og tager til efterretning Revisionsudvalgets bemærkninger om brugen og administration af arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag samt Revisionsudvalgets bemærkninger under betænkningens afsnit 4, 5, 6 og 7
Revisionsudvalgets indstilling om, at Deloitte & Touche som man efterhånden i flere år har haft et godt samarbejde med udpeges som revisor for Landstingets Regnskab for 2002 godkender vi fra Siumut.
Til sidst vil vi fra Siumut rette en tak til Revisionsudvalget for dets omfangsrige og grundige arbejde i sin betænkning til Landstinget. Vi er i Siumut ikke i tvivl om, at der med hensyn til revision af Landskassens Regnskaber med vedvarende revidering af lovmæsssige krav og tilpasning af proceduren, og gennem n streng og pålidelig forståelse vil forbedre administrationen og kontrollen med Grønlands økonomi.
Med disse bemærkninger fra Siumut og med henstilling om gennemførelse af ovennævnte krav tager vi Landsstyrets svarnotat til efterretning, og meddeler vores tilslutning for godkendelse af Landskassens Regnskab.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Mikael Petersen. Og nu er det Godmand Jensen fra Atassut.
Godmand Jensen, ordfører, Atassut.
Vedr. fremlæggelsen af Landskassens regnskab for 2001 til 2. behandling skal vi fra Atassut udtale følgende:
Utvivlsomt alle Landstingsmedlemmer krævede under 1. behandling af Landskassens regnskab for 2001 under Landstingssamlingen i foråret 2002, at inden 2. behandlingen af Landskassens regnskab 2001, skal det undersøges grundigt i Landstingets Revisionsudvalg.
Atassut vurderer, at denne sag blev meget omhyggeligt behandlet af Landstingets Revisionsudvalg Vi vil sige, at ved at arbejde med sådan en stor sag, blev landstingsmedlemmerne givet gode retningslinier til at vurdere.
I forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet for 2001 skal vi fra Atassut allerede sige, at vi i lov og ret og med ansvarlighed vil give vores mening og vurdering af sagen, fordi vi fik fremlagt gode oplysninger ved Revisionsudvalgets betænkning.
Under 1. behandling af Landskassens regnskab for 2001, sagde vi fra Atassut, at formålet i fremtiden må være en stram økonomisk forvaltning af Landskassen. Desværre forstod vi, at man har forvaltet økonomien uden at følge ovennævnte, selv om daværende Landsstyremedlem for Økonomi Hr. Josef Motzfeldt på enhver måde og via pressen flere gange fortalte at der foregik en stram forvaltning. Det viste sig ikke at være sandt. Atassut er meget glad for, at Landsstyrekoalitionen nu bruger kravet om stram tilsyn af landets økonomi som fundament i deres forvaltning.
1. behandlingen af regnskabet for året 2001, resultater konklusioner, blev fremlagt klart og tydeligt under Landstingssamlingen i foråret, f.eks. salget af Pissifik A/S, med dets mulige økonomiske konsekvenser. Vi må sige, at vi også er glade for, at vi har været med til at arbejde beslutsomt med privatiseringen, og at vi altid vil være med til at forvalte.
Fremlæggelsen af Landskassens regnskab 2001 viser at forvaltningsudgifterne var på 2.129 mio. kr. I budgettet var de ellers beregnet til at være på 2.083 mia..kr. Ved fremlæggelsen af Landsstyremedlem for Økonomi, og efter en grundig undersøgelse af regnskabet for 2001, kan vi se, at der er sket en stor overskridelse udenom de tilladte i finansloven, oven i købet på ca. 60 mio. kr.
Vi skal fra Atassut tydeligt sige, at vi ikke kan acceptere den uansvarligt store økonomiske overskridelse i de særligt nævnte landsstyreområder, som er Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Og vi vurderer, at overskridelserne under alle omstændigheder må få følger af, at ansvaret gives til de mest ansvarlige i disse store virksomheder.
Vi ved at, ansvaret for forhandlinger med kommunerne ligger hos Landsstyremedlemmet for Økonomi. Man kan sige, at et af forhandlingsresultaterne på at få penge med KANUKOKA fik dårlige følger af økonomisk overskridelse.
Vi ved også, at der er gjort opmærksom på mange ting i regnskabet. Og uden at komme ind i mange ting, men efter en samlet prioritering vil vi fra Atassut sige, at Landskassen i 2001 fik mere end 82 mio. kr. i indtægter end beregnet. Og dette er vi glade for.
Man har ellers beregnet, at der vil være underskud på 80 mio. kr. i budgettet for 2001. Men vi kan se, at der kom flere indtægter ind end forventet, fordi Landskassen havde overskud på 5 mio. kr. ved regnskabsårets afslutning. Men fra Atassut må vi sige, at hvis man har forvaltet efter finansloven, så havde man opnået meget mere økonomisk overskud.
I Atassut mener vi, og vil altid være forpligtig til at kræve, at forvaltningen altid skal ske efter landstingsbestemte finanslov. Dog ved vi, at der allerede eksisterer en mulighed for landsstyreområderne for at ansøge om dispensation for økonomisk underskud efter loven, som blev sat i kraft allerede i 2001, man kan nemlig ikke kalde denne procedure som en lovovertrædelse.
Under behandlingen og vurderingen af Landskassens Regnskab for 2001, sagde Atassut som bekendt klart, at man ikke på nogen måde vil støtte dem der løber fra deres ansvar. Pressen har også fået klart kravet at vide, og det er, at man ikke kan komme udenom at det får følger for de ansvarlige landsstyremedlemmer.
Fra Atassut skal vi udtale, at vi er meget glade for det store arbejde som Landstingets Revisionsudvalg har udført, det takker vi for i Atassut fordi landstingsmedlemmerne fik et godt arbejdsfundament til 2. behandling af finansloven for 2001.
En af de ting vi var opmærksomme på i Atassut var, at Landsstyret i deres svar gjorde opmærksomme på, at de, på baggrund af erfaringer i 2001-2002 og igangværende projekter, tror fuldt og fast på at finanslovsforslaget er mere realistisk i forhold til forrige finanslove. Og for at få budgettet til at gå i opfyldelse, skal opfølgningsarbejdet styrkes.
Til sidst skal vi sige, at vi helt støtter Landsstyrets indholdsrige besvarelse, som har store vurderingsmuligheder, og at vi vil stemme for 2. behandlingen af Landskassens regnskab for 2001.
Derudover skal vi sige, at vi i Atassut støtter Revisionsudvalgets opfordring , som blev støttet af Landsstyret om, at Deloitte & Touche skal udpeges til at lave revision af Lands-kassen ind til efterårs Landstingssamling 2002 og 2003.
Til allersidst skal vi sige, at vi vil, med henblik på at få Landsstyrets accept til godkendelse af Landskassens regnskab 2001 vil stemme for fremlæggelsen. Hermed har vi sagt, at vi helt støtter Landsstyrets indholdsrige besvarelse.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Godmand Jensen. Og den næste ordfører er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Ved fremlæggelsen af Landskassens Regnskaber 2001 under forårssamlingen af Landsstyret kom Inuit Ataqatigiit under et med samlede bemærkninger.
Til Landskassens beregnede underskud på 80 mio. kr. var er ellers inkluderet Landstingets tillægsbevilling. Ved fremlæggelsen af det endelige regnskab var der overskud på 5 mio. kr. Derfor kan det konkluderes, at regnskabets resultat var bliver 85 mio. kr. bedre end beregnet. Inuit Ataqatigiit bemærker sin tilfreds med resultatet, ikke mindst fordi overskuddet til dels skyldes højere skatteindtæger end ellers beregnet.
Ligeledes lagde vi mærke til, at Hjemmestyrets eksterne revisorer ikke havde nogen bemærkninger til det fremlagte regnskaber under forårssamlingen. Således blev det dokumenteret, at der ikke havde været fejl eller væsentlige mangler ved regnskabet. På dette grundlag godkendte vi resultatet af Landskassens Regnskaber for 2001 som korrekte.
Landstingets Revisionsudvalget har nu ved dets behandling af regnskaberne for 2001 udarbejdet en grundig betænkning før 2. behandlingen. Som det er sædvanlig deltog Inuit Ataqatigiit i en sådan udarbejdelse. Inuit skal fra starten understrege overfor Landstinget og Landsstyret, at Landstingets Revisionsudvalg ved udarbejdelsen af betænkningen ikke har taget udgangspunkt i tilhørsforhold til nogen bestemte partier samt at udarbejdelsen ikke er sket som en forfølgelse af enkelte landsstyremedlemmer. Dette er vigtigt for at os at understrege, da der i de sidste dage især igennem pressen er blevet antydet, at udvalget har arbejdet med det formål at vælge Landsstyret.
Dette nuværende Landsting vedtagelse af landstingslov nr. 8 vedrørende Hjemmestyrets Budgetlov under efterårssamlingen 1999 kan man blandt andet huske det højtidelige ord og alvorlige miner. Med udgangspunkt i nærværende valgperiode blev loven dengang fremlagt af det daværende Landsstyrekoalition, dertil understregede deres tidligere udtalelser om, at man bør en landstingslov grundlag for en koordineret styring af Landskassens midler.
Landstingslove som skal følges som andre love, love som også gælder for Landsting og Landsstyret. I lovparagraf nr. 1 stk. 2 står der følgende ordlyd: ”Landstingets Finansudvalg kan på Landstingets vegne i løbet af finansåret, godkender midler, ændrede bevillinger til uforudsete formål som efterfølgende optages op en tillægsbevillingslov”.
Dette punkt giver ikke mindst Landsstyret mulighed for at ansøge Landstinget eller Landstingets Finansudvalg om ændringer til uforudsete formål i løbet af finansåret, såfremt forholdene taler herfor - uden at overskride Landstingsloven.
Det er således på trods af, at man finder vigtigheden af at midlerne bruges på en velkoordineret måde, er der givet klare muligheder i loven for at ændre bevillingerne i den godkendte finanslov på grund af uforudsete udgifter eller radikal ændrede forhold.
I lovens §' 1 stk. 3 står der følgende ordlyd: ”Ingen udgift kan afholdes og ingen indtægt kan oppebæres uden forudgående bevilling. Dette kan kun ske såfremt der til enhver tid kan ske ændringer i den vedtagne finanslov eller godkendelse af Landstingets eller Landstingets Finansudvalg”. Den omtalte lov gælder som nævnt for Landstinget og Landsstyret. Derfor kan de enkelte landsstyremedlemmer drages til ansvar såfremt loven er blevet overskredet i henhold til Landstinget og Landsstyrets forretningsorden.
I Landstingslovens §' 3 vedrørende budgettet står der følgende ordlyd: ”En bevilling er en bemyndigelse til et landsstyremedlem til at disponer efter nærmere fastsatte bestemmelser. Det til enhver tid siddende landsstyremedlem er ansvarlig for det pågældende landsstyreområdes bevillinger.
Inuit Ataqatigiit vil komme med følgende under et samlede bemærkninger til udvalgets bemærkninger vedrørende Landstingets Revisionsudvalgs fremlagte betænkning, som de har udarbejdet på over 100 omkring 2 landsstyreområders merforbrug på i alt 59 mio. kr.
For det første er det Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Inuit Ataqatigiit ser med dyb beklagelse, at spørgsmålet vedrørende hovedkonto 30.10.02 til 30.10.23 vedrørende døgninstitutionerne ikke er blevet besvaret at Landsstyremedlemmet. Landsstyreområdet har allerede fra 1999 konkret været bekendt med de manglende bevillinger samt at Landsstyreområdet selv har ansvaret for ansøgning om merbevillinger i forhold til driftens størrelse. Landsstyreområdet har således forsømt sit arbejde.
Dette finder Inuit Ataqatigiit uacceptabelt. Under tillægsbevillingsdebatten under foråret har Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked lagt overenskomsten med PIP til grund, hvor vi har sagt, undskyld udtrykket, at dette er bare til grin, men vi vil slå fast, at vi overhovedet ikke har sat spørgsmålstegn ved hvad merforbruget har været brugt til. Idet vi alle kan være enige om, at pengene har været brugt til et godt formål.
Men dette er i strid med Budgetlovens ' § 1 stk. 3, som Landsstyremedlemmet har overtrådt. Landsstyremedlemmerne har at følge loven, og i følge loven må bevillingerne ikke overskrides. Inuit Ataqatigiit har stærke indvendinger imod og finder det fuldstændigt uacceptabelt, at Landsstyreområdet har overskredet aktivitetsområdet 30 med 26,9 mio. kr. eller sat på en anden måde med 9 %.
Ligeledes hat Inuit Ataqatigiit stærke indvendinger imod, og finder det fuldstændigt uacceptabelt, at Landsstyreområdet for Kultur og Uddannelse og Forskning og Kirke har overskredet med 34 mio. kr. eller sagt på en anden måde med 7 %. Specielt da de ansvarlige landsstyremedlemmer siden marts 2001 har vist, at der ville ske en overskridelse på 5 % på resten af året. Og da denne ikke har gjort noget ved sagen.
Vi finder det mærkeligt, at der ikke er foretaget noget for at søge om merbevilling for det beløb man var vidende om, idet man med sikkerhed har vist at der ville ske en overskridelse i forhold til nyanskaffelser, varekøb samt i forhold til Direktoratets driftskonto. Dette viser, at det ansvarlige Landsstyremedlem ikke har levet op til sit økonomiske ansvar, og vist forsømmeligt i høj grad.
Hvorledes kan spørgsmål om ' § 10 i Budgetloven om landsstyremedlemmers ansvarlighed for det pågældende landsstyreområders bevillinger bruges? Kan Landsstyrekoalitionen bruge et Landsstyremedlem som ikke er sit ansvar bevist? Disse har jo selv godkendt etableringen af Landsstyret.
Ved at Inuit Ataqatigiit ikke accepterer dette forhold ved vi, at vi kan still et mistillidsvotum. Det vigtigste er, at vi er ansvarlige overfor befolkningen som er vores bagland. Disse må komme med deres vurdering når tiden er inde. Men ansvaret ligger hos Landsstyreformanden
han er den eneste ansvarlige overfor dannelse af Landsstyret.
Inuit Ataqatigiit finder det strengt nødvendigt, at den ryst som kræver respekt for det ansvar samfundet har overdraget dertil garanterer kravet om en forvaltning på bedste vis bør også gælde for Landsstyret. Dette bør Landsstyrekoalitionen som det første tage stilling til - ikke mindst Atassut.
Dette har de været de dygtigste til at fremhæve, da de var i opposition indtil den 7. december sidste år. Der har under flere landstingsmøder været mistillidsafstemninger overfor Landsstyret på grundlag af det man finder som mindre seriøse forhold til vores nuværende debatterede emne.
Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit fremhæve, at det er 3 landsstyremedlemmer der har tilsidesat sig deres ansvar. Idet Landstingets Revisionsudvalg allerede har bekræftet, og derfor skal Inuit Ataqatigiit hermed allerede nu stille vores mistillidsvotum til dem.
Til aller sidst skal Inuit Ataqatigiit bemærke, at vi godkender de kritikker og indstillinger i Landstingets Revisionsudvalgs betænkning som vi ikke har kommenteret. Dette meddeler vi inklusive det næste valg i forbindelse med betænkningen fra Revisionsudvalget.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Lars Sørensen. Dernæst er det Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg skal udtale at partierne bliver uddelt lige om lidt. Til beslutningsforslag om godkendelse af Landskassens Regnskaber for 2001 har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Til at starte med vil vi udtale at vi takker alle der har været involveret i arbejdet med Landskassens Regnskab som bliver fremlagt i dag. I det her drejer det sig om medlemmer af Revisionsudvalget og Finansudvalget som har gjort et godt stykke arbejde og ikke mindst vores sekretærer, tolke og alle andre der har været involveret i arbejdet.
Vi skal fra Kandidatforbundet udtale, at vi støtter den samlede Revisionsudvalgs fremlæggelse og tager Landsstyrets besvarelse til efterretning. Hvis fremlagte formuleringer er hårde vil dette kun dokumentere, at vi har haft en meget kompleks sag. Vi afleverer i dag et kompleks og stort arbejde som har krævet utallige møder.
I vores indledning vil vi udtale, at vi ikke har været partipolitisk orienteret i vores arbejde, og hvis nogen tror, at vi i vores arbejde har været efter bestemte personer vil de blive skuffede, idet dette slet ikke har været grundlaget i nærværende arbejde, idet vi i videst omfang harv undersøgt alle involverede direktorater og alle andre involverede.
Landskassens Regnskab for 2001 som blev opstartet i foråret viser, at Finansudvalget udmelding om tilsidesættelse af Budgetlovgivningen blev bekræftet af Revisionsudvalget. Og netop derfor har Landstingets Revisionsudvalg gjort et ekstraordinært arbejde for at sætte sig ind i budgetlovgivningen, og har ligeledes undersøgt hvordan denne lovgivning er blevet administreret.
Dagens fremlæggelse bekræfter endnu engang, at Landsstyret i de sidste mange år endnu ikke har magtet at finde en fornuftig og troværdig måde at administrere bevillingerne på, eller at direktoraterne fortsat ikke magter at budgettere på en tilfredsstillende måde.
Vi kom ud af år 2001 med overskud på 5 mio. kr., og det til trods for at vi havde budgetteret med et underskud, og i den forbindelse har 2 direktorater overskredet deres bevillinger med i alt på op til 60 mio. kr., og dette er konsekvensen af, at enkelte landsstyreområder har haft overforbrug ved ganske enkelt af overtræde budgetlovgivningen fra 1999. Og dette svarer overhovedet ikke til nærværende landstingsbeslutning.
Der er sket følgende overskridelser i direktoraterne. Direktoratet for Sociale Anliggender 26,96 mio. kr. og Direktoratet for Kultur 34,0 mio. kr. I Budgetlovgivningen står er helt klart, og jeg citerer i ' 1 stk. § 3: ”Sålænge der ikke foreligger forudgående bevillinger er det ikke tilladt at have udgifter og heller ej må der bruges økonomiske midler”. Og endvidere står der også, og jeg citerer igen ' § 5 stk. 2: ”Landsstyremedlemmet som er ansvarlig for bevillingerne har ansvaret for at sikre, at disse bevillingerne bliver brugt i henhold til udstukne forudsætninger”, citat slut.
I henhold til overforbruget har Revisionsudvalget blandt andet udtalt følgende: At der vil ske overskridelser, og at der er underbudgetteret har Landsstyremedlemmet været klar over allerede siden december 2000, men at Landsstyremedlemmet trods dette ikke har foretaget sig videre kan vi ikke i Kandidatforbundet på ingen måde acceptere, og vi vil derfor understrege, at Landsstyremedlemmet har handlet uden om Ministeransvarlighedsloven, idet det pågældende Landsstyremedlem ikke har søgt om at få dækket bare en del af Direktoratets merforbrug.
Vi vil spørge til tidligere landsstyremedlem har overtrådt budgetbevillingerne fra 1. januar/1.februar/1. marts/1.april o.s.v. indtil 1. december 2001, og hvorfor vedkommende ikke har ansøgt til Finansudvalget. Vi skal udtale, og det er endvidere et ønske, at Landsstyret blot har godkendt denne forvaltning.
Vi skal udtale, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender overfor forstanderne af døgninstitutionerne under mødet den 5. december 2001 har udtal, at der ikke måtte ske ændringer på daværende tidspunkt aktuelle praksis, og at han nok skulle sørge for at ansøge om midlerne. Men trods denne udmelding har Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender ikke søgt om ekstra midler, og vi vil ikke undlade at spørge, hvorfor dette ikke er sket?
Når vi specielt kikker på under afdelinger af Socialdirektoratet er der sket betydelige overskridelse på enkelte konti, og selvom man allerede i august måned 2001 har haft kendskab til disse forhold, så er Finansudvalget ikke blevet ansøgt om midler, og dette vil vi heller ikke i Kandidatforbundet acceptere, og hvorfor har Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender ikke søgt om midler da han konstaterede, at der ville ske overskridelser? Det er jo ikke tilladt at afholde udgifter der ikke er midler til i henhold til Budgetlovens ' § 1 stk. 3 og derfor er det yderst vigtigt, at der bliver afleveret korrekt budgetter, specielt når man har kendskab til at budgetterne ikke vil holde.
Vi skal endvidere fra Kandidatforbundet påpege, at Landsstyremedlemmet ikke har magtet at have kontrol over udgiftsforbruget sit direktorats instanser. Hvis han havde magtet sin opgave ville de betydelige overskridelser været undgået, og vi skal i Kandidatforbundet videre udtale, at Landsstyret er forpligtet til at sikre, at der sidder leder i direktoraterne der har forstand på økonomistyring.
Vi skal endvidere udtale fra Kandidatforbundet, at vi på ingen måde heller ikke kan acceptere, at der i forbindelse med omrokeringen af landsstyremedlemmet ikke er sket orientering om den økonomiske situation i direktoratet, da det jo vil være på sin plads, at det nye landsstyremedlem kender til hvilke råderum han har med hensyn til økonomien, og vi mener derfor i Kandidatforbundet, at den siddende landsstyremedlem for Sociale Anliggender også har misligeholdt sine beføjelser.
Vi skal derfor i relation til overskridelserne fra Kandidatforbundet kræve, at der i Direktoratet for Sociale Anliggender begynder at lave realistiske budgetter. Vi skal ligeledes fra Kandidatforbundet udtale, at det er yderst vigtigt, at Landstingets beslutninger bliver fulgt, idet vi jo må følge budgetterne, hvis vi som landstingsmedlemmer skal respektere borgernes krav.
Vi skal ikke fokusere på enkelte konti, idet disse allerede er blevet endevendt af Revisionsudvalget. Men trods det, vil vi uden at gentage Revisionsudvalget stærke udtalelser fra Kandidatforbundet fremkomme med, at vi fuldt ud støtter udtalelserne fra Revisionsudvalget med hensyn til
- At Landsstyreområdet i sin administration ikke har magtet at kontrollere og stoppe overforbruget på hovedskonto 30 finder Revisionsudvalget meget kritisabelt.
- At Landsstyreområdet ikke har magtet at kontrollere overforbruget i døgninstitutionerne må betegnes som tilsidesættelse af pligten til at kontrollere økonomien, og dette finder Revisionsudvalget yderst kritisabelt.
- At Landsstyremedlemmet ikke har sørger for at døgninstitutionerne har pligt til at følge budgetlovgivningen finder Revisionsudvalget meget kritisabelt.”, citat slut.
Endvidere udtaler Revisionsudvalget sig således, og jeg citerer igen: ”Alt taget i betragtning mener Revisionsudvalget at Landstyreområdet har tilsidesat sin pligt til at kontrollere sit økonomiske ansvar på hovedkonto 30”, citat slut.
Netop derfor mener Kandidatforbundet, at det nye Landsstyremedlem som også har tilsidesat sine forpligtigelser også har ansvaret for overforbruget, og ikke bare kan ignoreres. Vi vil i Kandidatforbundet spørge om Landsstyreformanden har magtet at kontrollere administrationen hos de andre landsstyremedlemmer som han har ansvaret for, idet Landsstyreformanden som jo har uddelegeret opgaverne har hovedansvaret for de andre landsstyremedlemmer, og derfor vil vi spørge om landsstyreområderne er blevet kontrolleret af det samlede Landsstyre med hensyn til overforbrugene.
Med hensyn til det nuværende Landsstyremedlem for Sociale Anliggender vil Kandidatforbundet udtale sig følgende. Det undgår såre, at han efter udnævnelsen ikke har foretaget sig yderigere, idet han jo har pålagt sig selv stort ansvar ved at acceptere sin udnævnelse, også da han i forbindelse med udnævnelsen også har påtaget sig hele ansvaret for området, og hvorfor har Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender ikke ansøgt om overskridelserne til Finansudvalget?
Og nu er det med hensyn til overskridelserne i Uddannelsesdirektoratet. Direktoratet for Uddannelse har et større overforbrug i forhold til Socialdirektoratet, idet dette direktorat i 2001 har haft et overforbrug på hele 34 mio. kr. Dette direktorat har også brugt ikke bevilgede midler, og nævnte direktorat har således også overtrådt budgetlovgivningen.
Allerede i marts 2001 har der været vished om, at der er sket overforbrug i Direktoratets underafdelinger, og at direktoratet med vilje har budgetteret med et forventet overforbrug på 5 %, så har Revisionsudvalget påpeget dette som uacceptabelt, og revisorerne har således påpeget, at dette er yderst kritisabelt, og det blev endvidere påpeget, at dette er en overskridelse af Budgetlovens ' § 1 stk. 3, at der er sket budgetoverskridelser, at der først er blevet orienteret om denne den 28. september 2001, men man har dog haft vished om dette ville blive tilfældet langt tidligere eller sagt på en korrekt måde, så har der allerede i maj måned været vished om der ville ske overtrædelser på de årlige bevillinger.
Vi har således konstateret, at Direktoratet først i august måned har forsøgt at rede trådene ud. Vi kan i Kandidatforbundet på ingen måde acceptere overskridelserne.
Hvis vi skal i øvrigt henvise til vores tidligere udtalelser om Kulturdirektoratet overskridelser, og ligesom vi allerede har bemærket overskridelserne i Socialdirektoratet skal vi ligeledes udtale at budgetlovgivningen også er blevet overtrådt i nærværende tilfælde.
Her tænkte jeg på nedennævnte tekst i Budgetlovgivningen, og jeg citerer ' § 1 stk. 3: ”Sålænge der ikke foreligger forudgående bevillinger er det ikke tilladt at have udgifter og heller ej må der bruges økonomiske midler”, og jeg citerer videre ' § 5 stk. 2 ”Landsstyremedlemmet som er ansvarlig for bevillingerne har ansvaret for at sikre, at disse bevillinger bliver brugt i henhold til udstukne forudsætninger”, citat slut. Og loven om Landsstyremedlemmers ansvar er blevet overtrådt, det vil vi gerne udtale.
Der er ellers mange ting, der kunne belyses men vi skal fra Kandidatforbundet i stedet henvise til Revisionsudvalgets udtalelser, og skal udtale følgende om Landsstyremedlemmet for Kultur. På grund af dårlig økonomistyring i 2001 skete der en overskridelse på 34 mio. kr., og der er således sket betydelig overskridelser af underafdelingernes budgetter, og dette viser blot at der ikke har været kontrol med underafdelingernes forbrug.
Vi skal ikke ind på enkelte afdelinger, men vi skal dog fra Kandidatforbundet til sidst udtale, at enkelte landsstyremedlemmer har ansvar i henhold til Landstingsloven fra 1993, idet enkelte landsstyremedlemmer i henhold til ' 6 i loven er underlagt nedenstående, og jeg citerer: ”Et Landsstyremedlem kan drages ansvar for sine handlinger hvis denne bevist eller ved manglende påpasselighed har tilsidesat sine forpligtigelse og ansvar som følge af sit embede i henhold til loven om landsting- eller landsstyremedlemmers ansvar”, citat slut.
Landsstyremedlemmet har således ansvar for budgetlægninger i sit direktorat i henhold til Budgetloven. Vi skal derfor fra Kandidatforbundet klart udtale, at Kandidatforbundet på ingen måde kan acceptere Landsstyret respektløshed overfor lovgivningen.
Med disse stærke bemærkninger skal Kandidatforbundet meddele, at vi vil godkende Landskassens Regnskab for 2001, idet disse jo skal godkendes, og i skal endvidere udtale, at vi er enig i udvalgets anbefaling om Deloitte & Touche skal være revisorer for Landskassens Regnskab for 2002. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Mogens Kleist, og forinden vi går over til næste ordfører, så skal jeg lige spørge om vi i henhold til planen vil holde en pause til klokken 12.00 og starte igen kl.13.00.
Og nu er det Per Berthelsen, løsgænger.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Tak. Jeg kan nok overholde tidsfristen, fordi jeg allerede er bekendt med de faldne bemærkninger. Vi er nu igang med 2. behandlingen af et meget væsentligt punkt, og der er mulighed for at kikke tilbage på de udtalelser der er faldet ved 1. behandlingen. Inden 2. behandlingen for alvor skal vise, hvilke støbning Landstingets samlet er gjort af. Er det et Landsting der sætter troværdighed og det principielle i højsædet eller er det et Landsting, der kun tænker på enkeltpersoner.
Der faldt mange kradse bemærkninger ved 1. behandlingen under forårssamlingen om de mange penge som 2 landsstyreområder havde anvendt uhjemlet. Der blev ganske forståeligt fremlagt et mistillidsvotum til 3 landsstyremedlemmer. Men på en eller anden måde reddede Siumut sig ud af krisen med undskyldningen om, at de helt oplagte kendsgerninger først skulle vurderes af Landstingets Revisionsudvalg.
Dette er nu sket, og hvad afstedkom det ? Jo der kom de aller fedeste understregninger af, at alle de kradse bemærkninger fra 1. behandlingen om slendrian og lovbrug har været fuldt ud berettiget. Det ene bevismateriale efter det andet om lovbrud om inkompetent ledelse og ansvarsforflygtigelse, bliver nu lagt frem på en måde, således at man selv i det mørkeste mørke burde kunne læse skriften på væggen, at der skal være konsekvens af den arrogante holdning og adfærd der er blevet fremvist af de landsstyremedlemmer der har forbrugt sig ikke bare på Budgetloven, men også selve Grundloven.
Vi, Landstinget, repræsenterer befolkningen.
Vi, Landstinget, sætter love op, som vi kræver at befolkningen skal følge.
Vi, Landstinget, er den instans, som skal vise omverdenen, at vi nyder folkets tillid, fordi vi er ansvarlige mennesker der tager vores opgave alvorligt.
Gør vi ikke det, mister vi alt. Der er øvet lovbrud, derom er der nu ingen tvivl mere. Vores forbandede pligt er at nu at sørge for, at der bliver fremtvunget konsekvens deraf. Der er ikke grundlag fra at skulle tæske langhalmen på noget, der nu er dokumenteret.
Og er så åbenlyst at selv Siumut der er mester for at kunne smide uskyldige enkeltpersoner ud fra deres kreds, bør uden at blink ofre deres 3 landsstyremedlemmer, Hr. Jørgen Wæver Johansen, Fru Lise Skifte Lennert og Hr. Ole Dorph om selv at gå uantastet hvor gode siumutter de end måtte være, så vi ikke skal igennem en egentlig afstemningsproces.
Pinligt fordi den er unødvendig. For med lov skal lov skal land bygges, og dette skal vi tilsikre uden nogen former for slinger i vasken.
Med disse ord vil jeg takke Revisionsudvalget for et veludført arbejde. Jeg tager Landsstyrets besvarelse til efterretning, og vil stemme for godkendelse af Landskassens Regnskab.
Sluttelig skal jeg meddele, at jeg anerkender indstillingen om at udpege Deloitte & Touche til at lave revision af Landskassens Regnskaber.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Per Berthelsen. Vi har nu en pause mellem kl. 12.00 og 13.00, og hermed er mødet foreløbig hævet.
15.
mødedag, tirsdag den 15. oktober 2002
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Mødet er genopstartet. Og det er punkt 11. Beslutningsforslag om godkendelse af Landskassens Regnskab, som vi skal fortsætte med.
Og nu er det vi har nået den næste ordfører, det er Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.
Personer der flygter fra deres medansvar, og da gode personer ikke plejer at være onde, så er jeg god nok.
Ærede landstingsmedlemmer og ærede tv-seere og radio-lyttere. Efter at have været turbulent 2 uger, og endelig så kommer dagen, hvor vi har fået mulighed for at komme med en redegørelse, og det vil jeg gerne takke for, for det har vist ellers været hensigten fra starten af, at det skal gå galt for os.
Og med hensyn til betænkningen den blev uddelt den 2. oktober, og jeg hørte i middagradioavisen, hvordan vi er blevet vurderet, og jeg modtog først Revisionsudvalgets betænkning om aftenen. Og hvorfor det er sådan, og hvorfor vi ikke er blevet orienteret først, det vil jeg ikke prøve på at gætte på, men det gjorde nogle betænkeligheder, og i den tid som Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og hvorfor jeg ikke har været i samråd, det finder jeg mærkeligt. Jeg vil nævne reelle forhold med mine egne øjne, og hvis man ser dette forhold, og så hvis man så redegøre for et, så kan alle og enhver forstå det.
Lad mig først fra starten af udtale, at for ikke at skabe usikkerhed i den eksterne revision, de bekræfter også, at de overskredet bevillinger er blevet brugt til omsorgssvigtede børn, til service overfor seksuelt misbrugte børn og service overfor de handicappede. Det vil sige, at midlerne er blevet brugt til de aller svageste i samfundet.
Med hensyn til døgninstitutioner for døgn og unge, det er dem der har brugt alt for mange midler, og man kan spørge, hvorfor det så er tilfældet. En af grundene hertil, det er, at man har bevilget med underbudgetterede midler, og det kan ingen som helst skjule. For hvordan budgettere man til sådanne noget, man plejer at budgettere således efter resultatet af forhandlingerne med kommunerne. Og med hensyn til døgninstitutionerne, fordi det er jo kommunerne det skal bekoste disse institutioner, og hvilken som helst Landsstyremedlem for Sociale Anliggender kan ikke blande sig ind i de direkte forhandlinger med kommunerne, og kommunernes betalinger af disse.
Økonomidirektoratet sammen med Landsstyremedlemmet for Økonomi, der forhandler om dette i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne. Det vil så sige, at når man har opnået et resultat, der ikke er nok, og det bevirker, at man ikke kan følge budgetbudgettet og det kan man også læse at det er tilfældet fra betænkningen fra Revisionsudvalget.
Det daværende Landsstyremedlem for Sociale Anliggender i de seneste 5 år har allesammen, hver gang søgt om tillægsbevillinger til bevillingerne i forbindelse med finanslovsudarbejdelsen. Og samtlige landsstyremedlemmer der har været der, de kender det, men det har vi ikke opnået indtil dato.
Jeg har i 2001 været den
ansvarlige pr. 1. januar indtil 23. september 2001 og der skal ikke herske
nogen tvivl om, at både Socialdirektoratet og Økonomidirektoratet, så har man
hvert eneste år, så har man efterlyst initiativer og udarbejdet. Og det er
korrekt. I år 2001, så trådte budgetloven i kraft i sin helhed og på baggrund
deraf, så vurderer man hvert halve år, hvordan den økonomiske stade er og det
gør man så til stadighed. Og det er de halvårlige vurderinger, så kan man
konstatere, at når man blot fortsætter arbejdet som sådan, så vil der ske
overskridelser.
Og direktoratet har så i
samarbejde med Økonomidirektoratet på baggrund af de foreløbige regnskaber
vurderet, at der vil ske en 17,8 mio. kroners overskridelse og for dette, så
har institutionerne blevet pålagt, at man vil nedprioritere opgaverne og denne
vurdering så ønskede lederne i
instutionerne, at de ville holde et samråd med landsstyremedlemmet og jeg mødte
dem så den 5. december og referatet kan læses som bilag 4 i betænkningen.
I mødet blev det redegjort hvor
alvorligt det økonomiske forhold er. Det er så omsorgssvigtede og misbrugte
børn og deres service er blevet større i forhold til tidligere og det blev så
fortsat og som Landsstyremedlem, så er
jeg vidende om, at de allersvageste i samfundet og som har det største behov
for service, at deres antal stiger desværre.
Og jeg er også vidende om, at
udover disse, så er der flere børn - uskyldige børn, der stadig er på
venteliste til at blive placeret på institutioner omend i flere år og hvordan
kan jeg som Landsstyremedlem og som person ønske, at man nedprioriterer disse
opgaver. Det kan ikke lade sig gøre.
Og hvor skal vi ellers hjemtage
disse børn/personer hen til? Disse uskyldige børn, der er blevet placeret til
døgninstitutionerne. Men jeg er jo vidende om, jeg ved også, at disse vil
medføre øgede bevillinger, end de, der blev godkendt af Landstinget og derfor
på den sidste side i referatet, så står der og jeg har 2 gange og ikke kun 1
gang, men to gange set, at der vil ske en overskridelse, så skal man ansøge om
de nødvendige bevillinger, og at denne ansøgning vil blive udført efter dialog
med KANUKOKA. Og det er så det realistiske forhold og det har jeg sagt den 5.
december og 18 dage efter, at jeg har holdt møde den 23. december efter der er
sket en rokering i Landsstyret, så blev jeg flyttet til et andet
Landsstyreområde, uden at man har fået godkendt det ansøgte og efter 5 dage
efter omrokeringen af Landsstyreområderne, så blev fyldige oplysninger ført til
Landsstyret i forbindelse med det halvårlige vurdering af budgettet og dette
skete den 28. december og det daværende Landsstyremedlem fik så en opgave, at
det efter forhandling med KANUKOKA skal udarbejde ansøgningen. Men de
oplysninger, man har blev uddelt til samtlige landstingsmedlemmer. Dvs. den 28.
september - undskyld 2001.
Og efterfølgende i samrådet, så er
det oplysninger både til Finansudvalget og Socialudvalget, så blev det
redegjort om, hvor stor overskridelser, der kan være og hvordan man kan få løst
disse og det blev der også redegjort for. Det vil så sige, at sagen ikke kom
sådan pludselig. Det er vi vidende om alle sammen her. Og det er så de faktiske
forhold.
Jeg mener, at det er helt klart,
at uanset at der skete en omrokering af Landsstyret, så har overhovedet nogen
af dem skjult noget eller narret Landstinget. Selvfølgelig burde man ellers
have ansøgt om - sendt en ansøgning. Men hvem som helst, der har været med i
arbejdet i Finansudvalget er vidende om, at størstedelen af ansøgningerne om
overskridelserne kommer i de 3 sidste måneder af året og i de 3 sidste måneder
af året, så var jeg i gang med en anden opgave i et andet landsstyreområde.
Derfor finder jeg det meget vigtigt, - er jeg meget uforstående om, hvordan jeg
vil blive fejlvurderet. Og det kan ikke være en ordentlig redegørelse.
Men jeg kan ellers komme med en
lang redegørelse, men de faktiske forhold er således og jeg vil her ikke flygte
fra mit medansvar og jeg har ikke noget at skamme mig over - overhovedet ikke.
Og derfor kan jeg ikke forstå, at
man i gåseøjne har ønsket at halshugge Landsstyret og Landstinget er også
vidende om, at de skæve forhold, som vi har mødt, så har jeg prøvet på at få løst
siden vi kom i Landsstyrekoalition og disse arbejde - et stort arbejde har
været gennemført og det kan man ikke prøve på at overse.
Og jeg vil ikke komme med nogle
påpegninger, fordi jeg ved, at vedkommende er vidende om, at jeg fremlægger
noget korrekt her og jeg håber på, at mine landstingskolleger, at jeg ud fra
det, jeg er vidende om, hvor jeg er placeret, at de også har viden og har så
taget en beslutning ligesom mig og jeg er overbevist om, at I også med hensyn
til de allersvageste, de uskyldige i samfundet, at I gerne vil forsvare dem og
servicere dem og det håber jeg meget på. Derfor Landstingets forordninger og
love omkring hjælp til de handicappede og at jeg ikke har overtrådt disse, og
at man så vil placere ansvaret til mig. Det vil jeg så acceptere. Jeg vil ikke
flygte fra mit ansvar, uanset om det er mig alene, der er tale om. For jeg er i
tvivl om, at der er flere i samfundet, der vurderer den samme vurdering. Jeg
har ikke været alene. Og med disse bemærkninger med hensyn til de medarbejdere
på socialområdet, som arbejder alvorligt hver eneste dag og mine tidligere
samarbejdspartnere, det vil jeg takke for. I bør roses til evig tid med hensyn
til Jeres service og mine bemærkninger vil ikke ændre de nuværende forhold og
hvem, der har fulgt med....lagt mærke til, at vi ikke får nogen støtte fra
partitoppen. Og derfor har jeg skrevet følgene til Landsstyreformanden i
formiddags:
Kære Jonathan. I den seneste tid,
hvor efter betænkningen blev fremført fra Revisionsudvalget, så har man fulgt
kedelige forhold - følt kedelige forhold. Jeg er glad for, at jeg er glad for
mit arbejde og har udført det aktivt med det ønske, at det er til Grønlands
bedste og derfor, at man sætter spørgsmålstegn ved min tillid og man vil
vurdere mig som en der har brugt alt for meget. Det har været meget kedeligt og
jeg mener, at du også har lagt mærke, at vi har et problem i vores parti, som
skal løses. Og fordi forholdene lige som nu er ikke kan rettes op og samtlige
broer er blevet brændt af til den parti, vi har tilknytning til og da der ikke
er noget andet, giver jeg min afskedsbegæring som Landsstyremedlem. Jeg vil
gerne takke for, at jeg har været Landsstyremedlem og jeg er stolt over, at jeg
har haft mulighed for at kunne servicere landet med agtelse. Tak.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til
Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Jørgen Wæver Johansen og den
næste taler, der har bedt om ordet, det er Landsstyremedlemmet for Kultur,
Uddannelse, Kirke og Forskning, Lise Skifte Lennert.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur,
Uddannelse, Kirke og Forskning, Siumut.
Tak. Ærede Landsting, lyttere og
seere på kysten. Jeg takker for, at jeg hermed har fået mulighed for at tage
ordet.
Revisionsudvalget har i sin
betænkning om Landskassens Regnskaber fremført en skarp kritik af
Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og mig selv som
Landsstyremedlem.
Som det fremgår af
Revisionsudvalgets kritik vedr. mangfold og det allerede har redegjort overfor
udvalget for hvert enkelt af disse, vil jeg ikke gentage disse her.
Og da jeg allerede har redegjort
for den stærke kritik fra Revisionsudvalget, vil jeg ikke her gentage dette,
men vil komme med en generel redegørelse vedr. dette. Som det også fremgår af
betænkningen, har udvalget fået svar på alle sine spørgsmål til mig. Jeg vil
derfor her i stedet knytte nogle mere generelle bemærkninger til den fremførte
kritik og her er der tale om overskridelse af den givne bevilling, men spørgsmålet
er hvorfor dette er sket.
I mit svar er jeg nødt til at tage
udgangspunkt i realiteterne. Desværre var der ikke overensstemmelse mellem
realiteterne og budgetterne. For mig at se er den rejste kritik tæt forbundet
med det samlede forløb i finanslovsforslaget, men jeg har taget ansvaret og jeg
vil ikke flygte fra mit ansvar.
For mig at se er en rejste kritik
tæt forbundet med det samlede forløb i finanslovsprocessen. Det gælder således
helt fra starten af, hvor finanslovsforslaget udarbejdes over behandlingen af
forslaget i Landstinget til den efterfølgende bevillings anvendelse og
regnskabsaflæggelse.
Det hænger sammen alle sammen. Det
kan ikke adskilles. Det er vigtigt for os alle sammen, at man ser de opståede
problemer i denne sammenhæng. Jeg er enig med Revisionsudvalget, at
forberedelsesfasen er et grundlæggende problem. Vi har jo alle et rigtig mange
ønsker til nye aktiviteter, vi gerne vil sætte i gang eller vil støtte på anden
vis.
Men desværre har vi ikke penge nok
til disse. Da vi inderligt gerne vil gennemføre alle disse gode ting, gør vi os
nogle gange os selv den bjørnetjeneste. Og det er så der, at problemet ligger
og det er ligesom Revisionsudvalget selv påpeger. Og hvad er så grunden til
disse? Revisionsudvalget siger uden tvivl, at det er mig som Landsstyremedlem,
der ikke har givet Landstinget de nødvendige oplysninger, og at jeg derfor
bærer ansvaret for underbudgettering. Jeg er ikke enig i denne kritik. Jeg
mener ikke, at jeg har skjult eller fortiet noget og jeg kan udtale dette med
god samvittighed. Jeg vil derimod gøre opmærksom på, at der også i de seneste
foregående år har været overskridelser af bevillingen. Der er overfor
Landstingets redegjort for årsagerne hertil.
Herved har Landstinget således haft
viden om, at der tidligere har været tale om underbudgettering, og at der må
antages at være risiko for fortsat underbudgettering, såfremt bevillingerne
ikke øges, hvilket i mange tilfælde ikke er sket. Jeg har et ansvar.
Landsstyret har et fælles ansvar, men Landstinget har altså et medansvar. Med
sådant et udgangspunkt er det naturligvis meget vigtigt, at der er løbende
tilsyn med anmeldelsen af bevillingerne.
Det har der også været, men vi må
erkende, at vores økonomistyring, både internt i direktoratet og i forhold til
institutionerne, ikke har været tilfredsstillende. Det har vi nu rettet op på
med en række gode tiltag. Som jeg også har redegjort for overfor
Revisionsudvalget og vi har bl.a. pålagt institutionerne afgive månedlige
budgetredegørelser og jeg er derfor fulgt overbevist om, at vi nu har fået
økonomistyringen på rette spor. Og det kan jeg udtale overfor Landstinget. Det,
jeg skal sige på baggrund af realiteterne er helt klart, at i løbet af sommeren
2001, blev det klart for mit landsstyreområde, at der ville kunne opstå et
merforbrug. Udviklingen i elevtallene med børn har været flere og
indkvarteringsproblemerne m.m. gjorde, at udgifterne blev betydeligt større end
budgetteret. Den 8. august blev Økonomidirektoratet orienteret - den 8. august
2001. Økonomidirektoratet afgiver halvtårsrapportering til Landsstyret den 28.
september og denne orientering videresendes samme dag til Landstinget til
orientering.
Landstinget har således på dette
tidspunkt været bekendt med de konstaterede problemer. Efterfølgende afgiver
Økonomidirektoratet den 22. november en rapportering om forbruget for de første
9 måneder af året. Denne rapportering videresendes den 26. november til
Landstinget til orientering.
Her blev Landstinget bekræftet i
sin viden om, at der var problemer med, at få bevillingerne til at holde. Hvad
gjorde vi så og hvad kunne vi have gjort for at undgå merforbruget? I august og
september fik institutionerne telefonisk besked om, at tilpasse aktiviteterne
og den 17. september blev institutionerne bedt om en skriftlig
budgetredegørelse for oktober 2001 og angivelse af forventet forbrugsudvikling
for resten af året.
Det konstateredes efterfølgende,
at en række institutioner ikke havde formået, at tilpasse aktiviteter og
forbrug til bevillingerne. I november og december blev disse institutioner
telefonisk og skriftligt gjort opmærksom på denne utilfredsstillende
økonomistyring og det præciseredes, at økonomistyringen i 2002 skal tilpasses
Finanslovens bevillinger.
Man skal huske på, at vi på dette
tidspunkt var godt i gang med det nye skoleår. Hvad kunne vi i Direktoratet og
ude på institutionerne så gøre for at tilpasse forbruget til bevillingerne? Ja,
man kunne afskedige medarbejdere, mens uddannelsesinstitutionernshold måtte
nedlægges. Vi kunne også vælge simpelthen at sende de studerende hjem igen. Det
kunne jeg ikke, fordi der er tale om unge, der er landets fremtid.
Man kan så afslutningsvis spørge,
hvorfor vi ikke ansøgte finansudvalget om tillægsbevilling. Dertil var der 2
væsentlige grunde til. For det første havde finansudvalget meldt ud i
forbindelse med behandling af et tillægsbevillingsansøgning fra KIIP, at enhver
bevillingsansøgning, som indeholdt træk på driftreserven alene skulle omhandle
forhold, der var af livsnødvendig karakter.
Og at udvalget i modsat fald ikke
ville kunne imødekomme sådanne ansøgninger. Hermed var mulighederne for at få
en tillægsbevillings-ansøgning godkendt i finansudvalget kraftigt beskåret. Da
forholdene vedr. indkvartering af de studerende med familie viste sig at være
af sådan en beskaffenhed, at det kunne stride imod gældende arbejdsmiljøregler,
sendte mit landsstyreområde en tillægsbevillingsansøgning til finansudvalget.
Denne ansøgning blev afslået.
Denne tillægsbevillingsansøgning
var den eneste, der ville kunne opfylde de af finansudvalget fastsatte krav.
For det andet forholdt det sig sådan, at driftreserven faktisk allerede i
foråret stort set var blevet tømt ved imødekommelse af ansøgning om tillægsbevilling
til sundhedsvæsenet.
At der vil opstå et
merbevillingsbehov her var ikke nogen overraskelse, men størrelsen på
driftreserven var optimistisk ikke indrettet herefter. Allerede i foråret var
det således praktisk talt udelukket, at få godkendt tillægsbevillinger senere i
finansåret. Igen et forhold, som Landsstyret og Landstinget havde et ansvar for
i fællesskab.
Det var en forklaring på et
forløb, som altså ikke forløb, som vi havde håbet, men som dog ikke adskilte
sig væsentligt fra tidligere tiders forløb. Revisionsudvalget har med sin
betænkning med rette fået sat fokus på finanslovs-processen som helhed.
Det er mit håb og forventning, at
forberedelsen af Finansloven fremover bliver væsentligt bedre, således at vi
undgår lignende utilfredsstillende forhold fremover i samarbejde, fordi
samarbejde skaber udvikling. At folk med forskellige baglande i lighed kan få
udviklet deres målsætninger ved gensidig respekt og agtelse, så bør vi kunne
mødes og have et samråd.
Jeg ved med mig selv, at jeg har nået
de mål, vi havde sat os og fået nogle gode resultater. Min samvittighed er ren,
for jeg har oprigtigt arbejdet for, at nå de mål, som mit parti og Landsstyret
havde sat.
Jeg vil her særskilt nævne 3
hovedområder, som jeg er særlig stolt over. Forberedelsen af og vedtagelsen af
forordningen om Atuarfitsialak - Den Gode Skole er et flot resultat, som jeg i
samarbejde med et stort antal mennesker har opnået.
Den nye forordning om kultur og
fritid samt højskoleforordningen er jeg ligeledes stolt over, at have
gennemført.
Landsting, jeg har taget jeres
kritik til efterretning og jeg giver hermed min begæring om tilbagetrædelse til
Landsstyreformanden. Tak for jeres samarbejde.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning. Og den næste
taler, der har bedt om ordet, det er Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Først skal jeg takke for, at
Landstinget har udtalt sig med godkendelse af Landskassens Regnskaber og jeg er
glad for, at Landsstyret, som det blev sagt, at med hensyn til det, der har
været debatteret længe, at Landsstyremedlemmerne Jørgen Wæver Johansen og Lise
Skifte Lennert hermed selv har fået deres mulighed for at komme med en
redegørelse og det siger jeg tak for.
Når man læser betænkningen fra
Landstingets Revisionsudvalg, kan man naturligvis ikke være tilfreds med de
bevillingsoverskridelser, der er beskrevet.
Som Landsstyremedlemmet for
Økonomi netop har redegjort for, at der er flere forhold, der skal rettes op på
og det vil blive gjort. Det kan være vanskelig og ophedet politisk situation,
at opfordre til eftertanke og besindighed. inden der råbes ministeransvar, er
det dog på sin plads at understrege, at Revisionsudvalgets betænkning er udtryk
for en politisk-baseret revision af Landskassens Regnskaber.
Revisionsudvalget er et stående
udvalg på linie med Finansudvalget og Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg.
Revisionsudvalget varetager på vegne af Landstinget den opgave, at gennemgå
Landskassens Regnskaber og Revisions-bemærkninger hertil en gang om året.
Revisionsudvalget fremsatte de
spørgsmål og bemærkninger, som regnskabet giver anledning til med henblik på
Landstingets godkendelse af Landskassens Regnskab. Og det plejer at ske. Vi bør
alle huske på, at dette lokale ikke er en retssal. Revisionsudvalget er ikke
anklagemyndighed og Landstinget er ikke en domstol.
Lad os ikke blande alt sammen.
Derfor er spørgsmålet i år som i
alle tidligere behandlinger af Landskassens Regnskab om Landstinget politisk
kan leve med de faktiske afvigelser eller ej.
Man kan i den forbindelse spørge
sig selv, hvorfor Revisionsudvalget særligt i år har fundet anledning til at
fremkomme med den usædvanlige hårde kritik af budgetoverskridelserne. Dette har
ikke været tilfældet i de tidligere år. Man fristes til at antage, at det
skyldes det forestående valg til Landstinget.
Landstingets Revisionsudvalgs
kritik af Landsstyreområderne er nok så meget en systemkritik og ikke
nødvendigvis et udtryk for, at de enkelte landsstyremedlemmer har gjort sig
skyldige i kriminelle handlinger.
Landsstyret tilstræber sig efter
bedste evne at imødekomme så mange ønsker, det kan lade sig gøre, når forslag
til Finanslov udarbejdes. Alle ønsker kan imidlertid ikke opfyldes. Ønsket om
at imødekomme så mange af landstingsmedlemmernes ønsker som overhovedet muligt,
kan det nu konstateres, at Landsstyret og Landstinget ved udformning af forslag
til Finanslov har anlagt for optimistiske vurderinger, udgifts-udviklingen på
skoler og kontorområdet og på socal- og arbejdsmarkedsområdet. Det er der taget
højde for i finanslovsforslaget for 2003.
Alle medlemmer af Landstinget har
været med til vedtage finanslovene gennem de seneste år, lige som alle er og
har været positivt indstillet overfor nye udgifts-krævende forslag. Og denne
samling er bestemt ingen undtagelse.
Landstinget og Landsstyret
bombaderes ved hver samling med et umådeligt stort antal forslag til nye
udgiftskrævende tiltag. Det er yderst sjældent, at de enkelte forslagsstiller
gør sig den ulejlighed at komme med forslag til finansiering. Tag blot denne
samling her. Der er stillet forslag,
der til sammen indebærer betydelige anlægsomkostninger og ikke mindst
driftsomkostninger.
Det er og har været Landsstyrets
opgave igen og igen, at gøre Landstingets medlemmer opmærksom på, at vi ikke
har råd til det hele. Tidligere års regnskaber for Landskassen er med blank påtegning
fra ekstern revision, ligesom regnskabet for 2001.
Revisionsudvalget har taget disse
regnskaber til efterretning, til trods for budgetoverskridelser.
Finansudvalget har haft et
indgående kendskab til udgiftsudviklingen på de forskellige sagsområder, uden
at det har fundet udtryk i betænkningerne til forslag til Finansloven.
Landstingets faglige udvalg
forholder sig sjældent til om afsatte bevillinger på de forskellige fagområder
er tilstrækkelige til at imødekomme de politiske ambitioner.
Landsstyret har et medansvar for
de budgetoverskridelser, der er konstateret i regnskabsåret 2001. Det er
Landsstyrets opfattelse, at en del af budgetoverskridelserne skyldes uklarheder
i aftalen med KANUKOKA om kommunernes takstbetaling for børn og unges ophold på
døgninstitutionerne. Og det blev da også fremført af ordførerne.
Men også Landstingets enkelte
medlemmer har et ansvar. Landstingets medlemmer kan ikke bare tage æren for nye
initiativer. Landstingets medlemmer må også tage ansvaret for at finde de penge,
der skal betale for alle aktiviteterne, ligesom Landstingets medlemmer må tage
en del af ansvaret, når bevillingerne til enkelte områder bliver for sparsomme,
fordi der skulle findes penge til særlige initiativer eller projekter, uden
ønske om at foretage prioriteringer og nedskæringer.
Når vi gennem flere år ikke har
afsat tilstrækkelige midler til vedligeholdelse til vore samtlige
bygningsmasse, er det for eksempel også udtryk for en underbudgettering, fordi
vi hellere vil bruge pengene til andre intiativer, f.eks. til
indhandlingstilskud, beskæftigelsesfremmende initiativer, tilskud til
kysttrafikken og tilskud til beflyvning.
Det er prioriteringer og
beslutninger, der er udtrykt i Landstingets finanslove har vi foretaget i fællesskab.
Lad mig derfor sige det klart. Er det Landsstyrets vurdering, at der er
grundlag for at fyre Landsstyret? Har Landstinget samtidig vurderet, at
Landstinget også bør skiftes ud?
Det vil give mulighed for, at et
nyt landsting og et nyt landsstyre kan finde sammen om, at løse landets
problemer og prioritere den indsats, vi kan og skal føre for, at imødekomme
befolkningens behov.
Det kræver til gengæld, at vi står
sammen om vores beslutninger, og ikke mindst, at vi alle er rede til en
ansvarlig økonomisk politik, hvor ikke alle kan få hvad man ønsker.
De to landsstyremdlemmer har
indgivet deres afskedsbegæringer og det har vi hørt. I den seneste tid med
hensyn til denne debat har gjort, at jeg ikke tvivler, at man giver vælgerne en
mulighed for, at vælge et nyt landsting og derfor har jeg besluttet, at
udskrive nyvalg til Grønlands Landsting til afholdelse den 3. december 2002.
Jeg regner med, at alle her i
Landstinget er enig i, at vi ikke bør foregribe det nyvalgte Landstings muligheder for at tilrettelægge den
fremtidige politik og foretage det samlede prioriteringer på Finansloven for
2003.
Selvom det nyvalgte landsting vil
kunne blive konstitueres inden årets udgang, er det usandsynligt, at der vil
være tilstrækkelig tid til at udarbejde, behandle og vedtage en Finanslov for
2003 inden udgangen af 2002.
Det er i denne situation
Landsstyrets pligt i overensstemmelse med princippet i Grundlovens '45 stk. 2, at fremsætte forslag
til en midlertidig landstingsbevillingslov for 2003 for Landstinget. Den
gældende Landstings Finanslov 2002 bortfalder ved årets udgang, Grundlovens '46 stk. 1, indebærer imidlertid
ingen skat må opkræves, inden enten Landstings Finanslov eller midlertidig
Landstingsbevillingslov er vedtaget af Landstinget.
Tilsvarende fortsætter Grundlovens
'46 stk. 2, at ingen
udgift må afholdes, uden med hjemmel i
en Landstingsbevillingslov. Med Landstingets godkendelse skal jeg derfor anmode
om, at der afholdes 30 minutters pause til omdeling af forslag til Landstingslov
om midlertidig Landstingsbevillingslov for 2003.
Den midlertidige
Landstingsbevillingslov er udformet med det formål, at sikre at forvaltningen
uforstyrret kan fortsætte sit arbejde og sikre en videreførelse af aktiviteter
fra Landstings Finansloven for 2002 på det niveau, der var forudset i
budgetoverslagsåret 2003.
Landsstyret skal indstille til
Landstinget godkendelse, at der dispenseres fra Landstingets forretningsorden,
så forslag til Landstingslov om midlertidig bevillingslov for 2003 kan optages
på Landstingets dagsorden umiddelbart efter pausen og overgår til 2.- og
3.behandling i umiddelbar forlængelse af 1.behandlingen.
Endelig skal jeg oplyse, at
Landsstyret har fremsendt en række uopsættelige sager til behandling i
Landstingets Finansudvalg. Landsstyret skal indstille til Landstinget, at disse
sager færdigbehandles og disse vil fra mit direktorat - Formandskabet er også
vidende om, at disse sager er videresendt.
Og med disse ord, så ønsker jeg
Jer en god valgkamp.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Jonathan
Motzfeldt, Landsstyreformand. Og nu så er der blevet meddelt, at der afholdes
valg den 3. december 2002. I forbindelse med meddelelse om valg til Landsting
og indtil valget er blevet godkendt, så må man sige, at Landstinget i
princippet er ophørt med at eksistere og indtil der sker et nyvalg om, hvordan
Landsstyret kan fortsætte deres arbejde.
Det må så først vedtages her og
derfor så skal vi holde en to timers pause og efterfølgende, så skal vi tage en
beslutning til Landsstyrets forslag efter pausen. Hermed så er mødet afbrudt
og vi fortsætter mødet igen kl. 16.00.