Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 15-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

15. Mødedag, fredag den 27. Oktober 1994

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen

 

Og nu går vi over til forslag punkt 15; forslag til landstingsforordning om sygeplejerskers autorisation og virke. Det er landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning, der skal forelægge. Marianne Jensen, værsgo.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forsning:

Eftersom der ikke er fremkommet ændringsforslag til 3. behandling, skal jeg opfordre tingets medlemmer til at stemme for forslaget.

Under landstingets 2. behandling af ovennævnte forslag var der stor enighed og derfor vil jeg med tiltro til, at den bliver vedtaget udtale, at vi i landsstyret er meget glade over, at vi i Grønland har kunnet lave en forordning om sygeplejerskers autorisation og virke og således kan vi give nogle autorisationer til de grønlandske sygeplejersker. Og m.h.t. de, der skal modtage denne autorisation og de, der er under uddannelse for at modtage denne autorisation, dem vil jeg gerne ønske held og lykke i deres videre arbejde.

 

Mødeleder: Knud Sørensen:

Da der ikke har været uenighed, vil jeg gerne spørge, om vi blot kan tage beslutning om det ved en afstemning.

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

Under 1. behandling af forslag til landstingsforordningen m.h.t. autorisation og virke, vil jeg blot henvise til mine bemærkninger fra 1. og 2. behandlingerne. Jeg vil blot spørge, idet jeg har fremsat ændringsforslag til 2. behandlingen m.h.t. ordlyden af forordningens ' 3, vedrørende muligheden for at dispensere fra forordningen, om man har taget stilling til en anden ordlyd. Det vil jeg gerne spørge om til landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, idet hun nævnte, at der ikke er fremkommet ændringsforslag og i den forbindelse, vil jeg gerne vide, hvilken stillingtagen man har taget til mit forslag.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Siumut:


Jeg skal udtale, at vi ikke har modtaget skriftlige ændringsforslag og vi har ikke hørt fra anden side, at der har været fremsat ændringsforslag og i øvrigt under 2. behandlingen, da der var afstemninger om, at den skulle overgå til 3. behandling i sin foreliggende form, da  var der et absolut flertal, der gik ind for det og stemte for det, så er det sådan, at sagen er forløbet som  beskrevet her.

 

Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

Det er beklageligt, at man ikke har kigget på mine skrivelser i min forelæggelse. For under 2. behandlingen har jeg fremsendt et skriftligt ændringsforslag, det som jeg nævnte i min forelæggelse. Det blev ikke nævnt, om man  i det mindste havde taget stilling til det. Derfor finder jeg det mærkeligt det som landsstyremedlemmet nævnte i sin forelæggelse, at der ikke har været fremsat ændringsforslag. Det er nok bedst, at man anmoder landsstyremed­lemmet om at læse mine skrivelser.

 

Mødeleder: Knud Sørensen:

Jeg skal præcisere, at hvis man fremsætter ændringsforslag, så skal det fremsættes som et særskilt skriftligt ændringsforslag og ikke blot medtages som et bilag til bemærkninger­ne. Og hvis dette ikke er sket, kan man ikke regne med, de bliver modtaget som et egentligt ændringsforslag. Derfor m.h.t. Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet, til næstkommende landstingssamling kan han fremsætte ændringsforslag, hvis han vil. Og nu m.h.t. forslag til landstingsforordning om sygeplejerskers autorisation og virke. Vi skal have en afstemning om det. De, der går ind for, at det bliver vedtaget i sin foreliggende form, bedes rejse sig; 31, d.v.s. samtlige landstingsmedlemmer vedtog landstingsforord­ningen.

 

Punktet sluttet.