Klageudvalget vedrørende miljøbeskyttelse


Klageudvalget er nedsat i henhold til Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011, kap. 14, om beskyttelse af miljøet.

Alle beslutninger i henhold til nævnte Inatsisartutlov eller i henhold til regler udfærdiget med hjemmel heri kan indbringes for Klageudvalget vedrørende miljøbeskyttelse.

 

Klageberettigede er:

Den, til hvem afgørelsen er rettet.

Landslægeembedet.

Alle, der må antages at have en individuel eller væsentlig interesse i sagens udfald.

Foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative, miljø- og naturmæssige interesser.

 

Klageudvalget har 3 medlemmer. Naalakkersuisut udpeger en formand efter indstilling fra Inatsisartut, samt 2 medlemmer, hvoraf den ene indstilles af De grønlandske Kommuner i  fællesskab. Til hvert medlem udpeges en suppleant. 

 

Medlemmerne af udvalget må ikke samtidig være medlemmer af Naalakkersuisut.


Til udvalget kan der knyttes sagkyndige tilforordnede.


Valgperiode:

Klageudvalgets valgperiode følger Inatsisartuts valgperiode. Udvalget fungerer indtil det nyvalgte Inatsisartut er trådt sammen og har indstillet en person som formand for klageudvalget.


Inatsisartuts indstilling til formand for klageudvalget og dennes suppleant gennemføres ved hver konstituerende samling efter nyvalg.


Henvendelse:

Grønlands Selvstyre, Departementet for Forskning og Miljø, Postboks 1614, 3900 Nuuk, mail: pan@nanoq.gl