Kronik af fungerende formand for Inatsisartut Mimi Karlsen

 

Inatsisartut har gennem de sidste mange år haft et stort fokus på børnenes vilkår og børns rettigheder.

 

Den 20. november var sidste mødedag i Inatsisartuts efterårssamling og FNs internationale børnedag. Ligesom formanden for Naalakkersuisut har udnævnt 2017 til børnenes år.

 

Børnenes vilkår har således været højt prioriteret og centrum for mange beslutninger i Inatsisartut i 2017.

 

Punkterne fra dagsordenen for Inatsisartut, viser også at der har været mange forslag der har til formål at forbedre børnenes vilkår. Og hvis jeg bare skal nævne nogle få, vil man kunne se at:

 

• Inatsisartut har vedtaget en længe efterspurgt ny lovgivning om støtte til børn.

 

Inatsisartutloven om støtte til børn har til formål at understøtte de politiske målsætninger om, at alle børn og unge, der vokser op i Grønland, gives rammerne for en god og tryg opvækst og dette på et niveau, der flugter med, og efterlever forpligtigelserne i FN´s Børnekonvention. Loven retter sig særligt mod socialt udsatte børn samt mod børn med særlige behov for støtte og beskyttelse, men det er vigtigt at fremhæve, at loven gælder for alle børn. 

 

Loven giver de grønlandske kommuner et helt klart ansvar for at sikre, at alle børn og unges rettigheder efterleves, og at de gives støtte og beskyttelse. Kommunerne har i loven fået en række redskaber, der skal sikre, at kommunerne efterlever deres forpligtigelser.

 

Loven trådte allerede i kraft den 1. juli 2017, og der arbejdes på højtryk i både Naalakkersuisut og i kommunerne på at implementere og efterleve loven og dermed Inatsisartuts politiske vilje. Man skal være opmærksom på, at ny lovgivning kræver indkøringstid, men viljen fra Inatsisartut om at få loven vedtaget, skal tolkes som et udtryk for, at forholdene for børn og unge skal styrkes, og at forholdene for børn og unge det har stor politisk bekymring og bevågenhed.

 

• Inatsisartut beslutter at Naalakkersuisut i 2018 skal udarbejde en plan for særlige behandlingstilbud for børn og unge brugere af hash under 18 år.

 

Forslaget skal ses i sammenhæng med den samlede nationale indsatsplan mod hash, som Inatsisartut pålagde Naalakkersuisut af fremlægge i 2016.

 

• Inatsisartut tiltrådte nye beregningsgrundlag for udmåling af boligsikring og børnetilskud.

 

Et reformtiltag der samlet vil betyde forbedringer i økonomien for børnefamilier med lav- og mellemindkomster.  Det blev videre sikret, at børnetilskud fremadrettet pristalsreguleres, så købekraften og værdien af børnetilskuddet ikke udhules.

 

• Inatsisartut har med ved virkning for 1. januar 2018 sikret en efterspurgt pris- og lønregulering af plejevederlaget for plejefamilier. Arbejdet med en samlet plejefamiliestrategi er igangsat i 2017 og forventes færdiggjort i2019.

 

Hovedtanken er, at plejefamilierne i højere grad skal rustes til at kunne modtage børn i pleje. Plejefamilierne skal have et kvalitativt løft, ligesom det er tanken, at deres plejevederlag i mere målrettet omfang skal afspejle plejebørnenes behov og udfordringer.

 

Under behandlingen af finansloven for 2018 er det sikret, at der fra 1. januar 2018 sker en regulering af satserne for kost-, tøj-, og lommepenge, således at disse gøres tidssvarende.

 

• Inatsisartut vedtog i 2017 et lovforslag om alkohol, som vil træde i kraft den 1. marts 2018.

 

Loven om alkohol skal være med til fremadrettet at forebygge, at børn og unge starter et misbrug af alkohol. Loven vil begrænse tilgængeligheden og synligheden af alkohol i det offentlige rum. Der bliver indført et forbud mod markedsføring af alkohol (reklameforbud) og der opretholdes krav om afskærmning af alkoholholdige drikke fra andre varer i en butik.

 

Loven vil blive fulgt op af andre nationale og kommunale indsatser og information, der sammen med loven skal være med til at modvirke rusdrikkeri og anden uhensigtsmæssig omgang med alkohol. Loven skal ikke anses som et hurtigvirkende vidundermiddel, men som et led i en mere langsigtet strategi om at få befolkning til at afholde sig fra misbrug af alkohol og rusdrikkeri. Et forslag, der har til hensigt at arbejde for, at børn på sigt skal kunne vokse op i mere trygge og gode familierammer. 

 

• Inatsisartut har vedtaget ændring af folkeskoleloven, således at der nu kan arbejdes for minimumskrav til de pædagogiske rammer i skolehjemmene. Dette vedrører især bygdebørn, der flyttes til byskolerne.

 

Samt

 

• Inatsisartut vedtager at der indføres undervisning i folkeskolen i risici ved deling af nøgenbilleder og billeder på sociale medier.

 

Disse udpluk af beslutninger afspejler Inatsisartuts ønsker om, at tilgodese vigtige tiltag som skal virke for at forbedre børns vilkår.

 

Inatsisartut har på denne måde forsøgt at sikre de bedste rammer for de medarbejdere og institutioner der skal forvalte lovgivningen til gavn for børnene.

 

Med venlig hilsen

Mimi Karlsen