Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordens punkt 69-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

13. mødedag, mandag den 15. oktober 2001.

Punkt 69

Spørgsmål til Landsstyret om status på indhandling af sælskind i dag.

(Maliinannguaq Marcussen Mølgaard)

 

Maliinannguaq Mølgaard Markussen, Inuit Ataqatigiit:

Tak. Selvom vi d.d. har drøftet sælskind … har man ikke kommet ind på nogle af mine stillede spørgsmål.

Jeg har med henvisning til forretningsorden §36 anmodet Landsstyret om, at belyse status på produktionen af sælskind i dag med udgangspunkt i følgende spørgsmål.

Og det første: Hvordan går det med handling med sælskind?

2. Hvilken konsekvenser har reduktionen af tilskuddene fået for fangererhvervet?

For det 3.: Hvordan går det med skindsystuerne ude i kysten?

Og det for 3.: Hvilket tiltag gøres der for at opnå endnu større udnyttelse af sælskind?

I dag er sælskind stadigt vigtig indtægtskilde for mange fangerfamiliens økonomi. Indhandlingsordningerne er blevet fornyet og tilskuddene reduceret. Der udover ved vi heldigvis, at sælskind udnyttes i højere grad end hidtil. Vi kan udnytte sælskindene i højere grad end hidtil og i takt med et større efterspørgsel kan produktion til hjemmemarked og produktion til eksport til stadighed øges. Derfor fremlægger jeg nærværende spørgsmål i henhold til §36 i vores forretningsorden om status på produktionen af sælskind i dag.

Anders Andreassen, Landsstyret ordfører (Siumut):

Jeg skal lige præcisere, at spørgeren har kan tale i 6 minutter og svaren 6 minutter.

Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygd, Hans Enoksen.

Hans Enoksen, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygd (Siumut):

Du har stillet følgende spørgsmål, som er blevet henvist til skriftligt besvarelse, nemlig hvordan det går med handling af sælskind. Og det andet, hvilket konsekvenser reduktionen af tilskuddene har fået for fangererhvervet og det tredje, hvordan det går med sælskindssystuerne og for det fjerde, hvilke tiltag der gøres for at opnå endnu større af sælskind i Grønland. Jeg vil svare på spørgsmålene i den samme rækkefølge, som forelagt.

Hvad angår det 3. spørgsmål, så hen.... myndighederne omkring skindsystuerne Landsstyreområdet for Social Anliggende og Arbejdsmarkedsforhold, hvis svar var indarbejdet i brevet. Eftersom Great Greenland står for den daglig drift, så er spørgsmålet sendt til kommentering hos Great Greenland.

Og såvidt angår det første spørgsmål, så har der igen en længere tid været stigende efterspørgsel på sælskind og da der samtidigt er opdyrket ny marked er lagerbeholdning faldet markant.

Der er med anden kvartal i år eksporteret ca.25.250 sælskind og solgt ca. 1.500 sælskind til systuerne på kysten. Grønlands skindindhandling oplyste, at der sidste år blev eksporteret ca. 74.000 garvede skind. Ca. 19.000 garvede skind er blevet solgt til grønlandske systuer, mens resten af produktion var medgået tilvirkning af 1.100 pelse i systuen i Qaqortoq og i produktionen af andre produkter, f.eks produktion af officeline.

Iflg. Grønlands Statistik blev der sidste år eksporteret rå sælskind på en eksportværdi af 6,7 mio. kr. Af det 1.100 pelse i 2000 blev gennemsnitlig 60% produceret af produktions... pelse og 40% som Design Pelse.

Udover sælskindspelse produceres der tasker, skindbinds... kalendere, samt officeline, hvad det end er, som opfatter skindindbetrukne mapper med forskellige str. m.m. Den sidste form for produktion er et bygdeprojekt bl. a i Saarloq.

Der er endnu ikke et grundlag for en, for såvidt angår det andet spørgsmål, er der endnu ikke grundlag for en ... vurdering af hvilken konsekvenser prisreduktionen vil medføre. Baseret på den sidste tids modtagelse af speciel tørret skind, er der dog en formodning om at indhandling.... vil falde.

I 2000 blev der indhandlet 102.783, som kostede 43,4 mio. kr. i tilskuddet. Der budgetteres med 90.000 sælskind i 2001 på baggrund af en bevilling af 45 eller på 35 mio. kr.

For såvidt angår det tredje spørgsmål har Landsstyreområdet for Sociale, Anliggende og Arbejdmarkedsforhold i ....besvarelse. Det er primært Kommunerne der driver de forskellige skindsystuer på kysten og generelt set, så kører de fleste, som beskæftigelsesprojekter og med mandetime eller kommununale tilskud.

Landsstyret har via et skindsystue seminar arrangeret i 97 taget initiativ til at fokusere på, hvordan man i højere grad end hidtil kan opbygge skindsystuerne, således at disse blev mere i kommunernes tilbærende. Der har i det ... år været afsat midler til uddannelsestiltag for dem der dagligt driver disse skindsystuer, ligesom der også for i år vil blive arrangeret sådan et kursus i uge 48 i Ilulissat.

Der er i de fleste kommuner etableret skindsystuer og for år 2000 har Direktoratet for Sociale Anliggende og Arbejdsmarkedsforhold bevilligt ca. 560.000 kr, som mandetime tilskud il disse skindsystuer. Kommunerne har så i henhold til bekendtgørelsen om Kommunale beskæftigelsesforanstaltninger fordoblet tilskuddet, således at man har givet tilskud på i alt 1.120 mio kr. i år 2000.

Der er i Direktoratet for Sociale Anliggende og Arbejdsmarked ingen opgørelser over, hvilken andre midler der måtte være givet som støtte til disse skindsystuer. I de flere kommuner plejer at betale yderligere støtte via egne midler. Det skal også præciseres, at der i Finanslovsforslaget for 2002 ikke er planlagt kursusaktiviteter for medarbejdere i skindsystuer, ligesom et evt. nedgang i tilskuddet for beskæftigelsesprojekter over hovedet konto 301611 vil indebære at der fra centralt hold ikke vil blive ydet mandetimetilskud, som de foregående år.

Da tiden er begrænset skal jeg .... til mit svar der er omdelt skriftligt. Tak.

Anders Andreassen, Landstingets ordfører (Siumut):

Så er det spørgsmålstilleren Maliinnannguaq Markussen Mølgaard.

Maliinnannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

Jeg siger tak for Landsstyrets svar og har bemærket ... besvar. For et par år siden i 1996 har jeg fremsendt et forslag om en bedre udnyttelse af sælskind, således at man støttede skindsystuerne mere i deres udvikling af sælskindsprodukter. Dengang foreslog jeg at det var nødvendigt med en mere centralt planlægning med henblik på bedre udnyttelse af sælskindene, således at man via syteknikker at man fik kurser i skindteknikker og i virksomhedsledelse.

Dette fremgår i Landsstyrets ... i år. Vi skal bl.a afholde et kursus i Ilulissat. Det er glædeligt og jeg mener at vi for såvidt angår fremtiden, at vi til stadighed, hvis vi til stadighed skal udvikle sælskindproduktionen eller produktionen på baggrunden af sælskind, så er disse kurser nødvendig, hvorfor disse er beklageligt, at man til næste år har sparet disse midler væk og jeg håber at man på den måde på længere sigt vil overveje dette igen.

Jeg siger tak for Landsstyrets klare svar.

Anders Andreassen, Landstingets ordfører (Siumut):

Tak. Således er vi færdig med behandling af spørgsmålet, nemlig punkt 69.

Og skal udtale at næste spørger, Godmann Rasmussen har meddelt, at han er tilfreds med Landsstyremedlemmets besvar, hvorfor han ikke vil foreligge spørgsmålet fra talerstolen.