Tilpasning af adgangskrav til Inatsisartut pga coronasituationen i Nuuk


Formandskabet har den 12. november 2021 besluttet, at tilpasse de gældende adgangskrav til Inatsisartut på baggrund af den aktuelle corona situation i Nuuk.

 

Formandskabet har besluttet følgende regler må gælde for adgangen til Inatsisartut salen:

  • Der skal bæres mundbind eller visir i salen – denne kan dog tages af når man sidder ned
  • Borgere der ønsker at følge møderne i salen, må henvises til at følge disse på internettet eller via tv på KNR2
  • Naalakkersuisut må følges af en embedsmand i salen

 

Disse regler vil gælde indtil videre under EM21 og indtil andet besluttes.

 

Foretræde i udvalgene må ligeledes ske via digitale møder, ligesom besøg i Inatsisartut og i partigangene må begrænses til det absolut nødvendige.